Hvordan nudging kan styrke børn og unges trivsel i kommuner og skoler
Nudging er et adfærdsdesignværktøj, der hjælper mennesker – og i dette tilfælde børn og unge – med at træffe bedre valg i deres hverdag. Det er særligt relevant i skoler, daginstitutioner og kommunale projekter, fordi børns omgivelser har en stor indflydelse på deres adfærd og udvikling.
Når kommuner og offentlige institutioner bruger nudging, kan de skabe rammer, der fremmer sundhed, trivsel og læring – uden at bruge tvang eller straf. Men hvordan fungerer nudging, og hvordan undgår vi, at det bliver til manipulation? Her får du svarene:
Nudging: En hjælpende hånd, ikke en løftet pegefinger
Nudging handler om at gøre det nemt for børn at træffe valg, der gavner deres sundhed og trivsel, samtidig med at deres valgfrihed bevares. For eksempel:
Skolekantiner: Placér frugt og grøntsager i øjenhøjde for at gøre dem til det mest tilgængelige valg.
Transport til skole: Gør det lettere og sjovere at cykle ved at etablere sikre cykelruter og sjove cykelbusser.
Dagtilbud: Tilbyd mindre tallerkener for at mindske madspild og opmuntre til passende portionsstørrelser.
Fordelen ved nudging er, at det ikke presser eller straffer, men i stedet giver et blidt skub i den rigtige retning. Børn og unge kan stadig vælge anderledes, men omgivelserne gør det let og attraktivt at træffe det sundere valg.
Valgarkitektur: At skabe rammer for sunde beslutninger
Kernen i nudging er valgarkitektur – altså måden, vi designer de valgmuligheder, børn præsenteres for. Gode eksempler på valgarkitektur, der fungerer, er:
Affaldssortering: Mal sjove fodspor hen til skraldespande på legepladsen for at reducere affald i naturen.
Social trivsel: Indret legepladser, så de fremmer samarbejde og inkluderende lege.
Bæredygtig transport: Lav projekter som skolepatruljer eller gå-busser, der motiverer børn til at gå eller cykle til skole.
Når vi designer omgivelserne med omtanke, hjælper vi børn til at træffe valg, der fremmer deres sundhed og trivsel.
Hvor går grænsen? Når nudging bliver manipulation
Det er vigtigt at skelne mellem nudging og manipulation. Nudging er gennemsigtigt og frivilligt, mens manipulation skjuler valgmuligheder eller tvinger bestemte handlinger frem.
Eksempler på manipulation:
Skjult pres: Hvis grøntsager pakkes ind i slikpapir for at narre børn til at spise dem, er valget ikke gennemsigtigt.
Manglende valgfrihed: Hvis et alternativ er designet, så det føles som det eneste reelle valg, er det manipulation.
Ægte nudging respekterer barnets og forældrenes ret til at vælge frit. Det handler om at skabe rammer, der gør det let at tage gode valg, ikke at narre eller presse.
Hvorfor nudging er relevant for kommuner og skoler
Kommuner, skoler og daginstitutioner kan bruge nudging til at skabe mærkbare forbedringer i børn og unges sundhed, trivsel og adfærd:
Sundhed: Tilskynd børn til at spise sundere og være mere fysisk aktive.
Miljø: Reducér affald og fremmér bæredygtig adfærd.
Social trivsel: Skab omgivelser, der gør det lettere for børn at deltage i inkluderende aktiviteter.
Nudging kræver ikke store budgetter eller omfattende kampagner – ofte kan små justeringer føre til store forbedringer.
Vil I styrke børn og unges trivsel med nudging?
Hos Brave samarbejder vi med kommuner og offentlige institutioner om at implementere nudging i deres daglige arbejde. Vi tilbyder rådgivning, workshops og skræddersyede løsninger til at skabe rammer, der fremmer sunde valg.
Kontakt os i dag, og lad os hjælpe jer med at styrke børns trivsel og sundhed gennem effektive nudging-metoder.
De fleste mennesker hader forandringer. Derfor skal du tænke dig godt om, inden du fortæller om en ny strategi. Måske er det bedst helt at undgå ordet ny. Ordet skaber ofte frygt, med mindre du og dine kollegaer sidder på en båd, der synker, så er det naturligvis godt at fortælle, at du har opfundet en ny prop til at stoppe hullet.
Vis det, tegn det og film din vision med videotesten
Du kan tale et projekt ihjel. Du kan som alternativ tegne det eller visualisere det. Så har du større chance for, at flere forstår din vision. Dette er på samme måde som en kaptajn, der peger i horisonten, retter kursen og viser, hvordan du sætter sejl.
Revolutioner har sikkert sin berettigelse, men de har ofte for mange uskyldige ofre. En anden metode er evolution. I Frederiksberg Kommune har vi fået lærer, pædagoger, vedligeholdspersonale og rengøring til at forstå, hvor vigtigt det er at designe løsninger, der virker.
Vi har skabt en evolution for en bedre folkeskole. Det vil sige, i stedet for at søsætte en kæmpe vision, har vi vist vejen. Vi har lavet små visuelle forsøg. Det er meget nemmere at få mennesker i forandring, hvis du kan vise dem vejen.
Den danske filosof Søren Kirkegaard forstod det menneskelige dilemma. Det er svært at spå om fremtiden. Ja selv at spå om morgendagen.
Nu kan du med rette stille spørgsmålene:
Hvordan får jeg mennesker til at ”sejle” i samme retning? Hvordan får jeg dem på en fælles kurs? Hvordan får jeg dem til at se et fælles billede af fremtiden?
Forandringer skal visualiseres
Jeg vil med al ydmyghed komme med et bud. Du kan lave et afgrænset pilotprojekt, en model, et mock-up eller en simulation. På den måde, er der en større chance for, at alle kan se din fremtid. I den forbindelse bliver det gamle slogan ”Show it, Don’t tell it” mere aktuelt end nogensinde før.
Det grundlæggende problem er, at vi alle har svært ved at se vores egen virkelighed. Vi fordrejer vurderingen af os selv og vores nærmiljø. Vi tror grundlæggende ikke på, at der vil ske frygtelige problemer for os. Vores risikovurdering af fremtiden er ofte elendig og den måde vi hyppigt vurderer den på, er ved at kigge på nutiden. Forklaringen er at vores hverdag, imodsætningen til fremtiden, er veldefineret og rimelig forudsigelig, hvilket gør vurderingsarbejdet meget nemmere.
Den berømte filosof Nassim Taleb beskriver dette vurderingsproblem. Problemet er også kaldt Kalkunproblemet. Taleb fortæller, hvordan vi mennesker har svært ved at forstå den fremtidige risiko i livet. Han laver en anologi, som de fleste kan relatere til. Han sammenligner et menneskes liv med et liv af en kalkun.
Med fare for at fornærme dig. Skal du forestille dig, at du er en glad kalkun i bur. Hver dag kommer der velmenende mennesker og fodre dig. Hver dag bliver du mæt og hver dag bliver du lidt tykkere. Ganske veltilfreds kan du med rette tænke, at reglen i livet er som følger: At mennesker har din bedste interesse og at i morgen vil du atter blive mæt. Du har så evigt ret. Enhver lykkelig kalkun har denne leveregel indtil dagen før Thanksgiving, hvor det velmenende menneske svinger øksen og gør den tykke fugl parat til middag. I ånden kan du måske lige nå at tænke: “Hvad skete der lige der – for mig?”
Det Nassim Taleb forsøger at visualisere med sit berømte kalkuneksempel er, at vi mennesker har så uendeligt svært ved at forstå sammenhænge, tilfældigheder og andre komplicerede og abstrakte emner, som ændrer den fremtid, som vi tror, vi forstår.
Her Talebs berømte graf – Et liv som kalkun
Videotesten redder din vision
Fra dit korte liv som kalkun, inviterer jeg dig tilbage til hverdagen. Talebs filosofiske tilgang til menneskeforståelse, kan i en let form oversættes til, at vi knap kan forstå vores egen hverdag. Så kommer det uundgåelige spørgsmål: Når vi ikke kan forstå vores nutid, hvordan kan vi så håbe på at forstå fremtiden?
Hertil bliver du tilbudt et moderne hjælpemiddel. Det er i folkemunde kaldt videotesten. Det går ganske enkelt ud på at filme fremtiden. Igennem en film kan du vise, hvor vi er nu og hvor vi alle skal hen. Igennem en video bliver den nye adfærd tydelig. Når alle kan se, hvad der skal ske, sætter det hurtigt prop i de mange myter og spin om en farlig fremtid. Det gør ikke nødvendigvis alle lykkelige. Men fremtiden bliver mere konkret og nemmere at vurdere.
Forudsætning for videotesten er, at du kan holde mund. Vent med at sige noget. Vent med at skabe frygt og misforståelser i din organisation. En ny vision er svær at oversætte til både IT afdelingen, kundeservice og receptionisten. Derfor skal du heller ikke invitere alle til at høre om din vision. Det kan bedst betale sig at være stille og lave et lille forsøg. Når du kan illustrere dit forsøg (hvis du kan filme forsøget), så har du en god chance for, at andre kan se den fremtid, du vil fremstille og ønsker. Nu kan alle se fremtiden og det sætter et større låg på myter og spekulationer. Med andre ord, så har du bedre mulighed for at sætte kursen for din organisation. Nu har du lavet et fælles sprog om en fælles fremtid, med mindre frygt og usikkerhed.
Er det nemt? Selvfølgeligt ikke. Når du har fået en god ide og vil afprøve den, så kilder det i fingeren for at fortælle om den nye kurs. Nu kommer den svære øvelse. Du skal være stille. Vent til du har et velfungerende demonstrationsprojekt. Når dit projekt fungerer og du har justeret/udslettet de værste børnesygdomme, kan du udføre videotesten.
I Frederiksberg Kommune er vi i fuld gang med at filme ny adfærd. Den strækker sig langt længere end nogle tilfældige elever og skoletoiletter. Dette er blot overfladen. Strategien borer sig dybt ned i ledelseslaget og langt op i den kommunale administration. Først filmer vi den nuværende adfærd. Dernæst filmer vi den fremtidige adfærd. Den nye fremtid. Nu har alle fælles referencer til de udfordringer vi møder og kan se, hvordan vi skal imødekomme fremtiden.
Når vi designer ny adfærd hos lærer, pædagoger og elever, sker det ikke på et stort tegnebræt med en efterfølgende massiv udrulning. Det gøres langsomt. Vi laver et lille forsøg. Vi tilpasser vores forsøg til de mennesker og omgivelser vi arbejder med. På den måde kan vi lettere får accept for vores adfærdsforandringer.
Når forsøget er godt i gang, så filmer vi pilotprojektet. Videotesten er en simpel film, der viser før og efter situationen. En film der gør det helt klart, hvad vi forventer af fremtiden. Nu kan alle bedre forholde sig til fremtiden. Med andre ord: Vi skaber først en adfærd. Bagefter kan vi tale om holdninger og følelser. Denne tilgang skaber bedre resultater og et positivt træk i organisationen. På Frederiksberg har den efterfølgende reaktion eksempelvis været at: “Vi vil også gerne have det, de andre har fået. Vi kan se at det virker”. Nu bliver den nye strategi mere et ønske end et uforståeligt hadeobjekt. Videotesten er rigtig god, hvis du har mange forskellige interessenter.
For at opsummere, så er det vigtigt at gøre forandringer tydelige. Ikke blot i følelser og holdninger. Du skal helt konkret skabe en ny verden, en ny adfærd, hvis du vil have vedvarende forandringer, som kan ses og mærkes.
På fire skole på Frederiksberg har vi skabt store monumenter eller det vi kalder altre. Det er tydelige markeringer af, at lige her, sker der en stor forskel. Du kan mærke ændringerne. Vi har ændret lyd, lys, uniformer og farver. Vi har sat et klart signal. Nu kan du filme den nye adfærd blandt voksne og børn. Nu er vi på vej mod et nyt mål i folkeskolen. Du kan se det på video og i virkeligheden.
Jeg håber du synes denne artikel er læseværdig og interessant. Arbejder du med mennesker og ønsker at skabe en ny adfærd, så vil jeg rigtig gerne høre om dine projekter og udfordringer. Min erfaring er, at et af de sværeste spørgsmål er: Hvordan fastholder vi den nye adfærd?
Har du et godt bud på dette?
Med venlig hilsen
Ashley Brereton
Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk
Du kan tale og du kan føle, når du har et problem. Du kan også skælde ud eller skrive en sur besked på intranettet. Men du kan også forsøge at gøre noget ved problemet. Prøv at elsk dem du er irriteret på og hjælp dem med en løsning.
Lykke Mejdal Jensen, lærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium skriver om skoletoiletter og hvordan hun i samarbejde med eleverne har får større trivsel. Ved et tilfælde fandt jeg denne artikel og blev ganske glad.
Det er i hvert fald, hvad eleverne i 5.klasse på Bagsværd Kostskole og Gymnasium har oplevet efter bare et halvt år med faget Innovation på skemaet
Klamt, ulækkert og stinkende er ofte ord, der er forbundet med skoletoiletter. Det er ikke bare ubehageligt, men det kan i sidste ende gå ud over elevernes skolegang. Mange undersøgelser påviser en uheldig sammenhæng mellem dårlige toiletforhold og børns mistrivsel pga. inkontinens eller forstoppelse. ”Desværre finder man det ikke kun på gamle og nedslidte skoler – de dårlige toiletforhold havde også ramt vores kære skole i Bagsværd”, siger Maria Kruse, som er lærer i innovation på Bagsværd Kostskole og Gymnasium. ”Men i stedet for at lide, har vores to 5. klasser taget sagen i egen hånd. I løbet af dette skoleår har 5.a og b arbejdet med et innovativt forløb under overskriften: ”Rene, brugbare toiletter for alle”, afslutter Maria Kruse
Innovationsforløbet startede med, at eleverne sikrede sig, at de havde et fælles udgangspunkt. De undersøgte, hvilken holdning skolens øvrige elever havde til toiletterne på skolen. Desværre var der bred enighed om, at toiletforholdene var i en ringe tilstand. Dette til trods for, at skolen havde sat ind med ekstra rengøring i løbet af dagen. Til gengæld var der ikke enighed om, hvilket problem der var værst.
Dette gav anledning til næste fase. Problemgenkendelse og en prioritering af problemerne. Her opdagede klasserne, at lyde og lys har større betydning, end de først antog. Begge elementer kan øge eller mindske trygheden. Det er aldrig rart, når der fx er lydt eller for mørkt på et toilet. Allerede her blev gode løsninger fundet og noteret. Andre af de identificerede problemer skyldtes elevers uhensigtsmæssige adfærd.
For at finde løsninger herpå fik eleverne hjælp af adfærdsdesigner Ashley Brereton fra firmaet Brave, som introducerede dem for begrebet nudging. I nudging arbejder man på at give ”et kærligt puf i den rigtige retning” uden løftede pegefingre. I dette eksempel kunne det være at opsætte større skraldespande, så man undgår papir på gulvet, at flytte spejlene ud i gangen i stedet for at have dem inde på toiletterne, så der ikke opstår kø til toiletterne, bare fordi der skal sættes hår osv.
Med den viden de havde samlet her, blev eleverne bedt om at lave en skitse til verdens værste toilet. Der kom mange ”dårlige” ideer til, hvordan toiletter kan indrettes. For eksempel at sæbedispenseren er placeret meget langt væk fra håndvasken eller, at toiletpapiret er placeret tre skridt fra toilettet.
Nu vidste eleverne, hvad de skulle undgå. De fandt tommestokken frem og målte toiletterne op, så modellerne kunne laves i de rette målestoksforhold. Elevgrupperne gik derefter i gang med at bygge små modeller og indrette toiletterne med de elementer, de havde lært. Herefter forberedte eleverne 1 minuts oplæg, som forklarede, hvilke overvejelser de havde gjort, og hvilke løsninger de havde fundet på de forskellige problemer. Inden de var helt klar til at fremlægge projektet for skolens ledelse, gav eleverne hinanden feedback både i forhold til de valgte løsninger, men også i forhold til deres måde at fremlægge på.
Det var en begejstret ledelse, eleverne mødte. Det var helt tydeligt, at elevernes ideer var yderst velovervejede, gennemtænkte, brugervenlige og realistiske. Næste trin lå udenfor elevernes rækkevidde, da budget og ønsker skulle fremlægges og vurderes af bestyrelsen.
Inden 5. klasserne gik på sommerferie, modtog de den særdeles gode besked fra rektor: Deres ønske om nye toiletter vil i løbet af sommerferien blive en realitet – og det bliver ud fra deres ideoplæg og deres modeller!
Det har været et meget udbytterigt forløb, hvor eleverne har fået mange gode arbejdsprocesser ind under huden. De har ved hjælp af yderst brugbare metoder indenfor innovation oplevet, hvordan selv store problemer, som har stået på i rigtig mange år og som har været uløselige for selv de voksne omkring dem, kan løses og blive håndterbare og overskuelige
På skolen glæder man sig over, at eleverne ved skolestarten i august kunne tage toiletterne i brug og over, at deres store innovative forløb ”Rene, brugbare toiletter for alle” blev en succes.
Skrevet af Lykke Mejdal Jensen, lærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium
Det blev ikke til Vogue eller Euroman, men forsiden af Rent i Danmark. Her sidder Ashley Brereton så, imens Lasse Clement skyder den af. Det skyldes at firmaet Brave er eksperter i skoletoiletter.
Vi er ikke ligefrem på forsiden af et modemagasin, men noget langt vigtigere. Rent i Danmark handler om hygiejne og rengøring. Det er i virkeligheden de to komponenter der gør at vi kan leve et sundt liv. Ganske undervurderet i offentligheden, men fantastisk vigtigt i hverdagen.
Gør som mange andre og book vores succesfulde nudging foredrag hos dig. Med et nudging foredrag kan du give dig og dine kollegaer ny viden og konkrete arbejdsværktøjer til at skabe vellykkede forandringer. Du øger din og dine kollegaers faglighed, samtidig med at I skaber målbare resultater.
Tal med en ekspert i skoletoiletter
Vi designer skoletoiletter så de fremstår attraktive. Vi bygger om og tænker i elevadfærd. Hvordan kan vi få eleverne til at passe bedre på toiletterne? Men mindst lige så vigtigt, hvordan kan vi få de voksne til at forstå at skoletoiletter er stedet, hvor vi kan mindske sygdom og helt konkret spare på vikarbudgettet.
I et større perspektiv er skoletoiletter kilde til viden og uddannelse. Skoletoiletter er i virkeligheden verdens mindste rum, med alle fleste muligheder for undervisning. Et godt spørgsmål er f.eks. hvor tit skal et menneske på toilettet? Eller hvorfor anvender vi drikke vand til at skylle ud med? Hvad koster et vandskyl – hvormange kr. koster det at trække ud? Udtaler Ashley Brereton, som er ekspert i Skoletoiletter.
Vil du vide mere om skoletoiletter og processen, kan du hente inspiration her: Alt om skoletoiletter . Du er også meget velkommen til at ringe til Ashley Brereton og høre mere. Få 5 hurtige tips til skoletoiletter. Her kan du høre om nudging og adfærdsdesign.
I dag står den på nudging i Frederiksberg kommune, mere præcist Frederiksberg Rådhus. Det er nudging i fantastiske omgivelser. Byggekvaliteten og æstetikken er på det højeste. Ca. 35 personer med forskellig kommunale baggrunde; skoler og eksperter inden for hygiejne og store danske industrier.
Jeg taler om folkeskolen, hygiejne og nudging. Det skyldes, at vi har vundet hygiejneprisen i 2017 sammen med Ballerup Kommune. Se mere her: https://nudging.nu/vinder-hygiejneprisen-2017/
Vi skal ikke være i det flotte bestyrelseslokale, men i den mindst lige så fine spisesal, som er overfor værelse nr. 1, på Frederiksberg Rådhus.
De første spørgsmål i dag: Hvornår er nudging manipulation? – Hvor går grænsen imellem at ville gøre noget godt for andre mennesker?
Vil du og din kollegaer blive klogere på mennesker og hvordan du forandrer deres adfærd? Vi giver dig viden, værktøjer og øver dig i processen, så du/I kan arbejde med nudging, adfærd og forandringsledelse i praksis.
Vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
