Category: Adfærdsdesign

Så nudger vi kunderne!

Det er IKKE nudging. Her får du 7 forklaringer på, hvad der ikke er nudging. Men lad os begynde et andet sted med bruge af ordet. Nudging er et ord der bliver brugt i flæng og er blevet en del af det danske sprog. Du har sikkert hørt det før. Vi skal bare nudge dem lidt. Det sige med et smil. Men i virkeligheden er der måske en lumsk bagtanke, bag de venlige ord. Måske er der ligefrem onde hensigter eller en skjult dagsorden, som ikke skal se dagens lys.

Et nudge er et venligt puf i den rigtige retning

Et nudge har en metafor – billedetale: “Et Venlig Puf i den rigtige retning”. Det fortæller dig meget mere præcist, hvordan du skal forstå et nudge. En anden måde at formulere det på er: At nudge er at hjælpe et menneske med at tage en god beslutning. En god beslutning der giver dem, tre gode ting:

Helbred

Velfærd

Livskvalitet

Hov, nu fik piben en anden lyd. Kan du se at hele verdensbilledet er drejet. Kan du se, at nu gælder det ikke længere om dig og din hensigt, men i virkeligheden om at hjælpe det andet menneske med at tage en god beslutning. Se det er et nudge. Du skal hjælpe et andet menneske med at tage en beslutning, der giver dem et godt helbred, god velfærd og god livskvalitet. Denne måde at tænke på, giver helt nye perspektiver for den måde vi behandler mennesker på.

Hvad er nudging og hvad er ikke nudging?

Diskussionen om hvad der er et nudge og hvad der ikke er et nudge, kan hurtig blive en spidsfindig diskussion om nuancer og forståelser. Kan du lide detaljerne og synes om teori, så kig her på definitionen af et nudging. Men lige her vil jeg spare dig for de meget fine detaljer. Ikke fordi de ikke er vigtige, men fordi det ofte er nødvendig med en god grundforståelse, inden du kommer dybt ned i de teoretiske detaljer. Her får du en mere praktisk forståelse for hvad der ikke er nudging.

Hvad er IKKE nudging

Et nudge er en subtil (lille) adfærdsændring, der ikke begrænser menneskets valgmuligheder eller bruger økonomiske incitamenter (penge og bestikkelse). Når noget ikke er et nudge, skyldes det typisk, at det enten er påvirkning gennem information (påbud eller læring) og overtalelse (som reklame) eller direkte økonomiske incitamenter (som udsalgsvarer).

Her får du 7 praktiske eksempler på hvad der er ikke er nudging:

1. Lovgivning og regler

• Eksempel: Rygeloven, der forbyder rygning indendørs.
• Hvorfor ikke et nudge? Det er en regel med sanktioner – folk har ikke et frit valg uden konsekvenser. Nudging ændrer adfærd uden at forbyde noget.

2. Straf og bøder

• Eksempel: Parkeringsbøder for at parkere ulovligt.
• Hvorfor ikke et nudge? Nudging arbejder med positive valgmuligheder, mens bøder er negative incitamenter (straf).

3. Bonusser og rabatter

• Eksempel: “Køb 3, betal for 2”-tilbud i supermarkedet.
• Hvorfor ikke et nudge? Det er et økonomisk incitament, ikke en ændring af valgmiljøet.

4. Trusler eller frygtbaseret kommunikation

• Eksempel: Kampagner med skræmmende billeder af lungesygdomme på cigaretpakker.
• Hvorfor ikke et nudge? Det forsøger at ændre adfærd via frygt, ikke ved at gøre det sunde valg lettere.

5. Overbevisende argumenter og markedsføringstricks

• Eksempel: “9 ud af 10 tandlæger anbefaler denne tandpasta.”
• Hvorfor ikke et nudge? Det er persuasion (overtalelse), hvor man forsøger at ændre folks præferencer gennem argumenter. Og hvor der er en økonomisk bagtanke. Producenten skal tjene penge på “denne tandpasta”.

6. Direkte ordrer eller kommandoer

• Eksempel: “Vask dine hænder!”-skilte på toilettet.
• Hvorfor ikke et nudge? Det er en direkte instruks og ikke en subtil ændring af adfærdsmiljøet. Et nudge ville f.eks. være at placere en håndsprit-dispenser strategisk tæt på døren, så folk naturligt bruger den.

7. Sociale normer, når de bruges bevidst manipulerende

• Eksempel: “Alle dine naboer har allerede stemt – hvorfor har du ikke?” (som bruges i visse valgkampagner).
• Hvorfor ikke et nudge? Det er en psykologisk påvirkning, men det forsøger at manipulere socialt pres frem for at gøre det nemmere at stemme.

Konklusion

Nudging handler om at gøre det let og naturligt at træffe det ønskede valg – uden at forbyde, belønne, true eller overtale. Hvis noget er tvang, økonomisk incitament, overtalelse eller straf, er det ikke et nudge.

Bemærk der findes også et andet begreb der hedder Adfærdskommunikation – som kan opfattes som en bro imellem nudging, information og adfærdsdesign.

Foredrag om affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikone

Vil du vide mere om nudging?
Har du en specifik problematik du vil have en løsning på, så kontakt Ashley

Af Ashley Brereton
Adfærdsdesigner
T:+45 6086 2011
E: go@brave.dk

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

10 Nudgingtips til affaldssortering

Betydningen af cykellygter for børns sikkerhed

Hver morgen og eftermiddag cykler tusindvis af børn til og fra skole. Når mørket sænker sig, især i vintermånederne, er cykellygter afgørende for deres sikkerhed. Alligevel viser undersøgelser, at mange børn ikke har fungerende lygter på deres cykler, hvilket øger risikoen for ulykker.

Cykellygter er ikke bare et lovkrav – de er en essentiel del af børns synlighed i trafikken. Ved at kombinere nudging og adfærdsdesign kan vi ændre adfærd og sikre, at flere børn husker lygterne.

Se hvordan en trafikanalyse  fungerer i praksis:

Her ser du Ashley Brereton, som er igang med optælling

Resultater fra trafikanalysen fra Albertslund Kommunes lygtekampagne

I uge 2 og 3 gennemførte Albertslund Kommune en lygtekampagne i samarbejde med politiet. Her besøgte trafikfolk alle fire folkeskoler for at sikre, at eleverne havde fungerende lygter. Kampagnen afslørede, at:

• 50-75% af børnene havde korrekt monterede lygter.
• 25-50% manglede lygter, havde glemt at tænde dem eller havde deres forlygter skjult af tasker.

Under kampagnen blev der uddelt reflekser og cykellygter, hvilket gjorde en positiv forskel for mange elever. Se også trafiksikkerhedsplanen for Albertslund Kommune

Hvordan nudging kan forbedre børns trafiksikkerhed

Ved at anvende nudging kan vi ændre børns og forældres adfærd omkring cykellygter. Nudging-metoder som påmindelser, synlige plakater og uddeling af praktiske redskaber som reflekser har allerede vist sig at være effektive. Men der skal lidt mere til, hvis alle børn skal have cykellygter på alle cykler.

Støt dit barns sikkerhed: Gode råd til forældre

1. Sørg for, at cykellygterne er monteret korrekt og virker.
2. Lær dit barn vigtigheden af at tænde lygterne – selv når det virker lyst.
3. Overvej at købe reflekser eller ekstra lygter som backup.

Eksterne samarbejder og ressourcer omkring børns trafiksikkerhed

VTR (En sammenslutningen af vej- og trafikteknikere fra 11 kommuner og lokal politiet) er en vigtig partner, der arbejder for trafiksikkerhed.

I virkeligheden er det overraskende hvor mange tanker og gode intentioner der er blandt mennesker, der interesserer sig for børn og trafik. Det er meget motiverende.

Af Ashley Brereton
Adfærdsdesigner
T:+45 6086 2011
E: go@brave.dk

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

Se også kort artikel om nudging i trafikken og børns trafiksikkerhed

Nudging i trafikken

Hvordan kan psykologi og nudging styrke bankens rådgivning og kundetilfredshed?

Foredrag til bankrådgivere og pensionrådgivere

I en tid, hvor kundernes forventninger til personlig og tillidsfuld rådgivning er højere end nogensinde, kan viden om adfærdspsykologi og nudging gøre en forskel. Som filialdirektør leder du måske efter måder at:

• Motivere dit team til bedre kundeinteraktioner.
• Forbedre rådgivningen gennem små, effektive adfærdsdesign-justeringer.
• Skabe større loyalitet blandt kunderne og styrke bunden.

Et foredrag om psykologi, adfærd og nudging giver dit personale konkrete værktøjer til at forstå kundernes behov bedre og handle i overensstemmelse hermed. Med inspirerende eksempler fra banksektoren viser vi, hvordan små justeringer kan skabe store resultater.

Et af de vigtige dilemmaer er, at du som bankrådgiver skal varetage bankes interesse, men samtidigt kan du have kæmpe indflydelse på de mennesker du rådgiver. Både nu og i fremtiden. Du skal hjælpe kunderne med at se fremtiden og forstå økonomi og det er ofte ikke nemt.

Foredrag hos Nordea Bank

Forstå kundernes hjerne, når du taler økonomi

Hjælp bankens kunder til at tage bedre beslutninger om økonomi, som både gavner kunden og dig som bankansat.

En god introduktion til dette er forståelse af de to tankesystemer:

• System 1 (hurtig, intuitiv) og
• System 2 (langsom, analytisk)

Som bankansat er det guld værd at forstå hvilket system du har aktiveret hos kunden. Når du fortår, hvordan disse fungerer, kan du bedre guide dine kunder. Eksempelvis kan du:

• Udnytte intuition til at skabe hurtig tillid
• Være opmærksom på, hvornår System 2 skal aktiveres, for at hjælpe kunderne med at træffe langsigtede beslutninger som pension eller bolig.

Læs mere om konceptet fra nobelprisvinderen Daniel Kahneman her.

Skab stærkere relationer og undgå digital konkurrence

Hvordan kan du differentiere dig fra konkurrenterne som bankansat og konkurrerer med de digitale løsninger, der ofte fokuserer på pris alene? Nøglen ligger i relationer imellem den bankansatte og kunden:

• Saml hele familien: Ved at tilbyde en helhedsorienteret rådgivning kan du styrke relationen til kunden og deres nærmeste.
• Skab værdi: Hjælp kunderne med at forstå komplekse produkter, og hvordan de passer til deres unikke behov.

Nutidsbias: Hjælp kunderne til gode langsigtede beslutninger

Kunder har en tendens til at vælge kortsigtede belønninger over langsigtede fordele. Dette kaldes nutidsbias. Som bankansat kan du:

• Gøre fremtiden mere konkret ved at visualisere pensionsopsparinger eller fremtidige økonomiske mål.
• Bruge nudging til at præsentere valgmuligheder på en måde, der fremhæver de langsigtede fordele.

Lav det perfekte kundemøde som bankansat

Et godt kundemøde er nøglen til succes. Her er nogle af de vigtigste faktorer:

• Forberedelse: Kend kundens situation og mål.
• Vær personlig: Find den rette balance mellem professionalisme og personlighed.
• Brug adfærdsindsigt: Forsøg viser, at konkrete anbefalinger og visuelle redskaber forbedrer kundens forståelse.

Med andre ord, du kan som bankansat, hjælp kunderne med at tage gode beslutninger. Nogle gange skal det være hurtige beslutninger og andre gange skal du få kunden til at tage en langsom beslutning.

• Endelig skal vi tale om hvordan du nogle gange må give et afslag på en beslutning. Hvordan gør du det, så kunden føler du gør det godt?
• Hvordan træner du den ubehagelige opgave, at må give en kunde et afslag. – En opgave mange bankansatte ikke er komfortable med.

Få et foredrag til bankansatte og finansielle rådgivere

Hos Brave interesserer vi os for mennesker.  Både kunder og bankansatte har brug for at forstå psykologien bag kommunikation, salg og relationer.

Kontakt os i dag, og hør hvordan du kan få et foredrag der motivere dine kollegaer – herunder bankrådgiver, finansielle rådgiver, pensionsrådgiver m.fl.

Målgruppe: Dette foredrag til bankansatte varer imellem 1 time og ca. 1.5 time afhæng af dit behov. Du kan også få tilpasset foredraget med nogle af de emner der interesserer dig og dine kollegaer.

Læs mere om foredrag til bankrådgivere

Af Ashley Brereton
Adfærdsdesigner
T:+45 6086 2011
E: go@brave.dk

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

Se også om Salgsmonopolet kunne være noget for dine sælgere og bankrådgivere.

Salgsadfærd med salgsmonopolet

Salgsmonopolet=> Få dine sælgere til at diskutere salgsdilemmaer. Salgsmonopolet skaber salgsglæde og resultater. Det er et unikt salgsmøde

Danske Bank – workshop

“ Vi fik en heldagsworkshop fuldpakket af relevant teori og praksis som fik selv de mest rutinerede og senior kommunikationskollegaer til at reflektere kritisk over udbyttet og effekten af vores kommunikationsindsatser ”.

Fredric Uggla Head of Commercial Communications, Personal Customers. Danske Bank

Et foredrag om bæredygtighed og affaldssortering

Foredrag om Bæredygtighed – Hvordan affaldssortering kan forandre verden

I en verden, hvor bæredygtighed er blevet et nøgleord for ansvarlig ledelse, er affaldssortering et af de mest håndgribelige skridt, vi kan tage mod en grønnere fremtid. Hver dag tager virksomheder og kommuner over hele landet små, men betydningsfulde beslutninger om, hvordan de bedst kan håndtere deres affald. Men for mange er det stadig en udfordring at skabe en adfærdskultur, der støtter en effektiv affaldshåndtering.

Hvis du søger et foredrag om bæredygtighed, der ikke bare inspirerer, men også giver konkrete værktøjer til at implementere varige adfærdsændringer, så er du landet det rette sted.

Bæredygtighed og nudging

Hos Ashley Brereton og Brave.dk er vi eksperter i adfærdsdesign, og vi bruger nudging til at ændre vaner og adfærd på en måde, der både er effektiv og varig. Vores foredrag om bæredygtighed giver virksomheder og kommuner de redskaber, de har brug for til at håndtere affaldssortering på en smartere måde.

Hvorfor vælge et foredrag om bæredygtighed og affald?

Affaldssortering er ikke bare et spørgsmål om at placere det rigtige affald i den rigtige beholder. Det handler om at skabe en bevidsthed og adfærdskultur blandt medarbejdere og borgere. Mange virksomheder og kommuner har allerede taget de første skridt, men oplever, at der stadig er udfordringer med adfærd. Her kommer vi ind i billedet.

Vores foredrag om bæredygtighed giver indsigter i:

• Effektiv affaldshåndtering: Hvordan man får medarbejdere og borgere til at engagere sig aktivt i affaldssortering.
• Adfærdsdesign: Hvordan små ændringer i omgivelserne kan skabe store adfærdsændringer uden behov for tvang eller store omkostninger.
• Nudging: Hvordan man med blide skub kan påvirke valg og adfærd i retning af en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Hvordan kan nudging skabe resultater?

En af de mest succesfulde cases er historien om de talende skraldespande. I et projekt for en kommune blev skraldespandene gjort “talende”, hvilket skabte en positiv og sjov interaktion, når borgerne smed affald i dem. Resultatet var en markant forbedring i korrekt affaldssortering – simpelthen fordi det var blevet en positiv oplevelse at smide affald i skraldespanden.

Dette er blot ét eksempel på, hvordan små, innovative løsninger kan skabe store resultater.

Læs mere om casen her: Talende skraldespande og nudging i affaldssortering..

Bæredygtighed starter med dig

Som virksomhed eller kommune har du en unik mulighed for at påvirke både din interne kultur og det bredere samfund. Ved at deltage i vores foredrag om bæredygtighed får du ikke kun inspiration, men også konkrete løsninger, der kan implementeres i din organisation med det samme.

Affaldssortering og bæredygtighed handler om mere end blot politik og processer – det handler om adfærd. Med nudging og adfærdsdesign kan vi hjælpe dig med at tage de næste skridt.

Hvem er Ashley Brereton?

Som virksomhed eller kommune har du en unik mulighed for at påvirke både din interne kultur og det bredere samfund. Ved at deltage i vores foredrag om bæredygtighed får du ikke kun inspiration, men også konkrete løsninger, der kan implementeres i din organisation med det samme.

Affaldssortering og bæredygtighed handler om mere end blot politik og processer – det handler om adfærd. Med nudging og adfærdsdesign kan vi hjælpe dig med at tage de næste skridt.

Læs mere om Ashley Brereton og hans øvrige foredrag her: Ashley Brereton foredrag.

Foredragets Indhold

Vores foredrag om bæredygtighed giver dig:

1. En grundlæggende forståelse af nudging: Hvordan kan små ændringer i omgivelserne påvirke adfærd?
2. Best practices inden for affaldssortering: Hvordan kan nudging gøre det lettere for medarbejdere og borgere at sortere affald korrekt?
3. Konkret rådgivning og værktøjer: Hvordan kan du implementere nudging i din egen organisation og se resultater med det samme?
4. Forskellen på kommunikation og nudging. Hvornår skal du anvende kommunikation og hvornår skal du anvende nudging? Se også begrebet adfærdskommunikation

Foredraget er designet til virksomheder og kommuner, der arbejder med bæredygtighed og ønsker at implementere smartere og mere effektive metoder til affaldshåndtering.

Skræddersyede løsninger til virksomheder og kommuner

Vi ved, at ingen organisationer er ens, og derfor tilpasser vi vores foredrag til netop din organisations behov. Måske har din kommune allerede gode rutiner for affaldshåndtering, men oplever udfordringer med borgernes engagement? Eller måske står din virksomhed overfor at skulle implementere en ny affaldsordning?

Uanset dine udfordringer er vi her for at hjælpe dig med at finde de bedste løsninger. Vores tilgang er altid praktisk og løsningsorienteret, og vi sørger for, at du går derfra med konkrete redskaber, du kan bruge med det samme.

Kom i gang med at gøre en bæredygtig forskel

Er du klar til at tage næste skridt mod en mere bæredygtig fremtid? Et foredrag om bæredygtighed kan være det første skridt på vejen mod at skabe en varig adfærdsændring i din organisation. Tilmeld dig et af vores foredrag i dag, og lad os sammen finde de løsninger, der passer bedst til dig.

Læs mere og book dit foredrag om bæredygtighed her: Foredrag om nudging og affald.

Skrevet af Ashley Brereton,
Adfærdskonsulent
T: 5056 4248

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

Foredrag om nudging og affaldssortering

Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Udfordring med myndighedskommunikation og formidling af information er i krise.

Hvem læser myndighedernes velmenende råd og vejledninger?

Hvornår har du været inde på sundhedsmyndighedernes hjemmesider og læse om konkret råd? Det har du måske, hvis du står med et problem. F.eks. du er lige blevet mor og vil gerne læse mere om sikkerhed i hjemmet og små børn. Her er 24 sider. De er velskrevet. De har gode illustrationer. Mange af teksterne er i punktform og kan hurtigt læses. Alle kvaliteterne er i orden. Det er 100% i orden og skrevet til dig som mor eller far.

Myndighedskommunikation

Myndighedskommunikation – puha alleredet ordet er ret langt. Det er et grundlæggende problem for myndighederne, at der skrives meget – og dem, der læser det, er mennesker, der gerne vil bekræftes i deres egne holdninger.

Med andre ord, det er de loyale eller fagspecialisterne, der bliver glade, når de får ny information.

Affaldssortering er et godt eksempel

Jeg har lige holdt et oplæg om affaldssortering med professionelle organisationer inden for affald.

Her tog jeg fat om den brændende nælde: Hvem har gemt brochuren om affaldssortering, og hvem har været inde på hjemmesiden og læst indholdet?

I virkeligheden er det ikke en sveder til dem, der arbejder med myndighedskommunikation. Det er et helt fundamentalt dilemma. Et dilemma, vi alle skal finde en løsning på, for at vi på mange måder kan få et bedre samfund.

Kom med din mening om problemet – tak

Det er et vigtigt dilemma, og derfor vil jeg gerne høre din mening:
– Har vi kun fat i målgruppen af eksperter?
– Skriver vi kun for at få bekræftelse af vores egen viden?
– Har vi glemt målgruppen – alle dem, der ikke vil høre om vores råd?
– Har vi glemt målgruppen – alle dem, der gerne vil gøre det rigtige, men ikke får det gjort?
– Det kan også formuleres positivt: Hvordan udnytter vi kommunikationsfolkets viden bedre og på en anden måde?

Du er meget velkommen til at skrive på ashley@brave.dk

Sundhedssektoren og kommunikation

Især inden for f.eks. sundhedssektoren er det et relevant spørgsmål:

“Forskernes beregninger viser, at der i Storbritannien skulle ansættes 5 gange så mange sygeplejersker i forhold til nutidens niveau for at klare opgaven med at give de 379 råd, som den britiske sundhedsmyndighed NICE anbefaler, at sundhedsprofessionelle giver til patienter.”

Du kan hente inspiration på www.videnskab.dk, hvor ovenstående citat er taget fra.

Overeksponering af myndighedskommunikation

Spørgsmålet er om vi får for meget information. Artiklen: “Uklart om råd fra lægen faktisk har en effekt” belyser nogle af disse spørgsmål. »Der er masser af ting, vi kunne gøre, som ville have god effekt på adfærden,« siger Bente Klarlund Pedersen. Mennesker kan ikke modtage alle myndighedsråd på en og samme tid, for derefter udføre dem. Vi skal have fokus på dem, der er vigtige for patienten. Bente Klarlund Pedersen er bla. overlæge på Rigshospitalet og er tit i medierne.

Myndighedskommunikation er blevet en komedie

Kilde: Vores anbefalede liv. TV2 Nord. https://play.tv2.dk/serie/vores-anbefalede-liv-tv2nord

Vores anbefalede liv: Overeksponering af information fra myndighederne er blevet til en komidie. Det er ikke for at være uhøflig jeg skriver dette. Det er ikke for at pege fingre af myndighederne. Tvært i mod. Det er for at fokusere på et alvorligt problem.

Det er ikke en løsrevet påstand. Myndighedskommunikation er blevet en hel dansk tv-udsendelse fra TV2 Nord. Den hedder “Det anbefalede liv” – Denne serie italesætter dilemmaet på en rigtig god måde. Jeg kan anbefale at du ser den. Eller se den korter trailer – klip – reel her.

Skrevet af Ashley Brereton,
Adfærdskonsulent
T: 5056 4248

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

Foredrag om nudging og affaldssortering

Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Affaldssortering – her får du 10 tips

Affaldssortering og 10 nudgingtips

Affaldssortering og Nudging handler om at påvirke adfærd gennem små, subtile ændringer i omgivelserne, der hjælper folk med at træffe de rigtige valg uden at fratage dem deres handlefrihed.

Nudging er frivillighed

Affaldssortering handler om at få mennesker til frivilligt at sortere affald i 10 fraktioner. Nøglen til nudging og adfærd er at huske, at du forsøger at få folk til at arbejde frivilligt. Spørgsmålet er til dig – hvordan hjælper du mennesker til at gøre det rigtige? Her kommer 10 nudgingtips til affaldssortering.

10 nudgingtips til affaldssortering

1. Vejledning – affaldssortering

Vi mennesker hader når nogen skælder os ud. Derfor skal du bruge vejledning. Hvis du vejleder eller guider mennesker så reagerer de ofte med instinkter i stedet for at tænke mere over tingene. Det skyldes at vores hjerner registrerer visuelle indtryk hurtigere end skriftlig instruktioner – der kræver overvejelser.
Med andre ord. Vi har  en tendens til at reagere mere positivt på en visuel opfordring frem for en streng ordre. Der er MEGET tydelige piktogrammer meget vigtige.

2. Tilgængelighed – affaldssortering

Foredrag om affaldssortering

Gør det nemt for mennesket at tage det rigtige valg let at tage Tilgængelighed handler om at sikre, at det ønskede valg er inden for rækkevidde i vores daglige liv. For eksempel kan du sætte skraldespande tæt på hoveddøren eller lige der hvor mennesker sidder og slikker sol på en bænk. Godt ekempel er Dronnings Louises Bro. Her er flere bænke og over 8 skraldespande – på solsiden af broen, hvor folk sidder.

3. Feedback – affaldssortering

Vi mennesker elsker at blive rost i det øjeblik vi gør noget godt. Blot det lille ord tak har kæmpe betydning for os mennesker. Det fremmer den adfærd vi ønsker, når vi siger – det er godt gjort. I Holbæk og mange andre kommuner er der bla. skraldespande der taler når du smider affald i. Pludselig får du et tak på vejen – også er det tilmed sjovt. – Du skal udtænke hvordan du siger tak til beboerne, når det sortere affald rigtigt.

Her ser du nogle sjove forsøg – som målt på har levet 42% mere affald:

Affaldssortering og nudging

4. Reminder – affaldssortering

Glemmer du, så husker jeg. Nøje vi mennesker er gode til at glemme. Derfor er en påmindelse guld værd for os mennesker. Det er især godt, når vi har en intention om at gøre det rigtige, men glemmer at gøre det. Kan du genkende det? Det er her du kan bruge almindelig information og evt. fortælle at på torsdag kommer renovationsvognen, hvis du skal have noget ekstra med.

5. Synlighed – affaldssortering

Gør det vigtige synligt. Hvis du arbejder med affaldssortering og ønsker andre skal bruge skraldespandene, så skal de være synlige – Ikke kun synlige, men oversynlig. Hvis du tror du har kommunikeret tilstrækkeligt om de 10 fraktioner på skraldespanden – så kan du godt gøre det dobbelt så stort. Det er lige her du ikke skal spare på kommunikationen. Vi mennesker gør kun noget, når det er synligt – super synligt.

Her kan du læse om DSB der arbejder på et forsøg om affaldssortering i togene. Det kan helt sikket anbefales at arbejde med forsøg. Det er sjældent at man kan gennemskue menneskers adfærd i første forsøg.

6. Framming – affaldssortering

Det hedder også iscenesættelse. Uha, vi mennesker kan godt lide at iscenesætte os selv. Kan du gøre affaldssortering til en social proces. Kan du lave et skur hvor I deler ting som du ikke har brug for mere. Pludselig bliver affaldssortering ikke et spørgsmål om at bære illelugtende poser ned i skraldespanden, men en historie om “hvad har jeg af dejlige ting, som andre kan få glæde af”. Se virksomheden Næste. De designer ligefrem sociale rum omkring affaldssortering.

7. Standdartindstilling – affaldssortering

Gør noget til det helt naturlige valg. Et valg du allerede har gjort for forbrugeren. Et super relevant problem er når renovationsmedarbejderne flytter rundt på placeringen af skraldespandene. Det må de ikke. Fordi der er stor sandsynlighed for at forbrugerne blot smider affaldet hvor de plejer. De har ikke ressourcer til at se på information hver dag.

8. Sociale normer – affaldssortering

Dette er nogle gange kaldet et supernudge. Her forsøger du at forklare andre mennesker, hvad andre mennesker allerede har gjort. Det er derfor du f.eks. kan se fodspor ved de Københavnske skraldespande. Mennesker er flokdyr, og vi indretter som oftest vores adfærd, så den stemmer overens med flertallets. Jo mere lokalt fokus kommunikationen har og jo mere den adresserer de fællesskaber, vi føler os som en del af, jo større effekt har den, for jo større er vores ønske om at passe ind og undgå at ødelægge det for de andre. Lokale fællesskaber kan fx være vores opgang, kvarter, by eller skoleklasse.

9. Gør det nemt – affaldssortering

Hvis du er i tvivl – så skal du gøre det nemt for borgerne. Det skal være super nemt. Du kan naturligvis forsøge med det modsatte. Gør det svært – super svært at affaldssortere, så kan du hurtig måle effekten.  Gør det nemt at komme til skraldespandene. Om aften har du selvfølgelig rigtig godt lys over skraldespandene, så det føles trykt og sikkert at affaldssortere.

Du kan også gøre det svært: 2 etager og 20 trappetrin ned. Selvfølgelig tager jeg mit affald ned fra perronen på Albertslund station og går op af trapperne igen, for at tage toget. – Hvis denne anbefaling virker, så har mennesker et meget rationelt og smukt sindelag og jeg skal til at gentænke nudging og adfærdsdesign.
Hvis det virker, så vil det måske være bedre at skrive: Tage dit affald med hjem og sorter dit affald.

10. Brugercentreret design – affaldssortering

Tænk hvordan beboere kommer slæbende med affald. Måske skal du tænke i at have et bord, hvor de kan sortere affaldet. Dette er især gældende for etageejendomme, hvor der typisk ikke er plads til 10 affaldsfraktioner under håndvasken.

Nudging og affaldssortering – book et foredrag.

Affaldssortering er en vigtig del af den grønne omstilling, og det er nødvendigt for både kommuner og virksomheder at sikre, at folk sorterer korrekt. Men selvom mange har de bedste intentioner, er det ikke altid nemt at få folk til at ændre deres vaner. Dette er, hvor nudging kommer ind i billedet. Ved at anvende adfærdsdesign kan vi skabe enkle og subtile ændringer, som gør det lettere og mere intuitivt at sortere affald korrekt.

Foredrag om nudging og affaldssortering

Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Skrevet af Ashley Brereton,
Adfærdskonsulent
T: 5056 4248

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

Hvad er nudging og affaldssortering?

Nudging handler om at påvirke adfærd gennem små, subtile ændringer i omgivelserne, der hjælper folk med at træffe de rigtige valg uden at fratage dem deres handlefrihed. I stedet for at ændre holdninger, fokuserer nudging på at gøre det lettere for folk at handle i overensstemmelse med deres hensigter, som f.eks. at sortere affald korrekt.

Nudging i Affaldssortering

Affaldssortering er ofte ikke en aktiv beslutning for borgerne, men en rutine præget af vaner og små mentale smutveje. Nudging kan for eksempel tage form af:

• Tydelige og farverige beholdere til affaldssortering, så det er nemt at identificere, hvor affaldet skal hen.
• Synlige placeringer af affaldsspande på strategiske steder som køkkenet, hvor beslutninger om affald træffes.
• Sociale normer, der fremmer sortering, som at vise at “9 ud af 10 sorterer deres affald.”

Effektive Nudging-Teknikker

• Perception: Ved at gøre bestemte genstande mere synlige (f.eks. en limegrøn affaldsspand) kan nudging lede opmærksomheden mod den ønskede adfærd.
• Priming: Signaler som placeringen af skraldespande ved indgangen til et område kan minde folk om at sortere deres affald.
• Social Proof: At vise, hvad andre gør, påvirker vores adfærd. For eksempel kan fodspor mod skraldespande eller beskeder om, at mange allerede sorterer, motivere folk til at følge normen.

Implementering af Nudging

For at få succes med nudging i affaldssortering er det vigtigt at fokusere på:

1. Timing og placering: De rigtige signaler skal vises på rette tid og sted, som ved køkkenvasken eller når man pakker varer ud.
2. Adfærdsdesign: Udover nudging er det vigtigt at designe affaldssystemer, der er intuitive og lette at bruge. Dette kan indebære redesign af skraldespande, så de er nemme at åbne, eller at indretningen af affaldsskure gør det nemt at vælge den rigtige beholder.

Med denne guide kan miljømedarbejdere skabe små, men betydningsfulde ændringer, der kan øge borgernes engagement i affaldssortering og genanvendelse.

Nudging og affaldssortering – book et foredrag.

Affaldssortering er en vigtig del af den grønne omstilling, og det er nødvendigt for både kommuner og virksomheder at sikre, at folk sorterer korrekt. Men selvom mange har de bedste intentioner, er det ikke altid nemt at få folk til at ændre deres vaner. Dette er, hvor nudging kommer ind i billedet. Ved at anvende adfærdsdesign kan vi skabe enkle og subtile ændringer, som gør det lettere og mere intuitivt at sortere affald korrekt.

Foredrag om nudging og affaldssortering

Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Skrevet af Ashley Brereton,
Adfærdskonsulent
T: 5056 4248

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

Affaldshåndtering og frikadeller

Tal og tale. De færreste forstår både tal og alle de ord, der bliver sagt. EU har pålagt alle husholdninger at øge affaldssorteringen med 10% inden år 2030.

Det lyder nemt, ikke?
Hvis du har 10 affaldsbeholdere, skal du blot lægge 1% mere i hver, og så har du opfyldt kravet om 10% ekstra.

322.000 tons affald skal sorteres

Hvordan klarer vi lige det?
Tja, det er faktisk det samme regnestykke som før – det svarer til 10% mere affald end i 2022. Men kan du regne baglæns og finde ud af, hvor meget affald vi sorterer pr. person om året?

Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Jeg kommer ikke med facit, for det er alligevel de færreste, der kan forholde sig til de store tal. Men nu kommer det geniale: frikadelle-kalkulatoren.

Jeg kan fortælle dig, at hver person skal sortere, hvad der svarer til 3 frikadeller dagligt for at opfylde EU’s norm. Sådan! Nu giver det en konkret volumen, som de fleste forstår. Det er et lille matematisk nudge – eller blot god kommunikation.

Vi forstår frikadeller, men ikke tons.

Affaldssortering og nudging

Skrevet af Ashley Brereton,
Adfærdskonsulent
T: 5056 4248

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

Nudging og affaldssortering – book et foredrag.

Affaldssortering er en vigtig del af den grønne omstilling, og det er nødvendigt for både kommuner og virksomheder at sikre, at folk sorterer korrekt. Men selvom mange har de bedste intentioner, er det ikke altid nemt at få folk til at ændre deres vaner. Dette er, hvor nudging kommer ind i billedet. Ved at anvende adfærdsdesign kan vi skabe enkle og subtile ændringer, som gør det lettere og mere intuitivt at sortere affald korrekt.

Foredrag om nudging og affaldssortering

Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Hvad er nudging og hvordan virker det med affaldshåndtering?

Et foredrag om nudging og affaldssortering kan være en stor fordel for kommuner, virksomheder og organisationer, der ønsker at fremme bedre affaldshåndtering. Her er nogle af de største udbytter:

1. Øget Viden om Adfærdsdesign og Nudging

Foredraget giver en grundig introduktion til nudging og adfærdsdesign og forklarer, hvordan disse koncepter kan anvendes til at forbedre affaldssorteringen. Deltagerne får konkrete eksempler og strategier, som de kan bruge til at ændre adfærd hos medarbejdere, borgere eller kunder.

2. Praktiske Eksempler på Nudging i Affaldshåndtering

Et foredrag om nudging og affaldssortering vil inkludere eksempler på succesfulde projekter, hvor nudging har forbedret affaldssorteringen. Deltagerne vil få inspiration fra både danske og internationale cases, som de kan bruge til at udvikle deres egne tiltag.

3. Effektiv Implementering af Affaldsløsninger

At have den rette viden om nudging og affaldssortering betyder, at man kan designe affaldssystemer, der gør det lettere for folk at træffe bæredygtige valg. Efter foredraget vil deltagerne være bedre rustet til at implementere affaldsløsninger, som fremmer korrekt sortering og reducerer mængden af restaffald.

4. Forbedring af Bæredygtighedsmål

Ved at øge affaldssorteringen kan virksomheder og kommuner arbejde tættere på deres bæredygtighedsmål. Foredraget giver indsigt i, hvordan man kan måle succes og sikre, at nudging-tiltagene har en varig effekt på affaldshåndteringen.

Nudging og Affald i praksis:

Nudging har vist sig at være en effektiv metode til at forbedre affaldshåndteringen i både private og offentlige sektorer. Her er et par eksempler på, hvordan nudging kan anvendes i praksis:

1. Farvekodede Skraldespande

Et simpelt, men effektivt eksempel på nudging i affaldssortering er brugen af farvekodede skraldespande. Ved at anvende farver som grøn for organisk affald, blå for pap og papir, og grå for restaffald, kan man gøre det tydeligt, hvad der skal sorteres hvor. Dette fjerner usikkerhed og gør sorteringen mere intuitiv.

2. Skiltning og Piktogrammer

Skiltning og visuelle piktogrammer er en anden effektiv måde at nudge folk til at sortere korrekt. Ved at vise billeder af de genstande, der hører til i de forskellige skraldespande, kan man reducere forvirringen og sikre bedre affaldshåndtering.

3. Feedback og Data

Ved at give folk synlige data om deres affaldssorteringspræstationer kan man motivere dem til at gøre det bedre. For eksempel kan skraldespande udstyret med sensorer og displays vise, hvor meget affald der er blevet korrekt sorteret, hvilket kan inspirere til at øge indsatsen.

Hør mere om et foredrag om Nudging og Affaldssortering

Er du interesseret i at lære mere om, hvordan nudging kan forbedre affaldssorteringen i din kommune eller virksomhed? Så kan du forhøre dig om et  foredrag om nudging og affaldssortering, og få indsigt i, hvordan du kan implementere effektive adfærdsdesigns, der fremmer bæredygtig adfærd.

Vi tilbyder foredrag, der er skræddersyet til din organisation, med fokus på de specifikke udfordringer, I står overfor. Vores foredrag giver deltagerne de nødvendige værktøjer og strategier til at skabe positive forandringer og forbedre affaldshåndteringen.

Skrevet af Ashley Brereton,
Adfærdskonsulent
T: 5056 4248

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

Har du ukrudt i din blomsterkasse, skal du luge ud i din virksomhed.

Skal du trives som leder, skal du være i det miljø, hvor du trives.

Er du i en vækstvirksomhed, og skal du i krig, skal du sætte holdet. Skal du lede en politisk organisation, skal du finde de bløde handsker frem og takke alle dem, der skal bære dig frem. Den rigtige leder skal passe til den rigtige organisation.

Vi har det godt!

Jeg arbejder som konsulent med trivsel og adfærd i firmaet Brave. Derfor var jeg til et foredrag med en virksomhedsleder, der inviterede indenfor og sagde: “Her har vi det godt.”

Selvfølgelig måtte jeg afsted og forsøge at finde magien hos en virksomhed, der siger:

Jeg har det godt, og mine medarbejdere har det godt.

Det er en god følelse og noget, der er værd at dele med andre mennesker. Nu gælder det om at finde ud af, hvad det er for handlinger og adfærd, der skaber den gode leder i den gode organisation!

Husk, som jeg altid siger:

Der findes følelser, og så findes der adfærd.

Der er ingen tvivl. Du skal finde adfærden for at forstå, hvordan mennesker føler og handler.
Adfærd definerer trivsel.

“Lug ud i blomsterkassen” – det skaber trivsel.

Peter Martin Skjold Jensen er ejerleder af virksomheden Military Equipment Denmark A/S. Han fortæller om ledelse: “Tænk på dig selv først.”

Din ledelsesstil skal passe til de medarbejdere, du har. Det skal du, fordi du som leder grundlæggende ikke kan lave om på dig selv. Når du som leder skal trives, skal du sørge for, at de personer, du har omkring dig, reflekterer dine værdier. “Du skal sætte holdet.”

Peter bruger en smuk analogi om ledelse. Du skal passe dit blomsterbed, og du skal have de rigtige planter til den rigtige jordbund. Har du en surbundsjord, skal du have de planter, der passer. Så trives alle i blomsterkassen, og det gør lederen også.

Høvdingeledelse

Høvdingeledelse er en mere ydmyg tilgang til ledelse. Her er høvdingen leder, og funktionen er at facilitere stammens udvikling.

Høvdingeledelse handler om at lede – eller at tjene. Høvdingeleder elsker deres ydmyghed.

Jo mere høvdingen råber og udstikker ordrer, jo mindre lytter stammen.

Høvdingens magt beror på evnen til at inspirere, give kærlighed og ikke lade sig selv fylde for meget.

Hvem vil du drage i krig med?

Ja, jeg vil drage i krig med Peter. Når du er i krig eller har en vækstvirksomhed, står du typisk med et lille hold, der skal performe maksimalt.
Jeg tænker, det er den situation, Peter befinder sig i. Han sætter retningen, og så skal alle mand på dæk. Der er ikke tid til bløde diskussioner og uendelige hensyn.

Hvem vil du have som leder for din by?

I byen vil jeg have den bløde høvding. I byen er der mange ambitiøse ledere og uendeligt mange borgere med lige så mange meninger. Her har høvdingen ofte meget lille magt. Magten er ofte fuldstændig amputeret, da høvdingen skal arbejde i et meget politisk miljø.

Tænk blot på din borgmester. Grundlæggende er han valgt af en masse lokalpolitikere. I politik vælges borgmesteren ofte i nødværge blandt de mange “dårlige” alternativer. Til sidst bliver der udpeget en borgmester.

Borgmesteren skal helst være af høvdingetypen. Så vil han personligt trives i en meget stor kommunal organisation. Hvis borgmesteren ligner Peter, spår jeg ham ikke mange overlevelseschancer, hverken personligt eller politisk.

Blød eller hård banan?

Forestil dig, hvis Peter stiller sig op på byens torv og siger: “My way or the highway.” Så er han forsidestof på BT. Det politiske system vil krakelere i et udbrud af følelser.

Omvendt kan det tænkes, at hvis virksomheden blev ledet af en høvding, ville væksten muligvis ikke være så stor.
Er det blot historien om lederen som en blød eller hård banan? Det er ikke min vurdering:

Du skal have den rigtige leder til den rigtige organisation. Så trives lederen, og så trives medarbejderne.

Afslutningsvis er det vigtigt at nævne, at selv en hård banan kan blive blød. Med andre ord har de to ledertyper i virkeligheden mange enslydende kvaliteter i hverdagen.

Denne sort-hvide fortælling er kun nødvendig for at adskille ledere og deres organisationer. Det er en forklaring på, at ledertrivsel kommer som følge af deres mulighed for at handle på deres måde i den rigtige organisation: Adfærd bestemmer din trivsel.

Skrevet af Ashley Brereton,
Adfærdskonsulent
T: 5056 4248

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

Efterskrift:
Tak til Peter Martin Skjold Jensen fra Military Equipment Denmark A/S for et meget inspirerende foredrag om ledelse. Så inspirerende at jeg måtte bruge min morgen på at reflektere over budskaberne og kombinere dem med det nye begreb Høvdingeledelse.
Læs om Høvdingeledelse her. Det er nyeste bog af to antropologer. Christian Groes og Dennis Nørmark:

Det gode møde blev faciliteret af Erhvervshus Sjælland, Odsherred Erhvervsforum og Kalundborgegnens Erhvervsråd hos Military Equipment Denmark A/S , 17. september 2024.