Category: Adfærdsdesign

Danskerne elsker Temu og det er måske ikke så bæredygtigt

K-folk fanget i forbrugernes flygtighed

Forbrugerne siger et, men gør noget andet. Især når det handler om pris og de gode intentioner. Hvor efterlader det marketing og kommunikation? Kommagasinet har spurgt en forsker og en rådgiver, der arbejder med at ændre forbrugere og borgeres vaner.

Med massiv markedsføring og brug af adfærdsdesign er den kinesiske e-handelsplatform Temu stormet ind på top tre over danskernes foretrukne shopping-apps. Det er i sig selv nok til at give danske virksomheder og e-handelsspillere grå hår. Men den hurtige og markante indtræden i danskernes bevidsthed udfordrer også fortællingen om, at forbrugerne foretrækker eller søger virksomheder, der har en bæredygtig eller grøn profil – og at forbrugerne går efter produkter, der er produceret ansvarligt og så videre.

For Temus shoppingunivers beskyldes og mistænkes fra flere sider for at være noget, der minder om det modsatte. Til gengæld er priserne lave. Meget lave. Og måske er det et klart bevis på, at gode intentioner bliver skrottet, hvis bare det er nemt, og prisen er tilpas lav.

Kommagasinet har derfor bedt en CBS-lektor og en erfaren adfærdsdesignrådgiver give deres bud på, hvad man som kommunikationsmenneske kan stille op i kampen mod lave priser, som man aldrig vil kunne konkurrere imod.

Den miljømæssige påvirkning af beslutninger kan være abstrakt og svær at vurdere Jan Michael Bauer, lektor, CBS Sustainability Centre

 

Rådighed og kedsomhed

På CBS Sustainability Centre forklarer lektor Jan Michael Bauer, at “forbrugerne har forskellige prioriteter, og den betydning, de tillægger miljømæssige overvejelser i deres beslutningsproces, varierer.”

At købe unødvendige produkter forværrer forskellige aspekter af bæredygtighed, men han pointerer, at forskning viser, at forbrugerprodukter kun udgør en lille del af det samlede individuelle CO2-fodaftryk.

Derfor kan en dybere analyse måske afsløre, at Temu-købere samlet set har et relativt lavt, individuelt aftryk, da de sandsynligvis er mindre velhavende og derfor for eksempel flyver mindre eller bor i mindre ejendomme.

“Mens klimaforandringer og bæredygtighed er kritiske spørgsmål, er Temus succes på det danske marked ikke nødvendigvis i modstrid med høje bæredygtighedsværdier blandt kunderne,” siger Jan Michael Bauer.

Jan Michael Bauer:

Folk vil måske fremstå mere miljøvenlige, end de er, og undersøgelser om præferencer tager ofte ikke højde for omkostningerne, forbundet med at gå grønt.

Hvorfor ser vi en kløft mellem intention og faktisk handling?
“Den miljømæssige påvirkning af beslutninger kan være abstrakt og svær at vurdere,” siger Jan Michael Bauer.

Desuden, forklarer han, gøres der i designet og i købsoplevelsen meget ud af enten at undgå at udløse sådanne bekymringer eller manipulere forbrugere for at fremme salg.

Dermed er vi inde i noget, som Temu er rigtig stærk i: Adfærdsdesign.

”Virksomheder som Temu og Amazon arbejder med nysgerrighed og underholdning. De præsenterer ikke blot produkter, men skaber en oplevelse, der holder forbrugerne engagerede,” siger Ashley Brereton.

Han har i 20 år rådgivet virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder om, hvordan de kan ændre forbrugeres og borgeres adfærd ved hjælp af disciplinen. I det konkrete tilfælde henviser han til den såkaldte dual processing-teori, der handler om, hvordan vi mennesker både tænker hurtigt og langsomt.

“Det meste af tiden handler vi instinktivt uden at overveje langsigtede konsekvenser, hvilket gør os sårbare overfor impulsive køb,” Ashley Brereton.

I sin reneste form handler adfærdsdesign, ifølge Ashley Brereton, om at skabe en indre trang i forbrugernes sind ved at bruge deres basale instinkter.

”Når forbrugerne ser tilbud på meget billige varer, reagerer de instinktivt, selvom de egentlig ikke har brug for varen. Det er grådighed og kedsomhed, der driver dem,” siger han.

Og ifølge Ashley Brereton er det svært at se, hvad danske virksomheder kan gøre i kampen mod de udenlandske spillere.

”Vi kan ikke tale det væk. Der vil være den lille skare, der ikke vil handle hos for eksempel Temu af politiske grunde, men hvis man tror i kommunikationskredse, at man kan tale forbrugerne til fornuft, så tager man fejl,” siger han.

Og så skulle man måske tro, at adfærdsdesigneksperten hev en kanin op af hatten og serverede en opskrift på, hvordan man kan bruge de samme trick, som Temu excellerer i. Men nej. For selvom han siger, at det i bund og grund handler om at “designe en ny adfærd hos forbrugerne”, og at “differentiering og fremhævelse af kvalitet er afgørende”, så er han skeptisk.

“Når det kommer til stykket, er det et mindretal, der er villige til at skrue ned. Og det, vi taler om her, taler kun til den kloge del af hjernen,” siger han.

Ashley Brereton:

Virksomheder kan bruge principper fra adfærdsdesign til at motivere kunderne til at handle på en måde, der er til gavn for både dem selv og virksomheden.

Grøn som standardindstilling

Ashley Brereton vender tilbage til, hvordan virksomheder kan anvende adfærdsdesign i kampen om kunderne. Problemet med udenlandske spillere er, at de ofte har et langt større marketingspend og kan tåle at sælge varer billigt i en længere periode.

“Derfor opfordrer jeg altid til at kommunikere der, hvor man kan lave handlingen. Det er den grundlæggende tanke, der ligger bag adfærdsdesign,” siger han og tilføjer:

”For at fremme bæredygtige produkter skal virksomheder ikke kun være benhårde i deres kommunikation. De skal præsentere grønne valg som standardindstillinger, så man aktivt skal fravælge noget.”

Kernen er at strukturere kommunikationen på en måde, der gør det nemmere for kunderne at træffe ønskede beslutninger, ved at reducere kompleksitet og gøre valg mere intuitive.

”Virksomheder kan bruge principper fra adfærdsdesign til at motivere kunderne til at handle på en måde, der er til gavn for både dem selv og virksomheden,” siger Ashley Brereton.

Jan Michael Bauer er på linje og forklarer, at man skal være stærk nok til at modstå økonomiske tab forårsaget af ens salgs- og markedsføringspraksis.

Han henviser til, at supermarkeder stadig annoncerer for billigt oksekød, fordi det tiltrækker forbrugere. At undlade at gøre det ville reducere udledninger, men også resultere i tab af kunder til konkurrenterne. For at forhindre en situation, hvor kun få virksomheder følger miljøvenlige praksisser og efterfølgende bliver udkonkurreret, kunne virksomheder blive enige om regler eller gå ind for lovgivning, der fremmer bæredygtige praksisser, forklarer Jan Michael Bauer.

“Desuden kan de kommunikere den overordnede betydning af specifikke forbrugsvalg, hjælpe forbrugerne med at fokusere på nogle få nøglebeslutninger for effektivt at håndtere deres egne udledninger uden at føle sig overvældede,” siger han.

Når forbrugerne ser tilbud på meget billige varer, reagerer de instinktivtAshley Brereton

Kommunikation ikke nok

Men i det konkrete tilfælde skal der mere til, mener Ashley Brereton:

“Man kan i sin kommunikation hjælpe forbrugerne med at forstå, hvorfor et produkt er grønnere. Men jeg tror faktisk ikke på, at kommunikation kan rykke ret meget alene. Det eneste, der kan det, er politisk regulering, for det ligger simpelthen i vores natur at søge billige tilbud,” siger han.

Jan Michael Bauer pointerer, at kommunikationsprofessionelle bør være særligt opmærksomme på, at gabet mellem selvrapporterede intentioner og faktiske handlinger kan opstå af forskellige årsager.

“Folk vil måske fremstå mere miljøvenlige, end de er, og undersøgelser om præferencer tager ofte ikke højde for omkostningerne forbundet med at gå grønt,” siger han og fortsætter:

“Derfor giver faktiske data fra virksomheders websites og butikker ofte en bedre forståelse af, hvornår folk vælger grønne muligheder end undersøgelser. Virksomheder, der er engagerede i at støtte den grønne omstilling, kunne samarbejde med forskere for at forbedre vores forståelse af, hvornår folk træffer miljøvenlige valg og hjælpe med at gå ud over begrænsningerne ved undersøgelsesdata.” ●

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Kilde: Gengivelse af artikel fra Kommagasinet

Læs også: TEMU dumper

 

Danmarks førende vidensplatform

 

Anbefaling af Youandx.com

Det er med stor fornøjelse, at jeg kan anbefale Youandx.com som din go-to platform for
foredrag, kurser, workshops og coaching.

Youandx.com finder du et bredt udvalg af validerede eksperter og leverandører, som er blevet nøje udvalgt gennem en personlig valideringsproces. Dette sikrer, at du altid får den højeste kvalitet, uanset hvilken service du vælger.

Brave  er blevet anerkendt som ekspert hos Youandx.

 

Hent din inspiration hos Maybritt Schlyter

[su_photo_panel border=”0px none #cccccc” shadow=”0px 1px 2px #eeeeee” radius=”10″ text_align=”center” photo=”https://nudging.nu/wp-content/uploads/2024/07/Maybritt-My-Schlyter-4.jpg” alt=”Youandx Maibritt MY Schlyter” url=”https://www.linkedin.com/in/maybritt-schlyter/” target=”blank”]Bliv inspireret af My. [/su_photo_panel]

 

Maybritt “My” Schlyter
Head of Customer Success
+45 25 10 02 80

Tag kontakt til My og få et godt foredrag eller et kursus. My kender personligt eksperterne, du kan finde på www.youandx.com. Jeg vil gerne sige tak til My. Hun har været en uvurderlig støtte for mig og for at gøre mine foredrag bedre.

 

Youandx leverer en fantastisk Podcast

Ashley Brereton bliver interviewet af Emil Thorup i podcasten Shotgun.  Her diskuteres nudging og irrationel adfærd.
[su_photo_panel border=”0px none #cccccc” shadow=”0px 1px 2px #eeeeee” radius=”10″ text_align=”center” photo=”https://nudging.nu/wp-content/uploads/2024/07/Skaermbillede-2024-07-19-kl.-14.10.15.png” alt=”Et fantastisk foredrag imellem Ashley Brereton og EMIL THORUP” url=”https://www.youandx.com/podcast/shotgun-37-ashley-brereton-nudging-og-irrationel-adfaerd” target=”blank”]Et fantastisk møde. Se Youandx shotgun video imellem Ashley Brereton og Emil Thorup. Vi taler vaner, motivation, kærlighed og det primitive menneske. [/su_photo_panel]

 

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

 

 

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Hvad er adfærdskommunikation version 2.0

Adfærdskommunikation handler om at få din målgruppe til at ændre adfærd.

“Bare det var nemt at får andre mennesker til at gøre det rigtige. At får mennesker til at gøre det jeg tænker.”

Sådan begynder en rejse i kommunikation ofte. Hvorfor gider mennesker ikke sætte sig grundigt ind i tingene og hvorfor skal jeg gentage mig selv hele tiden?

Bare der fandtes en måde at få folk til at gøre det jeg ønsker!

Her kommer opskriften på at ændre adfærd på mennesker.

Det er naturligvis ikke en nem opskrift. Hvis du allerede er skuffet nu, så tænk på, hvor mange nytårsløfter du selv har brudt. Tænk på, hvor mange mennesker der har et fitness abonnement, men som aldrig får løfte sig op af sofaen. Tænk, hvis det var nemt, så ville der måske være en måde, hvorpå du ville blive manipuleret til at gøre noget, der er mod din vilje.

Men lad os dykke ned i problemstillingen med det samme. Lad os tale om begrebet Adfærdskommunikation 2.0. Det kræver medieforståelse og et nyt menneskesyn.
 


 

Hvad er Adfærdskommunikation 2.0

Smag på ordret. Det består af ADFÆRD og af KOMMUNIKATION.

ADFÆRD handler om hvilken adfærd et menneske har og KOMMUNIKATION relaterer sig til måden vi taler, skriver, filmer på, igennem forskellige medier, til en given målgruppe.

Alligevel vil der her blive talt om klassisk adfærdskommunikation, da der er familiære sammenfald imellem klassisk adfærdskommunikation i den fysiske verden imellem mennesker og den adfærdskommunikation der udtrykkes igennem medier og genstande.

 

Kommunikationskursus i adfærd - Sådan får du adfærd

 

Adfærdskommunikation igennem medier og genstande

Adfærdskommunikation i en sproglig sammenhæng handler om, hvordan vi igennem sproget kan påvirke andre mennesker til en given handling.

Sproget skal defineres bredt og kan ikke ses uden samtidigt at tænke i medier som dækker alt fra fysiske genstande, Facebook, hjemmesider, Instagram m.m. Denne form for adfærdskommunikation ligger tæt op af begrebet nudging, adfærdsdesign og neuromarketing. Denne form for adfærdskommunikation vælger jeg at kalde Adfærdskommunikation version 2.0 – eller blot Adfærdskommunikation 2.0.

Nu får du en definition på klassik adfærd, som er forskellig fra Adfærdskommunikation 2.0.
 

Adfærdskommunikation og nudging

 

Klassisk adfærdskommunikation og det fysiske møde.

Adfærdskommunikation kan være det fysiske møde imellem mennesker og / eller dyr. Adfærdskommunikation er en del af den bredere kommunikationsproces, hvor afsendere og modtagere udveksler beskeder. Mens verbal kommunikation involverer brugen af ord og sprog, er adfærdskommunikation baseret på nonverbale signaler, som kan være lige så, hvis ikke mere, informative.

2. Elementer af klassisk adfærdskommunikation:

  • Kropssprog: Fysiske bevægelser, kropsholdning og gestik, der kan indikere følelser, intentioner eller reaktioner.
  • Ansigtsudtryk: Mikroudtryk og makroudtryk, der kan afsløre ægte følelser og reaktioner, ofte på en mere direkte måde end ord.
  • Øjenkontakt: Mængden og kvaliteten af øjenkontakt kan signalere interesse, engagement, dominans eller underdanighed.
  • Proksemik: Brug af fysisk afstand mellem personer som et signal for intimitet, komfort eller magt.
  • Paralingvistik: Aspekter af stemmebrug såsom toneleje, volumen, hastighed og rytme, der kan tilføje nuance til den talte besked.

3. Funktioner og Formål:
Regulering af Interaktion: Nonverbale signaler kan regulere samtaleflowet, som f.eks. ved at vise, hvem der skal tale næste, eller ved at signalere behovet for at afslutte en samtale.

    • Udtryk af Følelser: Adfærdskommunikation giver mulighed for at udtrykke følelser mere direkte og ofte mere ærligt end verbal kommunikation.
    • Formidling af Holdninger og Intentioner: Nonverbale signaler kan indikere en persons holdninger, intentioner og niveau af engagement i en given situation.

Styrkelse af Verbal Kommunikation: Adfærd kan supplere og forstærke verbale beskeder, f.eks. ved at nikke for at understrege en verbal tilkendegivelse af enighed.

4. Tolkning og Forståelse:
Effektiv kommunikation kræver, at modtageren nøjagtigt kan tolke de nonverbale signaler. Dette kan være påvirket af kulturelle forskelle, individuelle variationer og konteksten af interaktionen. Misforståelser kan opstå, hvis signalerne tolkes forkert eller er i konflikt med de verbale beskeder.

5. Kulturelle og Sociale Faktorer:
Adfærdskommunikation kan variere betydeligt på tværs af kulturer. Hvad der betragtes som passende øjenkontakt, fysisk afstand og gestik kan være meget forskelligt fra en kultur til en anden. Sociale normer og roller kan også påvirke, hvordan adfærdskommunikation udføres og tolkes.

6. Praktiske Anvendelser:

  • Interpersonelle Relationer: Forståelse af adfærdskommunikation kan forbedre relationer ved at øge empati og reducere misforståelser.
  • Professionelle Indstillinger: Effektiv brug af nonverbale signaler kan forbedre lederskab, forhandlinger og teamwork.
  • Terapeutiske Kontekster: I terapi kan opmærksomhed på klientens nonverbale signaler give indsigt i deres følelsesmæssige tilstand og underliggende problemer.

Konklusion på klassisk adfærdskommunikation:
Klassisk adfærdskommunikation er en essentiel komponent i menneskelig interaktion, der supplerer og i nogle tilfælde overgår verbal kommunikation i sin evne til at formidle komplekse følelser og intentioner. Forståelse og bevidst brug af adfærdskommunikation kan forbedre effektiviteten af vores interpersonelle og professionelle interaktioner.

 

Hvad er Adfærdskommunikation 2.0 set med medie øjne

Adfærdskommunikation 2.o er som sagt kommunikation af en given adfærd til et menneske. Hvad vil du have mennesket til at gøre? Hvad er den ønsket adfærd? Dette er måske den mest eksakte definition af adfærdskommunikation. Hvilken fysiske aktion vil du have mennesker til at gøre?

Her er der ikke tale om følelser eller branding. Branding er mærkemarkedsføring, hvor det er mærket eller organisationen eller mennesket der skal huskes og man skal have en holdning til individet eller produktet.

Følelser er det et produkt eller budskab kan skabe. Men hvis kommunikationen ikke fører til en form for handling, så er det grundlæggende ikke adfærdskommunikation i en medie sammenhæng.
 

Hvad er Adfærdskommunikation 2.0 og menneskesynet.

Et af de helt fundamentale perspektiver på adfærdskommunikation 2.0 er vores menneskeforståelse. Det vil sige, hvordan mennesket tænker og reagere på de budskaber vi sender.

Nu strækker vi perspektivet omkring adfærdskommunikation 2.0 til at tale om menneskesyn, nudging, adfærd og sprog. Med ander ord, hvordan påvirker du menneskers adfærd ud fra et sprogligt perspektiv og hvordan kan du få mennesker til at handle frivilligt eller hvordan kan du få mennesker til at handle effektivt igennem anvendelse af adfærdsdesign.
 

Det Nye Menneskesyn: Forståelse af Menneskelig Adfærd 2.0

I dag forstår vi mennesker bedre end nogensinde før, takket være indsigter fra adfærdspsykologi og banebrydende værker som Daniel Kahnemans “Thinking, Fast and Slow.” Vores opfattelse af mennesket har ændret sig fra at betragte os som rationelle beslutningstagere til at erkende, hvor ofte vi handler irrationelt.
 

Hvordan Mennesket Virker

Mennesket er komplekst og vores beslutningstagning er ofte præget af to forskellige systemer. Ifølge Kahneman:

  • System 1: Dette system er hurtigt, intuitivt og automatisk. Det reagerer på impulser og kræver minimal mental anstrengelse. Det er her, vi ofte tager hurtige beslutninger uden dybere refleksion.
  • System 2: Dette system er langsomt, analytisk og bevidst. Det kræver mere mental anstrengelse og bruges, når vi tænker grundigt over vores valg og analyserer information dybtgående.

 

Irrationelle Beslutninger

På trods af vores evne til at være rationelle, er vi sjældent det i praksis. Mange af vores beslutninger er baseret på heuristikker og biases – mentale genveje og fordomme, der hjælper os med at navigere i en kompleks verden, men som ofte fører til fejlbedømmelser. For eksempel kan vi overvurdere sandsynligheden for dramatiske begivenheder (som flystyrt) og undervurdere almindelige risici (som bilulykker).
 

Ufuldstændig Information

Vi tager ofte beslutninger baseret på ufuldstændig information. Vores hjerner fylder huller i viden med antagelser, som kan være fejlagtige. Denne tendens kan lede til beslutninger, der virker logiske på overfladen, men som ikke holder ved nærmere eftertanke.
 

Adfærdskommunikation 2.0

Adfærdskommunikation 2.0 bygger på forståelsen af, hvordan mennesker reelt opfører sig, snarere end hvordan vi tror, de burde opføre sig. Ved at erkende de irrationelle måder, vi ofte tænker og handler på, kan vi bedre tilpasse vores kommunikation til at påvirke og forbedre beslutningstagning. For eksempel kan man bruge nudging – små ændringer i hvordan valg præsenteres – for at hjælpe folk med at træffe bedre beslutninger uden at begrænse deres frihed til at vælge.

Se 15 adfærdskommunikationsgreb

 

Konklusion på adfærdskommunikation 2.0 og menneskesynet

Det nye menneskesyn erkender vores begrænsninger og irrationelle tendenser, men også vores evne til at tage kloge og velovervejede beslutninger i visse situationer. Ved at kombinere indsigter fra adfærdspsykologi og kommunikation kan vi skabe bedre rammer for beslutningstagning og hjælpe mennesker til at handle mere rationelt, selv i en verden fyldt med ufuldstændig information.

 

Adfærdsdesign - glem dine følelser og skab resultater

 

Adfærdskommunikation i Nudging

Nudging handler om at lede mennesker mod ønskede adfærd uden at begrænse deres valgmuligheder. Adfærdskommunikation spiller en central rolle i denne proces, ved at designe miljøer, der påvirker beslutningstagning.

Eksempler:

  1. Standardvalg: Gør det ønskede valg til standardindstillingen. For eksempel, hvis du ønsker at folk skal tilmelde sig en pensionsplan, kan du sætte standarden til at være tilmeldt med mulighed for at framelde sig.
  2. Visuelle Påmindelser: Brug affarvede pile på gulvet, der leder folk mod trappen i stedet for elevatoren, kan nudge dem til at tage de sundere valg.
  3. Tidsmæssige Cues: Send påmindelser på bestemte tidspunkter, hvor folk er mest tilbøjelige til at handle, såsom en SMS, der minder dem om at drikke vand midt på dagen.

 

Adfærdskommunikation i Adfærdsdesign

Adfærdsdesign er processen med at skabe systemer og miljøer, der fremmer positive adfærdsændringer. Adfærdskommunikation er essentiel for at strukturere disse systemer på en måde, der kommunikerer den ønskede adfærd effektivt.

Eksempler:

  1. Miljømæssige Signaler: Design af arbejdspladser med åbne rum og fællesområder kan fremme samarbejde og kommunikation blandt medarbejdere.
  2. Brugergrænseflader: På hjemmesider kan brugen af farver, layout og knapstørrelser guide brugeren mod at foretage ønskede handlinger, som at udfylde en formular eller foretage et køb.
  3. Feedback Mekanismer: Implementer realtid feedback, som f.eks. smileys på skærme ved udgangen af toiletter, der beder folk om at vurdere deres oplevelse. Dette kan øge bevidstheden om renlighed og servicekvalitet.

 

Adfærdskommunikation i Sproget

I sproget refererer adfærdskommunikation til den måde, hvorpå ord og sætninger kan designes til at påvirke adfærd. Dette inkluderer valg af ord, tone og struktur af beskeder for at maksimere deres effektivitet.

Eksempler:

  1. Positiv Framing: Formuler budskaber positivt for at fremme ønsket adfærd. I stedet for “Undgå at ryge her,” kan man sige “Tak fordi du ryger i de udpegede områder.”
  2. Klar og Koncis Kommunikation: Brug af klare og enkle instruktioner, som “Klik her for at abonnere,” kan øge konverteringsraterne på hjemmesider.
  3. Social Proof: Brug sprog, der refererer til hvad andre gør, for at påvirke adfærd. For eksempel, “90% af dine naboer genbruger – gør du?”
Skoletoiletter. Folkeskolen. Braves skoletoiletter Banen på Frederiksberg

Adfærdskommunikation og nudging. Desuden et eksempel på rebranding af området, som førhen var uattraktiv. Nudging og adfærdskommunikation udført af Brave i praksis.

 

Konklusion på Adfærdskommunikation 2.0

Adfærdskommunikation 2.0 i nudging, adfærdsdesign og sprogbrug handler om at skabe subtile, men effektive signaler, der guider folk mod ønsket adfærd. Ved at forstå og implementere disse principper kan man designe miljøer, systemer og beskeder, der fremmer positive adfærdsændringer.

 

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Kursus i adfærd og kommunikation

 

Unge journalister og sprøde kommunikatører fik et kursus i menneskeadfærd.

Første lektion: Du kan kun nå et andet menneske ved, at tale i ord og billeder, der skaber et ekko af genkendelighed i hjernen.

Copy (text) can not create desire for a product. It can only take the hopes, dreams, fears and desires that already exist in the hearts of millions of people, and focus those already existing desires onto a particular product.Eugene Schwarts 1966. Breakthrough Advertising.

En garvet journalist ville måske sige: “Intet nyt fra Vestfronten”.  Så hvorfor er det så svært?

 

Tal om mig og min egen næse

Men sandheden er, at det er meget svært, at interessere sig for andre mennesker. Det er utroligt svært at forstår, hvordan de tænker. Det er næsten umuligt at forstå deres rationale.

– Det kræver at du sætter dig ud over dig selv og din egen næsetip. Det kræver at du begynder at elske dem, der er imod dig og dine argumenter. Først da vil du få respekt fra oppositionen.

– At sætte sig ud over sit eget egoistiske fundament og skrive til mennesker man ikke elsker. Det er svært. Det er den opgave, vi arbejder med på det seneste kursus på Danmarks Medie og Journalisthøjskole.

 

Næste kursus i kommunikation og adfærd

Følg med her på kanalen, når de nye datoer bliver frigivet. Du kan også tilmelde dig interesselisten for fremtidige kurser her:

Tak til Søs Hansen og Stine Amstrup Broch fra DMJX for den store opbakning til kurset.

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Nudgingprojekt om cykellygter

 

Hvordan får du børn til at huske cykellygten ?

Så blev det pludseligt mørkt. Det er blevet efterår. Men det betyder ikke at de unge cyklister tænker: Nå, for Søren, Nu skal jeg huske at se om der er lys i lygten på cyklen. Et nyt nudgingprojekt skal sikre skolebørn, at de får cykellygter på cyklen.

Den gode nyhed: Der er færre trafikulykker

I 2020 døde der 163 mennesker i trafikken. Det er det laveste antal siden før 1930’erne. Der var 12.978 trafikulykker og af dem var 19% personskadeulykker. 81% af ulykkerne er alene materielskade.

Cyklisterne har det svært i trafikken. De udgør 17% af de dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikantgruppen. Den støste gruppe er personbiler, der udgør 29%.

Se du på børn og unge der bliver dræbt eller tilskadekomne så er der i runde tal 100 personer om året i aldersgruppen 6-14 år og ca. 150 personer i aldersgruppen 15-17 år.

Disse tal kommer fra Vejdirektoratet 2021.

Disse tal fortæller ikke om hvormange af eleverne, der er dræbt eller tilskadekommet, havde cykellygte på eller ej.
Det er grundlæggende heller ikke et eksperiment, der vil være hensigtsmæssig at udføre! Vi kan naturligvis heller ikke se på en model der fortæller, at hvis vi ikke gjorde noget som helst for, at sikre de unge menneskers synlighed og de andre trafikanters synlighed, hvordan ville udfaldet af trafikulykker så være?

Hvordan får du børn til at anvende cykellygter?

Kan du nudge børn til at huske cykellygterne? Kan du også nudge dem til at tænde lygten? Hvad med dem der ikke har en cykellygte på cyklen? Hvad med dem der kommer fra en social baggrund, hvor der ikke er ressourcer til at hjælp børnene?

Når du dykker ned i et praktisk problem, opstår der en oase af nye spørgsmål.

Et nemt nudging projekt

Tænk på, hvor svært det er at ændre adfærd på sig selv. Tænk på, hvor mange slankekurerer du har været på … som ikke gik helt efter planen eller at du f.eks. skal bruge mere tid med familien. – Det er nemt at drømme om at ændre andre mennesker, men ikke nemt at ændre sig selv.

Spørgsmålet er nu. Hvor nemt er det at få skolebørn til at huske cykellygten, evt. montere den, skift batterier og tænde for lampen, når det er mørkt?

Første del af dette nudgingprojekt er at gå ud og se hvordan ser det ud en kold novembernat. Hvor mange børn har cykellygter på? Vi skal ud og tælle antallet. Hvor svært kan det være? Efter et øjebliks overvejelse bliver du opmærksom på at i en typisk folkeskole kommer der ca. 500 elever samtidigt. Samtidigt er de fordelt på f.eks. 4 forskellige indgange. Så vi skal have massere af mandskab til at lave statistikken.

“Der er lys i lygten lille mor”

Den eksotiske overskrift, kommer fra en festsang. Det er en glæde, når der er lys på cyklen. Så hvor svært kan det være at tælle antal cykellygter. Det er måske i virkeligheden ikke så nemt. Ifølge færdselsloven skal man kunne se lygten på mindst 300 meters afstand. Så skal vi stå 300 meter fra skolen og tælle cyklister?

Nå ja, vi skal kontrollere både baglys og forlys. Må lygten være monteret dårligt og hoppe og danse på cyklen. Ifølge den nærmeste betjent der er med i arbejdsgruppen, er det ikke tilladt.

Tænkeboks

Når du arbejder med et nudgingprojekt, er det meget vigtigt at måle, hvordan ser nu-situationen ud? Herefter indfører du et nudge, en intervention, en forstyrelse, altså en ændring, der kan få børn til at huske lampen på cyklen.

Når du har opfundet dit nudge, skal du se om det fungerer. Så vi skal ud i kulden igen og måle om vores intervention har effekt.

Vi er derfor sat i en tænkeboks for at komme med gode løsninger, der kan give et bedre liv for alle trafikanter og især børn på cykel.

 

Få 9 gratis nudginglektioner på email. Så er du klar til at skrive tekster der får mennesker til at blive lykkelige.

 

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Læs mere:

Nudging i trafikken
Få hjælp til dit nudging projekt
Hvad er nudging?
Hvad er adfærdsdesign?

Adfærdskommunikation skaber resultater dybt ned i bundlinjen

 
 

Kursus i kommunikation

Lær at lave bedre annoncer, optimere din hjemmeside og skrue dine salgstal op. Lær at bruge adfærdspsykologi i din kommunikation, så du får flere mennesker til “at handle” – “få det til at ske” – “købe” – “tilmelde sig”.

Adfærdskommunikation har fokus på at der skal ske en handling. De mennesker du vil påvirke skal gøre noget aktivt. De skal gå fra at forstå, til faktisk at tage et initiativ. Et initiativ som du bestemmer. Det er dig der skal defineres deres handling. Du definerer deres handling ved at forstå, hvordan mennesker tænker og reagerer på dit budskab.

 

Se næste kommunikationskursus i adfærdskommunikation

[su_photo_panel border=”0px none #cccccc” shadow=”0px 1px 2px #eeeeee” radius=”10″ text_align=”center” photo=”https://nudging.nu/wp-content/uploads/2024/02/Sekursusiadfaerdskommunikation-jpg.webp” alt=”Kommunikationskursus i adfærdskommunikation” url=”https://nudging.nu/nudgingkursus/kommunikationskursus-med-adfaerdsaendringer/” target=”blank”][/su_photo_panel]

 

Formålet med adfærdskommunikation

Formålet med adfærdskommunikation er at få en fysisk reaktion på det budskab, du gerne vil bringe. Adfærdskommunikation skal skabe aktion og gerne med det samme.

Adfærdskommunikation er grundlæggende forskellig fra f.eks. branding kommunikation, hvor der er fokus på mærkemarkedsføring. F.eks. at huske et navn på et produkt. Adfærdskommunikation adskiller sig også fra læring, opmærksomhedsmarkedsføring og uddannelse.

Det er vigtigt at forstå, at det fornemmeste mål for adfærdskommunikation er, at du få en forventet reaktion på dit budskab.

Her får du 10 andre sætninger der dækker formålet med Adfærdskommunikation:

1 Gå i gang øjeblikkeligt
2 Iværksæt handling straks
3 Tag fat på det nu
4 Sørg for, at det sker
5 Implementer det med det samme
6 Gør det til virkelighed med det samme
7 Opnå overholdelse hurtigt
8 Udfør det omgående
9 Få det gjort uden forsinkelse
10 Frembring respons nu

Disse 10 synonymer er ikke uden undtagelser. Der kan være en bevist proces i adfærdskommunikation, der lægger op til en handling og bliver ofte beskrevet som begrebet Priming. Priming er at forsøge at få mennesker til f.eks. ubevist at lagre information, før en eventuel handling.

Et praktisk eksempel kan være at du uddeler “grønne” opskrifter ud til alle der skal handle i supermarkedet. Dermed bliver kunderne “forvarmet” til at tænke i sunde retter og der er en større sandsynlighed for, at de faktisk køber flere grøntsager og mindre slik.

Det er adfærdsvidenskabelige eksempler der viser, at det faktisk virker. Men skal du også have en anden forklaring. Alle de “tynde” mennesker, de begyndte at købe mere slik! – Hvad siger du så? Du får forklaringen, når vi mødes på vores kommunikationskursus.

Grundlæggende kan man sige, at hvis du skal anvende adfærdskommunikation, skal du hele tiden tænker i, at du skal skabe handling hos et menneske – det er grundmålet for din kommunikation.

Et kommunikationskursus med 60 års videnskabelig erfaring

Kursets omdrejningspunkt er adfærdspsykologi. På baggrund af de seneste 60 års adfærdsforskning dykker vi ned i, hvordan vi alle sammen faktisk forstår, beslutter og handler. For måske er vi i virkeligheden ikke så rationelle, som vi går rundt og fortæller hinanden?

 

Kommunikationskursus tilsat adfærdspsykologi

Når du ved hvordan hjerne fungerer, så ved du også hvilke knapper du skal trykke på i hjerne. Ved at styre din kommunikation kan du få mennesker til at gøre det du gerne vil der skal ske. Du skal styre din egen forståelse af adfærd og definere “den ønsket adfærd”.

Når du har defineret den, kan du begynde at anvende adfærdsgreb der er baseret på adfærdspsykologi.

Adfærdspsykologiske greb forbedre din digitale kommunikation fra likes til køb. Adfærdspsykologi få mennesker i den fysiske verden til at rejse sig fra sofaen og faktisk reagere på dit budskab. “Et lille puf i den rigtige retning

 

Kom på kommunikationskursus og brug adfærdsdesign i din digitale markedsføring

Er du klar til at dykke ned i verdenen af adfærdsdesign og psykologi? På dette kommunikationskursus graver vi ind i, hvordan vi alle sammen tænker, beslutter og handler. Og ved du hvad? Det nytter ofte ikke at anvende logik og viden, når du vil have mennesker til at handle. Ofte skal de i begyndelsen have nogle små puf. Måske skal de selv komme til en konklusion, før de begynder at bevæge sig i den rigtige retning? Så er der andre tider, hvor de blot skal have præsenteret varen og en flot købsknap.

På dette kommunikationskursus taler vi naturligvis også om digital kommunikation og hvilken betydning digital kommunikation har for den ønsket købsadfærd.

 

Det egocentriske eller sociale menneske

På dette kursus lærer du, hvordan du kan bruge sociale hierarkier og normer til din fordel i kommunikationen. Og lige så vigtigt er det at vide, hvornår de modsatrettede metoder virker!

Derefter skal vi have fat i det egocentriske menneske. Det usikre menneske og det dovne menneske. Når du ved, om du skriver til et dovne menneske eller et prestigeorienteret menneske, så skal dine tekster og kommunikation afspejle deres livsverden.

Endelig skal du med ud i samfundet og se på adfærdsdesign. Hvordan adfærdsdesign kan få mennesker til at tage hurtige beslutninger.
Vi tager fat på alt fra en genial metafor, der gjorde veje rene i storbyer, til forståelse af, hvorfor biblen med dets historier holder i 2.000 år. Tænk, hvis du skriver en tekst nu og den stadig holder vand i fremtiden?

Du får indsigt i vaners magt, hvordan du får mennesker til at affaldssortere, og hvorfor flotte damer stadig sælger i reklamer og hvad babyer, kan få dig til at se på salgstekster. Måske blev du lidt provokeret af den sidste sætning? Men det er helt med vilje. Og ja, vi kigger også på, hvorfor det kan være så uforståeligt at snakke med din forsikringsrådgiver og hvordan tekster kan bremse eller accelerere handling, hos dem du skriver til.

Her kommer du til at se nogle videunderlige videnskabelige eksempler, som er nemme at forstå og anvende i din digitale hverdag.

 

Kom på kommunikationskursus og brug adfærdspsykologi i din kommunikation

Vi fokuserer både på at analysere og udvikle koncepter inden for adfærdsdesign og nudging. Nudging er at anvende adfærdsgreb, der giver frivillig adfærd. Frivillig adfærd er konge, når du vil have mennesker til at have livskvalitet og lykke eller gøre gode gerninger for samfundet.

 

Få 9 gratis nudginglektioner på email. Så er du klar til at skrive tekster der får mennesker til at blive lykkelige.

 

Skab større resultater med din kommunikation

Igennem konkrete eksempler, videnskabelige cases og praktisk læring får du redskaber til at gøre det lettere for dine målgrupper – hvad enten det er kunder, kollegaer, medlemmer eller din chef – at forstå dine budskaber. Men vigtigst af alt, du lærer, hvordan du kan øge sandsynligheden for, at de rent faktisk handler på dit budskab.

På dette kommunikationskursus i adfærdsdesign lærer du at:

  • Arbejde med modellen inden for adfærdsnavigation, der gør det lettere at kommunikere naturligt og forståligt.
  • Anvende sprog og gode metaforer der er baseret på den seneste forskning inden for sprogvidenskab.
  • Udvikle koncepter og løsninger baseret på adfærdsvidenskabelige indsigter – som et supplement til din gode kreative processer.
  • Bruge Design Thinking som en metode til at skabe ny adfærd hos mennesker, hvor brugerne inddrages undervejs i processen.
  • Anvende adfærdsbaserede analysemetoder til bedre forståelse af kommunikations- og adfærdsudfordringer, Vi skal se på tal og metoder.
  • Forstå styrker og svagheder ved forskellige udtryksformer som tekst, billeder, video og grafik ud fra et adfærdsvidenskabeligt perspektiv.

 

6 gode råd til din adfærdskommunikation

Her får du et udsnit af nogle af de mange konkrete råd du får på et kommunikationskursus i adfærdskommunikation:

1. Jeg skriver til dig – Gør modtagerrollen attraktiv.
“Din målgruppe skal kunne spejle deres identitet og selvbillede i den rolle, du skaber for dem. Hvis du for eksempel vil informere om (ubevidst) køb og salg af stjålne varer online, er det bedre at tale om ‘uforskyldt hæleri’ i stedet for at kalde modtageren ‘kriminel’ eller ‘hæler’.”

2. Gør det så klart at det er mejslet i sten – Gør det abstrakte konkret.
“Hvad betyder det for mig? Når du kommunikerer om komplekse og abstrakte emner – såsom huspriser, organisationsændringer eller uddannelsesreformer – er det vigtigt at forklare, hvad det konkret betyder for din modtager. Jo mere abstrakt du kommunikerer, jo mindre effekt har det på adfærden.”

3. Jeg skriver til dig der sidder lige der foran mig – Gør modtagerrollen attraktiv
“Din målgruppe skal kunne spejle deres identitet og selvbillede i den rolle, du skaber for dem. Hvis du for eksempel vil informere om (ubevidst) køb og salg af stjålne varer online, er det bedre at tale om ‘uforskyldt hæleri’ i stedet for at kalde modtageren ‘kriminel’ eller ‘hæler’.”

4. Skriv kort – Hold det enkelt
“Sænk læsbarhedsniveauet, brug infografik og lav punktopstillinger. Som vist i eksemplet ovenfor med skrifttyperne Arial og Mistral, kan valget af skrifttype have en betydelig indflydelse på, hvordan din modtager fortolker dit budskab.”

5. Opmærksomhed – Fang din modtagers opmærksomhed
“Jo mere personligt relevant du kan gøre din kommunikation, desto stærkere vil din modtager reagere. Tænk over, hvad der interesserer din målgruppe, find ud af, hvad der er vigtigt for dem, og begynd der.”

6. Lav en tegning – Anvend visuelle elementer
“Brug farver, former og andre designelementer til at påvirke din målgruppes adfærd. Eksempler som fodspor hen til skraldespanden og fluen i pissoirkummen er klassiske eksempler på nudging.

 

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Mere adfærdskommunikation:

Få 15 varme råd om adfærdskommunikation
Adfærdskommunikation gør Trump stærk som kandidat
Nudging er en effektiv metode til adfærdsændring
Reklamekommunikation

Microhandlinger giver sikkerhed på arbejdspladsen

Microhandlinger skal indføres forsigtigt

Bilen skal bagges ind på parkeringspladsen på den store kontorarbejdsplads. Det er for at øge sikkerhedstankegangen i de store firmaer. Det er også adfærden og tanken hos det store firma, Energinet.

Hvem våger at stille sig kritisk i den situation? Hvem våger at stille sig kritisk over for virksomhedens værdier og sikkerhed på arbejdspladsen? Det vil nok være et selvmål, at ytre sådan kætteriske tanker, når intentionen er god og det kan redde liv.

Alligevel får du et lille kritisk perspektiv på microhandlinger: Det er spændende, om det blot bliver en god vane at bakke bilen ind eller om det opfattes som endnu en spændtrøje på arbejde?

Læs artiklen om at bakke på arbejde

Argumententet er at microhandinger, baner vejen for hele den kultur, der er i virksomheden. – Det var noget jeg kunne finde på at sige på mit adfærdskursus i sikkehed. Så det er ikke uden respekt og anerkendelse at jeg har et kritisk perspektiv på microhandlinger og den afledte effekt i virksomheden.

 

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

 

Microhandlinger skal modtages positivt

Det er vigtigt, at holde øje med at disse microhandlinger modtages ægte positivt.

Formuleret mere moderne, så skal man passe på overeksponering af en handling, for så kan den fyre baglæns og blive til en pest i virksomheden.

Grundtanken er, at virksomheden håber på, at en microhandling vil koble sig til alle mulige andre sikkerhedshandlinger og det er her, jeg først begynder at få kolde fødder.

Det er god kommunikation og en fin strategi, man svært kan blive uenig i. Men i praksis er det nok meget svære end som så.

Microhandlinger kan resultere i et dårligt eventyr

Sig ikke at ulven kommer hyrdedreng, når der ikke er nogen ulv” og så gik landsbyboerne sure tilbage ned ad bakken.
Lidt senere skreg han igen: “Ulven kommer! Ulven kommer! Ulven jager fårene

Du kender sikkert historien og den tragiske slutning?
På et tidspunk ignorere landsbyboerne advarslen, fordi de er blevet overeksponeret for et budskab.

Men lad os tage et lavpraktisk eksempel. Du er nu begyndt at spise flere grøntsager, fordi du vil have en god livsstil og du kan tilmed godt lide grøntsager.

Men det får dig ikke nødvendigvis ned i fitness centeret 3 gange om uge. Selv om det også er sundt. Og så er det også sundt at bruge tandstikker og det er også sundt at gå med flade sko og det er sikkert også sundt at gå uden makeup….

Med andre ord er det ikke givet, at du kan ændre adfærd på disse områder, fordi det er sundt. Hvis der tilmed kommer en kultur der tvinger dig ned i disse sundhedstiltag, så kan det være du bliver sur. En sur kultur ser lykkelig ud på overfladen, men kan være ganske ulykkelig under glansbilledet af en super virksomhed med fokus på sikkerhed..

Microhandlinger kan resultere i “hat og briller”

Jeg ville være forsigtigt med mine sikkerhedstiltag. Især hvis de er meget søgte og ikke særlig relevante for den enkelte medarbejder. Første råd er at lave langsom implementering af sikkerhedstiltag og følge folks ægter følelser og adfærd. Det skal nødigt blive et mantra, som begynder at forsinke folks arbejde eller implementeres uden, at de forstår det helt ned i sjælen – hvorfor det er nødvendigt.

Jeg har gået rundt på en produktionsvirksomhed, hvor man kun tager sikkerhedsbrillerne på, når ledelsen kom rundt om hjørnet i produktionen.

Når overvågningen er gået, tages brillerne af…. ikke kun fordi sikkerhedsbrillerne var besværlige, men også i trods over, at alt var blevet sikkerhed og at ledelsen var gået over gevind.

Som en klog medarbejder sagde til mig. “Sikkerhedsbriller og hjelm er ok. Men gider du, lige bed min chef om at have det på i kontoret hele dagen. Så bliver han hurtig klogere på det, han taler om, for han har aldrig gået med hat og briller en hel dag”.

– Måske er der noget om snakken?

Os der elsker at lave strategier for andre mennesker skal huske på, at overeksponering kan resultere i, at der bliver skudt tilbage og at de gode intentioner med microhandlinger kan fejle.

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Mere adfærdskommunikation:

Få 15 varme råd om adfærdskommunikation
Adfærdskommunikation gør Trump stærk som kandidat
Nudging er en effektiv metode til adfærdsændring
Reklamekommunikation

Kontorindretning er voksenmobning

Det er dagens dialog på mit arbejde med en venlig HR medarbejder. Virksomheden vokser og den får nye lokaler på 1. sal. Det er en fantastisk udvikling, fastslår ledelsen. Alle er begejstret. Der er fremgang i virksomheden og vi er et godt sammentømret team.

Alligevel sidder der to personer i receptionen. De er glemt. De skal ikke flytte nogen steder hen. Men sorgen vokser i den forreste front ud mod kunderne.

Her sidder to mennesker, som hver morgen, var det glade ansigt mod alle dem der kommer på arbejde. Men nu har dem der flytter på 1. sal, fået en anden indgang.

Nu er receptionen ikke længere omdrejningspunkte og vidensskranken for alt, der foregår i virksomheden. Virksomhedens hjerte er sat ud til siden og det er en stor sorg.

Kontorindretning er blot en rationel og logisk proces

Virksomhedensledelse kan i forbifarten tænke, det kommer de nok over. Medarbejderne skal jo være forandringsparate og robuste. Sådan bliver der sikkert skrevet i den næste jobannonce.

Alligevel sidder der to personer med blødende hjerter. De har mistet deres betydning og vennerne er væk. Det kan sammenlignes med mobning i folkeskolen, blot på voksenniveau.

Det er en smerte, pludselig at være udenfor gruppen. De kan slet ikke deltage i fællesskabet som de plejer, for de kender ikke de nye ansigter og de kan ikke længere bidrage med viden de havde, om alt hvad der sker på arbejdspladsen.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Kontorindretning skal skabe trivsel og glæde

Ja, ja. Klap nu hesten. Kontorrotation og hjemmearbejdspladser er noget der sker i alle virksomheder. Du har ret.

Men du må spørge dig selv, om den handling skaber lykke og tryghed for alle på arbejdspladsen. Mon der er nogle der tænker, nu er jeg blot et nummer i en stor virksomhed?

Når du arbejder med kontorindretning – indretter du livet for andre mennesker. Det er adfærdsdesign.

Kontorindretning og quiet quitting

Resultatet kan være quiet quitting eller et kærlig blik på en anden virksomhed. For kontorindretning er en alvorlig sag for mange og kan ødelægge mange værdifulde relationer på en arbejdsplads.

Det er sjælden virksomhedens værdier der binder mennesker sammen. Det er værdien af det nære netværk og hvem du sidder ved side af, og hvem du kan gå til og få ægte hjælp.

Du kan spørge de store virksomheder med hundrede af ansatte. Er det vigtigt at føle, at man høre til i en gruppe eller er det den opadgående stræben og karriere der holder arbejdsstyrken på plads? Der er sikkert mange svar. I nogle store virksomheder forsøger man at arbejde med såkalte Stammer eller mere corporate jargon: Tripes. Det er vigtigt at føle at man høre til et sted. Men tro mig, det er svært at skabe en naturlig kultur, der både er godt for den ansatte og for virksomhede. Har du en god kultur, skal du arbejde ekstra hårdt for at bevare de relationer der fungerer.

Men i den mindre virksomhed jeg taler med, sidder der stadig to mennesker med blødende hjerter – vennerne er væk.

Pludselig er virksomheden ikke et godt sammentømret team og HR løber desperat rundt for at finde hurtige løsninger, på et alvorligt problem.

Måske et billede du kender og vil dele?

Én ting er sikkert – det er et alvorligt problem og hurtige løsninger er sandsynligvis ikke vejen frem.

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Mere adfærdskommunikation:

Få 15 varme råd om adfærdskommunikation
Adfærdskommunikation gør Trump stærk som kandidat
Nudging er en effektiv metode til adfærdsændring
Reklamekommunikation

Adfærdskommunikation gør Trump stærk som kandidat

Tillykke Trump. Du kan din sort – hvid fortælling.

Du har været på kursus i adfærdskommunikation. Kunderne vælter ind i butikken og personalet opfører sig, som i en drøm.

Trump kan sit kommunikationshåndværk, om du kan lide ham eller ej.

Han taler direkte ind i synapserne på hjernen, hos sine vælger. Læg mærke til, at han “snakker” på samme måde, som folk tænker. Han taler langsomt , direkte, alvorligt og hans sprog er uspoleret.

Kursus i adfærdskommunikaton

Kursus i adfærdskommunikation

Trump kan adfærdskommunikation – hva’ taler du om?

Her får du tre sætninger, som du kan høre på Deadline, de første 5 sekunder:

”We are really going to rock in New Hampshire”
”Each of you are going to cast the most important vote in your life”
”We vant crooket Joe Biden .. we got to get him out”

Der skal “laves oprør i New Hampshire” → Her opfordres til handling, som er vigtigt for, at få folk til at stemme.

“Den vigtigste stemme i dit liv” → Det handler om dig personligt, det er dit liv det handler om og endelig er der ham “slynglen: Joe Biden”. → Han skal bare ud og det kan ikke gå for hurtigt.

Det er let forståelig handling. Her taler Trump direkte til det hjernen elsker, det er klare sort hvid fortællinger. Han skipper alle nuancer. Det er let at forstå for hjernen. Det kræver ikke ret meget energi at forstå. Her er der ingen fine nuancer og besværlig sandhed – tak for det.

Prøv at hør, hvordan han sætter billeder på dem, der er fængslet for stormen på kongressen. De er gidsler og skal frigives. Det er smuk historiefortælling i klare billeder. Det kan hjernen godt lide. Det er nemt at forstå.

Du behøver ikke være enig i hans budskab, men budskabet er klart som krystal.

Tillykke Trump. Trump kan adfærdskommunikation. Læs også om adfærdskommunikation:
15 gode råd om adfærdskommunikation
Sådan bruger du adfærdskommunikation – brug et argument
Adfærdskommunikation
Kommunikation for eksperter
Kursus i kommunikation

Det koster ikke noget at spørge

Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at arbejde med adfærdskommunikation.

T: 6086 2011
E: go@brave.dk

Skrevet af Ashley Brereton
#adfærdskommunikation #adfærd

Du tager 70 beslutninger om dagen

Beslutninger, beslutninger og beslutninger

Hjælp dig selv eller dine kunder med at tage et valg. Her får du 5 gode råd.

70 beslutninger om dagen. Så mange tager du i løbet af dagen.
Hvis du er leder på arbejde, så bruger du 9 minutter på en beslutning. Kun 12% af dine beslutninger er længere end 1 time.

– Det forklare måske, hvorfor vi nogle gange blot kigger ud og lader andre tage en beslutning. Alternativt gør, hvad andre gør.

2 cases fra dit privatliv og på dit professionelle arbejde:

1) Så hvis naboen har fået en fin bil. Så kan det være du også skal have en. Det er ikke nødvendigvis de store rationelle tanker der løber igennem hovedet. Nu er det naturligvis et spørgsmål og finansiering. Har du råd? Men beslutningen, uha. Den er der. Sådan en fin bil kunne du også godt tænke dig.

2) På arbejde bliver du udfordret og du skal købe et nyt it system. Det er grundlæggene umuligt at vurdere om det er godt. Det er ikke muligt at teste det i realtid og du har ikke tiden til at prøve alle funktionerne.

Så hvad gør du så. Ja, så se du efter hvad andre virksomheder der ligner dig, har gjort. Forhandleren vil naturligvis gerne hjælpe dig. Så på deres hjemmeside er der kundecases og en fin samling af referencer for hvem der har købt deres produkt eller service.

Kursus i adfærdskommunikation

Kursus i adfærdskommunikation

Videnskab bag beslutninger

Hør Sheena Lyengaars gode råd til dig der sælger produkter og hær hvordan du får mennesker til at tage et valg. – Det hjælper dig og din forretning. Her får du den korte konklusion:

Mindre er bedre 
Det er ikke størrelsen af udvalgt der gør, at mennesker kan tage en beslutning. Et mindre udvalg giver beslutninger.

Gør noget konkret
Du skal vise helt konkret, hvad jeg får ud af min beslutning. Du skal kunne se fremtiden.

Klare kategorier
Skab klare skæld imellem de produkter og services du sælger.

Betingen beslutninger
Begynd småt og træn dig selv eller din kunde til at tage flere og flere valg.

Læs også om adfærdskommunikation:
15 gode råd om adfærdskommunikation
Sådan bruger du adfærdskommunikation – brug et argument
Adfærdskommunikation

Det koster ikke noget at spørge

Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at arbejde med adfærdsdesign.

T: 6086 2011
E: go@brave.dk

Skrevet af Ashley Brereton