Du er så let at friste. Samtidigt får du at vide, at du ikke må stjæle. Det sidste står i biblen og i den danske straffelov. – Men skulle der i virkeligheden står, at du ikke må friste et menneske, fordi et menneske ikke kan se ind i fremtiden?
– Problemet er, at vi mennesker er meget dårlige at styre vores fristelser og til at forudsige fremtiden. Med andre ord er vores Adfærd ustyrlig.
Selv om vi har en stor forståelse for den handling, vi er igang med, så har vi ikke styr på, hvad konsekvensen er i fremtiden.
F.eks. op til jul, så spiser vi ofte alt for meget – men kan vi lade være? Ja, du kender sikkert konsekvensen af for meget mad. Første januar skal du på slankekur og det er ikke skægt.
Fristelser
Kan du gøre noget. Kan du modstå fristelser også kaldet nutidsbias. Ja det kan du godt. Der findes mange løsninger. Een af dem er at gøre julemaden uattraktiv. Så kan det være du spiser mindre. Maden skal ikke se så indbydende ud. Men hvad er sandsynlighed for, at du tænker sådan? Den er nok ganske lille.
Se også Juleforedraget til personalet om fristelser og selvkontrol:
Frister det med en rød pølse?
I de gode gamle dage, når du gik til pølsevognen, så kunne du købe en rød pølse. Røde pølser var gårdsdagens pølser, der blev solgt billigt. De fik et meget stærkt rødt farvestof, for at fortælle dig, at disse pølser ikke er så friske, frem for de lidt dyrer pølser som ligger i det andet kogekar. – Virkningen tja?? – I dag kender de færreste denne historie og røde pølser er måske forbundet med børn og børnefødselsdage.
Styrk din viljestyrke
Forsker Daniel Goldstein, arbejder med viljestyrke. Han arbejder med adfærdsdesign. Han arbejder især med økonomi og opsparing. F.eks. fortæller han, at det “nuværende jeg” helst vil bruge penge nu og det “fremtidige jeg” vil spare penge op til alderdommen. – Men det kræver selvdisciplin at spare penge op til en gylden alderdom. Det kræver viljestyrke at bekæmpe fristelser.
Den gode nyhed er, at jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til at styre dit nuværende jeg og dermed din viljestyrke. Han argumenterer for, at du bliver bedre til at modsætte dig fristelser, hvis du kan se ind i fremtiden. Helt bogstaveligt, at se ind i din egen fremtid.
Daniel Goldstein viser f.eks. grafisk, at hvis du sparer penge op, så kan han forudsige, hvornår du går på pension og hvor mange penge, du vil have til at leve for.
Andre mennesker bliver motiveret af at se billeder, stedet for grafer. Daniel viser, hvilke hus du kan købe, hvis du spare op til fremtiden. Nu ser du en flot villa. Alternativ ser du et lille et- værelses lejlighed, hvis du er ødsel med dine penge nu.
Ved at vise noget visuelt, er der en større sandsynlighed for, at du forstå, hvordan dit fremtidige jeg vil være. Derigennem kan du træne dit nuværende jeg til, at blive mindre et mere rationelt jeg i fremtiden.
Kan du hjælpe dig selv og hjælpe andre? Svaret er naturligvis ja. Du kan lave modstand eller friktion. Du kan gøre noget uattraktivt nu og derfor forhindre fristelser.
Nedenfor er et sjovt eksempel, hvordan du forhindre at tyveknægte fristes til at stjæle din fine bil.
Fristelser og viljestyrke. Noget vi især mangler op til jul, når den flotte julemad kommer på bordet.
Adfærdsdesign er en disciplin inden for forandringsledelse.
Her får du en introduktion til adfærdsdesign, set ud fra et begynderperspektiv.
Sådan mestrer du Adfærdsdesign og transformerer din verden: Har du nogensinde undret dig over, hvordan nogle produkter og tjenester synes, at have en magisk evne til at tiltrække og fastholde din opmærksomhed?
Svaret ligger i Adfærdsdesign – en fascinerende disciplin, der har potentiale til at revolutionere den måde, vi interagerer med verden omkring os.
Sådan anvender du Adfærdsdesign: Adfærdsdesign er ikke bare en buzzword; det er en kraftfuld værktøjskasse til at forstå, hvordan mennesker træffer beslutninger og ændrer adfærd.
I vores video vil du opdage praktiske strategier og teknikker til, at anvende adfærdsdesign i din hverdag, uanset om det handler om at forbedre din produktivitet, øge salget eller ændre vaner.
Adfærdsdesign - glem dine følelser og skab resultater
Forandringsledelse og adfærdsdesign
Uanset om du er en iværksætter, en marketingekspert eller bare en nysgerrig sjæl, vil ovenstående video give dig indsigter, der kan transformere din tilgang til problemstillinger og beslutningstagning.
Hvad er Adfærdsdesign og forandringsledelse:
Adfærdsdesign er et studiet af, hvordan mennesker reagerer på påvirkninger, og hvordan man kan designe disse påvirkninger for, at opnå ønsket adfærd. Det er en blanding af psykologi, design og teknologi.
Forestil dig, at have redskaberne til at overtale folk til at træffe bedre beslutninger, øge produktiviteten og løse komplekse problemer. Med adfærdsdesign kan du gøre netop det!
10 Tips til at forstå Adfærdsdesign:
1) Forstå grundlæggende psykologiske principper.
2) Identificer adfærdsændrende mål.
3) Brug nudging til at guide beslutninger.
4) Test, mål og evaluer din adfærdsændring.
5) Design for mennesker, ikke for idealer.
6) Brug data til at informere dine beslutninger.
7) Skab enkelt og klart kommunikation.
8) Byg på eksisterende vaner og rutiner.
9) Tilpas dine løsninger til din målgruppe.
10) Vær tålmodig og vedholdende.
Lær Adfærdsdesign og få sat gang i dine forandringer:
Selvom Adfærdsdesign er utroligt magtfuld, kan det være udfordrende for nybegyndere. Mange støder på komplekse teorier og har svært ved at omsætte dem til praktisk handling. Dette er din chance for at mestre Adfærdsdesign og ændre dit liv og din forståelse af verden omkring dig.
Se mere om kursus, foredrag og workshops på www.nudging.nu
Nudging er en adfærdsøkonomisk tilgang, der har vundet stigende popularitet som et værktøj til at påvirke menneskers adfærd i positive retninger uden at begrænse deres valgfrihed. Dette koncept har særlig relevans inden for sundhedsområdet, hvor små ændringer kan have en betydelig indvirkning på den enkeltes velbefindende og samfundets sundhed som helhed. I denne artikel vil vi undersøge nudging mere detaljeret, udforske dets anvendelse i sundhedsfremmende tiltag og diskutere potentielle fordele og udfordringer.
Nudging er en metode, der ved hjælp af psykologiske principper og subtile ændringer i valgarkitekturen søger at guide menneskers adfærd i ønskede retninger. Det adskiller sig fra mere begrænsende tiltag som forbud og afgifter, da det ikke fjerner valgmuligheder, men snarere ændrer, hvordan valgmulighederne præsenteres. Nudging udnytter de kognitive bias, der ofte styrer vores beslutningsprocesser, selvom vi ikke er bevidste om det.
Nudging og sundhed, der påvirker dit helbred
Sundhedsområdet er en ideel ramme for at anvende nudging. Mange af vores spise- og motionsvaner er baseret på vaner og impulsive beslutninger, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige valg og livsstilsvaner. Nudging kan være et nyttigt redskab til at guide os til at træffe sundere valg uden at begrænse vores frie vilje.
En af de mest kendte eksempler på nudging i sundhedssektoren er anvendelsen af mindre tallerkener i kantiner. Ved at reducere tallerkenstørrelserne påvirker vi ubevidst portionsstørrelserne og kan dermed reducere kalorieindtaget.
Professor Brian Wansink, forfatteren af bogen “Hovedløse spisevaner,” har undersøgt effektive nudges til forbedring af kostvaner. Han præsenterer en række små, men virkningsfulde ændringer, såsom ændring af tallerkenstørrelse, bestik og placeringen af fødevarer, der kan hjælpe os med at tage sunde valg.
Digital nudging og sundhed
Med den stigende digitalisering af vores liv har digital nudging også vundet frem som en interessant tilgang inden for sundhedsområdet. Gennem brug af digitale platforme som smartphones og sociale medier kan sundhedsprofessionelle og organisationer nå ud til et bredere publikum og levere relevante nudges til tiden og på en personlig måde.
Et interessant forsøg med digital nudging og sundhed blev udført via en mobilapplikation, der leverede motiverende meddelelser, påmindelser og tilbagemeldinger om fysiske aktiviteter. Resultaterne viste, at deltagerne, der blev udsat for disse digitale nudges, var mere tilbøjelige til at opretholde en aktiv livsstil sammenlignet med dem, der ikke modtog nudges. Hele 28% valgte at købe et andet produkt, da de fik oplysning om et sunder valg.
Dette eksempel på digital nudging i sundhedssektoren blev beskrevet i en videnskabelig artikel. Forskerne undersøgte, hvordan en mobilapplikation kunne bruges til at nudge deltagerne til at øge deres fysiske aktivitet og forbedre deres generelle sundhed.
Appen sendte påmindelser, motiverende meddelelser og tilbagemeldinger om deltagernes fremskridt. Resultaterne viste, at deltagerne, der blev udsat for disse digitale nudges, var mere tilbøjelige til at opretholde en aktiv livsstil sammenlignet med dem, der ikke modtog nudges.
Fordele og udfordringer ved nudging og sundhed
Nudging kan være en kraftfuld tilgang til at fremme sundhedsadfærd på individuelt niveau såvel som samfundsplan. Ved at bruge denne tilgang kan vi skabe en miljøændring, der letter sundere valg uden at fratage mennesker deres valgfrihed.
Dog er det vigtigt at erkende, at nudging ikke er en universalløsning, og der er også udfordringer forbundet med denne tilgang. Etiske spørgsmål om påvirkning og manipulation kan opstå, og derfor er det afgørende at implementere nudging med omhu og gennemsigtighed.
Tanker om nudging og sundhed
Nudging repræsenterer en spændende tilgang til at forbedre sundhedsadfærd på en ikke-begrænsende måde. Ved at udnytte psykologiske principper kan små ændringer have store virkninger på vores sundhed og velbefindende. Forskning og praksis inden for nudging og sundhed fortsætter med at udvikle sig, og det er op til os som enkeltpersoner og samfund at omfavne denne tilgang med ansvar og omtanke. Gennem nudging kan vi alle tage små, men betydningsfulde skridt mod en sundere fremtid.
Her er de 10 sundhedsnudges med en beskrivelse og angivelse af den anslåede effekt:
Nudge: Mindre tallerkener i kantinen
Effekt: En undersøgelse viste, at ved at bruge mindre tallerkener i kantiner kunne deltagerne reducere deres madindtag med op til 20%. Det resulterede i lavere kalorieindtag og mindre overforbrug.
(Kildemateriale)
Nudge: Frugt og grøntsager ved kassen i supermarkedet
Effekt: En undersøgelse af supermarkeder, der placerede frugt og grøntsager nær kassen, viste en stigning på 15% i salget af disse sunde fødevarer, hvilket indikerer, at folk blev opmuntret til at vælge sunde snacks i stedet for usunde alternativer.
(Kildemateriale)
Nudge: Tiltrækning af trapper med farverige fodaftryk
Effekt: En undersøgelse fandt, at brugen af farverige fodaftryk ved trappenedgange øgede antallet af personer, der valgte trapperne frem for elevatoren, med op til 35%. Dette bidrog til en stigning i fysisk aktivitet blandt deltagerne. (Kildemateriale)
Nudge: Lyse salatbarer i kantiner og restauranter
Effekt: En undersøgelse rapporterede en stigning på 20% i forbruget af salater, når salatbarer blev gjort mere iøjnefaldende og tiltalende med brug af farver og belysning. Dette resulterede i et højere indtag af grøntsager blandt deltagerne. (Kildemateriale
Nudge: Sundhedsbeskeder på vandhanen
Effekt: En undersøgelse fandt, at placering af sundhedsbeskeder på vandhanen øgede vandindtaget med op til 25%, hvilket hjalp folk med at forbedre deres hydrering og potentielt reducere indtaget af sukkerholdige drikkevarer. (Kildemateriale)
Nudge: Trappenedgange med billeder af sunde valgmuligheder
Effekt: En undersøgelse af trappenedgange, der havde billeder af sunde fødevarer, rapporterede en stigning på 18% i valget af sunde snacks i stedet for usunde alternativer. Dette indikerer, at folk blev opfordret til at træffe sundere valg. (Kildemateriale)
Nudge: Kalorieinformation på menukortet
Effekt: Undersøgelser har vist, at angivelse af kalorieindhold på menukortet kan føre til en reduktion på 10-15% i det totale kalorieindtag. Dette er en indikator på, at folk blev mere bevidste om deres valg af mad. (Kildemateriale)
Nudge: Sundheds-apps med påmindelser om fysisk aktivitet
Effekt: En undersøgelse af sundheds-apps, der leverede påmindelser om fysisk aktivitet, rapporterede en stigning på 30% i den fysiske aktivitet blandt deltagerne, hvilket bidrog til at opretholde en aktiv livsstil. (Kildemateriale)
Nudge: Farvekodning af tallerkener
Effekt: En undersøgelse fandt, at farvekodning af tallerkener med sundere og mindre sunde valgmuligheder førte til en stigning på 15% i valget af sundere fødevarer. Dette gjorde det nemmere for deltagerne at træffe sunde valg. (Kildemateriale)
Nudge: Nærhed af fitnessudstyr i hjemmet
Effekt: En undersøgelse rapporterede, at placering af fitnessudstyr inden for synsvidde i hjemmet øgede sandsynligheden for, at deltagerne engagerede sig i regelmæssig træning, hvilket bidrog til at forbedre deres fysiske aktivitetsniveau. (Kildemateriale)
Bemærk, at effekten af nudging kan variere afhængigt af kontekst, kultur og individuelle faktorer. De nævnte tal er baseret på forskningsresultater og kan tjene som vejledning for, hvordan nudging kan påvirke sundhedsadfærd positivt.
Virksomhedens værdier er værdiløse. Hvorfor tænker folk sig ikke om? Hvorfor kan de ikke tænke selvstændigt? ”Du skal ikke gøre det jeg siger. Du skal gøre det jeg tænker.” Er det en sætning eller tanke du kan genkende fra arbejdspladsen eller hjemme i familien?
Hvordan er det i din organisation? Hvor henter du inspirationen til at efterleve de værdier, som er ønsket? Hvem er kulturbæreren og hvordan får I arbejdet med den kultur du gerne vil fremme i virksomheden?
I nogle virksomheder gennemgår du et ”onboarding” program, når du bliver ansat. Her bliver virksomhedens værdier forklaret og du bliver efterfølgende hørt eller ligefrem eksamineret i din forståelse af værdierne.
I andre organisationer skal du gætte dig frem til, hvordan værdierne skal forstås og hvordan du skal handle, imens du i andre virksomheder har gode mentorordninger, der sætter dig på rette vej.
Disse magiske ord skal guide dig i tider, hvor du ikke ved, hvad du skal gøre. Det er din rettesnor, som bliver belønnet og anerkendt for, hvis du handler i overenstemmelse med.
De 10 mest magiske ord
De mest magiske ord kan samles i en top 10 liste. Kan du genkende nogle af dem fra din arbejdsplads?
Kilde: Børsen ”Virksomhedens ti mest populære værdier” blandt verdens største virksomheder. 2008
Virksomhedens værdier er vigtige
Nedskrevne værdier og etiske retningslinjer spiller en vigtig rolle i de store virksomheder. Her er der rigtig mange mennesker, der skal samarbejde og samtidig skal de interagere med det omliggende samfund. Ordene skal understøtte virksomhedens identitet, kultur og omdømme.
Disse ord er fundamentet i virksomhedens ”business code” eller ”code of conduct”. Udfordringen er at de ofte er udformet som intentioner blandt ledere og medarbejdere og ikke har nogle konkrete retningslinjer.
Når de magiske ord skal fortolkes bliver de ofte formuleret som ønsker: ”Vi vil være fleksible”, ”Gøre en forskel” og ”have kunden i centrum”
Det er vigtige ord. Problemet er blot, hvordan skal disse ord komme til udtryk i handling i din afdeling og med det problem, du har lige nu.
Det er dette dilemma, der interesserer os hos Brave. Det er det vi arbejder med i samarbejde med vores kunder. For det er let at grine af de magiske ord og kaste sig tilbage, pege fingre og sige; Se det er bare ord og ingen handling.
Men virkeligheden er, at processen med fortolkning af ordene i forhold til en omverden, der hele tiden ændrer sig, er utrolig vigtig og meget svær. Kan du mærke, at der næsten er tale om en prædiken om værdier og en fortolkning i forhold til den nutid du lever i?
Få en uforpligtende dialog om din virksomheds værdier
Virksomhedens værdier kommer ikke af sig selv. Du kan få inspiration og hjælp til at arbejde med dine virksomhedsværdier. Du tilbydes 30 minutters online møde helt uforpligtende. Se filmen for at få mere at vide.
Virksomhedens værdier og organisationskultur skal kommunikeres - men hvordan skal de realiseres?
Virksomhedens værdier er samlet i en værkstøjskasse, som du kan få indsigt i. Du får en seriøs indsigt i, hvordan du kan forvandle de magiske ord til konkret handling i virksomheden. For de magiske ord skal ikke stå alene. De skal leve i virksomheden.
Måske til din overraskelse, så skal vi se på værdier, der er skrevet af Guds egen hånd for over 3000 år siden. De har bestemt stor betydning for store dele af verden og dem kan du bestemt lære noget af til din virksomhed. De er formuleret skarpt og præcist.
Det skal du også gøre med dine værdier, for det er værdierne, der skal være kulturbærer for din organisation i rigtig lang tid.
Læs med og lær, hvordan smukke og velmenende ord bliver operative og konkrete, så du kan få den organisationskultur, du drømmer om.
“Få opskriften på juleglæde og tab 10 kg. efter nytår”
Ethvert juleeventyr begynder med, at julen ikke bliver til noget. Det er lidt farligt – til at begynde med. Men bagefter får du gode tips til at nudge dig selv til verdens bedste jul, 2023.
Du er også velkommen til at høre mere om juleforedraget for 2024 og se om det passer til dit personale. Ring ganske uforpligtende på telefon: 60862011.
Jule foredraget 2023: Nudge dig til et godt julearrangment og skab julelykke.
Juleforedraget tager et lystigt udgangspunkt i viden om mennesker og adfærdspsykologi. Derfor skal vi selvfølge tale om, hvordan du kan ænder adfærd på mennesker og dig selv med nudging og adfærdsdesign.
Så du får faglighed og et personaleforedrag med lidt kant og lidt humor.
Et juleforedrag begynder som alle juleeventyr ofte med at frygten står højt og humøret er lavt. Måske helt nede i kulkælderen? Nu er spørgsmålet om du alligevel kan få lidt julestemning, selv når sneen udebliver og faster Oda fra Fyn ikke er inviteret fordi familien har det svært? Men måske kan du også finde lidt julelykke med et foredrag om, hvordan vi mennesker ikke er helt rationelle – og slet ikke op til jul.
Et jule foredrag af Ashley Brereton.
Ashley har mange års erfaring og kan både håndtere et flot show og tage en god debat over scenekanten om mennesker og adfærd. Her kan du se hvem der også har fået et foredrag om nudging og adfærd af Ashley Brereton.
Et juleforedrag om julelykke findes i den lykkelig hjerne
Nudging og adfærdsdesign tager udgangspunkt i det mest interessante emne: Mennesket. Det uperfekte menneske, som på mange måder er forudsigelig uforudsigelig. Vi bliver tryllebundet når vi pludselig kan se os selv udefra og sætte lup på de små finurlige ting.
Du skal med ned i menneskehjernen, for at finde din julelykke. Når du indser, at du og alle dem du omgås med, i virkeligheden er en flok aber eller noget der ligner – i positiv forstand, så bliver det meget lettere at finde julelykken.
Det vil sige, der findes andre ulykkelige abedyr, der synes at Covid-19 er bøvlet og julen burde være glædens fest? Jep, du er sandsynligvis ikke den eneste, som ansporer til et desperat flip og river mundbindet af og råber, nu må det være nok!
Den gode fortælling er, at du heldigvis kun er 98,6% abe og 1,4% noget andet, målt i DNA forskelle fra din morsomme abenabo og dig selv. Derfor behersker du trangen til at flå mundbindet af og kradser dig selv i hovedskallen i stedet for.
Foredrag: Kom så med den julelykke!
Jo, det er ganske enkelt for nogle mennesker at finde julelykken. En let hjernemanipulation og du kan hurtig finde lykken. Du skal bare kigge på nogen, som har det værre end dig selv. Så kommer julelykken snigende ind af bagdøren, selv hos de mest veludviklet primater.
Da vi mennesker er dovne, gælder det naturligvis ikke dig. Derfor har jeg fundet nogle deprimerende historier, som du svælge dig selv i:
På Kristeligt Dagblad kan du læse om ensom jul. Om de mennesker som er helt alene i denne juletid. Måske kan du glæde dig over, at du trods alt, har mennesker omkring dig.
En anden skrækhistorie er de hjemløse. Hvor holder de jul henne? Kan du mærke det nu? Du er begyndt at blive lidt mere taknemmelig over de små ting omkring dig.
Den næste historie, skal du selv finde. Tænk på noget frygteligt og kom med dit bud på en historie som gør dig sørgelig og samtidigt gør dig taknemmelig for livet. Den behøver ikke at være så rørstrømske som dem jeg lige har præsenteret for dig. Den må godt være lidt mere kyniske og mindre socialrealistisk, hvis det får dig til at tænke i taknemmelighed.
Aberne fortæller hele historien
Rent videnskabeligt bliver dette beskrevet med et fælt ord; at være skadefro og det omvendte perspektiv, som er begrebet misunderlig.
At være misundelig kan ramme mennesker hårdt og forringe deres lykke. Hvis vi må sammenligne os lidt med aberne igen, så skal du se dette fantastiske forsøg.
Først får to Capuchin-aber et stykke agurk hver. Så får den ene abe en vindrue. Så bliver den anden abe fuldstændig vild af jalousi. Det er ikke kønt, men det er bestemt en følelse, de fleste mennesker kender til.
Betyder det så, at vi er ulykkelige fordi, vi ikke har det lige så godt som f.eks. Dronning Margrethe II? – Nej, er det enkelte svar.
Misundelse eller hovmod virker bedst, når du sammenligner med én der ligner dig selv. Har du det bare lidt bedre end naboen, så er du sandsynligvis bare lidt mere glad.
Et foredrag giver lidt mere julelykke
Adfærdsforsker Robert Cialdini introducerer begrebet Social proof i 1984. Grundlæggende kan vi mennesker godt lide at gøre det de andre gør og helst vil vi gerne lige hæve overlæggeren lidt.
Så kan du og andre se, at du har det lidt bedre end naboen. Måske er dit juletræ i haven bare lidt større og lidt flottere end naboens. Nu er livet godt – se det er et juleforedrag til personalet.
Du og jeg ser ikke nødvendigvis på livet på samme måde. Du har måske behov for at høre små lykkelige historier og ikke begrave dig dybt i andres tragedier, for at blive lykkelig. Jeg kan allerede forudse en tsunami af kritik, hvis dette var den eneste konklusion.
Der er mange veje til julelykke. Heldigvis for det. Men jeg har én som muligvis overrasker dig. Du skal huske at købe små gaver.
Du skal ikke købe en stor gave eller mange gaver for at kompensere for 360 dages dårlig samvittighed. Det giver kun kortvarig glæde. Jeg vil våge den påstand, at det er spild af penge.
Sådan bliver du elsket helt året = julelykke
I stedet skal du huske at give små gaver i løbet af året. Små gaver, når de er mest uventet.
Små gaver som i virkeligheden er ganske ubetydelige, som når du plukker blomster i vejkanten og tager dem med hjem til dem du elsker. Eller køber frisk honning og bager pandekager.
Små gaver igennem hele livet. Det giver lykke. Ikke kun til jul.
Er det nonsens og romantisk julepladder? Det kan du mene, men adfærdsvidenskaben har alligevel ret, når den med adskillige beviser, kan fortælle dig og mig, at vi er enorm dårlige til at huske.
Så selv store gaver fiser ud i glemslen efter et stykke tid. Hvorimod små gaver i løbet af året, fastholder den gode relation og du viser vedvarende kærlighed.
Se det er ægte julelykke.
Glædelig jul og på gensyn i det nye år.
Interessante facts om vores juleadfærd
12 millioner juletræer hvert år: Cirka 1,5 millioner grantræer rykker hvert år, i december måned, ind i danskernes stuer. Her bliver de pyntet festligt op og danset omkring juleaften. Danske grantræer er også i høj kurs i udlandet. Vi eksporterer nemlig mere end 10,5 millioner juletræer hvert år.
Over 500 juletræer i brand hvert år : Der skal ofte levende lys på juletræet, men hyggen fra stearinlysene, kan hurtigt udvikle sig til et mareridt, når man hygger med pakkeleg eller julemad. I 2016 måtte brandmænd hele 549 gange rykke ud til en julebrand i et dansk hjem. Det er næsten 40 procent mere end i en gennemsnitsmåned. Så hold øje med lysene og pas på jer selv.
Pebernødden er den væreste: Der er nu noget specielt ved duften af julebag ved årets hyggeligste højtid. Vi dansker elsker at bage og især spise småkager i julen. Dog er vi ikke særlig begejstret for den lille runde pebernød, der kommer på danskernes sidsteplads (7%). Favoritten er tilgengæld vaniljekransen med hele 29%.
Der skal godt med smør til i december : Smør i sovsen, smør på de brune kartofler og smørklat på risengrøden. Vi dansker eeeeelsker smør og køber 38% mere smør i december, sammenlignet med, hvad vi i gennemsnit køber i årets øvrige 11 måneder. Det svarer til 3,7 millioner pakker smør.
Det er måske en overraskende og uforstående kendsgerning, men ikke desto mindre er den sand. Forskningen bag nudging er klar; Det er ikke dig, der tager dine beslutninger. Det er dine omgivelser.
Nudging (og adfærdsdesign) handler i deres enkelthed om at designe omgivelserne for et valg. Selvom mange af os, inklusiv mig selv, ikke bryder sig om at få at vide, at vi er irrationelle og stærkt påvirkelig, er sandheden, at vi er stærkt påvirket af de omgivelser vi befinder os i.
Et sjovt eksempel på dette, kan findes i en Lidl reklame. Med skjult kamera ser vi, hvordan almindelige mennesker bliver påvirket til at tro, at de spiser en dyr og eksklusiv middag.
Som du kan se i filmen, kan alle ingredienserne købes forholdsvist billigt i Lidl. De bevidste designvalg af omgivelserne snyder os til at tro, at det vi oplever, er eksklusivt og dyrt.
Omgivelsernes magt – 3 spørgsmål du bør stille dig selv.
Omgivelserne spiller oftest en langt større rolle end selve indholdet. Derfor er det en god ide at fjerne blikket fra at perfektionere indholdet og i stedet fokusere på at designe de rammer indholdet skal præsenteres i.
Arbejder du eksempelvis med kommunikation og informationskampagner kan du med fordel overveje, hvordan dit indhold skal komme ud til målgruppen. Du kan bl.a. stille spørgsmålene:
Hvornår skal målgruppen modtage din information (timing)?
Hvilke associationer skal modtager få, når de bliver præsenteret for din kommunikation?
og hvordan kan du designe omgivelserne, således at modtager får de ønskede associationer?
Så selvom indholdet er vigtigt, handler det i højere grad om at designe de rigtige omgivelserne for din kommunikation.
Jeg lover dig, at du vil blive overrasket over, hvor dårlig et indhold du kan have, og alligevel opnå dit ønskede mål. Så længe at omgivelserne er designet korrekt.
Nedenfor kan du se et par sjove eksempler på når det går galt. Indholdet er egentlig godt, men det bliver præsenteret i de forkerte omgivelser.
Vil du underholdes og samtidig få kendskab til det populære begreb; Nudging? Så kan du nu få et underholdende og lærerigt foredrag perfekt til dit julearrangement. Læs mere og reserver din dato.
Som leder skal du beskæftige dig med at bruge adfærdsdesign, fordi det giver dig målbare resultater og er baseret på et nuanceret menneskesyn. Med et nyt menneskesyn, får du nye værktøjer til at skabe hurtigere og bedre resultater i din virksomhed, kommune eller interesseorganisation.
Her er 4 skarpe pointer og en hilsen fra premierminister David Cameron.
Det vigtigste ved at bruge adfærdsdesign er at forstå, at vi mennesker er forudsigelige uforudsigelige. Frit oversat efter forsker og forfatter Dan Ariely. Det giver en helt ny og eksperimentel tilgang til strategi og udvikling af virksomhedens produkter, kundeforståelse og personale.
No 2: Kommunikation leder ikke til handling
Mere handling og mindre snak. Hvis det er sød musik i dine ører, så er du på bølgelængde med forsker Robert Cialdini. Ud fra et forskningsperspektiv forklarer han, hvordan vi mennesker tager beslutninger. Han forklarer, at vi mennesker ikke kan overkomme alt den information vi bliver præsenteret for og at for meget kommunikation ikke leder til handling, men måske snarere passivitet.
No 3: Mennesker er stærkt påvirket af dets omgivelser
At tænke langsomt og at tænke hurtigt. Hvis du kan nikke genkende til denne overskrift, så har du måske haft hjernen dybt begravet i videnskabelige forsøg udført af Daniel Kahneman og Amos Tversky. Tungt videnskabeligt, men alligevel åbenbarende, beskriver de, hvordan vi tænker og tager beslutninger. Gentagende gange beviser de, at vi mennesker er begrænsede, stærkt påvirket af vores omgivelser og ofte handler irrationelt.
No 4: David Cameron bruger det
Kan du skabe frivillig adfærd? Det kan du hvis du bruger adfærdsdesign. En vigtig forudsætning, hvis du har læst bogen Nudge fra 2008 af Richard Thaler og Cass Sunstein. Frivillig adfærd handler om forsøg og om at designe omgivelserne, så det fremmer den ønskede adfærd. Nudging handler om kærlighed til mennesket og et ønske om bedre helbred, velfærd og lykke. Måske er det en overraskelse for dig, at det er nudging. Men det sætter nye metodekrav til din løsning, når du vil give mennesker et kærligt puf i den rigtige retning.
David Cameron, forhenværende Premierminister i England forklarer det således:
“Vil vil kun få succes, hvis vi behandler mennesker, som de faktisk er, i modsætning til, hvordan vi gerne vil have, at de er. Hvis vi kombinerer denne meget simple og grundlæggende konservative tanke – følg den menneskelige natur – ved hjælp af alle fremskridtene i adfærdsøkonomi, så tror jeg, at vi kan skabe mærkbare forbedringer i menneskers velfærd og lykke og skabe et stærkere samfund uden nødvendigvis at øge statens udgifter”
Vores valg og adfærd påvirkes af vores erfaringer og den information vi præsenteres for os. Vi er ikke styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ulogiske vurderinger af en hændelses sandsynlighed.
Hvert år er der mere end 3000 mennesker, der kommer til skade i forbindelse med bilulykker. Alligevel vurderer vi sandsynligheden for at komme til skade i toget, som langt større, lige efter en togulykke.
På trods af em togulykkes aktualitet, er det gennemsnitlige forhold mellem tog- og bilulykker 1:300. Der er altså ikke nogen særlig logisk grund til at være mere bange for at tage toget end at sætte sig i bilen.
Denne irrationelle vurdering skyldes det man inden for adfærdsvidenskaben kalder Tilgængelighedsheuristik (eng. Availibility heuristic).
Tilgængelighedsheuristik handler om, at vi mennesker er mere tilbøjelig til at tro og handle efter det, som vi kan identificere os med, det vi kender bedst eller det vi selv har oplevet. Vi har simpelthen en tendens til at vurdere en hændelses sandsynlighed ude fra vores egen, snævre verden.
Det vil sige, har vi en gang selv oplevet en lignende hændelse, vurdere vi den som værende mere sandsynlig end en hændelse, vi ikke selv har erfaret.
Dette kan virke dumt, ulogisk og urealistisk, men ikke destomindre er det en hyppig måde for os at vurdere, hvor sandsynlighed en hændelse er.
Andre faktorer der kan gøre sig gældende for vores vurderinger er:
Hvor meget mediebevågenhed hændelse har fået
Hvor emotionel hændelse er
Hvor nem hændelsen er at visualisere.
Vi er forudsigelige irrationelle
Tilgængelighedsheuristikken kan være med til at forklare, hvornår vi vil agere irrationelt. Den kan være med til at forklare, hvorfor vi mennesker, efter en togulykke, vælger at tage bilen frem for toget, hvorfor vi ryger, selvom vi ved det er farligt og hvorfor vi ikke følger sikkerhedsproceduren på vores arbejdsplads.
Statistikken for billukker har ikke ændret sig, men togulykken er mere tilgængelig i vores hukommelse grundet massiv omtale i medierne, aktualitet og stor emotionel affekt. Derfor glemmer vi alt om kolde fakta og statistik og agerer ud fra egne “data”.
Nu tænker du sikkert; Hvad kan jeg så bruge denne viden til?
Jo denne viden giver dig bl.a. indsigt i, hvordan du bør kommunikere. Du skal ikke kommunikere til de ideelle menneske, men til det faktiske menneske. Det menneske, der tydeligvis ikke er styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ukorrekte vurderinger af en hændelses sandsynglighed.
Denne irrationelle vurdering, gør mennesket stærk påvirkelig over for framing. Framing er et værktøj til at fremkalde bestemte følelser eller adfærd, ved at indramme eller formulere noget på en bestemt måde.
Et kendt eksempel på framing er foretaget på Harvard Medical School i USA. Her blev forsøgsdeltagerne spurgt om, hvilket af de to følgende udsagn de foretrak.
Udsagn A) Efter en måned er overlevelsesraten 90%
Udsagn B) Dødeligheden inden for den første måned er 10%
På trods af den tydelige sammenhæng mellem de to udsagn, viste studiet, at deltagere var mere tilbøjelig til at tage imod en medicinsk behandling, hvis de blev præsenteret for udsagn A. Dette skyldes at udsagn A var framet positivt, mens udsagn B negativt. Overlevelse lød simpelthen bedre end dødelighed.
Med din nye viden om tilgængelighedsheuristik og framing, har du fået nye værktøjer til at styre menneskers adfærd. Hvis du skal have mennesker til at ændre adfærd bør du ikke frame din kommunikation med fakta, tal og statistik, men derimod med følelser, visualiseringer og noget målgruppen kan relatere sig til.
Ledelseskursus i adfærdsdesign kan være nødvendigt, når du vil have en bestemt adfærd hos mennesker.
Har du tænkt over, hvor mange kurser du går til i forbindelse med ledelse? Når du så er færdig, hvor store resultater kan du så skabe?
Kunne man tænke sig (meget forsigtig tanke), at det ikke er indholdet på kurset, som giver dig nye færdigheder, men den måde du ser og forstår mennesker på?
“Vi har et problem i min netværksgruppe. Vi er dygtige administratorer. Vi kigger på tal og data, men vi kommer ikke ud i virkeligheden. Vi er meget bedre til at sidde ved det store bord og bestemme, hvad andre mennesker skal gøre. Det er især gældende inden for arbejdsmiljø og sikkerhed.”
Hvis du i den forbindelse har læst og forstået bogen “Jytte fra marketing kan desværre ikke komme i dag“, så er jeg sikker på, at du ikke leder på samme måde mere. Men skulle du alligevel være i tvivl om, hvad titlen i virkeligheden dækker over, så skal måske læse mere om vores ledelseskursus i adfærdsdesign.
Adfærdsdesign: Et ledelsesværktøj til at skabe forandringer
Er du leder og har du nogensinde spekuleret i, hvordan du kan påvirke menneskers adfærd og hvordan du går fra tale til handling?
Hos Brave afholder vi en Masterclass i adfærdsdesign og forandringsledelse. Den er udviklet til dig, der ønsker at få helt konkrete værktøjer til at oversætte visioner, luftige strategier om trivsel, kerneydelser og resultater til helt konkret adfærd hos dine medarbejdere og kunder.
På uddannelsen lærer du, hvad det vil sige at adfærdslede. Du lærer, hvordan du øger effekten af dit lederskab og får evnerne at mestre adfærdsdesign som et ledelsesværktøj til at udvikle, facilitere og implementere målbare adfærdsforandringer.
Over 5 moduler kommer vi gennem emner, der er relevante for dig som leder. Vi kombinerer teori, praksis og metode, så du er klædt solidt på til at arbejde med adfærdsdesign i din forandringsledelse.
Dit personlige udbytte
Et nyt ledelsesværktøj: Adfærdsdesign.
Konkrete teknikker til at designe adfærd hos dine medarbejdere.
Sparring på adfærdsudfordringer i din virksomhed.
Adfærdsworkshop og inspiration fra andre ledere.
Større succes med forandringsledelse.
Din virksomheds udbytte
En leder med konkrete værktøjer til at facilitere forandringsprocesser.
En leder, der arbejder med menneskepsykologi for at fremme effektiv adfærd.’
En leder, der leverer hurtigere og målbare resultater.
Modul 2: Fra abstrakte visioner til konkret adfærd.
Modul 3: Sådan designer du arbejdsglæde med adfærdsdesign.
Modul 4: Adfærdsforandring i praksis
Modul 5: Brugen af adfærdsdesign – Manipulation og etik.Gennem 5 moduler lærer du at skabe synlige og målbare resultater. Vi mødes hver 3. uge, så du både får mulighed for at gå i dybden og får tid til refleksion. Det sikrer dig den bedste læring.
Hvordan træffer vi mennesker egentlig beslutninger og hvordan kan du få folk til at handle som du ønsker?
Noget af det man ved fra adfærdsvidenskaben, er at vi mennesker har svært ved at fastholde en adfærd, især når adfærdens udbytte ikke har stor værdi for os.
Hertil er motivation desværre ikke nok. Fordi motivation oftest dukker op når vi ikke har brug den. Du kender det måske. Motivationen til at få gjort noget ved de bunker, som har hobet sig op på dit skrivebord, kommer fredag eftermiddag eller i løbet af weekenden. Her er motivationens ankomst ligegyldig, for det var i løbet af ugen, at du havde brug for den motivationen til at gøre noget ved.
Men, hvordan du så arbejde med at få din ønskede adfærd?
En af måderne er at arbejde med det man indenfor adfærdspsykologien kalder “forpligtende adfærd”. Forskning har vist, at hvis du forpligter dig (eller andre) til en handling, så er der større chancen for at du udfører handlingen, fordi det at afgive fra den “lovet” handling, vil give dig et mental ubehag.
Denne viden bør du udnytte, når du vil ændre adfærd på mennesker.
Jeg vil gerne dele en virkelig historie med dig. Jeg vil vise dig, hvor stærk forpligtende adfærd kan være.
På adskillige lægepraksisser var man træt af, at patienterne ikke dukkede op til deres aftalte tid. Det kostede dyrebar tid og omkostninger. Derfor ønskede lægerne at finde en løsning. Men hvordan kan man løse sådan et problem?
På nogle lægepraksisser har man forsøgt at indføre bøder. Det vil sige, dukker du ikke op til din aftalte tid, bliver du straffet økonomisk. Dette tiltag har selvfølgelig en virkning, men det er også en forholdsvis dyr løsning. Personalet skal bruge tid på at udsende bøder og sikre sig at bøderne er betalt. Det koster dem dyrebar tid. Tid som kunne være brugt på deres kerneydelser i stedet.
Men hvad kan man så gøre, for at reducere antallet af udeblivelser? – Det har et hold forsker et rigtig godt bud på.
Forskerholdet vil forpligte patienterne til at dukke op, ved at lade patienterne selv udfylde deres aftalekort, som på nuværende tidspunkt bliver udfyldt af personalet. De kræver altså, at patienterne yder en indsats ved selv at skrive deres næste lægebesøg på kortet – Det kaldes forpligtende adfærd.
Ved at involvere patienterne kunne forskerne reducere udeblivelserne med 18% procent. Forskerne har simpelthen designet en situation, hvor patienterne føler sig mere forpligtede til at dukke op til deres aftale.
Nu tænker du måske, at 18% ikke er særlig meget og det kan du have ret i. Det mest interessante i det her forsøg er måden man går til mennesket på.
Ved at indføre bøder, har man et ønske om at straffe de mennesker, der ikke dukker op til deres aftale. Man tror måske ligefrem, at mennesket helt bevidst vælger ikke at dukke op og det skal straffes med den forhåbning om, at det ikke sker igen.
Det glemsomme menneske
Men nu kender du lidt til mennesket og du ved også, at dit kommende lægebesøg ikke er det eneste, der fylder i dine tanker. Du har måske også selv oplevet at glemme et lægebesøg, fordi dine tanker var andre steder.
Og lige præcis den indstilling til mennesket skal DU have. Mennesker er ikke onde væsner, som ønsker at spærre lægetider, så andre patienter ikke kan komme til.
Nej vi er glemsomme og begrænsede væsner, som ikke lige kan huske, hvilken dag den søde sygeplejerske skrev på aftalekort. Det aftalekort som jeg tror ligger i min pung eller taske et sted … eller fik jeg overhovedet taget det med fra klinikken?
Så i stedet for at straffe mennesker for en handling eller en manglende handling, skal DU hjælpe dine medarbejdere eller kollegaer. Dette kan du gøre ved at sætte handling på. I tilfældet med aftalekortet skyldes mange af udeblivelser glemsomhed, fordi der ingen handling er forbundet med aftalen om en ny tid. Ved at bede patienterne om at udfylde aftalekortet selv, har forskeren designet handling og forpligtelse. Forpligtelse er nemmere at huske, fordi det gør ondt at afvige fra en handling, som du selv har ”lovet”.
Det er det samme princip, der gør sig gældende når rengøringspersonalet underskriver med navn og tidspunkt på toiletterne eller når du underskriver en kontrolrapport. Med din underskrivelse har du forpligtet dig. Du har garanteret, at kontrollen er udført og rengøringspersonalet har forpligtet sig til at toiletterne er rene på det tidspunkt, som de har angivet.
Har du allerede designet forpligtende adfærd, for at få dine medarbejdere eller kollegaer til at gøre en bestemt handling? Eller har du nogle gode ideer til, hvordan og hvor du kan skabe forpligtende adfærd?
Så del dem endelig med mig, så vi alle kan blive bedre til at skabe vellykkede adfærdsforandringer.
Del dine historier med mig:
ashley@brave.dk
Kursus i nudging og adfærdsdesign
Er du interesseret i at vide mere om, hvordan du kan bruge forpligtende adfærd eller ønsker du dig flere psykologiske virkemidler til at ændre adfærd på menneske? Så book en plads på et af vores kurser og lær at skabe vedvarende adfærdsforandringer med nudging og adfærdsdesign.