DEFINITION AF NUDGING
Hvad betyder nudging?
Et nudge bliver forklaret som; “Et kærligt puf i den rigtige retning”. Det betyder, at man hjælper et andet menneske til, at gøre det rigtige i en given situation. Du hjælper mennesker med at tage en god beslutning. En god beslutning der er godt for individet og godt for samfundet.
Nudging kan forklares på et højt teoretisk niveau eller mere jordnært. Herunder får du en dansk definition af nudging. Du får en kort forklaring på nudging og introduktion til nudgingteori. Du får en populær definition på nudging og referencer til den originale definition af nudging, samt vores fortolkning.
Hvad er nudging?
Nudging handler om at få folk til at ændre adfærd. Moderne adfærdsforskning er i gang med at besvare, hvorfor vi mennesker har så svært ved, at gøre det rigtige, selv om vi har alt den information vi behøver. For eksempel ved de fleste mennesker, at:
- de skal dyrke motion
- de skal spise sundt
- de ikke skal smide affald på gader og stræder
Mange mennesker vil gerne gøre det rigtige. De har gode intentioner om, at følge de mange råd, men ofte bliver det ved intentionen. Der er meget affald på gaderne og mange mennesker lever usundt.
Men det er ikke fordi de er onde mennesker, der er blot så meget vi mennesker skal tage stilling til i løbet af dagen. Det er svært at være det perfekte menneske. Det kan du lære meget mere om på vores kurser i nudging, adfærdsdesign og det uperfekte menneske.
Se vores kurser herNudging eksempler
Verdens mest berømte nudge er fluen i pissoiret. Hvis man klister et lille mærke med en flue i pissoiret, vil der være op til 80% mindre spild, ved siden af pissoiret. Det er en kæmpe succes for rengøringsassistenten og der lugter sandsynligvis meget bedre næste gang du kommer forbi.
Nudging må godt være sjovt. Det giver store resultater.
Modtag vores gode online nudging lektioner på email. Ganske gratis
Modtag herNudging teori
Nudging teori udspringer af adfærdspsykologi. Det vil sige måden vi mennesker opfører os i en given situation. Den korte forklaring på nudging teori er, at vi mennesker ofte ikke tænker os om, når vi agerer. Nudging teori forklarer, at vi tager mange hurtige beslutninger på baggrund af mangelfuld information.
Vi tænker os ikke om hele tiden. Det kan vi ikke. Tænker du på, at du trækker vejret lige nu? Nej – vel? Vi kører ofte på den indre automatpilot. Har du f.eks. oplevet, at køre hjem i bilen og tænker: Hvor mange røde lyskryds har jeg passeret i dag?
Vores indre automatpilot gør, at vi laver nogle uhensigtsmæssige handlinger. Nudging teori forklarer, hvordan vi kan hjælpe mennesket til at tage bedre beslutninger. Beslutninger der fremmer individets helbred, velfærd og livskvalitet.
Nudging får mennesker til at tage trappen istedet for rulletrappen.
Nudging bog
Nudging teori er beskrevet af Richard H Thaler et. al. 2008: ‘Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness’ Det er grundbogen i nudging teori. Den er let at læse og nem at forstå. Nudging bogen kan købes på nettet. Der er også en nem dansk nudging bog.
Mød Richard Thaler og få 2 minutter introduktion til nudging teori
Et kærligt puf i den rigtige retning
Nudging bliver forklaret som et kærligt puf i den rigtige retning. Dette er en metafor. Et kærligt puf i den rigtige retning forklarer, at der er kærlighed til den, man gerne vil påvirke. Det er blot, et blødt puf henimod det, der er godt for det enkelte menneske. Med andre ord er der ikke økonomiske bonusordninger, straf, overvågning eller andre motivationer, som fremmer en bestemt adfærd.
Et nudge tager udgangspunkt i, at det skal være godt for individet. Det vil sige, at nudging er ikke at få folk til at købe noget bestemt, eller på anden måde opnå noget for egen vinding skyld.
Se nogle gode eksempler på nudges.
Definitioner på nudging
Den originale definition på nudging
Den originale definition på nudging er udviklet af Richard Thaler og Cass Sunstein. Den anvendes også hos Wikipedia som definitionen på nudging.
Forstå nudging
Thaler og Sunstein er blevet kritiseret for ikke at have en skarp definition af nudging. Interview med Thaler uddyber hvordan et nudge skal forstås. Hvis du følger dette link får du et godt interview: Erhvervsavisen Forbes
Nudging og fejlbeslutninger
Nudging er sidenhen blevet beskrevet af Daniel Housman og Bryan Wench (2010,126) Her er nudging ikke blot beskrevet ud fra et økonomisk incentive. Her kan der også være forventninger til oplevelser, forventning om straf og social udstødelse. Samtidigt understreges det at nudging er nødvendigt, fordi menneskes beslutningsproces er fuld af fejl.
Vores fortolkning af nudging?
Nudging handler i bund og grund om at hjælpe mennesker til at tage bedre beslutninger. Vi holder meget af overskriften på Thailer og Sunsteins bog om Nudge, og især den tilhørende undertekst. Her kommer den: “Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth, and Happiness.
Hos Brave har vi valgt en fri oversættelse der hedder:
Nudging handler om at hjælpe mennesker med bedre beslutninger om helbred, velfærd og livskvalitet.Brave
Teksten fortæller hvorfor vi, i Brave, holder så meget af nudging. Vi er med til at lave en bedre verden for mennesker. Vi holder af nudging og vil meget gerne udvikle nye nudges i samarbejde med vores kunder.
Vi tilbyder både foredrag, kurser, workshops og projekter i virksomheden. Vi udvikler nudges inden for bl.a. sundhed, hygiejne, energi og CO2 besparelser, miljø og affald og sikkerhed på arbejdspladsen. Derfor vil vi gerne diskutere din udfordring og undersøge, om vi kan nudge mennesker til en bedre adfærd, og en bedre verden.
Hvad er nudging og hvad er ikke nudging?
Hvad er nudging? Der er stort set inden, der har fattet hvad nudging egentlig er. Sådan postulater kan du læse på nettet. Det kan også være svært at forstå i begyndelsen. Men fortvivl ej, du kan hurtig blive nudging ekspert. Her er et par eksempler:
Tvang
- Sig til et barn, du skal rydde op i værelset.
- Et skilt: Du må ikke smide affald her.
- Meld dig selv til fitness.
- Tæl kalorier.
- Læg et budget for dit indkøb.
Nudge
- Leg en oprydningsleg med barnet.
- Opsæt flere affaldspande.
- Brug trapperne i stedet.
- Server mad på små tallerkener.
- Anvend en lille indkøbskurv, istedet for en stor.
Kan du se hvad der er nudging? Nudging handler om at hjælpe mennesker, ved at designe omgivelserne på en bestemt måde.
Du leger en oprydningsleg med dit barn, istedet for at tage konflikten. I stedet for at gå til fitness, så bruger du trappen. Du serverer mad på små tallerkener, i stedet for at arbejde med en bevist proces med at tælle kalorier. Du har en lille indkøbskurv, når den er fyldt, så kan du ikke købe så meget.
Hvordan finder man et nudge, der virker?
Nudgingteori er ikke blot en teori om adfærd. Det er også en måde at tænke på. Nudging har et helt bestemt menneskesyn, der gør at opgaverne med adfærdsforandringer, bliver løst på en bestemt måde.
Nudging tager et opgør med informationskampagner og branding. Viden tager tid at bearbejde og der er lang vej fra viden til handling.
Nudging er et opgør med blot at sætte kunden i centrum og spørge. “Hvad vil du have?”. Problemet er at, du som interviewer, ofte ikke får et retvisende svar. Du kan spørge folk. Hvem smider affald på gaden eller hvem tisser ved siden af på toilettet? Sandsynligheden for at få et korrekt svar er ikke så stor.
Nudging tager udgangspunkt i det uperfekte menneske og menneskets adfærd. Derfor er der et meget mere eksperimenterende tilgang til adfærdsændringer, for at se hvad der i virkeligheden virker. Det kræver en helt ny måde at løse problemer på og en helt ny tilgang til mennesker.
Nudging og valgarkitektur
Hansen arbejder med en udvidelse af begrebet nudging. I denne nudgingdefinition er der især fokus på de uperfekte mennesker og de irrationelle beslutningsprocesser, der skyldes menneskets måde at tænke på.
Mennesker har mange fejlslutninger når de tænker. Tankeprocessen er ofte ureflekteret og automatisk. Beslutningen er hurtig og der konkluderes noget, ud fra en hurtig genkendelse proces. I Hansens definition af nudging er der især fokus på, at der skal være valgmuligheder. Et menneske skal med andre ord have mulighed for at afslå et nudge og tage et andet valg. For eksempel hvis du vil have, at der bliver spist mere frugt i virksomheden, så sætter du flot, frisk og forførende frugt på bordet. Men der skal også være en skål med slik. Så kan medarbejderen tage et aktivt valg.
I faglitteraturen tales der om choice architecture som på dansk bliver til valgarkitektur. At der er et valg, er én af lakmusprøverne på, at vi arbejder med nudging. I nudging er der en stor grad af frivillig adfærd. Der er ikke tvang, økonomisk belønning, undervisning eller kontrol.
Valgarkitektur
Adfærdskonsulenterne
Hos Brave er vi adfærdsnørder. Vi har stor teoretisk og praktisk erfaring med at skabe adfærdsforandringer.
Ashley Brereton
Ashley Brereton er cand.merc. i Consumer Behavior. Som adfærdsarkitekt og direktør i Brave, arbejder Ashley til dagligt passioneret med adfærd og kommunikation på et strategisk niveau. Med mange års erfaring kender Ashley til alle udfordringerne i en forandringsproces. Han ved derfor, hvad der skal til, for at du kan lykkedes med dine adfærdsforandringer.
“Jeg brænder for nudging ud fra et strategisk perspektiv. Den største udfordring er at få en sammenhængende strategi og ændre verden, så den passer til mennesker. Helt grundlæggende er det vigtigt for mig, at mennesker føler sig frie og kan se en mening med det, vi leverer til dem. Så tager de imod med glæde.”
Chenna Deveril
Chenna Deveril er kandidat i digital design og kommunikation. Hun arbejder til dagligt som adfærdsdesigner hos Brave. Chenna bidrager med stor indsigt i den menneskelige psykologi og adfærd. Hun kan give dig forklaringen på, hvorfor et nudge virker og hvordan du kan påvirke mennesker. Yderligere kan hun oversætter de nye og svære begreber til dansk og give dig gode eksempler, således at du lærer, hvordan du kan anvende disse, når du ændrer menneskers adfærd.
“Med stor interesse for menneskelig adfærd, søger jeg at omsætte adfærdspsykologiske indsigter til målbare og vellykkede adfærdsforandringer. I et samfund, der kun bliver mere og mere komplekst og hvor mængden af valgmuligheder og konstante påvirkninger til stadighed stiger, har mennesket mere end nogensinde brug for hjælp til at tage bedre beslutninger – den hjælp vil jeg gerne være med til at give.”
