Sandheden bag nudging og Ashley Brereton

Journalister skriver sandheden – Kan du lide historien?

Jeg kan godt lide at gå til kanten…Ashley Brereton

I firmaet Brave arbejdes der med adfærdsdesign og nudging. Virksomhedens kerneopgaver består i at engagere en stor gruppe mennesker til at gøre noget andet, end de plejer. Visionen for direktør Ashley Brereton er at skabe noget, der vækker ægte glæde ude i samfundet. Det kan være udfordrende, men han motiveres af at designe løsninger, der skaber en bedre verden.

Kort CV på Ashley Brereton

Da Ashley Brereton besluttede, at blive selvstændig, foregik det i hans egen lejlighed. Dengang hed firmaet Sorø Reklame med lokale soranske virksomheder som kunder. Der er siden da sket meget. Firmaet har ændret navn til Brave og tæller nu også grafiker Lasse Clement og Christina Saugmann. Firmaets kundekreds er vokset og findes over hele Sjælland. Lejligheden hvor det hele startede, er stadig den faste base. Ashley Brereton er dog rykket ud og er flyttet til Nørrebro. – Jeg har stadig kontor i Sorø, fordi der er et fantastisk netværk af mennesker. Det vil jeg ikke undvære.

Definition af nudging

En ny toiletkultur

Brave udbyder bl.a. konsulenthjælp til folkeskoler. Her kaster Ashley Brereton og hans team nyt lys over alle aspekter af at drive et offentligt toilet og vejleder i at skabe en god toiletkultur. Dette arbejde har medvirket til, at Brave i 2017 vandt Hygiejneprisen for udviklingen af Danmarks bedste skoletoiletter. Ashley Brereton er ikke i tvivl om, hvorfor Brave blev udvalgt som vinder af prisen.
– Vi modtog hygiejneprisen, fordi vi sørger for, at hygiejnestandarden i folks hoveder bliver større. Adfærdsdesign er at skabe noget, som kommer til folk automatisk. Individet skal beholde friheden til at sige ja eller nej tak. Det er meget vigtigt for mig, når jeg designer løsninger. Jeg gider ikke straf og belønning, siger han.

Fokus på lykke fremfor om problemer

Ashley Brereton er ofte blevet kontaktet af ledere, der er frustrerede over personale, der ikke følger de instrukser, der er gældende for deres arbejde. Men Ashley Brereton er ikke interesseret i at tale om problemer. Han er mere interesseret i at forstå, hvad der ligger bag medarbejdernes adfærd.
– Lad os dog kigge på medarbejdernes logik og lad os da elske de mennesker, der ikke følger instrukser og vejledninger. Så kan vi begynde at forstå, hvad der driver og motiverer dem. Når vi kan det, så kan vi også flytte dem, forklarer han. For Ashley Brereton er det vigtigt at gå til kanten og turde tage nogle konflikter, når folk skal flyttes. Men når det lykkes, så bliver det ikke meget bedre, afslutter han.

Kilde: Sorø Erhvervsblad nr. 8

Styrk din kommunikation med nudging og adfærdsdesign

 

Efterskrift af Ashley

“Jeg kan godt lide at gå til kanten”……Nogle gange kan en journalister skræmme læserne, men der er en forklaring.

Nudging og adfærdsdesign skal implementeres forsigtigt.
Forandringer kan være skræmmende på arbejdspladsen. De fleste mennesker kan ikke lide nye strategier. Det giver problemer, angst og bekymringer. De stiller spørgsmålet: Hvad sker der med mit arbejde? Hvad med de projekter jeg arbejder med lige nu? Derfor er grundreglen for det meste: Forsøg aldrig at tale om en ny strategi, som ikke efterspørger af medarbejderne. Det er bedre at sige – vi justere lidt eller i skal gøre som I plejer, men der er en ændring.

Det er især en kommunikationsteknik jeg anvender når jeg arbejder i store kommuner. I en kommune er der mange forskellige mennesker og ledelseslag. Det kræver meget forståelse og tid at vende en udvikling i en kommune. Derfor etablere jeg ofte små fysiske forsøg som viser, hvordan en ændring vil slå igennem organisationen. Det er meget lettere for medarbejderne at se en ændring end at forestille sig en ændring i den virkelige verden. Forestillinger om fremtiden er ofte grum og ofte ikke særligt begrundet.

Læs også: Lykke giver liv i den offentlige sektor

Derfor når journalisten skriver “Jeg kan godt lide at gå til kanten” så er det i bestræbelserne på at skabe en bedre verden. En bedre verden for både medarbejdere og de mennesker vi gerne vil påvirke, gennem nudging og adfærdsdesign. Men når man går igang med nudgingprojekter, så ændre vi verden. Derfor skal den implementeres forsigtigt.

Læs også:  Sådan lærer du nudging

 

 

Skrevet af
Ashley Brereton
Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk