Hvad er nudging?

Her får du lidt teoretisk og jordnær definition af nudging.

DEFINITION AF NUDGING

Hvad betyder nudging?

Nudging eller et nudge bliver forklaret som; “Et kærligt puf i den rigtige retning”. Det betyder, at man hjælper et andet menneske til, at gøre det rigtige i en given situation. Du hjælper mennesker med at tage en god beslutning. En god beslutning der er godt for individet og godt for samfundet.

Nudging kan forklares på et højt teoretisk niveau eller mere jordnært. Herunder får du en dansk definition af nudging. Du får en kort forklaring på nudging og introduktion til nudgingteori. Du får en populær definition på nudging og referencer til den originale definition af nudging, samt vores fortolkning.

Hvad er nudging?

Nudging handler om at få folk til at ændre adfærd. Moderne adfærdsforskning er i gang med at besvare, hvorfor vi mennesker har så svært ved, at gøre det rigtige, selv om vi har alt den information vi behøver. For eksempel ved de fleste mennesker, at:

  • de skal dyrke motion
  • de skal spise sundt
  • de ikke skal smide affald på gader og stræder

Mange mennesker vil gerne gøre det rigtige. De har gode intentioner om, at følge de mange råd, men ofte bliver det ved intentionen. Der er meget affald på gaderne og mange mennesker lever usundt.

Men det er ikke fordi de er onde mennesker, der er blot så meget vi mennesker skal tage stilling til i løbet af dagen. Det er svært at være det perfekte menneske. Det kan du lære meget mere om på vores kurser i nudging, adfærdsdesign og det uperfekte menneske. 

Se vores kurser her
juni 2024
No event found!

 

Nudging eksempler

Verdens mest berømte nudge er fluen i pissoiret. Hvis man klister et lille mærke med en flue i pissoiret, vil der være op til 80% mindre spild, ved siden af pissoiret. Det er en kæmpe succes for rengøringsassistenten og der lugter sandsynligvis meget bedre næste gang du kommer forbi.

Nudging må godt være sjovt. Det giver store resultater.

Modtag vores gode online nudging lektioner på email. Ganske gratis

Modtag her

Nudging teori

Nudging teori udspringer af adfærdspsykologi. Det vil sige måden vi mennesker opfører os i en given situation. Den korte forklaring på nudging teori er, at vi mennesker ofte ikke tænker os om, når vi agerer. Nudging teori forklarer, at vi tager mange hurtige beslutninger på baggrund af mangelfuld information.

Vi tænker os ikke om hele tiden. Det kan vi ikke. Tænker du på, at du trækker vejret lige nu? Nej – vel? Vi kører ofte på den indre automatpilot. Har du f.eks. oplevet, at køre hjem i bilen og tænker: Hvor mange røde lyskryds har jeg passeret i dag?

Vores indre automatpilot gør, at vi laver nogle uhensigtsmæssige handlinger. Nudging teori forklarer, hvordan vi kan hjælpe mennesket til at tage bedre beslutninger. Beslutninger der fremmer individets helbred, velfærd og livskvalitet.

Nudging får mennesker til at tage trappen istedet for rulletrappen.

Nudging bog

Nudging teori er beskrevet af Richard H Thaler et. al. 2008: ‘Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness’ Det er grundbogen i nudging teori. Den er let at læse og nem at forstå. Nudging bogen kan købes på nettet. Der er også en nem dansk nudging bog.

Mød Richard Thaler og få 2 minutter introduktion til nudging teori

Et kærligt puf i den rigtige retning

Nudging bliver forklaret som et kærligt puf i den rigtige retning. Dette er en metafor. Et kærligt puf i den rigtige retning forklarer, at der er kærlighed til den, man gerne vil påvirke. Det er blot, et blødt puf henimod det, der er godt for det enkelte menneske. Med andre ord er der ikke økonomiske bonusordninger, straf, overvågning eller andre motivationer, som fremmer en bestemt adfærd. Et nudge tager udgangspunkt i, at det skal være godt for individet. Det vil sige, at nudging er ikke at få folk til at købe noget bestemt, eller på anden måde opnå noget for egen vinding skyld.

Se nogle gode eksempler på nudges.

 

Definitioner på nudging

Den originale definition på nudging

Den originale definition på nudging er udviklet af Richard Thaler og Cass Sunstein. Den anvendes også hos Wikipedia som definitionen på nudging.

 

 

A nudge, as we will use the term, is any aspect of the choice architecture that alters people’s behaviour in a predictable way without forbidding any options or significantly changing their economic incentives. To count as a mere nudge, the intervention must be easy and cheap to avoid. Nudges are not mandates. Putting fruit at eye level counts as a nudge. Banning junk food does not.Thaler og Sunstien

Nudging og definationer

Thaler og Sunstein er blevet kritiseret for ikke at have en skarp definition af nudging. Interview med Thaler uddyber hvordan et nudge skal forstås. Hvis du følger dette link får du et godt interview: Erhvervsavisen Forbes

Nudging og fejlbeslutninger

Nudging er sidenhen blevet beskrevet af Daniel Housman og Bryan Wench (2010,126) Her er nudging ikke blot beskrevet ud fra et økonomisk incentive. Her kan der også være forventninger til oplevelser, forventning om straf og social udstødelse. Samtidigt understreges det at nudging er nødvendigt, fordi menneskes beslutningsproces er fuld af fejl.

Nudges are ways of influencing choice without limiting the choice set or making alternatives appreciably more costly in terms of time, trouble, social sanctions, and so forth. They are called for because of flaws in individual decision-making, and they work by making use of those flawsHousman og Wench

 

Vores fortolkning af nudging?

Nudging handler i bund og grund om at hjælpe mennesker til at tage bedre beslutninger. Vi holder meget af overskriften på Thailer og Sunsteins bog om Nudge, og især den tilhørende undertekst. Her kommer den: “Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth, and Happiness.

Hos Brave har vi valgt en fri oversættelse der hedder:

Nudging handler om at hjælpe mennesker med bedre beslutninger om helbred, velfærd og livskvalitet.Brave

Teksten fortæller hvorfor vi, i Brave, holder så meget af nudging. Vi er med til at lave en bedre verden for mennesker. Vi holder af nudging og vil meget gerne udvikle nye nudges i samarbejde med vores kunder.

Vi tilbyder både foredrag, kurser, workshops og projekter i virksomheden. Vi udvikler nudges inden for bl.a. sundhed, hygiejne, energi og CO2 besparelser, miljø og affald og sikkerhed på arbejdspladsen. Derfor vil vi gerne diskutere din udfordring og undersøge, om vi kan nudge mennesker til en bedre adfærd, og en bedre verden. 

Nudging, Nooding eller hvordan skal det udtales det der nudge??

Hør hvordan ordene nudging og nudges skal udtales

Definition af nudging. Kom på nudgingkursus hos Brave. Se mere på www.nudging.nu

Nudging” “Nudge

 

 

 

Hvad er nudging og hvad er ikke nudging?

Hvad er nudging? Der er stort set inden, der har fattet hvad nudging egentlig er. Sådan postulater kan du læse på nettet. Det kan også være svært at forstå i begyndelsen. Men fortvivl ej, du kan hurtig blive nudging ekspert. Her er et par eksempler:

Tvang
  • Sig til et barn, du skal rydde op i værelset.
  • Et skilt: Du må ikke smide affald her.
  • Meld dig selv til fitness.
  • Tæl kalorier.
  • Læg et budget for dit indkøb.
Nudge
  • Leg en oprydningsleg med barnet.
  • Opsæt flere affaldspande.
  • Brug trapperne i stedet.
  • Server mad på små tallerkener.
  • Anvend en lille indkøbskurv, istedet for en stor.

Kan du se hvad der er nudging? Nudging handler om at hjælpe mennesker, ved at designe omgivelserne på en bestemt måde.

Du leger en oprydningsleg med dit barn, istedet for at tage konflikten. I stedet for at gå til fitness, så bruger du trappen. Du serverer mad på små tallerkener, i stedet for at arbejde med en bevist proces med at tælle kalorier. Du har en lille indkøbskurv, når den er fyldt, så kan du ikke købe så meget.

Se hvordan vi nudger trivsel frem i folkeskolen. >

Skab arbejdsglæde. Kom på arbejdsmiljø kursus med fokus på nudging og adfærdsdesign. Med en arbejdsmiljø kursus kan du skabe større trivsel og mere sikkerhed

Hvordan finder man et nudge, der virker?

Nudgingteori er ikke blot en teori om adfærd. Det er også en måde at tænke på. Nudging har et helt bestemt menneskesyn, der gør at opgaverne med adfærdsforandringer, bliver løst på en bestemt måde.

Nudging tager et opgør med informationskampagner og branding. Viden tager tid at bearbejde og der er lang vej fra viden til handling.

Nudging er et opgør med blot at sætte kunden i centrum og spørge. “Hvad vil du have?”. Problemet er at, du som interviewer, ofte ikke får et retvisende svar. Du kan spørge folk. Hvem smider affald på gaden eller hvem tisser ved siden af på toilettet? Sandsynligheden for at få et korrekt svar er ikke så stor.

Nudging tager udgangspunkt i det uperfekte menneske og menneskets adfærd. Derfor er der et meget mere eksperimenterende tilgang til adfærdsændringer, for at se hvad der i virkeligheden virker. Det kræver en helt ny måde at løse problemer på og en helt ny tilgang til mennesker.

Nudging og valgarkitektur 

Flere forskere arbejder med en udvidelse af begrebet nudging. I denne nudgingdefinition er der især fokus på de uperfekte mennesker og de irrationelle beslutningsprocesser, der skyldes menneskets måde at tænke på.

Mennesker har mange fejlslutninger når de tænker. Tankeprocessen er ofte ureflekteret og automatisk. Beslutningen er hurtig og der konkluderes noget, ud fra en hurtig genkendelse proces. I Hansens definition af nudging er der især fokus på, at der skal være valgmuligheder. Et menneske skal med andre ord have mulighed for at afslå et nudge og tage et andet valg. For eksempel hvis du vil have, at der bliver spist mere frugt i virksomheden, så sætter du flot, frisk og forførende frugt på bordet. Men der skal også være en skål med slik. Så kan medarbejderen tage et aktivt valg.

I faglitteraturen tales der om choice architecture som på dansk bliver til valgarkitektur. At der er et valg, er én af lakmusprøverne på, at vi arbejder med nudging. I nudging er der en stor grad af frivillig adfærd. Der er ikke tvang, økonomisk belønning, undervisning eller kontrol.

Valgarkitektur

A nudge is a function of any attempt at influencing people’s judgment, choice or behaviour in a predictable way. Nudges are made possible because of cognitive biases, routines and habits in individual and social decision-making posing barriers for people to perform rationally in their own interests, and work by making use of those biases, routines and habits as integral parts of such attempts. Thus nudges amongst other things work independently of: forbidding or adding any rationally relevant choice options, changing incentives, whether regarded in terms of time, trouble, social sanctions, economic and so forth, or the provision of factual information and rational argumentationHansen et al,”Nudge and Libertarian Paternalism: Does the hand fit the glove?” 2015, p. 35

 

Adfærdskonsulenterne

Hos Brave er vi adfærdsnørder. Vi har stor teoretisk og praktisk erfaring med at skabe adfærdsforandringer.

Ashley Brereton

Ashley Brereton er cand.merc. i forbruger adfærd. Som adfærdsarkitekt i Brave, arbejder Ashley til dagligt passioneret med adfærd og kommunikation for at påvirke mennesker og deres adfærd. Med mange års erfaring kender Ashley til alle udfordringerne i en forandringsproces. Han ved derfor, hvad der skal til, for at du kan lykkedes med dine adfærdsforandringer.

“Jeg brænder for nudging ud fra et strategisk perspektiv. Den største udfordring er at få en sammenhængende strategi og ændre verden, så den passer til mennesker. Helt grundlæggende er det vigtigt for mig, at mennesker føler sig frie og kan se en mening med det, vi leverer til dem. Så tager de imod med glæde.”

Ashley leverer mange spænde foredrag om adfærdspsykologi og det at ændre adfærd på mennesker. 

Hvad er nudging og hvorfor skal man anvende det?

Nudging er en adfærdsøkonomisk tilgang, der bruger positiv indflydelse og subtile ændringer i omgivelserne for at guide menneskers adfærd i en ønsket retning, samtidig med at deres frie valg bevares.

Man bør anvende nudging, fordi det kan være en effektiv og skånsom måde at påvirke adfærd på, uden at begrænse folks valgfrihed. Nudging kan hjælpe med at fremme ønskede handlinger og beslutninger, der fører til individuelle og samfundsmæssige fordele.

Læs også om
Hvad er adfærdsdesign?
Hvad er forskellen på adfærdsdesign og nudging?

 

Hvordan fungerer nudging I praksis?

Nudging fungerer ved at tilpasse valgarkitekturen, dvs. den måde, valgmuligheder præsenteres på, for at påvirke menneskers adfærd. Dette kan omfatte ændringer i det fysiske miljø, design af valgmuligheder eller måden, information præsenteres på. Nudging udnytter kognitive biases og heuristikker, der påvirker menneskers adfærd uden at ændre deres incitamenter eller valgfrihed:

Hvor anvender man nudging?

Nudging anvendes i mange brancher og med forskellig formål. Her får du 15 bud på brancher og områder, hvor du kan anvende nudging.
Nudging er at hjælpe andre med at tage en god beslutning, som de ville have taget, hvis de havde tid til at tænke sig om. Men nudging er ikke tvang. Så alle de forslag du ser her, er alle løsninger, som skal overholde de gængse betingelser for et nudge:

Nudging og sikkerhed i produktion:

Nudging kan bruges til at fremme sikker adfærd på arbejdspladser gennem tydelige advarsler, visuel markering af farlige områder og skabelse af ergonomiske design, der guider arbejdstagere mod korrekt håndtering af udstyr.

Se hvordan vi arbejder med kursus om nudging og sikkerhed i produktion
Hør referat af kursus i sikkerhed i produktion og adfærdsdesign:

 

Nudging i trafikken:

Nudging kan bruges til at forbedre trafiksikkerheden ved at placere tydelige advarsels- og informationsafsnit, der guider bilister til at overholde hastighedsbegrænsninger, bruge sikkerhedssele og undgå distraktion under kørslen.

Læs om nudging i trafikken

Nudging og ledelse:

Nudging kan bruges til at forbedre ledelsespraksis ved at designe arbejdsmiljøet på en måde, der fremmer ønskede adfærdsmønstre hos medarbejdere, f.eks. ved at tilskynde til samarbejde og selvledelse gennem passende opgavefordeling og rumopdeling.

Anvend nudging og adfærdsdesign i din ledelse

Nudging i folkeskolen:

Nudging kan bruges til at påvirke elevernes adfærd og valg i skolen ved at indføre sunde spisevaner gennem bedre tilgængelighed af sunde madmuligheder, synlige opfordringer til fysisk aktivitet og belønningsprogrammer for positiv adfærd.

Læs om adfærdesign og anvendelse af nudging omkring skoletoiletter. 

Nudging på museer:

Nudging kan bruges til at forbedre besøgendes oplevelse på museer ved at bruge tydelig skiltning, intuitiv rumindretning og digital interaktion for at guide besøgende gennem udstillinger og fremhæve vigtige dele af samlingen.

Skiltning og wayfinding på museer og store bygninger har langt større betydning end man forestiller sig. Vores erfaring er, at når gæsterne bliver væk på museet og ikke kan finde rund, så føler de sig snydt eller bliver bange. Når de er bange forsvinder alt logik og den samlet oplevelse af museet er dårlig. Det er derfor at en kundeundersøgelse kan resultere i at nogle kunder synes det var en dårlig oplevelse. 

Læs om hvordan vi arbejder med wayfinding på museer og store bygninger

Nudging i lufthavnen:

Nudging kan bruges til at forbedre flypassagerers oplevelse ved at optimere skiltning og informationssystemer, lette navigation i lufthavnen og skabe incitamenter til at respektere sikkerhedsprocedurer.

Se mere om nudging og wayfinding

Nudging og personaleledelse:

Nudging kan bruges til at motivere medarbejdere og forbedre arbejdsforhold ved at indføre belønningsprogrammer, visuelt fremhæve værdier og mål og skabe en positiv arbejdskultur gennem symbolsk indretning af arbejdspladsen.

Se et eksempel på vores kursus i arbejdsmiljø nudging og personale

Nudging i tøjbranchen:

Nudging kan bruges til at fremme bæredygtige modevalg ved at placere bæredygtige produkter i øjenhøjde, give information om miljømæssige konsekvenser og skabe sociale normer for ansvarligt forbrug.

Nudging i fødevarebranchen:

Nudging kan bruges til at forbedre ernæringsvalg ved at placere sunde madvarer på synlige steder, tilbyde mindre portioner og tydeliggøre sundhedsmæssige fordele ved forskellige fødevarevalg.

Brave afholder mange foredrag og har ved mange lejligheder haft fødevarestyrelsens personale på kursus eller til foredrag om rollen som nudger og som kontrollant. En udfordrende rolle hvor de både vil fremstå som en ressource og samtidig har en myndighedshat på, når de kommer på besøg.

Kantiner og nudging:

Nudging kan bruges til at guide kantinens gæster til at vælge sundere og mere bæredygtige madvalg ved at placere disse muligheder i nærheden af ​​indgangen, tilbyde attraktive præsentationer og skabe incitamenter til at vælge sundere alternativer.

Brave arbejder meget med nudging i kantiner:
– Indretning af Rådhuskantinen i Sorø for at få det optimale flow af service til opvask
– Analyse brugertilfredsheden hos Nordeas kantine på hovedkontoret for ISS
– Analyse af flow og oprydning for Novo Nordisk i Søborg 

Hygiejne og nudging:

Nudging kan bruges til at fremme hygiejnisk adfærd, f.eks. ved at placere hånddesinfektionsmidler på strategiske steder, bruge klare instruktioner og visuelle påmindelser om vigtigheden af ​​håndhygiejne.

Brave har massere af erfaring i hygiejne, adfærdsdesign og nudging. Vi har arbejdet med adfærdsdesign og ændret alt fra håndvaske til sæbedispenser og design af helt nye toiletter. 
Her kan du se et lille udvalg af en hygiejnekampagne der er udviklet direkte samarbejde med eleverne i folkeskolen – samtidigt med at der blev lave en række ændringer i det fysiske miljø. 

Her ser du kampagnen: Vask hænder:

Her ser du kampagnen: Ram mig:

Nudging og klima:

Nudging kan anvendes til at fremme klimavenlige handlinger ved at give feedback om energiforbrug, bruge social sammenligning for at motivere til energibesparelse, og skabe enkel adgang til genbrug og affaldssortering.

Brave har arbejdet meget med affaldssortering. Her ser du en udsendelse fra TV2:

Hør referat af kursus i sikkerhed i produktion og adfærdsdesign:</p><p>

 

Nudging af stressramte personer:

Nudging kan bruges til at reducere stressniveauet hos mennesker ved at skabe beroligende og afslappende omgivelser, der fremmer stressreducerende aktiviteter såsom meditation eller fysisk motion.

Nudging og arbejdsglæde:

Nudging kan bruges til at øge medarbejdernes arbejdsglæde ved at skabe et positivt arbejdsmiljø gennem visuel stimulering, sociale arrangementer og anerkendelse af medarbejderes præstationer.

Se hvordan Brave afholder kursus i nudging og arbejdsglæde

Nudging og energisektoren:

Nudging kan bruges til at reducere energiforbruget ved at give forbrugerne løbende feedback om deres energiforbrug og opfordre dem til at tæffe energibesparende foranstaltninger gennem visuel og adfærdsmæssig påvirkning.

Brave har arbejdet med at spare på energi på sygehuset med nudging.

Nudging på borgercenteret:

Hvordan får du borgerne til at trives på borgercenteret? Hvordan får du borgerne til at være parat i køen på det rigtige tidspunkt og hvordan får du borgerne til at glæde sig til at tale med borgerservice?

Her kan du se hvordan Brave skaber en 40% bedre brugeroplevelse på Rådhuset i Egedal ved hjælp af nudging.

Nudging på biblioteket

Nudging af børn og unge til at læse bøger er et stort emne. Indretningen af biblioteket kan skabe stamkunder på biblioteket. Derfor er indretningen meget vigtigt. Brave har bl.a. arbejdet for Lolland Bibliotekerne med nudging og adfærdsdesign. Formålet er at få flere lokale unge til at bruge biblioteket.

Her kan du også få et referat fra et møde med Bibliotekforeningen. Her talte vi både om det fysiske møde på biblioteket og på den digitale rejse, når du skal låne en bog.

Nudging og kommunikation

Nudging og kommunikation er begge værktøjer til at påvirke menneskelig adfærd, men de adskiller sig i deres tilgang. Mens nudging fokuserer på at ændre valgarkitekturen og de fysiske omgivelser, handler kommunikation primært om at formidle information og overbevisninger for at påvirke adfærd.
Kommunikation kan imidlertid også bruges som en del af nudging ved at give tydelige instruktioner og opfordringer til handling.

Her ser du et lille eksempel fra vores samarbejde med Danmarks Medie og Journalisthøjskole, www.dmjx.dk

 

Eksempler på anvendelse af nudging i kommunikation

  • – At bruge visuelle påmindelser eller symboler for at styrke budskabet.
  • – At bruge positive og letforståelige budskaber for at øge adfærdsændringer.
  • – At udnytte sociale normer og peer pressure for at påvirke adfærd.
  • – At segmentere målgrupper og tilpasse kommunikationen til specifikke behov og motiver.
  • – At bruge storytelling og emotionel appel til at skabe engagement og tilslutning.

Adfærdskommunikation

I de seneste år er der kommet et ny begreb der hedder adfærdskommunikation. En sammentrægning af adfærd og kommunikation. Når du arbejder med adfærdskommunikation er din formål at skabe kommunikation som resulterer i en helt bestemt handling. Et af de kendte eksempler er fra Coca-Cola. Kampagnen hed ganske enkelt “Drik Coca-Cola” eller “Del en Coca-Cola” og endelig den berømte kampagne, hvor der var personlige navne på Coca-cola flaskerne.

Her er endnu et eksempel fra en ejendomsmægler. Afsender intentionen er at sælge et hus, men det er meget lidt pression i den retning. Kommunikationen er at hvis man flytter til byen, så skal man ikke køre så langt på arbejde. Det er godt for miljøet og sikkert også for individet som får mere tid og økonomi.

Adfærdskommunikation. Et eksempel fra en ejendomsmægler.

Nudging kommunikation

Nudging kommunikation er ofte indirekte tale til et publikum der forstår betydningen af budskabet. Her er et vidunderligt eksempel. Tre studerende fra National Taiwan University of the Arts satte sig for at modvirke vandforurening ved at skabe ‘uspiselige’ ispinde ved hjælp af forurenet vand. Fremvisning af et levende udvalg af farver – tilskrevet de industrielle farvestoffer og kemikalier, der var blevet dumpet i vandveje – indeholdt mange af disse specielt skabte frosne godbidder også ekstra “bonusoverraskelser”, herunder døde fisk, cigaretskodder, snavs og insekter. Læs mere om dette  miljø nudge  på The Guardian.

Nudging og etik

Er nudging lig med manipulation og bliver du nudget til at købe noget i butikken? For at undersøge det skal du tilbage til hvad er formålet med at nudge.

Lad os se på butikseksemplet. Er det godt for det enkelte menneske og må han eller hun sige både ja tak og nej tak til tilbudet? Samtidigt skal den ønsket adfærd også være godt for samfundet. Så det er ikke så tit, at butikken har en helt neutral nudgingtilgang i forretningen.

Men f.eks. kan de godt fremhæve grønsagerne og gøre dem attraktive ved at sætte dem først i butikken. Det vil man med rimelighed kunne kalde et nudge.

Etiske overvejelser ved nudging

Der er vigtige etiske overvejelser, der skal tages i betragtning ved anvendelse af nudging:

  • – Manipulation: Nudging kan betragtes som manipulation, hvis det anvendes til at styre adfærd uden tydelig gennemsigtighed eller respekt for individets autonomi.
  • – Dark og white patterns: Nudging kan blive misbrugt til at skabe dark patterns, der forsøger at narre mennesker til at træffe valg, der ikke gavner dem selv.
  • – Etik og valgarkitektur: Det er vigtigt at sikre, at valgarkitekturen respekterer individets frihed, værdighed og retten til at træffe egne valg.

Etisk forsvarlig anvendelse af nudging

For at anvende nudging på en etisk forsvarlig måde er det vigtigt at:

  • – Være transparent om brugen af nudging og give folk mulighed for at træffe informerede valg.
  • – Respektere individets valgfrihed og undgå at begrænse deres autonomi.
  • – Sikre, at nudging bruges til at fremme adfærd, der er til fordel for individet og samfundet som helhed.
  • – Løbende evaluere og overvåge effekten af nudging for at sikre, at det ikke medfører til utilsigtede konsekvenser.

Baggrundskilder og artikler om nudging

Her er en liste over anbefalede baggrundskilder og artikler om nudging:

Thaler, R.H., & Sunstein, C.R. (2008). “Nudge: Improving Decisions About Health, Wealth, and Happiness.

Kahneman, D. (2011). “Thinking, Fast and Slow.”

Dolan, P., Hallsworth, M., Halpern, D., King, D., & Vlaev, I. (2010). “MINDSPACE: Influencing behaviour through public policy.

Hollnagel, E. (2018). “Nudging: Possibilities, Limitations, and Applications in European Law and Economics.”

Hansen, P.G., & Jespersen, A.M. (2013). “Nudge and the Manipulation of Choice: A Framework for the Responsible Use of the Nudge Approach to Behaviour Change in Public Policy.

Sunstein, C.R. (2014). “Nudging: A Very Short Guide.” Reisch, L.A., & Sunstein, C.R. (2016). “Do Europeans Like Nudges?“.