“Hvad sker der, hvis vi designer verden for vores børn, så det bliver lettere for dem at tage nogle gode beslutninger – slipper vi så for at udstede halvsure ordrer og at gentage de samme beskeder igen og igen? Det mener adfærdsdesigner og ekspert i nudging Ashley Brereton, der har haft held med at få børn til at huske cykelhjelmen og at rydde op efter sig selv!”
Skrevet af ThomasDavidsen
I et interview med ALT.dk deler adfærdsdesigner Ashley Brereton en række enkle nudges, som gør hverdagen lettere og mere glædesfyldt – både for børn og forældre.
Folkeskolen er et fantastisk sted at arbejde med børnenudging. Skrev han eksperimentere! Ja, det gjorde han.
Nudging handler om at ændre menneskers adfærd. Og ja, hvis du med 100% sikkerhed kunne ændre den, var lykken gjort. Men sådan fungerer mennesker ikke. Vi reagerer forskelligt på de påvirkninger, vi møder. Derfor handler nudging om at eksperimentere – både hjemme og i skolen – for at finde de små greb, der virker i praksis.
Et oplagt sted at arbejde med børnenudging er trafikken. Her vil både børn og voksne gerne gøre deres bedste.
Men tingene går ikke altid som planlagt. Pludselig er det blevet vintertid. Det er mørkt om morgenen, og cykellygten virker ikke. Skal man tage chancen? Tænke, det bliver jo hurtigt lyst igen? Ja, måske i begyndelsen af vinteren – men lige pludselig er den regel ikke længere gyldig. Og så cykler dit barn rundt i mørke.
Her kan et kærligt puf i den rigtige retning gøre forskellen. Forestil dig, at folkeskolen udleverede eller lånte lygtesæt ud til eleverne. Det er et simpelt, men effektivt nudge, der kan redde både sikkerheden og hverdagen.
Hvis du spørger børnene selv, er der ét sted, de fleste gerne ville se forandring: skoletoiletterne. Mange steder lugter de, og eleverne oplever dem som ubehagelige.
Årsagerne er mange og komplekse – afhængig af skolen. Men heldigvis findes der både store, langsigtede løsninger og små, hurtige nudges, der kan gøre en forskel.
Formålet med at nudge på skoletoiletter er enkelt: Eleverne skal føle, at toiletterne er rare at bruge. De skal ikke bare kunne bruge dem – de skal faktisk have lyst til det.
Et af de mest berømte nudges er ”fluen i urinalet”, som får drengene til at sigte bedre. Det virker, fordi der er noget konkret at fokusere på. Hos Brave har vi videreudviklet idéen med en skydeskive, hvor der står: Ram mig! – og ja, det er et hit.
Hver morgen og eftermiddag cykler tusindvis af børn til og fra skole. Når mørket sænker sig, især i vintermånederne, er cykellygter afgørende for deres sikkerhed. Alligevel viser undersøgelser, at mange børn ikke har fungerende lygter på deres cykler, hvilket øger risikoen for ulykker.
Cykellygter er ikke bare et lovkrav – de er en essentiel del af børns synlighed i trafikken. Ved at kombinere nudging og adfærdsdesign kan vi ændre adfærd og sikre, at flere børn husker lygterne.
Se hvordan en trafikanalyse fungerer i praksis:
Skoletrafik - sikker skolevej med Cykellygter og reflekser
Resultater fra trafikanalysen fra Albertslund Kommunes lygtekampagne
I uge 2 og 3 gennemførte Albertslund Kommune en lygtekampagne i samarbejde med politiet. Her besøgte trafikfolk alle fire folkeskoler for at sikre, at eleverne havde fungerende lygter. Kampagnen afslørede, at:
50-75% af børnene havde korrekt monterede lygter.
25-50% manglede lygter, havde glemt at tænde dem eller havde deres forlygter skjult af tasker.
Under kampagnen blev der uddelt reflekser og cykellygter, hvilket gjorde en positiv forskel for mange elever. Se også trafiksikkerhedsplanen for Albertslund Kommune
Hvordan nudging kan forbedre børns trafiksikkerhed
Ved at anvende nudging kan vi ændre børns og forældres adfærd omkring cykellygter. Nudging-metoder som påmindelser, synlige plakater og uddeling af praktiske redskaber som reflekser har allerede vist sig at være effektive. Men der skal lidt mere til, hvis alle børn skal have cykellygter på alle cykler.
Støt dit barns sikkerhed: Gode råd til forældre
Sørg for, at cykellygterne er monteret korrekt og virker.
Lær dit barn vigtigheden af at tænde lygterne – selv når det virker lyst.
Overvej at købe reflekser eller ekstra lygter som backup.
Eksterne samarbejder og ressourcer omkring børns trafiksikkerhed
VTR (En sammenslutningen af vej- og trafikteknikere fra 11 kommuner og lokal politiet) er en vigtig partner, der arbejder for trafiksikkerhed.
I virkeligheden er det overraskende hvor mange tanker og gode intentioner der er blandt mennesker, der interesserer sig for børn og trafik. Det er meget motiverende.
Hvordan nudging kan styrke børn og unges trivsel i kommuner og skoler
Nudging er et adfærdsdesignværktøj, der hjælper mennesker – og i dette tilfælde børn og unge – med at træffe bedre valg i deres hverdag. Det er særligt relevant i skoler, daginstitutioner og kommunale projekter, fordi børns omgivelser har en stor indflydelse på deres adfærd og udvikling.
Når kommuner og offentlige institutioner bruger nudging, kan de skabe rammer, der fremmer sundhed, trivsel og læring – uden at bruge tvang eller straf. Men hvordan fungerer nudging, og hvordan undgår vi, at det bliver til manipulation? Her får du svarene:
Nudging: En hjælpende hånd, ikke en løftet pegefinger
Nudging handler om at gøre det nemt for børn at træffe valg, der gavner deres sundhed og trivsel, samtidig med at deres valgfrihed bevares. For eksempel:
Skolekantiner: Placér frugt og grøntsager i øjenhøjde for at gøre dem til det mest tilgængelige valg.
Transport til skole: Gør det lettere og sjovere at cykle ved at etablere sikre cykelruter og sjove cykelbusser.
Dagtilbud: Tilbyd mindre tallerkener for at mindske madspild og opmuntre til passende portionsstørrelser.
Fordelen ved nudging er, at det ikke presser eller straffer, men i stedet giver et blidt skub i den rigtige retning. Børn og unge kan stadig vælge anderledes, men omgivelserne gør det let og attraktivt at træffe det sundere valg.
Valgarkitektur: At skabe rammer for sunde beslutninger
Kernen i nudging er valgarkitektur – altså måden, vi designer de valgmuligheder, børn præsenteres for. Gode eksempler på valgarkitektur, der fungerer, er:
Affaldssortering: Mal sjove fodspor hen til skraldespande på legepladsen for at reducere affald i naturen.
Social trivsel: Indret legepladser, så de fremmer samarbejde og inkluderende lege.
Bæredygtig transport: Lav projekter som skolepatruljer eller gå-busser, der motiverer børn til at gå eller cykle til skole.
Når vi designer omgivelserne med omtanke, hjælper vi børn til at træffe valg, der fremmer deres sundhed og trivsel.
Hvor går grænsen? Når nudging bliver manipulation
Det er vigtigt at skelne mellem nudging og manipulation. Nudging er gennemsigtigt og frivilligt, mens manipulation skjuler valgmuligheder eller tvinger bestemte handlinger frem.
Eksempler på manipulation:
Skjult pres: Hvis grøntsager pakkes ind i slikpapir for at narre børn til at spise dem, er valget ikke gennemsigtigt.
Manglende valgfrihed: Hvis et alternativ er designet, så det føles som det eneste reelle valg, er det manipulation.
Ægte nudging respekterer barnets og forældrenes ret til at vælge frit. Det handler om at skabe rammer, der gør det let at tage gode valg, ikke at narre eller presse.
Hvorfor nudging er relevant for kommuner og skoler
Kommuner, skoler og daginstitutioner kan bruge nudging til at skabe mærkbare forbedringer i børn og unges sundhed, trivsel og adfærd:
Sundhed: Tilskynd børn til at spise sundere og være mere fysisk aktive.
Miljø: Reducér affald og fremmér bæredygtig adfærd.
Social trivsel: Skab omgivelser, der gør det lettere for børn at deltage i inkluderende aktiviteter.
Nudging kræver ikke store budgetter eller omfattende kampagner – ofte kan små justeringer føre til store forbedringer.
Vil I styrke børn og unges trivsel med nudging?
Hos Brave samarbejder vi med kommuner og offentlige institutioner om at implementere nudging i deres daglige arbejde. Vi tilbyder rådgivning, workshops og skræddersyede løsninger til at skabe rammer, der fremmer sunde valg.
Kontakt os i dag, og lad os hjælpe jer med at styrke børns trivsel og sundhed gennem effektive nudging-metoder.
Det blev ikke til Vogue eller Euroman, men forsiden af Rent i Danmark. Her sidder Ashley Brereton så, imens Lasse Clement skyder den af. Det skyldes at firmaet Brave er eksperter i skoletoiletter.
Vi er ikke ligefrem på forsiden af et modemagasin, men noget langt vigtigere. Rent i Danmark handler om hygiejne og rengøring. Det er i virkeligheden de to komponenter der gør at vi kan leve et sundt liv. Ganske undervurderet i offentligheden, men fantastisk vigtigt i hverdagen.
Gør som mange andre og book vores succesfulde nudging foredrag hos dig. Med et nudging foredrag kan du give dig og dine kollegaer ny viden og konkrete arbejdsværktøjer til at skabe vellykkede forandringer. Du øger din og dine kollegaers faglighed, samtidig med at I skaber målbare resultater.
Tal med en ekspert i skoletoiletter
Vi designer skoletoiletter så de fremstår attraktive. Vi bygger om og tænker i elevadfærd. Hvordan kan vi få eleverne til at passe bedre på toiletterne? Men mindst lige så vigtigt, hvordan kan vi få de voksne til at forstå at skoletoiletter er stedet, hvor vi kan mindske sygdom og helt konkret spare på vikarbudgettet.
I et større perspektiv er skoletoiletter kilde til viden og uddannelse. Skoletoiletter er i virkeligheden verdens mindste rum, med alle fleste muligheder for undervisning. Et godt spørgsmål er f.eks. hvor tit skal et menneske på toilettet? Eller hvorfor anvender vi drikke vand til at skylle ud med? Hvad koster et vandskyl – hvormange kr. koster det at trække ud? Udtaler Ashley Brereton, som er ekspert i Skoletoiletter.
Vil du vide mere om skoletoiletter og processen, kan du hente inspiration her: Alt om skoletoiletter . Du er også meget velkommen til at ringe til Ashley Brereton og høre mere. Få 5 hurtige tips til skoletoiletter. Her kan du høre om nudging og adfærdsdesign.
I dag står den på nudging i Frederiksberg kommune, mere præcist Frederiksberg Rådhus. Det er nudging i fantastiske omgivelser. Byggekvaliteten og æstetikken er på det højeste. Ca. 35 personer med forskellig kommunale baggrunde; skoler og eksperter inden for hygiejne og store danske industrier.
Jeg taler om folkeskolen, hygiejne og nudging. Det skyldes, at vi har vundet hygiejneprisen i 2017 sammen med Ballerup Kommune. Se mere her: https://nudging.nu/vinder-hygiejneprisen-2017/
Vi skal ikke være i det flotte bestyrelseslokale, men i den mindst lige så fine spisesal, som er overfor værelse nr. 1, på Frederiksberg Rådhus.
De første spørgsmål i dag: Hvornår er nudging manipulation? – Hvor går grænsen imellem at ville gøre noget godt for andre mennesker?
Vil du og din kollegaer blive klogere på mennesker og hvordan du forandrer deres adfærd? Vi giver dig viden, værktøjer og øver dig i processen, så du/I kan arbejde med nudging, adfærd og forandringsledelse i praksis.
Pilotprojekt på Måløvhøj Skole afd. Østerhøj, der skal forbedre hygiejnen og højne trivslen hos skolebørn, vinder Hygiejneprisen 2017
Foto: Repræsentanter fra Brave og Ballerup Kommune med Hygiejneprisen 2017
Toiletkummer der lugter og rester af papir på gulvet. Sådan ser mange toiletter ud på danske folkeskoler, og det påvirker både hygiejnen og trivslen hos skolebørnene.
Ballerup Kommune har med et pilotprojekt taget hånd om problemet, og det har man gjort så godt, at kommunen vinder Hygiejneprisen 2017. Kåringen kommer på baggrund af pilotprojektet ‘Toilet Heaven’ i indskolingen på Måløvhøj Skole afd. Østerhøj.
– Jeg er glad for, at vores indsats for at skabe en bedre oplevelse for vores skolebørn, når de går på toilettet, bliver anerkendt. Vi ved, at toiletforholdene kan påvirke trivslen hos eleverne, og i værste fald kan det også gå ud over indlæringen, siger borgmester Jesper Würtzen.
En himmelsk oplevelse på skoletoiletter
‘Toilet Heaven‘ er udviklet i samarbejde med virksomheden Brave, og det handler kort fortalt om at gøre toiletbesøget til en god oplevelse for skoleeleverne.
– De problemer, som mange danske folkeskoler har med toiletter, er ikke et børneproblem. Det er derimod noget, som de voksne skal være med til at klare. ‘Toilet Heaven’ er den oplevelse, som børn skal have, når de skal på toilettet. Det skal være himmelsk, siger Ashley Brereton fra Brave, der har været med til at udvikle ‘Toilet Heaven’.
På Måløvhøj Skole afd. Østerhøj er der blandt andet kommet indbydende væg- og dørudsmykning, som viser vej til toiletterne, musik på toiletterne, ekstra rengøring som nemt kan tilkaldes via en ipad og venindeskamler der gør det mere trygt at gå på toilettet.
Gode vaner bliver grundlagt fra starten
Det er Rådet for Bedre Hygiejne, der uddeler Hygiejneprisen, og Ballerup Kommune fik overrakt prisen tirsdag den 12. september i Landstingssalen på Christiansborg. Læs mere her: www.toiletheaven.dk
Christiansborg er hjem for konferencen: Hygiejne 2017.
Sundhedsordføre Jane Heitmann (V) er taler. Hun fortæller at udviklingen med håndhygiejne er forbedret. Det er normalt at anvende håndsprit i offentlige forsamlinger, men hygiejnen skal etableres i familien. Børn skal lære den gode adfærd derhjemme. Men der er langt når 4 ud af 5 voksne ikke vasker hænder efter et toiletbesøg.
Blandt førende eksperter tales om at vi har viden. Vi ved at vi skal vaske hænder. Men problemet er compliance. Folk glemmer at de skal vaske hænder. Samtalen drejer sig nu henimod nudging og adfærdsdesign. Vi skal indtænke hygiejne i vores arkitektur. Men det er ikke nemt i den praktiske verden. Det er svært at sætte naturlige sammenhænge imellem god hygiejne og økonomi.
Vil du også med på vores populære nudging uddannelse med fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel. På denne nudging uddannelse giver vi dig hemmelighederne bag effektiv adfærdspåvirkning. Så kan du også blive i stand til at forudsige menneskelig adfærd og skabe vedvarende adfærdsforandringer.
Skab større trivsel, kom på kursus
På kurset i arbejdsmiljø lærer du, hvordan du kan skabe et sikrere arbejdsmiljø, øget trivsel og/eller kunne dokumentere nul arbejdsulykker. Her vil du blive klogere på mennesker og hvordan du forandrer deres adfærd? Vi øver dig i processen, så du kan arbejde med nudging, adfærd og forandringsledelse i praksis.
De er ofte misvedligeholdte, snavset og så lugter de fælt. Lige nu tikker de nye nationale trivselsundersøgelser ind på landets folkeskoler. Et kvalificeret gæt er; at resultatet er lige så dårligt som sidste år.
Over 60% af eleverne synes ikke om skoletoiletternes tilstand. Trods de dårlige tal, er der kun små fremskridt for at sikre børns trivsel. Det er et paradoks at der er fokus på undervisningskvalitet og karaktergennemsnit, men om børnene kan pisse og skide, det er lige fedt.
Ashley Brereton kommer fra konsulentbureauet Brave, der arbejder med forbedring af adfærd på skoletoiletter: ”Når jeg taler med skoleledere og det administrative personale, er dialogen ofte baseret på en indirekte tese om, at børn er nogle svin og nu skal de lære at bruge toiletterne ordentligt. Men virkeligheden er en anden. Ofte skal elever i folkeskolen anvende toiletter, hvor der kan være op til 75 besøg på en dag. I en analogi til folkeskolen, forsøger jeg at fortælle en historie om den hjemmelige situation: Forsøg at invitere 75 gæster. Hold en fest og kig på, hvordan toilettet så ser ud! Jeg er sikker på, at resultatet er skræmmende.”
Sagt lidt mere malerisk. Hvis folkeskolen var en restaurant, så var den lukket. Den fæle hørm ville brede sig og der var ingen der ville spise maden. Men da gæsterne i folkeskolen er statsfinansieret og kunderne næsten er tvangsindskrevet, kan institutionen nøjes med at behandle kunderne med ringe respekt.
Hvis folkeskolen var en restaurant ville personalet hjælpe kunderne og sørge for gode toiletvilkår. Analogien er ikke taget ud af luften. I McDonald’s er driften af toiletterne lige så vigtig som at tilberede og sælge mad. Når der er mange kunder i restauranten, skiftes personale og ledelse til at soignere toiletterne, hvert tiende minutter. Så oplever kunderne, at stedet er rent og pænt. Den succes kan folkeskolen også opnå, ved at tage ledelsesansvaret alvorligt og fokusere på at hjælpe eleverne, frem for at efterlade dem i et ødeland, uden opsyn på toiletterne.
Er der så andre argumenter der kan bide sig fast i folkeskolen? En af dem er, at der årligt indlægges 50.000 børn på inkontinenskliniker 1. Det betyder, at børn ikke kan styre deres blære eller skider i bukserne. De bliver socialt udsat, når de lugter af lort 2. Men selv disse rørende argumenter forsvinder i tågen af andre udfordringer i folkeskolen. Skoletoiletter har ikke den fornødende fokus, trods at det er det mest fundamentale i folkeskolen, der ikke virker.
Folkeskolen hænger i dyndet. I sidste ende er det skolelærerne og pædagogerne der må løfte ansvaret om at få god adfærd på skoletoiletterne.
Hvis personalet ikke kan anvende skoletoiletterne, så kan eleverne naturligvis heller ikke benytte toiletterne. Men der er langt fra denne naturlige slutning til, at lærer og pædagoger vil dele toiletter med eleverne. Det er der ikke noget at sige til, især når toiletterne sejler i tis og lort. Problemet er, at skoletoiletterne ikke er ejet af nogen. Det tilhører ikke lærerne og pædagogerne. Det har ikke noget at gøre med eleverne. Det er jo et offentligt toilet. Rengøringen ejer heller ikke toiletterne – de gør blot rent én, maksimalt to gange om dagen. Så er der vedligeholdsafdelingen, der skal reparere toiletterne. De skal sørge for at dørlåse fungere, fjerne grafitti og at der er vand i hanen. Men når et toilet er ude af drift, så eksploderer belastningen på de eksisterende toiletter.
Kimen til rygning formes tidligt. Nudging er en vej til at forhindrer flere i at ryge. Men det kræver nytænkning og en ny måde at forstå verden på og det kan være svært for dem, der elsker at jagte rygerne.
Nudging og rygning
Rygning starter tidligt. Forbudsskilte og informationskampagner hjælper, men de forhindrer ikke en lille hård gruppe i at ryge. Derfor kan du blive nød til at tænke på en ny måde. Hvis du ikke kan forbyde rygning, så kan du måske hjælpe dem? Nogle vil synes det er kætteri, andre vil tænke: Nu må folkeforfølgeslen stoppe, hvis vi vil have et bedre samfund. I dag ses rygerne spredt rundt om skolerne. De gemmer sig på et hvert hjørne og det vidner om at forbud ikke fungerer.
30 års informationskampagner om rygning har fejlet. I 2014 røg 18 pct. af de 15-årige skoleelever – 6 pct. af drengene og 4 pct. af pigerne røg dagligt. Efter grundskolen er der stor forskel på, hvem der ryger. Rygning er således mere udbredt blandt unge på erhvervsskolerne end i gymnasiet.
Nudging er bedre end forbud
I stedet for at jagte rygerne, kan man give dem et rygested og gemme dem afvejen så de ikke fungerer som levende reklamesøjler. Men det kræver en ny forståelse hos de mange mennesker, som elsker at jagte rygerne.
Kontakt Brave, hvis du vil arbejde med rygere og ikke rygere. Vi har erfaring fra området og vil gerne dig i dit arbejde med rygning. Da ønsket om et røgfrit samfund skal gøres klogt.
Artikel om rene skoletoiletter – et projekt vi arbejder på løbende. Problemet er stort i mange kommuner. Vi arbejder med adfærdsstyring, nudging og etablere nye processer. Folkeskolen.dk skriver om projektet.
Teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
