Adfærdsdesign giver et klart bud på rygestop hos de unge. Public Service på P1 stiller skarpt på rygning. Ud fra et adfærdsmæssigt perspektiv spørger Radiovært Morten Rønnelund: Vil højere priser forhindre unge i at ryge?
Svaret står i tågerne, men adfærdsdesign kan komme med nye bud på at mindske rygning. Her kan du få din radiorøg fra søsterkanalen P4 Fyn, som har lavet en podcast:
Unge og rygning giver røg i køkkenet
På Linkedin er der ild i dialogen. Her får du et udpluk af dialogen om unge og rygning:
Unge og rygning skal se “Goofy” ud. Radioudsendelsen giver endnu et forslag til adfærdsdesign. En P1 lytter har skrevet et forslag, efter udsendelsen: Når du ryger skal du ligne Fedtmule:
– Cigaretpakken har i dag en størrelse, der ligger godt i hånden og passer til en lomme.
– Lav en ny pakke der er designet så stor og uhåndterbar at cigaretpakken ikke kan komme i en lomme.
– Det skal være lidt svært at få de enkelte cigaretter ud og hver enkelt cigaret skal pakkes ind i plast eller papir.
Med andre ord gør det svært og bøvlet at ryge en cigaret. Når du bliver nødt til at bære dine cigaretter i en håndtaske og du ser fjollet ud, når du minutiøst skal pakke en cigaret ud. Så er det ikke helt så sexy at ryge. Med andre ord så findes der andre metoder til at forhindre unge i at ryge. Lad os indføre en Goofy strategi.
Elly Andersen,
Center for Designkultur
HURRA for to ting: 1. Hurra fordi Adfærdsdesign er kommet på tapetet i Public Service på P1. 2. Hurra til dig Ashley Brereton fordi du undlader at drysse med tryllestøv.
Adfærdsdesign er nemlig først rigtig aktiv, når mange får lejlighed til at “lege” med idéer. Det gælder også de skøre og skæve idéer – som den med Fedtmule (herligt billede for øvrigt).
Og så vil jeg tillade mig at føle en lillebitte smule Adfærdsdesign-ære efter min positive dialog med redaktionen i sidste uge. Tak for det 🙂
Morten Rønnelund
Udviklingsredaktør, DR Distrikter
Der er ingen skepsis. Jeg har med stor tilfredsstillelse indlæst Morten Münsters “Jytte”-bog og klummer på hans website (der snart udkommer), samt slået til lyd for disciplinen, når jeg holder oplæg eller underviser om konstruktive nyheder, forandringer og ledelse.
Jeg bruger stueren som en positiv betegnelse; disciplinen og ikke mindst brugen af den – alle steder – er blevet voksen. 🙂
Morten Rønnelund
Udviklingsredaktør, DR Distrikter
Så er vi enige. Det er rart, at der ikke længere står en gruppe og hvisker “sikke noget popsmart hokus pokus”, som der var tendens til for nogle år siden, hvor nudging var okay til affaldsspande og oprydning i fællesarealer, men ikke til organisationsudvikling og samfundsforandringer. 🙂
Ashley Brereton
Adfærdsarkitekt, Brave
Læg is på hjernen I mit perspektiv er nudging og adfærdsdesign et meget vigtigt værktøj, i den store værktøjskasse sammen med andre gode redskaber.
I et kritisk perspektiv er redskaberne ikke særlig gode til at give ledelsesmæssigt feedback eller løse meget komplekse problemer.
Når det sagt, så har arbejdsmetoden store ledelsesmæssige fordele. Den objektive tilgang til at beskrive en ønsket adfærd, skille holdninger fra et problem, til en beskrivelse af en bestemt adfærd.
”Hvilken præcis handling vil du have et individ til at gøre?”.
Det er en svær disciplin, men den kan give nye resultater. I går var jeg sammen med ledere fra Novo Nordisk. Vi diskutere komplekse problemer.
Moralen er: Læg is på hjernen og fortæl mig, hvilken adfærd du vil have. Så kan vi bagefter tale om din holdning og følelser.
Endelig har nudging og adfærdsdesign et mere realistisk menneskesyn. Vi er ganske uperfekte og ofte irrationelle. Når du tager hensyn til det, har vi mulighed for at skabe en bedre verden.
Sådan lærer du at tænke i adfærdsdesign og nudging
Er du nysgerrig på, hvordan du kan mindske de unges adfærd og rygning eller et andet komplekst problem, så kan vi godt anbefale, at du begynder at interessere dig for nudging og adfærdsdesign:
Wayfinding er den samlede betegnelse for arbejdet med orientering, pejlemærker og navigation og betyder helt konkret ”at finde vej”. Wayfinding dækker over processen med at hjælpe borgere, gæster, patienter etc. fra én destination til en anden. Wayfinding er oftest nødvendig i bygninger med mange funktioner og hvor mange nye borgere besøger hver dag.
Har du eksempelvis en fast procedure, hvor dine besøgende skal trække et nummer eller dine patienter skal melde sin ankomst i receptionen. Så er wayfinding vejen frem.
Wayfinding kan beskrives som en del af teorien om nudging. At give folk et “kærligt puf i den rigtige retning”, handler nemlig om at hjælpe folk med navigere og foretage en bestemt handling. Eksempelvis at få patienterne til at vente i venteområdet.
Vil du vide mere om wayfinding, så vil jeg anbefale dig at se denne korte film designet af Modulex. Filmen forklarer i et let sprog;
Vil du vide mere om, hvordan du kan forbedre navigationen på din arbejdsplads. Læs mere her eller lad os kontakte dig og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig.
Mangel på orientering og ulogisk navigation koster penge
På et hospital i USA brugte man årligt 8000 af personalets timer på at guide forvirrede patienter og pårørende rundt. Det svarer til 4-5 fuldtidsstillinger. Dårlig navigation kostede altså hospitalet flere tusind timer og penge hvert år.
En lignende historie kan Middelfart Sygehus fortælle. Undersøgelser viste, at 40 procent af alle besøgende spurgte om vej. Denne store forvirring skyldes et manglende overblik, tvetydighed og fravær af pejlemærker, som patienterne og de besøgende kunne navigere efter.
Personalet brugte altså dyrebare tid, der kunne være brugt på deres kerneydelser, på at guide besøgende rundt pga. af dårlig navigation og manglende orientering.
Tallene fra de to cases, kan selvfølgelig ikke overføres direkte til din situation, men det giver er klart billede af, at en tydelig og forståelig navigation, kan frigive vigtige ressourcer, såsom tid og penge, der i stedet kan bruges på jeres kerneydelser.
Kurset for dig, der arbejder med virksomhedens arbejdsmiljø. Du er evt. leder, AMR eller arbejder med LEAN. Fælles er at du søger ny inspiration og værktøjer til at styrke arbejdsmiljøet.
Sådan får du et ja til at komme på en nudging uddannelse. Kom aldrig alene. Tag en kollega med. Her får du en forklaring på, hvordan du får et nudging projekt i din organisation. Det hele kan starte med en nudging uddannelse.
En nudging uddannelse giver dig nye metoder til at ændre menneskers adfærd uden brug af straf, overvågning, kontrol, viden og overvågning. Brave underviser med praktiske cases, metoder, teoretisk viden og hjælper dig igang med at komme i gang med at bruge nudging. Tilmeld dig en af vores udddannelser her
Indhold på vores uddannelser:
– Introduktion til nudging og adfærdsdesign. – Hvad er forskellen på nudging og adfærdsdesign? – Hvor adskiller tilgangene sig fra traditionel kommunikation. – Nudging på 15 min – en konkret case. – Introduktion til psykologien bag menneskelig adfærd. – Indsigt i det uperfekte menneske. – Præsentation af forskellige bias (fejlslutninger). – Lær at flytte mennesker (frivilligt) – præsentation af konkrete virkemidler og værktøjer. – Praktiske øvelser, der tager udgangspunkt i din nye viden. – Diskussion – Masser af praktiske eksempler.
Her er en smagsprøve: * Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen * En god sælger – byder altid på mad * De fleste leverer dårlig service – uden at vide det * Når nudging er frækt
Gå ikke glip af chancen for at skabe succesfulde adfærdsforandringer på din arbejdsplads. Tilmeld dig vores nudging uddannelse nu!
Kurset for dig, der arbejder med virksomhedens arbejdsmiljø. Du er evt. leder, AMR eller arbejder med LEAN. Fælles er at du søger ny inspiration og værktøjer til at styrke arbejdsmiljøet.
De store drenge i klassen har brug for nudging. Det er bevist, at de ældre er mindre modtagelige for påbud, restriktioner og straf. Dette afspejles især i produktionsmiljøer. Nudging er nøglen til færre ulykker i produktionsvirksomheder.
I produktionsvirksomheder er de gamle medarbejdere mere immune over for nye tiltag omkring sikkerhed på arbejdspladsen. De er jo netop det levende bevis på, at man kan arbejde 40 år på arbejdspladsen, uden at der sker noget. ”Se blot på mig”.
Men den dag at medarbejderen er uopmærksom eller der sker en ændring i produktionsmiljøet, da risikerer han/hun en ulykke – så bliver de til en blød banan, med såret stolthed og det der desværre er værre.
Nudging i produktion og industrivirksomheder handler om at få mennesker til at bevæge sig sikkert på arbejdspladsen. En typisk produktionsvirksomhed der arbejder med batchproduktion eller stykgods har mange skiftende rutiner.
Det betyder at produktionsområdet ændrer sig dynamisk. Det rutineret personale kan måske bevæge sig sikkert omkring. Men pludseligt støder de på det uforudsigelige eller de som de fleste, har et smalt fokus på en ting af gange. De har ganske enkelt ikke mentalkapacitet til at se det store overblik.
Han var klar over, at han skulle passe på de mange slanger der lå på gulvet. Der lå meget synlige røde slanger over hele fabriksgulvet. Forsigtig åbner han døren. Løfter foden over de første slanger. Men slå hovedet noget så eftertænksomt på undersiden af batchtanken, som stikker lidt ud fra loftet.
Medarbejderen er særlig agtpågivende. Han tænkte i sin egen sikkerhed. Men dette eksempel fra en producent viser blot, hvor lidt der skal til for, at vi mennesker kommer ud for en ulykke.
Nudging i produktion giver mere sikkerhed
Inden for nudging og adfærdsdesign forstår vi, at vi mennesker har begrænset opmærksomhedsressourcer. Vi kan ikke tænke hele tiden og vi er i virkeligheden ikke særlige gode til at multitaske. Vi har et snævert fokusområde og det kræver energi at tænke og være opmærksomme hele tiden.
En fysiologisk forklaring på vores manglende evne til at tænke hele tiden er, at vores generation af mennesker har en over 200.000 år gamle hjerne. Den alene optager 20% af alt den energi du spiser i løbet af dagen.
Massere af sociologiske forsøg har vist, at vi kun kan tænke på få ting af gangen. Derfor glemmer vi nøglerne eller må springe af toget for at “klippe” billetten. I produktionen glemmer vi sikkerhedsbrillerne eller glemmer at advare om at gulvet er vådt. Så har vi ulykken.
Grundlæggende kan du uddanne personalet til at gøre det rigtige. Du kan også reaktivt beskrive farlige områder eller dårlig adfærd. Du kan diskutere det i grupper. Procedurer og forsigtighed kan skrive på internettet og du kan sætte plakater op. Men du kan ikke dressere mennesker til at huske alle budskaberne. Du kan heller ikke forhindre dem I at fejle. Det er derfor du skal begynde at interessere dig for nudging og adfærdsdesign i forbindelse med industri og produktion.
I praksis har Ashley arbejdet med forebyggende vedligehold i bla. Arla Foods og flere fabrikker hos Rockwool. Desuden har han erfaring fra byggepladser og batchproduktion, samt logistik.
Foredrag om nudging og adfærdsdesign. Book Brave til dit personaleforedrag om nudging og få et dybt kik ned i hjernen på mennesket. Når du er kommet godt ned i hjernebarken, opdager du en befrielse. Du er lidt mærkelig, det ved du godt. Men heldigvis opdager du også at dine kollegaer er lidt tosset på den gode måde og alle dem ude på gaden ikke er rigtig kloge. Det er sandt.
Et foredrag om mennesker: Vi er alle samme tosset.
Hvis jeg ikke allerede nu har mistet dig og du har kastet med hovedet og tænkt – det er ikke sandt. Så vil jeg invitere dig med på et lille videnskabelig adfærdsforsøg. Så kan du se om: ”Vi er alle sammen tosset”.
Dette sociale eksperiment udført af Solomon Asch allerede tilbage i 1950 viser, hvor lidt vi stoler på os selv som mennesker og hvordan vi følger alle de andre. Her er en moderne udgave i farver, da jeg regner med at den unge generation af læsere ikke er vandt med sort-hvid tv.
Indholdet af denne film er fantastisk. Prøv at udføre det samme eksperiment i S-toget. Stil dig ved den dør der ikke vender mod perronen. Langsomt vil du se at alle de ”nye” passagerer vender samme vej som dig. Dette gælder naturligvis ikke hverdagspendlerne. Nogle af dem er endda så flinke og fortæller, at togdøren åbner på den anden side.
Lige som på filmen, så virker det ikke hver gang, men næsten. Jeg tager S-toget imellem Vesterport station og Hovedbanegården. Se om du kan reproducere forsøget på denne strækning.
Foredrag der kommer tæt på virkeligheden
Ja, nu har du haft lidt sjovt. Men hvad skal du bruge den nye viden til? Dette er et bevis på ”follow the herd” tanken. At vi mennesker opfører os som får. Vi elsker at gøre det de andre gør. Selv når vi bliver i tvivl og begynder at tvivle på vores egen selvopfattelse. Det kan tydeligt ses af filmen.
Tror du stadig ikke rigtigt på dette forsøg. Så tænk på din sidste ferierejse. Hvilken restaurant tog du, den med mange mennesker eller den, som var tom?
Hos Brave anvender vi viden om menneskepsykologi til f.eks. at hjælpe med navigation på skoler, rådhuse og borgercentre og biblioteker.
Det er forklaringen på, at der nogle steder er fodspor hen til en skraldespand. Det er også forklaringen på, hvordan du vha. f.eks. en ganske simpel planteafskærmning kan samle mennesker et helt bestemt sted og dermed tiltrække flere mennesker.
Follow the herd eller social konformitet, som det også hedder, er et kraftfuldt værktøj. Har du en restaurant uden kunder, så kald på dine venner og fyld restauranten. Så kommer kunderne. Prøv at købe annoncer og se om du kan få den samme effekt?
Når jeg holde foredrag om nudging og adfærdsdesign til personalemøder, er målet at få teori ned på et praktisk plan. Jeg peger på problemer i hverdagen. Så får tilhørerne bedre mulighed for at forestille sig hvordan nudging og adfærdsdesign vil virke for dem.
Jeg har en ven som ville imponere nogle forretningsforbindelser fra Israel. Men på kontoret i Danmark var der næsten intet personale. Derfor indkaldte han 12 studerende der sad og læste lektier. De sad der, hvor der før var tomme arbejdsborde. Kunden var imponeret over størrelsen af virksomheden (Håber ikke min ven læser dette – det er fortalt i alt fortrolighed). Nu er det ikke kun min ven som kender dette sociale instrument. Måske har du hørt om begrebet Tordenskiolds soldater. Tilbage i historien skulle Tordenskiold (Dansk søhelt) advare den svenske konge om at angribe København.
Derfor lod han sine soldater marchere på kryds og tværs af byen Marstrand i 1719, således at en svensk officer fik indtryk af at Tordenskiolds styrker var langt større, end de faktisk var. Den gamle historie kan virke fjollet, set med dagens øjne. Men det samme taktik Nord Korea anvender. De har en stående hær på 1,1 millioner soldater. De står og venter på krigen.
Det er samme psykologiske effekt vi anvender hos Brave, når vi en gang imellem skriver (sandheden) at vi har afholdt over 500 foredrag i nudging og adfærdsdesign. – Du skulle prøve et foredrag om nudging og adfærdsdesign. Det er interessant, fagligt og lidt sjovt.
Tænk hvis jeg skriver til dig og siger. Jeg har aldrig holdt et foredrag. Vil du gerne have et foredrag om nudging og adfærdsdesign? – Det ville give samme effekt som den tomme restaurant. I stedet vil jeg fortælle om alle de mennesker, der allerede har deltaget i foredraget. – Det giver stor effekt.
Kan den styrkede pædagogiske læreplan, nudges igennem hos personalet?
Medarbejderne er trætte af reformer og har for lidt tid. Igennem 2 dage fik vi lejlighed for at diskutere, hvordan du kan påvirke mennesker. Hvordan du kan give dem et skub i den rigtige retning?
Grundstenen er at designe den nye hverdag. Dette står i stærk kontrast til at tale meget.
Lederne for dagplejen blev udfordret og det samme gjorde vi her i Brave.
Livet i en dagplejeinstitution er ikke let. Derfor er det måske tid til at tænke i andre implementeringsstrategier, når der kommer nye reformer? En af metoderne kaldes Videotesten.
Det der overraskede mig ved tanken bag nudging og adfærdsdesign er, at du skal arbejde meget mere med observation af personalet, end at tale med dem.
Nu vil jeg gå hjem og tænke i at designe hverdagen. Hvordan kan jeg gøre det nemt for mine medarbejdere at gøre det rigtige – det er en anden måde at tænke på.
Jeg har dygtige medarbejdere. De kan tænke selv. Men nu forstår jeg bedre, at det de har de ikke overskud til, i en presset hverdag. Designtankegangen giver nye måder på at løse problemer på.
DSB anvender det til at forhindre kunderne i at gå for tæt på sporet.
Københavns Lufthavn bruger det til at reducere flyforsinkelse.
Nudging foredrag hos dig
Vil du og din kollegaer blive klogere på mennesker og hvordan du forandrer deres adfærd? Vi giver dig viden, værktøjer og øver dig i processen, så du/I kan arbejde med nudging, adfærd og forandringsledelse i praksis. Book et nudging foredrag hos dig.
De fleste mennesker hader forandringer. Derfor skal du tænke dig godt om, inden du fortæller om en ny strategi. Måske er det bedst helt at undgå ordet ny. Ordet skaber ofte frygt, med mindre du og dine kollegaer sidder på en båd, der synker, så er det naturligvis godt at fortælle, at du har opfundet en ny prop til at stoppe hullet.
Vis det, tegn det og film din vision med videotesten Du kan tale et projekt ihjel. Du kan som alternativ tegne det eller visualisere det. Så har du større chance for, at flere forstår din vision. Dette er på samme måde som en kaptajn, der peger i horisonten, retter kursen og viser, hvordan du sætter sejl.
Revolutioner har sikkert sin berettigelse, men de har ofte for mange uskyldige ofre. En anden metode er evolution. I Frederiksberg Kommune har vi fået lærer, pædagoger, vedligeholdspersonale og rengøring til at forstå, hvor vigtigt det er at designe løsninger, der virker.
Vi har skabt en evolution for en bedre folkeskole. Det vil sige, i stedet for at søsætte en kæmpe vision, har vi vist vejen. Vi har lavet små visuelle forsøg. Det er meget nemmere at få mennesker i forandring, hvis du kan vise dem vejen.
Den danske filosof Søren Kirkegaard forstod det menneskelige dilemma. Det er svært at spå om fremtiden. Ja selv at spå om morgendagen.
Nu kan du med rette stille spørgsmålene:
Hvordan får jeg mennesker til at ”sejle” i samme retning? Hvordan får jeg dem på en fælles kurs? Hvordan får jeg dem til at se et fælles billede af fremtiden?
Forandringer skal visualiseres
Jeg vil med al ydmyghed komme med et bud. Du kan lave et afgrænset pilotprojekt, en model, et mock-up eller en simulation. På den måde, er der en større chance for, at alle kan se din fremtid. I den forbindelse bliver det gamle slogan ”Show it, Don’t tell it” mere aktuelt end nogensinde før.
Det grundlæggende problem er, at vi alle har svært ved at se vores egen virkelighed. Vi fordrejer vurderingen af os selv og vores nærmiljø. Vi tror grundlæggende ikke på, at der vil ske frygtelige problemer for os. Vores risikovurdering af fremtiden er ofte elendig og den måde vi hyppigt vurderer den på, er ved at kigge på nutiden. Forklaringen er at vores hverdag, imodsætningen til fremtiden, er veldefineret og rimelig forudsigelig, hvilket gør vurderingsarbejdet meget nemmere.
Nu er du en kalkun
Den berømte filosof Nassim Taleb beskriver dette vurderingsproblem. Problemet er også kaldt Kalkunproblemet. Taleb fortæller, hvordan vi mennesker har svært ved at forstå den fremtidige risiko i livet. Han laver en anologi, som de fleste kan relatere til. Han sammenligner et menneskes liv med et liv af en kalkun.
Med fare for at fornærme dig. Skal du forestille dig, at du er en glad kalkun i bur. Hver dag kommer der velmenende mennesker og fodre dig. Hver dag bliver du mæt og hver dag bliver du lidt tykkere. Ganske veltilfreds kan du med rette tænke, at reglen i livet er som følger: At mennesker har din bedste interesse og at i morgen vil du atter blive mæt. Du har så evigt ret. Enhver lykkelig kalkun har denne leveregel indtil dagen før Thanksgiving, hvor det velmenende menneske svinger øksen og gør den tykke fugl parat til middag. I ånden kan du måske lige nå at tænke: “Hvad skete der lige der – for mig?”
Det Nassim Taleb forsøger at visualisere med sit berømte kalkuneksempel er, at vi mennesker har så uendeligt svært ved at forstå sammenhænge, tilfældigheder og andre komplicerede og abstrakte emner, som ændrer den fremtid, som vi tror, vi forstår.
Her Talebs berømte graf – Et liv som kalkun
Videotesten redder din vision
Fra dit korte liv som kalkun, inviterer jeg dig tilbage til hverdagen. Talebs filosofiske tilgang til menneskeforståelse, kan i en let form oversættes til, at vi knap kan forstå vores egen hverdag. Så kommer det uundgåelige spørgsmål: Når vi ikke kan forstå vores nutid, hvordan kan vi så håbe på at forstå fremtiden?
Hertil bliver du tilbudt et moderne hjælpemiddel. Det er i folkemunde kaldt videotesten. Det går ganske enkelt ud på at filme fremtiden. Igennem en film kan du vise, hvor vi er nu og hvor vi alle skal hen. Igennem en video bliver den nye adfærd tydelig. Når alle kan se, hvad der skal ske, sætter det hurtigt prop i de mange myter og spin om en farlig fremtid. Det gør ikke nødvendigvis alle lykkelige. Men fremtiden bliver mere konkret og nemmere at vurdere.
Forudsætning for videotesten er, at du kan holde mund. Vent med at sige noget. Vent med at skabe frygt og misforståelser i din organisation. En ny vision er svær at oversætte til både IT afdelingen, kundeservice og receptionisten. Derfor skal du heller ikke invitere alle til at høre om din vision. Det kan bedst betale sig at være stille og lave et lille forsøg. Når du kan illustrere dit forsøg (hvis du kan filme forsøget), så har du en god chance for, at andre kan se den fremtid, du vil fremstille og ønsker. Nu kan alle se fremtiden og det sætter et større låg på myter og spekulationer. Med andre ord, så har du bedre mulighed for at sætte kursen for din organisation. Nu har du lavet et fælles sprog om en fælles fremtid, med mindre frygt og usikkerhed.
Er det nemt? Selvfølgeligt ikke. Når du har fået en god ide og vil afprøve den, så kilder det i fingeren for at fortælle om den nye kurs. Nu kommer den svære øvelse. Du skal være stille. Vent til du har et velfungerende demonstrationsprojekt. Når dit projekt fungerer og du har justeret/udslettet de værste børnesygdomme, kan du udføre videotesten.
I Frederiksberg Kommune er vi i fuld gang med at filme ny adfærd. Den strækker sig langt længere end nogle tilfældige elever og skoletoiletter. Dette er blot overfladen. Strategien borer sig dybt ned i ledelseslaget og langt op i den kommunale administration. Først filmer vi den nuværende adfærd. Dernæst filmer vi den fremtidige adfærd. Den nye fremtid. Nu har alle fælles referencer til de udfordringer vi møder og kan se, hvordan vi skal imødekomme fremtiden.
Når vi designer ny adfærd hos lærer, pædagoger og elever, sker det ikke på et stort tegnebræt med en efterfølgende massiv udrulning. Det gøres langsomt. Vi laver et lille forsøg. Vi tilpasser vores forsøg til de mennesker og omgivelser vi arbejder med. På den måde kan vi lettere får accept for vores adfærdsforandringer.
Når forsøget er godt i gang, så filmer vi pilotprojektet. Videotesten er en simpel film, der viser før og efter situationen. En film der gør det helt klart, hvad vi forventer af fremtiden. Nu kan alle bedre forholde sig til fremtiden. Med andre ord: Vi skaber først en adfærd. Bagefter kan vi tale om holdninger og følelser. Denne tilgang skaber bedre resultater og et positivt træk i organisationen. På Frederiksberg har den efterfølgende reaktion eksempelvis været at: “Vi vil også gerne have det, de andre har fået. Vi kan se at det virker”. Nu bliver den nye strategi mere et ønske end et uforståeligt hadeobjekt. Videotesten er rigtig god, hvis du har mange forskellige interessenter.
For at opsummere, så er det vigtigt at gøre forandringer tydelige. Ikke blot i følelser og holdninger. Du skal helt konkret skabe en ny verden, en ny adfærd, hvis du vil have vedvarende forandringer, som kan ses og mærkes.
På fire skole på Frederiksberg har vi skabt store monumenter eller det vi kalder altre. Det er tydelige markeringer af, at lige her, sker der en stor forskel. Du kan mærke ændringerne. Vi har ændret lyd, lys, uniformer og farver. Vi har sat et klart signal. Nu kan du filme den nye adfærd blandt voksne og børn. Nu er vi på vej mod et nyt mål i folkeskolen. Du kan se det på video og i virkeligheden.
Jeg håber du synes denne artikel er læseværdig og interessant. Arbejder du med mennesker og ønsker at skabe en ny adfærd, så vil jeg rigtig gerne høre om dine projekter og udfordringer. Min erfaring er, at et af de sværeste spørgsmål er: Hvordan fastholder vi den nye adfærd?
Har du et godt bud på dette?
Med venlig hilsen Ashley Brereton Telefon: 50564248 E-mail: ashley@brave.dk
Frederiksberg skole fortæller om 4 skoler der har fået Toilet Heaven. Toilet Heaven er et koncept som skaber trivsel på skoletoiletterne i folkeskolen. Trivsel der glæder elever, lærer, pædagoger og ikke mindst forældre. Få hjælp til byggerådgivning og design af skoletoiletter. Visionen for adfærdsarkitekt Ashley Brereton er trivsel for eleverne og de voksne.
Læs hvordan du får hjælp til byg og dannelse af elever, så de passer på toiletterne: Fremtidens skoletoiletter .
Læs også om, hvordan renovering af eksisterende skoletoiletter kan give helt ny adfærd blandt børn. Se de mange eksempler på design og renovering udført af Brave. Vi analyserer skoletoiletterne og vurderer deres nuværende stand. Derefter kommer vi med konkrete designforslag til, hvordan toiletterne kunne se ud.
Fire skoler på Frederiksberg har gjort op med de ulækre forhold på toiletterne og skabt et ”ToiletHeaven”, hvor børn og voksne i fællesskab holder toiletterne rene og pæne. Citat: Frederiksberg Kommune
En ny toiletkultur giver trivsel i folkeskolens toiletter
Brave udbyder bl.a. konsulenthjælp til folkeskoler. Her kaster Ashley Brereton og hans team nyt lys over alle aspekter af at drive et offentligt toilet og vejleder i at skabe en god toiletkultur. Dette arbejde har medvirket til, at Brave i 2017 vandt Hygiejneprisen for udviklingen af Danmarks bedste skoletoiletter. Ashley Brereton er ikke i tvivl om, hvorfor Brave blev udvalgt som vinder af prisen.
Ved at udelade en vigtig og åbenlys pointen i din kommunikation, kan du være et skridt foran dem du skriver til. Det kan lyde mærkeligt. Men strategien får folk til at handle.
Adfærdsdesign kan hjælpe dig til at skabe en forudsigelig reaktion på kommunikation
Lad mig starte med at give dig ret i det helt åbenlyse, som sandsynligvis altoverskygger dine tanker lige nu. Og som jeg bevidst har udeladt for at få netop den reaktion. – Ved bevidst at udelade det åbenlyse, kan du forvente et attentat af vrede og belærende mennesker. Nogen vil blive rasende over at du kan glemme noget så åbenlyst og andre vil gøre det til deres mission at påpege dine fejl og mangler. Men – du kan være sikker på en reaktion!
I disse tider, hvor alle medier overkommunikerer, er det en bevidst disciplin at få en reaktion fra dine læser. Adfærdsdesign er at bevidst styre en adfærd blandt dine læsere, ved at kende resultatet af din kommunikation, på forhånd. Således få du fuld kontrol over reaktionen på dit budskab og du kan få dobbelt eksponering af dit budskab.
For ikke så længe siden, gjorde jeg det til min mission at få skabt reaktioner og kommentarer på min LinkedIn profil. Jeg tænkte, hvordan kan jeg få folk til at reagere på mine, ifølge mig selv, interessante opslag. Derfor lavede jeg for nyligt et lille eksperiment, der inkluderede to toiletdøre. Dette skulle vise sig at være et farligt, men succesfuldt eksperiment. For udover at lægge nedenstående billede op på min profil, tilføjede jeg nemlig også følgende tekst:
Hvilket toilet er til drenge og hvilket er til piger? Hvad tænker du?
Ligesom mange andre, tænker du nok nu; Hvorfor tager han fat i sådan et emne? Alle ved da, at kønskamp og ligestilling er varme emner, som man helst bør undgå, hvis man ikke vil skabe konflikt. Men hvad nu, hvis det præcis er det jeg vil? Kan du ikke næsten se reaktionerne for dig? Et hav af vrede kommentarer skrevet med CAPSLOCK, efterfulgt af utallige udråbstegn.
Opslaget er blevet vist over 6.000 og er blevet kommenteret 28 gange lykkedes. Der var bid. Og helt som jeg forudså, kastede opslaget benzin på kønsdebattens bål. Mit opslag blev kaldt dårlig stil og blev kritiseret for at være fordomsfuld og kønsdiskriminerende. Men den barske sandhed er, at ingen af dørene signalerer, hvilket køn de henvender sig til. Derimod er det folks egne indgroede fordomme, der ubevidst afkoder dørene som henholdsvis drenge og pige toilet – selvfølgelig med en smule hjælp fra min helt bevidste framing af teksten.
I dette tilfælde skabes en klar kobling mellem billedet og teksten, hvor jeg igang en forudsigelig reaktion. Jeg har bevidst aktiveret folks kønsstereotype fordomme. Men endnu vigtigere, så jeg har styret kommunikationen derhen, hvor jeg gerne ville have den. På baggrunden af læsernes reaktioner, kan jeg begynde en dialog på de sociale medier. Når jeg skriver til en læser, kan hans eller hendes følgere se dialogen. Derved når jeg et nyt publikum, med mit budskab. Når jeg begynder at skrive til læserne, får jeg en dobbelt eksponering af emnet. Emnet lever længere og kan endda sætte gang i endnu flere dialoger. Dialogerne er nøglen til at nå
Her er processen for at strategien lykkedes
Hvorvidt en sådan strategi lykkedes eller går grueligt galt, afgøres af dit forarbejde. Du skal gøre et grundigt hjemmearbejdet ellers risikerer du at komme på dybt vand. Du skal have overvejet de åbenlyse og forventelige reaktioner og samtidig have forberedt nogle skarpe svar. Hvis du vil gå med livrem og seler, kan du teste din tekst på en læsegruppe. Så kan du justere teksten, så du får et meget forudsigeligt svar. Helt konkret handler det om, at du skal:
1: Identificer de mest åbenlyse pointer i din kommunikation.
2: Udelad at nævne alle disse pointerne i din tekst.
3: Forbered nogle skarpe svar til de forventelige kritiske reaktioner.
4: Lav et forsøg på en læsergruppe og aflæs deres reaktion
5: Kommunikéer dit budskab.
6: Nyd, at de forventede reaktioner strømmer ind.
7: Find de velovervejede svar frem.
8: Glæd dig ved din succes.
Kunne du også godt tænke dig at styre kommunikationens retning, ved at vide, hvordan folk vil reagere? Hos Brave kan du få større indsigt i de psykologiske mekanismer, der ligger bag vores adfærd. Derudover kan du lærer, hvordan du i praksis kan skabe den kommunikation, som du ønsker.
Lokkemad og læsertal
Ved at skrive sådan et opslag, har jeg ikke blot forudset folks reaktioner. Jeg har også lavet et såkaldt clickbait (lokkemad). Lokkemad er overskrifter, som har stor interesse, men som ikke nødvendigvis indeholder det, som brugerne tror de skal læse. Ekstrabladet er ekspert i disse fængende overskrifter og de sælger aviser på det.De har f.eks. 1,6 millioner besøg Hver dag! Eksempler på Clickbait er:Bacon giver kræft, MEGA-Galleri – Pigerne folder sig ud, Discount bliver Michelin og Tre kørelærere risikerer fængsel. Du kan selv hente mere inspiration hos
Adfærdsdesign – det at skabe en forudsigelig handling
Der er naturligvis nogle etiske overvejelser ved sådan en tilgang, men dette er ikke udgangspunktet for denne korte artikel. I stedet vil jeg fokusere på, hvordan du ved at bruge denne strategi, kan styre kommunikationens retning. Så lad mig vende tilbage til mit LinkedIn opslag. Det er vigtigt at huske at mange bruger de sociale medier og nettet som underholdning og tidsfordriv. Derfor er det de små, lokkende og ofte provokerende historier, som virker.De små historierne skal lokke og fremprovokerede en reaktion. Du skal skrive underholdende, hvis du vil have en reaktion. En reaktion fra læserne er din nøgle til en bedre dialog. Hvis du tænker, at du ikke kan anvende videnskabelige eller alvorlige artikler på denne måde – ja, så har du ret. Men det er første skridt for at få opmærksomhed omkring dit emne. Lidt på samme måde, som de artikler, der skrives på f.eks. videnskab.dk. Her er det svært tilgængeligt stof, gjort let og spiseligt, så bredden også kan være med. Afhængig af dit perspektiv kan man argumentere, at det er en meget demokratisk og smuk tilgang til at oplyse mennesker om et emne? Afslutningsvis kan det fremhæves at clickbait kan være meget manipulerende for at skabe opmærksomhed eller en god måde at skrive på om et svært emne, som fænger interessen, for et større demokratisk formål. God skrivelyst.
Er du sælger og skal du tale med en kunde eller arbejder du i et jobcenter og har brug for at borgerne tager gode beslutninger? Så kan det være du skal byde på en kop kaffe og kage.
Hos Brave tilbyder vi altid en kop kaffe og en lille kage. På en god dag er der også frugt og te. Er det bestikkelse af vores kunder? Næh, tværtimod. Vi ønsker at de skal tage gode beslutninger. Ovenstående billede er en af de gode dage – hvor der er lidt mere frugt end kage!
Adfærdsforskning har vist at de bedste beslutninger kommer når mennesker har spist og fået en lille pause. Et af beviserne er en undersøgelse af dommere som skal dømme i sager. Dommere skal jo per definition være meget rationelle mennesker og deres beslutninger skal jo ikke variere om de har fået kaffe eller ej. En dommer skal træffe gode beslutninger og ikke alene gode beslutninger, de skal også være helt efter loven.
Alligevel er resultatet at du altid skal bede om at få din dom enten om morgen, efter frokost eller lige efter eftermiddagspausen. Her får du den mest velovervejet dom.
Alternativt kan du selvfølgelig arbejde med manipulation og gøre dine kunder eller borgere beslutningstrætte. Så er adfærdsmodellen at udsætte dem for mange valg. Når de er udmattet nok og de ikke får pause, vådt eller tørt, så tager de fleste mennesker det valg, du bestemmer!
Denne udmattelsestrategi er især kendt når fagforeninger skal forhandle med erhvervslivet eller når Konklaven skal vælge en ny pave. Så er Konklavet låst inde indtil der kommer hvid røg op af skorstenen og der er valgt en ny pave.
Kloge beslutninger kommer af god energi og en pause. Så det kan være du skal overveje indføre kage og kaffe til dine gæster. Det kunne være en god ide i jobcenteret, i banken og andre steder, hvor du vil have kunderne til at tage gode beslutninger.
Her får du forklaringen fra adfærdsforsker Jonathan Levav:
Forstå menneskers beslutninger
Flere gange om året afholder vi kursus i nudging og adfærdsdesign. Det handler om at forstå mennesker og deres beslutninger. Så kan du hjælpe mennesker med at tage kloge beslutninger:
