Category: Trafik

Forbedring af børns trafiksikkerhed gennem lygtekampagner

Betydningen af cykellygter for børns sikkerhed

Hver morgen og eftermiddag cykler tusindvis af børn til og fra skole. Når mørket sænker sig, især i vintermånederne, er cykellygter afgørende for deres sikkerhed. Alligevel viser undersøgelser, at mange børn ikke har fungerende lygter på deres cykler, hvilket øger risikoen for ulykker.

Cykellygter er ikke bare et lovkrav – de er en essentiel del af børns synlighed i trafikken. Ved at kombinere nudging og adfærdsdesign kan vi ændre adfærd og sikre, at flere børn husker lygterne.


Se hvordan en trafikanalyse  fungerer i praksis:

Cykellygter og reflekser

Her ser du Ashley Brereton, som er igang med optælling


Resultater fra trafikanalysen fra Albertslund Kommunes lygtekampagne

I uge 2 og 3 gennemførte Albertslund Kommune en lygtekampagne i samarbejde med politiet. Her besøgte trafikfolk alle fire folkeskoler for at sikre, at eleverne havde fungerende lygter. Kampagnen afslørede, at:

  • 50-75% af børnene havde korrekt monterede lygter.
  • 25-50% manglede lygter, havde glemt at tænde dem eller havde deres forlygter skjult af tasker.

Under kampagnen blev der uddelt reflekser og cykellygter, hvilket gjorde en positiv forskel for mange elever. Se også trafiksikkerhedsplanen for Albertslund Kommune


Hvordan nudging kan forbedre børns trafiksikkerhed

Ved at anvende nudging kan vi ændre børns og forældres adfærd omkring cykellygter. Nudging-metoder som påmindelser, synlige plakater og uddeling af praktiske redskaber som reflekser har allerede vist sig at være effektive. Men der skal lidt mere til, hvis alle børn skal have cykellygter på alle cykler.


Støt dit barns sikkerhed: Gode råd til forældre

  1. Sørg for, at cykellygterne er monteret korrekt og virker.
  2. Lær dit barn vigtigheden af at tænde lygterne – selv når det virker lyst.
  3. Overvej at købe reflekser eller ekstra lygter som backup.

Eksterne samarbejder og ressourcer omkring børns trafiksikkerhed

VTR (En sammenslutningen af vej- og trafikteknikere fra 11 kommuner og lokal politiet) er en vigtig partner, der arbejder for trafiksikkerhed.

I virkeligheden er det overraskende hvor mange tanker og gode intentioner der er blandt mennesker, der interesserer sig for børn og trafik. Det er meget motiverende.


 

Ashley Brereton, Foredragsholder. Nudging og adfærsdesign. Kendt nudgingforedragsholder
Af Ashley Brereton
Adfærdsdesigner
T:+45 6086 2011
E: go@brave.dk

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

 


Se også kort artikel om nudging i trafikken og børns trafiksikkerhed

Nudging i trafikken


Nudgingprojekt om cykellygter

 

Hvordan får du børn til at huske cykellygten ?

Så blev det pludseligt mørkt. Det er blevet efterår. Men det betyder ikke at de unge cyklister tænker: Nå, for Søren, Nu skal jeg huske at se om der er lys i lygten på cyklen. Et nyt nudgingprojekt skal sikre skolebørn, at de får cykellygter på cyklen.

Den gode nyhed: Der er færre trafikulykker

I 2020 døde der 163 mennesker i trafikken. Det er det laveste antal siden før 1930’erne. Der var 12.978 trafikulykker og af dem var 19% personskadeulykker. 81% af ulykkerne er alene materielskade.

Cyklisterne har det svært i trafikken. De udgør 17% af de dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikantgruppen. Den støste gruppe er personbiler, der udgør 29%.

Se du på børn og unge der bliver dræbt eller tilskadekomne så er der i runde tal 100 personer om året i aldersgruppen 6-14 år og ca. 150 personer i aldersgruppen 15-17 år.

Disse tal kommer fra Vejdirektoratet 2021.

Disse tal fortæller ikke om hvormange af eleverne, der er dræbt eller tilskadekommet, havde cykellygte på eller ej.
Det er grundlæggende heller ikke et eksperiment, der vil være hensigtsmæssig at udføre! Vi kan naturligvis heller ikke se på en model der fortæller, at hvis vi ikke gjorde noget som helst for, at sikre de unge menneskers synlighed og de andre trafikanters synlighed, hvordan ville udfaldet af trafikulykker så være?

Hvordan får du børn til at anvende cykellygter?

Kan du nudge børn til at huske cykellygterne? Kan du også nudge dem til at tænde lygten? Hvad med dem der ikke har en cykellygte på cyklen? Hvad med dem der kommer fra en social baggrund, hvor der ikke er ressourcer til at hjælp børnene?

Når du dykker ned i et praktisk problem, opstår der en oase af nye spørgsmål.

Et nemt nudging projekt

Tænk på, hvor svært det er at ændre adfærd på sig selv. Tænk på, hvor mange slankekurerer du har været på … som ikke gik helt efter planen eller at du f.eks. skal bruge mere tid med familien. – Det er nemt at drømme om at ændre andre mennesker, men ikke nemt at ændre sig selv.

Spørgsmålet er nu. Hvor nemt er det at få skolebørn til at huske cykellygten, evt. montere den, skift batterier og tænde for lampen, når det er mørkt?

Første del af dette nudgingprojekt er at gå ud og se hvordan ser det ud en kold novembernat. Hvor mange børn har cykellygter på? Vi skal ud og tælle antallet. Hvor svært kan det være? Efter et øjebliks overvejelse bliver du opmærksom på at i en typisk folkeskole kommer der ca. 500 elever samtidigt. Samtidigt er de fordelt på f.eks. 4 forskellige indgange. Så vi skal have massere af mandskab til at lave statistikken.

“Der er lys i lygten lille mor”

Den eksotiske overskrift, kommer fra en festsang. Det er en glæde, når der er lys på cyklen. Så hvor svært kan det være at tælle antal cykellygter. Det er måske i virkeligheden ikke så nemt. Ifølge færdselsloven skal man kunne se lygten på mindst 300 meters afstand. Så skal vi stå 300 meter fra skolen og tælle cyklister?

Nå ja, vi skal kontrollere både baglys og forlys. Må lygten være monteret dårligt og hoppe og danse på cyklen. Ifølge den nærmeste betjent der er med i arbejdsgruppen, er det ikke tilladt.

Tænkeboks

Når du arbejder med et nudgingprojekt, er det meget vigtigt at måle, hvordan ser nu-situationen ud? Herefter indfører du et nudge, en intervention, en forstyrelse, altså en ændring, der kan få børn til at huske lampen på cyklen.

Når du har opfundet dit nudge, skal du se om det fungerer. Så vi skal ud i kulden igen og måle om vores intervention har effekt.

Vi er derfor sat i en tænkeboks for at komme med gode løsninger, der kan give et bedre liv for alle trafikanter og især børn på cykel.

 

Få 9 gratis nudginglektioner på email. Så er du klar til at skrive tekster der får mennesker til at blive lykkelige.

 

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Læs mere:

Nudging i trafikken
Få hjælp til dit nudging projekt
Hvad er nudging?
Hvad er adfærdsdesign?

Derfor er du mere bange for at tage toget end bilen

 

Vores valg og adfærd påvirkes af vores erfaringer og den information vi præsenteres for os. Vi er ikke styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ulogiske vurderinger af en hændelses sandsynlighed. 

Hvert år er der mere end 3000 mennesker, der kommer til skade i forbindelse med bilulykker. Alligevel vurderer vi sandsynligheden for at komme til skade i toget, som langt større, lige efter en togulykke.

På trods af em togulykkes aktualitet, er det gennemsnitlige forhold mellem tog- og bilulykker 1:300. Der er altså ikke nogen særlig logisk grund til at være mere bange for at tage toget end at sætte sig i bilen.

Denne irrationelle vurdering skyldes det man inden for adfærdsvidenskaben kalder Tilgængelighedsheuristik (eng. Availibility heuristic).

Tilgængelighedsheuristik handler om, at vi mennesker er mere tilbøjelig til at tro og handle efter det, som vi kan identificere os med, det vi kender bedst eller det vi selv har oplevet. Vi har simpelthen en tendens til at vurdere en hændelses sandsynlighed ude fra vores egen, snævre verden.

Det vil sige, har vi en gang selv oplevet en lignende hændelse, vurdere vi den som værende mere sandsynlig end en hændelse, vi ikke selv har erfaret.

Dette kan virke dumt, ulogisk og urealistisk, men ikke destomindre er det en hyppig måde for os at vurdere, hvor sandsynlighed en hændelse er.

Andre faktorer der kan gøre sig gældende for vores vurderinger er:

  • Hvor meget mediebevågenhed hændelse har fået
  • Hvor emotionel hændelse er
  • Hvor nem hændelsen er at visualisere.

Vi er forudsigelige irrationelle

Tilgængelighedsheuristikken kan være med til at forklare, hvornår vi vil agere irrationelt. Den kan være med til at forklare, hvorfor vi mennesker, efter en togulykke, vælger at tage bilen frem for toget, hvorfor vi ryger, selvom vi ved det er farligt og hvorfor vi ikke følger sikkerhedsproceduren på vores arbejdsplads.

Statistikken for billukker har ikke ændret sig, men togulykken er mere tilgængelig i vores hukommelse grundet massiv omtale i medierne, aktualitet og stor emotionel affekt. Derfor glemmer vi alt om kolde fakta og statistik og agerer ud fra egne “data”.

Læs også: Sådan skaber du arbejdsglæde og motivation

Hvad kan du bruge denne viden til?

Nu tænker du sikkert; Hvad kan jeg så bruge denne viden til?

Jo denne viden giver dig bl.a. indsigt i, hvordan du bør kommunikere. Du skal ikke kommunikere til de ideelle menneske, men til det faktiske menneske. Det menneske, der tydeligvis ikke er styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ukorrekte vurderinger af en hændelses sandsynglighed.

Denne irrationelle vurdering, gør mennesket stærk påvirkelig over for framing. Framing er et værktøj til at fremkalde bestemte følelser eller adfærd, ved at indramme eller formulere noget på en bestemt måde.

Et kendt eksempel på framing er foretaget på Harvard Medical School i USA. Her blev forsøgsdeltagerne spurgt om, hvilket af de to følgende udsagn de foretrak.

  • Udsagn A) Efter en måned er overlevelsesraten 90%
  • Udsagn B) Dødeligheden inden for den første måned er 10%

På trods af den tydelige sammenhæng mellem de to udsagn, viste studiet, at deltagere var mere tilbøjelig til at tage imod en medicinsk behandling, hvis de blev præsenteret for udsagn A. Dette skyldes at udsagn A var framet positivt, mens udsagn B negativt. Overlevelse lød simpelthen bedre end dødelighed.

Med Framing kan du få mennesker til at ændre adfærd. Nudge dig til bedre kommunikation med framing. Nudging og adfærdsdesign. kursus i nudging

Med din nye viden om tilgængelighedsheuristik og framing, har du fået nye værktøjer til at styre menneskers adfærd. Hvis du skal have mennesker til at ændre adfærd bør du ikke frame din kommunikation med fakta, tal og statistik, men derimod med følelser, visualiseringer og noget målgruppen kan relatere sig til.

Kilder:

  • Daniel Kahneman, Thinking, fast and slow, 2011
  • Richard Thaler & Cass Sunstein, Nudge, 2008

 

Giv dig selv et kursus i nudging og adfærdsdesign

Giv dig selv eller dine kollegaer et kursus i nudging og adfærdsdesign. Se vores kommende kurser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Læs os.

Nudging og navigation

Hvad er navigation (wayfinding)?

Wayfinding er den samlede betegnelse for arbejdet med orientering, pejlemærker og navigation og betyder helt konkret ”at finde vej”. Wayfinding dækker over processen med at hjælpe borgere, gæster, patienter etc. fra én destination til en anden. Wayfinding er oftest nødvendig i bygninger med mange funktioner og hvor mange nye borgere besøger hver dag.

Har du eksempelvis en fast procedure, hvor dine besøgende skal trække et nummer eller dine patienter skal melde sin ankomst i receptionen. Så er wayfinding vejen frem.

Wayfinding kan beskrives som en del af teorien om nudging. At give folk et “kærligt puf i den rigtige retning”, handler nemlig om at hjælpe folk med navigere og foretage en bestemt handling. Eksempelvis at få patienterne til at vente i venteområdet.

Vil du vide mere om wayfinding, så vil jeg anbefale dig at se denne korte film designet af Modulex. Filmen forklarer i et let sprog;

  • Hvad er wayfinding
  • Hvordan man (vi) arbejder med wayfinding.

Hvad er nudging?

Hjælp til bedre wayfinding

Vil du vide mere om, hvordan du kan forbedre navigationen på din arbejdsplads. Læs mere her eller lad os kontakte dig og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Lad os kontakte dig

 

Mangel på orientering og ulogisk navigation koster penge

På et hospital i USA brugte man årligt 8000 af personalets timer på at guide forvirrede patienter og pårørende rundt. Det svarer til 4-5 fuldtidsstillinger. Dårlig navigation kostede altså hospitalet flere tusind timer og penge hvert år.

En lignende historie kan Middelfart Sygehus fortælle. Undersøgelser viste, at 40 procent af alle besøgende spurgte om vej. Denne store forvirring skyldes et manglende overblik, tvetydighed og fravær af pejlemærker, som patienterne og de besøgende kunne navigere efter.

Personalet brugte altså dyrebare tid, der kunne være brugt på deres kerneydelser, på at guide besøgende rundt pga. af dårlig navigation og manglende orientering.

Tallene fra de to cases, kan selvfølgelig ikke overføres direkte til din situation, men det giver er klart billede af, at en tydelig og forståelig navigation, kan frigive vigtige ressourcer, såsom tid og penge, der i stedet kan bruges på jeres kerneydelser.

God navigation kan dermed godt betale sig.

Læs også, hvorfor et smilende personale kan være dårlig for din navigation

 

Giv dig selv en uddannelse i nudging

Læs her om vores kommende nudginguddannelser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Eksempler på nudging

Nudging i trafikken

Nudging i trafikken:
Her er en lille artikelsamling. Disse små artikler er samlet i tilfældig rækkefølge, som jeg har skrevet dem og fundet dem. Jeg håber de kan inspirere dig til at tænke i nudging og trafik.

Nudging i trafikken med dukker

I Danmark anvender vi røde “papskilte af en pige”.  I England anvender de dukker. De bagvedliggende grunde er, at huske bilisterne på, at der kan være børn på vejen. Vi skal tale om nudging i trafikken. Du kan læse den engelske artiklen her fra avisen The Guadian.

I et kort forsøg i Danmark vise det sig at en papfigur af en pige ved vejen, fik 10% til at sætte farten ned.

Nudging og trafiksikkerhed med papfigur pige

I en landsby i Danmark er de blevet kreative og sætter små dukker i vejkanten. Det hjælper på trafikken og hastigheden daler. Men du skal også bemærke hvordan de er gode til at tale pænt og byde bilisterne velkomne. Det er god adfærdsdesign og adfærdskommunikation.

Se hvordan du kan nedsætte hastigheden i din landsby

Nudging i trafikken i stedet for påbud

Du kan argumentere for at 10% er for lidt! Omvendt hvis 10% passer bedre på, pga. en papfigur – så er det et godt nudge. Hos Brave kan du lære at tænke “Nudging”. Det er en anden måde at løse problemer på i stedet for straf, overvågning, bøder og konkurrencer.  

Du kan også lære at arbejde med nudging

Nedenfor er et eksempel på et almindeligt påbud. Psykologisk skal du læse og forstå et budskab  mens du kører bil. Det er et påbud. Et skilt med et barn kan give en hurtig afkodning. Det giver et billede i hovedet. “Jeg ønsker ikke at køre et barn ned”. Modsat kan “Sænk farten” have den gavnlige effekt at farten sænkes eller en trosreaktion: “Jeg er træt af at få påbudsskilte”.

Trafiksikkerhed sænk farten

Lige nu kan du møde dette skilt. Børn på vejen. I min vurdering er det et bedre skilt end sænk farten. Det taler i billeder. Det peger direkte på vejen. Man kan næsten se, børn på vejen.

 

Nudging og trafiksikkerhed

Trafiknudging med den største effekt

Når jeg taler nudging i trafikken på mine nudgingworkshops siger deltagerne altid, at den bedste kampagne de kan huske er denne kampagne: Pas på min far. Det er en meget fin kampagne. Den sender et klart signal om at hastighed har konsekvenser, uden at sige det højt.

Alle kan forestille sig den lille dreng eller pige, der lige har mistet sin far eller mor. Det giver mening. Det er et rigtigt godt nudge. Der er ingen påbud, men du kan som trafikant vælge at passe bedre på.

En helt fantastisk historie om fartelefanten og trafik nudging

Trafiknudging - Pas på min far

Hvad med lidt kærlighed i trafikken?

Nudging i trafikken, med et hjerte.
Ja, det lyder som sort snak, men måske er der alligevel lidt lyrik omkring nudging og kommunikation. Her ser du et dejligt eksempel på indirekte kommunikation. Du ser et lille hjerte, hvor der normalt blot er en rød rund lampe.

Læs mere om den hjerte her

Adfærdskommunikation i trafikken

Trafiknudging. Nudigng i gamle dage i forhold til i dag.
Gå-Vent. Et lyssignal fra en anden tid. Det var før vi fik besøg af turister.
I dag anvendes ikoner. Det kan afkodes meget hurtigere og er mere internationalt.

Adfærdsforskning har vist at du kan læse over 6000 gange hurtigere, hvis du bruger ikoner i stedet for tekst. 🙂

Der er en god grund til at emojis er populære. Der er en god grund til at du ansætter en grafiker og der er en god grund til at du få en grafisktegner til at illustrere dine beslutningerne på konferencen.

Det er også derfor en ny strategisk retning kaldes for en Vision. En vision er noget du kan tegne og vise. Den er let at forstå.

Du kan kalde det hulemaleri og primitive tegninger. Men du kan ikke komme fra at vi skriver alt for meget……… 😮Lav en tegning den går lige i hjernen i stedet for de mange ord.

De fine lyskurver er fundet i Slagelse.

Magt og nudging i trafikken

Magt i trafikken

Kan du stoppe fartbøller med nudging?

Hvis du ikke gider læse mere, så er det korte svar, Nej. Du kan ikke stoppe de små bøller og du kan ikke stoppe de magtfuldkomne med nudging. For at bruge nudging kræver det, at de har lyst til at stoppe. Den gruppe af mennesker, har behov for andre metoder. Her skal vi anvende adfærdsdesign, men det er en helt anden artikel.

Men så er der alle de gennemsnitlige mennesker, de 90%. Dem der gerne vil overholde hastighedsbegrænsningerne, men som kommer til at trykke lidt for meget på speederen. Dem kan vi hjælpe med nudging.

Nudging er en måde at forstå menneskepsykologi på og et helt særligt menneskesyn. Nudging handler om at hjælpe mennesker til at gøre det, som de ville have gjort, hvis de havde haft tid og de mentale ressourcer til at tænke sig om.

Nudging blev opfundet i 2008 af Richard Thaler og Cass Sunstein. Bogen ”Nudge” udkom i 2008 og på forsiden kan du læse, at nudging handler om at hjælpe mennesker til et bedre helbred, velfærd og livskvalitet. Det betyder, at det ikke handler om at udnytte menneskers svagheder eller overdænge dem med bøder og straf. Det handler om at hjælpe dem på deres betingelser i en helt given situation.

Det fantastiske med nudging er, at det netop fremmer gode handlinger og frivillig adfærd. At udvikle nudges og arbejde med adfærdsvidenskab, kræver et helt andet tankemønster hos os, der designer veje og stier. Nu handler det ikke om antallet af skilte med påbud, avancerede rundkørsler eller udfordrende 2 minus 1 veje.

Det er håbløse koncepter set ud fra et nudgingperspektiv. De er alt for komplicerede og vidner om en lille forståelse af, hvor meget vi mennesker i virkeligheden kan håndtere i hjernen – når vi færdes i trafikken.

Velkommen til det gennemsnitlige menneske

Du og jeg har altid fokus på bøllerne og dem med magt. Medierne elsker at fokusere på, hvor mange der er fanget i en fartfælde. Der er sjældent fokus på det gennemsnitlige menneske. Hvornår har du set et medie skrive: ”I dag kørte der over 2000 igennem hastighedskontrollen, og kun 10 fik en bøde”! Jeg gætter på du svarer, aldrig.

Det er igen vores hjerne, der helt tilbage fra stenalderen er programmeret til at have fokus på fare. Andres ulykke opfattes dobbelt så godt, for så er det meget nemmere at pege fingre og være klog på de andres fejl. Bare rolig. Du er helt gennemsnitlig. Det er en overlevelsesmekanisme, der hersker i hjernen. I virkeligheden er det en god egenskab. For det er bedre at flygte end at blive kørt ned, hvis vi skal blive i trafikmetaforen.

Der er flest gennemsnitlige mennesker med gennemsnitlige fejl og et gennemsnitligt liv. Det er dem, vi skal designe vejen og vores nudges til. Men åh, hvor bliver der brugt mange penge på at jagte de uvidende idioter og magtbilisterne.

Nudging vender det hele på hovedet. Vi skal hjælpe de gode mennesker, de 90% der gerne vil. Det er godt, hvis de ikke kommer til skade, og hvis de ikke skader andre.

Design omgivelser til det gennemsnitlige menneske
Det er et klassisk scenarie, at vi som trafikplanlæggere udarbejder et projekt ud fra, hvad vi tror, trafikanterne gerne vil have. Af og til spørger vi endda brugerne, hvad de gerne vil have. Men ved brugerne egentlig dét selv?

Det gennemsnitlige menneske fungerer således, at vi har alle mulige gode intentioner. Fx vil mange af os rigtig gerne holde igen med at spise sukker eller starte i fitness – hvis altså bare det er i morgen, eller i næste uge eller efter juleferien.

De gode intentioner stopper brat, når virkeligheden melder sig. Så gør vi, som vi plejer, og vi får hverken bedre tid til – eller stærkere rygrad af – at vente til dagen efter med at komme i gang.

Samme mekanisme gør sig gældende, når vi spørger om nogen vil gå 50 meter fra p-pladsen til indgangen. ”50 meter? – ja, det kan vi sagtens gå”. Men når anlægget er bygget, og de 50 meter er fra indskolingens p-plads til lille Bertrams garderobe, så vil vi meget hellere tage det lette valg. Vi parkerer (måske ulovligt) 20 meter foran indgangen for at skynde os ind og afleverer Bertram, hvorefter vi på vores vej ud fra skolens p-plads, bander over alle de andre tåbelige forældre, der kører som idioter.

Trafikforståelse er menneskeforståelse

Adfærdsvidenskaben hjælper os til at forstå, hvordan mennesker fungerer. Du skal tale til krybdyrhjernen. Du skal designe løsninger, der er lette at forstå. Mennesket skal ikke have mere viden og uddannelse som de skal huske, når de kører på vejen.

Du skal med andre ord, designe intuitive løsninger, som er endnu bedre end dem, vi har i dag. Det er vigtigt at understrege, at dette arbejde ikke er et spørgsmål om at bortkaste de klassiske metoder i trafikplanlægningen, men et spørgsmål om at tilføje noget ekstra. Ved at anvende adfærdsvidenskab kan vi nudge 90% af trafikanterne til bedre adfærd og skrue ned for forbud og løftet pegefinger.

Sæt et par øjne på bilen og den bliver set

Nudging og øjne i trafikken.

Kilde: Dailymail.co.uk

Hold øje med trafikken eller gør det modsatte, sæt øjne på bilen.
Nu kan du bedre se den selvkørende bil. Den kigger også efter dig, men nu oplever du den måske før den kommer helt hen til dig. Japanske ingeniører har sat sjove øjne på en selvkørende bil. I følge forskerne virker kommunikationen fra bilen til de bløde trafikanter.

Læs mere om den selvkørende bil og øjne

Svævende fodgængerefelt

Rundt om i verden bliver der eksperimenteret med svævende fodgænger. Det vil sige et 3D fodgængerfelt. Nudgingeffekten er naturligvis overraskelsen. At skabe opmærksomhed. Det er første led i en kommunikationsstrategi. Så er det spørgsmålet om fodgængerovergangen har den ønsket effekt? De er igang i Island og i Århus.

Barn træder op af asfalten

Sådan kommunikerer du til bilisterne at der er børn der leger i området. Et fint grafisk eksempel.Pas på børn i trafikken

Gør cykelstien synlig om natten

Når der ikke er lys på cykelstien eller på vejen, så kan det være svært at finde vej. I polen har de udviklet selvlysende cykelsier. De er flourserende, når det er nat. Måske en elegant løsning når vi er begyndt at slukke lyset om natten i mange byer.

Se nudging af cyklister her

De fleste kan ikke køre bil

Traffic Jam without bottleneck - experimental evidence

Har du også en mening om trafik? Især når du brøler i bilen over de andre bøller. Eller når du harmdirrende tramper på perronen, når toget er for sendt.
Nu er spørgsmålet. Kan vi designe os ud af problemerne? Noget tyder på at vi er ret elendige til f.eks. at køre bil. Nyd dette lille eksperimen, hvor 22 biler skal køre i ring.
Japanske adfærdsforskere viser hvordan vi bilister ikke kan finde ud af at køre i kø – Jep, hvor svært kan det være?

Se hvor dårligt bilisterne er til at køre bil

Nudging i trafikken

Nudging I trafikken. Se de mange eksempler på www.nudging.nu. Her er der et nudge for at køre for stærkt.
Du kører for stærkt din store banan. Sådan nudler du dem der køre for stærkt. Bøder og straf er ikke det mest opfindsomme, når du vil regulere menneskers adfærd. Der er heldigvis en udvikling, hvor de primitive straffemetoder bliver erstattet af andre metoder inden for adfærdsdesign.
I Thy er et godt forsøg. Før kørte 78 procent af bilisterne for stærkt. Nu er tallet sænket til 17 procent.

Sådan nudler du dem der kører for hurtigt i gennem byen

Nudging af fodgængere

Kan du bede mennesker om at ikke se på deres mobiltelefon? Det vil sikkert være meget fornuftigt, men fodgængere er normalt ikke til fare for trafikken. Alligevel er der tænkt over hvordan adfærden er hos fodgængere. I stedet for at lave omfattende bøder og påbud om at se på telefonen, når de går på gaden, kan du anvende adfærdsdesign. At designe omgivelserne med udgangspunkt i hvordan mennesker opfører sig. Se dette dejlige eksempel, hvor der er installeret lys i vejen, ved fodgængerfeltet.
Grundlæggende er det en meget flot forståelse af hvordan vi mennesker se. Det er sjældent at vi kigger op. Mennesker har et naturligt fald på 15 grader. Den rationelle og gammeldags forståelse at skilte skal hænge i 3 meters højde er måske passé:

Sådan nudger du fodgængere i trafikken.

Skrevet af Ashley Brereton

Vi afholder nudgingkursus og nudgingforedrag. Hør mere om hvordan du kan lære at arbejde med nudging. Skriv til go@brave.dk eller ring 6086 2011.

Læs om masterclass i ledelse med nudging og adfærdsdesign