Den store julefest, hvor sekretæren skal op på fotokopimaskinen og der trykkes enter, er langt i graven med Mee Too bølgen i 2019. På gravstenen står der: Vi havde en fest og den var fjollet.
Nu tyder noget på, at vi skal tilbage til de små fester, hvor ordentlighed hersker og selvbeherskelse er nøglen til en god jul.
I følge Finans er det nye tider for firmafester – nu er der kun de saftige historier tilbage. Nu hedder det alkohol i moderate mængder og lederen tager tidligt hjem, lige som de ansatte.
Kedeligt? Ja, historien bliver ikke så saftig, som det er illustreret i serien Carmen Curlers. Tiden er en anden og det er firmafesterne også.
Julefesten skal være fotogen
Selvbeherskelse, foto og videoovervågning har bl.a. ændret vores liv. Sladderen er offentlig og kan kanaliseres ud på facebook. Selv når pris Christian holder 18 års fødselsdag, kommer der specifikt forbud mod telefoner og fotorapportage.
Nye tider, kræver nye fester, hvor nærhed og medmenneskelighed er nøglen til en god jul. Når du ikke kan overkompensere for et stresset arbejde med en abefest, så skal vi måske til at lære, at socialisere på en ny måde. En ny måde især for Djøf folket, som sidder hjemme, der alene bag skærmen, og hamre i tastaturet.
Julefest og firmafest
Nogle firmafester bliver til faglige fester, hvor der skal leveres stoffer til hjernen, i form af viden. Der skal leveres indhold i hverdagen og emnerne må gerne være stresshåndtering og en lykkelig jul. I dag skal personalet forføres mentalt og ikke fysisk. Det er slut med at køre hjem i en brandert og prale af præstationen dagen efter. Nu skal der i stedet tales om vores mentale tilstand, tryghed og kærlighed i hverdagslivet. Vi har brug for at være gode til at mestre livet på en torsdag og den komplekse familiejul den 24. december.
De mange julefester og familier
Nye tider kalder også på nye familieformer. Vi er ikke længere kun den ensomme eller den hårde kernefamilie. Familiemønstret har ændret sig og det påvirker julen. Nu skal du ikke til den eneste ene julefest. Du skal til mange julefester og kommercielle julearrangementer. Du skal til julefest med din ex. mand og du skal til julefest hos din mor, dog uden børnene. Tilgengæld skal du være med til mindst 2x børnejule på skolen. Du skal være med for dine børn og vores børn. Med andre ord. Der er ikke tale om én julefest, men mange, måske for mange. Derfor er der også nogle der i dag bevist vælger, at blive hjemme eller tage tidlig hjem fra julefesten.
Julen varer evigt
Julefesten er heldigvis ikke lagt i graven. Den lever og er bevaret i over 2.023 år. Således kan du konkludere. At en god fest vare evigt, men festens indhold og metode kan variere.
Så er J-dag lige overstået og jeg er på vej hjem efter en voldsom fest på bodegaen. Uden for værtshuset står flotte kvinder iført sommertøj på en kold november nat. I disse me-too tider, er det blandede signaler kvinderne sender til de frysende mænd på gaden.
Bryster er reklame
Kvinderne er levende reklamesøjler og samtidigt er der indirekte skrevet: Nok se, men ikke røre.
Måske skal de kolde mænd lære sangen: ”Højt fra træet grønne top: Ikke rør ved den rosin! Først skal træet vises, siden skal det spises”.
Især den sidste del af sangen giver håb, for de nu dybfrosten mænd, der laver kalkunbevægelser for at holde sig varme eller for at puste sig op: ”Se mig”
”Jeg er så træt af, at mænd kigger på mine bryster”
– en sætning du kan høre blandt de let påklædte kvinder, der kigger på mænd foran festhulen.
Juleforedrag og evolotionsbiologi
Ifølge Jes Søe Pedersen, som er evolutionsbiolog og lektor på Center for Social evolution på Biologisk Institut ved Københavns Universitet: Så er bryster reklamesøjler.
Ifølge Jes, så er der ingen andre dyr, hvor de kønsmodne hunner har bryster hele tiden – altså også, når de ikke har diende unger. Den lange forklaring kort: Menneskekvinder kommer ikke i brunst på samme måde som andre dyr. Mændende kan ikke lugte sig frem til at en kvinde har ægløsning.
Derfor er tesen, at kvinder skal have et synligt signal, at de er kønsmodne.
Som kedelig observatør af julefesten – ja, faktisk løb jeg bare forbi – vil jeg forholde mig nøgtern til sandheden og naturligvis stille mig skeptisk over for disse løse forskerteser..:
Men samtidigt må jeg også erkende, at jeg kan se de kolde øjen på de letpåklædte bryster i køen til bodegaen.
Når jeg løber igennem menneskemængden tænker jeg på sangen ”Keep your Hands To Yourself” og spekulerer på, om der finde en app, som kan fungere som et samtykkedokument, når rosinen endelig skal spises.
Det er svært at være menneske i en juletid og det er det jeg taler om, på mine juleforedrag.
Her skal vi forbi andre biologiske elementer, der kan drive hjerne til vanvid, og logikken kan du lige så godt krølle sammen med gavepapiret.
Til dem der nu vil kalde dette indlæg for sexsime eller andet eksotisk, så er her et bidrag fra den logisk tænkende verden:
Giftig juleunderholdning – mærkelig adfærd Du kender rød fluesvamp. Du ved den fine svamp med en rød pude og hvide pletter. Den er giftig. Alligevel sætter vi den på juledekorationer og det er en gammel skik.
Læs også om, hvordan du kan få juleunderholdning til personalet om adfærd og nudging. Et fagligt og lidt morsomt foredrag om mennesker om vores adfærd i juletiden.
Juleunderholdning 2023 med en giftig fluesvamp:
Det går muligvis tilbage til vikingerne, som spiste svampen og lod sig påvirke af de hallucinationer den giver. Det kan påvirke din adfærd lidt eller du kan ændre personlighed, hvis du spiser for meget. Virkningen er kendt overalt i verden fra asiatiske shamaner til det oprindelige folk i Sibirien. De spiste/spiser fluesvamp og bliver påvirket og dødeligt påvirket, afhængig af hvor store mængder de spiser.
Vi mennesker, har i forskellige situationer, behov for at flygte for os selv og den hverdag vi er i. Det forklarer måske vores adfærd op til jul og rød fluesvamp.
Det er mørkt og vi trænger til lys i mørket og måske flygte fra den barske hverdag af krig, sorg og kærlighed eller blot den mørke følelse af størrelsen på vores realkreditlån.
Så hvis far eller mor virker lidt mærkelige, så kan det være de har spist fluesvamp eller blot fået et glas for meget.
Ashley er adfærdsdesigner og rutineret foredragsholder med langt over 500 foredrag om mennesker og adfærd. Her kan du se et stort udvalg af referencer og her kan du se en række forskellige foredrag og organisationer.
Du skal høre om det mest interessante dyr på planeten, der holder jul. Velkommen til mennesket. Når du først får stillet skarpt på os selv og ser os igennem adfærdspsykologiske øjne – så bliver det rigtigt spændende og lidt morsomt.
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive. Så kan du høre om denne juleunderholding passer til dit publikum:
Juleunderholdning. Bestil dit Juleforedrag 2023 om mennesker og vores mærkelige adfærd – det skaber julelykke 🔔
Få juleunderholdning til dit julearrangementet i firmaet eller i din organisation. Få et mindeværdigt og tankevækkende juleforedrag som juleunderholdning. Få et juleforedrag om de største fristelser i livet.
Læs og book dit jule foredrag til personalet her.
Får en smagsprøve på juleunderholdning 2023:
Du skal høre om det mest interessante dyr på planeten, der holder jul. Velkommen til mennesket. Når du først får stillet skarpt på os selv og ser os igennem adfærdspsykologiske øjne – så bliver det rigtigt spændende og lidt morsomt.
Juleunderholdning af Ashley Brereton
Ashley er adfærdsdesigner og rutineret foredragsholder med langt over 500 foredrag om mennesker og adfærd. Her kan du se et stort udvalg af referencer og her kan du se en række forskellige foredrag og organisationer.
Juleunderholdning er et juleeventyr om mennesker
På juleforedraget skal tale om julelykke og de bedste gaver i hele verden. Men vi skal også tale om mad og slankekur. Det hele bliver leveret som et juleeventyr om adfærd, nudging og mennesker.
Med andre ord, så får du 2 i 1. Personalet skriger på kompetenceudvikling, men undervisningsbudgettet er lavt. Hvad kan du gøre?
Du kan lave en god handel og få lidt juleunderholdning med indbygget faglighed. – Det er smart”Continue Reading…
Adfærdskommunikation – få det til at ske hos mennesker
Adfærdskommunikation og nudging kommunikation har fokus på at anvise en handling til målgruppen. Det kan f.eks. være en direkte anvisning som et trafikskilt, hvor der står ensrettet eller det kan være mere indirekte, som når der opsættes røde hjerte ved vejene, hvor der står: “Tag dig god tid” Dette er selvfølgelig trafikeksempler, men der er mange flere måder at tænke i handling på:
– At bruge visuelle påmindelser eller symboler for at styrke budskabet.
– At bruge positive og letforståelige budskaber for at øge adfærdsændringer.
– At udnytte sociale normer og peer pressure for at påvirke adfærd.
– At anvende call to action på din web eller at forstå, at kunderne skal have en tilskyndelse til at læse mere
– At bruge storytelling og emotionel appel til at skabe engagement og tilslutning.
Overskriften har to begreber der dækker to forskellige kommunikationsformer. De to kommunikationsformer har forskellig formål med deres kommunikation. Adfærdskommunikation kan være sælgende og mere pågående. Nudging kommunikation er mere indirekte og samfundsorienteret. Begge former forsøger at skabe handling hos det enkelte menneske.
Nedenfor ser du tre forskellige former. Den første er forretningsorienteret, den næste er både et nudge og forretningsorienteret og den sidste er ren nudging kommunikation. Ved den sidste kommunikationsform, skal der lige være en forsigtig løftet pegefinger, den sidste case nærmer sig kunst og er taget med fordi, den er fantastisk i den måde den taler til mennesker på og griber dybt ned i hjernebakken på mennesker.
Det at gribe dybt ned i hukommelsen på mennesker, det er i virkeligheden det, der er god kommunikation og som skaber handling.
Adfærdskommunikation til de forretningsorienterede
Når du arbejder med adfærdskommunikation er din formål at skabe kommunikation som resulterer i en helt bestemt handling. Et af de kendte eksempler er fra Coca-Cola. Kampagnen hed ganske enkelt “Drik Coca-Cola” eller “Del en Coca-Cola” og endelig den berømte kampagne, hvor der er personlige navne på Coca-cola flaskerne. Det er adfærdskommunikation med stor effekt.
Nudging kommunikation og adfærdskommunikation
Her er endnu et eksempel fra en ejendomsmægler. Ejendomsmæglerens intentionen er naturligvis at sælge en ejendom, men det er meget lidt pression i den retning. Kommunikationen siger indirekte, at hvis man flytter til byen, så skal man ikke køre så langt på arbejde. Det er godt for miljøet og sikkert også for individet som får mere tid og økonomi. Derfor kan du godt sige at ejendomsmægleren arbejder med nudging kommunikation. Der er tale om indirekte salg og det kan være en rigtig god ide, hvis målgruppen ikke er købsmoden lige nu. En metode der også virker på sociale medier og andre salgskanaler.
Nudging kommunikation er ofte indirekte tale til et publikum der forstår betydningen af budskabet. Her er et vidunderligt eksempel og som sætter niveauet ganske højt for, hvordan kommunikation og kunst kan ramme den trætte målgruppe, der ikke gider høre mere om et ret miljø. Så, har du en målgruppe der er overeksponeret for et budskab, så kan nudging kommunikation være den metode du skal anvende for, at liste budskabet igennem hjernen.
Tre studerende fra National Taiwan University of the Arts satte sig for at modvirke vandforurening ved at skabe ‘uspiselige’ ispinde ved hjælp af forurenet vand. Fremvisning af et levende udvalg af farver – tilskrevet de industrielle farvestoffer og kemikalier, der var blevet dumpet i vandveje – indeholdt mange af disse specielt skabte frosne godbidder også ekstra “bonusoverraskelser”, herunder døde fisk, cigaretskodder, snavs og insekter. Læs mere om dette miljø nudge på The Guardian.
6 kommunikationsgreb inden for adfærdskommunikation
Udnyt visuelle teknikker
“Brug farver, former og andre designelementer strategisk for at påvirke målgruppens adfærd. Tænk på eksempler som stier, der guider folk mod skraldespanden, eller en flue, der er placeret i en urinal – begge er klassiske nudging-illustrationer.”
Fang din modtagers opmærksomhed
“Jo mere personligt relevant din kommunikation er, desto stærkere reaktion vil du få fra din modtager. Så det handler om at forstå, hvad der optager din målgruppe, finde ud af deres kerneinteresser og begynde der.”
Hold det enkelt
“Simplificér dit budskab ved at bruge klare billeder, infografik og punktopstillinger. Som du kan se i det tidligere eksempel med Arial- og Mistral-skrifttyperne, kan valget af skrifttype have en betydelig indvirkning på, hvordan din modtager tolker dit budskab.”
Skab en attraktiv modtagerposition
“Din målgruppe skal kunne identificere sig med den position, du skaber for dem. Hvis du f.eks. vil oplyse om (ubevidst) handel med stjålne varer på nettet, er det bedre at bruge udtrykket ‘uforskyldt hæleri’ i stedet for at kalde modtageren for ‘kriminel’ eller ‘hæler’.”
Gør det abstrakte konkret
“Hvad betyder det for mig? Når du skal kommunikere om komplekse og abstrakte emner, som f.eks. boligpriser, organisatoriske ændringer eller uddannelsesreformer, er det vigtigt at forklare, hvad det betyder i praktiske termer for din modtager. Jo mere konkret din kommunikation er, jo bedre er dine chancer for at påvirke adfærd.”
Del historier
“Der er en grund til, at Bibelen indeholder historier og lignelser. Længe før skriftsproget udviklede sig, fortalte vi hinanden historier for at bevare og dele viden. Mennesker forstår verden gennem fortællinger, så storytelling er afgørende inden for adfærdskommunikation.”
Jo mere abstrakt din kommunikation er, desto sværere er det at påvirke adfærd.
Tjek dig selv: Er adfærdskommunikation og nudging noget for dig?
Hvis du kan sætte flueben ved en eller flere af nedenstående punkter, så dette kursus helt sikket noget for dig:
Du bruger meget energi på at skælde ud, opsætte forbudsskilte og skrive mails med venlige anmodninger om at huske at rydde op, slukke lyset og bruge børsten på toilettet.
Dine kunderne reagerer ikke på dine, i egne øjne, spændende nyhedsbreve.
Dine kollegaer besvarer ikke deres emails til tiden.
Du opnår ikke meget compliance fra dine klienter og borgere.
Dine kunder ringer og spørger dig om information, som allerede står på din hjemmeside.
Du er så let at friste. Samtidigt får du at vide, at du ikke må stjæle. Det sidste står i biblen og i den danske straffelov. – Men skulle der i virkeligheden står, at du ikke må friste et menneske, fordi et menneske ikke kan se ind i fremtiden?
– Problemet er, at vi mennesker er meget dårlige at styre vores fristelser og til at forudsige fremtiden. Med andre ord er vores Adfærd ustyrlig.
Selv om vi har en stor forståelse for den handling, vi er igang med, så har vi ikke styr på, hvad konsekvensen er i fremtiden.
F.eks. op til jul, så spiser vi ofte alt for meget – men kan vi lade være? Ja, du kender sikkert konsekvensen af for meget mad. Første januar skal du på slankekur og det er ikke skægt.
Fristelser
Kan du gøre noget. Kan du modstå fristelser også kaldet nutidsbias. Ja det kan du godt. Der findes mange løsninger. Een af dem er at gøre julemaden uattraktiv. Så kan det være du spiser mindre. Maden skal ikke se så indbydende ud. Men hvad er sandsynlighed for, at du tænker sådan? Den er nok ganske lille.
Se også Juleforedraget til personalet om fristelser og selvkontrol:
Frister det med en rød pølse?
I de gode gamle dage, når du gik til pølsevognen, så kunne du købe en rød pølse. Røde pølser var gårdsdagens pølser, der blev solgt billigt. De fik et meget stærkt rødt farvestof, for at fortælle dig, at disse pølser ikke er så friske, frem for de lidt dyrer pølser som ligger i det andet kogekar. – Virkningen tja?? – I dag kender de færreste denne historie og røde pølser er måske forbundet med børn og børnefødselsdage.
Styrk din viljestyrke
Forsker Daniel Goldstein, arbejder med viljestyrke. Han arbejder med adfærdsdesign. Han arbejder især med økonomi og opsparing. F.eks. fortæller han, at det “nuværende jeg” helst vil bruge penge nu og det “fremtidige jeg” vil spare penge op til alderdommen. – Men det kræver selvdisciplin at spare penge op til en gylden alderdom. Det kræver viljestyrke at bekæmpe fristelser.
Den gode nyhed er, at jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til at styre dit nuværende jeg og dermed din viljestyrke. Han argumenterer for, at du bliver bedre til at modsætte dig fristelser, hvis du kan se ind i fremtiden. Helt bogstaveligt, at se ind i din egen fremtid.
Daniel Goldstein viser f.eks. grafisk, at hvis du sparer penge op, så kan han forudsige, hvornår du går på pension og hvor mange penge, du vil have til at leve for.
Andre mennesker bliver motiveret af at se billeder, stedet for grafer. Daniel viser, hvilke hus du kan købe, hvis du spare op til fremtiden. Nu ser du en flot villa. Alternativ ser du et lille et- værelses lejlighed, hvis du er ødsel med dine penge nu.
Ved at vise noget visuelt, er der en større sandsynlighed for, at du forstå, hvordan dit fremtidige jeg vil være. Derigennem kan du træne dit nuværende jeg til, at blive mindre et mere rationelt jeg i fremtiden.
Kan du hjælpe dig selv og hjælpe andre? Svaret er naturligvis ja. Du kan lave modstand eller friktion. Du kan gøre noget uattraktivt nu og derfor forhindre fristelser.
Nedenfor er et sjovt eksempel, hvordan du forhindre at tyveknægte fristes til at stjæle din fine bil.
Fristelser og viljestyrke. Noget vi især mangler op til jul, når den flotte julemad kommer på bordet.
Adfærdsdesign - glem dine følelser og skab resultater
Adfærdsdesign er en disciplin inden for forandringsledelse.
Her får du en introduktion til adfærdsdesign, set ud fra et begynderperspektiv. Sådan mestrer du Adfærdsdesign og transformerer din verden: Har du nogensinde undret dig over, hvordan nogle produkter og tjenester synes at have en magisk evne til at tiltrække og fastholde din opmærksomhed?
Svaret ligger i Adfærdsdesign – en fascinerende disciplin, der har potentiale til at revolutionere den måde, vi interagerer med verden omkring os.
Sådan anvender du Adfærdsdesign: Adfærdsdesign er ikke bare en buzzword; det er en kraftfuld værktøjskasse til at forstå, hvordan mennesker træffer beslutninger og ændrer adfærd. I vores video vil du opdage praktiske strategier og teknikker til at anvende adfærdsdesign i din hverdag, uanset om det handler om at forbedre din produktivitet, øge salget eller ændre vaner.
Hvorfor er Adfærdsdesign relevant for dig:
Uanset om du er en iværksætter, en marketingekspert eller bare en nysgerrig sjæl, vil vores video give dig indsigter, der kan transformere din tilgang til problemstillinger og beslutningstagning.
Hvad er Adfærdsdesign: Før vi dykker ned i detaljerne, vil vi give dig en klar forståelse af, hvad Adfærdsdesign er. Det er studiet af, hvordan mennesker reagerer på påvirkninger, og hvordan man kan designe disse påvirkninger for at opnå ønsket adfærd. Det er en blanding af psykologi, design og teknologi.
Hvordan virker Adfærdsdesign: Vi vil afsløre hemmelighederne bag adfærdsdesign og vise, hvordan det har hjulpet virksomheder som Facebook, Amazon og Google med at forme vores adfærd og valg.
Læs også hvad er nudging Hvad hvis du bruger Adfærdsdesign: Forestil dig at have redskaberne til at overtale folk til at træffe bedre beslutninger, øge produktiviteten og løse komplekse problemer. Med adfærdsdesign kan du gøre netop det!
10 Tips til at forstå Adfærdsdesign: 1) Forstå grundlæggende psykologiske principper. 2) Identificer adfærdsændrende mål. 3) Brug nudging til at guide beslutninger. 4) Test, mål og evaluer din adfærdsændring. 5) Design for mennesker, ikke for idealer. 6) Brug data til at informere dine beslutninger. 7) Skab enkelt og klart kommunikation. 8) Byg på eksisterende vaner og rutiner. 9) Tilpas dine løsninger til din målgruppe. 10) Vær tålmodig og vedholdende.
Problemer med at lære Adfærdsdesign:
Selvom Adfærdsdesign er utroligt magtfuld, kan det være udfordrende at lære for nybegyndere. Mange støder på komplekse teorier og har svært ved at omsætte dem til praktisk handling. Dette er din chance for at mestre Adfærdsdesign og ændre dit liv og din forståelse af verden omkring dig.
Se mere om kursus, foredrag og workshops på www.nudging.nu
Nudging er en adfærdsøkonomisk tilgang, der har vundet stigende popularitet som et værktøj til at påvirke menneskers adfærd i positive retninger uden at begrænse deres valgfrihed. Dette koncept har særlig relevans inden for sundhedsområdet, hvor små ændringer kan have en betydelig indvirkning på den enkeltes velbefindende og samfundets sundhed som helhed. I denne artikel vil vi undersøge nudging mere detaljeret, udforske dets anvendelse i sundhedsfremmende tiltag og diskutere potentielle fordele og udfordringer.
Nudging er en metode, der ved hjælp af psykologiske principper og subtile ændringer i valgarkitekturen søger at guide menneskers adfærd i ønskede retninger. Det adskiller sig fra mere begrænsende tiltag som forbud og afgifter, da det ikke fjerner valgmuligheder, men snarere ændrer, hvordan valgmulighederne præsenteres. Nudging udnytter de kognitive bias, der ofte styrer vores beslutningsprocesser, selvom vi ikke er bevidste om det.
Nudging og sundhed, der påvirker dit helbred
Sundhedsområdet er en ideel ramme for at anvende nudging. Mange af vores spise- og motionsvaner er baseret på vaner og impulsive beslutninger, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige valg og livsstilsvaner. Nudging kan være et nyttigt redskab til at guide os til at træffe sundere valg uden at begrænse vores frie vilje.
En af de mest kendte eksempler på nudging i sundhedssektoren er anvendelsen af mindre tallerkener i kantiner. Ved at reducere tallerkenstørrelserne påvirker vi ubevidst portionsstørrelserne og kan dermed reducere kalorieindtaget.
Professor Brian Wansink, forfatteren af bogen “Hovedløse spisevaner,” har undersøgt effektive nudges til forbedring af kostvaner. Han præsenterer en række små, men virkningsfulde ændringer, såsom ændring af tallerkenstørrelse, bestik og placeringen af fødevarer, der kan hjælpe os med at tage sunde valg.
Digital nudging og sundhed
Med den stigende digitalisering af vores liv har digital nudging også vundet frem som en interessant tilgang inden for sundhedsområdet. Gennem brug af digitale platforme som smartphones og sociale medier kan sundhedsprofessionelle og organisationer nå ud til et bredere publikum og levere relevante nudges til tiden og på en personlig måde.
Et interessant forsøg med digital nudging og sundhed blev udført via en mobilapplikation, der leverede motiverende meddelelser, påmindelser og tilbagemeldinger om fysiske aktiviteter. Resultaterne viste, at deltagerne, der blev udsat for disse digitale nudges, var mere tilbøjelige til at opretholde en aktiv livsstil sammenlignet med dem, der ikke modtog nudges. Hele 28% valgte at købe et andet produkt, da de fik oplysning om et sunder valg.
Dette eksempel på digital nudging i sundhedssektoren blev beskrevet i en videnskabelig artikel. Forskerne undersøgte, hvordan en mobilapplikation kunne bruges til at nudge deltagerne til at øge deres fysiske aktivitet og forbedre deres generelle sundhed.
Appen sendte påmindelser, motiverende meddelelser og tilbagemeldinger om deltagernes fremskridt. Resultaterne viste, at deltagerne, der blev udsat for disse digitale nudges, var mere tilbøjelige til at opretholde en aktiv livsstil sammenlignet med dem, der ikke modtog nudges.
Fordele og udfordringer ved nudging og sundhed
Nudging kan være en kraftfuld tilgang til at fremme sundhedsadfærd på individuelt niveau såvel som samfundsplan. Ved at bruge denne tilgang kan vi skabe en miljøændring, der letter sundere valg uden at fratage mennesker deres valgfrihed.
Dog er det vigtigt at erkende, at nudging ikke er en universalløsning, og der er også udfordringer forbundet med denne tilgang. Etiske spørgsmål om påvirkning og manipulation kan opstå, og derfor er det afgørende at implementere nudging med omhu og gennemsigtighed.
Tanker om nudging og sundhed
Nudging repræsenterer en spændende tilgang til at forbedre sundhedsadfærd på en ikke-begrænsende måde. Ved at udnytte psykologiske principper kan små ændringer have store virkninger på vores sundhed og velbefindende. Forskning og praksis inden for nudging og sundhed fortsætter med at udvikle sig, og det er op til os som enkeltpersoner og samfund at omfavne denne tilgang med ansvar og omtanke. Gennem nudging kan vi alle tage små, men betydningsfulde skridt mod en sundere fremtid.
Her er de 10 sundhedsnudges med en beskrivelse og angivelse af den anslåede effekt:
Nudge: Mindre tallerkener i kantinen
Effekt: En undersøgelse viste, at ved at bruge mindre tallerkener i kantiner kunne deltagerne reducere deres madindtag med op til 20%. Det resulterede i lavere kalorieindtag og mindre overforbrug. (Kildemateriale)
Nudge: Frugt og grøntsager ved kassen i supermarkedet
Effekt: En undersøgelse af supermarkeder, der placerede frugt og grøntsager nær kassen, viste en stigning på 15% i salget af disse sunde fødevarer, hvilket indikerer, at folk blev opmuntret til at vælge sunde snacks i stedet for usunde alternativer. (Kildemateriale)
Nudge: Tiltrækning af trapper med farverige fodaftryk<
Effekt: En undersøgelse fandt, at brugen af farverige fodaftryk ved trappenedgange øgede antallet af personer, der valgte trapperne frem for elevatoren, med op til 35%. Dette bidrog til en stigning i fysisk aktivitet blandt deltagerne. (Kildemateriale)
Nudge: Lyse salatbarer i kantiner og restauranter<
Effekt: En undersøgelse rapporterede en stigning på 20% i forbruget af salater, når salatbarer blev gjort mere iøjnefaldende og tiltalende med brug af farver og belysning. Dette resulterede i et højere indtag af grøntsager blandt deltagerne. (Kildemateriale
Nudge: Sundhedsbeskeder på vandhanen<
Effekt: En undersøgelse fandt, at placering af sundhedsbeskeder på vandhanen øgede vandindtaget med op til 25%, hvilket hjalp folk med at forbedre deres hydrering og potentielt reducere indtaget af sukkerholdige drikkevarer. (Kildemateriale)
Nudge: Trappenedgange med billeder af sunde valgmuligheder
Effekt: En undersøgelse af trappenedgange, der havde billeder af sunde fødevarer, rapporterede en stigning på 18% i valget af sunde snacks i stedet for usunde alternativer. Dette indikerer, at folk blev opfordret til at træffe sundere valg. (Kildemateriale)
Nudge: Kalorieinformation på menukortet
Effekt: Undersøgelser har vist, at angivelse af kalorieindhold på menukortet kan føre til en reduktion på 10-15% i det totale kalorieindtag. Dette er en indikator på, at folk blev mere bevidste om deres valg af mad. (Kildemateriale)
Nudge: Sundheds-apps med påmindelser om fysisk aktivitet
Effekt: En undersøgelse af sundheds-apps, der leverede påmindelser om fysisk aktivitet, rapporterede en stigning på 30% i den fysiske aktivitet blandt deltagerne, hvilket bidrog til at opretholde en aktiv livsstil. (Kildemateriale)
Nudge: Farvekodning af tallerkener
Effekt: En undersøgelse fandt, at farvekodning af tallerkener med sundere og mindre sunde valgmuligheder førte til en stigning på 15% i valget af sundere fødevarer. Dette gjorde det nemmere for deltagerne at træffe sunde valg. (Kildemateriale)
Nudge: Nærhed af fitnessudstyr i hjemmet
Effekt: En undersøgelse rapporterede, at placering af fitnessudstyr inden for synsvidde i hjemmet øgede sandsynligheden for, at deltagerne engagerede sig i regelmæssig træning, hvilket bidrog til at forbedre deres fysiske aktivitetsniveau. (Kildemateriale)
Bemærk, at effekten af nudging kan variere afhængigt af kontekst, kultur og individuelle faktorer. De nævnte tal er baseret på forskningsresultater og kan tjene som vejledning for, hvordan nudging kan påvirke sundhedsadfærd positivt.
Virksomhedens værdier er værdiløse. Hvorfor tænker folk sig ikke om? Hvorfor kan de ikke tænke selvstændigt? ”Du skal ikke gøre det jeg siger. Du skal gøre det jeg tænker.” Er det en sætning eller tanke du kan genkende fra arbejdspladsen eller hjemme i familien?
Hvordan er det i din organisation? Hvor henter du inspirationen til at efterleve de værdier, som er ønsket? Hvem er kulturbæreren og hvordan får I arbejdet med den kultur du gerne vil fremme i virksomheden?
I nogle virksomheder gennemgår du et ”onboarding” program, når du bliver ansat. Her bliver virksomhedens værdier forklaret og du bliver efterfølgende hørt eller ligefrem eksamineret i din forståelse af værdierne.
I andre organisationer skal du gætte dig frem til, hvordan værdierne skal forstås og hvordan du skal handle, imens du i andre virksomheder har gode mentorordninger, der sætter dig på rette vej.
Disse magiske ord skal guide dig i tider, hvor du ikke ved, hvad du skal gøre. Det er din rettesnor, som bliver belønnet og anerkendt for, hvis du handler i overenstemmelse med.
De 10 mest magiske ord
De mest magiske ord kan samles i en top 10 liste. Kan du genkende nogle af dem fra din arbejdsplads?
Kilde: Børsen ”Virksomhedens ti mest populære værdier” blandt verdens største virksomheder. 2008
Virksomhedens værdier er vigtige
Nedskrevne værdier og etiske retningslinjer spiller en vigtig rolle i de store virksomheder. Her er der rigtig mange mennesker, der skal samarbejde og samtidig skal de interagere med det omliggende samfund. Ordene skal understøtte virksomhedens identitet, kultur og omdømme.
Disse ord er fundamentet i virksomhedens ”business code” eller ”code of conduct”. Udfordringen er at de ofte er udformet som intentioner blandt ledere og medarbejdere og ikke har nogle konkrete retningslinjer.
Når de magiske ord skal fortolkes bliver de ofte formuleret som ønsker: ”Vi vil være fleksible”, ”Gøre en forskel” og ”have kunden i centrum”
Det er vigtige ord. Problemet er blot, hvordan skal disse ord komme til udtryk i handling i din afdeling og med det problem, du har lige nu.
Det er dette dilemma, der interesserer os hos Brave. Det er det vi arbejder med i samarbejde med vores kunder. For det er let at grine af de magiske ord og kaste sig tilbage, pege fingre og sige; Se det er bare ord og ingen handling.
Men virkeligheden er, at processen med fortolkning af ordene i forhold til en omverden, der hele tiden ændrer sig, er utrolig vigtig og meget svær. Kan du mærke, at der næsten er tale om en prædiken om værdier og en fortolkning i forhold til den nutid du lever i?
Få en uforpligtende dialog om din virksomheds værdier
Virksomhedens værdier kommer ikke af sig selv. Du kan få inspiration og hjælp til at arbejde med dine virksomhedsværdier. Du tilbydes 30 minutters online møde helt uforpligtende. Se filmen for at få mere at vide.
Virksomhedens værdier og organisationskultur skal kommunikeres - men hvordan skal de realiseres?
Gud skrev det første ord, du skriver det næste
Virksomhedens værdier er samlet i en værkstøjskasse, som du kan få indsigt i. Du får en seriøs indsigt i, hvordan du kan forvandle de magiske ord til konkret handling i virksomheden. For de magiske ord skal ikke stå alene. De skal leve i virksomheden.
Måske til din overraskelse, så skal vi se på værdier, der er skrevet af Guds egen hånd for over 3000 år siden. De har bestemt stor betydning for store dele af verden og dem kan du bestemt lære noget af til din virksomhed. De er formuleret skarpt og præcist.
Det skal du også gøre med dine værdier, for det er værdierne, der skal være kulturbærer for din organisation i rigtig lang tid.
Læs med og lær, hvordan smukke og velmenende ord bliver operative og konkrete, så du kan få den organisationskultur, du drømmer om.
“Få opskriften på juleglæde og tab 10 kg. efter nytår”
Ethvert juleeventyr begynder med, at julen ikke bliver til noget. Det er lidt farligt – til at begynde med. Men bagefter får du gode tips til at nudge dig selv til verdens bedste jul, 2023.
Du er også velkommen til at høre mere om juleforedraget for 2023 og se om det passer til dit personale. Ring ganske uforpligtende på telefon: 60862011.
Jule foredraget 2023: Nudge dig til et godt julearrangment og skab julelykke.
Juleforedraget tager et lystigt udgangspunkt i viden om mennesker og adfærdspsykologi. Derfor skal vi selvfølge tale om, hvordan du kan ænder adfærd på mennesker og dig selv med nudging og adfærdsdesign.
Så du får faglighed og et personaleforedrag med lidt kant og lidt humor.
Et juleforedrag begynder som alle juleeventyr ofte med at frygten står højt og humøret er lavt. Måske helt nede i kulkælderen? Nu er spørgsmålet om du alligevel kan få lidt julestemning, selv når sneen udebliver og faster Oda fra Fyn ikke er inviteret fordi familien har det svært? Men måske kan du også finde lidt julelykke med et foredrag om, hvordan vi mennesker ikke er helt rationelle – og slet ikke op til jul.
Et jule foredrag af Ashley Brereton.
Ashley har mange års erfaring og kan både håndtere et flot show og tage en god debat over scenekanten om mennesker og adfærd. Her kan du se hvem der også har fået et foredrag om nudging og adfærd af Ashley Brereton.
Et juleforedrag om julelykke findes i den lykkelig hjerne
Nudging og adfærdsdesign tager udgangspunkt i det mest interessante emne: Mennesket. Det uperfekte menneske, som på mange måder er forudsigelig uforudsigelig. Vi bliver tryllebundet når vi pludselig kan se os selv udefra og sætte lup på de små finurlige ting.
Du skal med ned i menneskehjernen, for at finde din julelykke. Når du indser, at du og alle dem du omgås med, i virkeligheden er en flok aber eller noget der ligner – i positiv forstand, så bliver det meget lettere at finde julelykken.
Det vil sige, der findes andre ulykkelige abedyr, der synes at Covid-19 er bøvlet og julen burde være glædens fest? Jep, du er sandsynligvis ikke den eneste, som ansporer til et desperat flip og river mundbindet af og råber, nu må det være nok!
Den gode fortælling er, at du heldigvis kun er 98,6% abe og 1,4% noget andet, målt i DNA forskelle fra din morsomme abenabo og dig selv. Derfor behersker du trangen til at flå mundbindet af og kradser dig selv i hovedskallen i stedet for.
Foredrag: Kom så med den julelykke!
Jo, det er ganske enkelt for nogle mennesker at finde julelykken. En let hjernemanipulation og du kan hurtig finde lykken. Du skal bare kigge på nogen, som har det værre end dig selv. Så kommer julelykken snigende ind af bagdøren, selv hos de mest veludviklet primater.
Da vi mennesker er dovne, gælder det naturligvis ikke dig. Derfor har jeg fundet nogle deprimerende historier, som du svælge dig selv i:
På Kristeligt Dagblad kan du læse om ensom jul. Om de mennesker som er helt alene i denne juletid. Måske kan du glæde dig over, at du trods alt, har mennesker omkring dig.
En anden skrækhistorie er de hjemløse. Hvor holder de jul henne? Kan du mærke det nu? Du er begyndt at blive lidt mere taknemmelig over de små ting omkring dig.
Den næste historie, skal du selv finde. Tænk på noget frygteligt og kom med dit bud på en historie som gør dig sørgelig og samtidigt gør dig taknemmelig for livet. Den behøver ikke at være så rørstrømske som dem jeg lige har præsenteret for dig. Den må godt være lidt mere kyniske og mindre socialrealistisk, hvis det får dig til at tænke i taknemmelighed.
Aberne fortæller hele historien
Rent videnskabeligt bliver dette beskrevet med et fælt ord; at være skadefro og det omvendte perspektiv, som er begrebet misunderlig.
At være misundelig kan ramme mennesker hårdt og forringe deres lykke. Hvis vi må sammenligne os lidt med aberne igen, så skal du se dette fantastiske forsøg.
Først får to Capuchin-aber et stykke agurk hver. Så får den ene abe en vindrue. Så bliver den anden abe fuldstændig vild af jalousi. Det er ikke kønt, men det er bestemt en følelse, de fleste mennesker kender til.
Betyder det så, at vi er ulykkelige fordi, vi ikke har det lige så godt som f.eks. Dronning Margrethe II? – Nej, er det enkelte svar.
Misundelse eller hovmod virker bedst, når du sammenligner med én der ligner dig selv. Har du det bare lidt bedre end naboen, så er du sandsynligvis bare lidt mere glad.
Et foredrag giver lidt mere julelykke
Adfærdsforsker Robert Cialdini introducerer begrebet Social proof i 1984. Grundlæggende kan vi mennesker godt lide at gøre det de andre gør og helst vil vi gerne lige hæve overlæggeren lidt.
Så kan du og andre se, at du har det lidt bedre end naboen. Måske er dit juletræ i haven bare lidt større og lidt flottere end naboens. Nu er livet godt – se det er et juleforedrag til personalet.
Du og jeg ser ikke nødvendigvis på livet på samme måde. Du har måske behov for at høre små lykkelige historier og ikke begrave dig dybt i andres tragedier, for at blive lykkelig. Jeg kan allerede forudse en tsunami af kritik, hvis dette var den eneste konklusion.
Der er mange veje til julelykke. Heldigvis for det. Men jeg har én som muligvis overrasker dig. Du skal huske at købe små gaver.
Du skal ikke købe en stor gave eller mange gaver for at kompensere for 360 dages dårlig samvittighed. Det giver kun kortvarig glæde. Jeg vil våge den påstand, at det er spild af penge.
Sådan bliver du elsket helt året = julelykke
I stedet skal du huske at give små gaver i løbet af året. Små gaver, når de er mest uventet.
Små gaver som i virkeligheden er ganske ubetydelige, som når du plukker blomster i vejkanten og tager dem med hjem til dem du elsker. Eller køber frisk honning og bager pandekager.
Små gaver igennem hele livet. Det giver lykke. Ikke kun til jul.
Er det nonsens og romantisk julepladder? Det kan du mene, men adfærdsvidenskaben har alligevel ret, når den med adskillige beviser, kan fortælle dig og mig, at vi er enorm dårlige til at huske.
Så selv store gaver fiser ud i glemslen efter et stykke tid. Hvorimod små gaver i løbet af året, fastholder den gode relation og du viser vedvarende kærlighed.
Se det er ægte julelykke.
Glædelig jul og på gensyn i det nye år.
Interessante facts om vores juleadfærd
12 millioner juletræer hvert år: Cirka 1,5 millioner grantræer rykker hvert år, i december måned, ind i danskernes stuer. Her bliver de pyntet festligt op og danset omkring juleaften. Danske grantræer er også i høj kurs i udlandet. Vi eksporterer nemlig mere end 10,5 millioner juletræer hvert år.
Over 500 juletræer i brand hvert år : Der skal ofte levende lys på juletræet, men hyggen fra stearinlysene, kan hurtigt udvikle sig til et mareridt, når man hygger med pakkeleg eller julemad. I 2016 måtte brandmænd hele 549 gange rykke ud til en julebrand i et dansk hjem. Det er næsten 40 procent mere end i en gennemsnitsmåned. Så hold øje med lysene og pas på jer selv.
Pebernødden er den væreste: Der er nu noget specielt ved duften af julebag ved årets hyggeligste højtid. Vi dansker elsker at bage og især spise småkager i julen. Dog er vi ikke særlig begejstret for den lille runde pebernød, der kommer på danskernes sidsteplads (7%). Favoritten er tilgengæld vaniljekransen med hele 29%.
Der skal godt med smør til i december : Smør i sovsen, smør på de brune kartofler og smørklat på risengrøden. Vi dansker eeeeelsker smør og køber 38% mere smør i december, sammenlignet med, hvad vi i gennemsnit køber i årets øvrige 11 måneder. Det svarer til 3,7 millioner pakker smør.
