Category: Adfærdsdesign

Microhandlinger giver sikkerhed på arbejdspladsen

Microhandlinger skal indføres forsigtigt

Bilen skal bagges ind på parkeringspladsen på den store kontorarbejdsplads. Det er for at øge sikkerhedstankegangen i de store firmaer. Det er også adfærden og tanken hos det store firma, Energinet.

Hvem våger at stille sig kritisk i den situation? Hvem våger at stille sig kritisk over for virksomhedens værdier og sikkerhed på arbejdspladsen? Det vil nok være et selvmål, at ytre sådan kætteriske tanker, når intentionen er god og det kan redde liv.

Alligevel får du et lille kritisk perspektiv på microhandlinger: Det er spændende, om det blot bliver en god vane at bakke bilen ind eller om det opfattes som endnu en spændtrøje på arbejde?

Læs artiklen om at bakke på arbejde

Argumententet er at microhandinger, baner vejen for hele den kultur, der er i virksomheden. – Det var noget jeg kunne finde på at sige på mit adfærdskursus i sikkehed. Så det er ikke uden respekt og anerkendelse at jeg har et kritisk perspektiv på microhandlinger og den afledte effekt i virksomheden.

Microhandlinger skal modtages positivt

Det er vigtigt, at holde øje med at disse microhandlinger modtages ægte positivt.

Formuleret mere moderne, så skal man passe på overeksponering af en handling, for så kan den fyre baglæns og blive til en pest i virksomheden.

Grundtanken er, at virksomheden håber på, at en microhandling vil koble sig til alle mulige andre sikkerhedshandlinger og det er her, jeg først begynder at få kolde fødder.

Det er god kommunikation og en fin strategi, man svært kan blive uenig i. Men i praksis er det nok meget svære end som så.

Microhandlinger kan resultere i et dårligt eventyr

Sig ikke at ulven kommer hyrdedreng, når der ikke er nogen ulv” og så gik landsbyboerne sure tilbage ned ad bakken.
Lidt senere skreg han igen: “Ulven kommer! Ulven kommer! Ulven jager fårene

Du kender sikkert historien og den tragiske slutning?
På et tidspunk ignorere landsbyboerne advarslen, fordi de er blevet overeksponeret for et budskab.

Men lad os tage et lavpraktisk eksempel. Du er nu begyndt at spise flere grøntsager, fordi du vil have en god livsstil og du kan tilmed godt lide grøntsager.

Men det får dig ikke nødvendigvis ned i fitness centeret 3 gange om uge. Selv om det også er sundt. Og så er det også sundt at bruge tandstikker og det er også sundt at gå med flade sko og det er sikkert også sundt at gå uden makeup….

Med andre ord er det ikke givet, at du kan ændre adfærd på disse områder, fordi det er sundt. Hvis der tilmed kommer en kultur der tvinger dig ned i disse sundhedstiltag, så kan det være du bliver sur. En sur kultur ser lykkelig ud på overfladen, men kan være ganske ulykkelig under glansbilledet af en super virksomhed med fokus på sikkerhed..

Microhandlinger kan resultere i “hat og briller”

Jeg ville være forsigtigt med mine sikkerhedstiltag. Især hvis de er meget søgte og ikke særlig relevante for den enkelte medarbejder. Første råd er at lave langsom implementering af sikkerhedstiltag og følge folks ægter følelser og adfærd. Det skal nødigt blive et mantra, som begynder at forsinke folks arbejde eller implementeres uden, at de forstår det helt ned i sjælen – hvorfor det er nødvendigt.

Jeg har gået rundt på en produktionsvirksomhed, hvor man kun tager sikkerhedsbrillerne på, når ledelsen kom rundt om hjørnet i produktionen.

Når overvågningen er gået, tages brillerne af…. ikke kun fordi sikkerhedsbrillerne var besværlige, men også i trods over, at alt var blevet sikkerhed og at ledelsen var gået over gevind.

Som en klog medarbejder sagde til mig. “Sikkerhedsbriller og hjelm er ok. Men gider du, lige bed min chef om at have det på i kontoret hele dagen. Så bliver han hurtig klogere på det, han taler om, for han har aldrig gået med hat og briller en hel dag”.

– Måske er der noget om snakken?

Os der elsker at lave strategier for andre mennesker skal huske på, at overeksponering kan resultere i, at der bliver skudt tilbage og at de gode intentioner med microhandlinger kan fejle.

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Mere adfærdskommunikation:

Få 15 varme råd om adfærdskommunikation
Adfærdskommunikation gør Trump stærk som kandidat
Nudging er en effektiv metode til adfærdsændring
Reklamekommunikation

Kontorindretning er voksenmobning

Det er dagens dialog på mit arbejde med en venlig HR medarbejder. Virksomheden vokser og den får nye lokaler på 1. sal. Det er en fantastisk udvikling, fastslår ledelsen. Alle er begejstret. Der er fremgang i virksomheden og vi er et godt sammentømret team.

Alligevel sidder der to personer i receptionen. De er glemt. De skal ikke flytte nogen steder hen. Men sorgen vokser i den forreste front ud mod kunderne.

Her sidder to mennesker, som hver morgen, var det glade ansigt mod alle dem der kommer på arbejde. Men nu har dem der flytter på 1. sal, fået en anden indgang.

Nu er receptionen ikke længere omdrejningspunkte og vidensskranken for alt, der foregår i virksomheden. Virksomhedens hjerte er sat ud til siden og det er en stor sorg.

Kontorindretning er blot en rationel og logisk proces

Virksomhedensledelse kan i forbifarten tænke, det kommer de nok over. Medarbejderne skal jo være forandringsparate og robuste. Sådan bliver der sikkert skrevet i den næste jobannonce.

Alligevel sidder der to personer med blødende hjerter. De har mistet deres betydning og vennerne er væk. Det kan sammenlignes med mobning i folkeskolen, blot på voksenniveau.

Det er en smerte, pludselig at være udenfor gruppen. De kan slet ikke deltage i fællesskabet som de plejer, for de kender ikke de nye ansigter og de kan ikke længere bidrage med viden de havde, om alt hvad der sker på arbejdspladsen.

Kontorindretning skal skabe trivsel og glæde

Ja, ja. Klap nu hesten. Kontorrotation og hjemmearbejdspladser er noget der sker i alle virksomheder. Du har ret.

Men du må spørge dig selv, om den handling skaber lykke og tryghed for alle på arbejdspladsen. Mon der er nogle der tænker, nu er jeg blot et nummer i en stor virksomhed?

Når du arbejder med kontorindretning – indretter du livet for andre mennesker. Det er adfærdsdesign.

Kontorindretning og quiet quitting

Resultatet kan være quiet quitting eller et kærlig blik på en anden virksomhed. For kontorindretning er en alvorlig sag for mange og kan ødelægge mange værdifulde relationer på en arbejdsplads.

Det er sjælden virksomhedens værdier der binder mennesker sammen. Det er værdien af det nære netværk og hvem du sidder ved side af, og hvem du kan gå til og få ægte hjælp.

Du kan spørge de store virksomheder med hundrede af ansatte. Er det vigtigt at føle, at man høre til i en gruppe eller er det den opadgående stræben og karriere der holder arbejdsstyrken på plads? Der er sikkert mange svar. I nogle store virksomheder forsøger man at arbejde med såkalte Stammer eller mere corporate jargon: Tripes. Det er vigtigt at føle at man høre til et sted. Men tro mig, det er svært at skabe en naturlig kultur, der både er godt for den ansatte og for virksomhede. Har du en god kultur, skal du arbejde ekstra hårdt for at bevare de relationer der fungerer.

Men i den mindre virksomhed jeg taler med, sidder der stadig to mennesker med blødende hjerter – vennerne er væk.

Pludselig er virksomheden ikke et godt sammentømret team og HR løber desperat rundt for at finde hurtige løsninger, på et alvorligt problem.

Måske et billede du kender og vil dele?

Én ting er sikkert – det er et alvorligt problem og hurtige løsninger er sandsynligvis ikke vejen frem.

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Mere adfærdskommunikation:

Få 15 varme råd om adfærdskommunikation
Adfærdskommunikation gør Trump stærk som kandidat
Nudging er en effektiv metode til adfærdsændring
Reklamekommunikation

Adfærdskommunikation gør Trump stærk som kandidat

Tillykke Trump. Du kan din sort – hvid fortælling.

Du har været på kursus i adfærdskommunikation. Kunderne vælter ind i butikken og personalet opfører sig, som i en drøm.

Trump kan sit kommunikationshåndværk, om du kan lide ham eller ej.

Han taler direkte ind i synapserne på hjernen, hos sine vælger. Læg mærke til, at han “snakker” på samme måde, som folk tænker. Han taler langsomt , direkte, alvorligt og hans sprog er uspoleret.

Kursus i adfærdskommunikaton

Kursus i adfærdskommunikation

Trump kan adfærdskommunikation – hva’ taler du om?

Her får du tre sætninger, som du kan høre på Deadline, de første 5 sekunder:

”We are really going to rock in New Hampshire”
”Each of you are going to cast the most important vote in your life”
”We vant crooket Joe Biden .. we got to get him out”

Der skal “laves oprør i New Hampshire” → Her opfordres til handling, som er vigtigt for, at få folk til at stemme.

“Den vigtigste stemme i dit liv” → Det handler om dig personligt, det er dit liv det handler om og endelig er der ham “slynglen: Joe Biden”. → Han skal bare ud og det kan ikke gå for hurtigt.

Det er let forståelig handling. Her taler Trump direkte til det hjernen elsker, det er klare sort hvid fortællinger. Han skipper alle nuancer. Det er let at forstå for hjernen. Det kræver ikke ret meget energi at forstå. Her er der ingen fine nuancer og besværlig sandhed – tak for det.

Prøv at hør, hvordan han sætter billeder på dem, der er fængslet for stormen på kongressen. De er gidsler og skal frigives. Det er smuk historiefortælling i klare billeder. Det kan hjernen godt lide. Det er nemt at forstå.

Du behøver ikke være enig i hans budskab, men budskabet er klart som krystal.

Tillykke Trump. Trump kan adfærdskommunikation. Læs også om adfærdskommunikation:
15 gode råd om adfærdskommunikation
Sådan bruger du adfærdskommunikation – brug et argument
Adfærdskommunikation
Kommunikation for eksperter
Kursus i kommunikation

Det koster ikke noget at spørge

Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at arbejde med adfærdskommunikation.

T: 6086 2011
E: go@brave.dk

Skrevet af Ashley Brereton
#adfærdskommunikation #adfærd

Du tager 70 beslutninger om dagen

Beslutninger, beslutninger og beslutninger

Hjælp dig selv eller dine kunder med at tage et valg. Her får du 5 gode råd.

70 beslutninger om dagen. Så mange tager du i løbet af dagen.
Hvis du er leder på arbejde, så bruger du 9 minutter på en beslutning. Kun 12% af dine beslutninger er længere end 1 time.

– Det forklare måske, hvorfor vi nogle gange blot kigger ud og lader andre tage en beslutning. Alternativt gør, hvad andre gør.

2 cases fra dit privatliv og på dit professionelle arbejde:

1) Så hvis naboen har fået en fin bil. Så kan det være du også skal have en. Det er ikke nødvendigvis de store rationelle tanker der løber igennem hovedet. Nu er det naturligvis et spørgsmål og finansiering. Har du råd? Men beslutningen, uha. Den er der. Sådan en fin bil kunne du også godt tænke dig.

2) På arbejde bliver du udfordret og du skal købe et nyt it system. Det er grundlæggene umuligt at vurdere om det er godt. Det er ikke muligt at teste det i realtid og du har ikke tiden til at prøve alle funktionerne.

Så hvad gør du så. Ja, så se du efter hvad andre virksomheder der ligner dig, har gjort. Forhandleren vil naturligvis gerne hjælpe dig. Så på deres hjemmeside er der kundecases og en fin samling af referencer for hvem der har købt deres produkt eller service.

Kursus i adfærdskommunikation

Kursus i adfærdskommunikation

Videnskab bag beslutninger

Hør Sheena Lyengaars gode råd til dig der sælger produkter og hær hvordan du får mennesker til at tage et valg. – Det hjælper dig og din forretning. Her får du den korte konklusion:

Mindre er bedre 
Det er ikke størrelsen af udvalgt der gør, at mennesker kan tage en beslutning. Et mindre udvalg giver beslutninger.

Gør noget konkret
Du skal vise helt konkret, hvad jeg får ud af min beslutning. Du skal kunne se fremtiden.

Klare kategorier
Skab klare skæld imellem de produkter og services du sælger.

Betingen beslutninger
Begynd småt og træn dig selv eller din kunde til at tage flere og flere valg.

Læs også om adfærdskommunikation:
15 gode råd om adfærdskommunikation
Sådan bruger du adfærdskommunikation – brug et argument
Adfærdskommunikation

Det koster ikke noget at spørge

Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at arbejde med adfærdsdesign.

T: 6086 2011
E: go@brave.dk

Skrevet af Ashley Brereton

Gode råd om ADFÆRDSDESIGN og ledelse af forandringer

 

Adfærdsdesign er ledelsens nye redskab i forandringsledelse.

Hvordan får du sat gang i mennesker i din organisation? Hvordan får du dem til at følge og ikke mindst efterlever virksomhedens værdier? Et af de kraftige ledelsesredskaberne er Adfærdsdesign.

Gode råd om adfærdsdesign

Styrken ved adfærdsdesign er helt grundlæggende, at forstå hvordan hjernen fungerer. Hvordan hjerne fungerer hos os selv og hos dem vi gerne vil påvirke med ny adfærd. Hjerne er god, men også glemsom. Derfor er kommunikation og skønne powerpointpræsentationer, en dårlig Coktail, når du vil lave om på mennesker i din organisation.

Forandringsledelse med adfærdsdesign

Adfærdsdesign er et stærkt våben, mod det til tider svage menneske, som bedst kan lide status qua og som glemmer at gøre det nye, med mindre det er super spændende.

Har du nogensinde tænkt over, hvor ofte din adfærd påvirkes, uden du lægger mærke til det? Virksomheder, politikere og foreninger benytter sig konstant af nudging for at ændre vores adfærd. Men nu er denne praksis blevet konceptualiseret og kaldes adfærdsdesign, en metode der gradvist integreres i danske lederes værktøjskasse.

Adfærdsdesign er kunsten at ændre menneskers adfærd baseret på evidensbaserede indsigter om menneskers beslutningstagning,Morten Münster, forfatter til bogen Jytte fra marketing er desværre gået for i dag

Resultaterne af adfærdsdesign kan måles og vejes

Adfærdsdesign er en evidensbaseret metode, der kombinerer adfærdsøkonomi, socialpsykologi, nudging og kognitiv psykologi. Det bygger på erkendelsen af, at mennesker grundlæggende ikke er rationelle, men det handler også om at skabe en struktur omkring menneskers valg for at guide dem i den ønskede retning. Det er ikke længere tilstrækkeligt, at vi er motiverede; det skal også være nemt og integreres i vores daglige rutiner.

Metoden er blevet anvendt med succes i teknologiske processer og ses i handlinger som at anmelde et butiksbesøg ved at trykke på en smiley eller sortere affald. Når du skal købe en rejse bliver du lokket af adfærdskommunikation, der fortæller at 4 personer kigger på samme værelse, som du ser på lige nu. Adfærdsdesign er allerede en del af vores hverdag, og det vokser inden for forskellige fagområder i takt med teknologisk udvikling.

Adfærdsdesign og ledelse

Ledelse, som en disciplin har rødder tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet og har udviklet sig for, at imødekomme samfundsmæssige krav og behov. I dag anses ledelse ikke kun for at sikre målopfyldelse, men også for at skabe et produktivt, motiverende, kreativt og trygt arbejdsmiljø. I en tid med konstant fokus på kulturforandring, strategiimplementering og organisering har ledere set potentialet i adfærdsdesign.

Morten Münster, har bragt adfærdsdesign på landkortet i Danmark. Han argumenterer for, at mange forandringsforsøg fejler, fordi de forbliver visionære og ikke tilpasses den virkelige verden. Adfærdsdesign adskiller sig ved at være konkret og praktisk i sin tilgang.

Adfærdsdesign er ofte helt fysisk og som ordet indikerer, er det at skabe adfærd, på baggrund af en designtankegang.

 

Myten om det rationelle menneske og det klog personale i din organisation

Menneskesynet om, at vi er grundlæggende rationelle og har en fri vilje, stammer fra oplysningstiden i det 18. århundrede. Troen på medfødt sund fornuft, moral og fri vilje har dybe rødder i vores kultur, hvilket afspejles i vores forventning om, at mennesker træffer rationelle valg.

Men denne idé udfordres af nobelprisvinder Daniel Kahneman, hvis forskning i beslutningsprocesser og adfærdsøkonomi viser, at menneskelig adfærd ofte er irrationel, påvirket af vaner, følelser, kontekst og intuition. Mennesker er ikke altid i stand til at træffe rationelle valg, på trods af tilgængelig information.

Med den viden, så er det ikke altid rationelt som leder, at argumentere rationelt til personalet. Når du lige at kigge ind i dig selv og tænke, er jeg altid rationel og tager rationelle beslutninger? Kunne det være du arbejder for meget? Ser din familie for lidt? Mange motion? Har urealistiske forventninger til din ferie? Beklager de lidt ubehagelige spørgsmål, men forhåbentligt giver de et billede af hvor svært det er at lave forandringer – selv om vi er meget kloge.

 

Hjernen bag adfærdsdesign, forstå ledelse af mennesker

Adfærdsdesign udnytter viden om hjernens funktioner. Hjernen arbejder konstant for at holde os i live og behandler millioner af sanseindtryk for at afgøre, hvad der kræver opmærksomhed. Den opdeler information i væsentligt og uvæsentligt, danner mønstre og automatiserer viden. Dette afspejler opdelingen i to systemer: System 1, der er hurtigt og automatiseret, og System 2, der er langsomt og kræver bevidst overvejelse.

Adfærdsdesign appellerer til System 1, da det er energieffektivt og kræver minimal bevidst involvering. Ved at skabe løsninger, der passer til menneskers faktiske adfærd i den virkelige verden, bliver adfærdsdesign effektivt.

Så, der fik du den serveret. Nogle mennesker går oprør over denne model og siger at den dualistiske hjerne model ikke fungerer. Måske vil jeg give dig ret. Sådan er hjerne slet ikke, set ud fra et biologisk perspektiv og fysisk måling af hjerne. Men det er ofte sådan vi reagere. Vi anvender kun ca. 5% af hjernes kapacitet og er så hårdt kodet, at vi hurtigt går tilbage til det vi kender.

Hvem kender du som har lavet ægte om på sig selv og deres adfærd. Jeg kan kun pege på ganske få mennesker i min omgangskreds, der radikalt har ændret livsstil. Dem jeg kender har været i en livstruende situation. Så alvorlig at de skulle dø, hvis de ikke gjorde noget. Det er dem der har ændret deres adfærd.

Med andre ord at lave om på menneskers adfærd, din egen adfærd, personalets adfærd er op af bakke. Der er svært. Men det er her at ledelsesværktøjet adfærdsdesign kan hjælpe dig.

En let tilgang til adfærdsdesign og ledelse

Et af de helt store dillemmaer i ledelse er at skelne følelser og handlinger fra hinanden.

Prøv at stå op på øl kassen foran personalet og fortæl, om et år, så skal i flytte i nye lokale.

Nu bliver følelserne sat i svingninger. Alle har en forestilling om, hvor I skal flytte hen. Men bemærk, de ved ikke hvor. Men hjerne er på overarebejde og der bliver straks tænkt i børneafhentning, transporttid, tilgængelighed og meget mere.

Så følelserne raser i kroppen på os, og det er dem, der vurdere om den nye ledelsesbeslutning er god eller dårlig. Det helt fantastiske ved denne proces er, at beslutningen tages på det smalleste vidensgrundlag.

Så derfor skal du som leder passe på med, at anvende ordet ny, med mindre personalet synes det er en god ny ide, de har savnet. Et kogt citat er i den forbindelse: “Tale er sølv, men tavshed er guld”.

Med andre ord. De fleste mennesker hader forandringer. Og har du en forandring, så kan det være en rigtig god ide, at vente med at fortælle nogen noget. Hør denne video om forandringer og følelser:

Femtrinsmodel til adfærdsdesign i ledelse

For at implementere adfærdsdesign i ledelse kan overordnet bestå af en femtrinsmodel:

1) Definér den ønskede adfærd: Sammen med medarbejdere skal ledelsen konkret definere ønsket adfærd på et niveau, der kan filmes og illustreres med eksempler.

2) Kortlæg adfærden skridt for skridt: Nedbryd den udvalgte adfærd i processer eller identificer alle involverede trin ved at observere i den virkelige verden.

3) Find friktionen: Identificér barrierer og muligheder i adfærden. Hvornår er det let, og hvornår er det svært? Gennemfør en barriereanalyse og skab en rutine.

5) Design din løsning: Lad løsningen tage form ved at fokusere på konkrete adfærdsprincipper og gøre det nemt, socialt og forpligtende.

6) Test din løsning: Implementer og test løsningen hurtigt, vær ærlig om dens effektivitet og vær villig til at justere og forbedre.

Adfærdsdesign i ledelse kræver kvalitativ involvering af medarbejdere og ledere i organisationen. Det er ikke kun topledelsens beslutning, men en fælles forståelse for, hvordan ønsket adfærd understøtter strategien i praksis. Gennem observationer, interviews og involvering kortlægges adfærden og analyseres for at skabe en effektiv løsning.

Hov, hvem sagde det var nemt? Det er det heller ikke. Derfor hvor vi fornøjelsen at hjælpe organisationer med forandringer. Det går ikke nødvendigvis hurtigt, men vi kommer hurtigere frem, fordi vi forstår problemstillingerne om du arbejder med byggeri, finans eller en helt anden sjælden branche.

 

Det koster ikke noget at spørge

Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at arbejde med virksomhedens værdier og forandringsledelse, ud fra et perspektiv om adfærdsdesign.

T: 6086 2011
E: go@brave.dk

Skrevet af Ashley Brereton

Sådan bruger du adfærdskommunikation – brug et argument

 

Sådan får du god adfærd hos mennesker, med positiv kommunikation

Du kender det godt. Dem du taler til høre ikke efter. Kan du gøre noget ved det? Ja, du kan naturligvis råbe højere. Bruge logiske argumenter. Men grundlæggende, så ved du det godt. Det nytter ikke noget.

Alligevel er der mennesker der er bedre til at kommunikere end andre mennesker. Hvorfor får de deres budskaber igennem? Det er det forskere arbejder på, at forstå. Her får du et  godt videnskabeligt eksempel, der hedder Ordets magt:

 

“The power of words” er et godt eksempel på adfærdskommunikation

Forestil dig du står i kø til en fotokopimaskine. Foran dig står 6 kollegaer. Nu spørger du: Må jeg springe køen over?

 

Brug et argument i din adfærdskommunikation – det virker.

Forskerne lavede et forsøg hvor de bad folk bruge tre forskellige, specifikt formulerede anmodninger for at springe over i køen: Et argument for en handling.

Her kan du se de tre situationer. Den første situation er en anmodning. Forsøg to og tre bruger et argument. Prøv lige at se, hvilket tåbeligt argument der bliver anvendt i forsøg 3.

3 argumenter for din handling

1) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen?”
2) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg skal lave kopier?”
3) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg har travlt?”

Nu er spørgsmålet. Påvirker de enkelte ord folk i køen? Kommer du frem i køen?
Kan et argument give dig en fordel i nogle situationer?

Her er resultaterne:

“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen?”: 60% overholdelse.
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg skal lave kopier?”: 93% overholdelse.
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg har travlt?”: 94% overholdelse.

 

At bruge ordet “fordi” og derefter give en årsag, resulterede i betydelige bedre resultater. Det interessante i dette forsøg er, at det virker, når du kommer med et helt håbløst argument (“fordi jeg skal lave kopier”).

Forskerne formodede, at folk går på “automatisk” adfærd som en form for heuristik eller genvej, og at høre ordet “fordi” efterfulgt af en årsag (uanset hvor dårlig) få dem til at sige – ja.

Kilde: Ellen Langer fra Harvard. Et studie: The power of the word “because.”

 

Kom hurtig i mål med adfærdskommunikation

Adfærdskommunikation er baseret på forskning omkring hvordan hjerne fungerer og hvordan vi mennesker, adlyder eller lytter til budskaber. Denne form for adfærdskommunikation virker når modtageren har en lav mental involvering i forbindelse med den handling, de er igang med, når de bliver spurgt.

 

Brug et argument i din adfærdskommunikation

Har du brug for handling frem for konflikt, så kontakt Brave og vi hjælper med at kommunikere ved hjælp af positiv psykologi. Hos Brave hjælper vi organisationer med bedre kommunikation, så de får bedre adfærd hos de mennesker de gerne vil påvirke.

Læs også:
Sådan bruger du 15 argument til at skabe adfærd.  
Sådan bruger du adfærd og adfærdsdesign i salg

Skrevet af
Ashley Brereton
T:+45 6086 2011
E: go@brave.dk

 

Kursus i adfærdskommunikaton. Kursus i reklamekommunikation.

Se hvilket kursus du kan komme på i adfærd og nudging.

Kommunikationskursus med fuld fokus på ADFÆRD

Sæt gang i kunder, borger og medlemmer, med adfærdskommunikation.

På dette kommunikationskursus er nøgleordet adfærdskommunikation. Du skal anvende adfærdskommunikation, når du har et ønske om at gå fra holdning til handling, hos din målgruppe. Nederest på siden finder du 15 gode adfærdsmetoder til, at skabe handling hos din målgruppe.

Adfærdskommunikation anvendes i salg, reklamekommunikation og i ledelse, hvor du vil ændre kulturværdierne i din virksomhed.

Grundlæggende er handling, forskellig fra holdning. Holdning er en følelse og handling er en adfærd. Det er nøglen i dette kommunikationskursus, som henvender sig til dig, der er rutineret og hver dag arbejde med kommunikation i forskellige former.

Her lærer du, hvordan du skal kommunikere, hvis du vil skabe forandringer eller arbejde med nudging.

Få et kursus i adfærdskommunikation internt hos dig eller kom til åbent kursus her

Adfærdskommunikation. Kursus i adfærdskommunikation. Lær at lave tekster med effekter. DMJX på Damarks Journalist Højskole. Kommunikationskursus 2024

Kursus i adfærdskommunikation i 2024 eller et kursus i din virksomhed.

Forskel på kommunikation af adfærd eller holdning

Adfærdskommunikation fokuserer på at skabe en given adfærd, hos din målgruppe. Dvs. alt fra at få målgruppen til f.eks. at løbe en tur, til at stoppe med at drikke eller til at købe en vare på nettet.

Med adfærdskommunikation forsøger vi at vende perspektivet og få dem til at tage det første lille skridt mod handling og derefter, at få en masse konkrete holdninger og følelser.

Læs også om beviset for en handling – Videotesten

Adfærdskommunikation

Ved først at arbejde med adfærd i din kommunikation, kan du nå meget større resultater, end ved ensidigt at fokusere på følelser, for at få mennesker til at handle på dit budskab.

Dette er vigtigt; du skal vide, hvornår du kan anvende adfærdskommunikation og hvornår du kan arbejde med opmærksomhedskommunikation og holdninger.

På dette adfærdskommunikationskursus bærer vi dig igennem, så du kan skelne imellem de forskellige former og hvilken effekt de har på læseren af dit budskab.

 

Vi fik en workshop fuldpakket af relevant teori og praksis, som fik selv de mest rutinerede og senior kommunikationskollegaer til at reflektere kritisk over udbyttet og effekten af vores kommunikationsindsatser. Allerede dagen efter vores workshop tog vi modeller og metoder i brug og refererer fortsat tilbage til dagen. Ashley skal have ekstra stor ros for sine grundige forberedelser og sin store dedikation til at oversætte indholdet til vores hverdag og funktion.Fredric Uggla Head of Commercial Communications, Personal Customers, Danske Bank

 

Læs også; hvordan du designer arbejdsmiljø og trivsel 

Er du 110% sikker på, at du er målgruppen for Adfærdskommunikation?

Dette kursus er ikke for alle. Du skal  f.eks. være en rutineret journalist, grafiker, forfatter, webmaster og kommunikator. Hver dag skriver du løs på annoncer, SEO tekster, laver grafik og laver kampagner.

Hvis du er typen, der har tasterne i hænderne hver dag, så er dette kursus i adærdskommunikation 110% noget for dig.

Et kursus i adfærdskommunikation er personligt tilfredsstillende. Du får opdateret din eksisterende faglighed og får nye måder at angribe tekst og billeder på. Du bliver præsenteret for klassisk kommunikation og de gode virkemidler, og du skal naturligvis arbejde med AI, som et helt almindeligt værktøj i hverdagen.

Kommunikationskursus. Nudgingkursus hos Brave. Kommunikationskursus giver i nudging og adfærdsdesign giver dig den ubestridt bedste markedsføring. Efteruddannelse i kommunikation. Et kommunikations kursus for professionelle, hvor du lærer om nudging og adfærdsdesign. Et kommunikationskursus, hvor du træner teknikker og færdigheder i at blive den gode kommunikatør med nudging og adfærdsdesign. Vi underviser i nudging og adfærdsdesign hos Brave af nudgingeksperter. Vi er specialister i kommuner, stat og folkeskolen. Efteruddannelse i kommunikation. Kom på nudgingkursus hos Brave.Se mere på www.nudging.nu

Kursusbevis for deltagelse i kursus om nudging og adfærdsdesign hos Brave

Udbytte for din organisation

Den organisation du arbejder i, vil få bedre og klar kommunikation. Formålet er,  at ændre, motivere og flytte modtageren i den anden ende af budskabet.

Hvis du arbejder med branding og er 100% brandingekspert, så vil du og din organisation, få stor glæde af at arbejde med adfærdskommunikation og forbrugeradfærd.

Nøgleordet er adfærd. At skabe handling, aktion og forandring igennem din kommunikation. Med andre ord, så giver dette kursus dig værdifulde redskaber og indsigter til at håndtere adfærdskommunikation i praksis. Du opnår resultater, uanset om det er at øge salget, forbedre sikkerheden på arbejdspladsen eller at styrke de sociale budskaber.

Læs også om wayfinding og navigation i bygninger, kantiner, museer

Brug nudging i din kommunikation og undgå konflikten

Elsker du bare det, at mennesker gør noget frivilligt? Noget der er godt for dem selv som menneske og for den organisation du repræsentere? Så skal du interessere dig for nudging i din kommunikation.

Nudging er en kraftfuld metode, inden for adfærdskommunikation, der involverer brugen af subtile påvirkninger for at lede mennesker i den ønskede retning. Du vil opdage, hvordan små ændringer i din kommunikation kan føre til store handlinger fra din målgruppe.

Adfærdsdesign er bedere en kommunikation

Tænk, hvis du ikke behøver at sige noget. Forestil dig at menneskerne reagerer rimeligt forudsigeligt, fordi du arbejder med adfærdsdesign.

Adfærdsdesign er nøglen til at forstå, hvordan mennesker reagerer på information og impulser. Adfærdsdesign og adfærdskommunikation tager udgangspunkt i begrebet adfærdspsykologi.

Du skal lære at tilpasse din kommunikation med effektive designelementer for, at sikre den ønsket adfærd fra dine målgrupper. Vi dykker dybt ned i adfærdspsykologien hos et mennesker. Når du først forstå hjerne og det primitive i mennesket, så har du fat i adfærdskommunikaiton.

Når adfærdsdesign er anvendt korrekt, er adfærdsdesign et at de bedste redskaber i din værktøjskasse til, at påvirke mennesker i den rigtige retning.

Læs også hvordan du kommunikerer virksomhedens værdier

Lær at arbejde med adfærdskommunikation som eksperterne

Du lærer, hvordan du skal arbejde med adfærdskommunikation, således at du selv kan anvende metoderne i dit arbejde.

Vores kursus er skabt af eksperter med årtiers erfaring inden for kommunikation. Ashley Brereton, vores professionelle underviser, vil guide dig gennem alle aspekter af kommunikation, herunder brandingkommunikation, opmærksomhedskommunikation og selvfølgelig adfærdskommunikation. Ashley har mange års erfaring i undervisning og formidling af kommunikation.

De mange begreber kan være vildledende, men skønheden kommer, når du har været igennem de forskellige discipliner. Nu forstår du at beherske forskellene imellem de forskellige kommunikationsformer og du bliver en mester i at ændre adfærd på andre mennesker.

Se eksempel på politisk kommunikation, hvor der anvendes elementer af adfærdskommunikation

Et kommunikationskursus – ude eller hjemme

Med andre ord. Du kan få et adfærdskommunikationskursus i din organisation, når du samler 4 personer eller mere.

De behøver ikke være fra din afdeling eller samme organisation. Lidt flere kommunikationsfolk giver en god dynamik og mange interessante forfriskende perspektiver, når vi tale sammen.

Der kan være mange fordele ved at gennemføre et kommunikationskursus, som et internt forløb. I får mulighed for at tage udgangspunkt i jeres fælles problemstillinger og udfordringer i forhold til skriftlig formidling eller mundtlig kommunikation.

Samtidig kan kurset i kommunikation blive rammesat af organisationens kommunikationsplatform, sprogpolitik, virksomhedens tone of voice eller andre retningslinjer for intern og ekstern kommunikation.

Du kan også komme til et af vores åbne kursuser i kommunikation. Her kan du se, hvornår det næste kommunikationskursus er og om det passer til dig.

TV2 News interviewer forbrugerekspert Ashley Brereton på TV2 News. dag står jeg foran Netto på Vesterbrogade i København. Jeg bliver interviewet af TV2 News (TV 2 DANMARK A/S). En forbrugerøkonom forklare at priserne er steget og det påvirker forbrugerne og deres indkøbsvaner.

Ashley Brereton underviser dig i adfærdskommunikation. Ashley er cand.merc. i forbrugeradfærd og har over 30 års erfaring med kommunikation.

Undervisningsformen er god og levende

100% garanti for et godt kursus. Det er aldrig kedeligt, når kommunikationsfolk mødes. Undervisningsformen er en blanding af et teoretisk oplæg, gruppeøvelser, skriveøvelser og præsentation fra gruppen.

Du bliver præsentere for spændende videnskabelige cases og gode pædagogiske historier, der er nemme at implementere, når du kommer hjem.

Du ser reklamefilm og spændende tekster. Du øve på en enkelt case eller prøve flere i praksis. Vi diskutere de forskellige eksempler og lærer af hinanden.

 

Politisk kommunikation og valgkampe er som regel præget af traditioner og vanetænkning. Partierne holder sig gerne til dét, der har fungeret godt tidligere. Jeg har gennem flere år trukket på Brave, når der skulle tænkes nyt og ud af boksen. Jeg har sat stor pris på Braves nytænkning og altid kvalificerede bud i forhold til de opgaver i Venstre, som jeg har haft ansvar for. Brave har været en sikker leverandør af kreative og brugbare løsninger. De opgaver, jeg har brugt Brave til, har omfattet udarbejdelse af grafisk materiale, videoproduktion, analyse af vælgeradfærd og fotografering af politikere ved store events.Peter Fjerring, Erhvervskonsulent Faxe Kommune og politiker

Læs også: Kommunikation til børn

Få 15 gode råd om adfærdskommunikation

Her er en omfattende lister over 15 gode råd til at bruge adfærdspykologi i din kommunikation:

1. Skab følelsesmæssig tilknytning – Følelser spiller en central rolle i beslutningsprocessen. Skab følelsesmæssig tilknytning gennem din kommunikation for at motivere handling.

2. Inkluder sociale beviser – Mennesker er tilbøjelige til at følge andres adfærd. Integrer sociale beviser som anmeldelser, anbefalinger eller statistikker for at validere dit budskab.

3. Anvend belønningssystemer – Indbyg belønningselementer i din kommunikation. Mennesker reagerer positivt på belønninger, hvilket kan styrke ønsket adfærd.

4. Forstå og anvend kognitive biases – Kend de kognitive biases, som påvirker beslutningstagning. Tilpas din kommunikation for at appellere til disse biases og opnå større indflydelse.

5. Inddrag målgruppen i beslutningsprocessen – Skab interaktivitet og inddragelse. Mennesker er mere tilbøjelige til at handle, når de føler, at de er en del af beslutningsprocessen.

6. Tilpas kommunikation til individuelle præferencer – Skab interaktivitet. Mennesker reagerer forskelligt på forskellige stimuli. Segmenter din målgruppe og tilpas din kommunikation for at imødekomme individuelle præferencer.

7. Fremhæv konsekvenser af inaktivitet – Beskriv konsekvenserne af ikke at følge den ønskede adfærd. Mennesker er ofte motiverede af at undgå negative konsekvenser.

8. Skab følelse af knaphed eller eksklusivitet – Brug knaphedens psykologi til at skabe interesse og handling. Skab en fornemmelse af eksklusivitet eller begrænset tilgængelighed for at øge incitamentet til handling.

9. Anvend gentagelse og konsistens – Gentagelse og konsistens skaber tillid og påvirker adfærd over tid. Gentag nøglebudskaber og hold kommunikationen konsekvent for at styrke påvirkningen.

10. Inkluder en tydelig opfordring til handling (CTA) – Gør det let for din målgruppe at vide, hvad de skal gøre næste. En klar og håndgribelig opfordring til handling er afgørende for at omsætte interesse til handling.

11. Tilbyd merværdi og belønninger for deltagelse – Skab incitamenter ved at tilbyde merværdi eller belønninger for dem, der deltager i den ønskede adfærd. Dette kan øge motivationen og engagementet.

12. Brug storytelling for at skabe identifikation – Fortæl historier, hvor din målgruppe kan identificere sig med hovedpersonen. Dette skaber en stærkere forbindelse og kan påvirke adfærd gennem følelser og identifikation.

13. Lav en tegning – Du skal bruge inforgrafik og tegninger. De afkodes over 6.000 gange hurtigere end tekst.

14. Personligt – helt personligt – ”Her står dit navn” – Helt bogstaveligt. Gør noget så personligt som muligt: ”Dette kommunikationskursus er for eksperter i kommunikation”. Jo mere personligt, du kan skrive, jo større kommunikationseffekt får du.

15. Brug klicheer og rim –  Skriv direkte ned i hukommelsen på modtageren. Du skal bruge rim og remser som er kendte.”Som at finde en nål i en høstak”, ”Hold fokus på målet”. Her lærer du at anvende kendte fraser og byg det ind i din kommunikation og gerne med et twist, således at de ikke bliver banale. Bare rolig på dette kursus holder vi ”fokus på målet”, ved hele tiden at navigere mod begrebet adfærdskommunikation. Vi ”falder ikke i grøften”, fordi vi ved ”You are worth it” og det drejer sig om at gøre det: ”Just do it”.

 

Et praktisk eksempel på adfærdskommunikation fra den fysiske verden

Forestil dig at du skriver på intranettet og i personalehåndbogen, at eleverne i folkeskolen skal tørre deres fødder af,  inden de går ind i klassen. Det burde være en selvfølgelighed. Men ved at kombinere en måtte og kommunikation, har du større chance for compliance. Begrebet dækker over, hvordan regler skal overholdes og retningslinjer skal efterleves.

I nedenstående eksempel er der anvendt adfærdsdesign og adfærdskommunikation. Timingen er perfekt. Kommunikationen er lige der, hvor den skal anvendes. Der er blevet anvendt ikoner og grafik, som forklarer, hvad vi forventer af målgruppen og måtten er i en stærk grøn farve, med kontrast farven gul, i skrifttypen. Ud fra et adfærdsperspektiv er der brugt begrebet social proff, timing, tiltrækning og tilstedeværelse.

BEMÆRK: Der står ikke: “Tør dine fødder”. Det er et påbud og virker dårligt.

Hvis det ikke står helt skarpt for dig, hvad disse elementer indenholder – så er der god grund til at komme på et kursus i adfærdskommunikation, samme med alle de andre kommunikationsfolk, som brænder for at gøre en forskel for dem selv og for den virksomhed de arbejder i.

Adfærdskommunikation og nudging. Det er ikke lige meget hvad du skriver. Skoletoiletter. Folkeskolen. Braves skoletoiletter Banen på Frederiksberg

Adfærdskommunikation og nudging. Desuden et eksempel på rebranding af området, som førhen var uattraktiv. Nudging og adfærdskommunikation udført af Brave.

 

Det koster ikke noget at spørge – du må godt

Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at få et kommunikationskursus i adfærd og værd sikker på, at det er et kursus der giver værdi for dig.
T: 6086 2011
E: go@brave.dk

 

 

10 gode nudges der påvirker din slankekur

Nudging og sundhed

Nudging er en adfærdsmæssig tilgang til frivillig adfærd hos mennesker, der har vundet stigende popularitet som et værktøj til, at påvirke menneskers adfærd i positive retninger uden, at begrænse deres valgfrihed. Dette koncept har særlig relevans inden for sundhedsområdet, hvor små ændringer kan have en betydelig indvirkning på den enkeltes velbefindende og samfundets sundhed som helhed. I denne artikel vil vi undersøge nudging mere detaljeret, udforske dets anvendelse i sundhedsfremmende tiltag og diskutere potentielle fordele og udfordringer.

Nudging: En definition

Nudging er en metode, der ved hjælp af psykologiske principper og subtile ændringer i valgarkitekturen søger at guide menneskers adfærd i ønskede retninger. Det adskiller sig fra mere begrænsende tiltag som forbud og afgifter, da det ikke fjerner valgmuligheder, men snarere ændrer, hvordan valgmulighederne præsenteres. Nudging udnytter de kognitive bias, der ofte styrer vores beslutningsprocesser, selvom vi ikke er bevidste om det.

Nudging og sundhed, der påvirker dit helbred

Sundhedsområdet er en ideel ramme for at anvende nudging. Mange af vores spise- og motionsvaner er baseret på vaner og impulsive beslutninger, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige valg og livsstilsvaner. Nudging kan være et nyttigt redskab til at guide os til at træffe sundere valg uden at begrænse vores frie vilje.

En af de mest kendte eksempler på nudging i sundhedssektoren er anvendelsen af mindre tallerkener i kantiner. Ved at reducere tallerkenstørrelserne påvirker vi ubevidst portionsstørrelserne og kan dermed reducere kalorieindtaget.

Professor Brian Wansink, forfatteren af bogen “Hovedløse spisevaner,” har undersøgt effektive nudges til forbedring af kostvaner. Han præsenterer en række små, men virkningsfulde ændringer, såsom ændring af tallerkenstørrelse, bestik og placeringen af fødevarer, der kan hjælpe os med at tage sunde valg.

Digital nudging og sundhed

Med den stigende digitalisering af vores liv har digital nudging også vundet frem som en interessant tilgang inden for sundhedsområdet. Gennem brug af digitale platforme som smartphones og sociale medier kan sundhedsprofessionelle og organisationer nå ud til et bredere publikum og levere relevante nudges til tiden og på en personlig måde.

Et interessant forsøg med digital nudging og sundhed blev udført via en mobilapplikation, der leverede motiverende meddelelser, påmindelser og tilbagemeldinger om fysiske aktiviteter. Resultaterne viste, at deltagerne, der blev udsat for disse digitale nudges, var mere tilbøjelige til at opretholde en aktiv livsstil sammenlignet med dem, der ikke modtog nudges. Hele 28% valgte at købe et andet produkt, da de fik oplysning om et sunder valg.

Dette eksempel på digital nudging i sundhedssektoren blev beskrevet i en videnskabelig artikel. Forskerne undersøgte, hvordan en mobilapplikation kunne bruges til at nudge deltagerne til at øge deres fysiske aktivitet og forbedre deres generelle sundhed.

Appen sendte påmindelser, motiverende meddelelser og tilbagemeldinger om deltagernes fremskridt. Resultaterne viste, at deltagerne, der blev udsat for disse digitale nudges, var mere tilbøjelige til at opretholde en aktiv livsstil sammenlignet med dem, der ikke modtog nudges.

Fordele og udfordringer ved nudging og sundhed

Nudging kan være en kraftfuld tilgang til at fremme sundhedsadfærd på individuelt niveau såvel som samfundsplan. Ved at bruge denne tilgang kan vi skabe en miljøændring, der letter sundere valg uden at fratage mennesker deres valgfrihed.

Dog er det vigtigt at erkende, at nudging ikke er en universalløsning, og der er også udfordringer forbundet med denne tilgang. Etiske spørgsmål om påvirkning og manipulation kan opstå, og derfor er det afgørende at implementere nudging med omhu og gennemsigtighed.

Tanker om nudging og sundhed

Nudging repræsenterer en spændende tilgang til at forbedre sundhedsadfærd på en ikke-begrænsende måde. Ved at udnytte psykologiske principper kan små ændringer have store virkninger på vores sundhed og velbefindende. Forskning og praksis inden for nudging og sundhed fortsætter med at udvikle sig, og det er op til os som enkeltpersoner og samfund at omfavne denne tilgang med ansvar og omtanke. Gennem nudging kan vi alle tage små, men betydningsfulde skridt mod en sundere fremtid.

Adfærdsdesign-projekter

Her er de 10 sundhedsnudges med en beskrivelse og angivelse af den anslåede effekt:

Nudge: Mindre tallerkener i kantinen

Effekt: En undersøgelse viste, at ved at bruge mindre tallerkener i kantiner kunne deltagerne reducere deres madindtag med op til 20%. Det resulterede i lavere kalorieindtag og mindre overforbrug.
(Kildemateriale)

Nudge: Frugt og grøntsager ved kassen i supermarkedet

Effekt: En undersøgelse af supermarkeder, der placerede frugt og grøntsager nær kassen, viste en stigning på 15% i salget af disse sunde fødevarer, hvilket indikerer, at folk blev opmuntret til at vælge sunde snacks i stedet for usunde alternativer.
(Kildemateriale)

Nudge: Tiltrækning af trapper med farverige fodaftryk

Effekt: En undersøgelse fandt, at brugen af farverige fodaftryk ved trappenedgange øgede antallet af personer, der valgte trapperne frem for elevatoren, med op til 35%. Dette bidrog til en stigning i fysisk aktivitet blandt deltagerne. (Kildemateriale)

Nudge: Lyse salatbarer i kantiner og restauranter

Effekt: En undersøgelse rapporterede en stigning på 20% i forbruget af salater, når salatbarer blev gjort mere iøjnefaldende og tiltalende med brug af farver og belysning. Dette resulterede i et højere indtag af grøntsager blandt deltagerne. (Kildemateriale

Nudge: Sundhedsbeskeder på vandhanen

Effekt: En undersøgelse fandt, at placering af sundhedsbeskeder på vandhanen øgede vandindtaget med op til 25%, hvilket hjalp folk med at forbedre deres hydrering og potentielt reducere indtaget af sukkerholdige drikkevarer. (Kildemateriale)

Nudge: Trappenedgange med billeder af sunde valgmuligheder

Effekt: En undersøgelse af trappenedgange, der havde billeder af sunde fødevarer, rapporterede en stigning på 18% i valget af sunde snacks i stedet for usunde alternativer. Dette indikerer, at folk blev opfordret til at træffe sundere valg. (Kildemateriale)

Nudge: Kalorieinformation på menukortet

Effekt: Undersøgelser har vist, at angivelse af kalorieindhold på menukortet kan føre til en reduktion på 10-15% i det totale kalorieindtag. Dette er en indikator på, at folk blev mere bevidste om deres valg af mad. (Kildemateriale)

Nudge: Sundheds-apps med påmindelser om fysisk aktivitet

Effekt: En undersøgelse af sundheds-apps, der leverede påmindelser om fysisk aktivitet, rapporterede en stigning på 30% i den fysiske aktivitet blandt deltagerne, hvilket bidrog til at opretholde en aktiv livsstil. (Kildemateriale)

Nudge: Farvekodning af tallerkener

Effekt: En undersøgelse fandt, at farvekodning af tallerkener med sundere og mindre sunde valgmuligheder førte til en stigning på 15% i valget af sundere fødevarer. Dette gjorde det nemmere for deltagerne at træffe sunde valg. (Kildemateriale)

Nudge: Nærhed af fitnessudstyr i hjemmet

Effekt: En undersøgelse rapporterede, at placering af fitnessudstyr inden for synsvidde i hjemmet øgede sandsynligheden for, at deltagerne engagerede sig i regelmæssig træning, hvilket bidrog til at forbedre deres fysiske aktivitetsniveau. (Kildemateriale)

Bemærk, at effekten af nudging kan variere afhængigt af kontekst, kultur og individuelle faktorer. De nævnte tal er baseret på forskningsresultater og kan tjene som vejledning for, hvordan nudging kan påvirke sundhedsadfærd positivt.

Skrevet af Ashley Brereton, Adfærdsdesigner fra Brave

Foredragsholder

Virksomhedens værdier skal smage af blod

Virksomhedens værdier er “Ej blot til lyst”

Skrevet af Ashley Brereton, adfærdsdesigner.

Hvis virksomhedens værdier flytter sig som en let brise, så er virksomhedens værdier et farligt ledelsesværktøj. Det efterlader personalet i en kastevind, hvor de skal tilpasse sig ledelsens lunder.

Det betyder, at personalet skal fortolke ledelsens værdier som korte tidsvinduer. De skal bestemt ikke følge værdierne i hverdag. De er kun midlertidige kastevinde, som det kan være livsfarligt at følge.

Nu er virksomhedens værdierne reduceret til et lunefuldt ledelsesværktøj og som medarbejder, skal du passe på med at engagere dig for hårdt i værdisættet, for det eksistere ikke i morgen.

Moralen er at virksomhedens værdier er de pejleværktøjer, som de ansatte har, når de står uden ledelse og skal beslutte en given adfærd, som tjener virksomheden godt.

Virksomhedens værdier er et ledelsesværktøj

I virkligheden er virksomhedens værdier er et ledelsesværktøj og en seriøs guide til medarbejderne, så de kan arbejde selvstædigt og forstå hvilken retning virksomheden sætter for medarbejderne.

Som medarbejder skal du tåle virksomhedens værdier, selv om du er enig med dem eller ej.

Du får din gode løn og skal derfor i det mindste professionel være enig med de vigtige budskaber, som virksomheden manipulerer ned over dig.

Så hvis din virksomhed kommunikerer at de holde af Pride, så skal du smile kunstigt. Du må knytter hånden og tænke på betaling af dit realkreditlån og din fremtidig karriere.

Omvendt, hvis du er enig i budskabet. Så kan du tænke at din virksomhed er meget moderne og med i tidsånden. Du kan glæde dig over at dine og virksomhedens budskaber harmonere.

Du kan prale af en virksomhed, som har andre værdier end kortsigtet profit. Det er måske det budskab, du holder dig til, når du arbejder dybt ned i virksomhedens maskinrum og måske har svært ved, at se værdien af dit arbejde i hverdagen.

Virksomhedens værdier skal bløde, hvis de skal have værdi. Det er først når virksomheden og ledelsen demonstrerer, at det har konsekvenser for virksomheden og medarbejderne at fastholde værdier, at de bliver troværdige.

Et smukt eksempel er entreprenørfirmaet Arkil. Historien fortæller at ejeren ikke ville bygge for nazisterne i Danmark. Det kunne koste livet, både personligt og virksomhedsmæssigt. Men konsekvensen blev heldigvis, at firmaet lige netop kunne overleve på, at grave tørv. Det er den troværdige historie, der fortælles i dag.

Nu forstå medarbejderne at virksomhedens værdier er værdifulde. Det giver troværdighed og en grund til at arbejde for og med virksomheden: ”The reason Why”.

Er dette skriv blot en udskamning af ledelsen? Det er bestemt ikke formålet. Det er ikke nemt at lede en stor virksomhed.

Så, hvis vi skal tage en vindpejling af historie om Chr. Hansen – som pludselig går mod signe ejen værdier, så kan moralen være, at du måske skal holde dig til virksomhedens interne værdier og ikke sætte for mange politiske mål. Måske skal der være færre værdier og holdninger, som presses ned over medarbejderne.

Hold fast i få grundværdier. Så forstå personalet, at din virksomhed er ”Ei Blot til Lyst”.

Se også hvordan Brave hjælper med at fastholde virksomhedens værdier

Efterskrift.
Husk at alle begår fejl. Selv når du har virksomhedens værdier som guideline. Når de er etableret, skal du arbejde med tillid og tillid kommer af ærlighed. Du skal fejre dine sejre og du skal dele dine fejl. Se case fra Sydbank.

Læs også om adfærdskommunikation. Et kursus i ledelseskommunikation.
Læs hvorfor nudging er et vigtigt værktøj i din ledelses

Adfærdsdesign – metoden til at forandre mennesker og dig selv

 

Adfærdsdesign er en disciplin inden for forandringsledelse.

Her får du en introduktion til adfærdsdesign, set ud fra et begynderperspektiv.
Sådan mestrer du Adfærdsdesign og transformerer din verden: Har du nogensinde undret dig over, hvordan nogle produkter og tjenester synes, at have en magisk evne til at tiltrække og fastholde din opmærksomhed?

Svaret ligger i Adfærdsdesign – en fascinerende disciplin, der har potentiale til at revolutionere den måde, vi interagerer med verden omkring os.

Læs her hvad er adfærdsdesign

Sådan anvender du Adfærdsdesign: Adfærdsdesign er ikke bare en buzzword; det er en kraftfuld værktøjskasse til at forstå, hvordan mennesker træffer beslutninger og ændrer adfærd.

I vores video vil du opdage praktiske strategier og teknikker til, at anvende adfærdsdesign i din hverdag, uanset om det handler om at forbedre din produktivitet, øge salget eller ændre vaner.

Adfærdsdesign - glem dine følelser og skab resultater

Forandringsledelse og adfærdsdesign

Uanset om du er en iværksætter, en marketingekspert eller bare en nysgerrig sjæl, vil ovenstående video give dig indsigter, der kan transformere din tilgang til problemstillinger og beslutningstagning.

Hvad er Adfærdsdesign og forandringsledelse:

Adfærdsdesign er et studiet af, hvordan mennesker reagerer på påvirkninger, og hvordan man kan designe disse påvirkninger for, at opnå ønsket adfærd. Det er en blanding af psykologi, design og teknologi.

Forestil dig, at have redskaberne til at overtale folk til at træffe bedre beslutninger, øge produktiviteten og løse komplekse problemer. Med adfærdsdesign kan du gøre netop det!

10 Tips til at forstå Adfærdsdesign:

1) Forstå grundlæggende psykologiske principper.
2) Identificer adfærdsændrende mål.
3) Brug nudging til at guide beslutninger.
4) Test, mål og evaluer din adfærdsændring.
5) Design for mennesker, ikke for idealer.
6) Brug data til at informere dine beslutninger.
7) Skab enkelt og klart kommunikation.
8) Byg på eksisterende vaner og rutiner.
9) Tilpas dine løsninger til din målgruppe.
10) Vær tålmodig og vedholdende.

Lær Adfærdsdesign og få sat gang i dine forandringer:

Selvom Adfærdsdesign er utroligt magtfuld, kan det være udfordrende for nybegyndere. Mange støder på komplekse teorier og har svært ved at omsætte dem til praktisk handling. Dette er din chance for at mestre Adfærdsdesign og ændre dit liv og din forståelse af verden omkring dig.

Se mere om kursus, foredrag og workshops på www.nudging.nu

#adfærdsdesign #nudging #forandringsledelse

Læs også Adfærdskommunikation for eksperter
Læs hvordan nudging anvendelse inden for ledelse
Gode råd om ADFÆRDSDESIGN og ledelse af forandringer

Skrevet af Ashley Brereton,

Foredragsholder