Category: Nudging

Sådan skaber du større arbejdsglæde – og motivation

Kan din arbejdsmotivation købes for penge?  Eller bliver du gladere af at se skiltet “Her på kontoret er vi positive og glade.”? Svarene er oftest nej.

Din motivation for at gå på arbejde og din arbejdsglæde er langt mere nuanceret end dét, fordi mange flere faktorer spiller ind. Området er meget mere komplekst.

Du motiveres bl.a. af at blive udfordret, have klare mål, involvering og vigtigst af alt, at der er mening med det du gør!

Vil DU skabe ægte arbejdsglæde på din arbejdsplads?

Så book et foredrag og få indsigterne og værktøjerne, der gør DIG og dine kollegaer i stand til at skabe ægte arbejdsglæde på din arbejdsplads.

Pris: 14.995,-*

Book dit foredrag her

Book inden den 1. januar 2020 og få 15% på den samlede pris.

Hvad er det der får os til at kunne lide vores arbejde?

Arbejdsglæde og mere arbejdsmotivation. bokk et foredrag og lær hvordan du kan skabe større arbejdsglæde for dig og dine kollegaer.

Hvad motiverer os til at arbejde?

Mange har et forsimplet syn på, hvorfor mennesker arbejder. De ser mennesker som rotter i en labyrint. De tror, at mennesker følger den sti, vi har lagt foran dem og motiveres til at følge stien vha. af lugten fra osten, som vi har placeret for enden.

Okay… måske kan metaforen ikke helt overføres til os mennesker. Vores arbejdsmotivation afhænger selvfølgelig ikke af, om vi bliver belønnet med en lækker brie eller gorgonzola. Men hvad nu hvis vi bliver belønnet med penge i stedet?

Du kender det måske godt. Tillæg, bonus og lønforhøjelse. Alle sammen midler, som får dig til at kunne lide dit arbejde. Fordi din arbejdsmotivation afhænger ene og alene af, om du kan lugte penge for enden (?).

Jeg håber du kan læse ironien i teksten 🙂

Fordi din og dine kollegaers motivation til at arbejde, er langt mere nuanceret end det.

Bjergbestigeren

Større arbejdsglæde med nudging og adfærdsdesign

Hvis vi tror på, at penge er den eneste vej til større arbejdsglæde, hvordan forklarer vi så en bjergbestigers adfærd?

Måske er du stødt på Rasmus Kraghs fortælling om, hvordan han besteg Mount Everest. En udfordring som krævede tre års træning og som pressede Rasmus til det yderste. To gange før, havde han forsøgt at bestige verdens højeste bjerg, men først tredje gang, når han toppen. En vidunderlig følelse rammer ham på toppen, en 10 minutters rus. 8600 meters højde er nemlig ikke et sted, man kan opholde sig særlig længe, så lykken er kort.

Grunden til jeg fortæller dig denne historie, er for at kunne stille dig spørgsmålet; Hvad motiverede Rasmus til at bestige bjerget?

Penge? ….. Næppe

Mål og udfordringer

Hvis du tænker på bjergbestigeren Rasmus som et eksempel på din arbejdsmotivation, så går du ligesom Rasmus op i at nå målet (toppen af bjerget).

Du motiveres også af de udfordringer, der er på vejen, hvilket gør opfyldelsen af målet endnu mere tilfredsstillende. For sejren er nemlig ikke nær så god, hvis den er nem at opnå.

I Rasmus´ tilfælde ville sejren heller ikke være så sød, hvis ikke han havde fejlet to gange før og udholdt frost og sult undervejs.

Rasmus´ historie ville nok ikke være en så spændende historie at fortælle, hvis ikke den var fyldt af bump på vejen mod toppen. Fordi vi elsker historier med drama, konflikter og udfordringer, som skal overvindes. I kender det måske fra medierne, hvor vi fanges af de dramatiske overskrifter.

Nej bump på vejen øger faktisk vores motivation for at fortsætte.

Interessant tanke. Især i en verden, hvor vi forsøger at gøre ting så lette som muligt for mennesker og automatisere processer.

Måske skal vi faktisk arbejde med at gøre nogle opgaver sværere og udfordrende, for at skabe større arbejdsglæde og motivation…?

Hvis du er interesseret i at vide mere om Rasmus Kragh historie om at sætte store mål, bryde grænser og tro på det umulige, så kan du købe bogen her.

Man kan ikke skrive eller købe sig til arbejdsglæde

Arbejdsglæde med nudging og adfærdsdesign. Foredrag hos dig

Vores arbejdsglæde kan ikke kun måles på mængden af penge. Ej heller kan vi snakke os til større arbejdsglæde. Et skilt, hvor der står “Nu skal vi alle være glade”, vil ikke få mennesker til at være mere glade og arbejde med større motivation. Skiltet har nemlig intet ændret i medarbejdernes travle hverdag.

Vi mennesker ønsker ikke bare at være “tilfredse”. Vi vil udfordres, løse svære ting og få rusen af det bagefter.

Udfordringer er dog ikke den eneste ting, der motiverer os til at fortsætte og giver os arbejdsglæde. Vi motiveres af en hel masse faktorer så som; visualisering af målet, fremskridt, anerkendelse, involvering, ejerskab og vigtigst af alt, følelsen af, at arbejdet giver mening.

Skab mening og få større arbejdsglæde

Er du nysgerrig og vil du gerne lære, hvordan DU kan designe dig til større arbejdsglæde hos dig selv og dine kollegaer. På et foredrag hos dig, kan vi give jer indsigt i, hvorfor og hvordan I bør:

  • Designe meningen med arbejdet
  • Visualisere målet, designe delmål og rose fremskridt.
  • Designe bump på vejen, som gør opgaven sværere.
  • Skabe personlig involvering og ejerskab for opgaven.
  • Og meget mere, der kan hjælpe jer med at booste motivation og arbejdsglæde.

Foredraget er krydret med en vis portion humor og sjove eksempler og egner sig derfor godt som et personalearrangement.

Så riv en halv dag ud af kalenderen og gør dig selv og dine kollegaer klogere på, hvordan I kan skabe større arbejdsglæde på jeres arbejdsplads. Book et foredrag allerede i dag. Booker du inden 1. januar 2020, får du 15% på den samlede pris.

Måske kan man alligevel købe sig til større arbejdsglæde 🙂

Pris: 14.995,-*

*Prisen er vejledende og er ekskl. moms og transport. Transport beregnes efter statens takster. Samlet rejsetid, der overstiger 1 time fra Sorø eller København faktureres særskilt. Foredraget varer 3 timer inkl. pauser og prisen gælder for op til 25 deltagere. Ønsker du flere deltagere med. Ring og hør din pris. Vi glæder os til at høre fra dig og fortælle dig mere om vores foredrag.  Ring gerne på T: 6086 2011 eller E: go@brave.dk

Book dit foredrag her

 

Giv dig selv et kursus i nudging

Alternativt kan du give dig selv eller dine kollegaer et kursus i nudging. Se vores kommende kurser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Eksempler på nudging

Nudging og navigation

Hvad er navigation (wayfinding)?

Wayfinding er den samlede betegnelse for arbejdet med orientering, pejlemærker og navigation og betyder helt konkret ”at finde vej”. Wayfinding dækker over processen med at hjælpe borgere, gæster, patienter etc. fra én destination til en anden. Wayfinding er oftest nødvendig i bygninger med mange funktioner og hvor mange nye borgere besøger hver dag.

Har du eksempelvis en fast procedure, hvor dine besøgende skal trække et nummer eller dine patienter skal melde sin ankomst i receptionen. Så er wayfinding vejen frem.

Wayfinding kan beskrives som en del af teorien om nudging. At give folk et “kærligt puf i den rigtige retning”, handler nemlig om at hjælpe folk med navigere og foretage en bestemt handling. Eksempelvis at få patienterne til at vente i venteområdet.

Vil du vide mere om wayfinding, så vil jeg anbefale dig at se denne korte film designet af Modulex. Filmen forklarer i et let sprog;

  • Hvad er wayfinding
  • Hvordan man (vi) arbejder med wayfinding.

Hvad er nudging?

Hjælp til bedre wayfinding

Vil du vide mere om, hvordan du kan forbedre navigationen på din arbejdsplads. Læs mere her eller lad os kontakte dig og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Lad os kontakte dig

 

Mangel på orientering og ulogisk navigation koster penge

På et hospital i USA brugte man årligt 8000 af personalets timer på at guide forvirrede patienter og pårørende rundt. Det svarer til 4-5 fuldtidsstillinger. Dårlig navigation kostede altså hospitalet flere tusind timer og penge hvert år.

En lignende historie kan Middelfart Sygehus fortælle. Undersøgelser viste, at 40 procent af alle besøgende spurgte om vej. Denne store forvirring skyldes et manglende overblik, tvetydighed og fravær af pejlemærker, som patienterne og de besøgende kunne navigere efter.

Personalet brugte altså dyrebare tid, der kunne være brugt på deres kerneydelser, på at guide besøgende rundt pga. af dårlig navigation og manglende orientering.

Tallene fra de to cases, kan selvfølgelig ikke overføres direkte til din situation, men det giver er klart billede af, at en tydelig og forståelig navigation, kan frigive vigtige ressourcer, såsom tid og penge, der i stedet kan bruges på jeres kerneydelser.

God navigation kan dermed godt betale sig.

Læs også, hvorfor et smilende personale kan være dårlig for din navigation

 

Giv dig selv en uddannelse i nudging

Læs her om vores kommende nudginguddannelser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Eksempler på nudging

Nudging uddannelse – få et ja fra chefen

Sådan får du et ja til at komme på en nudging uddannelse. Kom aldrig alene. Tag en kollega med. Her får du en forklaring på, hvordan du får et nudging projekt i din organisation. Det hele kan starte med en nudging uddannelse.

Læs her om din kommende nudging uddannelse eller begynd med et nudgingforedrag som appetitvækker i din virksomhed.

Nudging uddannelse giver dig helt nye løsninger

En nudging uddannelse giver dig nye metoder til at ændre menneskers adfærd uden brug af straf, overvågning, kontrol, viden og overvågning. Brave underviser med praktiske cases, metoder, teoretisk viden og hjælper dig igang med at komme i gang med at bruge nudging. Tilmeld dig en af vores udddannelser her

Indhold på vores uddannelser:

– Introduktion til nudging og adfærdsdesign.
– Hvad er forskellen på nudging og adfærdsdesign?
– Hvor adskiller tilgangene sig fra traditionel kommunikation.
– Nudging på 15 min – en konkret case.
– Introduktion til psykologien bag menneskelig adfærd.
– Indsigt i det uperfekte menneske. – Præsentation af forskellige bias (fejlslutninger).
– Lær at flytte mennesker (frivilligt) – præsentation af konkrete virkemidler og værktøjer.
– Praktiske øvelser, der tager udgangspunkt i din nye viden.
– Diskussion
– Masser af praktiske eksempler.

Her er en smagsprøve:
* Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen
* En god sælger – byder altid på mad
* De fleste leverer dårlig service – uden at vide det
* Når nudging er frækt

Gå ikke glip af chancen for at skabe succesfulde adfærdsforandringer på din arbejdsplads. Tilmeld dig vores nudging uddannelse nu!

Skrevet af
Ashley Brereton

Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

Se vores forskellige nudging uddannelser

Nudging i produktion og industrivirksomheder

De hårde bananer i produktionen skal nudges

De store drenge i klassen har brug for nudging. Det er bevist, at de ældre er mindre modtagelige for påbud, restriktioner og straf. Dette afspejles især i produktionsmiljøer. Nudging er nøglen til færre ulykker i produktionsvirksomheder.

Workhop og uddannelse om arbejdsmiljø 

I produktionsvirksomheder er de gamle medarbejdere mere immune over for nye tiltag omkring sikkerhed på arbejdspladsen. De er jo netop det levende bevis på, at man kan arbejde 40 år på arbejdspladsen, uden at der sker noget. ”Se blot på mig”.

40.000 arbejdsulykker i Danmark

Men den dag at medarbejderen er uopmærksom eller der sker en ændring i produktionsmiljøet, da risikerer han/hun en ulykke – så bliver de til en blød banan, med såret stolthed og det der desværre er værre.

Nudging i produktionsvirksomhed med stykgods giver sikkerhed

Nudging i produktion giver sikkerhed

Nudging i produktion og industrivirksomheder handler om at få mennesker til at bevæge sig sikkert på arbejdspladsen. En typisk produktionsvirksomhed der arbejder med batchproduktion eller stykgods har mange skiftende rutiner.

Hvad er nudging?

Det betyder at produktionsområdet ændrer sig dynamisk. Det rutineret personale kan måske bevæge sig sikkert omkring. Men pludseligt støder de på det uforudsigelige eller de som de fleste, har et smalt fokus på en ting af gange. De har ganske enkelt ikke mentalkapacitet til at se det store overblik.

Han var klar over, at han skulle passe på de mange slanger der lå på gulvet. Der lå meget synlige røde slanger over hele fabriksgulvet. Forsigtig åbner han døren. Løfter foden over de første slanger. Men slå hovedet noget så eftertænksomt på undersiden af batchtanken, som stikker lidt ud fra loftet.

Medarbejderen er særlig agtpågivende. Han tænkte i sin egen sikkerhed. Men dette eksempel fra en producent viser blot, hvor lidt der skal til for, at vi mennesker kommer ud for en ulykke.

Nudging i produktion giver mere sikkerhed

Inden for nudging og adfærdsdesign forstår vi, at vi mennesker har begrænset opmærksomhedsressourcer. Vi kan ikke tænke hele tiden og vi er i virkeligheden ikke særlige gode til at multitaske. Vi har et snævert fokusområde og det kræver energi at tænke og være opmærksomme hele tiden.

Deltag i en workshop om nudging og lær hvordan du får færre ulykker i produktionen

En fysiologisk forklaring på vores manglende evne til at tænke hele tiden er, at vores generation af mennesker har en over 200.000 år gamle hjerne. Den alene optager 20% af alt den energi du spiser i løbet af dagen.

Massere af sociologiske forsøg har vist, at vi kun kan tænke på få ting af gangen. Derfor glemmer vi nøglerne eller må springe af toget for at “klippe” billetten.  I produktionen glemmer vi sikkerhedsbrillerne eller glemmer at advare om at gulvet er vådt. Så har vi ulykken.

Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen med nudging

Grundlæggende kan du uddanne personalet til at gøre det rigtige. Du kan også reaktivt beskrive farlige områder eller dårlig adfærd. Du kan diskutere det i grupper. Procedurer og forsigtighed kan skrive på internettet og du kan sætte plakater op. Men du kan ikke dressere mennesker til at huske alle budskaberne. Du kan heller ikke forhindre dem I at fejle. Det er derfor du skal begynde at interessere dig for nudging og adfærdsdesign i forbindelse med industri og produktion.

Et sikkert arbejdsmiljø

I praksis har Ashley arbejdet med forebyggende vedligehold i bla. Arla Foods og flere fabrikker hos Rockwool. Desuden har han erfaring fra byggepladser og batchproduktion, samt logistik.

Skrevet af
Ashley Brereton

Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

 

Foredrag om mennesker og begrebet nudging & adfærdsdesign

Foredrag om nudging og adfærdsdesign. Book Brave til dit personaleforedrag om nudging og få et dybt kik ned i hjernen på mennesket. Når du er kommet godt ned i hjernebarken, opdager du en befrielse. Du er lidt mærkelig, det ved du godt. Men heldigvis opdager du også at dine kollegaer er lidt tosset på den gode måde og alle dem ude på gaden ikke er rigtig kloge. Det er sandt.

Et foredrag om mennesker: Vi er alle samme tosset.

Hvis jeg ikke allerede nu har mistet dig og du har kastet med hovedet og tænkt – det er ikke sandt. Så vil jeg invitere dig med på et lille videnskabelig adfærdsforsøg. Så kan du se om: ”Vi er alle sammen tosset”.

Se de 3 forskellige foredrag du kan få i din organisation

Dette sociale eksperiment udført af Solomon Asch allerede tilbage i 1950 viser, hvor lidt vi stoler på os selv som mennesker og hvordan vi følger alle de andre. Her er en moderne udgave i farver, da jeg regner med at den unge generation af læsere ikke er vandt med sort-hvid tv.

Indholdet af denne film er fantastisk. Prøv at udføre det samme eksperiment i S-toget. Stil dig ved den dør der ikke vender mod perronen. Langsomt vil du se at alle de ”nye” passagerer vender samme vej som dig. Dette gælder naturligvis ikke hverdagspendlerne. Nogle af dem er endda så flinke og fortæller, at togdøren åbner på den anden side.

Se hvornår du kan komme på vores spændende uddannelse i nudging og adfærdsdesign

Lige som på filmen, så virker det ikke hver gang, men næsten. Jeg tager S-toget imellem Vesterport station og Hovedbanegården. Se om du kan reproducere forsøget på denne strækning.

Foredrag der kommer tæt på virkeligheden

Ja, nu har du haft lidt sjovt. Men hvad skal du bruge den nye viden til? Dette er et bevis på ”follow the herd” tanken. At vi mennesker opfører os som får. Vi elsker at gøre det de andre gør. Selv når vi bliver i tvivl og begynder at tvivle på vores egen selvopfattelse. Det kan tydeligt ses af filmen.

Tror du stadig ikke rigtigt på dette forsøg. Så tænk på din sidste ferierejse. Hvilken restaurant tog du, den med mange mennesker eller den, som var tom?

Foredragsholder Ashley Brereton

Hos Brave anvender vi viden om menneskepsykologi til f.eks. at hjælpe med navigation på skoler, rådhuse og borgercentre og biblioteker.

Det er forklaringen på, at der nogle steder er fodspor hen til en skraldespand. Det er også forklaringen på, hvordan du vha. f.eks. en ganske simpel planteafskærmning kan samle mennesker et helt bestemt sted og dermed tiltrække flere mennesker.

Follow the herd eller social konformitet, som det også hedder, er et kraftfuldt værktøj. Har du en restaurant uden kunder, så kald på dine venner og fyld restauranten. Så kommer kunderne. Prøv at købe annoncer og se om du kan få den samme effekt?

Når jeg holde foredrag om nudging og adfærdsdesign til personalemøder, er målet at få teori ned på et praktisk plan. Jeg peger på problemer i hverdagen. Så får tilhørerne bedre mulighed for at forestille sig hvordan nudging og adfærdsdesign vil virke for dem.

Ashley Brereton

Et foredrag om den virkelige, virkelige verden

Jeg har en ven som ville imponere nogle forretningsforbindelser fra Israel. Men på kontoret i Danmark var der næsten intet personale. Derfor indkaldte han 12 studerende der sad og læste lektier. De sad der, hvor der før var tomme arbejdsborde. Kunden var imponeret over størrelsen af virksomheden (Håber ikke min ven læser dette – det er fortalt i alt fortrolighed).
Nu er det ikke kun min ven som kender dette sociale instrument. Måske har du hørt om begrebet Tordenskiolds soldater. Tilbage i historien skulle Tordenskiold (Dansk søhelt) advare den svenske konge om at angribe København.

Derfor lod han sine soldater marchere på kryds og tværs af byen Marstrand i 1719, således at en svensk officer fik indtryk af at Tordenskiolds styrker var langt større, end de faktisk var. Den gamle historie kan virke fjollet, set med dagens øjne. Men det samme taktik Nord Korea anvender. De har en stående hær på 1,1 millioner soldater. De står og venter på krigen.

Det er samme psykologiske effekt vi anvender hos Brave, når vi en gang imellem skriver (sandheden) at vi har afholdt over 500 foredrag i nudging og adfærdsdesign. – Du skulle prøve et foredrag om nudging og adfærdsdesign. Det er interessant, fagligt og lidt sjovt.

Tænk hvis jeg skriver til dig og siger. Jeg har aldrig holdt et foredrag. Vil du gerne have et foredrag om nudging og adfærdsdesign? – Det ville give samme effekt som den tomme restaurant. I stedet vil jeg fortælle om alle de mennesker, der allerede har deltaget i foredraget. – Det giver stor effekt.

Skrevet af
Ashley Brereton

Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

Nudging uddannelse giver nyt redskab for ledelsen

Brug videotesten og skab resultater

Kan den styrkede pædagogiske læreplan, nudges igennem hos personalet? 

Medarbejderne er trætte af reformer og har for lidt tid.
Igennem 2 dage fik vi lejlighed for at diskutere, hvordan du kan påvirke mennesker. Hvordan du kan give dem et skub i den rigtige retning?

Grundstenen er at designe den nye hverdag. Dette står i stærk kontrast til at tale meget.

Sådan virker en workshop i nudging

Lederne for dagplejen blev udfordret og det samme gjorde vi her i Brave.

Livet i en dagplejeinstitution er ikke let. Derfor er det måske tid til at tænke i andre implementeringsstrategier, når der kommer nye reformer? En af metoderne kaldes Videotesten.

Hvad er videotesten?

Videotesten beviser, at din strategi virker

Citater fra vores nudging kursus

Det der overraskede mig ved tanken bag nudging og adfærdsdesign er, at du skal arbejde meget mere med observation af personalet, end at tale med dem.

Nu vil jeg gå hjem og tænke i at designe hverdagen. Hvordan kan jeg gøre det nemt for mine medarbejdere at gøre det rigtige – det er en anden måde at tænke på.

Jeg har dygtige medarbejdere. De kan tænke selv. Men nu forstår jeg bedre, at det de har de ikke overskud til, i en presset hverdag. Designtankegangen giver nye måder på at løse problemer på.

Definition af nudging

Hvad kan nudging og adfærdsdesign bruges til?

  • Danske sygehuse anvender det, således at patienterne kommer hurtigere til lægen
  • Skat anvender det, når de skal have unge til at interessere sig for Skat.
  • Mærsk anvender det for at mindske arbejdsulykker.
  • Folkeskolen anvender det til at skabe bedre trivsel. Se hvordan vi har gjort det på skoler på Frederiksberg
  • DSB anvender det til at forhindre kunderne i at gå for tæt på sporet.
  • Københavns Lufthavn bruger det til at reducere flyforsinkelse.

Nudging foredrag hos dig

Vil du og din kollegaer blive klogere på mennesker og hvordan du forandrer deres adfærd?  Vi giver dig viden, værktøjer og øver dig i processen, så du/I kan arbejde med nudging, adfærd og forandringsledelse i praksis. Book et nudging foredrag hos dig.

Kontakt Brave

Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

Videotesten beviser, at din strategi virker

Kan du holde på en hemmelighed – videotesten?

De fleste mennesker hader forandringer. Derfor skal du tænke dig godt om, inden du fortæller om en ny strategi. Måske er det bedst helt at undgå ordet ny. Ordet skaber ofte frygt, med mindre du og dine kollegaer sidder på en båd, der synker, så er det naturligvis godt at fortælle, at du har opfundet en ny prop til at stoppe hullet.

Hvad er nudging

Vis det, tegn det og film din vision med videotesten
Du kan tale et projekt ihjel. Du kan som alternativ tegne det eller visualisere det. Så har du større chance for, at flere forstår din vision. Dette er på samme måde som en kaptajn, der peger i horisonten, retter kursen og viser, hvordan du sætter sejl.

Definition af nudging

Skal du lave en revolution?

Revolutioner har sikkert sin berettigelse, men de har ofte for mange uskyldige ofre. En anden metode er evolution. I Frederiksberg Kommune har vi fået lærer, pædagoger, vedligeholdspersonale og rengøring til at forstå, hvor vigtigt det er at designe løsninger, der virker.

Vi har skabt en evolution for en bedre folkeskole. Det vil sige, i stedet for at søsætte en kæmpe vision, har vi vist vejen. Vi har lavet små visuelle forsøg. Det er meget nemmere at få mennesker i forandring, hvis du kan vise dem vejen.

Læs her hvad Frederiksberg Kommune selv skriver om implementering af ny strategi i folkeskolen

Livet forstås baglæns, men leves forlæns

Den danske filosof Søren Kirkegaard forstod det menneskelige dilemma. Det er svært at spå om fremtiden. Ja selv at spå om morgendagen.

Nu kan du med rette stille spørgsmålene:

Hvordan får jeg mennesker til at ”sejle” i samme retning? Hvordan får jeg dem på en fælles kurs? Hvordan får jeg dem til at se et fælles billede af fremtiden?

Forandringer skal visualiseres

Jeg vil med al ydmyghed komme med et bud. Du kan lave et afgrænset pilotprojekt, en model, et mock-up eller en simulation. På den måde, er der en større chance for, at alle kan se din fremtid. I den forbindelse bliver det gamle slogan ”Show it, Don’t tell it” mere aktuelt end nogensinde før.

Uddannelse i nudging

Kan du se din fremtid?

Det grundlæggende problem er, at vi alle har svært ved at se vores egen virkelighed. Vi fordrejer vurderingen af os selv og vores nærmiljø. Vi tror grundlæggende ikke på, at der vil ske frygtelige problemer for os. Vores risikovurdering af fremtiden er ofte elendig og den måde vi hyppigt vurderer den på, er ved at kigge på nutiden. Forklaringen er at vores hverdag, imodsætningen til fremtiden, er veldefineret og rimelig forudsigelig, hvilket gør vurderingsarbejdet meget nemmere.

Kalkuneffekten Nassim Taleb. Forklaring på menneskers begrænset forståelse af fremtiden. Videotesten. Brave

Nu er du en kalkun

Den berømte filosof Nassim Taleb beskriver dette vurderingsproblem. Problemet er også kaldt Kalkunproblemet. Taleb fortæller, hvordan vi mennesker har svært ved at forstå den fremtidige risiko i livet. Han laver en anologi, som de fleste kan relatere til. Han sammenligner et menneskes liv med et liv af en kalkun.

Sådan vinder du et argument

Med fare for at fornærme dig. Skal du forestille dig, at du er en glad kalkun i bur. Hver dag kommer der velmenende mennesker og fodre dig. Hver dag bliver du mæt og hver dag bliver du lidt tykkere. Ganske veltilfreds kan du med rette tænke, at reglen i livet er som følger: At mennesker har din bedste interesse og at i morgen vil du atter blive mæt. Du har så evigt ret.  Enhver lykkelig kalkun har denne leveregel indtil dagen før Thanksgiving, hvor det velmenende menneske svinger øksen og gør den tykke fugl parat til middag.  I ånden kan du måske lige nå at tænke: “Hvad skete der lige der – for mig?”

Det Nassim Taleb forsøger at visualisere med sit berømte kalkuneksempel er, at vi mennesker har så uendeligt svært ved at forstå sammenhænge, tilfældigheder og andre komplicerede og abstrakte emner, som ændrer den fremtid, som vi tror, vi forstår.

Her Talebs berømte graf – Et liv som kalkun

Kalkuneffekten fra Nassim Taleb. Omhandler implementering af ny strategi i organisationer med nudigng og adfærdsdesign. Brave.

 

Videotesten redder din vision

Fra dit korte liv som kalkun, inviterer jeg dig tilbage til hverdagen. Talebs filosofiske tilgang til menneskeforståelse, kan i en let form oversættes til, at vi knap kan forstå vores egen hverdag. Så kommer det uundgåelige spørgsmål: Når vi ikke kan forstå vores nutid, hvordan kan vi så håbe på at forstå fremtiden?

Vinder af hygiejneprisen med nudging

Hertil bliver du tilbudt et moderne hjælpemiddel. Det er i folkemunde kaldt videotesten. Det går ganske enkelt ud på at filme fremtiden. Igennem en film kan du vise, hvor vi er nu og hvor vi alle skal hen. Igennem en video bliver den nye adfærd tydelig. Når alle kan se, hvad der skal ske, sætter det hurtigt prop i de mange myter og spin om en farlig fremtid. Det gør ikke nødvendigvis alle lykkelige. Men fremtiden bliver mere konkret og nemmere at vurdere.

Dårlig service er din egen skyld

Det er bedst, hvis du kan være stille

Forudsætning for videotesten er, at du kan holde mund. Vent med at sige noget. Vent med at skabe frygt og misforståelser i din organisation. En ny vision er svær at oversætte til både IT afdelingen, kundeservice og receptionisten. Derfor skal du heller ikke invitere alle til at høre om din vision. Det kan bedst betale sig at være stille og lave et lille forsøg. Når du kan illustrere dit forsøg (hvis du kan filme forsøget), så har du en god chance for, at andre kan se den fremtid, du vil fremstille og ønsker. Nu kan alle se fremtiden og det sætter et større låg på myter og spekulationer. Med andre ord, så har du bedre mulighed for at sætte kursen for din organisation. Nu har du lavet et fælles sprog om en fælles fremtid, med mindre frygt og usikkerhed.

Skoletoiletter og adfærdsdeisgn. Udviklet af Brave

Er det nemt? Selvfølgeligt ikke. Når du har fået en god ide og vil afprøve den, så kilder det i fingeren for at fortælle om den nye kurs. Nu kommer den svære øvelse. Du skal være stille. Vent til du har et velfungerende demonstrationsprojekt. Når dit projekt fungerer og du har justeret/udslettet de værste børnesygdomme, kan du udføre videotesten.

En god sælger byder på kage

Ny adfærd er en ledelsesopgave på Frederiksberg

I Frederiksberg Kommune er vi i fuld gang med at filme ny adfærd. Den strækker sig langt længere end nogle tilfældige elever og skoletoiletter. Dette er blot overfladen. Strategien borer sig dybt ned i ledelseslaget og langt op i den kommunale administration. Først filmer vi den nuværende adfærd. Dernæst filmer vi den fremtidige adfærd. Den nye fremtid. Nu har alle fælles referencer til de udfordringer vi møder og kan se, hvordan vi skal imødekomme fremtiden.

Når vi designer ny adfærd hos lærer, pædagoger og elever, sker det ikke på et stort tegnebræt med en efterfølgende massiv udrulning. Det gøres langsomt. Vi laver et lille forsøg. Vi tilpasser vores forsøg til de mennesker og omgivelser vi arbejder med. På den måde kan vi lettere får accept for vores adfærdsforandringer.

Nudging og kommunikation flytter mennesker i den rigtige retning

Når forsøget er godt i gang, så filmer vi pilotprojektet. Videotesten er en simpel film, der viser før og efter situationen. En film der gør det helt klart, hvad vi forventer af fremtiden. Nu kan alle bedre forholde sig til fremtiden. Med andre ord: Vi skaber først en adfærd. Bagefter kan vi tale om holdninger og følelser. Denne tilgang skaber bedre resultater og et positivt træk i organisationen. På Frederiksberg har den efterfølgende reaktion eksempelvis været at: “Vi vil også gerne have det, de andre har fået. Vi kan se at det virker”. Nu bliver den nye strategi mere et ønske end et uforståeligt hadeobjekt. Videotesten er rigtig god, hvis du har mange forskellige interessenter.

For at opsummere, så er det vigtigt at gøre forandringer tydelige. Ikke blot i følelser og holdninger. Du skal helt konkret skabe en ny verden, en ny adfærd, hvis du vil have vedvarende forandringer, som kan ses og mærkes.

Læs hvordan du kan lære nudging og adfærdsdesign

Eksperiment på 4 skoler

Nudging og navigation. Her fører vi eleverne ned til kælderen. Her kom der aldrig elever. En ny fortælling og branding af toiletterne har vendt billedet 100% Fra at være en grotte er skoletoiletterne nu et mødested. Brave

På fire skole på Frederiksberg har vi skabt store monumenter eller det vi kalder altre. Det er tydelige markeringer af, at lige her, sker der en stor forskel. Du kan mærke ændringerne. Vi har ændret lyd, lys, uniformer og farver. Vi har sat et klart signal. Nu kan du filme den nye adfærd blandt voksne og børn. Nu er vi på vej mod et nyt mål i folkeskolen. Du kan se det på video og i virkeligheden.

Se mere om design af folkeskolen og skoletoiletter

Jeg håber du synes denne artikel er læseværdig og interessant. Arbejder du med mennesker og ønsker at skabe en ny adfærd, så vil jeg rigtig gerne høre om dine projekter og udfordringer. Min erfaring er, at et af de sværeste spørgsmål er: Hvordan fastholder vi den nye adfærd?

Har du et godt bud på dette? 

Med venlig hilsen
Ashley Brereton
Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

Skoletoiletter og trivsel i folkeskolen med nudging

Skoletoiletter og trivsel i folkeskolen

Frederiksberg skole fortæller om 4 skoler der har fået Toilet Heaven. Toilet Heaven er et koncept som skaber trivsel på skoletoiletterne i folkeskolen. Trivsel der glæder elever, lærer, pædagoger og ikke mindst forældre.  Visionen for direktør Ashley Brereton er at skabe noget, der vækker ægte glæde ude i samfundet. Det kan være udfordrende, men han motiveres af at designe løsninger, der skaber en bedre verden.

Læs om videotesten – så virker dit toiletprojekt

Her kan du læse hvad Frederiksberg Kommune skriver om Brave og om vores måde at løse problemet med skoletoiletter.

Fire skoler på Frederiksberg har gjort op med de ulækre forhold på toiletterne og skabt et ”ToiletHeaven”, hvor børn og voksne i fællesskab holder toiletterne rene og pæne. Citat: Frederiksberg Kommune

Sådan får du 3000 elever til at gære rent

 

En ny toiletkultur giver trivsel i folkeskolens toiletter

Brave udbyder bl.a. konsulenthjælp til folkeskoler. Her kaster Ashley Brereton og hans team nyt lys over alle aspekter af at drive et offentligt toilet og vejleder i at skabe en god toiletkultur. Dette arbejde har medvirket til, at Brave i 2017 vandt Hygiejneprisen for udviklingen af Danmarks bedste skoletoiletter. Ashley Brereton er ikke i tvivl om, hvorfor Brave blev udvalgt som vinder af prisen.

Sådan skaber du en ny toiletkultur
Definition af nudging

Ashley Brereton
Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

Du kan designe trivsel i folkeskolen og på skoletoiletterne

Du kan tale og du kan føle, når du har et problem. Du kan også skælde ud eller skrive en sur besked på intranettet. Men du kan også forsøge at gøre noget ved problemet. Prøv at elsk dem du er irriteret på og hjælp dem med en løsning.

Lykke Mejdal Jensen, lærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium skriver om skoletoiletter og hvordan hun i samarbejde med eleverne har får større trivsel. Ved et tilfælde fandt jeg denne artikel og blev ganske glad.

Lækre skoletoiletter – lad brugerne drive innovationen

Det er i hvert fald, hvad eleverne i 5.klasse på Bagsværd Kostskole og Gymnasium har oplevet efter bare et halvt år med faget Innovation på skemaet
Klamt, ulækkert og stinkende er ofte ord, der er forbundet med skoletoiletter. Det er ikke bare ubehageligt, men det kan i sidste ende gå ud over elevernes skolegang. Mange undersøgelser påviser en uheldig sammenhæng mellem dårlige toiletforhold og børns mistrivsel pga. inkontinens eller forstoppelse. ”Desværre finder man det ikke kun på gamle og nedslidte skoler – de dårlige toiletforhold havde også ramt vores kære skole i Bagsværd”, siger Maria Kruse, som er lærer i innovation på Bagsværd Kostskole og Gymnasium. ”Men i stedet for at lide, har vores to 5. klasser taget sagen i egen hånd. I løbet af dette skoleår har 5.a og b arbejdet med et innovativt forløb under overskriften: ”Rene, brugbare toiletter for alle”, afslutter Maria Kruse

Læs også hvordan skoletoiletter bliver løst på Frederiksberg

Innovationsforløbet startede med, at eleverne sikrede sig, at de havde et fælles udgangspunkt. De undersøgte, hvilken holdning skolens øvrige elever havde til toiletterne på skolen. Desværre var der bred enighed om, at toiletforholdene var i en ringe tilstand. Dette til trods for, at skolen havde sat ind med ekstra rengøring i løbet af dagen. Til gengæld var der ikke enighed om, hvilket problem der var værst.

DR viser et projekt som er udviklet af Brave

Dette gav anledning til næste fase. Problemgenkendelse og en prioritering af problemerne. Her opdagede klasserne, at lyde og lys har større betydning, end de først antog. Begge elementer kan øge eller mindske trygheden. Det er aldrig rart, når der fx er lydt eller for mørkt på et toilet. Allerede her blev gode løsninger fundet og noteret. Andre af de identificerede problemer skyldtes elevers uhensigtsmæssige adfærd.

For at finde løsninger herpå fik eleverne hjælp af adfærdsdesigner Ashley Brereton fra firmaet Brave, som introducerede dem for begrebet nudging. I nudging arbejder man på at give ”et kærligt puf i den rigtige retning” uden løftede pegefingre. I dette eksempel kunne det være at opsætte større skraldespande, så man undgår papir på gulvet, at flytte spejlene ud i gangen i stedet for at have dem inde på toiletterne, så der ikke opstår kø til toiletterne, bare fordi der skal sættes hår osv.

Med den viden de havde samlet her, blev eleverne bedt om at lave en skitse til verdens værste toilet. Der kom mange ”dårlige” ideer til, hvordan toiletter kan indrettes. For eksempel at sæbedispenseren er placeret meget langt væk fra håndvasken eller, at toiletpapiret er placeret tre skridt fra toilettet.
Nu vidste eleverne, hvad de skulle undgå. De fandt tommestokken frem og målte toiletterne op, så modellerne kunne laves i de rette målestoksforhold. Elevgrupperne gik derefter i gang med at bygge små modeller og indrette toiletterne med de elementer, de havde lært. Herefter forberedte eleverne 1 minuts oplæg, som forklarede, hvilke overvejelser de havde gjort, og hvilke løsninger de havde fundet på de forskellige problemer. Inden de var helt klar til at fremlægge projektet for skolens ledelse, gav eleverne hinanden feedback både i forhold til de valgte løsninger, men også i forhold til deres måde at fremlægge på.

Vinder af Hygiejneprisen i folkeskolen

Det var en begejstret ledelse, eleverne mødte. Det var helt tydeligt, at elevernes ideer var yderst velovervejede, gennemtænkte, brugervenlige og realistiske. Næste trin lå udenfor elevernes rækkevidde, da budget og ønsker skulle fremlægges og vurderes af bestyrelsen.

Nudging i folkeskolen

Inden 5. klasserne gik på sommerferie, modtog de den særdeles gode besked fra rektor: Deres ønske om nye toiletter vil i løbet af sommerferien blive en realitet – og det bliver ud fra deres ideoplæg og deres modeller!

Det har været et meget udbytterigt forløb, hvor eleverne har fået mange gode arbejdsprocesser ind under huden. De har ved hjælp af yderst brugbare metoder indenfor innovation oplevet, hvordan selv store problemer, som har stået på i rigtig mange år og som har været uløselige for selv de voksne omkring dem, kan løses og blive håndterbare og overskuelige

På skolen glæder man sig over, at eleverne ved skolestarten i august kunne tage toiletterne i brug og over, at deres store innovative forløb ”Rene, brugbare toiletter for alle” blev en succes.

Skrevet af Lykke Mejdal Jensen, lærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Du kan downloade artiklen her: Lykke og skoletoiletter


#nudging
#skoletoiletter

 

Nul arbejdsulykker, kan det lade sig gøre med nudging?

Forståelse af mennesker kan skabe færre arbejdsulykker med nudging og adfærdsdesign

Vil du også gerne være bedre til at skabe færre arbejdsulykker? Hos Procurator a/s afholder Ashley foredrag om, hvordan man nudger til nul ulykker. Det er en spændende temadag. Der kommer massere af repræsentanter fra byggeriet, kontor og trafik. Du er også velkommen til at høre om nul ulykker.

Her kan du også møde Pete Kines, seniorforsker og Cand.psych., ph.d. ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og René Kofod fra RESC – Redning i naturtro omgivelser.

Undervisning i nudging og adfærdsdesign

Du kan ikke tale arbejdsulykker væk

Grundlæggende kan du ikke tale dig ud af problemer på arbejdspladsen. Du kan ikke nøjes med at lave en uddannelselsesplan og derefter uddanne medarbejderne i mindre arbejdsulykker. Arbejdsulykker kan ikke tales væk. De kommer – altid.

Nudging i produktion og industrivirksomheder

Når kommunikation og uddannelse ikke er nok, hvad gør du så. Du kan naturligvis opsætte flere skilte. Du skriver “pas på” eller “arbejdsmiljøet er dit ansvar”. Gentagelse af et budskab mange gange øger opmærksomheden. Det er en programmering af hjernen og kan naturligvis mindske arbejdsulykker. Men er det nok?

Det er tidskrævende at gentage det samme budskab. Der er også en risiko for at medarbejderne begynder at blive overeksponeret for budskabet. Når man bliver overeksponeret for et budskab, så er der risiko for at det ikke bliver set mere. Hvis budskabet om færre arbejdsulykker ikke bliver læst.

Det bliver ignoreret, så fremmer det ikke dit mål. Det værste der kan ske med overeksponering er at et fortærsket budskab bliver konverteret til trods. Når et budskab bliver til en provokation, begynder mennesker bevist at trodse budskabet og arbejder imod budskabet. Selv når det er til deres eget bedste.

Læs også Sådan vinder du argumenter

Adfærdsdesign og nudging kan bygge et bedre arbejdsmiljø

En anden tilgang til et bedre arbejdsmiljø er at bygge et bedre arbejdsmiljø. Det kræver en forståelse af den psykologi der blandt medarbejderne på arbejdspladsen. Det er vigtigt at forstå, grundlæggende hvordan vi som mennesker tænker. Vi skal helt tilbage til psykologien.

En af de grundlæggende byggesten i denne viden er at vi som mennesker ikke kan tænke og handle rationelt hele tiden. Vi er simpelthen begrænset i vores evne til at tænke og processe information. Det meste af tiden kører vi på automatpilot. Vores bevidsthed er begrænset og det er en af de grundlæggende forståelser for at forhindre arbejdsulykker.

Hvad er nudging, definition af nudging

Stor forskel på nudging og adfærdsdesign, når vi taler arbejdsulykker

Når du arbejder med nudging og adfærdsdesign forsøger du at hindre ulykker, der hvor de sker. Frem for at arbejde med kommunikation, så forsøger vi at fremme en bedre adfærd, ved at bygge farerne væk, der hvor det sker. Der er der stor forskel på om du anvender nudging eller adfærdsdesign for at fremme den ønsket adfærd bladt de mennesker der er på byggepladsen eller på fabrikken. Nudging handler om at give mennesker et frit valg. De kan følge en anbefaling eller de kan lade værd. Adfærdsdesign kan være ganske svagt, som et nudge eller kan være meget stærkt og forhindrer mennesker i at tage et valg. Det sidste begreb kan i den mest stramme form forklares med et slogan: “There is one way, and that’s the high way” – der er ingen valg. Ind imellem disse to ydrepunkter findes rigtig manger løsninger, der helt konkret og vedvarende kan skabe et sikkert arbejdsmiljø. Fortalere for nudging og adfærdsdesign bygger på begrebet, mindre snak, mere handling. Vi bygger løsninger på arbejdspladsen, således at det mindsker antallet af arbejdsulykker.

Læs mere om nul arbejdsulykker

I firmaet Brave arbejdes der med adfærdsdesign og nudging. Kunne du tænke dig et foredrag om nudging og adfærdsdesign, skal du være meget velkommen til at skrive til mig. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Skrevet af
Ashley Brereton
Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

Andre artikler:

Dårlig service er din egen skyld
10 år med nudging, hvad nu?
Nudging og mennesker