Forståelse af mennesker kan skabe færre arbejdsulykker med nudging.
Vil du også gerne være bedre til at skabe færre arbejdsulykker? Hos Procurator a/s afholder Ashley foredrag om, hvordan man nudger til nul ulykker. Det er en spændende temadag. Der kommer massere af repræsentanter fra byggeriet, kontor og trafik. Du er også velkommen til at høre om nul ulykker. Her kan du også møde Pete Kines, seniorforsker og Cand.psych., ph.d. ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og René Kofod fra RESC – Redning i naturtro omgivelser.
Journalister skriver sandheden – Kan du lide historien?
Jeg kan godt lide at gå til kanten…Ashley Brereton
I firmaet Brave arbejdes der med adfærdsdesign og nudging. Virksomhedens kerneopgaver består i at engagere en stor gruppe mennesker til at gøre noget andet, end de plejer. Visionen for direktør Ashley Brereton er at skabe noget, der vækker ægte glæde ude i samfundet. Det kan være udfordrende, men han motiveres af at designe løsninger, der skaber en bedre verden.
Da Ashley Brereton besluttede, at blive selvstændig, foregik det i hans egen lejlighed. Dengang hed firmaet Sorø Reklame med lokale soranske virksomheder som kunder. Der er siden da sket meget. Firmaet har ændret navn til Brave og tæller nu også grafiker Lasse Clement og Christina Saugmann. Firmaets kundekreds er vokset og findes over hele Sjælland. Lejligheden hvor det hele startede, er stadig den faste base. Ashley Brereton er dog rykket ud og er flyttet til Nørrebro. – Jeg har stadig kontor i Sorø, fordi der er et fantastisk netværk af mennesker. Det vil jeg ikke undvære.
En ny toiletkultur
Brave udbyder bl.a. konsulenthjælp til folkeskoler. Her kaster Ashley Brereton og hans team nyt lys over alle aspekter af at drive et offentligt toilet og vejleder i at skabe en god toiletkultur. Dette arbejde har medvirket til, at Brave i 2017 vandt Hygiejneprisen for udviklingen af Danmarks bedste skoletoiletter. Ashley Brereton er ikke i tvivl om, hvorfor Brave blev udvalgt som vinder af prisen. – Vi modtog hygiejneprisen, fordi vi sørger for, at hygiejnestandarden i folks hoveder bliver større. Adfærdsdesign er at skabe noget, som kommer til folk automatisk. Individet skal beholde friheden til at sige ja eller nej tak. Det er meget vigtigt for mig, når jeg designer løsninger. Jeg gider ikke straf og belønning, siger han.
Fokus på lykke fremfor om problemer
Ashley Brereton er ofte blevet kontaktet af ledere, der er frustrerede over personale, der ikke følger de instrukser, der er gældende for deres arbejde. Men Ashley Brereton er ikke interesseret i at tale om problemer. Han er mere interesseret i at forstå, hvad der ligger bag medarbejdernes adfærd. – Lad os dog kigge på medarbejdernes logik og lad os da elske de mennesker, der ikke følger instrukser og vejledninger. Så kan vi begynde at forstå, hvad der driver og motiverer dem. Når vi kan det, så kan vi også flytte dem, forklarer han. For Ashley Brereton er det vigtigt at gå til kanten og turde tage nogle konflikter, når folk skal flyttes. Men når det lykkes, så bliver det ikke meget bedre, afslutter han.
Kilde: Sorø Erhvervsblad nr. 8
Efterskrift af Ashley
“Jeg kan godt lide at gå til kanten”……Nogle gange kan en journalister skræmme læserne, men der er en forklaring.
Nudging og adfærdsdesign skal implementeres forsigtigt. Forandringer kan være skræmmende på arbejdspladsen. De fleste mennesker kan ikke lide nye strategier. Det giver problemer, angst og bekymringer. De stiller spørgsmålet: Hvad sker der med mit arbejde? Hvad med de projekter jeg arbejder med lige nu? Derfor er grundreglen for det meste: Forsøg aldrig at tale om en ny strategi, som ikke efterspørger af medarbejderne. Det er bedre at sige – vi justere lidt eller i skal gøre som I plejer, men der er en ændring.
Det er især en kommunikationsteknik jeg anvender når jeg arbejder i store kommuner. I en kommune er der mange forskellige mennesker og ledelseslag. Det kræver meget forståelse og tid at vende en udvikling i en kommune. Derfor etablere jeg ofte små fysiske forsøg som viser, hvordan en ændring vil slå igennem organisationen. Det er meget lettere for medarbejderne at se en ændring end at forestille sig en ændring i den virkelige verden. Forestillinger om fremtiden er ofte grum og ofte ikke særligt begrundet.
Derfor når journalisten skriver “Jeg kan godt lide at gå til kanten” så er det i bestræbelserne på at skabe en bedre verden. En bedre verden for både medarbejdere og de mennesker vi gerne vil påvirke, gennem nudging og adfærdsdesign. Men når man går igang med nudgingprojekter, så ændre vi verden. Derfor skal den implementeres forsigtigt.
Nudging kan være let, enkelt og frem for alt billigt. Skift en farve på et askebægre og du få en returgevinst på 70% flere cigaretskodder. Sådan, hvor svært kan det være? Se den lille film.
Dette er naturligvis en sandhed med modifikation. Bemærk det arbejde der går forud: 1) opsætning af nye askebægre 2) design af skilte 3) montage af skilte 4) et målforsøg. Spørgsmål er nu, hvor meget vedligehold der er for at opretholde adfærden? Hvem tømmer det hurtige fyldte askebægret? Hvor lang tid holder skiltningen? Når du arbejder med nudging, så er der altid en pris der skal betales. Tilgengæld kan afkastet ved et nudge være meget større end et påbudsskilt, hvor der står: Brug askebægret. Vil du lære at ”TALE NUDGING”?
Du hader at tabe mere end at vinde – Hør om Loss aversion
Tror du straf eller belønning er bedst, når du skal ændre adfærd på forbruget af engangskrus? Svaret findes i begrebet loss aversion. Loss aversion anvendes inden for nudging og adfærdsdesign til at ændre menneskers adfærd. I dette lille eksempel kan du se hvordan en lille økonomisk straf har stor effekt. Der er ikke tale om mange penge vi taler om 2 kr. Men de 2 kr. anvendes meget snedigt og de 2 kr. ændre ikke på prisen af en kop kaffe.
Problem: De studerende anvender for mange engangskrus på campus. Ønsket adfærd: Mange flere anvender deres egne krus.
Løsning: … Den skal du se på den lille film. Den tager udgangspunkt i begrebet ”Loss aversion”. Loss aversion er et begreb inden for nudging og adfærdsteori.
Loss aversion og adfærdsdesign
I kognitiv psykologi og beslutningsteori henviser Loss aversion eller frit oversat, angst eller ærgrelse over at skulle miste noget eller give noget væk. På dansk kan det oversættes med tabsaversion.
Du kender det godt. Når du først har købt en ting, så er det meget svært at give slip på det igen. Har du prøvet at rydde op i din kælder eller pulterkammer? Så har du sandsynligt stået med genstande i hænderne du aldrig bruger. Alligevel har du svært ved at skilde dig af med dem.
Mennesker har en tendens til at foretrække at undgå tab sammenlignet at få den samme gevinst. Her er et eksempel. Det er bedre at have 50,- kr. på lommen end at skulle finde 50,- kr.
Princippet er meget fremtrædende inden for økonomi. Her skelner man imellem begrebet tabsaversion og risikoaversion. Her undersøger man hvad en brugers tidlige har oplevet og hvor stort et tab vedkommende kan overkomme. Fortalt på dansk. Har du mange penge og midster en lille smule, så betyder det ikke så meget. Din tabsaversion er mindre. Har du kun lidt penge vil du ikke tage risikoen og derfor betyder minder beløb meget.
Nogle undersøgelser har antydet, at tab er dobbelt så kraftigt, psykologisk, som gevinster. Tab aversion blev først identificeret af Amos Tversky og Daniel Kahneman. Frygten for tab indebærer, at en der taber 500 kr. vil miste mere tilfredshed, end en anden person vil få tilfredshed med en 500 kr. gevinst.
Du kender det fra fitness industrien. Du får en gratis prøveperiode og derefter skal du betale. Mange begynder at betale fordi de ikke ønsker at midste deres rettigheder og andre gider ikke framelde sig abonnemmentet.
Disse meget menneskelige egenskaber anvendes også inden for nudging og adfærdsdesign. Her kommer et skønt eksempel om kaffekrus.
Det blev ikke til Vogue eller Euroman, men forsiden af Rent i Danmark. Her sidder Ashley Brereton så, imens Lasse Clement skyder den af.
Vi er ikke ligefrem på forsiden af et modemagasin, men noget langt vigtigere. Rent i Danmark handler om hygiejne og rengøring. Det er i virkeligheden de to komponenter der gør at vi kan leve et sundt liv. Ganske undervurderet i offentligheden, men fantastisk vigtigt i hverdagen.
Vi designer skoletoiletter så de fremstår attraktive. Vi bygger om og tænker i elevadfærd. Hvordan kan vi få eleverne til at passe bedre på toiletterne? Men mindst lige så vigtigt, hvordan kan vi få de voksne til at forstå at skoletoiletter er stedet, hvor vi kan mindske sygdom og helt konkret spare på vikarbudgettet.
I et større perspektiv er skoletoiletter kilde til viden og uddannelse. Skoletoiletter er i virkeligheden verdens mindste rum, med alle fleste muligheder for undervisning. Et godt spørgsmål er f.eks. hvor tit skal et menneske på toilettet? Eller hvorfor anvender vi drikke vand til at skylle ud med? Hvad koster et vandskyl – hvormange kr. koster det at trække ud?
Vil du vide mere om skoletoiletter og processen, kan du hente inspiration her: Alt om skoletoiletter . Du er også meget velkommen til at ringe til Ashley Brereton og høre mere. Få 5 hurtige tips til skoletoiletter. Her kan du høre om nudging og adfærdsdesign.
“Hver morgen beslutter jeg mig for at være glad” citat min mor!. … men måske skulle vi være endnu bedre til, at leve med lykke. Det burde være et obligatorisk emne i klassen, på arbejdspladsen, på plejehjemmet….på mandag kommer mine kollegaer på lykkekursus 🙂
Kommune på lykkekursus
I fredags havde jeg medarbejdere fra Hørsholm-, Køge- og Lyngby Taabæk kommune, til nudging-kursus. Vi lavede en øvelse der hed – du må ikke lave forbud, bøder eller straf. Du skal skabe lykke.
Fra nu af må du kun skabe velfærd, helbred og livskvalitet. Med andre ord. “Hvordan gør du borgerne lykkelig?” – Langsomt men sikkert gik de regulative lovforslag og mørke skyer væk og frem kom forslag, der skabet glæde i samfundet.
Resultatet af nudging
Et eksempel: Du må ikke længere fodre ænder i søen. (Det giver for mange ænder, for mange andrikker osv. at der bliver fodret med hvidt brød)
Vi opsætter et forbudsskilt og en bøde.
straf <> lykke
Vi opsætter foderautomater, som borgerne gerne må bruge, når de vil fodre fuglene.
(Vi gør fodret mere næringsfattigt end hvidt brød og på den måde mindsker vi overfodringen og tilførsel af for mange næringsstoffer i vandet, som skaber alger osv.)
Resultatet er, at mor og barn stadig kan nyde selskabet af fugle, gå en tur ved søen og komme tæt på naturen – uden forbud, men med lidt hjælp i stedet. Det skaber lykke i samfundet.
“Ja men, det er jo ikke gratis at opsætte foderautomater” – Det er rigtigt. Men det er heller ikke gratis at opsætte skilte og have parkbetjente til at jagte bedstemødre med børn. “Jo men, hvis folk bare ville gøre det der står på skiltet – så har vi jo ingen problemer” – Det er også rigtigt. Men hvor er lykken i park fuldt af forbudsskilte? og hvor er robotmennesket henne, der forstå og værdsætter alle påbud?.
Det er helt naturligt for de fleste at være drevet af angst. Især i forandringssituationer. Men med lykkeøvelser kan hele verdens nære problemer blive løst på en anden måde.
Her er et godt eksempel på, hvordan man skaber lykke i skolen – opskriften til at skabe lykke er i vedhæftet link: http://happinesslessons.brightvibes.com/ – Prøv denne test og se om arbejdsdagen bliver bedre og om de nye løsninger skaber lykke.
OBS: Flyt ud til de fattige. Nu skal du integrere dig. Sådan en reklamekampagne vil aldrig lykkes.
Nedrivning af boligblokke er adfærdsdesign
Statsminister Lars Løkke Rasmussen tænker i virkeligheden i adfærdsdesign, når han siger, at boligblokke skal rives ned. Ved at ændre omgivelserne er der mulighed for, at få en ny positiv adfærd. Men det er naturligvis op af bakke.
Du elsker ghettoer
Vi mennesker har en tendens til at samle os i sociale grupper. Vi samles i ghettoer. De rige på Strandvejen, de fattige i Gellerupparken. I Malmø slås de også med ghettodannelser i kvarteret Rosengård. Her vil man bygge et attraktivt tårn, for at få flere velhavere og en blandet befolkning. Et spændende forsøg. Men som Peter Parker siger; så er det ikke nok at ændre bygningerne. Det er symbolhandlinger. Peter er socialantropolog og forsker.
Lad os bygge lykke
Så spørgsmålet er om det er nok at rive bygninger ned i Danmark? Morten Pape som er forfatter til bogen om boligområder ”Planen” siger; Beboerne i de udsatte boligområder mangler 1) Mening 2) Værdighed og 3) Inspiration. – Det kunne jeg godt tænke mig at ”bygge” ved siden af nedrivning og fornyelse.
Du skal have en værdig nabo
En ting er sikkert, du kan ikke producere en reklame som skaber en ægte følelse af mening, værdighed og inspiration. Det skal bygges og udføres i det offentlige rum, så de fem klassiske menneskelige sanser, mærker virkeligheden. En virkelighed jeg gerne vil være med til at bygge. Redskaberne skal være nudging, adfærdsdesign og service-redesign.
Er dette en jobansøgning? Ja, det er det. Den bedste opgave i verden. At skabe et bedre samfund.
Suser du ned i en skolegård og kikker lidt. Så er der gemt små elementer af undervisning. De store tabeller er lagt i gården. Du kan hoppe 11-tabellen, hvis du har lyst. Dette er et eksempel på nudging i folkeskolen.
Nudging i folkeskolen er en videnskab
Tablellen som er lagt i skoletården er i virkeligheden er det et lille nudge. Et kærligt puf i den rigtige retning. Eleverne kan vælge at lege tabellegen eller de kan vælge at lade være (valgarkitektur).
Den store tabel har mange af de designelementer der kendetegner et nudge. Det er attraktivt i flotte farver. Timingen er perfekt. Tabellen ligger lige efter matematikundervisningen. Hvis der er flere der leger på tabellen, skaber det et socialt felt, som suger nye elever til. Til sidst kommer det vigtigste. Det er nemt. Det er nemt at lege med tabellerne. Således kan du anvende nudging i folkeskolen eller i din virksomhed. Du kan etablere frivillig adfærd og få mennesker til at blive kloger i fritiden.
I al beskedenhed er Brave eksperter i anvendelse af nudging i folkeskolen. Vi anvender nudging til at udvikle ægte trivsel i folkeskolen. Det kan være små simple metoder, som giver store resultater. Det kan også være vi må erkende, at der skal lidt mere til at får elever, lærer, pædagoger, teknisk servicepersonale og rengøringen til at fremme et miljø, hvor vi kan arbejde med nudingen.
Nogle gange kan du skabe ro i klassen med små nudges. Nogle gange kan du få toiletterne til at stå flotte og rene, når du dekorer dem med en lille skydeeskive. Dette er en ny fortolkning af verdens mest kendte nudge som er fluen i urinalet. Det lyder nemt og lige til. Et klistermærke og alt fungerer. Men når du tænker lidt over det, så vil du indse at der nok er mere gemt under overfladen.
Nudging kan give fantastiske resultater. Ashley Brereton har arbejdet med såkaldt nudging og adfærdsdesign i mange år. Lige nu har vi over 3000 elever der passer på folkeskolen. De sørger for at den er ægte ren og fin. Fordelen for lærer, elever og pædagoger er at de få et ægte rent arbejdsmiljø. Uden at det koster mere. Det er måde at engagere eleverne på, der er hele nøglen til at forstå nudging. Det drejer sig om psykologi, når man vil arbejde med nudging i folkeskolen.
Rent professionelt arbejder vi med forskellige begreber, som kan føre til frivillig adfærd i folkeskolen. Den frivillige adfærd er nøglen til at forstå, hvordan vi kan skabe et bedre samfund. Uden brug af kontrol, straf og overvågning. Så er du klar til at arbejde med nudging i folkeskolen?
Nudging i folkeskolen er både sjovt og svært. Spørgsmålet er hvordan du udvikler frivillig adfærd?
Hver dag skaber vi en bedre hverdag i folkeskolen. Brave er eksperter i implementering af nudging og adærdsdesign. Når skolen stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi får eleverne til at anvende kældertoiletterne på en skole på Frederiksberg, så står vi naturligvis ikke med et færdigt svar. Nudging og adfærdsdesign er en arbejdsmetode, som man skal lære at beherske. Det er ligesom at lære faget Dansk. Når man kan en masse ord, så er kunsten at skrive en stil, en novelle eller en roman. Nu er spørgsmålet hvordan du opnår trivsel i en gusten gælder. Et sted hvor børn er bange for at komme?
Nudging er et kærligt puf. Brave underviser i nudging
Mange lærere og pædagoger er optaget af nudging. Fordi det er et handlingsorienteret. Det motiverer elever til at gør noget. Ikke i morgen og ikke om lidt. Men nu. At arbejde handlingsorienteret er meget anderledes end at arbejde med viden og udvikle en efterfølgende intention om at ændre adfærd. Nudging og adfærdsdesign handler om at skabe resultater nu.
Når vi underviser lærere og pædagoger øver vi dem i at tage et plaster på munden. Nu kan de forsøge at arbejde med nudging og adfærdsdesign. Lærere og pædagoger er fantastiske til at formidle budskaber. De er gode til at tale og forklare. De er gode til at få elever til at huske budskaber. Derfor er det en stor udfordring af øve nudging og adfærdsdesign med lærer og pædagoger, hvor de ikke må tale. Men denne øvelse giver en større forståelse for nudging og adfærdsdesign. Vi taler om forskellige begreber inden for psykologi. F.eks. loss aversion.
I dag vil jeg komme med en filmanmeldelse. Det er sjældent og ganske første gang. Men i aften, når du kommer hjem efter en lang uge, så er det tid til at se Experimenter.
Det er ikke fordi filmen er god. Det er ikke fordi skuespillerne gør det godt og sminken kan umuligt nå en Oscar.
Experimenter handler om manipulation af mennesker. Det handler om at være en lille brik i en stor organisation og hvordan vi bliver ansvarsløse. Det handler om det evige spørgsmål om, hvorfor vi gode mennesker kan gøre så onde handling?
Hovedpersonen er Standley Milgram. Han er adfærdsforsker i 60’erne. Han udfører kontroversielle psykologiske eksperimenter på mennesker og afslører foruroligende sandheder om dig og mig.
Så hvis du er bidt af dokumentarfilm og mennesker – så er Experimenter sagen. Hvis du ikke er fagnørd og blot trænger til sofahygge, så spring den over. God fredag.
Det er adfærdspsykologiske forsøg som disse, der i dag er baggrunden for den viden vi har om anvendelse af nudging, salg og marketing.
