Vores valg og adfærd påvirkes af vores erfaringer og den information vi præsenteres for os. Vi er ikke styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ulogiske vurderinger af en hændelses sandsynlighed.
Hvert år er der mere end 3000 mennesker, der kommer til skade i forbindelse med bilulykker. Alligevel vurderer vi sandsynligheden for at komme til skade i toget, som langt større, lige efter en togulykke.
På trods af em togulykkes aktualitet, er det gennemsnitlige forhold mellem tog- og bilulykker 1:300. Der er altså ikke nogen særlig logisk grund til at være mere bange for at tage toget end at sætte sig i bilen.
Denne irrationelle vurdering skyldes det man inden for adfærdsvidenskaben kalder Tilgængelighedsheuristik (eng. Availibility heuristic).
Tilgængelighedsheuristik handler om, at vi mennesker er mere tilbøjelig til at tro og handle efter det, som vi kan identificere os med, det vi kender bedst eller det vi selv har oplevet. Vi har simpelthen en tendens til at vurdere en hændelses sandsynlighed ude fra vores egen, snævre verden.
Det vil sige, har vi en gang selv oplevet en lignende hændelse, vurdere vi den som værende mere sandsynlig end en hændelse, vi ikke selv har erfaret.
Dette kan virke dumt, ulogisk og urealistisk, men ikke destomindre er det en hyppig måde for os at vurdere, hvor sandsynlighed en hændelse er.
Andre faktorer der kan gøre sig gældende for vores vurderinger er:
Hvor meget mediebevågenhed hændelse har fået
Hvor emotionel hændelse er
Hvor nem hændelsen er at visualisere.
Vi er forudsigelige irrationelle
Tilgængelighedsheuristikken kan være med til at forklare, hvornår vi vil agere irrationelt. Den kan være med til at forklare, hvorfor vi mennesker, efter en togulykke, vælger at tage bilen frem for toget, hvorfor vi ryger, selvom vi ved det er farligt og hvorfor vi ikke følger sikkerhedsproceduren på vores arbejdsplads.
Statistikken for billukker har ikke ændret sig, men togulykken er mere tilgængelig i vores hukommelse grundet massiv omtale i medierne, aktualitet og stor emotionel affekt. Derfor glemmer vi alt om kolde fakta og statistik og agerer ud fra egne “data”.
Hvad kan du bruge denne viden til?
Nu tænker du sikkert; Hvad kan jeg så bruge denne viden til?
Jo denne viden giver dig bl.a. indsigt i, hvordan du bør kommunikere. Du skal ikke kommunikere til de ideelle menneske, men til det faktiske menneske. Det menneske, der tydeligvis ikke er styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ukorrekte vurderinger af en hændelses sandsynglighed.
Denne irrationelle vurdering, gør mennesket stærk påvirkelig over for framing. Framing er et værktøj til at fremkalde bestemte følelser eller adfærd, ved at indramme eller formulere noget på en bestemt måde.
Et kendt eksempel på framing er foretaget på Harvard Medical School i USA. Her blev forsøgsdeltagerne spurgt om, hvilket af de to følgende udsagn de foretrak.
Udsagn A) Efter en måned er overlevelsesraten 90%
Udsagn B) Dødeligheden inden for den første måned er 10%
På trods af den tydelige sammenhæng mellem de to udsagn, viste studiet, at deltagere var mere tilbøjelig til at tage imod en medicinsk behandling, hvis de blev præsenteret for udsagn A. Dette skyldes at udsagn A var framet positivt, mens udsagn B negativt. Overlevelse lød simpelthen bedre end dødelighed.
Med din nye viden om tilgængelighedsheuristik og framing, har du fået nye værktøjer til at styre menneskers adfærd. Hvis du skal have mennesker til at ændre adfærd bør du ikke frame din kommunikation med fakta, tal og statistik, men derimod med følelser, visualiseringer og noget målgruppen kan relatere sig til.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Ledelseskursus i adfærdsdesign kan være nødvendigt, når du vil have en bestemt adfærd hos mennesker.
Har du tænkt over, hvor mange kurser du går til i forbindelse med ledelse? Når du så er færdig, hvor store resultater kan du så skabe?
Kunne man tænke sig (meget forsigtig tanke), at det ikke er indholdet på kurset, som giver dig nye færdigheder, men den måde du ser og forstår mennesker på?
“Vi har et problem i min netværksgruppe. Vi er dygtige administratorer. Vi kigger på tal og data, men vi kommer ikke ud i virkeligheden. Vi er meget bedre til at sidde ved det store bord og bestemme, hvad andre mennesker skal gøre. Det er især gældende inden for arbejdsmiljø og sikkerhed.”
Hvis du i den forbindelse har læst og forstået bogen “Jytte fra marketing kan desværre ikke komme i dag“, så er jeg sikker på, at du ikke leder på samme måde mere. Men skulle du alligevel være i tvivl om, hvad titlen i virkeligheden dækker over, så skal måske læse mere om vores ledelseskursus i adfærdsdesign.
Adfærdsdesign: Et ledelsesværktøj til at skabe forandringer
Er du leder og har du nogensinde spekuleret i, hvordan du kan påvirke menneskers adfærd og hvordan du går fra tale til handling?
Hos Brave afholder vi en Masterclass i adfærdsdesign og forandringsledelse. Den er udviklet til dig, der ønsker at få helt konkrete værktøjer til at oversætte visioner, luftige strategier om trivsel, kerneydelser og resultater til helt konkret adfærd hos dine medarbejdere og kunder.
På uddannelsen lærer du, hvad det vil sige at adfærdslede. Du lærer, hvordan du øger effekten af dit lederskab og får evnerne at mestre adfærdsdesign som et ledelsesværktøj til at udvikle, facilitere og implementere målbare adfærdsforandringer.
Over 5 moduler kommer vi gennem emner, der er relevante for dig som leder. Vi kombinerer teori, praksis og metode, så du er klædt solidt på til at arbejde med adfærdsdesign i din forandringsledelse.
Dit personlige udbytte
Et nyt ledelsesværktøj: Adfærdsdesign.
Konkrete teknikker til at designe adfærd hos dine medarbejdere.
Sparring på adfærdsudfordringer i din virksomhed.
Adfærdsworkshop og inspiration fra andre ledere.
Større succes med forandringsledelse.
Din virksomheds udbytte
En leder med konkrete værktøjer til at facilitere forandringsprocesser.
En leder, der arbejder med menneskepsykologi for at fremme effektiv adfærd.’
En leder, der leverer hurtigere og målbare resultater.
Indhold
Modul 1: Adfærdsdesign som ledelsesværktøj.
Modul 2: Fra abstrakte visioner til konkret adfærd.
Modul 3: Sådan designer du arbejdsglæde med adfærdsdesign.
Modul 4: Adfærdsforandring i praksis
Modul 5: Brugen af adfærdsdesign – Manipulation og etik.Gennem 5 moduler lærer du at skabe synlige og målbare resultater. Vi mødes hver 3. uge, så du både får mulighed for at gå i dybden og får tid til refleksion. Det sikrer dig den bedste læring.
Datoer:
Modul 1: Fredag den 28. aug. 2020
Modul 2: Fredag den 18. sep. 2020
Modul 3: Fredag den 9. okt. 2020
Modul 4: Fredag den 6. nov. 2020
Modul 5: Fredag den 27. nov. 2020
Tidspunkt:
Uddannelsen afholdes alle 5 dage fra kl. 9.00-14.30
Behovet og vigtigheden af at vaske hænder og holde god hygiejne er ikke nyt, men i lyset af Coronavirussen, er netop god håndvask blevet altafgørende. Vi skal alle vaske hænder jævnligt for at forhindre det fortsatte spredning af smitte.
Desværre forbliver intention ofte kun intention. Videnskabelige adfærdsforsøg har gentagende gange vist, at vi ofte glemmer at vaske hænder. F.eks. viser et forsøg på Randers Hospital, at 6 ud af 10 personer ikke vasker hænder. På et hospital!
Og det er desværre ikke et enestående forsøg. Undersøgelser fra WHOs (World Health Organization) viser et chokerende resultat. Den gennemsnitlige normale håndvask blandt sundhedspersonale er kun 38,7% på trods af at de har viden og god intention om at vaske hænder. Så vi kan vist med stor pålidelighed godt sige, at vi ikke får vasket hænder nok – ikke før og ikke nu.
Adfærdsforskningen har løsningerne
Heldigvis er der måder vi kan hjælpe os selv og andre med at handle efter vores bedste intentioner.Løsningerne skal findes i adfærdsforskningen.
Mens coronavirussen fortsætter, har adfærdsforskere meldt sig på banen med forslag, der ikke bare kan hjælpe os med at vaske hænder regelmæssigt, men også korrekt. Vi giver dig her 6 konkrete adfærdstiltag som du kan bruge til at forbedre din håndvask.
Vælg det rette tidspunkt og design saliente påmindelser.
Gør det nemt at gøre det rigtige.
Gør håndvask sjovt med gamification.
Bedre håndvask med forpligtende adfærd
Giv feedback og få adfærd
Sådan vasker du hænder trin for trin.
1: Vælg det rette tidspunkt og design saliente påmindelser
Manglende håndvask skyldes i det fleste tilfælde glemsomhed. Derfor skal du designe tydelige påmindelser lige der, hvor du ønsker handlingen skal ske. Inden for adfærdsdesign og nudging kalder man det; At designe en ”salient reminder”.
Et godt bud kommer fra Ovul Sezer, som har udsmykket sit badeværelse med balloner og fødselsdags kort. Udsmykningen er en tydelig påmindelse om at huske at synge sangen, lige der (tidspunkt), hvor hun skal vaske hænder.
2: Gør det nemt at gøre det rigtige
Udover at tudspunktet skal være det rigtige, så skal interventionen selvfølgelig også være nemt tilgængelig. Det nytter ikke noget, at have en tydelig påmindelse i form af udsmykningen på spejlet, hvis der så ingen håndvask, vand eller sæbe er.
Derfor bør du gør det nødvendige (for at den ønskede adfærd kan ske) nemt tilgængelig. Ellers kan du næsten være sikker på at din øsnekde adfærd udebliver.
3: Gør håndvask sjovt med gamification
Gamification handler om at tilføje spilelementer til aktiviteter som ikke er spil. Indenfor adfærdsdesign anvendes gamification på mange måde til at få den ønskede adfærd. Det kan være at belønne en ønsket adfærd, storytelling eller at vise fremskridt vha. af niveauer, progressionbar og lign, som man også ser fra spilverden.
Organisationen Red Barnet har i deres design af ”overraskelsessæbe” gjort brug af gamification. Overraskelsessæbe er sæbe med et legetøj i midten. Legetøjet fungerer som incitament til at vaske hænder, da det synlige legetøj frister børnene til at bruge sæben, så de kan få deres ”præmie”. Undersøgelser viser, at børn er 4 gange mere tilbøjelig til at vaske hænder når de bliver introduceret til overraskelsessæben.
Lær dine børn at vaske hænder på en sjov måde
4: Bedre håndvask med forpligtende adfærd
Forpligt dig selv ved at offentliggøre din gode intention om bedre håndvask.
En gruppe adfærdsforskere har oprettet #StandAgainstCorona – løftet, der giver dig mulig for offentligt at forpligte dig til at holde dine hænder rene og passe på hinanden.
Forpligtende adfærd har stor indflydelse på vores adfærd.Forskning har vist, at vis vi forpligter os til en handling enten skriftlig, offentlig eller økonomisk, så er der større chancen for at vi udfører handlingen, fordi den potentielle afvigelse vil føre til mental ubehag.
Har du forpligtet dig endnu?
5: Giv feedback og få adfærd
Vi mennesker elsker at få feedback. Blot et tak, et nik eller et like på Facebook, er nok til at vi skabe glæde og motivation til at gøre det igen. Og lige netop det med at have lyst til at gøre det igen, er yderst vigtigt når det gælder om at designe en god vane med at vaske hænder.
Der findes bange former for feedback. Eksempelvis er der feedback, som gives i forbindelse med selve handlingen eller lige efter. Et tak, der kommer dagen efter, mindre effekt end et tak, som kommer lige efter handlingen. Et klassisk eksempel på feedback, er den talende skraldespand, der giver dig en øjeblikkelig feedback.
Andre former for feedback, kan være håndklædesvanen på hoteller eller en redt seng. Disse slags feedback gives ikke i forbindelse med handlingen og har ikke til formål at få dig til at udføre handlingen igen. Disse former for feedback er designet som tydelige tegn på, at der er gjort rent på dit hotelværelse. Det vil sige, et feedback på at rengøringspersonalet har udført din (og hotellets) ønskede adfærd.
6: Sådan vasker du hænder trin for trin
Simple og visuelle trin for trin manualer, som er baseret på videnskaben, virker bedst. Det har The Behavioral insights team (BIT) i England bevist gennem forsøg.
We ran an online experiment involving 2,600 UK adults which tested 7 posters. All 7 designs showed people how to wash their hands in a procedural, step-by-step way. We found 3 designs did particularly well. These top performers all used bright inf ographic designs with a step-by-step procedure for thorough hand-washing prominently displayed without too much accompanying text. ”BIT
Manualen er simple og visuel, hvilket gør den nemt at forstå og handle ud efter. Vi mennesker har nemlig nemmere ved at afkode og efterleve billeder og visuelle instruktioner end tekst. Måske du kan huske sidste gang du samlede et møbel fra IKEA? Kunne du have samlet det uden de tilhørende billeder? Jeg kan i hvert fald ikke.
Oversæt dine gode intentioner til handling
Når der er noget vi ved vi bør gøre (Håndvask) og vi ønsker at gøre, men alligevel ikke vasker vores hænder, opstår der det som adfærdsforskere kalder Intention-action gap. Det betyder, at der er et hul imellem din intention og handling. Uanset om du bruger tydelige påmindelser, trin for trin manualer, gamification eller forpligtende adfærd, så kan du med disse adfærdstrategier lukke dette hul og gå fra intention til handling på kort tid.
Bliv klogere på den menneskelige adfærd
Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du bør tænke i adfærd, når du vil have virksomhedens vision til at virke blandt medarbejderne. Det er den vigtigste konklusion for i dag.
70 % af alle visioner fejler. Så er scenen sat, men ikke uden grund. Lige om lidt kommer presset oppefra og der bliver talt om en lyserød fremtid, som skal bære dig og din organisation til gyldne tider.
Problemet er, at visioner ofte er for luftige og svære at realisere i hverdagen. Kan du måske med lethed fortælle mig, hvordan et agilt mindset kommer fysisk til udtryk i din virksomhed? Eller hvordan visionen om at ”kommunikere i øjenhøjde” skal ses i medarbejdernes adfærd?
Det du skal til at læse nu, handler om vejen fra en stor vision til konkret handling i din organisation. Vi giver dig vores første bud på, hvordan du kan ændre de fine sætninger til god og målbar adfærd hos medarbejderne.
Færre visioner, mere adfærd
Bogen ”Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag” er et mønstereksempel på god forståelse af visioner. Münster lægger ud med en bøn. ”Færre visioner, tak”. Der er nemlig rigtig mange visioner, der aldrig skal blive til noget.
Mange visioner har fine ord, værdier og gode holdninger, men der er ikke ressourcer, vilje og handling bag ordene – og det behøves der heller ikke at være. Det kan lyde hårdt, men nogle visioner er simpelthen nødt til at dø. Og højst sandsynligt også nogle af dem, som du holder allermest af.
Du kender det sikkert. Virksomhedens visioner males op på Powerpoint. Direktionen viser vejen og står selvsikkert på scenen og skuer ud over de ”forventningsfulde” medarbejdere.
Med en blanding af håb og begrundet frygt, forsøger du at finde meningen med de mange maleriske ord. Hovedet snurrer og du begynder straks at oversætte indholdet til dit arbejde. Skal jeg til at gøre noget andet? Bliver det svært? Hvad tænker de andre medarbejdere om de nye visioner? Tankerne flyver..
Pludselig kommer en tanke: Blev vi færdig med de visioner og værdier vi havde sidste år?- Højst sandsynlig ikke.
Mange visioner gøres korte for at medarbejderne skal huske dem, men spørgsmålet er om det er gavnligt at skrive disse korte visioner, hvor det flyder med kække klicheer som ”alle skal trives i firmaet” , ”vi gør en forskel” og ”vi skal redde verden”?
8 vendinger som ikke bør se dagens lys
Hvis du gerne vil have dine strategi til at fødes og dø på slides eller på papir, så skal du bare bruge de 8 vendinger, som jeg præsenterer nedenfor. Vil du derimod tale mindre og forandre mere? Så anbefaler jeg dig, at holde dig langt væk fra de 8 klicher.
8 strategiklicheer
Vi kommunikerer i øjenhøjde.
Vi har borgeren i centrum.
Vi skal være mere innovative.
Vi kommunikere åbent, ærligt og med respekt for hinanden.
Vi skal ændre vores mindset.
Vi tager ansvar for vores arbejde.
Vi er engageret i, hvad vi gør.
Vi skaber et dynamisk arbejdsmiljø.
De 8 klicher er både banale og åbenlyse. Selvfølgelig skal vi kommunikere ærligt, tage ansvar og være engageret. Det er der ingen, der kan være uenige i. Problemet er, at ingen ved, hvad disse ord betyder i praksis, når de skal udføre deres arbejde en torsdag formiddag.
Indeholder din strategi en eller flere af de 8 klicheer, så vil jeg anbefale dig at smide den i makuleringmaskinen og begynd igen.
Hvis alle er enige i din strategi, skal den dø
Din vision skal skabe uenighed. Det kan lyde mærkeligt, men der er mening med galskaben.
Fordi inden du sætter din vision op på væggen og skriver den på nettet, så vil jeg anbefale dig at teste din vision. Kan medarbejderne egentlig forstå den? Ved de, hvad de skal gøre, når de læser visionen? Er der nogen som er uenige med visionen?
Forståelse og uenighed er altafgørende, hvis du vil lykkedes med din vision. Hvis ingen er uenige får du nemlig aldrig en ny adfærd.
Skaber din vision ikke uenighed er det ofte fordi ingen føler sig ramt af den nye strategi. Den er enten for upræcis, abstrakt eller en kliche. Resultat: Ingen medarbejdere tager visionen til sig.
For at undgå, at det er din vision, som falder til jorden, skal den gennem testen med mange navne; plathedstesten, banalitetstesten eller IKKE-testen.
Plathedstesten er et værktøj som du kan anvende for at teste din vision. Er der ingen, som er uenige i din vision, har din vision ikke bestået plathedstesten. Med testen kan du se om din vision er det rene gøgl eller om den kan bruges og accepteres blandt medarbejderne.
En politiker består sjældent plathedstesten. ”Vi vil arbejde for et samfund, hvor lighed, frihed og respekt er i centrum”, ”Vi skal have bedre inklusion i folkeskolerne”, ”Vi skal forstærke indsatsen for de socialt udsatte”, ”Vi skal sikre den danske kulturarv”. Ja listen af gode intentioner er lang.
Problemet med disse visioner er, at det er de færreste som kan være uenig i dem. Det er de færreste som vil have dårligere inklusion i folkeskolerne eller at forringe indsatsen til de socialt udsatte. Visioner som disse er meningsløse platheder. Hvis ingen synes det modsatte, så betyder de ikke meget i den virkelige verden.
”Kunden i centrum” er en af mine absolutte yndlings. Klichen er en meningsløs plathed, fordi ingen medarbejdere tænker:
” Tak chef, jeg har altid nedprioriteret min gode relation til vores kunder, men med den nye vision, forstår jeg det hele meget bedre”.
Fra god vision til konkret adfærd
En god vision er desværre ikke nok. Når visionen har bestået plathedstesten, skal den igennem videotesten.
De luftige visioner skal nu gøres meget konkrete og handlingsanvisende. Hvad skal jeg gøre i dag, hvad skal jeg gøre i morgen.
Store visioner skal brydes ned i delmål, som klart kan visualiseres, realiseres og måles. Med andre ord skal en vision brydes ned til konkret adfærd, som bliver defineret som “Den ønskede adfærd”. Dernæst skal der være tid til at tænke og reflektere.
Er det nemt? Selvfølgelig er det ikke det. Men hvis du ikke kan bryde din vision ned I konkret adfærd og komme med 5 til 6 eksempler – så er det også svært for medarbejdere at realisere den gode vision.
En god vision kan have masser af intention og holdning, men hvis den ikke har konkrete handlingsanvisninger, der kan måles og vejes hos den enkelte medarbejder – så er den ikke bedre end det papir den er skrevet på.
Er din vision plat eller handlingsanvisende?
Måske er det på tide, at jeg giver et par eksempler på, hvad forskellen er på en plat vision og en vision, der er handlingsanvisende.
Eksempel 1: Hygiejne
Plat vision: “Vi går op i vores egen og hinandens sundhed.”
Handlingsanvisende vision: “Vi går op i vores egen og hinandens sundhed, derfor skal alle medarbejdere vaske deres hænder når de kommer på arbejde, inden de spiser frokost og inden de går hjem. Så smitter de ikke sig selv, kollegaer og familie.”
Eksempel 2: Trivsel
Plat vision: “Vi arbejder målrettet med at skabe rammerne for den gode arbejdsdag”
Handlingsanvisende vision: “Vi arbejder målrettet med at skabe rammerne for den gode arbejdsdag. Derfor skal både medarbejder og ledelse, hver dag, sige godmorgen til hinanden, mens de giver hånd og har øjenkontakt. Ved at tale med hinanden er i mere nærværende og opmærksomme på, hvordan hinanden har det.”
Eksempel 3: Innovation
Plat vision: “Vores mål er løbende at forbedre og effektivisere vores løsninger, så vi kan skabe innovative produkter til vores kunder.”
Handlingsanvisende vision: “Vores mål er løbende at forbedre og effektivisere vores løsninger, så vi kan skabe innovative produkter til vores kunder, derfor afsættes der 1o gange om året, en arbejdsdag, hvor vi arbejder med ny softwareudvikling og laver forsøg. Igennem forsøg og ny viden kan vi i fremtiden lave nye opfindelser og produkter til vores kunder.”
En god vision fortæller 3 vigtige ting
Efter at lave læst de 3 eksempler, sidder du måske tænker: ”Skal jeg forvandle de store visioner til små ubetydelige handlinger?” – Og her er svaret JA!
Når store visioner bliver brudt ned til hverdagsarbejde for den enkelte medarbejder, så kan resultatet i virkeligheden være små ændringer. Det kan lyde FOR banalt, men det virker.
En god vision fortæller 3 vigtige ting:
HVAD: Hvad skal du gøre – en beskrivelse af en helt konkret adfærd.
MÅL: Hvor meget, hvor tit – en vision skal kunne måles eller vejes
HVORFOR: En begrundelse – en god begrundelse sikrer god mening for medarbejderen.
En god vision skal med andre ord fortælle HVAD du skal gøre, hvor meget du skal gøre det (MÅL) og HVORFOR du skal gøre det.
For god ordens skyld, så lad os igen se på visionen omkring innovation (Eksempel 3).
HVAD: Vores mål er løbende at forbedre og effektivisere vores løsninger, så vi kan skabe innovative produkter til vores kunder.
MÅL: Derfor afsættes der 10 gange om året, en arbejdsdag, hvor vi arbejder med ny softwareudvikling og laver forsøg.
HVORFOR: Igennem forsøg og ny viden kan vi i fremtiden lave nye opfindelser og produkter til vores kunder.
Foredrag: Visioner der kan ses og mærkes
På foredraget stiller vi skarpt på, hvordan du kan bryde abstrakte visioner og overordnede problemstillinger ned til konkret adfærd.
Gennem teori og praktiske øvelser bliver du bl.a. klogere på, hvordan du kan definere din ønskede adfærd. Det er nemlig altafgørende, når du vil skabe ægte adfærdsforandringer. Det kan lyde nemt, men som du nok har opdaget nu, så kan det være svært at forklare, hvad ord som; integritet, kundefokus og ansvarlighed egentlig betyder i praksis.
Gennem teori, dialog og praktiske øvelser bliver du klogere på, hvordan du kan:
Skabe varige og vellykkede adfærdsforandringer nu og i fremtiden.
Skabe visioner, der består plathedstesten.
Bryde dine visioner ned til adfærd, så din vision bliver konkret, håndgribelig og vigtigst af alt, handlet på.
Sikre at din vision kan klare videotesten.
Tilbudspris: 12.995,-*
*Prisen er ekskl. moms og transport. Prisen på foredraget gælder for op til 25 deltagere. Ønsker du flere deltagere med. Ring og hør din pris.
Hvad gør du, hvis din chef er bedrevidende, tyrannisk og imperiebyggende? Måske reagerer du på en måde, som forstærker chefens dårlige adfærd. Bliv klogere ved at læse denne interessante artikel.
Nu har også Netto erkendt musikkens magt. Som en del af Nettos opgradering af kædens mere end 500 butikker, introduceres nu musik, der får forbrugerne til at købe mere – helt ubevidst.
Bliv klogere på den menneskelige adfærd
Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Forestil dig, at du og din kollega har fået en præmie på 5000 kroner for et projekt I har lavet sammen. Det er dog din kollega, som skal fordele beløbet ud fra arbejdsindsatsen på projektet (som ud fra dit synspunkt er 50/50).
Det eneste du kan gøre er at acceptere eller afvise beløbet. Afviser du beløbet, får hverken dig eller din kollega del i gevinsten.
Din kollega vælger at give dig 800 kroner af gevinsten på 5000 kroner. Hvad gør du nu?
A: Vil du acceptere dette beløb, selvom at du synes at jeres arbejdsindsats var været lige fordelt?
Eller
B: Vil du afvise beløbet, da det er en unfair fordeling af beløbet?
Hvad vælger du?
Vælger du at svare A, er du muligvis ikke helt ærlig over for mig. Hånden på hjertet. Er det i virkeligheden det du ville vælge?
Efter en intens periode med overarbejde, ekstra pres og tilsidesættelse af familie og venner, vil du så synes, at det var i orden at få under 20 procent af den samlede gevinst? Måske, måske ikke.
Er du en af dem, som vælger mulighed B, så bare rolig. De fleste mennesker har det nemlig bedst med, at beløbet bliver delt lige mellem dem. Det er både demokratisk og fair.
Men er det, det klogeste valg? Er 800 kroner egentlig ikke bedre end nul kroner.
Ud fra et økonomisk rationelt synspunkt bør du tage imod de 800 kroner. Men måske har du svært ved at overse, at din kollega vælger at beholde over 80% af beløbet, som I begge fair and square har gjort jer fortjent til. Derfor vil du hellere afvise beløbet end at acceptere det.
Vi mennesker er slet ikke så rationelle som vi går og tror. Vi bliver påvirket af alle mulige faktorer; såsom omstændigheder, relationer, følelser, kontekst etc.
Du er mere fair end rationel
Utallige forsøg kan vise, at vi mennesker gang på gang foretrækker, at alle personer mister end at gevinsten bliver fordelt ulige imellem parterne. Vi er går altså oftere op i at være fair end at være rationel. Forsøget kaldes ”The ultimatum game” og viser tydeligt, hvordan vi mennesker ofte tager irrationelle beslutninger.
Denne menneskelige tendens er meget populær at bruge i bl.a. underholdsprogrammer. Eksempelvis er det et af højdepunkterne i det berømte britiske program ”Golden balls”. – Spilt or steal.
Bliv stærk på den menneskelige adfærd
Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.
Se vores kommende kurser her eller i bunden af siden.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Orker du ikke julen og gider du ikke læse om jul. Så læs artiklen alligevel.
Du får nemlig 3 tips til gode gaver. Vi lærer dig de videnskabelige metoder til at blive elsket, når du kommer med en gave.
Fordi: Du skal designe din egen lykke!
Den dyre gave er en dårlig idé. Du ved, at man ikke kan købe sig til kærlighed, selvom mange (inkl. mig selv nogen gange) har en naiv tendens til at tro til, at gavemodtageren sætter mere pris på en dyr gave end en billig.
Det at give gaver, handler ikke om penge, men om at vise sin taknemmelighed overfor modtager. Penge kan sjældent sende samme kærlige budskab som en gave, hvor der er langt tanke og tid i.
Kommer du eksempelvis til en julemiddag med en særdeles dyr gave, for at vise din taknemmelighed eller kærlighed til dem, der har budt dig velkommen?
Måske er det ikke den rigtige strategi. Du skaber nemlig det der hedder reciprocitet. Det betyder at værtsparret nu er i social forpligtelse over for dig. Næste gang I ses, skal de komme med en endnu større gave for at skabe balance i gavebudgettet.
Er det den sociale situation du gerne vil designe?
Ofte ender vi mennesker faktisk med at designe vores egne ulykker i stedet for lykke.
Brug derfor tiden på at sende et personligt og kærligt tak til din mor, kæreste, kollegaer, når du er på gaveræs.
Læg mærke til, at vi ikke har talt om, hvilke holdninger og følelser modtageren har. Når du arbejder med adfærdsdesign, skal du tænke i adfærd først. Derefter skaber du følelser hos modtageren.
Husk på, at det er dig, som skaber en bedre verden.
Leder du efter inspiration til dit julearrangement? Og skal det være underholdende, men samtidig lærerigt? – Så har jeg et forslag.
Lige nu kan jeg nemlig tilbyde dig en rigtig skarp julepris på et nudgingoplæg, som egner sig rigtig godt til dit julearrangement for dit personale.
Med selvironi, humor og videnskaben til at bakke det hele op, præsenterer vi dig for de mystiske væsner du og jeg er. Vi garanterer at du vil lære nye sider af dig selv, når vi viser dig, hvordan du bliver snydt af din hjerne, hvor pinlig et vanedyr du er og hvor meget du ligner får.
Jeg lover dig grin, aha oplevelser og pinlig selvindsigt.
Kunne det være noget for dig?
Psst. Book snarest, da datoerne i december og januar forsvinder hurtigt.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Kan din arbejdsmotivation købes for penge? Eller bliver du gladere af at se skiltet “Her på kontoret er vi positive og glade.”? Svarene er oftest nej.
Din motivation for at gå på arbejde og din arbejdsglæde er langt mere nuanceret end dét, fordi mange flere faktorer spiller ind. Området er meget mere komplekst.
Du motiveres bl.a. af at blive udfordret, have klare mål, involvering og vigtigst af alt, at der er mening med det du gør!
Vil DU skabe ægte arbejdsglæde på din arbejdsplads?
Så book et foredrag og få indsigterne og værktøjerne, der gør DIG og dine kollegaer i stand til at skabe ægte arbejdsglæde på din arbejdsplads.
Større arbejdsglæde med nudging og adfærdsdesign
Design større arbejdsglæde
Bliv klogere på, hvorfor og hvordan du som leder, skal designe dine medarbejderes arbejdsglæde.
Hvad er det der får os til at kunne lide vores arbejde?
Hvad motiverer os til at arbejde?
Mange har et forsimplet syn på, hvorfor mennesker arbejder. De ser mennesker som rotter i en labyrint. De tror, at mennesker følger den sti, vi har lagt foran dem og motiveres til at følge stien vha. af lugten fra osten, som vi har placeret for enden.
Okay… måske kan metaforen ikke helt overføres til os mennesker. Vores arbejdsmotivation afhænger selvfølgelig ikke af, om vi bliver belønnet med en lækker brie eller gorgonzola. Men hvad nu hvis vi bliver belønnet med penge i stedet?
Du kender det måske godt. Tillæg, bonus og lønforhøjelse. Alle sammen midler, som får dig til at kunne lide dit arbejde. Fordi din arbejdsmotivation afhænger ene og alene af, om du kan lugte penge for enden (?).
Jeg håber du kan læse ironien i teksten 🙂
Fordi din og dine kollegaers motivation til at arbejde, er langt mere nuanceret end det.
Bjergbestigeren
Hvis vi tror på, at penge er den eneste vej til større arbejdsglæde, hvordan forklarer vi så en bjergbestigers adfærd?
Måske er du stødt på Rasmus Kraghs fortælling om, hvordan han besteg Mount Everest. En udfordring som krævede tre års træning og som pressede Rasmus til det yderste. To gange før, havde han forsøgt at bestige verdens højeste bjerg, men først tredje gang, når han toppen. En vidunderlig følelse rammer ham på toppen, en 10 minutters rus. 8600 meters højde er nemlig ikke et sted, man kan opholde sig særlig længe, så lykken er kort.
Grunden til jeg fortæller dig denne historie, er for at kunne stille dig spørgsmålet; Hvad motiverede Rasmus til at bestige bjerget?
Penge? ….. Næppe
Mål og udfordringer
Hvis du tænker på bjergbestigeren Rasmus som et eksempel på din arbejdsmotivation, så går du ligesom Rasmus op i at nå målet (toppen af bjerget).
Du motiveres også af de udfordringer, der er på vejen, hvilket gør opfyldelsen af målet endnu mere tilfredsstillende. For sejren er nemlig ikke nær så god, hvis den er nem at opnå.
I Rasmus´ tilfælde ville sejren heller ikke være så sød, hvis ikke han havde fejlet to gange før og udholdt frost og sult undervejs.
Rasmus´ historie ville nok ikke være en så spændende historie at fortælle, hvis ikke den var fyldt af bump på vejen mod toppen. Fordi vi elsker historier med drama, konflikter og udfordringer, som skal overvindes. I kender det måske fra medierne, hvor vi fanges af de dramatiske overskrifter.
Nej bump på vejen øger faktisk vores motivation for at fortsætte.
Interessant tanke. Især i en verden, hvor vi forsøger at gøre ting så lette som muligt for mennesker og automatisere processer.
Måske skal vi faktisk arbejde med at gøre nogle opgaver sværere og udfordrende, for at skabe større arbejdsglæde og motivation…?
Hvis du er interesseret i at vide mere om Rasmus Kragh historie om at sætte store mål, bryde grænser og tro på det umulige, så kan du købe bogen her.
Man kan ikke skrive eller købe sig til arbejdsglæde
Vores arbejdsglæde kan ikke kun måles på mængden af penge. Ej heller kan vi snakke os til større arbejdsglæde. Et skilt, hvor der står “Nu skal vi alle være glade”, vil ikke få mennesker til at være mere glade og arbejde med større motivation. Skiltet har nemlig intet ændret i medarbejdernes travle hverdag.
Vi mennesker ønsker ikke bare at være “tilfredse”. Vi vil udfordres, løse svære ting og få rusen af det bagefter.
Udfordringer er dog ikke den eneste ting, der motiverer os til at fortsætte og giver os arbejdsglæde. Vi motiveres af en hel masse faktorer så som; visualisering af målet, fremskridt, anerkendelse, involvering, ejerskab og vigtigst af alt, følelsen af, at arbejdet giver mening.
Er du nysgerrig og vil du gerne lære, hvordan DU kan designe dig til større arbejdsglæde hos dig selv og dine kollegaer. På et foredrag hos dig, kan vi give jer indsigt i, hvorfor og hvordan I bør:
Designe meningen med arbejdet
Visualisere målet, designe delmål og rose fremskridt.
Designe bump på vejen, som gør opgaven sværere.
Skabe personlig involvering og ejerskab for opgaven.
Og meget mere, der kan hjælpe jer med at booste motivation og arbejdsglæde.
Foredraget er krydret med en vis portion humor og sjove eksempler og egner sig derfor godt som et personalearrangement.
Så riv et par timer ud af kalenderen og gør dig selv og dine kollegaer klogere på, hvordan I kan skabe mening med arbejdet og større arbejdsglæde på jeres arbejdsplads. Book et foredrag allerede i dag. Booker du inden 1. april 2020, får du 15% på den samlede pris.
Måske kan man alligevel købe sig til større arbejdsglæde 🙂
Pris: 9.995,-*
*Prisen er vejledende og er ekskl. moms og transport. Transport beregnes efter statens takster. Samlet rejsetid, der overstiger 1 time fra Sorø eller København faktureres særskilt. Foredraget varer 2 timer inkl. pauser og prisen gælder for op til 25 deltagere. Ønsker du flere deltagere med. Ring og hør din pris. Vi glæder os til at høre fra dig og fortælle dig mere om vores foredrag. Ring gerne på T: 6086 2011 eller E: go@brave.dk
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Adfærdsdesign giver et klart bud på rygestop hos de unge. Public Service på P1 stiller skarpt på rygning. Ud fra et adfærdsmæssigt perspektiv spørger Radiovært Morten Rønnelund: Vil højere priser forhindre unge i at ryge?
Svaret står i tågerne, men adfærdsdesign kan komme med nye bud på at mindske rygning. Her kan du få din radiorøg fra søsterkanalen P4 Fyn, som har lavet en podcast:
Unge og rygning giver røg i køkkenet
På Linkedin er der ild i dialogen. Her får du et udpluk af dialogen om unge og rygning:
Ashley Brereton
Adfærdsarkitekt, Brave
Unge og rygning skal se “Goofy” ud. Radioudsendelsen giver endnu et forslag til adfærdsdesign. En P1 lytter har skrevet et forslag, efter udsendelsen: Når du ryger skal du ligne Fedtmule:
– Cigaretpakken har i dag en størrelse, der ligger godt i hånden og passer til en lomme.
– Lav en ny pakke der er designet så stor og uhåndterbar at cigaretpakken ikke kan komme i en lomme.
– Det skal være lidt svært at få de enkelte cigaretter ud og hver enkelt cigaret skal pakkes ind i plast eller papir.
Med andre ord gør det svært og bøvlet at ryge en cigaret. Når du bliver nødt til at bære dine cigaretter i en håndtaske og du ser fjollet ud, når du minutiøst skal pakke en cigaret ud. Så er det ikke helt så sexy at ryge. Med andre ord så findes der andre metoder til at forhindre unge i at ryge. Lad os indføre en Goofy strategi.
Elly Andersen,
Center for Designkultur
HURRA for to ting: 1. Hurra fordi Adfærdsdesign er kommet på tapetet i Public Service på P1. 2. Hurra til dig Ashley Brereton fordi du undlader at drysse med tryllestøv.
Adfærdsdesign er nemlig først rigtig aktiv, når mange får lejlighed til at “lege” med idéer. Det gælder også de skøre og skæve idéer – som den med Fedtmule (herligt billede for øvrigt).
Og så vil jeg tillade mig at føle en lillebitte smule Adfærdsdesign-ære efter min positive dialog med redaktionen i sidste uge. Tak for det 🙂
Morten Rønnelund
Udviklingsredaktør, DR Distrikter
Der er ingen skepsis. Jeg har med stor tilfredsstillelse indlæst Morten Münsters “Jytte”-bog og klummer på hans website (der snart udkommer), samt slået til lyd for disciplinen, når jeg holder oplæg eller underviser om konstruktive nyheder, forandringer og ledelse.
Jeg bruger stueren som en positiv betegnelse; disciplinen og ikke mindst brugen af den – alle steder – er blevet voksen. 🙂
Morten Rønnelund
Udviklingsredaktør, DR Distrikter
Så er vi enige. Det er rart, at der ikke længere står en gruppe og hvisker “sikke noget popsmart hokus pokus”, som der var tendens til for nogle år siden, hvor nudging var okay til affaldsspande og oprydning i fællesarealer, men ikke til organisationsudvikling og samfundsforandringer. 🙂
Ashley Brereton
Adfærdsarkitekt, Brave
Læg is på hjernen I mit perspektiv er nudging og adfærdsdesign et meget vigtigt værktøj, i den store værktøjskasse sammen med andre gode redskaber.
I et kritisk perspektiv er redskaberne ikke særlig gode til at give ledelsesmæssigt feedback eller løse meget komplekse problemer.
Når det sagt, så har arbejdsmetoden store ledelsesmæssige fordele. Den objektive tilgang til at beskrive en ønsket adfærd, skille holdninger fra et problem, til en beskrivelse af en bestemt adfærd.
”Hvilken præcis handling vil du have et individ til at gøre?”.
Det er en svær disciplin, men den kan give nye resultater. I går var jeg sammen med ledere fra Novo Nordisk. Vi diskutere komplekse problemer.
Moralen er: Læg is på hjernen og fortæl mig, hvilken adfærd du vil have. Så kan vi bagefter tale om din holdning og følelser.
Endelig har nudging og adfærdsdesign et mere realistisk menneskesyn. Vi er ganske uperfekte og ofte irrationelle. Når du tager hensyn til det, har vi mulighed for at skabe en bedre verden.
Sådan lærer du at tænke i adfærdsdesign og nudging
Er du nysgerrig på, hvordan du kan mindske de unges adfærd og rygning eller et andet komplekst problem, så kan vi godt anbefale, at du begynder at interessere dig for nudging og adfærdsdesign:
Wayfinding er den samlede betegnelse for arbejdet med orientering, pejlemærker og navigation og betyder helt konkret ”at finde vej”. Wayfinding dækker over processen med at hjælpe borgere, gæster, patienter etc. fra én destination til en anden. Wayfinding er oftest nødvendig i bygninger med mange funktioner og hvor mange nye borgere besøger hver dag.
Har du eksempelvis en fast procedure, hvor dine besøgende skal trække et nummer eller dine patienter skal melde sin ankomst i receptionen. Så er wayfinding vejen frem.
Wayfinding kan beskrives som en del af teorien om nudging. At give folk et “kærligt puf i den rigtige retning”, handler nemlig om at hjælpe folk med navigere og foretage en bestemt handling. Eksempelvis at få patienterne til at vente i venteområdet.
Vil du vide mere om wayfinding, så vil jeg anbefale dig at se denne korte film designet af Modulex. Filmen forklarer i et let sprog;
Vil du vide mere om, hvordan du kan forbedre navigationen på din arbejdsplads. Læs mere her eller lad os kontakte dig og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig.
Mangel på orientering og ulogisk navigation koster penge
På et hospital i USA brugte man årligt 8000 af personalets timer på at guide forvirrede patienter og pårørende rundt. Det svarer til 4-5 fuldtidsstillinger. Dårlig navigation kostede altså hospitalet flere tusind timer og penge hvert år.
En lignende historie kan Middelfart Sygehus fortælle. Undersøgelser viste, at 40 procent af alle besøgende spurgte om vej. Denne store forvirring skyldes et manglende overblik, tvetydighed og fravær af pejlemærker, som patienterne og de besøgende kunne navigere efter.
Personalet brugte altså dyrebare tid, der kunne være brugt på deres kerneydelser, på at guide besøgende rundt pga. af dårlig navigation og manglende orientering.
Tallene fra de to cases, kan selvfølgelig ikke overføres direkte til din situation, men det giver er klart billede af, at en tydelig og forståelig navigation, kan frigive vigtige ressourcer, såsom tid og penge, der i stedet kan bruges på jeres kerneydelser.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Sådan får du et ja til at komme på en nudging uddannelse. Kom aldrig alene. Tag en kollega med. Her får du en forklaring på, hvordan du får et nudging projekt i din organisation. Det hele kan starte med en nudging uddannelse.
En nudging uddannelse giver dig nye metoder til at ændre menneskers adfærd uden brug af straf, overvågning, kontrol, viden og overvågning. Brave underviser med praktiske cases, metoder, teoretisk viden og hjælper dig igang med at komme i gang med at bruge nudging. Tilmeld dig en af vores udddannelser her
Indhold på vores uddannelser:
– Introduktion til nudging og adfærdsdesign. – Hvad er forskellen på nudging og adfærdsdesign? – Hvor adskiller tilgangene sig fra traditionel kommunikation. – Nudging på 15 min – en konkret case. – Introduktion til psykologien bag menneskelig adfærd. – Indsigt i det uperfekte menneske. – Præsentation af forskellige bias (fejlslutninger). – Lær at flytte mennesker (frivilligt) – præsentation af konkrete virkemidler og værktøjer. – Praktiske øvelser, der tager udgangspunkt i din nye viden. – Diskussion – Masser af praktiske eksempler.
Her er en smagsprøve: * Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen * En god sælger – byder altid på mad * De fleste leverer dårlig service – uden at vide det * Når nudging er frækt
Gå ikke glip af chancen for at skabe succesfulde adfærdsforandringer på din arbejdsplads. Tilmeld dig vores nudging uddannelse nu!
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
Du får: 2 hele dages undervisning af erfarne adfærdskonsulenter, praktisk erfaring gennem en workshop, på en konkret case fra din hverdag og meget andet.
