Category: Nudging

10 Nudgingtips til affaldssortering

Affaldssortering og 10 nudgingtips

Affaldssortering og Nudging handler om at påvirke adfærd gennem små, subtile ændringer i omgivelserne, der hjælper folk med at træffe de rigtige valg uden at fratage dem deres handlefrihed.

Nudging er frivillighed

Affaldssortering handler om at få mennesker til frivilligt at sortere affald i 10 fraktioner. Nøglen til nudging og adfærd er at huske, at du forsøger at få folk til at arbejde frivilligt. Spørgsmålet er til dig – hvordan hjælper du mennesker til at gøre det rigtige? Her kommer 10 nudgingtips til affaldssortering.

10 nudgingtips til affaldssortering

1. Vejledning – affaldssortering

Vi mennesker hader når nogen skælder os ud. Derfor skal du bruge vejledning. Hvis du vejleder eller guider mennesker så reagerer de ofte med instinkter i stedet for at tænke mere over tingene. Det skyldes at vores hjerner registrerer visuelle indtryk hurtigere end skriftlig instruktioner – der kræver overvejelser.
Med andre ord. Vi har  en tendens til at reagere mere positivt på en visuel opfordring frem for en streng ordre. Der er MEGET tydelige piktogrammer meget vigtige.

 

2. Tilgængelighed – affaldssortering

Gør det nemt for mennesket at tage det rigtige valg let at tage Tilgængelighed handler om at sikre, at det ønskede valg er inden for rækkevidde i vores daglige liv. For eksempel kan du sætte skraldespande tæt på hoveddøren eller lige der hvor mennesker sidder og slikker sol på en bænk. Godt ekempel er Dronnings Louises Bro. Her er flere bænke og over 8 skraldespande – på solsiden af broen, hvor folk sidder.

 

3. Feedback – affaldssortering

Vi mennesker elsker at blive rost i det øjeblik vi gør noget godt. Blot det lille ord tak har kæmpe betydning for os mennesker. Det fremmer den adfærd vi ønsker, når vi siger – det er godt gjort. I Holbæk og mange andre kommuner er der bla. skraldespande der taler når du smider affald i. Pludselig får du et tak på vejen – også er det tilmed sjovt. – Du skal udtænke hvordan du siger tak til beboerne, når det sortere affald rigtigt.

Her ser du nogle sjove forsøg – som målt på har levet 42% mere affald:

“World’s Deepest Bin” experiment, part of Volkswagen’s “The Fun Theory”: https://wesense.wordpress.com/2014/06/23/the-worlds-deepest-bin/

 

4. Reminder – affaldssortering

Glemmer du, så husker jeg. Nøje vi mennesker er gode til at glemme. Derfor er en påmindelse guld værd for os mennesker. Det er især godt, når vi har en intention om at gøre det rigtige, men glemmer at gøre det. Kan du genkende det? Det er her du kan bruge almindelig information og evt. fortælle at på torsdag kommer renovationsvognen, hvis du skal have noget ekstra med.

 

5. Synlighed – affaldssortering

Gør det vigtige synligt. Hvis du arbejder med affaldssortering og ønsker andre skal bruge skraldespandene, så skal de være synlige – Ikke kun synlige, men oversynlig. Hvis du tror du har kommunikeret tilstrækkeligt om de 10 fraktioner på skraldespanden – så kan du godt gøre det dobbelt så stort. Det er lige her du ikke skal spare på kommunikationen. Vi mennesker gør kun noget, når det er synligt – super synligt.

 

6. Framming – affaldssortering

Det hedder også iscenesættelse. Uha, vi mennesker kan godt lide at iscenesætte os selv. Kan du gøre affaldssortering til en social proces. Kan du lave et skur hvor I deler ting som du ikke har brug for mere. Pludselig bliver affaldssortering ikke et spørgsmål om at bære illelugtende poser ned i skraldespanden, men en historie om “hvad har jeg af dejlige ting, som andre kan få glæde af”. Se virksomheden Næste. De designer ligefrem sociale rum omkring affaldssortering.

 

7. Standdartindstilling – affaldssortering

Gør noget til det helt naturlige valg. Et valg du allerede har gjort for forbrugeren. Et super relevant problem er når renovationsmedarbejderne flytter rundt på placeringen af skraldespandene. Det må de ikke. Fordi der er stor sandsynlighed for at forbrugerne blot smider affaldet hvor de plejer. De har ikke ressourcer til at se på information hver dag.

 

8. Sociale normer – affaldssortering

Dette er nogle gange kaldet et supernudge. Her forsøger du at forklare andre mennesker, hvad andre mennesker allerede har gjort. Det er derfor du f.eks. kan se fodspor ved de Københavnske skraldespande. Mennesker er flokdyr, og vi indretter som oftest vores adfærd, så den stemmer overens med flertallets. Jo mere lokalt fokus kommunikationen har og jo mere den adresserer de fællesskaber, vi føler os som en del af, jo større effekt har den, for jo større er vores ønske om at passe ind og undgå at ødelægge det for de andre. Lokale fællesskaber kan fx være vores opgang, kvarter, by eller skoleklasse.

 

9. Gør det nemt – affaldssortering

Hvis du er i tvivl – så skal du gøre det nemt for borgerne. Det skal være super nemt. Du kan naturligvis forsøge med det modsatte. Gør det svært – super svært at affaldssortere, så kan du hurtig måle effekten.  Gør det nemt at komme til skraldespandene. Om aften har du selvfølgelig rigtig godt lys over skraldespandene, så det føles trykt og sikkert at affaldssortere.

 

10. Brugercentreret design – affaldssortering

Tænk hvordan beboere kommer slæbende med affald. Måske skal du tænke i at have et bord, hvor de kan sortere affaldet. Dette er især gældende for etageejendomme, hvor der typisk ikke er plads til 10 affaldsfraktioner under håndvasken.

 

 

Nudging og affaldssortering – book et foredrag.

Affaldssortering er en vigtig del af den grønne omstilling, og det er nødvendigt for både kommuner og virksomheder at sikre, at folk sorterer korrekt. Men selvom mange har de bedste intentioner, er det ikke altid nemt at få folk til at ændre deres vaner. Dette er, hvor nudging kommer ind i billedet. Ved at anvende adfærdsdesign kan vi skabe enkle og subtile ændringer, som gør det lettere og mere intuitivt at sortere affald korrekt.

Foredrag om nudging og affaldssortering

Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

 

Ashley Brereton, Foredragsholder. Nudging og adfærsdesign. Kendt nudgingforedragsholder
Skrevet af Ashley Brereton,
Adfærdskonsulent
T: 5056 4248

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

Nudging og affaldssortering

Hvad er nudging og affaldssortering?

Nudging handler om at påvirke adfærd gennem små, subtile ændringer i omgivelserne, der hjælper folk med at træffe de rigtige valg uden at fratage dem deres handlefrihed. I stedet for at ændre holdninger, fokuserer nudging på at gøre det lettere for folk at handle i overensstemmelse med deres hensigter, som f.eks. at sortere affald korrekt.

Affaldssortering og nudging #affald #nudging #kommunikation #uddannelse

Nudging i Affaldssortering

Affaldssortering er ofte ikke en aktiv beslutning for borgerne, men en rutine præget af vaner og små mentale smutveje. Nudging kan for eksempel tage form af:

  • Tydelige og farverige beholdere til affaldssortering, så det er nemt at identificere, hvor affaldet skal hen.
  • Synlige placeringer af affaldsspande på strategiske steder som køkkenet, hvor beslutninger om affald træffes.
  • Sociale normer, der fremmer sortering, som at vise at “9 ud af 10 sorterer deres affald.”

Effektive Nudging-Teknikker

  • Perception: Ved at gøre bestemte genstande mere synlige (f.eks. en limegrøn affaldsspand) kan nudging lede opmærksomheden mod den ønskede adfærd.
  • Priming: Signaler som placeringen af skraldespande ved indgangen til et område kan minde folk om at sortere deres affald.
  • Social Proof: At vise, hvad andre gør, påvirker vores adfærd. For eksempel kan fodspor mod skraldespande eller beskeder om, at mange allerede sorterer, motivere folk til at følge normen.

Implementering af Nudging

For at få succes med nudging i affaldssortering er det vigtigt at fokusere på:

  1. Timing og placering: De rigtige signaler skal vises på rette tid og sted, som ved køkkenvasken eller når man pakker varer ud.
  2. Adfærdsdesign: Udover nudging er det vigtigt at designe affaldssystemer, der er intuitive og lette at bruge. Dette kan indebære redesign af skraldespande, så de er nemme at åbne, eller at indretningen af affaldsskure gør det nemt at vælge den rigtige beholder.

Med denne guide kan miljømedarbejdere skabe små, men betydningsfulde ændringer, der kan øge borgernes engagement i affaldssortering og genanvendelse.

Nudging og affaldssortering – book et foredrag.

Affaldssortering er en vigtig del af den grønne omstilling, og det er nødvendigt for både kommuner og virksomheder at sikre, at folk sorterer korrekt. Men selvom mange har de bedste intentioner, er det ikke altid nemt at få folk til at ændre deres vaner. Dette er, hvor nudging kommer ind i billedet. Ved at anvende adfærdsdesign kan vi skabe enkle og subtile ændringer, som gør det lettere og mere intuitivt at sortere affald korrekt.

Foredrag om nudging og affaldssortering

Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.


Skrevet af Ashley Brereton,
Adfærdskonsulent
T: 5056 4248

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

Bæredygtigt affald er præcist 3 frikadeller


Affaldshåndtering og frikadeller

Tal og tale. De færreste forstår både tal og alle de ord, der bliver sagt. EU har pålagt alle husholdninger at øge affaldssorteringen med 10% inden år 2030.

Det lyder nemt, ikke?
Hvis du har 10 affaldsbeholdere, skal du blot lægge 1% mere i hver, og så har du opfyldt kravet om 10% ekstra.

322.000 tons affald skal sorteres

Hvordan klarer vi lige det?
Tja, det er faktisk det samme regnestykke som før – det svarer til 10% mere affald end i 2022. Men kan du regne baglæns og finde ud af, hvor meget affald vi sorterer pr. person om året?

 

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Fra frikadeller til bæredygtigt affald

Jeg kommer ikke med facit, for det er alligevel de færreste, der kan forholde sig til de store tal. Men nu kommer det geniale: frikadelle-kalkulatoren.

Jeg kan fortælle dig, at hver person skal sortere, hvad der svarer til 3 frikadeller dagligt for at opfylde EU’s norm. Sådan! Nu giver det en konkret volumen, som de fleste forstår. Det er et lille matematisk nudge – eller blot god kommunikation.

Vi forstår frikadeller, men ikke tons.

Skrevet af Ashley Brereton,
Adfærdskonsulent
T: 5056 4248

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

Nudging og affald


Nudging og affaldssortering – book et foredrag.

Affaldssortering er en vigtig del af den grønne omstilling, og det er nødvendigt for både kommuner og virksomheder at sikre, at folk sorterer korrekt. Men selvom mange har de bedste intentioner, er det ikke altid nemt at få folk til at ændre deres vaner. Dette er, hvor nudging kommer ind i billedet. Ved at anvende adfærdsdesign kan vi skabe enkle og subtile ændringer, som gør det lettere og mere intuitivt at sortere affald korrekt.

Foredrag om nudging og affaldssortering

Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Hvad er nudging og hvordan virker det med affaldshåndtering?

Nudging er en metode inden for adfærdsdesign, som fokuserer på at påvirke folks valg og handlinger uden at begrænse deres frihed. I stedet for at tvinge folk til at handle på en bestemt måde, skaber nudging en kontekst, hvor det rigtige valg er det nemmeste og mest logiske.

Når det gælder affaldshåndtering, kan nudging anvendes til at gøre det lettere for folk at sortere affald korrekt. Eksempler på nudging i affaldssortering inkluderer:

  • Visuel kommunikation: Brug af farver og billeder på skraldespande, der tydeligt viser, hvad der hører til i hver spand.
  • Optimal placering: Skraldespande placeret på synlige og let tilgængelige steder for at opfordre til korrekt affaldshåndtering.
  • Feedback-systemer: Tydelig feedback, som viser, hvor meget affald der bliver korrekt sorteret, og hvilken forskel det gør for miljøet.

Ved at implementere disse adfærdsprincipper i affaldssystemerne, kan kommuner og virksomheder øge den korrekte affaldssortering og fremme bæredygtig adfærd.

Nudging og affald – et foredrag giver dit publikum motivation

Et foredrag om nudging og affaldssortering kan være en stor fordel for kommuner, virksomheder og organisationer, der ønsker at fremme bedre affaldshåndtering. Her er nogle af de største udbytter:

1. Øget Viden om Adfærdsdesign og Nudging

Foredraget giver en grundig introduktion til nudging og adfærdsdesign og forklarer, hvordan disse koncepter kan anvendes til at forbedre affaldssorteringen. Deltagerne får konkrete eksempler og strategier, som de kan bruge til at ændre adfærd hos medarbejdere, borgere eller kunder.

2. Praktiske Eksempler på Nudging i Affaldshåndtering

Et foredrag om nudging og affaldssortering vil inkludere eksempler på succesfulde projekter, hvor nudging har forbedret affaldssorteringen. Deltagerne vil få inspiration fra både danske og internationale cases, som de kan bruge til at udvikle deres egne tiltag.

3. Effektiv Implementering af Affaldsløsninger

At have den rette viden om nudging og affaldssortering betyder, at man kan designe affaldssystemer, der gør det lettere for folk at træffe bæredygtige valg. Efter foredraget vil deltagerne være bedre rustet til at implementere affaldsløsninger, som fremmer korrekt sortering og reducerer mængden af restaffald.

4. Forbedring af Bæredygtighedsmål

Ved at øge affaldssorteringen kan virksomheder og kommuner arbejde tættere på deres bæredygtighedsmål. Foredraget giver indsigt i, hvordan man kan måle succes og sikre, at nudging-tiltagene har en varig effekt på affaldshåndteringen.

Husholdningsaffaldet skal reduceres med hele 15% i 2035. Det er meget – det er rigtig meget. Eu lovgivning

 

Nudging og Affald i praksis:

Nudging har vist sig at være en effektiv metode til at forbedre affaldshåndteringen i både private og offentlige sektorer. Her er et par eksempler på, hvordan nudging kan anvendes i praksis:

1. Farvekodede Skraldespande

Et simpelt, men effektivt eksempel på nudging i affaldssortering er brugen af farvekodede skraldespande. Ved at anvende farver som grøn for organisk affald, blå for pap og papir, og grå for restaffald, kan man gøre det tydeligt, hvad der skal sorteres hvor. Dette fjerner usikkerhed og gør sorteringen mere intuitiv.

2. Skiltning og Piktogrammer

Skiltning og visuelle piktogrammer er en anden effektiv måde at nudge folk til at sortere korrekt. Ved at vise billeder af de genstande, der hører til i de forskellige skraldespande, kan man reducere forvirringen og sikre bedre affaldshåndtering.

3. Feedback og Data

Ved at give folk synlige data om deres affaldssorteringspræstationer kan man motivere dem til at gøre det bedre. For eksempel kan skraldespande udstyret med sensorer og displays vise, hvor meget affald der er blevet korrekt sorteret, hvilket kan inspirere til at øge indsatsen.

 

Hør mere om et foredrag om Nudging og Affaldssortering

Er du interesseret i at lære mere om, hvordan nudging kan forbedre affaldssorteringen i din kommune eller virksomhed? Så kan du forhøre dig om et  foredrag om nudging og affaldssortering, og få indsigt i, hvordan du kan implementere effektive adfærdsdesigns, der fremmer bæredygtig adfærd.

Vi tilbyder foredrag, der er skræddersyet til din organisation, med fokus på de specifikke udfordringer, I står overfor. Vores foredrag giver deltagerne de nødvendige værktøjer og strategier til at skabe positive forandringer og forbedre affaldshåndteringen.

Skrevet af Ashley Brereton,
Adfærdskonsulent
T: 5056 4248

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

Grøn kommunikation der rammer plet

Skab grøn kommunikation, der flytter den brede befolkning

 

Vi siger ét og gør noget andet, når det handler om at passe på klimaet. Men hvad virker, hvad virker ikke, og hvad har den stik modsatte effekt, hvis du som klimakommunikatør vil påvirke den brede befolkning til at ændre vaner?

Meget klimakommunikation er forankret i kurver, grafer, statistikker og prognoser. Det er en kommunikationsform, som virker efter hensigten, når fagprofessionelle deler viden.

Men spørgsmålet er, hvor godt de videnskabelige data virker, hvis målet er at ændre folks adfærd. I særdeleshed hvis man som klimakommunikatør sigter mod at påvirke den del af befolkningen, der ikke i forvejen er stærkt klimabevidst, og som derfor potentielt kan flyttes.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

 

Professor i grøn kommunikation

Her har de fagprofessionelle, som arbejder med klimaet, en stor udfordring, mener professor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, Lene Tanggaard:

”Blandt videnskabsfolk og fagprofessionelle er man vant til at informere med videnskabelige data. Man oplever, at den type kommunikation virker i de kredse, man selv normalt bevæger sig i. Og de rapporter, som opfordrer til klimahandling, virker også godt på de allerede stærkt klimabevidste borgere, som fortrinsvis bor i storbyerne og de velstående forstæder.”

”Men videnskabelig kommunikation er langt fra det bedste kommunikative værktøj, hvis man vil have den brede befolkning til at ændre holdning og adfærd. Det er der faktisk videnskabelig dokumentation for.”

Vi ved, at informationskampagner kun har meget begrænset effekt over for dem, der ikke i forvejen er overbevist, understreger Lene Tanggaard.

Facts and figures ryger i høj grad ind ad det ene øre og ud af det andet. Og i det hele taget har videnskabelige fakta ikke den samme status i vores fake news kultur som førhen. Det er blevet helt almindeligt at affærdige videnskabeligt dokumenterede fakta med et: ’Det mener jeg ikke’.”

”Så hvis man vil rykke ved noget i den brede befolkning, kan informationskampagner slet ikke stå alene,” siger Lene Tanggaard.

Vi skal passe på med ikke at argumentere for klimakamp med frelste eller meget følelsesladede argumenter

Professor Lene Tanggaard, AAU

Gør det attraktivt og nemt

“How dare you! You have stolen my dreams and my childhood with your empty words.”

Den Thunbergske kommunikationsform skaber opmærksomhed. Men det er ikke en kommunikationsform, der får den brede befolkning til at ændre adfærd, vurderer adfærdsdesigner Ashley Brereton.

Klimakommunikatører skal ifølge ham hellere lade sig inspirere af reklamebranchen, hvor man for længst har gennemskuet, at det moderne menneske lider af beslutningstræthed.

”Hvis man vil opnå, at folk rent faktisk foretager nogle mere bæredygtige valg, er man nødt til at gøre det attraktivt og nemt for dem.”

”Burger King har i nogle butikker gjort noget virkelig smart. Når du ankommer, er den plantebaserede burger det første, du ser på skiltene. Og hvis du siger, ’jeg vil gerne have en whopper’, så er den plantebaseret. Man kan sagtens få en burger med oksekød, men så skal man tænke og foretage et aktivt valg.”

Rent kommunikationsfagligt hedder det, at man arbejder med ’standardindstilling’, fortæller Ashley Brereton.

”Det er en afsindig effektiv kommunikationsform. For vi orker ikke at sætte os ind i særlig mange ting, så vi tager det, der er nærmest og vælger det, vi skal tænke mindst over.

Så i stedet for at kommunikere, hvad der er det rigtige og bæredygtige for jordkloden, siger man i Burger King bare ”prøv den her”.

 

Gammeldags idiotpædagogik – ’så kan du lære det!’ – duer ikke

Adfærdsdesigner Ashley Brereton

Tak for din store hjælp

I nogle kommuner kontrollerer man, om folk affaldssorterer korrekt. Undersøgelser peger på, at kun halvdelen af os gør det.  Der kan man få en besked om, at ’du har sat plast ned i spanden med pap – så nu tømmer vi den ikke’.

Man kunne med fordel behandle folk venligt i stedet for at straffe dem, mener Ashley Brereton.

”Gammeldags idiotpædagogik – ’så kan du lære det!’ – duer ikke. For så begynder folk jo bare at tænke, ’hvis det skal være på den måde, så kan I få al mit skrald i den store sortering. For når jeg efter bedste evne har prøvet at gøre det rigtigt, men så laver en fejl, så gider jeg ikke at blive straffet for det’.”

”I en ejerforening med flere lejligheder ved man ikke, hvem der har gjort det. Så bliver alle straffet, hvorpå man kan gå rundt og mistænke hinanden for at være synderen.”

”Man kunne godt argumentere for straf-kommunikation, hvis vilkåret var, at vi risikerede akut oversvømmelse, hvis folk ikke kunne finde ud af at affaldssortere rigtigt. Men det er mig bekendt trods alt ikke tilfældet”, siger Ashley Brereton.

Han tror mere på, hvis man fx sagde:  ’Tak for din store hjælp. I jeres ejerforening har I smidt 100 kilo plast ud. Fordi I har sorteret det så fint, har vi nu kunnet genanvende det til nye bilsæder i elbiler”.

Fortjener vi ikke lidt ros?

Roser du, får du frivillig adfærd, og det skal vi til at arbejde meget mere med, mener Ashley Brereton.

”Vi skal gøre det attraktivt at gøre det rigtige. I dag kan du jo spørge næsten hvem som helst, om det er vigtigt, at vi passer på klimaet, og de vil sige ’selvfølgelig’. Men vi siger ét og gør noget andet. Det hedder kognitiv dissonans, og det er en personlig tilstand, vi alle kender til, hvor der er uoverensstemmelse mellem viden og handlinger.”

”Hvis vi skal have mennesker til at handle, virker det meget bedre at gøde jorden for deres frivillighed.”

Med frygt-kommunikation kan man effektivt få en problemstilling frem i bevidstheden hos folk.

Men erfaringen viser, at trusler ikke får os til at handle, understreger Ashley Brereton.

”Det er godt spørgsmål, om den uendelige krisekommunikation, når det gælder klimaet, er den mest effektive.”

”Som den kontroversielle canadiske psykolog Jordan Peterson ganske rigtigt påpeger, kan man også vende den om og sige, at vi faktisk aldrig været bedre til at passe på klimaet, end vi er nu. Tænk bare på hvor mange, der i dag kører i en elbil.”

”Når vi fra adfærdspsykologien ved, at truende kommunikation fører til handlingslammelse, mens ros fører til handling, er det måske værd for klimakommunikatører at reflektere over, om vi ikke skulle have lidt ros for det,” siger Ashley Brereton.

Sådan skaber du adfærdsændringer med din kommunikation

I stedet for at appellere til den dårlige samvittighed, er det bedre at fremmane den virkelighed, der venter på den anden side – hvor fiskene er tilbage i havet, og luften i storbyerne igen er ren.

  • Tal mulighederne op i stedet for at tale fremtiden ned.
  • Tal til fællesskabet i stedet for at tale til den individuelle skyld og skam.
  • Kommuniker små praktiske ændringer. De nære ting virker ofte bedre end et håbløst forsøg på at redde hele verden på én gang.
  • Læg op til at tage nogle små anderledes valg en gang imellem.
  • Hvis du vil biodiversitet, så sæt en blomst i din altan.
  • Man begynder i det små, hvis man vil ændre en kultur – med ’mikrohandlinger’.
  • Vær konkret, indgyd håb, og skab mening.

Kilder: Professor Lene Tanggaard og adfærdsdesigner Ashley Brereton.

 

Pas på med at overgøre retorikken

De fagprofessionelle, som begiver sig af med at kommunikere til befolkningen om vigtigheden af klimatiltag, er udmærket klar over, at de skal have folks følelser i spil, hvis det skal rykke noget.

Men den flittige brug af truede isbjørne, når der skal advares om klimaforandringer, er et andet eksempel på kommunikation, der prædiker for de i forvejen frelste og derfor ikke flytter holdninger.

Det sagde en af klimakommunikationens grand old men, George Marshall, til Science Report i juli 2023.

”Men vi har samlet mange penge ind med kampagner med isbjørne,” hører han klimaaktivisterne forsvare sig med.

Ja, men pengene er samlet ind blandt folk, der i forvejen er positivt stemte. Der er ikke flyttet holdninger.

Hvis du for alvor skal rykke ved opfattelsen af klimakrisen, duer isbjørnene ikke, mener George Marshall, som er forfatter til bogen ’Don´t Even Think About It: Why Our Brains Are Wired to Ignore Climate Change’.

Lene Tanggaard er enig:

”Vi skal passe på med ikke at argumentere for klimakamp med frelste eller meget følelsesladede argumenter, hvor store dele af befolkningen føler, at de skal melde sig ind i en kult, som redder kloden, for at være med.”

”Det er et langt og sejt træk at kommunikere en udfordring, som har været med os i mange år, og som vil være med os langt ind i fremtiden. Derfor kan det give bagslag at overgøre retorikken.”

Fx kan man tabe store dele af den brede befolkning, hvis man er for ekstrem i sine anbefalinger til, hvordan man kan spise mere bæredygtigt derhjemme, påpeger Lene Tanggaard.

”Traditioner omkring måltidet stikker meget dybt. Hvis det klimavenlige måltid ligner, at man skal sidde og hakke i noget kål, er det op ad bakke. Hvis den plantebaserede bøf derimod ligner det, vi er vant til, går det straks meget bedre.”

”Det er et eksempel på, at det gælder om at indføre og kommunikere adfærdsændringer lidt gelinde, så mange kan være med og trække vejret i det.”

Nye protestformer baner vejen

Der er ikke nogen entydigt rigtig måde at gribe klimakommunikation an på, for det modsatte af gelinde – provokation – kan nogle gange også være det, der skal til, understreger Lene Tanggaard.

”I want you to panic,” har Greta Thunberg sagt.

”Det var der en hel masse mennesker, der ikke brød sig om at høre. Men samtidig kan man ikke komme udenom, at den provokerende måde, hun har kommunikeret på, har været kraftigt medvirkende årsag til, at klimadagsordenen er rykket frem i bevidstheden i befolkningen og i de politiske partier.”

Greta Thunberg har formået at indtage rollen som heltefigur for klimabevægelsen. Og hun har været katalysator for store aktioner og demonstrationer, som er en af de stærkeste kommunikationsformer, vi overhovedet har i værktøjskassen, vurderer Lene Tanggaard.

”For 10-15 år siden troede vi jo, at den slags var dødt, for vi havde ikke set disse manifestationer i mange år. Men disse protestformer er vendt tilbage, og det baner vejen for noget af det, man virkelig skal ønske sig som klimakommunikatør: At få skabt en uimodståelig folkelig bevægelse, som er attraktiv for mange mennesker at være en del af,” siger Lene Tanggaard.

Kilde: DM. Skrevet af Thomas Davidsen.

 

Ashley Brereton
Adfærdsdesigner
T: 6086 2011

Boost dine salgstekster og pust liv i dine gamle produkter

Boost dine salgstekster

….. eller sådan sælg du kedelige produkter – igen.

Gør dine produkter større og super interessante blot ved anvendelse af ord og det tredje krydderi: Handling. Overgå konkurrenterne ved at anvende teknikker inden for Adfærds-kommunikation. Det er emnet for foredraget hos Stevns Erhverv, i samarbejde med Peter Bisgaard: ”Boost dine salgstekster”

Se foredrag/workshop om: Boost dine slagstekster

TEMU ved hvordan du gør.

Deres slogan er ”Shop som en milliardær”. – grundlæggende er TEMU blot en hjemmeside med lave priser og til tider efter sigende, lige så lave produkter! – men det virker. De har dybt fat i forbrugernes grådighed.

Me-too produkter – kendelige og kendte produkter

Dig der arbejder med marketing eller salg. Du kender det godt. Du har et produkt eller service som i virkeligheden er helt almindeligt. Nogle vil sige, det er på grænsen af tarveligt, kedeligt og uinteressant. Så hvad gør du, når du står i en konkurrencesituation og dine produkter skal fremstå bedre og mere attraktive i forhold til dine kunder? På dette foredrag kan du lære af: Danish Crown, Salling Group, Carlsberg og Bestseller. – De benytter de nyeste teknikker inden for adfærdskommunikation.

Du råber i skoven – og ingen hører dig

Du er én af en million, der har det samme budskab. Det gælder, hvis du er et VVS firma, håndværker, entreprenørfirma eller sælger IT, smør, briller eller chokolade.

Foredrag og workshop – praktisk og funktionelt
Jeg glæder mig til at fortælle hvordan du rent praktisk kan vække dine sløve produkter til live og flytte markedsandele i din retning.

Nu går turen til Stevns Erhverv, hvor der sidder 30 sultne sale- og kommunikationsfolk. De skal have praktiske tips og øvelser, så de kan genoplive deres produkter og gøre dem spændende, atletiske og appetitlige.

 

Skal du genoplive dine produkter?

– så ring venligst og få en samtale. Måske du blot skal have et lille tip eller måske et inspirerende foredrag, der resulterer i en vækkelse af dit salg.

 

Ashley Brereton
Adfærdsdesigner
T: 6086 2011

Nudging og adfærdsdesign

Nudging og adfærdsdesign handler om at designe omgivelserne, så mennesker tager et valg. Vi mennesker er rigtige gode til at træffe beslutninger, når vi bliver påvirket af omgivelserne..

Både ved nudging og adfærdsdesign tager man udgangspunkt i, at mennesket er bund og grund er et primitivt væsen.

– Vi underviser i, at mennesket er meget let at påvirke. Eller rettere sagt er det uperfekte menneske meget let at påvirke, forklarer Ashley Brereton, som er adfærdskonsulent og direktør i kursusvirksomheden Brave i Sorø, hvor de har specialiseret sig i undervisning i nudging og adfærdsdesign.

Ashley Brereton fortæller, at nudging handler om at få folk til at ændre adfærd. Moderne adfærdsforskning er i gang med at besvare, hvorfor vi mennesker har så svært ved, at gøre det rigtige, selv om vi har al den information, vi behøver. For eksempel ved de fleste mennesker jo udmærket at: de skal dyrke motion, de skal spise sundt og at de ikke skal smide affald på gader og stræder. Men mange af os motionerer jo alt for lidt, vi spiser usundt, og vi smider slikpapiret fra os på gaden, når vi har indtaget noget usundt sukkerstads.

– Men det er jo ikke, fordi de er onde mennesker, der er blot så meget vi mennesker skal tage stilling til i løbet af dagen. Det er svært at være det perfekte menneske, lyder forklaringen på den uhensigtsmæssige adfærd fra Ashley Brereton.

Nudging og adfærdsdesign handler ikke kun om, at få os til at opføre os fornuftigt. Ashley Brereton og hans kolleger fra Brave afholder eksempelvis også kurser i, hvordan man designer arbejdslykke. Forleden holdt Brave et kursus i dette emne hos forsikringsselskabet Tryg.

– Medarbejderne derude sidder jo og arbejder støt og flittigt, men der er ingen, der fortæller dem, at de er gode. Vi mennesker har brug for at føle os værdsat. Ledelsen skal derfor designe nogle delmål, og de skal så sørge for, at det bliver fejret, når disse delmål bliver nået, anfører Ashley Brereton.

Han tilføjer, at den gode leder også designer et problem, som medarbejderne kan løse for derefter at få ros for deres indsats.

– Vi vil belønnes her og nu, og noget af det værste er, hvis vi ikke føler os set. Anerkendelse er nøglen til arbejdsglæde, pointerer Ashley Brereton, adfærdskonsulent og direktør i kursusvirksomheden Brave med speciale i nudging og adfærdsdesign.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. Klar til foredrag.

Fluen i pissoiret

Verdens mest berømte nudge er fluen i pissoiret. Hvis man klister et lille mærke med en flue i pissoiret, vil der være op til 80% mindre spild, ved siden af pissoiret. Det er en kæmpe succes for rengøringsassistenten, og der lugter sandsynligvis meget bedre næste gang, du kommer forbi. Nudging må godt være sjovt, så giver det faktisk endnu bedre resultater.

– Voksne er små børn, der ikke kan tænke. Derfor skal vi gøre opgaven præcis, så vi på den måde definere den ønskede adfærd. Det handler jo ikke bare om fluen i toilettet. Vi skal nå ind til det bagvedliggende menneske, der tænker: »fluen skal dø«, griner Ashley Brereton og tilføjer:

– Et nudge taler direkte til vores sanser lige dér, hvor vi beslutter at gøre det rigtige eller det forkerte. Det er langt mere effektivt, når vi vil have mennesker til at gøre noget andet, end de plejer.

Et venligt skub

Nudging er også ved at vinde indpas i byggeriet, hvor det kan hjælpe med til at højne sikkerheden på arbejdspladsen. Nudging benytter sig ikke af løftede pegefingre og skideballer for at bryde reglerne, men består i et kærligt lille puf, som blidt – med et skilt, en farve, en pil, en lyd, et symbol eller et andet påhit – skubber os i den rigtige retning.

Og det virker faktisk. Da Rambøll sidste år kunne fejre 100 dage uden ulykker på byggeriet af Carlsbergs nye hovedkontor, fik nudging æren for succesen. Chefkonsulent Karina Henrichsen i NCC, som var totalentreprenør på Byggeriafsnit 8, vurderer, at metoden er effektiv, fordi man på en enkel måde kan arbejde specifikt og detaljeret med sikkerhedsproblemer, hvor de opstår.

– Et af faremomenterne for elektrikere er ting, der ligger og flyder på gulvet. For eksempel strips fra emballagen, afklip fra elkabler og gips og isolering fra udskæring til stikkontakter. Man kan falde over affaldet, og man kan skære sig på strips, så en god oprydningskultur er vigtig.

– På Carlsberg-byggeriet så vi, at affaldet ofte blev smidt på gulvet i stedet for i skraldespanden.
Det første, vi skulle afklare, før vi kunne lave et effektivt nudge, var, hvor vi kunne stille skraldespanden, så håndværkerne ikke skulle gå hen over gulvet for at komme af med affaldet. Et nudge skal gøre det nemt for håndværkerne at vælge rigtigt. Derfor er det også en god idé at markere skraldespanden med en kraftig farve, så den bliver fremhævet i rummet. Det kan være så enkelt, at man tegner en cirkel rundt om den på gulvet. De fleste vil gerne bruge skraldespanden, hvis det er nemt for dem, fortæller Karina Henrichsen.

Kursus i nul arbejdsulykker

Men det er ikke i alle situationer, at håndværkeren kan bruge skraldespanden.
Står elektrikeren oppe på stigen og afisolerer ledninger, er der ikke en skraldespand lige ved hånden. Ved byggeriet af Carlsbergs nye hovedkontor blev løsningen små papbokse på størrelse med en A4-papirboks, som elektrikerne løbende kunne lægge gips- og isoleringsstumper i. Der var en pointe i, at det var en lille boks, som uden ord siger: »Skær en strip, saml den op og smid den med det samme i boksen, ellers falder din kollega over den om lidt.«

Hvad er en Workshop i nudging og adfærdsdesign?

Få løst dine udfordringer med at skabe handling blandt mennesker

En workshop i nudging og adfærdsdesign er en praktisk og intensiv læringsoplevelse, hvor du får mulighed for at dykke ned i adfærdspsykologi og lære, hvordan nudging kan bruges til at påvirke adfærd i positiv retning.

Typisk varer en workshop en hel til en halv dag og er designet til at give dig praktiske værktøjer og færdigheder, du kan tage med dig hjem og anvende i din organisation eller dit arbejde.

Til forskel for et helt kursus, som kan vare flere dage er dette et mere intensivt forløb. Her tager vi udgangspunkt i et smalt problemområde, som du er med til at definere.

Dvs. et specifikt problem som du gerne vil løse med adfærdsdesign og nudging. Dermed bliver undervisningen også koncentreret omkring det tema og vi har fundet teoretiske retninger og praktiske cases som kan inspirere dig.

Hvordan foregår en workshop i nudging og adfærdsdesign?

Workshoppen tager ofte udgangspunkt i grundlæggende adfærdspsykologi og introducerer en simpel og overskuelig model til at designe nudges og adfærdsdesign.

Gennem praktiske cases og øvelser får du mulighed for at arbejde selv med nudging og adfærdscases, og du kommer aktivt til at arbejde med din egen problemstilling. Der er også mulighed for dialog og erfaringsudveksling med de andre deltagere.

Hvorfor skal du deltage på en workshop i nudging og adfærdsdesign?

En workshop i nudging og adfærdsdesign kan give dig den nødvendige ledelseserfaring til at påvirke adfærd på en positiv måde og skabe forandring i din organisation eller dit arbejde.

Du vil også få mulighed for at arbejde med en konkret problemstilling, som du kan tage med dig og anvende efterfølgende. Ved at deltage i en workshop vil du også få en unik mulighed for at udvikle dit eget faglige netværk og lære fra andre deltagere og undervisere.

Resultatet af en workshop i nudging og adfærdsdesign

Efter en workshop i nudging og adfærdsdesign vil du have en forståelse for, hvordan nudging kan bruges til at påvirke adfærd i positiv retning.

Du vil have praktiske værktøjer og færdigheder, som du kan tage med dig og anvende i din organisation eller dit arbejde.

Du vil også have en ledelsesuddannelse, der giver dig et helt andet perspektiv på mennesker og deres psykologi, samt en større forståelse for, hvad der kræves for at ændre adfærd på mennesker.

Med disse færdigheder vil du være godt rustet til at skabe forandring og påvirke adfærd i din organisation.

 

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Foredrag om nudging og adfærd.

Få positiv indflydelse på menneskers handlinger ved hjælp af adfærd med nudging – Skab resultater med et foredrag om nudging og adfærd

Nudging er en teknik, der bruger psykologiske principper til at påvirke folks adfærd i en bestemt retning. Det er en metode, der kan bruges af kommuner, virksomheder og organisationer til at skabe positive ændringer i samfundet. Et foredrag om nudging og adfærd giver dig en grundig forståelse af, hvordan nudging kan bruges til at påvirke adfærd og skabe resultater.

Hvordan foregår et foredrag om nudging og adfærd?

Et foredrag om nudging og adfærd er en interaktiv oplevelse, hvor dialogen med publikum er i fokus. Foredragsholderen vil introducere de grundlæggende principper for nudging og adfærd, og derefter vil der være mulighed for spørgsmål og diskussion. Foredraget vil typisk tage udgangspunkt i konkrete eksempler fra virkeligheden og vise, hvordan nudging kan anvendes på forskellige områder såsom sundhed, miljø og økonomi.

Hvorfor skal du have et foredrag om nudging og adfærd?

Et foredrag om nudging og adfærd giver dig indsigt i en effektiv metode til at påvirke adfærd og skabe positive ændringer. Det er relevant for dig, hvis du arbejder med kommunikation, adfærdsdesign eller ønsker at påvirke adfærd i en bestemt retning. Du vil få en forståelse af, hvordan nudging kan bruges til at påvirke adfærd, og hvordan du kan skabe resultater ved at tænke anderledes.

Hvad hvis du har fået et foredrag – hvad får du med hjem?

Når du har deltaget i et foredrag om nudging og adfærd, vil du have en grundig forståelse af, hvordan nudging kan bruges til at påvirke adfærd og skabe resultater. Du vil have lært om de grundlæggende principper for nudging og adfærd og vil have set konkrete eksempler på, hvordan nudging kan anvendes på forskellige områder. Du vil have fået inspiration til at tænke anderledes og vil være bedre rustet til at skabe positive ændringer i samfundet.

 

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Danmarks førende vidensplatform

 

Anbefaling af Youandx.com

Det er med stor fornøjelse, at jeg kan anbefale Youandx.com som din go-to platform for
foredrag, kurser, workshops og coaching.

Youandx.com finder du et bredt udvalg af validerede eksperter og leverandører, som er blevet nøje udvalgt gennem en personlig valideringsproces. Dette sikrer, at du altid får den højeste kvalitet, uanset hvilken service du vælger.

Brave  er blevet anerkendt som ekspert hos Youandx.

 

Hent din inspiration hos Maybritt Schlyter

Youandx Maibritt MY Schlyter
Bliv inspireret af My.

 

Maybritt “My” Schlyter
Head of Customer Success
+45 25 10 02 80

Tag kontakt til My og få et godt foredrag eller et kursus. My kender personligt eksperterne, du kan finde på www.youandx.com. Jeg vil gerne sige tak til My. Hun har været en uvurderlig støtte for mig og for at gøre mine foredrag bedre.

 

Youandx leverer en fantastisk Podcast

Ashley Brereton bliver interviewet af Emil Thorup i podcasten Shotgun.  Her diskuteres nudging og irrationel adfærd.

Et fantastisk foredrag imellem Ashley Brereton og EMIL THORUP
Et fantastisk møde. Se Youandx shotgun video imellem Ashley Brereton og Emil Thorup. Vi taler vaner, motivation, kærlighed og det primitive menneske.

 

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

 

 

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk