Trivsel på arbejdspladsen – Hvis lykken ikke kommer – så kan du selv skabe den.
Har du forstand på børn, så har du forstand på lykke.
Der er ikke langt fra et barns umiddelbare glæde til en god følelse på arbejdet. Prøv at se dette korte klip – det er ren hverdagsmagi:
Arbejdsglæde - sådan designer du din egen lykke
Kilde: @brightside. Omaer Rana. Linkedin
Trivsel på arbejdspladsen = Er der lys for enden af din arbejdsdag?
Er du taget hjem med god samvittighed? Forestil dig, at du har klaret dagens opgaver. Ikke alt i verden – bare dét, du havde sat dig for. Nu er der ikke flere ’lys’. Du kan tage hjem. Med god samvittighed.
Men hvis dine opgaver er uendelige? Hvis din to-do-liste aldrig slutter?
Så er du som Sisyfos i den græske myte – dømt til at rulle en sten op ad en bakke, bare for at se den trille ned igen. Dag efter dag. Ingen afslutning. Ingen sejr.
Kan du se, at du har nået dine arbejdsopgaver i dag? Der er ikke flere lys. Nu kan du tage hjem. Din samvittighed er god.
Fra evigt arbejde til ægte arbejdslykke
Adfærdsforskning viser, at mange håndværkere er mere lykkelige end kontorfolk. Hvorfor?
Fordi de kan se, hvad de har udrettet i løbet af dagen.
Kontorfolk får ofte bare… endnu en e-mail. Og endnu en. Arbejdet føles som en strøm, der aldrig stopper.
Tricket: En ultra-kort to-do-liste
Her er mit forslag: Hver morgen skriver du 3 ting ned, du vil nå i dag. Ikke 12. Ikke alt.
Bare 3.
✅ A. ✅ B. ✅ C.
Når du har gjort dem, så er du i mål. Du kan klappe dig selv på skulderen og sige: “Det her gjorde jeg. I dag lykkedes jeg.”Selvfølgelig må du gerne have den store to-do-liste. Men brug den som reference – ikke som målestok for din daglige lykke.
PS: Det her virker
Det føles banalt. Men det virker. Hver gang du krydser en ting af, udløser hjernen små doser dopamin. Det føles godt. Det føles som mening.
Og det – ikke perfekte resultater, men mening – er opskriften på arbejdsglæde.
Det er IKKE nudging. Her får du 7 forklaringer på, hvad der ikke er nudging. Men lad os begynde et andet sted med bruge af ordet. Nudging er et ord der bliver brugt i flæng og er blevet en del af det danske sprog. Du har sikkert hørt det før. Vi skal bare nudge dem lidt. Det sige med et smil. Men i virkeligheden er der måske en lumsk bagtanke, bag de venlige ord. Måske er der ligefrem onde hensigter eller en skjult dagsorden, som ikke skal se dagens lys.
Et nudge har en metafor – billedetale: “Et Venlig Puf i den rigtige retning”. Det fortæller dig meget mere præcist, hvordan du skal forstå et nudge. En anden måde at formulere det på er: At nudge er at hjælpe et menneske med at tage en god beslutning. En god beslutning der giver dem, tre gode ting:
Helbred
Velfærd
Livskvalitet
Hov, nu fik piben en anden lyd. Kan du se at hele verdensbilledet er drejet. Kan du se, at nu gælder det ikke længere om dig og din hensigt, men i virkeligheden om at hjælpe det andet menneske med at tage en god beslutning. Se det er et nudge. Du skal hjælpe et andet menneske med at tage en beslutning, der giver dem et godt helbred, god velfærd og god livskvalitet. Denne måde at tænke på, giver helt nye perspektiver for den måde vi behandler mennesker på.
Hvad er nudging og hvad er ikke nudging?
Diskussionen om hvad der er et nudge og hvad der ikke er et nudge, kan hurtig blive en spidsfindig diskussion om nuancer og forståelser. Kan du lide detaljerne og synes om teori, så kig her på definitionen af et nudging. Men lige her vil jeg spare dig for de meget fine detaljer. Ikke fordi de ikke er vigtige, men fordi det ofte er nødvendig med en god grundforståelse, inden du kommer dybt ned i de teoretiske detaljer. Her får du en mere praktisk forståelse for hvad der ikke er nudging.
Hvad er IKKE nudging
Et nudge er en subtil (lille) adfærdsændring, der ikke begrænser menneskets valgmuligheder eller bruger økonomiske incitamenter (penge og bestikkelse). Når noget ikke er et nudge, skyldes det typisk, at det enten er påvirkning gennem information (påbud eller læring) og overtalelse (som reklame) eller direkte økonomiske incitamenter (som udsalgsvarer).
Her får du 7 praktiske eksempler på hvad der er ikke er nudging:
1. Lovgivning og regler
Eksempel: Rygeloven, der forbyder rygning indendørs.
Hvorfor ikke et nudge? Det er en regel med sanktioner – folk har ikke et frit valg uden konsekvenser. Nudging ændrer adfærd uden at forbyde noget.
2. Straf og bøder
Eksempel: Parkeringsbøder for at parkere ulovligt.
Hvorfor ikke et nudge? Nudging arbejder med positive valgmuligheder, mens bøder er negative incitamenter (straf).
3. Bonusser og rabatter
Eksempel: “Køb 3, betal for 2”-tilbud i supermarkedet.
Hvorfor ikke et nudge? Det er et økonomisk incitament, ikke en ændring af valgmiljøet.
4. Trusler eller frygtbaseret kommunikation
Eksempel: Kampagner med skræmmende billeder af lungesygdomme på cigaretpakker.
Hvorfor ikke et nudge? Det forsøger at ændre adfærd via frygt, ikke ved at gøre det sunde valg lettere.
5. Overbevisende argumenter og markedsføringstricks
Eksempel: “9 ud af 10 tandlæger anbefaler denne tandpasta.”
Hvorfor ikke et nudge? Det er persuasion (overtalelse), hvor man forsøger at ændre folks præferencer gennem argumenter. Og hvor der er en økonomisk bagtanke. Producenten skal tjene penge på “denne tandpasta”.
6. Direkte ordrer eller kommandoer
Eksempel: “Vask dine hænder!”-skilte på toilettet.
Hvorfor ikke et nudge? Det er en direkte instruks og ikke en subtil ændring af adfærdsmiljøet. Et nudge ville f.eks. være at placere en håndsprit-dispenser strategisk tæt på døren, så folk naturligt bruger den.
7. Sociale normer, når de bruges bevidst manipulerende
Eksempel: “Alle dine naboer har allerede stemt – hvorfor har du ikke?” (som bruges i visse valgkampagner).
Hvorfor ikke et nudge? Det er en psykologisk påvirkning, men det forsøger at manipulere socialt pres frem for at gøre det nemmere at stemme.
Konklusion
Nudging handler om at gøre det let og naturligt at træffe det ønskede valg – uden at forbyde, belønne, true eller overtale. Hvis noget er tvang, økonomisk incitament, overtalelse eller straf, er det ikke et nudge.
Bemærk der findes også et andet begreb der hedder Adfærdskommunikation – som kan opfattes som en bro imellem nudging, information og adfærdsdesign.
Foredrag om affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikone
Vil du vide mere om nudging? Har du en specifik problematik du vil have en løsning på, så kontakt Ashley
Hvad er bedst? Lav en informationskampagne eller brug nudging, til at få mennesker til at ændre adfærd – at handle. Her får du forskellen på en kampagne kontra nudging. Desuden får du kommunikationen imellem kampagne og nudging, som hedder Adfærdskommunikation.
Nudging
Forskellen mellem kampagne og nudging i forskellige medier ligger primært i tilgangen til adfærdsændring og måden, hvorpå budskabet kommunikeres.
Indirekte påvirkning:
Nudging handler om at designe omgivelser og valgarkitekturer, så folk automatisk træffer den ønskede beslutning uden at føle sig tvunget.
Øjeblikkelig handling:
Det sker i selve konteksten, hvor adfærden foregår, fx fodspor hen til en skraldespand eller en grøn pil på en skraldespand, der viser, hvor flasker skal hen.
Ikke informationsbaseret:
Det bygger ikke på oplysningskampagner, men snarere på små ændringer i miljøet, der gør den ønskede handling lettere, mere intuitiv eller socialt ønskværdig.
Kampagne – informationskampagner
Informationsbaseret påvirkning:
En kampagne forsøger at ændre adfærd ved at informere, overbevise eller skabe opmærksomhed gennem kommunikation.
Fjern kontekst:
Kampagner præsenterer ofte budskabet væk fra den situation, hvor adfærden skal finde sted, fx via sociale medier, tv eller plakater.
Afhænger af motivation:
En kampagne kræver, at modtageren husker og vælger at handle ud fra budskabet, fx at affaldssortere, når de kommer hjem, efter at have set en reklame.
Affaldssortering handler ikke kun om at sortere skrald – det handler om at ændre vaner, skabe normer og gøre det let at gøre det rigtige.
Nudging: Gør affaldsspandene visuelt intuitive (farver, symboler) og placer dem, hvor folk naturligt har brug for dem.
Kampagne: En reklamevideo eller en plakat, der forklarer, hvorfor affaldssortering er vigtigt og opfordrer folk til at gøre det.
De to kan dog kombineres for maksimal effekt, fx en kampagne for at skabe opmærksomhed og nudging i selve miljøet for at understøtte den ønskede adfærd. Læs også 15 måder at arbejde med adfærdskommunikation.
Reklame: Et foredrag om nudging og affald
Foredrag om affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikone
Vil du vide mere om kampagne og nudging? Har du en specifik problematik du vil have en løsning på, så kontakt Ashley
I Danmark affaldssorterer cirka 60% af befolkningen, men hvordan får vi de sidste 40% med? Affaldssortering er en vigtig del af den grønne omstilling, men det er også et område, der er fyldt med både adfærdspsykologiske og praktiske udfordringer.
Ved at bruge adfærdsdesign og nudging kan vi nedbryde barrierer og gøre det nemmere og mere motiverende for alle at deltage.
Bæredygtighed og grøn omstilling. Hvem kan argumentere imod det? Det er der heller igen der tør. Men når du dykker ned i tallene, så må man indrømme at bæredygtighedsargumentet ikke er nok. Sagt på en anden måde. Bæredygtighed er ikke et argument alle køber ind på. Det er som med politiske partier, ikke alle stemmer det samme. Det er vigtigt at forstå når du arbejder med affaldssortering.
Den delvise bæredygtig affaldssortering
Dernæst er det vigtigt at forstå at de fleste godt kan se pointen med bæredygtighed, men det har ikke nødvendigvis noget at gøre med deres fysiske adfærd i hverdagen.
Lidt som slankekur. En rigtig god ide lige efter nytår, men så sker der noget i hverdagen og pludselig er den gode indsat forsvundet. Dermed er der også et segment, der skal se ekstra på. Det er dem der er delvis bæredygtige. Dem vil vi bedre kunne få “med på vognen” og få bedre affaldssortering.
Her kigger vi på, hvilke problemer der står i vejen, og hvordan vi kan bruge praktiske løsninger og adfærdsteori til at øge sorteringsgraden.
Affaldssortering og menneske psykologi
For at få de sidste 40% med på affaldssorteringen skal vi kombinere adfærdsdesign, praktiske løsninger og effektive kommunikationsstrategier. Ved at gøre det nemt, motiverende og socialt attraktivt at sortere affald kan vi skabe en mere bæredygtig fremtid.
Affaldssortering handler ikke kun om at sortere skrald – det handler om at ændre vaner, skabe normer og gøre det let at gøre det rigtige.
De adfærdspsykologiske udfordringer
Manglende motivation
Nogle mennesker ser ikke deres egen indsats som betydningsfuld. De kan tænke, at “min lille mængde affald gør ingen forskel.” Dette kaldes ofte en “free rider”-mentalitet, hvor man regner med, at andres indsats er nok.
Kognitiv belastning
Kompleksiteten i affaldssortering – med mange kategorier og forskelle fra kommune til kommune – kan skabe forvirring. Jo mere komplekst systemet er, desto større risiko for, at folk springer det over.
Vaner og modstand mod forandring
Mange mennesker handler på autopilot, når de smider affald ud. At ændre gamle vaner kræver, at man tydeligt kommunikerer, hvordan og hvorfor folk skal ændre deres adfærd.
Mangel på belønning
Affaldssortering giver ikke en umiddelbar følelse af belønning eller gevinst. For mange virker det abstrakt, hvordan deres handlinger bidrager til noget større.
Sociale normer
Hvis naboer og venner ikke sorterer affald, kan det mindske motivationen. Vi mennesker er sociale væsener og spejler os ofte i omgivelsernes adfærd.
De fysiske barrierer
Pladsmangel
I små boliger kan det være svært at finde plads til flere affaldsspande eller sorteringssystemer. Dette er især udfordrende i ældre lejlighedsbyggerier.
Dårlig adgang
Hvis affaldscontainere er langt væk, eller hvis adgangsforholdene er besværlige (fx trapper uden elevator), bliver det nemt en undskyldning for at springe over.
Komplekse systemer
Når reglerne varierer fra kommune til kommune, eller der er mange kategorier, kan det skabe frustration og manglende compliance.
Upraktiske beholdere
Hvis skraldespande er svære at bruge, eller området omkring affaldscontainere er beskidt og uindbydende, mindsker det motivationen for mange.
Løsninger gennem nudging og adfærdsdesign
Hvordan kan vi så overvinde disse barrierer? Her kommer konkrete forslag baseret på adfærdspsykologi :
Gør det nemt og intuitivt
Brug farvekodning på beholdere og poser, så det er tydeligt, hvad der hører til hvor.
Standardisér reglerne på tværs af kommuner, så alle følger samme system.
Visualisér effekten
Opsæt skilte ved affaldsstationer, der viser, hvor meget genanvendelse gavner. Fx: “Denne uge blev der genanvendt plastik svarende til 1000 vandflasker.”
Brug sociale normer
Del statistikker som: “80% af beboerne i denne ejendom sorterer allerede deres affald. Gør du?”
Fremhæv gode eksempler i lokalavisen eller på sociale medier.
Skab incitamenter
Overvej små belønninger, fx lavere affaldsgebyrer for boligblokke med høj sorteringsgrad.
Feedback og synliggørelse
Tilbyd statusopdateringer, hvor beboere kan se, hvor godt de klarer sig. Det kan være via en app eller opslagstavler i boligforeninger.
Forbedr de fysiske rammer
Design skraldespande, der er nemme at bruge og rengøre.
Placér beholdere tættere på boligerne for at minimere besværet.
De fire hemmeligheder
Følgende fire elementer øge folks affaldssortering:
Hold det simpelt: For mange kategorier gør det svært. Simplicitet skaber højere compliance.
Gør det synligt: Skilte, farver og tydelige instruktioner er afgørende.
Giv positiv feedback: Ros og anerkend, når folk gør det rigtigt.
Skab ejerskab: Når folk forstår, hvorfor deres indsats er vigtig, og føler sig som en del af løsningen, stiger engagementet.
Konklusion
For at få de sidste 40% med på affaldssorteringen skal vi kombinere adfærdsdesign, praktiske løsninger og effektive kommunikationsstrategier. Ved at gøre det nemt, motiverende og socialt attraktivt at sortere affald kan vi skabe en mere bæredygtig fremtid.
Affaldssortering handler ikke kun om at sortere skrald – det handler om at ændre vaner, skabe normer og gøre det let at gøre det rigtige.
Foredrag om affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Vil du vide mere om nudging og affaldssortering? Har du en specifik affaldsproblematik du vil have en løsning på, så kontakt Ashley
Hvordan nudging kan styrke børn og unges trivsel i kommuner og skoler
Nudging er et adfærdsdesignværktøj, der hjælper mennesker – og i dette tilfælde børn og unge – med at træffe bedre valg i deres hverdag. Det er særligt relevant i skoler, daginstitutioner og kommunale projekter, fordi børns omgivelser har en stor indflydelse på deres adfærd og udvikling.
Når kommuner og offentlige institutioner bruger nudging, kan de skabe rammer, der fremmer sundhed, trivsel og læring – uden at bruge tvang eller straf. Men hvordan fungerer nudging, og hvordan undgår vi, at det bliver til manipulation? Her får du svarene:
Nudging: En hjælpende hånd, ikke en løftet pegefinger
Nudging handler om at gøre det nemt for børn at træffe valg, der gavner deres sundhed og trivsel, samtidig med at deres valgfrihed bevares. For eksempel:
Skolekantiner: Placér frugt og grøntsager i øjenhøjde for at gøre dem til det mest tilgængelige valg.
Transport til skole: Gør det lettere og sjovere at cykle ved at etablere sikre cykelruter og sjove cykelbusser.
Dagtilbud: Tilbyd mindre tallerkener for at mindske madspild og opmuntre til passende portionsstørrelser.
Fordelen ved nudging er, at det ikke presser eller straffer, men i stedet giver et blidt skub i den rigtige retning. Børn og unge kan stadig vælge anderledes, men omgivelserne gør det let og attraktivt at træffe det sundere valg.
Valgarkitektur: At skabe rammer for sunde beslutninger
Kernen i nudging er valgarkitektur – altså måden, vi designer de valgmuligheder, børn præsenteres for. Gode eksempler på valgarkitektur, der fungerer, er:
Affaldssortering: Mal sjove fodspor hen til skraldespande på legepladsen for at reducere affald i naturen.
Social trivsel: Indret legepladser, så de fremmer samarbejde og inkluderende lege.
Bæredygtig transport: Lav projekter som skolepatruljer eller gå-busser, der motiverer børn til at gå eller cykle til skole.
Når vi designer omgivelserne med omtanke, hjælper vi børn til at træffe valg, der fremmer deres sundhed og trivsel.
Hvor går grænsen? Når nudging bliver manipulation
Det er vigtigt at skelne mellem nudging og manipulation. Nudging er gennemsigtigt og frivilligt, mens manipulation skjuler valgmuligheder eller tvinger bestemte handlinger frem.
Eksempler på manipulation:
Skjult pres: Hvis grøntsager pakkes ind i slikpapir for at narre børn til at spise dem, er valget ikke gennemsigtigt.
Manglende valgfrihed: Hvis et alternativ er designet, så det føles som det eneste reelle valg, er det manipulation.
Ægte nudging respekterer barnets og forældrenes ret til at vælge frit. Det handler om at skabe rammer, der gør det let at tage gode valg, ikke at narre eller presse.
Hvorfor nudging er relevant for kommuner og skoler
Kommuner, skoler og daginstitutioner kan bruge nudging til at skabe mærkbare forbedringer i børn og unges sundhed, trivsel og adfærd:
Sundhed: Tilskynd børn til at spise sundere og være mere fysisk aktive.
Miljø: Reducér affald og fremmér bæredygtig adfærd.
Social trivsel: Skab omgivelser, der gør det lettere for børn at deltage i inkluderende aktiviteter.
Nudging kræver ikke store budgetter eller omfattende kampagner – ofte kan små justeringer føre til store forbedringer.
Vil I styrke børn og unges trivsel med nudging?
Hos Brave samarbejder vi med kommuner og offentlige institutioner om at implementere nudging i deres daglige arbejde. Vi tilbyder rådgivning, workshops og skræddersyede løsninger til at skabe rammer, der fremmer sunde valg.
Kontakt os i dag, og lad os hjælpe jer med at styrke børns trivsel og sundhed gennem effektive nudging-metoder.
Der er 1 dage til Black Friday og 34 dage til JUL.
– Det er nu, du skal tænke i julegaver. Det er et venligt skub til dig. Hvorfor får du det? Fordi julen altid kommer som en overraskelse for de fleste – især mig. Kan du anvende lidt nudging til at få en god jul. Ja du kan.
Du kan bruge nudging og adfærdspsykologi, til at skabe den bedste jul, du kan forestille dig. Men det hele begynder med at forstå, hvordan du er som menneske og hvordan du kan påvirke andre mennesker. Hvordan du f.eks. kan arbejde med at ønske alle dem du har kær en bæredygtig jul. Måske kan du begynde med at ønske dig små gaver eller blive inspireret af Danmarks Naturfredningsforening.
Få inspiration til en bæredygtig jul
Danmarks Naturfredningsforening levere 8 tips til en bæredygtig jul. Gå efter Ø-mærket juletræ, byt dig til unikke gavefund og prøv endda en vegetarisk julemiddag. Det er blot noge af de gode råd, der kan gøre din jul lidt grønnere.
1. Køb et økologisk juletræ.
Køb kun et økologisk juletræ, hvis det er vigtigt for julehyggen hos jer. Juletræsplantager er ikke natur, men landbrug, og der er et højt forbrug af kemi sammenlignet med andre skove. Hvis du ikke absolut skal have en børnejul, kan mindre helt sikkert gøre det. Her er to små eksempler. Julehyggen er i top, men træet er blevet til en hyacintplante eller en enkel julegren.
Julehygge kan gøres simpelt
Jul og juletræ
Skal du have et juletræ, så vælg et økologisk træ.
Og hvis du ikke kan få fat i et økologisk træ, bør du vælge en rødgran. Rødgran vokser nemlig naturligt på vores breddegrader, og derfor kræver det mindre kemi i form af sprøjtegift at dyrke.
2. Brug træet efter jul
I stedet for blot at smide juletræet ud efter jul så tænk over, om det kan gøre gavn andre steder. For eksempel kan du lægge juletræet i et hjørne af haven til glæde for fugle, pindsvin og insekter.
Du kan også bruge grenene fra juletræet rundt om planter, der er følsomme over for frost. Nålene fra juletræet kan også blandes i jorden i surbundsbed/altankasser.
3. Grøn julemad
Grøn julemad – Her er det et forsøg på at lave farsbrød med nødder og tofu. Tips, brug ikke røget tofu. Det kan smage for kraftigt.
Hvis du vil servere en grønnere og mere bæredygtig julemiddag, så gå efter økologiske fødevarer. Hermed sikrer du, at maden ikke bliver sprøjtet med gift. Det er både godt for dig, naturen og drikkevandet.
Derudover kan du overveje at lave vegetarisk eller vegansk julemad. Plantebaserede fødevarer giver en langt mindre klimabelastning end kødbaserede måltider. Der er kommet mange gode vegetariske alternativer til den traditionelle julemad, som smager fantastisk og heller ikke ligger lige så tungt i maven.
Det kan også være en glimrende ide at portionsanrette julemaden. Undersøgelser viser, at der er langt mindre madspild forbundet med portionsanrettet mad end med store buffeter.
4. Færre gaver og mere genbrug
På gavefronten kan du også hygge dig med grønnere alternativer. Det, der batter mest er, at skære ned på gavemængderne – og måske er det også hyggeligere, at der rent faktisk er tid til at lege lidt med gaverne, når de bliver åbnet, fremfor straks at skulle kaste sig over den næste gave for at nå igennem dem alle inden sengetid.
Dernæst findes der overalt i landet skjulte skatte på byttemarkeder, loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Der kan være sjove historier knyttet til gamle gave, som kan blive en del af en hyggelig aften – julen handler også om traditioner og gamle historier. Børnene kan måske endda øve sig i at give sit gamle legetøj videre til sin yngre fætter eller kusine og samtidig fortælle om alle de sjove lege, som han/hun selv har leget med legetøjet.
Har du helt små børn, så kan du også gemme noget af deres legetøj og give det på ny. Det er slet ikke sikkert, at de kan huske legetøjet, og hvis de kan, så er gensynsglæden sikkert stor.
5. Giv hyggelige stunder i julegave
Giv en naturoplevelse eller andre hyggelige stunder i julegave. De fleste børn vil elske en tur i naturen med skumfiduser og pandekager over bål, varm kakao, ro og nærvær.
En tur ud og fiske, sejle i kano eller træklatring er bare nogle af de oplevelser, som børn vil elske og huske – måske endnu mere end en action-figur. Og så er ture i det fri tilmed også ofte mere bæredygtigt end et stykke plastik-legetøj.
Til familiens ældre medlemmer kan et gavekort til en hyggelig have-plantedag eller anden praktisk hjælp fra børn eller børnebørn også både skabe glæde og hyggelige studer at se frem til.
6. Lav mere bæredygtigt julepynt
Genbrug dine tidligere juledekorationer og giv dem nyt liv med fund fra naturen. På den måde bliver dit julepynt mere bæredygtigt.
Der er absolut ingen grund til at købe grankogler, glimmer og gran ind til juledekorationerne. Du kan nemlig sagtens bruge gamle juledekorationer og ting fra naturen.
En gammel hovedregel lyder, at du i naturen må tage, hvad der kan være i din hat. I dag betyder det bærepose. Så gå endelig på jagt efter nedfaldne grankogler, tomme sneglehuse og flotte skinnende skaller eller sten.
7. Gaveindpakning uden affald
Undgå at købe gavepapir.
En undersøgelse fra Affaldplus viser, at vi danskere bruger 825 ton gavepapir hver evig eneste jul. Det svarer til 77.600 ton vand og hele 890 ton træ. Papir som bliver brugt én enkelt gang, flået fra hinanden og fylder stuen med affald og affaldssække.
Brug i stedet stof og tørklæder, som du alligevel har liggende, eller lav genbrugelige gaveæsker, hvor du fx pynter gamle skotøjsæsker. Du kan også pakke dine gaver ind i gamle aviser eller blade.
Har du ikke overskud til det, så sørg for at købe certificeret gavepapir, eksempelvis Svanemærket.
8. Sorter dit affald
Vi danskere er blandt dem i Europa, som producerer allermest affald per indbygger. Og i julen genererer vi endnu mere affald end normalt på grund af blandt indpakning af julegaver og store mængder madrester fra julemiddag og julefrokoster.
Tænk over, om det er på nogle måde er muligt at skabe mindre affald. Og som et minimum skal du huske at sortere affaldet korrekt.
“Jeg har til min fødselsdag prøvet at udfordre mine nærmeste med et ønske om blå keramik fra genbrug, og det virkede🤩fik en flot vase af min søster. Så et konkret men alligevel ukonkret ønske, blev til den perfekte gave♻️
Måske en ide andre kan bruge?”
Hvad bliver årets julegave?
Ja, den bliver sikkert ikke særlig økologisk, men sikkert byttevenligt. – Sidste år, 2023 var året hit – ja det blev en så en: AIRFRYER!
Detailhandlen er klar med dine gaver.
Spring køen over – Det er nu, du kan tænke frem.
Jeg er selv elendig til at huske at det snart er jul. Tænk, hvis du og jeg for en gang skyld kan være i god tid!
Ifølge mediet DetailWatch, så opruster Matas, personalet for at tage imod dig og Elgiganten er igang med at fylde hylderne.
Så hvis du vil arbejde med god selvledelse, så er det nu, du skal tage nissehuen på hovedet og handle, før du bliver kvalt i store køer af mennesker.
Personaleforedrag op til jul.
Skal du have opvarmning til jul i din organisation, så kan du få en smagsprøve på juleforedraget 2024.
Se filmen og hør om de vanvittige ting vi gør hver jul og hør hvordan du kan blive den største gavegiver.:
Brave – Dit Reklamebureau og Forandringsbureau i Sorø
Velkommen til Brave.dk – et dedikeret forandringsbureau, der er specialiseret i adfærdsdesign, nudging og effektiv kommunikation. Beliggende i hjertet af Sorø, er vi det foretrukne valg for virksomheder og offentlige organisationer, der ønsker at skabe vedvarende forandringer gennem innovative løsninger.
Tryk på knappen og find et ledigt tidspunkt i kalenderen
Hvorfor Brave i Sorø?
Som et af de førende nudgingbureauer i Sorø og i det hele taget, forstår vi vigtigheden af at tilpasse løsninger, der skaber reel adfærdsændring. Vores ekspertise dækker alt fra strategisk rådgivning og kampagneudvikling til implementering af adfærdsdesignprojekter, der engagerer og inspirerer.
Vi hedder Brave fordi du skal være modig, når du vil ændre på andre mennesker. Det gælder i salg, kommunikation og når du arbejder med nudging og adfærdsdesign. Vi har kontor i Sorø, men vores kunder er over hele Danmark.
Vores services
Reklamebureau i Sorø: Vi leverer kreative og effektfulde kampagner, der sikrer, at dit budskab når ud til den rette målgruppe.
Nudgingbureau i Sorø: Vi anvender nudging for at skabe subtile, men mærkbare adfærdsændringer, som gør en forskel for din organisation.
Adfærdsdesign Bureau: Med adfærdsdesign skaber vi strategier, der gør komplekse udfordringer enkle og løsningsorienterede.
Forandringsbureau: Vi hjælper dig med at navigere i forandringens landskab ved at fokusere på ledelse, kommunikation og implementering af nye processer.
Hvorfor vælge Brave i Sorø?
Erfaring og viden: Vores team kombinerer mange års erfaring inden for adfærdsdesign og kommunikation, hvilket sikrer en dybdegående forståelse af, hvordan mennesker tænker og handler.
Resultater, der tæller: Fra små lokale initiativer til større landsdækkende kampagner, har vi dokumenteret succes med at skabe målbare resultater.
Lokalforankring i Sorø: Som et lokalt baseret firma har vi en dyb forståelse for området og dets unikke behov.
Er du klar til at tage din kommunikation, branding og adfærdsstrategi til det næste niveau?
Besøg os på www.brave.dk eller kontakt os direkte for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe varig værdi.
Brave.dk – Dit valg for et reklame-, nudging-, adfærdsdesign- og forandringsbureau i Sorø. Nudging.nu – Dit valg når du vi se workshops og foredrag i adfærdsforandringer og nudging
Emner vi gerne vil arbejde videre med:
Vi taler gerne om mennesker, samfund og bæredygtighed – vi vil gerne skabe en bedre verden.
Kæmper I med at få styr på affaldssorteringen i jeres etageejendom? Mange boligforeninger oplever udfordringer med at motivere beboere til at sortere korrekt. Ofte ender affald i de forkerte containere, hvilket fører til unødvendig forurening og spild af ressourcer.
Dette foredrag giver jer konkrete værktøjer til at forbedre affaldssorteringen i jeres ejendom. Vores ekspert, Ashley Brereton, adfærdsdesigner og cand.merc. i forbrugeradfærd, vil guide jer gennem de mest effektive strategier for at skabe en bæredygtig affaldskultur.
Foredraget om affaldssortering vil fokusere på:
Vi undersøger de specifikke udfordringer, der forhindrer korrekt affaldssortering i etageejendomme. Fysiske barrierer som trapper og afstand til containere kan være en stor hindring, især for ældre beboere. Vi ser også på adfærdsmæssige barrierer som f.eks. manglende viden om sortering eller lav motivation.
Nudging som løsning: Lær hvordan I kan bruge nudging – små, venlige ‘puffs’ – til at guide beboere mod den ønskede adfærd. Nudging handler om at gøre det nemt og attraktivt at sortere korrekt, uden at fjerne valgfriheden.Praktiske eksempler på affaldssortering
Eksempler på nudging kan være strategisk placering af affaldscontainere, tydelig skiltning, brug af farver og symboler, og etablering af sociale normer omkring sortering
For at skabe effektive løsninger er det afgørende at forstå jeres målgruppe. Hvem bor i ejendommen? Hvilke behov og udfordringer har de? Vi gennemgår metoder til at kortlægge beboernes adfærd og identificere de mest relevante indsatser
Mini workshop i affaldssortering
Mini workshop og konkrete løsninger: Foredraget inkluderer en interaktiv workshop, hvor I får mulighed for at arbejde med jeres egne cases og udvikle skræddersyede løsninger til jeres ejendom.
I vil få indsigt i værktøjer til at analysere brugerrejser, identificere barrierer og designe nudges, der fremmer korrekt affaldssortering.
Dybdegående forståelse for de udfordringer, der er forbundet med affaldssortering i etageejendomme.
Viden om nudging og hvordan det kan anvendes til at forbedre sorteringsadfærd.
Bæredygtig affaldskultur
Praktiske værktøjer til at analysere jeres målgruppe og designe effektive løsninger.
Investér i en grønnere fremtid! Tilmeld jer foredraget og bliv klædt på til at optimere affaldssorteringen i jeres etageejendom.
Nudging som en løsning på affaldsproblemer
Når du vil nudge folk til bedre affaldssortering, er det vigtigt at møde dem, hvor de er, og tilpasse omgivelserne. I stedet for at forsøge at ændre deres holdninger med pegefingre eller kampagner, kan du skabe rammer, der gør den ønskede adfærd nemmere.
Ved at ændre på omgivelserne – fx med bedre placerede skraldespande eller riste i jorden – kan du hurtigt og effektivt reducere mængden af cigaretskodder på stranden. Det er lettere at designe løsninger, der passer til folks naturlige adfærd, end det er at ændre deres holdninger.
Hvem kan få glæde af dette foredrag om affaldssortering?
Målgrupper for foredrag om Affaldssortering og Nudging
Borgere: De får en bedre forståelse af, hvordan deres adfærd påvirker affaldssorteringen i deres boligområde, og praktiske tips til at forbedre deres sorteringsvaner, hvilket skaber en renere og mere bæredygtig hverdag.
Teknik- og miljømedarbejdere i kommuner: De får indsigt i, hvordan nudging kan anvendes til at optimere affaldssorteringen i boligområder og offentlige rum, samt konkrete eksempler på effektive strategier.
Viceværter: De får værktøjer til at implementere adfærdsdesign, der kan forbedre affaldssorteringen blandt beboerne, og viden om hvordan de kan tilpasse løsningerne til beboernes behov.
Boligforeninger: De lærer at engagere beboere gennem nudging for at fremme korrekt sorteringsadfærd og få indsigt i at overkomme de mest almindelige udfordringer ved affaldssortering.
Virksomheder, der sælger eller implementerer affaldsløsninger: De kan bruge foredraget til at forstå, hvordan adfærdsdesign kan forbedre deres produkter og services og give dem en konkurrencefordel ved at tilbyde innovative løsninger.
Foredrag om affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Vil du vide mere om nudging og affaldssortering? Har du en specifik affaldsproblematik du vil have en løsning på, så kontakt Ashley
Julens mange valg – hvad skal købes og hvad skal du gøre?
– I dag får du metoden til at være glad for de valg du tager:
Kender du følelsen af spænding og lykke, når du jagter den helt rigtige gave eller når du skal købe noget til dig selv?
Forventningens glæde er den største “
Dette er et gammelt ordsprog, der er kendt af Filosof og psykolog Søren Kirkegård.
I samme forbindelse har Psykolog Barry Schwartz svaret på, hvordan du bliver lykkelig for dine valg her i livet:
Sådan bliver du lykkelig i julen
Et foredrag om vores juletraditioner og vores adfærd med Ashley Brereton
Forventningens glæde. Hvordan fungerer den? Lad os tage mobiltelefonen som eksempel. Du vil finde en, der passer perfekt – et vigtigt valg, som kræver overvejelse (High involvement product). Ifølge forskningen kan valget, du ender med, faktisk gøre dig mindre tilfreds. Hvorfor?
Psykolog Barry Schwartz, har skrevet bogen “The Paradox of Choice“ forklarer, at jo flere valg du har, jo større er sandsynligheden for, at du vil tvivle på, om du har valgt rigtigt. Selvom du tror, valgfrihed gør dig lykkelige, kan det også føre til frustration.
Forestil dig, du skal have en rigtig god mobiltelefon: Du har gennemgået de mange muligheder og beslutter dig endelig for en model. Den nye mobil lander i pakkeposten, du pakker den ud, og du er tilfreds!
Men efter få dage dukker en nagende tanke op. Skulle du alligevel have valgt den dyrere model med bedre kamera og længere batteritid?
Og det er ikke kun sådan med mobilen. Måske kender du nogen, der lige har fået et nyt køkken? 150.000 kr., masser af planlægning – og alligevel begynder køkkenets ejere at fortælle, at skuffeløsninger måske havde været bedre end skabe og så er der problemer med x y z…..
Den klassiske eftertanke: Skulle jeg have valgt anderledes?
Kan du ønske dig en ny partner i julegave? OK – Jeg indrømmer. Jeg ser Gift ved første blik.
Jeg elsker den serie fordi, den fortæller alt om de indre drifter og de tårnhøje forventninger vi har til livet. Serien viser med alt tydelighed at valgprocessen er svær.
Ifølge Barry Schwartzs forskning følger tankegangen om de uendelige valgmuligheder med ind i privatlivet. Og Gift ved første blik er en gave til alle os der interesserer sig for menneskeadfærd. Serien er naturligvis godt skåret, men lyt på kandidaterne.
Lyt på om de taler om deres egne behov: “Jeg vil have”, “jeg har brug for”, “Han gør ikke”, “Hun siger ikke”….Kan du se et mønster? Hvordan tror du det går dem, der har mest fokus på sig selv?
Psykolog Barry Schwartz siger:
Vi ser det i parforhold, hvor utilfredsheden med dit liv og din partner stiger proportionelt med, hvor mange partnere du har prøvet før, hvor mange fristelser du får, og hvor meget du opsøger de fristelser – hvis du bor i de store byer for eksempel.”
Her er nogle tips til at finde ro og glæde i dine valg:
Begræns dine muligheder: Hold dig til to eller tre alternativer. Færre valg gør beslutningen lettere.
Accepter det næstbedste: Der vil altid være en “bedre” model. Lær at finde tilfredshed med din beslutning.
Undgå at tage materialistiske valg for alvorligt: Ting forgår og bliver gamle. Fokusér på oplevelser og fællesskab.
Køb brugt: Mindre risiko for skuffelse og mere bæredygtigt. Taber du din telefon, gør det heller ikke så ondt.
Til sidst kan vi huske os selv på, at lykken sjældent findes i det perfekte valg af julegave, men i dem vi har omkring os. Måske er det netop dét, der er værd at huske på her i julen.
Affald og nudging. Cigaretskodder. Affald og bæredygtighed.
Hvorfor smider folk cigaretskodder på jorden, selvom der er skraldespande lige ved siden af?
Hanne spørger: “Hvorfor smider folk cigaretskodder på jorden, selvom jeg har stillet store orange skraldespande lige ved bænken på stranden?”
Hanne har observeret, at selvom der ligger cigaretskodder i spandene, ender mange også omkring dem. Det er frustrerende, men der er faktisk flere forklaringer.
Et muligt svar: Når folk smider cigaretskodder på jorden, handler det ofte om, at de ikke tænker over deres handling. Rygerne er ofte distraherede og opmærksomheden er et andet sted.
Lad os stille to vigtige kontrolspørgsmål:
Gør de det med vilje? Nej, det er usandsynligt, at folk med vilje smider cigaretskodder forbi skraldespanden i trods. Det handler snarere om vaner og uopmærksomhed.
Kan alle ramme præcist? Det er heller ikke realistisk, at alle kan ramme skraldespanden perfekt. Når skodderne ryger forbi, samler de færreste dem op – og det kan hurtigt skabe et rodet miljø.
Mulige løsninger på cigaretskodder-problemet:
Hvis cigaretskodderne ofte lander ved siden af skraldespanden, kan det være en idé at justere skraldespandens placering eller højde. Måske skal spanden være større eller lettere tilgængelig.
Et andet effektivt nudge er at designe omgivelserne ud fra rygernes naturlige adfærd. Mange ryger på steder, hvor de står op og skyder cigaretskodder afsted. Ved at placere en rist i jorden, kan du indfange flere cigaretskodder, og området vil fremstå pænere.
Hanne spørger også: “Hvordan kan folk være så hensynsløse og ikke rydde op efter sig selv?”
Svaret er simpelt: Mennesker er ofte irrationelle og følger ikke nødvendigvis andres regler og forventninger. Selvom Hanne mener, at cigaretskodder skal smides i skraldespanden, er det ikke sikkert, at andre deler den opfattelse.
Nudging som en løsning på affaldsproblemer
Når du vil nudge folk til bedre affaldssortering, er det vigtigt at møde dem, hvor de er, og tilpasse omgivelserne. I stedet for at forsøge at ændre deres holdninger med pegefingre eller kampagner, kan du skabe rammer, der gør den ønskede adfærd nemmere.
Ved at ændre på omgivelserne – fx med bedre placerede skraldespande eller riste i jorden – kan du hurtigt og effektivt reducere mængden af cigaretskodder på stranden. Det er lettere at designe løsninger, der passer til folks naturlige adfærd, end det er at ændre deres holdninger.
Vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
