Category: Adfærdsdesign

Et juleeventyr om de små glæder og julelykke

Posted 08 dec / By / In Adfærdsdesign, Nudging, Nudgingkursus

Ethvert juleeventyr begynder med, at julen ikke bliver til noget i år. Frygten står højt og humøret er lavt. Måske helt nede i kulkælderen. Nu er spørgsmålet om du alligevel kan få lidt julestemning, selv når sneen udebliver og faster Oda fra Fyn ikke er inviteret fordi, vi kun må være 10.

Det siger vores landsmoder Mette, som med myndighed og sikkert med rette, løfter pegefingeren og fortæller os, at vi skal være forsigtige.

Sådan skaber du større arbejdsglæde – og motivation

Spørgsmålet er nu. Skal du så overkompensere med store julepakker? Børnene råber jaaa og lille mor tænker højt, hvad med et nyt køkken i stedet for? Far griber dybt i lommen og varmer dankortet.

Men hånden bliver alligevel lidt klam. Realkreditlånes ubarmhjertige sug på pengekontoen går ikke over, bare fordi familiejulen er reduceret til et koncentrat af de aller nærmeste i familien.

Julelykke. Jule nudging. foredrag om nudging

Julelykke finder du i en lykkelig hjerne

Nudging og adfærdsdesign tager udgangspunkt i det mest interessante emne: Mennesket. Det uperfekte menneske, som på mange måder er forudsigelig uforudsigelig. Vi bliver tryllebundet når vi pludselig kan se os selv udefra og sætte lup på de små finurlige ting.

Du skal med ned i menneskehjernen, for at finde din julelykke. Når du indser, at du og alle dem du omgås med, i virkeligheden er en flok aber eller noget der ligner – i positiv forstand, så bliver det meget lettere at finde julelykken.

Det vil sige, der findes andre ulykkelige abedyr, der synes at Covid-19 er bøvlet og julen burde være glædens fest? Jep, du er sandsynligvis ikke den eneste, som ansporer til et desperat flip og river mundbindet af og råber, nu må det være nok!

Den gode fortælling er, at du heldigvis kun er 98,6% abe og 1,4% noget andet, målt i DNA forskelle fra din morsomme abenabo og dig selv. Derfor behersker du trangen til at flå mundbindet af og kradser dig selv i hovedskallen i stedet for.

Spiser du gourmet eller discount mad?

Kom så med den julelykke!

Jo, det er ganske enkelt for nogle mennesker at finde julelykken. En let hjernemanipulation og du kan hurtig finde lykken. Du skal bare kigge på nogen, som har det værre end dig selv. Så kommer julelykken snigende ind af bagdøren, selv hos de mest veludviklet primater.

Da vi mennesker er dovne, gælder det naturligvis ikke dig. Derfor har jeg fundet nogle deprimerende historier, som du svælge dig selv i:

  • På Kristeligt Dagblad kan du læse om ensom jul. Om de mennesker som er helt alene i denne juletid. Måske kan du glæde dig over, at du trods alt, har mennesker omkring dig.
  • En anden skrækhistorie er de hjemløse. Hvor holder de jul henne? Kan du mærke det nu? Du er begyndt at blive lidt mere taknemmelig over de små ting omkring dig.
  • Den næste historie, skal du selv finde. Tænk på noget frygteligt og kom med dit bud på en historie som gør dig sørgelig og samtidigt gør dig taknemmelig for livet. Den behøver ikke at være så rørstrømske som dem jeg lige har præsenteret for dig. Den må godt være lidt mere kyniske og mindre socialrealistisk, hvis det får dig til at tænke i taknemmelighed.

Derfor er du mere bange for at tage toget end bilen

Aberne fortæller hele historien

Rent videnskabeligt bliver dette beskrevet med et fælt ord; at være skadefro og det omvendte perspektiv, som er begrebet misunderlig.

At være misundelig kan ramme mennesker hårdt og forringe deres lykke. Hvis vi må sammenligne os lidt med aberne igen, så skal du se dette fantastiske forsøg.

Først får to Capuchin-aber et stykke agurk hver. Så får den ene abe en vindrue. Så bliver den anden abe fuldstændig vild af jalousi. Det er ikke kønt, men det er bestemt en følelse, de fleste mennesker kender til.

Betyder det så, at vi er ulykkelige fordi, vi ikke har det lige så godt som f.eks. Dronning Margrethe II? – Nej, er det enkelte svar.

Misundelse eller hovmod virker bedst, når du sammenligner med én der ligner dig selv. Har du det bare lidt bedre end naboen, så er du sandsynligvis bare lidt mere glad.

Nu er der lidt mere julelykke

Adfærdsforsker Robert Cialdini introducerer begrebet Social proof i 1984. Grundlæggende kan vi mennesker godt lide at gøre det de andre gør og helst vil vi gerne lige hæve overlæggeren lidt.

Så kan du og andre se, at du har det lidt bedre end naboen. Måske er dit juletræ i haven bare lidt større og lidt flottere end naboens. Nu er livet godt.

Du og jeg ser ikke nødvendigvis på livet på samme måde. Du har måske behov for at høre små lykkelige historier og ikke begrave dig dybt i andres tragedier, for at blive lykkelig. Jeg kan allerede forudse en tsunami af kritik, hvis dette var den eneste konklusion.

Der er mange veje til julelykke. Heldigvis for det. Men jeg har én som muligvis overrasker dig. Du skal huske at købe små gaver.

Du skal ikke købe en stor gave eller mange gaver for at kompensere for 360 dages dårlig samvittighed. Det giver kun kortvarig glæde. Jeg vil våge den påstand, at det er spild af penge.

Derfor skal du bruge adfærdsdesign og ikke gammeldags marketing fra 1980.

I stedet skal du huske at give små gaver i løbet af året. Små gaver, når de er mest uventet.

Små gaver som i virkeligheden er ganske ubetydelige, som når du plukker blomster i vejkanten og tager dem med hjem til dem du elsker. Eller køber frisk honning og bager pandekager.

Små gaver igennem hele livet. Det giver lykke. Ikke kun til jul.

Er det nonsens og romantisk julepladder? Det kan du mene, men adfærdsvidenskaben har alligevel ret, når den med adskillige beviser, kan fortælle dig og mig, at vi er enorm dårlige til at huske.

Så selv store gaver fiser ud i glemslen efter et stykke tid. Hvorimod små gaver i løbet af året, fastholder den gode relation og du viser vedvarende kærlighed.

Se det er ægte julelykke.

Glædelig jul og på gensyn i det nye år.

Foredrag: Nudge dig til et godt julearrangment og julelykke.

Personaleforedrag med kant og humor er lykken. Især i en tid, der på alle måder er en kold tid. Firmafesten er måske sat på standby til bedre tider, men der er heldigvis et alternativ.

Det er nye tider og derfor skal der nytænkes. Både du og jeg skal tænke nyt. Derfor tilbyder Brave nu et juleforedrag online. Således kommer vi helt hjem til dig i stuen og besøger dine kollegaer uden at medbringe den dumme smitte. Læs mere og reserver din dato.

Julelykke. Personaleforedrag om nudging og adfærdsdesign. Et juleforedrag fra Brave

 

Interessante facts om vores juleadfærd

12 millioner juletræer hvert år: Cirka 1,5 millioner grantræer rykker hvert år, i december måned, ind i danskernes stuer. Her bliver de pyntet festligt op og danset omkring juleaften. Danske grantræer er også i høj kurs i udlandet. Vi eksporterer nemlig mere end 10,5 millioner juletræer hvert år.

Over 500 juletræer i brand hvert år : Der skal ofte levende lys på juletræet, men hyggen fra stearinlysene, kan hurtigt udvikle sig til et mareridt, når man hygger med pakkeleg eller julemad. I 2016 måtte brandmænd hele 549 gange rykke ud til en julebrand i et dansk hjem. Det er næsten 40 procent mere end i en gennemsnitsmåned. Så hold øje med lysene og pas på jer selv.

Pebernødden er den væreste: Der er nu noget specielt ved duften af julebag ved årets hyggeligste højtid. Vi dansker elsker at bage og især spise småkager i julen. Dog er vi ikke særlig begejstret for den lille runde pebernød, der kommer på danskernes sidsteplads (7%). Favoritten er tilgengæld vaniljekransen med hele 29%.

Der skal godt med smør til i december : Smør i sovsen, smør på de brune kartofler og smørklat på risengrøden. Vi dansker eeeeelsker smør og køber 38% mere smør i december, sammenlignet med, hvad vi i gennemsnit køber i årets øvrige 11 måneder. Det svarer til 3,7 millioner pakker smør.

Læs os.

Spiser du gourmet eller discount mad?

Posted 20 okt / By / In Adfærdsdesign, Nudging, Nudgingkursus

Det er måske en overraskende og uforstående kendsgerning, men ikke desto mindre er den sand. Forskningen bag nudging er klar; Det er ikke dig, der tager dine beslutninger. Det er dine omgivelser.

Nudging (og adfærdsdesign) handler i deres enkelthed om at designe omgivelserne for et valg. Selvom mange af os, inklusiv mig selv, ikke bryder sig om at få at vide, at vi er irrationelle og stærkt påvirkelig, er sandheden, at vi er stærkt påvirket af de omgivelser vi befinder os i.

Et sjovt eksempel på dette, kan findes i en Lidl reklame. Med skjult kamera ser vi, hvordan almindelige mennesker bliver påvirket til at tro, at de spiser en dyr og eksklusiv middag.

Som du kan se i filmen, kan alle ingredienserne købes forholdsvist billigt i Lidl. De bevidste designvalg af omgivelserne snyder os til at tro, at det vi oplever, er eksklusivt og dyrt.

 

Sådan skaber du større arbejdsglæde – og motivation

Omgivelsernes magt – 3 spørgsmål du bør stille dig selv.

Omgivelserne spiller oftest en langt større rolle end selve indholdet. Derfor er det en god ide at fjerne blikket fra at perfektionere indholdet og i stedet fokusere på at designe de rammer indholdet skal præsenteres i.

Arbejder du eksempelvis med kommunikation og informationskampagner kan du med fordel overveje, hvordan dit indhold skal komme ud til målgruppen. Du kan bl.a. stille spørgsmålene:

  1. Hvornår skal målgruppen modtage din information (timing)?
  2. Hvilke associationer skal modtager få, når de bliver præsenteret for din kommunikation?
  3.  og hvordan kan du designe omgivelserne, således at modtager får de ønskede associationer?

Så selvom indholdet er vigtigt, handler det i højere grad om at designe de rigtige omgivelserne for din kommunikation.

Jeg lover dig, at du vil blive overrasket over, hvor dårlig et indhold du kan have, og alligevel opnå dit ønskede mål. Så længe at omgivelserne er designet korrekt.

Nedenfor kan du se et par sjove eksempler på når det går galt. Indholdet er egentlig godt, men det bliver præsenteret i de forkerte omgivelser.

 

Derfor er du mere bange for at tage toget end bilen

Budskaber der går helt galt

Derfor skal du bruge adfærdsdesign og ikke gammeldags marketing fra 1980.

Foredrag: Nudge dig til et godt julearrangment

Vil du underholdes og samtidig få kendskab til det populære begreb; Nudging? Så kan du nu få et underholdende og lærerigt foredrag perfekt til dit julearrangement. Læs mere og reserver din dato.

Læs os.

Hvorfor bruge adfærdsdesign og ikke gammeldags marketing fra 1980.

Posted 01 sep / By / In Adfærdsdesign, Nudging, Nudgingkursus

Hvorfor brug adfærdsdesign?

Som leder skal du beskæftige dig med at bruge adfærdsdesign, fordi det giver dig målbare resultater og er baseret på et nuanceret menneskesyn. Med et nyt menneskesyn, får du nye værktøjer til at skabe hurtigere og bedre resultater i din virksomhed, kommune eller interesseorganisation.

Her er 4 skarpe pointer og en hilsen fra premierminister David Cameron.

No 1: Mennesker er forudsigelige uforudsigelige

Det vigtigste ved at bruge adfærdsdesign er at forstå, at vi mennesker er forudsigelige uforudsigelige. Frit oversat efter forsker og forfatter Dan Ariely. Det giver en helt ny og eksperimentel tilgang til strategi og udvikling af virksomhedens produkter, kundeforståelse og personale.

No 2: Kommunikation leder ikke til handling

Mere handling og mindre snak. Hvis det er sød musik i dine ører, så er du på bølgelængde med forsker Robert Cialdini. Ud fra et forskningsperspektiv forklarer han, hvordan vi mennesker tager beslutninger. Han forklarer, at vi mennesker ikke kan overkomme alt den information vi bliver præsenteret for og at for meget kommunikation ikke leder til handling, men måske snarere passivitet.

Sådan skaber du større arbejdsglæde – og motivation

No 3: Mennesker er stærkt påvirket af dets omgivelser 

At tænke langsomt og at tænke hurtigt. Hvis du kan nikke genkende til denne overskrift, så har du måske haft hjernen dybt begravet i videnskabelige forsøg udført af Daniel Kahneman og Amos Tversky. Tungt videnskabeligt, men alligevel åbenbarende, beskriver de, hvordan vi tænker og tager beslutninger. Gentagende gange beviser de, at vi mennesker er begrænsede, stærkt påvirket af vores omgivelser og ofte handler irrationelt.

No 4: David Cameron bruger det

Kan du skabe frivillig adfærd? Det kan du hvis du bruger adfærdsdesign. En vigtig forudsætning, hvis du har læst bogen Nudge fra 2008 af Richard Thaler og Cass Sunstein. Frivillig adfærd handler om forsøg og om at designe omgivelserne, så det fremmer den ønskede adfærd. Nudging handler om kærlighed til mennesket og et ønske om bedre helbred, velfærd og lykke. Måske er det en overraskelse for dig, at det er nudging. Men det sætter nye metodekrav til din løsning, når du vil give mennesker et kærligt puf i den rigtige retning.

David Cameron, forhenværende Premierminister i England forklarer det således:

“Vil vil kun få succes, hvis vi behandler mennesker, som de faktisk er, i modsætning til, hvordan vi gerne vil have, at de er. Hvis vi kombinerer denne meget simple og grundlæggende konservative tanke – følg den menneskelige natur – ved hjælp af alle fremskridtene i adfærdsøkonomi, så tror jeg, at vi kan skabe mærkbare forbedringer i menneskers velfærd og lykke og skabe et stærkere samfund uden nødvendigvis at øge statens udgifter”

Læs mere om adfærdsdesign.

Derfor er du mere bange for at tage toget end bilen

Sådan bruger du nudging og adfærdsdesign

Giv dig selv eller dine kollegaer et kursus i nudging og adfærdsdesign. Se vores kommende kurser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Læs os.

Derfor er du mere bange for at tage toget end bilen

Posted 06 aug / By / In Adfærdsdesign, Nudging, Nudgingkursus

 

Vores valg og adfærd påvirkes af vores erfaringer og den information vi præsenteres for os. Vi er ikke styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ulogiske vurderinger af en hændelses sandsynlighed. 

Hvert år er der mere end 3000 mennesker, der kommer til skade i forbindelse med bilulykker. Alligevel vurderer vi sandsynligheden for at komme til skade i toget, som langt større, lige efter en togulykke.

På trods af em togulykkes aktualitet, er det gennemsnitlige forhold mellem tog- og bilulykker 1:300. Der er altså ikke nogen særlig logisk grund til at være mere bange for at tage toget end at sætte sig i bilen.

Denne irrationelle vurdering skyldes det man inden for adfærdsvidenskaben kalder Tilgængelighedsheuristik (eng. Availibility heuristic).

Tilgængelighedsheuristik handler om, at vi mennesker er mere tilbøjelig til at tro og handle efter det, som vi kan identificere os med, det vi kender bedst eller det vi selv har oplevet. Vi har simpelthen en tendens til at vurdere en hændelses sandsynlighed ude fra vores egen, snævre verden.

Det vil sige, har vi en gang selv oplevet en lignende hændelse, vurdere vi den som værende mere sandsynlig end en hændelse, vi ikke selv har erfaret.

Dette kan virke dumt, ulogisk og urealistisk, men ikke destomindre er det en hyppig måde for os at vurdere, hvor sandsynlighed en hændelse er.

Andre faktorer der kan gøre sig gældende for vores vurderinger er:

  • Hvor meget mediebevågenhed hændelse har fået
  • Hvor emotionel hændelse er
  • Hvor nem hændelsen er at visualisere.

Vi er forudsigelige irrationelle

Tilgængelighedsheuristikken kan være med til at forklare, hvornår vi vil agere irrationelt. Den kan være med til at forklare, hvorfor vi mennesker, efter en togulykke, vælger at tage bilen frem for toget, hvorfor vi ryger, selvom vi ved det er farligt og hvorfor vi ikke følger sikkerhedsproceduren på vores arbejdsplads.

Statistikken for billukker har ikke ændret sig, men togulykken er mere tilgængelig i vores hukommelse grundet massiv omtale i medierne, aktualitet og stor emotionel affekt. Derfor glemmer vi alt om kolde fakta og statistik og agerer ud fra egne “data”.

Læs også: Sådan skaber du arbejdsglæde og motivation

Hvad kan du bruge denne viden til?

Nu tænker du sikkert; Hvad kan jeg så bruge denne viden til?

Jo denne viden giver dig bl.a. indsigt i, hvordan du bør kommunikere. Du skal ikke kommunikere til de ideelle menneske, men til det faktiske menneske. Det menneske, der tydeligvis ikke er styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ukorrekte vurderinger af en hændelses sandsynglighed.

Denne irrationelle vurdering, gør mennesket stærk påvirkelig over for framing. Framing er et værktøj til at fremkalde bestemte følelser eller adfærd, ved at indramme eller formulere noget på en bestemt måde.

Et kendt eksempel på framing er foretaget på Harvard Medical School i USA. Her blev forsøgsdeltagerne spurgt om, hvilket af de to følgende udsagn de foretrak.

  • Udsagn A) Efter en måned er overlevelsesraten 90%
  • Udsagn B) Dødeligheden inden for den første måned er 10%

På trods af den tydelige sammenhæng mellem de to udsagn, viste studiet, at deltagere var mere tilbøjelig til at tage imod en medicinsk behandling, hvis de blev præsenteret for udsagn A. Dette skyldes at udsagn A var framet positivt, mens udsagn B negativt. Overlevelse lød simpelthen bedre end dødelighed.

Med Framing kan du få mennesker til at ændre adfærd. Nudge dig til bedre kommunikation med framing. Nudging og adfærdsdesign. kursus i nudging

Med din nye viden om tilgængelighedsheuristik og framing, har du fået nye værktøjer til at styre menneskers adfærd. Hvis du skal have mennesker til at ændre adfærd bør du ikke frame din kommunikation med fakta, tal og statistik, men derimod med følelser, visualiseringer og noget målgruppen kan relatere sig til.

Kilder:

  • Daniel Kahneman, Thinking, fast and slow, 2011
  • Richard Thaler & Cass Sunstein, Nudge, 2008

 

Giv dig selv et kursus i nudging og adfærdsdesign

Giv dig selv eller dine kollegaer et kursus i nudging og adfærdsdesign. Se vores kommende kurser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Læs os.

Ledelseskursus i adfærdsdesign – Et ledelseskursus, der giver resultater.

Posted 20 jul / By / In Adfærdsdesign, Nudging, Nudgingkursus

Ledelseskursus i adfærdsdesign kan være nødvendigt, når du vil have en bestemt adfærd hos mennesker. 

Har du tænkt over, hvor mange kurser du går til i forbindelse med ledelse? Når du så er færdig, hvor store resultater kan du så skabe?

Kunne man tænke sig (meget forsigtig tanke), at det ikke er indholdet på kurset, som giver dig nye færdigheder, men den måde du ser og forstår mennesker på?

Hvis du lærer at tænke anderledes og forstå mennesker fra et andet perspektiv, så kan du skabe nye resultater på arbejdspladsen. Det er fundamentet for vores Ledelseskursus i adfærdsdesign

Et typisk udsagn fra en af vores kursusdeltagere:

“Vi har et problem i min netværksgruppe. Vi er dygtige administratorer. Vi kigger på tal og data, men vi kommer ikke ud i virkeligheden. Vi er meget bedre til at sidde ved det store bord og bestemme, hvad andre mennesker skal gøre. Det er især gældende inden for arbejdsmiljø og sikkerhed.”

Hvis du i den forbindelse har læst og forstået bogen “Jytte fra marketing kan desværre ikke komme i dag“,  så er jeg sikker på, at du ikke leder på samme måde mere. Men skulle du alligevel være i tvivl om, hvad titlen i virkeligheden dækker over, så skal måske læse mere om vores ledelseskursus i  adfærdsdesign.

Sådan skaber du større arbejdsglæde – og motivation

Adfærdsdesign: Et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Er du leder og har du nogensinde spekuleret i, hvordan du kan påvirke menneskers adfærd og hvordan du går fra tale til handling?

Hos Brave afholder vi en Masterclass i adfærdsdesign og forandringsledelse. Den er udviklet til dig, der ønsker at få helt konkrete værktøjer til at oversætte visioner, luftige strategier om trivsel, kerneydelser og resultater til helt konkret adfærd hos dine medarbejdere og kunder.

Virksomhedens vilde visioner er volapyk

På uddannelsen lærer du, hvad det vil sige at adfærdslede. Du lærer, hvordan du øger effekten af dit lederskab og får evnerne at mestre adfærdsdesign som et ledelsesværktøj til at udvikle, facilitere og implementere målbare adfærdsforandringer.

Over 5 moduler kommer vi gennem emner, der er relevante for dig som leder. Vi kombinerer teori, praksis og metode, så du er klædt solidt på til at arbejde med adfærdsdesign i din forandringsledelse.

Dit personlige udbytte

  • Et nyt ledelsesværktøj: Adfærdsdesign.
  • Konkrete teknikker til at designe adfærd hos dine medarbejdere.
  • Sparring på adfærdsudfordringer i din virksomhed.
  • Adfærdsworkshop og inspiration fra andre ledere.
  • Større succes med forandringsledelse.

Din virksomheds udbytte

  • En leder med konkrete værktøjer til at facilitere forandringsprocesser.
  • En leder, der arbejder med menneskepsykologi for at fremme effektiv adfærd.’
  • En leder, der leverer hurtigere og målbare resultater.

Derfor er du mere bange for at tage toget end bilen

Indhold

  • Modul 1: Adfærdsdesign som ledelsesværktøj.
  • Modul 2: Fra abstrakte visioner til konkret adfærd.
  • Modul 3: Sådan designer du arbejdsglæde med adfærdsdesign.
  • Modul 4: Adfærdsforandring i praksis
  • Modul 5: Brugen af adfærdsdesign – Manipulation og etik.Gennem 5 moduler lærer du at skabe synlige og målbare resultater. Vi mødes hver 3. uge, så du både får mulighed for at gå i dybden og får tid til refleksion. Det sikrer dig den bedste læring.

Læs mere om vores Masterclass i adfærdsdesign og forandringledelse. 

Se også

 

Adfærdsdesign: Et effektivt værktøj til at stoppe smitten

Posted 15 apr / By / In Adfærdsdesign, Nudging, Nudgingkursus

Behovet og vigtigheden af at vaske hænder og holde god hygiejne er ikke nyt, men i lyset af Coronavirussen, er netop god håndvask blevet altafgørende. Vi skal alle vaske hænder jævnligt for at forhindre det fortsatte spredning af smitte.

Desværre forbliver intention ofte kun intention. Videnskabelige adfærdsforsøg har gentagende gange vist, at vi ofte glemmer at vaske hænder.  F.eks. viser et forsøg på Randers Hospital, at 6 ud af 10 personer ikke vasker hænder. På et hospital!

Og det er desværre ikke et enestående forsøg. Undersøgelser fra WHOs (World Health Organization) viser et chokerende resultat. Den gennemsnitlige normale håndvask blandt sundhedspersonale er kun 38,7% på trods af at de har viden og god intention om at vaske hænder. Så vi kan vist med stor pålidelighed godt sige, at vi ikke får vasket hænder nok – ikke før og ikke nu.

Adfærdsforskningen har løsningerne

Heldigvis er der måder vi kan hjælpe os selv og andre med at handle efter vores bedste intentioner.Løsningerne skal findes i adfærdsforskningen.

Mens coronavirussen fortsætter, har adfærdsforskere meldt sig på banen med forslag, der ikke bare kan hjælpe os med at vaske hænder regelmæssigt, men også korrekt. Vi giver dig her 6 konkrete adfærdstiltag som du kan bruge til at forbedre din håndvask.

  1. Vælg det rette tidspunkt og design saliente påmindelser.
  2. Gør det nemt at gøre det rigtige.
  3. Gør håndvask sjovt med gamification.
  4. Bedre håndvask med forpligtende adfærd
  5. Giv feedback og få adfærd
  6.  Sådan vasker du hænder trin for trin.

1: Vælg det rette tidspunkt og design saliente påmindelser

Manglende håndvask skyldes i det fleste tilfælde glemsomhed. Derfor skal du designe tydelige påmindelser lige der, hvor du ønsker handlingen skal ske. Inden for adfærdsdesign og nudging kalder man det; At designe en ”salient reminder”.

Måske har du hørt om den kendte håndvaskmetode, hvor man skal synge Happy Birthday sangen to gange. Sangen skal sikre at man vasker hænder længe nok til at bakterierne forsvinder. Men hvordan husker man sig selv om at synge sangen?

Et godt bud kommer fra Ovul Sezer, som har udsmykket sit badeværelse med balloner og fødselsdags kort. Udsmykningen er en tydelig påmindelse om at huske at synge sangen, lige der (tidspunkt), hvor hun skal vaske hænder.

husk håndvask med adfærdsdesign. Corona, stop smitten med god håndvask vha. af adfærdsdesign

Kom på kursus og få flere adfærdsgreb til at arbejde med hygiejne

2: Gør det nemt at gøre det rigtige

Udover at tudspunktet skal være det rigtige, så skal interventionen selvfølgelig også være nemt tilgængelig. Det nytter ikke noget, at have en tydelig påmindelse i form af udsmykningen på spejlet, hvis der så ingen håndvask, vand eller sæbe er.

Derfor bør du gør det nødvendige (for at den ønskede adfærd kan ske) nemt tilgængelig. Ellers kan du næsten være sikker på at din øsnekde adfærd udebliver.

3: Gør håndvask sjovt med gamification

Gamification handler om at tilføje spilelementer til aktiviteter som ikke er spil. Indenfor adfærdsdesign anvendes gamification på mange måde til at få den ønskede adfærd. Det kan være at belønne en ønsket adfærd, storytelling eller at vise fremskridt vha. af niveauer, progressionbar og lign, som man også ser fra spilverden.

Organisationen Red Barnet har i deres design af ”overraskelsessæbe” gjort brug af gamification. Overraskelsessæbe er sæbe med et legetøj i midten. Legetøjet fungerer som incitament til at vaske hænder, da det synlige legetøj frister børnene til at bruge sæben, så de kan få deres ”præmie”. Undersøgelser viser, at børn er 4 gange mere tilbøjelig til at vaske hænder når de bliver introduceret til overraskelsessæben.

Lær dine børn at vaske hænder på en sjov måde

4: Bedre håndvask med forpligtende adfærd

Forpligt dig selv ved at offentliggøre din gode intention om bedre håndvask.

En gruppe adfærdsforskere har oprettet #StandAgainstCorona – løftet, der giver dig mulig for offentligt at forpligte dig til at holde dine hænder rene og passe på hinanden.

Forpligtende adfærd har stor indflydelse på vores adfærd.Forskning har vist, at vis vi forpligter os til en handling enten skriftlig, offentlig eller økonomisk, så er der større chancen for at vi udfører handlingen, fordi den potentielle afvigelse vil føre til mental ubehag.

Har du forpligtet dig endnu?

standagainstCorona. adfærdsdesign. Håndvask, smitte

5: Giv feedback og få adfærd

Vi mennesker elsker at få feedback. Blot et tak, et nik eller et like på Facebook, er nok til at vi skabe glæde og motivation til at gøre det igen. Og lige netop det med at have lyst til at gøre det igen, er yderst vigtigt når det gælder om at designe en god vane med at vaske hænder.

Der findes bange former for feedback. Eksempelvis er der feedback, som gives i forbindelse med selve handlingen eller lige efter. Et tak, der kommer dagen efter, mindre effekt end et tak, som kommer lige efter handlingen. Et klassisk eksempel på feedback, er den talende skraldespand, der giver dig en øjeblikkelig feedback.

Andre former for feedback, kan være håndklædesvanen på hoteller eller en redt seng. Disse slags feedback gives ikke i forbindelse med handlingen og har ikke til formål at få dig til at udføre handlingen igen. Disse former for feedback er designet som tydelige tegn på, at der er gjort rent på dit hotelværelse. Det vil sige, et feedback på at rengøringspersonalet har udført din (og hotellets) ønskede adfærd.

Læs også: Derfor er du mere bange for at tage toget

6: Sådan vasker du hænder trin for trin

Simple og visuelle trin for trin manualer, som er baseret på videnskaben, virker bedst. Det har The Behavioral insights team (BIT) i England bevist gennem forsøg.

We ran an online experiment involving 2,600 UK adults which tested 7 posters. All 7 designs showed people how to wash their hands in a procedural, step-by-step way. We found 3 designs did particularly well. These top performers all used bright inf ographic designs with a step-by-step procedure for thorough hand-washing prominently displayed without too much accompanying text. ”BIT

sådan vasker du hænder korrekt. håndvask trin for trin. Adfærdsdesign

Manualen er simple og visuel, hvilket gør den nemt at forstå og handle ud efter. Vi mennesker har nemlig nemmere ved at afkode og efterleve billeder og visuelle instruktioner end tekst. Måske du kan huske sidste gang du samlede et møbel fra IKEA? Kunne du have samlet det uden de tilhørende billeder? Jeg kan i hvert fald ikke.

 

Oversæt dine gode intentioner til handling

Når der er noget vi ved vi bør gøre (Håndvask) og vi ønsker at gøre, men alligevel ikke vasker vores hænder, opstår der det som adfærdsforskere kalder Intention-action gap. Det betyder, at der er et hul imellem din intention og handling. Uanset om du bruger tydelige påmindelser, trin for trin manualer, gamification eller forpligtende adfærd, så kan du med disse adfærdstrategier lukke dette hul og gå fra intention til handling på kort tid.

adfærdsdesign,. Håndvask. stop smitten med adfærdsdesign. Corona

 

Bliv klogere på den menneskelige adfærd

Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.

Se vores kommende kurser nedenfor.

Hvad er nudging?

Hvad er adfærdsdesign?

Virksomhedens vilde visioner er volapyk

Posted 20 feb / By / In Adfærdsdesign, Nudging, Nudgingkursus

Du bør tænke i adfærd, når du vil have virksomhedens vision til at virke blandt medarbejderne. Det er den vigtigste konklusion for i dag.  

70 % af alle visioner fejler. Så er scenen sat, men ikke uden grund. Lige om lidt kommer presset oppefra og der bliver talt om en lyserød fremtid, som skal bære dig og din organisation til gyldne tider.

Problemet er, at visioner ofte er for luftige og svære at realisere i hverdagen. Kan du måske med lethed fortælle mig, hvordan et agilt mindset kommer fysisk til udtryk i din virksomhed? Eller hvordan visionen om at ”kommunikere i øjenhøjde” skal ses i medarbejdernes adfærd?

Det du skal til at læse nu, handler om vejen fra en stor vision til konkret handling i din organisation. Vi giver dig vores første bud på, hvordan du kan ændre de fine sætninger til god og målbar adfærd hos medarbejderne.

Færre visioner, mere adfærd

Bogen ”Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag” er et mønstereksempel på god forståelse af visioner. Münster lægger ud med en bøn. ”Færre visioner, tak”. Der er nemlig rigtig mange visioner, der aldrig skal blive til noget.

Mange visioner har fine ord, værdier og gode holdninger, men der er ikke ressourcer, vilje og handling bag ordene – og det behøves der heller ikke at være. Det kan lyde hårdt, men nogle visioner er simpelthen nødt til at dø. Og højst sandsynligt også nogle af dem, som du holder allermest af.

Læs også om vores masterclass i ledelse med nudging og adfærdsdesign

Du kender det sikkert. Virksomhedens visioner males op på Powerpoint. Direktionen viser vejen og står selvsikkert på scenen og skuer ud over de ”forventningsfulde” medarbejdere.

Med en blanding af håb og begrundet frygt, forsøger du at finde meningen med de mange maleriske ord. Hovedet snurrer og du begynder straks at oversætte indholdet til dit arbejde. Skal jeg til at gøre noget andet? Bliver det svært? Hvad tænker de andre medarbejdere om de nye visioner? Tankerne flyver..

Pludselig kommer en tanke: Blev vi færdig med de visioner og værdier vi havde sidste år?- Højst sandsynlig ikke.

Mange visioner gøres korte for at medarbejderne skal huske dem, men spørgsmålet er om det er gavnligt at skrive disse korte visioner, hvor det flyder med kække klicheer som ”alle skal trives i firmaet” , ”vi gør en forskel” og ”vi skal redde verden”?

8 vendinger som ikke bør se dagens lys

Hvis du gerne vil have dine strategi til at fødes og dø på slides eller på papir, så skal du bare bruge de 8 vendinger, som jeg præsenterer nedenfor. Vil du derimod tale mindre og forandre mere? Så anbefaler jeg dig, at holde dig langt væk fra de 8 klicher.

8 strategiklicheer

  • Vi kommunikerer i øjenhøjde.
  • Vi har borgeren i centrum.
  • Vi skal være mere innovative.
  • Vi kommunikere åbent, ærligt og med respekt for hinanden.
  • Vi skal ændre vores mindset.
  • Vi tager ansvar for vores arbejde.
  • Vi er engageret i, hvad vi gør.
  • Vi skaber et dynamisk arbejdsmiljø.

De 8 klicher er både banale og åbenlyse. Selvfølgelig skal vi kommunikere ærligt, tage ansvar og være engageret. Det er der ingen, der kan være uenige i. Problemet er, at ingen ved, hvad disse ord betyder i praksis, når de skal udføre deres arbejde en torsdag formiddag.

Indeholder din strategi en eller flere af de 8 klicheer, så vil jeg anbefale dig at smide den i makuleringmaskinen og begynd igen.

Hvis alle er enige i din strategi, skal den dø

Din vision skal skabe uenighed. Det kan lyde mærkeligt, men der er mening med galskaben.

Fordi inden du sætter din vision op på væggen og skriver den på nettet, så vil jeg anbefale dig at teste din vision. Kan medarbejderne egentlig forstå den? Ved de, hvad de skal gøre, når de læser visionen? Er der nogen som er uenige med visionen?

Forståelse og uenighed er altafgørende, hvis du vil lykkedes med din vision. Hvis ingen er uenige får du nemlig aldrig en ny adfærd.

Skaber din vision ikke uenighed er det ofte fordi ingen føler sig ramt af den nye strategi. Den er enten for upræcis, abstrakt eller en kliche. Resultat: Ingen medarbejdere tager visionen til sig.

For at undgå, at det er din vision, som falder til jorden, skal den gennem testen med mange navne; plathedstesten, banalitetstesten eller IKKE-testen.

Plathedstesten er et værktøj som du kan anvende for at teste din vision. Er der ingen, som er uenige i din vision, har din vision ikke bestået plathedstesten. Med testen kan du se om din vision er det rene gøgl eller om den kan bruges og accepteres blandt medarbejderne.

Læs om masterclass i ledelse med nudging og adfærdsdesign

Politiker er platte og her er beviset

En politiker består sjældent plathedstesten. ”Vi vil arbejde for et samfund, hvor lighed, frihed og respekt er i centrum”, ”Vi skal have bedre inklusion i folkeskolerne”, ”Vi skal forstærke indsatsen for de socialt udsatte”, ”Vi skal sikre den danske kulturarv”. Ja listen af gode intentioner er lang.

Problemet med disse visioner er, at det er de færreste som kan være uenig i dem. Det er de færreste som vil have dårligere inklusion i folkeskolerne eller at forringe indsatsen til de socialt udsatte. Visioner som disse er meningsløse platheder. Hvis ingen synes det modsatte, så betyder de ikke meget i den virkelige verden.

”Kunden i centrum” er en af mine absolutte yndlings. Klichen er en meningsløs plathed, fordi ingen medarbejdere tænker:

” Tak chef, jeg har altid nedprioriteret min gode relation til vores kunder, men med den nye vision, forstår jeg det hele meget bedre”.

Fra god vision til konkret adfærd

En god vision er desværre ikke nok. Når visionen har bestået plathedstesten, skal den igennem videotesten.

De luftige visioner skal nu gøres meget konkrete og handlingsanvisende. Hvad skal jeg gøre i dag, hvad skal jeg gøre i morgen.

Store visioner skal brydes ned i delmål, som klart kan visualiseres, realiseres og måles. Med andre ord skal en vision brydes ned til konkret adfærd, som bliver defineret som “Den ønskede adfærd”. Dernæst skal der være tid til at tænke og reflektere.

Er det nemt? Selvfølgelig er det ikke det. Men hvis du ikke kan bryde din vision ned I konkret adfærd og komme med 5 til 6 eksempler – så er det også svært for medarbejdere at realisere den gode vision.

En god vision kan have masser af intention og holdning, men hvis den ikke har konkrete handlingsanvisninger, der kan måles og vejes hos den enkelte medarbejder – så er den ikke bedre end det papir den er skrevet på.

 

Er din vision plat eller handlingsanvisende?

Måske er det på tide, at jeg giver et par eksempler på, hvad forskellen er på en plat vision og en vision, der er handlingsanvisende.

Eksempel 1: Hygiejne

  • Plat vision: “Vi går op i vores egen og hinandens sundhed.”
  • Handlingsanvisende vision: “Vi går op i vores egen og hinandens sundhed, derfor skal alle medarbejdere vaske deres hænder når de kommer på arbejde, inden de spiser frokost og inden de går hjem. Så smitter de ikke sig selv, kollegaer og familie.”

Eksempel 2: Trivsel 

  • Plat vision: “Vi arbejder målrettet med at skabe rammerne for den gode arbejdsdag”
  • Handlingsanvisende vision: “Vi arbejder målrettet med at skabe rammerne for den gode arbejdsdag. Derfor skal både medarbejder og ledelse, hver dag, sige godmorgen til hinanden, mens de giver hånd og har øjenkontakt. Ved at tale med hinanden er i mere nærværende og opmærksomme på, hvordan hinanden har det.”

Eksempel 3: Innovation

  • Plat vision: “Vores mål er løbende at forbedre og effektivisere vores løsninger, så vi kan skabe innovative produkter til vores kunder.”
  • Handlingsanvisende vision: “Vores mål er løbende at forbedre og effektivisere vores løsninger, så vi kan skabe innovative produkter til vores kunder, derfor afsættes der 1o gange om året, en arbejdsdag, hvor vi arbejder med ny softwareudvikling og laver forsøg. Igennem forsøg og ny viden kan vi i fremtiden lave nye opfindelser og produkter til vores kunder.”

En god vision fortæller 3 vigtige ting

Efter at lave læst de 3 eksempler, sidder du måske tænker: ”Skal jeg forvandle de store visioner til små ubetydelige handlinger?” – Og her er svaret JA!

Når store visioner bliver brudt ned til hverdagsarbejde for den enkelte medarbejder, så kan resultatet i virkeligheden være små ændringer. Det kan lyde FOR banalt, men det virker.

En god vision fortæller 3 vigtige ting:

  • HVAD: Hvad skal du gøre – en beskrivelse af en helt konkret adfærd.
  • MÅL: Hvor meget, hvor tit – en vision skal kunne måles eller vejes
  • HVORFOR: En begrundelse – en god begrundelse sikrer god mening for  medarbejderen.

En god vision skal med andre ord fortælle HVAD du skal gøre, hvor meget du skal gøre det (MÅL) og HVORFOR du skal gøre det.

For god ordens skyld, så lad os igen se på visionen omkring innovation (Eksempel 3).

  • HVAD: Vores mål er løbende at forbedre og effektivisere vores løsninger, så vi kan skabe innovative produkter til vores kunder.
  • MÅL: Derfor afsættes der 10 gange om året, en arbejdsdag, hvor vi arbejder med ny softwareudvikling og laver forsøg.
  • HVORFOR: Igennem forsøg og ny viden kan vi i fremtiden lave nye opfindelser og produkter til vores kunder.

 

Foredrag: Visioner der kan ses og mærkes 

På foredraget stiller vi skarpt på, hvordan du kan bryde abstrakte visioner og overordnede problemstillinger ned til konkret adfærd.

Gennem teori og praktiske øvelser bliver du bl.a. klogere på, hvordan du kan definere din ønskede adfærd. Det er nemlig altafgørende, når du vil skabe ægte adfærdsforandringer. Det kan lyde nemt, men som du nok har opdaget nu, så kan det være svært at forklare, hvad ord som; integritet, kundefokus og ansvarlighed egentlig betyder i praksis.

Gennem teori, dialog og praktiske øvelser bliver du klogere på, hvordan du kan:

  • Skabe varige og vellykkede adfærdsforandringer nu og i fremtiden.
  • Skabe visioner, der består plathedstesten.
  • Bryde dine visioner ned til adfærd, så din vision bliver konkret, håndgribelig og vigtigst af alt, handlet på.
  • Sikre at din vision kan klare videotesten.

Tilbudspris: 12.995,-*

*Prisen er ekskl. moms og transport. Prisen på foredraget gælder for op til 25 deltagere. Ønsker du flere deltagere med. Ring og hør din pris.

Læs mere om foredraget her

Nudging og adfærdsdesign – foredrag: Fra vision til adfærd

Hvad læser vi i øjeblikket 

Dumme chefer og måder at tackle dem på

Hvad gør du, hvis din chef er bedrevidende, tyrannisk og imperiebyggende? Måske reagerer du på en måde, som forstærker chefens dårlige adfærd. Bliv klogere ved at læse denne interessante artikel.

Mersalg med musik 

Nu har også Netto erkendt musikkens magt. Som en del af Nettos opgradering af kædens mere end 500 butikker, introduceres nu musik, der får forbrugerne til at købe mere – helt ubevidst.

 

 

Bliv klogere på den menneskelige adfærd

Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.

Se vores kommende kurser nedenfor.

Hvad er nudging?

Hvad er adfærdsdesign?

Er du fair eller rationel?

Posted 11 dec / By / In Adfærdsdesign, Nudging, Nudgingkursus

Forestil dig, at du og din kollega har fået en præmie på 5000 kroner for et projekt I har lavet sammen. Det er dog din kollega, som skal fordele beløbet ud fra arbejdsindsatsen på projektet (som ud fra dit synspunkt er 50/50).

Det eneste du kan gøre er at acceptere eller afvise beløbet. Afviser du beløbet, får hverken dig eller din kollega del i gevinsten.

Din kollega vælger at give dig 800 kroner af gevinsten på 5000 kroner. Hvad gør du nu?

  • A: Vil du acceptere dette beløb, selvom at du synes at jeres arbejdsindsats var været lige fordelt?

Eller

  • B: Vil du afvise beløbet, da det er en unfair fordeling af beløbet?  

Hvad vælger du? 

Vælger du at svare A, er du muligvis ikke helt ærlig over for mig. Hånden på hjertet. Er det i virkeligheden det du ville vælge?

Efter en intens periode med overarbejde, ekstra pres og tilsidesættelse af familie og venner, vil du så synes, at det var i orden at få under 20 procent af den samlede gevinst?  Måske, måske ikke.

Er du en af dem, som vælger mulighed B, så bare rolig. De fleste mennesker har det nemlig bedst med, at beløbet bliver delt lige mellem dem. Det er både demokratisk og fair.

Men er det, det klogeste valg? Er 800 kroner egentlig ikke bedre end nul kroner.

Ud fra et økonomisk rationelt synspunkt bør du tage imod de 800 kroner. Men måske har du svært ved at overse, at din kollega vælger at beholde over 80% af beløbet, som I begge fair and square har gjort jer fortjent til. Derfor vil du hellere afvise beløbet end at acceptere det.

Vi mennesker er slet ikke så rationelle som vi går og tror. Vi bliver påvirket af alle mulige faktorer; såsom omstændigheder, relationer, følelser, kontekst etc. 

Kom på kursus og lær mere om hvordan du kan bruge dette adfærdsgreb i din virksomhed

Du er mere fair end rationel

Utallige forsøg kan vise, at vi mennesker gang på gang foretrækker, at alle personer mister end at gevinsten bliver fordelt ulige imellem parterne. Vi er går altså oftere op i at være fair end at være rationel. Forsøget kaldes ”The ultimatum game” og viser tydeligt, hvordan vi mennesker ofte tager irrationelle beslutninger.

Denne menneskelige tendens er meget populær at bruge i bl.a. underholdsprogrammer. Eksempelvis er det et af højdepunkterne i det berømte britiske program ”Golden balls”. – Spilt or steal.

Læs også: Derfor er du mere bange for at tage toget

Bliv stærk på den menneskelige adfærd

Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.

Se vores kommende kurser her eller i bunden af siden.

Alternativ kan du få et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Nudginguddannelse. Nudgingkursus hos Brave.
Nudginguddannelse. Nudgingkursus hos Brave.
Nudgingkursus og nudging uddannelse. Foredrag til virksomheder i adfærd og nudging. Ashley Brereton
Nudginguddannelse. Nudgingkursus hos Brave.
Nudging uddannelse. Nudgingkursus med Brave og adfærdsdesigner Ashley Brereton

Hvad er nudging?

Hvad er adfærdsdesign?

Eksempler på nudging

Design din egen julelykke

Posted 06 nov / By / In Adfærdsdesign, Nudging, Nudgingkursus

 

Orker du ikke julen og gider du ikke læse om jul. Så læs artiklen alligevel.

Du får nemlig 3 tips til gode gaver. Vi lærer dig de videnskabelige metoder til at blive elsket, når du kommer med en gave.

Fordi: Du skal designe din egen lykke!

Den dyre gave er en dårlig idé. Du ved, at man ikke kan købe sig til kærlighed, selvom mange (inkl. mig selv nogen gange) har en naiv tendens til at tro til, at gavemodtageren sætter mere pris på en dyr gave end en billig.

Det at give gaver, handler ikke om penge, men om at vise sin taknemmelighed overfor modtager. Penge kan sjældent sende samme kærlige budskab som en gave, hvor der er langt tanke og tid i.

Savner du inspiration til dit julearrangement. Vi har et bud.

Kommer du eksempelvis til en julemiddag med en særdeles dyr gave, for at vise din taknemmelighed eller kærlighed til dem, der har budt dig velkommen?

Måske er det ikke den rigtige strategi. Du skaber nemlig det der hedder reciprocitet. Det betyder at værtsparret nu er i social forpligtelse over for dig. Næste gang I ses, skal de komme med en endnu større gave for at skabe balance i gavebudgettet.

Er det den sociale situation du gerne vil designe?

Ofte ender vi mennesker faktisk med at designe vores egne ulykker i stedet for lykke.

Brug derfor tiden på at sende et personligt og kærligt tak til din mor, kæreste, kollegaer, når du er på gaveræs.

Læs også: Sådan skaber du arbejdsglæde og motivation

3 lykketips fra adfærdsforskerne

Gaver, der kan mærkes
Ifølge forskning foretaget af Cindy Chan og Cassie Mogilner vil en gaves værdi opleves større, hvis du kan gøre noget sammen eller hvis gavemodtageren selv kan få en god oplevelse. Med andre ord, du skal søge efter immaterielle gaver. F.eks. en invitation til kaffe og kage i Kongens Have eller en billet til DHL løbet, hvor I kan løbe sammen.

De hårde pakker, skal være genbrug
Adfærdsforsker Dan Ariely foreslår at vælge en gave, der vil blive brugt hver dag, frem for en flygtig gave. Et personligt telefonetui vil være en daglig påmindelse om jeres forhold. Modsat vil smukke blomster visne om en uge. En skrøbelig gave med kort holdbarhed er et øjebliksbillede. En lille personlig genstand kan vare hele livet. Du kender det godt. Har du børn, har du sandsynligvis gemt deres tegninger og måske hænger der stadig én på køleskabet.

Handling før følelser

Læg mærke til, at vi ikke har talt om, hvilke holdninger og følelser modtageren har. Når du arbejder med adfærdsdesign, skal du tænke i adfærd først. Derefter skaber du følelser hos modtageren.

Husk på, at det er dig, som skaber en bedre verden.

Hvad er nudging?

Hvad er adfærdsdesign?

 

Dit julearrangement

Leder du efter inspiration til dit julearrangement? Og skal det være underholdende, men samtidig lærerigt? – Så har jeg et forslag.

Lige nu kan jeg nemlig tilbyde dig en rigtig skarp julepris på et nudgingoplæg, som egner sig rigtig godt til dit julearrangement for dit personale.

Med selvironi, humor og videnskaben til at bakke det hele op, præsenterer vi dig for de mystiske væsner du og jeg er. Vi garanterer at du vil lære nye sider af dig selv, når vi viser dig, hvordan du bliver snydt af din hjerne, hvor pinlig et vanedyr du er og hvor meget du ligner får.

Jeg lover dig grin, aha oplevelser og pinlig selvindsigt.

Kunne det være noget for dig?

Psst. Book snarest, da datoerne i december og januar forsvinder hurtigt.

Giv dig selv et kursus i nudging

Alternativt kan du give dig selv eller dine kollegaer et kursus i nudging. Se vores kommende kurser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Eksempler på nudging

Sådan skaber du større arbejdsglæde – og motivation

Posted 11 okt / By / In Adfærdsdesign, Nudging, Nudgingkursus

Kan din arbejdsmotivation købes for penge?  Eller bliver du gladere af at se skiltet “Her på kontoret er vi positive og glade.”? Svarene er oftest nej.

Din motivation for at gå på arbejde og din arbejdsglæde er langt mere nuanceret end dét, fordi mange flere faktorer spiller ind. Området er meget mere komplekst.

Du motiveres bl.a. af at blive udfordret, have klare mål, involvering og vigtigst af alt, at der er mening med det du gør!

Vil DU skabe ægte arbejdsglæde på din arbejdsplads?

Så book et foredrag og få indsigterne og værktøjerne, der gør DIG og dine kollegaer i stand til at skabe ægte arbejdsglæde på din arbejdsplads.

Større arbejdsglæde med nudging og adfærdsdesign

Nudging og adfærdsdesign – foredrag: Større arbejdsglæde

Foredrag: Design større arbejdsglæde

Bliv klogere på, hvorfor og hvordan du som leder, skal designe dine medarbejderes arbejdsglæde.

Varighed: 2 timer

Kr.: 9.995,-*

Læs mere >

Se også vores kurser

Hvad er det der får os til at kunne lide vores arbejde?

Arbejdsglæde og mere arbejdsmotivation. bokk et foredrag og lær hvordan du kan skabe større arbejdsglæde for dig og dine kollegaer.

Hvad motiverer os til at arbejde?

Mange har et forsimplet syn på, hvorfor mennesker arbejder. De ser mennesker som rotter i en labyrint. De tror, at mennesker følger den sti, vi har lagt foran dem og motiveres til at følge stien vha. af lugten fra osten, som vi har placeret for enden.

Okay… måske kan metaforen ikke helt overføres til os mennesker. Vores arbejdsmotivation afhænger selvfølgelig ikke af, om vi bliver belønnet med en lækker brie eller gorgonzola. Men hvad nu hvis vi bliver belønnet med penge i stedet?

Du kender det måske godt. Tillæg, bonus og lønforhøjelse. Alle sammen midler, som får dig til at kunne lide dit arbejde. Fordi din arbejdsmotivation afhænger ene og alene af, om du kan lugte penge for enden (?).

Jeg håber du kan læse ironien i teksten 🙂

Fordi din og dine kollegaers motivation til at arbejde, er langt mere nuanceret end det.

Læs også: Derfor er du mere bange for at tage toget

Bjergbestigeren

Større arbejdsglæde med nudging og adfærdsdesign

Hvis vi tror på, at penge er den eneste vej til større arbejdsglæde, hvordan forklarer vi så en bjergbestigers adfærd?

Måske er du stødt på Rasmus Kraghs fortælling om, hvordan han besteg Mount Everest. En udfordring som krævede tre års træning og som pressede Rasmus til det yderste. To gange før, havde han forsøgt at bestige verdens højeste bjerg, men først tredje gang, når han toppen. En vidunderlig følelse rammer ham på toppen, en 10 minutters rus. 8600 meters højde er nemlig ikke et sted, man kan opholde sig særlig længe, så lykken er kort.

Grunden til jeg fortæller dig denne historie, er for at kunne stille dig spørgsmålet; Hvad motiverede Rasmus til at bestige bjerget?

Penge? ….. Næppe

Læs også: Er du fair eller rationel?

Mål og udfordringer

Hvis du tænker på bjergbestigeren Rasmus som et eksempel på din arbejdsmotivation, så går du ligesom Rasmus op i at nå målet (toppen af bjerget).

Du motiveres også af de udfordringer, der er på vejen, hvilket gør opfyldelsen af målet endnu mere tilfredsstillende. For sejren er nemlig ikke nær så god, hvis den er nem at opnå.

I Rasmus´ tilfælde ville sejren heller ikke være så sød, hvis ikke han havde fejlet to gange før og udholdt frost og sult undervejs.

Rasmus´ historie ville nok ikke være en så spændende historie at fortælle, hvis ikke den var fyldt af bump på vejen mod toppen. Fordi vi elsker historier med drama, konflikter og udfordringer, som skal overvindes. I kender det måske fra medierne, hvor vi fanges af de dramatiske overskrifter.

Nej bump på vejen øger faktisk vores motivation for at fortsætte.

Interessant tanke. Især i en verden, hvor vi forsøger at gøre ting så lette som muligt for mennesker og automatisere processer.

Måske skal vi faktisk arbejde med at gøre nogle opgaver sværere og udfordrende, for at skabe større arbejdsglæde og motivation…?

Hvis du er interesseret i at vide mere om Rasmus Kragh historie om at sætte store mål, bryde grænser og tro på det umulige, så kan du købe bogen her.

Man kan ikke skrive eller købe sig til arbejdsglæde

Vores arbejdsglæde kan ikke kun måles på mængden af penge. Ej heller kan vi snakke os til større arbejdsglæde. Et skilt, hvor der står “Nu skal vi alle være glade”, vil ikke få mennesker til at være mere glade og arbejde med større motivation. Skiltet har nemlig intet ændret i medarbejdernes travle hverdag.

Vi mennesker ønsker ikke bare at være “tilfredse”. Vi vil udfordres, løse svære ting og få rusen af det bagefter.

Udfordringer er dog ikke den eneste ting, der motiverer os til at fortsætte og giver os arbejdsglæde. Vi motiveres af en hel masse faktorer så som; visualisering af målet, fremskridt, anerkendelse, involvering, ejerskab og vigtigst af alt, følelsen af, at arbejdet giver mening.

Læs også Visioner er volapyk

Foredrag: Skab mening og få større arbejdsglæde

Er du nysgerrig og vil du gerne lære, hvordan DU kan designe dig til større arbejdsglæde hos dig selv og dine kollegaer. På et foredrag hos dig, kan vi give jer indsigt i, hvorfor og hvordan I bør:

  • Designe meningen med arbejdet
  • Visualisere målet, designe delmål og rose fremskridt.
  • Designe bump på vejen, som gør opgaven sværere.
  • Skabe personlig involvering og ejerskab for opgaven.
  • Og meget mere, der kan hjælpe jer med at booste motivation og arbejdsglæde.

Foredraget er krydret med en vis portion humor og sjove eksempler og egner sig derfor godt som et personalearrangement.

Så riv et par timer ud af kalenderen og gør dig selv og dine kollegaer klogere på, hvordan I kan skabe mening med arbejdet og større arbejdsglæde på jeres arbejdsplads. Book et foredrag allerede i dag. Booker du inden 1. april 2020, får du 15% på den samlede pris.

Måske kan man alligevel købe sig til større arbejdsglæde 🙂

Pris: 9.995,-*

*Prisen er vejledende og er ekskl. moms og transport. Transport beregnes efter statens takster. Samlet rejsetid, der overstiger 1 time fra Sorø eller København faktureres særskilt. Foredraget varer 2 timer inkl. pauser og prisen gælder for op til 25 deltagere. Ønsker du flere deltagere med. Ring og hør din pris. Vi glæder os til at høre fra dig og fortælle dig mere om vores foredrag.  Ring gerne på T: 6086 2011 eller E: go@brave.dk

Book dit foredrag her

Kursus hos dig?

Husk! Hvis du fylder et hold med minimum 7 personer, kommer vi til dig og afholder kursus. Ring til Chenna på 6086 2011

juni 2021
august 2021
september 2021
november 2021
No event found!