Sådan får du et ja til at komme på en nudging uddannelse. Kom aldrig alene. Tag en kollega med. Her får du en forklaring på, hvordan du får et nudging projekt i din organisation. Det hele kan starte med en nudging uddannelse.
En nudging uddannelse giver dig nye metoder til at ændre menneskers adfærd uden brug af straf, overvågning, kontrol, viden og overvågning. Brave underviser med praktiske cases, metoder, teoretisk viden og hjælper dig igang med at komme i gang med at bruge nudging. Tilmeld dig en af vores udddannelser her
Indhold på vores uddannelser:
– Introduktion til nudging og adfærdsdesign.
– Hvad er forskellen på nudging og adfærdsdesign?
– Hvor adskiller tilgangene sig fra traditionel kommunikation.
– Nudging på 15 min – en konkret case.
– Introduktion til psykologien bag menneskelig adfærd.
– Indsigt i det uperfekte menneske. – Præsentation af forskellige bias (fejlslutninger).
– Lær at flytte mennesker (frivilligt) – præsentation af konkrete virkemidler og værktøjer.
– Praktiske øvelser, der tager udgangspunkt i din nye viden.
– Diskussion
– Masser af praktiske eksempler.
Her er en smagsprøve:
* Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen
* En god sælger – byder altid på mad
* De fleste leverer dårlig service – uden at vide det
* Når nudging er frækt
Gå ikke glip af chancen for at skabe succesfulde adfærdsforandringer på din arbejdsplads.
De store drenge i klassen har brug for nudging. Det er bevist, at de ældre er mindre modtagelige for påbud, restriktioner og straf. Dette afspejles især i produktionsmiljøer. Nudging er nøglen til færre ulykker i produktionsvirksomheder.
I produktionsvirksomheder er de gamle medarbejdere mere immune over for nye tiltag omkring sikkerhed på arbejdspladsen. De er jo netop det levende bevis på, at man kan arbejde 40 år på arbejdspladsen, uden at der sker noget. ”Se blot på mig”.
Men den dag at medarbejderen er uopmærksom eller der sker en ændring i produktionsmiljøet, da risikerer han/hun en ulykke – så bliver de til en blød banan, med såret stolthed og det der desværre er værre.
Nudging i produktion og industrivirksomheder handler om at få mennesker til at bevæge sig sikkert på arbejdspladsen. En typisk produktionsvirksomhed der arbejder med batchproduktion eller stykgods har mange skiftende rutiner.
Det betyder at produktionsområdet ændrer sig dynamisk. Det rutineret personale kan måske bevæge sig sikkert omkring. Men pludseligt støder de på det uforudsigelige eller de som de fleste, har et smalt fokus på en ting af gange. De har ganske enkelt ikke mentalkapacitet til at se det store overblik.
Han var klar over, at han skulle passe på de mange slanger der lå på gulvet. Der lå meget synlige røde slanger over hele fabriksgulvet. Forsigtig åbner han døren. Løfter foden over de første slanger. Men slå hovedet noget så eftertænksomt på undersiden af batchtanken, som stikker lidt ud fra loftet.
Medarbejderen er særlig agtpågivende. Han tænkte i sin egen sikkerhed. Men dette eksempel fra en producent viser blot, hvor lidt der skal til for, at vi mennesker kommer ud for en ulykke.
Nudging i produktion giver mere sikkerhed
Inden for nudging og adfærdsdesign forstår vi, at vi mennesker har begrænset opmærksomhedsressourcer. Vi kan ikke tænke hele tiden og vi er i virkeligheden ikke særlige gode til at multitaske. Vi har et snævert fokusområde og det kræver energi at tænke og være opmærksomme hele tiden.
En fysiologisk forklaring på vores manglende evne til at tænke hele tiden er, at vores generation af mennesker har en over 200.000 år gamle hjerne. Den alene optager 20% af alt den energi du spiser i løbet af dagen.
Massere af sociologiske forsøg har vist, at vi kun kan tænke på få ting af gangen. Derfor glemmer vi nøglerne eller må springe af toget for at “klippe” billetten. I produktionen glemmer vi sikkerhedsbrillerne eller glemmer at advare om at gulvet er vådt. Så har vi ulykken.
Grundlæggende kan du uddanne personalet til at gøre det rigtige. Du kan også reaktivt beskrive farlige områder eller dårlig adfærd. Du kan diskutere det i grupper. Procedurer og forsigtighed kan skrive på internettet og du kan sætte plakater op. Men du kan ikke dressere mennesker til at huske alle budskaberne. Du kan heller ikke forhindre dem I at fejle. Det er derfor du skal begynde at interessere dig for nudging og adfærdsdesign i forbindelse med industri og produktion.
I praksis har Ashley arbejdet med forebyggende vedligehold i bla. Arla Foods og flere fabrikker hos Rockwool. Desuden har han erfaring fra byggepladser og batchproduktion, samt logistik.
Kan den styrkede pædagogiske læreplan, nudges igennem hos personalet?
Medarbejderne er trætte af reformer og har for lidt tid.
Igennem 2 dage fik vi lejlighed for at diskutere, hvordan du kan påvirke mennesker. Hvordan du kan give dem et skub i den rigtige retning?
Grundstenen er at designe den nye hverdag. Dette står i stærk kontrast til at tale meget.
Lederne for dagplejen blev udfordret og det samme gjorde vi her i Brave.
Livet i en dagplejeinstitution er ikke let. Derfor er det måske tid til at tænke i andre implementeringsstrategier, når der kommer nye reformer? En af metoderne kaldes Videotesten.
Det der overraskede mig ved tanken bag nudging og adfærdsdesign er, at du skal arbejde meget mere med observation af personalet, end at tale med dem.
Nu vil jeg gå hjem og tænke i at designe hverdagen. Hvordan kan jeg gøre det nemt for mine medarbejdere at gøre det rigtige – det er en anden måde at tænke på.
Jeg har dygtige medarbejdere. De kan tænke selv. Men nu forstår jeg bedre, at det de har de ikke overskud til, i en presset hverdag. Designtankegangen giver nye måder på at løse problemer på.
DSB anvender det til at forhindre kunderne i at gå for tæt på sporet.
Københavns Lufthavn bruger det til at reducere flyforsinkelse.
Nudging foredrag hos dig
Vil du og din kollegaer blive klogere på mennesker og hvordan du forandrer deres adfærd? Vi giver dig viden, værktøjer og øver dig i processen, så du/I kan arbejde med nudging, adfærd og forandringsledelse i praksis. Book et nudging foredrag hos dig.
De fleste mennesker hader forandringer. Derfor skal du tænke dig godt om, inden du fortæller om en ny strategi. Måske er det bedst helt at undgå ordet ny. Ordet skaber ofte frygt, med mindre du og dine kollegaer sidder på en båd, der synker, så er det naturligvis godt at fortælle, at du har opfundet en ny prop til at stoppe hullet.
Vis det, tegn det og film din vision med videotesten
Du kan tale et projekt ihjel. Du kan som alternativ tegne det eller visualisere det. Så har du større chance for, at flere forstår din vision. Dette er på samme måde som en kaptajn, der peger i horisonten, retter kursen og viser, hvordan du sætter sejl.
Revolutioner har sikkert sin berettigelse, men de har ofte for mange uskyldige ofre. En anden metode er evolution. I Frederiksberg Kommune har vi fået lærer, pædagoger, vedligeholdspersonale og rengøring til at forstå, hvor vigtigt det er at designe løsninger, der virker.
Vi har skabt en evolution for en bedre folkeskole. Det vil sige, i stedet for at søsætte en kæmpe vision, har vi vist vejen. Vi har lavet små visuelle forsøg. Det er meget nemmere at få mennesker i forandring, hvis du kan vise dem vejen.
Den danske filosof Søren Kirkegaard forstod det menneskelige dilemma. Det er svært at spå om fremtiden. Ja selv at spå om morgendagen.
Nu kan du med rette stille spørgsmålene:
Hvordan får jeg mennesker til at ”sejle” i samme retning? Hvordan får jeg dem på en fælles kurs? Hvordan får jeg dem til at se et fælles billede af fremtiden?
Forandringer skal visualiseres
Jeg vil med al ydmyghed komme med et bud. Du kan lave et afgrænset pilotprojekt, en model, et mock-up eller en simulation. På den måde, er der en større chance for, at alle kan se din fremtid. I den forbindelse bliver det gamle slogan ”Show it, Don’t tell it” mere aktuelt end nogensinde før.
Det grundlæggende problem er, at vi alle har svært ved at se vores egen virkelighed. Vi fordrejer vurderingen af os selv og vores nærmiljø. Vi tror grundlæggende ikke på, at der vil ske frygtelige problemer for os. Vores risikovurdering af fremtiden er ofte elendig og den måde vi hyppigt vurderer den på, er ved at kigge på nutiden. Forklaringen er at vores hverdag, imodsætningen til fremtiden, er veldefineret og rimelig forudsigelig, hvilket gør vurderingsarbejdet meget nemmere.
Den berømte filosof Nassim Taleb beskriver dette vurderingsproblem. Problemet er også kaldt Kalkunproblemet. Taleb fortæller, hvordan vi mennesker har svært ved at forstå den fremtidige risiko i livet. Han laver en anologi, som de fleste kan relatere til. Han sammenligner et menneskes liv med et liv af en kalkun.
Med fare for at fornærme dig. Skal du forestille dig, at du er en glad kalkun i bur. Hver dag kommer der velmenende mennesker og fodre dig. Hver dag bliver du mæt og hver dag bliver du lidt tykkere. Ganske veltilfreds kan du med rette tænke, at reglen i livet er som følger: At mennesker har din bedste interesse og at i morgen vil du atter blive mæt. Du har så evigt ret. Enhver lykkelig kalkun har denne leveregel indtil dagen før Thanksgiving, hvor det velmenende menneske svinger øksen og gør den tykke fugl parat til middag. I ånden kan du måske lige nå at tænke: “Hvad skete der lige der – for mig?”
Det Nassim Taleb forsøger at visualisere med sit berømte kalkuneksempel er, at vi mennesker har så uendeligt svært ved at forstå sammenhænge, tilfældigheder og andre komplicerede og abstrakte emner, som ændrer den fremtid, som vi tror, vi forstår.
Her Talebs berømte graf – Et liv som kalkun
Videotesten redder din vision
Fra dit korte liv som kalkun, inviterer jeg dig tilbage til hverdagen. Talebs filosofiske tilgang til menneskeforståelse, kan i en let form oversættes til, at vi knap kan forstå vores egen hverdag. Så kommer det uundgåelige spørgsmål: Når vi ikke kan forstå vores nutid, hvordan kan vi så håbe på at forstå fremtiden?
Hertil bliver du tilbudt et moderne hjælpemiddel. Det er i folkemunde kaldt videotesten. Det går ganske enkelt ud på at filme fremtiden. Igennem en film kan du vise, hvor vi er nu og hvor vi alle skal hen. Igennem en video bliver den nye adfærd tydelig. Når alle kan se, hvad der skal ske, sætter det hurtigt prop i de mange myter og spin om en farlig fremtid. Det gør ikke nødvendigvis alle lykkelige. Men fremtiden bliver mere konkret og nemmere at vurdere.
Forudsætning for videotesten er, at du kan holde mund. Vent med at sige noget. Vent med at skabe frygt og misforståelser i din organisation. En ny vision er svær at oversætte til både IT afdelingen, kundeservice og receptionisten. Derfor skal du heller ikke invitere alle til at høre om din vision. Det kan bedst betale sig at være stille og lave et lille forsøg. Når du kan illustrere dit forsøg (hvis du kan filme forsøget), så har du en god chance for, at andre kan se den fremtid, du vil fremstille og ønsker. Nu kan alle se fremtiden og det sætter et større låg på myter og spekulationer. Med andre ord, så har du bedre mulighed for at sætte kursen for din organisation. Nu har du lavet et fælles sprog om en fælles fremtid, med mindre frygt og usikkerhed.
Er det nemt? Selvfølgeligt ikke. Når du har fået en god ide og vil afprøve den, så kilder det i fingeren for at fortælle om den nye kurs. Nu kommer den svære øvelse. Du skal være stille. Vent til du har et velfungerende demonstrationsprojekt. Når dit projekt fungerer og du har justeret/udslettet de værste børnesygdomme, kan du udføre videotesten.
I Frederiksberg Kommune er vi i fuld gang med at filme ny adfærd. Den strækker sig langt længere end nogle tilfældige elever og skoletoiletter. Dette er blot overfladen. Strategien borer sig dybt ned i ledelseslaget og langt op i den kommunale administration. Først filmer vi den nuværende adfærd. Dernæst filmer vi den fremtidige adfærd. Den nye fremtid. Nu har alle fælles referencer til de udfordringer vi møder og kan se, hvordan vi skal imødekomme fremtiden.
Når vi designer ny adfærd hos lærer, pædagoger og elever, sker det ikke på et stort tegnebræt med en efterfølgende massiv udrulning. Det gøres langsomt. Vi laver et lille forsøg. Vi tilpasser vores forsøg til de mennesker og omgivelser vi arbejder med. På den måde kan vi lettere får accept for vores adfærdsforandringer.
Når forsøget er godt i gang, så filmer vi pilotprojektet. Videotesten er en simpel film, der viser før og efter situationen. En film der gør det helt klart, hvad vi forventer af fremtiden. Nu kan alle bedre forholde sig til fremtiden. Med andre ord: Vi skaber først en adfærd. Bagefter kan vi tale om holdninger og følelser. Denne tilgang skaber bedre resultater og et positivt træk i organisationen. På Frederiksberg har den efterfølgende reaktion eksempelvis været at: “Vi vil også gerne have det, de andre har fået. Vi kan se at det virker”. Nu bliver den nye strategi mere et ønske end et uforståeligt hadeobjekt. Videotesten er rigtig god, hvis du har mange forskellige interessenter.
For at opsummere, så er det vigtigt at gøre forandringer tydelige. Ikke blot i følelser og holdninger. Du skal helt konkret skabe en ny verden, en ny adfærd, hvis du vil have vedvarende forandringer, som kan ses og mærkes.
På fire skole på Frederiksberg har vi skabt store monumenter eller det vi kalder altre. Det er tydelige markeringer af, at lige her, sker der en stor forskel. Du kan mærke ændringerne. Vi har ændret lyd, lys, uniformer og farver. Vi har sat et klart signal. Nu kan du filme den nye adfærd blandt voksne og børn. Nu er vi på vej mod et nyt mål i folkeskolen. Du kan se det på video og i virkeligheden.
Jeg håber du synes denne artikel er læseværdig og interessant. Arbejder du med mennesker og ønsker at skabe en ny adfærd, så vil jeg rigtig gerne høre om dine projekter og udfordringer. Min erfaring er, at et af de sværeste spørgsmål er: Hvordan fastholder vi den nye adfærd?
Har du et godt bud på dette?
Med venlig hilsen
Ashley Brereton
Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk
Frederiksberg skole fortæller om 4 skoler der har fået Toilet Heaven. Toilet Heaven er et koncept som skaber trivsel på skoletoiletterne i folkeskolen. Trivsel der glæder elever, lærer, pædagoger og ikke mindst forældre. Få hjælp til byggerådgivning og design af skoletoiletter. Visionen for adfærdsarkitekt Ashley Brereton er trivsel for eleverne og de voksne.
Læs hvordan du får hjælp til byg og dannelse af elever, så de passer på toiletterne: Fremtidens skoletoiletter .
Læs også om, hvordan renovering af eksisterende skoletoiletter kan give helt ny adfærd blandt børn. Se de mange eksempler på design og renovering udført af Brave. Vi analyserer skoletoiletterne og vurderer deres nuværende stand. Derefter kommer vi med konkrete designforslag til, hvordan toiletterne kunne se ud.
Fire skoler på Frederiksberg har gjort op med de ulækre forhold på toiletterne og skabt et ”ToiletHeaven”, hvor børn og voksne i fællesskab holder toiletterne rene og pæne. Citat: Frederiksberg Kommune
En ny toiletkultur giver trivsel i folkeskolens toiletter
Brave udbyder bl.a. konsulenthjælp til folkeskoler. Her kaster Ashley Brereton og hans team nyt lys over alle aspekter af at drive et offentligt toilet og vejleder i at skabe en god toiletkultur. Dette arbejde har medvirket til, at Brave i 2017 vandt Hygiejneprisen for udviklingen af Danmarks bedste skoletoiletter. Ashley Brereton er ikke i tvivl om, hvorfor Brave blev udvalgt som vinder af prisen.
Ved at udelade en vigtig og åbenlys pointen i din kommunikation, kan du være et skridt foran dem du skriver til. Det kan lyde mærkeligt. Men strategien får folk til at handle.
Adfærdsdesign kan hjælpe dig til at skabe en forudsigelig reaktion på kommunikation
Lad mig starte med at give dig ret i det helt åbenlyse, som sandsynligvis altoverskygger dine tanker lige nu. Og som jeg bevidst har udeladt for at få netop den reaktion. – Ved bevidst at udelade det åbenlyse, kan du forvente et attentat af vrede og belærende mennesker. Nogen vil blive rasende over at du kan glemme noget så åbenlyst og andre vil gøre det til deres mission at påpege dine fejl og mangler. Men – du kan være sikker på en reaktion!
I disse tider, hvor alle medier overkommunikerer, er det en bevidst disciplin at få en reaktion fra dine læser. Adfærdsdesign er at bevidst styre en adfærd blandt dine læsere, ved at kende resultatet af din kommunikation, på forhånd. Således få du fuld kontrol over reaktionen på dit budskab og du kan få dobbelt eksponering af dit budskab.
For ikke så længe siden, gjorde jeg det til min mission at få skabt reaktioner og kommentarer på min LinkedIn profil. Jeg tænkte, hvordan kan jeg få folk til at reagere på mine, ifølge mig selv, interessante opslag. Derfor lavede jeg for nyligt et lille eksperiment, der inkluderede to toiletdøre. Dette skulle vise sig at være et farligt, men succesfuldt eksperiment. For udover at lægge nedenstående billede op på min profil, tilføjede jeg nemlig også følgende tekst:
Hvilket toilet er til drenge og hvilket er til piger? Hvad tænker du?
Ligesom mange andre, tænker du nok nu; Hvorfor tager han fat i sådan et emne? Alle ved da, at kønskamp og ligestilling er varme emner, som man helst bør undgå, hvis man ikke vil skabe konflikt. Men hvad nu, hvis det præcis er det jeg vil? Kan du ikke næsten se reaktionerne for dig? Et hav af vrede kommentarer skrevet med CAPSLOCK, efterfulgt af utallige udråbstegn.
Opslaget er blevet vist over 6.000 og er blevet kommenteret 28 gange lykkedes. Der var bid. Og helt som jeg forudså, kastede opslaget benzin på kønsdebattens bål. Mit opslag blev kaldt dårlig stil og blev kritiseret for at være fordomsfuld og kønsdiskriminerende. Men den barske sandhed er, at ingen af dørene signalerer, hvilket køn de henvender sig til. Derimod er det folks egne indgroede fordomme, der ubevidst afkoder dørene som henholdsvis drenge og pige toilet – selvfølgelig med en smule hjælp fra min helt bevidste framing af teksten.
I dette tilfælde skabes en klar kobling mellem billedet og teksten, hvor jeg igang en forudsigelig reaktion. Jeg har bevidst aktiveret folks kønsstereotype fordomme. Men endnu vigtigere, så jeg har styret kommunikationen derhen, hvor jeg gerne ville have den. På baggrunden af læsernes reaktioner, kan jeg begynde en dialog på de sociale medier. Når jeg skriver til en læser, kan hans eller hendes følgere se dialogen. Derved når jeg et nyt publikum, med mit budskab. Når jeg begynder at skrive til læserne, får jeg en dobbelt eksponering af emnet. Emnet lever længere og kan endda sætte gang i endnu flere dialoger. Dialogerne er nøglen til at nå
Her er processen for at strategien lykkedes
Hvorvidt en sådan strategi lykkedes eller går grueligt galt, afgøres af dit forarbejde. Du skal gøre et grundigt hjemmearbejdet ellers risikerer du at komme på dybt vand. Du skal have overvejet de åbenlyse og forventelige reaktioner og samtidig have forberedt nogle skarpe svar. Hvis du vil gå med livrem og seler, kan du teste din tekst på en læsegruppe. Så kan du justere teksten, så du får et meget forudsigeligt svar. Helt konkret handler det om, at du skal:
1: Identificer de mest åbenlyse pointer i din kommunikation.
2: Udelad at nævne alle disse pointerne i din tekst.
3: Forbered nogle skarpe svar til de forventelige kritiske reaktioner.
4: Lav et forsøg på en læsergruppe og aflæs deres reaktion
5: Kommunikéer dit budskab.
6: Nyd, at de forventede reaktioner strømmer ind.
7: Find de velovervejede svar frem.
8: Glæd dig ved din succes.
Kunne du også godt tænke dig at styre kommunikationens retning, ved at vide, hvordan folk vil reagere? Hos Brave kan du få større indsigt i de psykologiske mekanismer, der ligger bag vores adfærd. Derudover kan du lærer, hvordan du i praksis kan skabe den kommunikation, som du ønsker.
Lokkemad og læsertal
Ved at skrive sådan et opslag, har jeg ikke blot forudset folks reaktioner. Jeg har også lavet et såkaldt clickbait (lokkemad). Lokkemad er overskrifter, som har stor interesse, men som ikke nødvendigvis indeholder det, som brugerne tror de skal læse. Ekstrabladet er ekspert i disse fængende overskrifter og de sælger aviser på det.De har f.eks. 1,6 millioner besøg Hver dag! Eksempler på Clickbait er:Bacon giver kræft, MEGA-Galleri – Pigerne folder sig ud, Discount bliver Michelin og Tre kørelærere risikerer fængsel. Du kan selv hente mere inspiration hos
Adfærdsdesign – det at skabe en forudsigelig handling
Der er naturligvis nogle etiske overvejelser ved sådan en tilgang, men dette er ikke udgangspunktet for denne korte artikel. I stedet vil jeg fokusere på, hvordan du ved at bruge denne strategi, kan styre kommunikationens retning. Så lad mig vende tilbage til mit LinkedIn opslag. Det er vigtigt at huske at mange bruger de sociale medier og nettet som underholdning og tidsfordriv. Derfor er det de små, lokkende og ofte provokerende historier, som virker.De små historierne skal lokke og fremprovokerede en reaktion. Du skal skrive underholdende, hvis du vil have en reaktion. En reaktion fra læserne er din nøgle til en bedre dialog. Hvis du tænker, at du ikke kan anvende videnskabelige eller alvorlige artikler på denne måde – ja, så har du ret. Men det er første skridt for at få opmærksomhed omkring dit emne. Lidt på samme måde, som de artikler, der skrives på f.eks. videnskab.dk. Her er det svært tilgængeligt stof, gjort let og spiseligt, så bredden også kan være med. Afhængig af dit perspektiv kan man argumentere, at det er en meget demokratisk og smuk tilgang til at oplyse mennesker om et emne? Afslutningsvis kan det fremhæves at clickbait kan være meget manipulerende for at skabe opmærksomhed eller en god måde at skrive på om et svært emne, som fænger interessen, for et større demokratisk formål. God skrivelyst.
Er du sælger og skal du tale med en kunde eller arbejder du i et jobcenter og har brug for at borgerne tager gode beslutninger? Så kan det være du skal byde på en kop kaffe og kage.
Hos Brave tilbyder vi altid en kop kaffe og en lille kage. På en god dag er der også frugt og te. Er det bestikkelse af vores kunder? Næh, tværtimod. Vi ønsker at de skal tage gode beslutninger. Ovenstående billede er en af de gode dage – hvor der er lidt mere frugt end kage!
Adfærdsforskning har vist at de bedste beslutninger kommer når mennesker har spist og fået en lille pause. Et af beviserne er en undersøgelse af dommere som skal dømme i sager. Dommere skal jo per definition være meget rationelle mennesker og deres beslutninger skal jo ikke variere om de har fået kaffe eller ej. En dommer skal træffe gode beslutninger og ikke alene gode beslutninger, de skal også være helt efter loven.
Alligevel er resultatet at du altid skal bede om at få din dom enten om morgen, efter frokost eller lige efter eftermiddagspausen. Her får du den mest velovervejet dom.
Alternativt kan du selvfølgelig arbejde med manipulation og gøre dine kunder eller borgere beslutningstrætte. Så er adfærdsmodellen at udsætte dem for mange valg. Når de er udmattet nok og de ikke får pause, vådt eller tørt, så tager de fleste mennesker det valg, du bestemmer!
Denne udmattelsestrategi er især kendt når fagforeninger skal forhandle med erhvervslivet eller når Konklaven skal vælge en ny pave. Så er Konklavet låst inde indtil der kommer hvid røg op af skorstenen og der er valgt en ny pave.
Kloge beslutninger kommer af god energi og en pause. Så det kan være du skal overveje indføre kage og kaffe til dine gæster. Det kunne være en god ide i jobcenteret, i banken og andre steder, hvor du vil have kunderne til at tage gode beslutninger.
Her får du forklaringen fra adfærdsforsker Jonathan Levav:
Prisioneros de nuestros propios recursos | Jonathan Levav | TEDxRiodelaPlata
Forstå menneskers beslutninger
Flere gange om året afholder vi kursus i nudging og adfærdsdesign. Det handler om at forstå mennesker og deres beslutninger. Så kan du hjælpe mennesker med at tage kloge beslutninger:
Sikkerhed på arbejdspladsen. Vil du også gerne være bedre til at skabe færre arbejdsulykker? Hos Procurator a/s afholder Ashley foredrag om, hvordan man nudger til nul ulykker. Det er en spændende temadag. Der kommer massere af repræsentanter fra byggeriet, kontor og trafik. Du er også velkommen til at høre om nul ulykker.
Her kan du også møde Pete Kines, seniorforsker og Cand.psych., ph.d. ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og René Kofod fra RESC – Redning i naturtro omgivelser.
Grundlæggende kan du ikke tale dig ud af problemer på arbejdspladsen. Du kan ikke nøjes med at lave en uddannelselsesplan og derefter uddanne medarbejderne i mindre arbejdsulykker. Arbejdsulykker kan ikke tales væk. De kommer – altid.
Når kommunikation og uddannelse ikke er nok, hvad gør du så. Du kan naturligvis opsætte flere skilte. Du skriver “pas på” eller “arbejdsmiljøet er dit ansvar”. Gentagelse af et budskab mange gange øger opmærksomheden. Det er en programmering af hjernen og kan naturligvis mindske arbejdsulykker. Men er det nok?
Det er tidskrævende at gentage det samme budskab. Der er også en risiko for at medarbejderne begynder at blive overeksponeret for budskabet. Når man bliver overeksponeret for et budskab, så er der risiko for at det ikke bliver set mere. Hvis budskabet om færre arbejdsulykker ikke bliver læst.
Foredrag om sikkerhed på arbejdspladsen
Her kan du høre et referat fra et foredrag om sikkerhed på arbejdspladsen. Her er det en produktionsvirksomhed. Vi taler om sikkerhed i produktion på en fabrik. Et af de spændende emner er at medarbejderne “ikke gider høre mere om sikkerhed på arbejdspladsen”.
Du kan også få et foredrag om sikkerhed i produktion, ud fra et adfærdspsykologisk forståelse af hvordan mennesker i virkeligheden fungere. Et foredrag om sikkerhed på arbejdspladsen er typisk baseret på et besøg på arbejdspladsen og indholdet af foredraget er tilpasset den virkelighed som medarbejderne er i.
Under foredraget om sikkerhed på arbejdspladsen hvor bliver deltagerne involveret og vi diskutere åbent, hvordan er sikkerheden i den virkelige verden.
Et af emnerne under foredraget kan være psykologisk sikkerhed. Kan vi i virkeligheden tale om sikkerhed og den manglende sikkerhed på arbejdspladsen. Dialogen tager udgangspunkt i den nyeste viden om sikkerhed på en arbejdsplads. Dialogen tager udgangspunkt i videnskabelige studier.
Disse videnskabelige studier oversættes til hverdagstale og oversættes til emner der er relevante for medarbejdere og ledelse.
Udbyttet af foredrag om sikkerhed på arbejdspladsen er tydeligt.- medarbejderne får en bedre forståelse af hvorfor sikkerhed på arbejdspladsen er deres opgave og deres frihed til at have et godt arbejdsliv og leve livet.- samtaler om hvordan medarbejderne kan hjælpe hinanden til at øge sikkerheden på arbejdspladsen. En opgave der skal varetages af medarbejderne.- en klar adfærdspsykologisk forklaring på hvorfor ulykker ikke kan undgås og hvordan de kan forhindres
– øvelser hvor medarbejderne bliver involveret i hvordan hjernen fungere og hvordan den skal hjælpes for at få et godt liv – ikke kun på arbejde, men også i hverdagen.
Sikkerhed på arbejdspladsen med nudging og adfærd
Det bliver ignoreret, så fremmer det ikke dit mål. Det værste der kan ske med overeksponering er at et fortærsket budskab bliver konverteret til trods. Når et budskab bliver til en provokation, begynder mennesker bevist at trodse budskabet og arbejder imod budskabet. Selv når det er til deres eget bedste.
Adfærdsdesign og nudging kan bygge et bedre arbejdsmiljø
En anden tilgang til et bedre arbejdsmiljø er at bygge et bedre arbejdsmiljø. Det kræver en forståelse af den psykologi der blandt medarbejderne på arbejdspladsen. Det er vigtigt at forstå, grundlæggende hvordan vi som mennesker tænker. Vi skal helt tilbage til psykologien.
En af de grundlæggende byggesten i denne viden er at vi som mennesker ikke kan tænke og handle rationelt hele tiden. Vi er simpelthen begrænset i vores evne til at tænke og processe information. Det meste af tiden kører vi på automatpilot. Vores bevidsthed er begrænset og det er en af de grundlæggende forståelser for at forhindre arbejdsulykker.
Stor forskel på nudging og adfærdsdesign, når vi taler arbejdsulykker
Når du arbejder med nudging og adfærdsdesign forsøger du at hindre ulykker, der hvor de sker. Frem for at arbejde med kommunikation, så forsøger vi at fremme en bedre adfærd, ved at bygge farerne væk, der hvor det sker. Der er der stor forskel på om du anvender nudging eller adfærdsdesign for at fremme den ønsket adfærd bladt de mennesker der er på byggepladsen eller på fabrikken.
Nudging handler om at give mennesker et frit valg. De kan følge en anbefaling eller de kan lade værd. Adfærdsdesign kan være ganske svagt, som et nudge eller kan være meget stærkt og forhindrer mennesker i at tage et valg. Det sidste begreb kan i den mest stramme form forklares med et slogan: “There is one way, and that’s the high way” – der er ingen valg.
Ind imellem disse to ydrepunkter findes rigtig manger løsninger, der helt konkret og vedvarende kan skabe et sikkert arbejdsmiljø. Fortalere for nudging og adfærdsdesign bygger på begrebet, mindre snak, mere handling. Vi bygger løsninger på arbejdspladsen, således at det mindsker antallet af arbejdsulykker.
I firmaet Brave arbejdes der med adfærdsdesign og nudging. Kunne du tænke dig et foredrag om nudging og adfærdsdesign, skal du være meget velkommen til at skrive til mig. Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Journalister skriver sandheden – Kan du lide historien?
Jeg kan godt lide at gå til kanten…Ashley Brereton
I firmaet Brave arbejdes der med adfærdsdesign og nudging. Virksomhedens kerneopgaver består i at engagere en stor gruppe mennesker til at gøre noget andet, end de plejer. Visionen for direktør Ashley Brereton er at skabe noget, der vækker ægte glæde ude i samfundet. Det kan være udfordrende, men han motiveres af at designe løsninger, der skaber en bedre verden.
Da Ashley Brereton besluttede, at blive selvstændig, foregik det i hans egen lejlighed. Dengang hed firmaet Sorø Reklame med lokale soranske virksomheder som kunder. Der er siden da sket meget. Firmaet har ændret navn til Brave og tæller nu også grafiker Lasse Clement og Christina Saugmann. Firmaets kundekreds er vokset og findes over hele Sjælland. Lejligheden hvor det hele startede, er stadig den faste base. Ashley Brereton er dog rykket ud og er flyttet til Nørrebro. – Jeg har stadig kontor i Sorø, fordi der er et fantastisk netværk af mennesker. Det vil jeg ikke undvære.
Brave udbyder bl.a. konsulenthjælp til folkeskoler. Her kaster Ashley Brereton og hans team nyt lys over alle aspekter af at drive et offentligt toilet og vejleder i at skabe en god toiletkultur. Dette arbejde har medvirket til, at Brave i 2017 vandt Hygiejneprisen for udviklingen af Danmarks bedste skoletoiletter. Ashley Brereton er ikke i tvivl om, hvorfor Brave blev udvalgt som vinder af prisen.
– Vi modtog hygiejneprisen, fordi vi sørger for, at hygiejnestandarden i folks hoveder bliver større. Adfærdsdesign er at skabe noget, som kommer til folk automatisk. Individet skal beholde friheden til at sige ja eller nej tak. Det er meget vigtigt for mig, når jeg designer løsninger. Jeg gider ikke straf og belønning, siger han.
Fokus på lykke fremfor om problemer
Ashley Brereton er ofte blevet kontaktet af ledere, der er frustrerede over personale, der ikke følger de instrukser, der er gældende for deres arbejde. Men Ashley Brereton er ikke interesseret i at tale om problemer. Han er mere interesseret i at forstå, hvad der ligger bag medarbejdernes adfærd.
– Lad os dog kigge på medarbejdernes logik og lad os da elske de mennesker, der ikke følger instrukser og vejledninger. Så kan vi begynde at forstå, hvad der driver og motiverer dem. Når vi kan det, så kan vi også flytte dem, forklarer han. For Ashley Brereton er det vigtigt at gå til kanten og turde tage nogle konflikter, når folk skal flyttes. Men når det lykkes, så bliver det ikke meget bedre, afslutter han.
“Jeg kan godt lide at gå til kanten”……Nogle gange kan en journalister skræmme læserne, men der er en forklaring.
Nudging og adfærdsdesign skal implementeres forsigtigt.
Forandringer kan være skræmmende på arbejdspladsen. De fleste mennesker kan ikke lide nye strategier. Det giver problemer, angst og bekymringer. De stiller spørgsmålet: Hvad sker der med mit arbejde? Hvad med de projekter jeg arbejder med lige nu? Derfor er grundreglen for det meste: Forsøg aldrig at tale om en ny strategi, som ikke efterspørger af medarbejderne. Det er bedre at sige – vi justere lidt eller i skal gøre som I plejer, men der er en ændring.
Det er især en kommunikationsteknik jeg anvender når jeg arbejder i store kommuner. I en kommune er der mange forskellige mennesker og ledelseslag. Det kræver meget forståelse og tid at vende en udvikling i en kommune. Derfor etablere jeg ofte små fysiske forsøg som viser, hvordan en ændring vil slå igennem organisationen. Det er meget lettere for medarbejderne at se en ændring end at forestille sig en ændring i den virkelige verden. Forestillinger om fremtiden er ofte grum og ofte ikke særligt begrundet.
Derfor når journalisten skriver “Jeg kan godt lide at gå til kanten” så er det i bestræbelserne på at skabe en bedre verden. En bedre verden for både medarbejdere og de mennesker vi gerne vil påvirke, gennem nudging og adfærdsdesign. Men når man går igang med nudgingprojekter, så ændre vi verden. Derfor skal den implementeres forsigtigt.
Du hader at tabe mere end at vinde – Hør om Loss aversion
Tror du straf eller belønning er bedst, når du skal ændre adfærd på forbruget af engangskrus? Svaret findes i begrebet loss aversion. Loss aversion anvendes inden for nudging og adfærdsdesign til at ændre menneskers adfærd. I dette lille eksempel kan du se hvordan en lille økonomisk straf har stor effekt. Der er ikke tale om mange penge vi taler om 2 kr. Men de 2 kr. anvendes meget snedigt og de 2 kr. ændre ikke på prisen af en kop kaffe.
Problem: De studerende anvender for mange engangskrus på campus.
Ønsket adfærd: Mange flere anvender deres egne krus.
Løsning: … Den skal du se på den lille film. Den tager udgangspunkt i begrebet ”Loss aversion”. Loss aversion er et begreb inden for nudging og adfærdsteori.
Plastic coffee cup waste is being cut by a simple change
Loss aversion og adfærdsdesign
I kognitiv psykologi og beslutningsteori henviser Loss aversion eller frit oversat, angst eller ærgrelse over at skulle miste noget eller give noget væk. På dansk kan det oversættes med tabsaversion.
Du kender det godt. Når du først har købt en ting, så er det meget svært at give slip på det igen. Har du prøvet at rydde op i din kælder eller pulterkammer? Så har du sandsynligt stået med genstande i hænderne du aldrig bruger. Alligevel har du svært ved at skilde dig af med dem.
Gør som mange andre og book vores succesfulde nudging foredrag hos dig. Med et nudging foredrag kan du give dig og dine kollegaer ny viden og konkrete arbejdsværktøjer til at skabe vellykkede forandringer. Du øger din og dine kollegaers faglighed, samtidig med at I skaber målbare resultater.
Loss Aversion, vi hader at tabe
Mennesker har en tendens til at foretrække at undgå tab sammenlignet at få den samme gevinst. Her er et eksempel. Det er bedre at have 50,- kr. på lommen end at skulle finde 50,- kr.
Princippet er meget fremtrædende inden for økonomi. Her skelner man imellem begrebet tabsaversion og risikoaversion. Her undersøger man hvad en brugers tidlige har oplevet og hvor stort et tab vedkommende kan overkomme. Fortalt på dansk. Har du mange penge og midster en lille smule, så betyder det ikke så meget. Din tabsaversion er mindre. Har du kun lidt penge vil du ikke tage risikoen og derfor betyder minder beløb meget.
Nogle undersøgelser har antydet, at tab er dobbelt så kraftigt, psykologisk, som gevinster. Tab aversion blev først identificeret af Amos Tversky og Daniel Kahneman. Frygten for tab indebærer, at en der taber 500 kr. vil miste mere tilfredshed, end en anden person vil få tilfredshed med en 500 kr. gevinst.
Du kender det fra fitness industrien. Du får en gratis prøveperiode og derefter skal du betale. Mange begynder at betale fordi de ikke ønsker at midste deres rettigheder og andre gider ikke framelde sig abonnemmentet.
Disse meget menneskelige egenskaber anvendes også inden for nudging og adfærdsdesign. Her kommer et skønt eksempel om kaffekrus.
Teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
