Forståelse af mennesker kan skabe færre arbejdsulykker med nudging og adfærdsdesign

Vil du også gerne være bedre til at skabe færre arbejdsulykker? Hos Procurator a/s afholder Ashley foredrag om, hvordan man nudger til nul ulykker. Det er en spændende temadag. Der kommer massere af repræsentanter fra byggeriet, kontor og trafik. Du er også velkommen til at høre om nul ulykker.

Her kan du også møde Pete Kines, seniorforsker og Cand.psych., ph.d. ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og René Kofod fra RESC – Redning i naturtro omgivelser.

Undervisning i nudging og adfærdsdesign

Du kan ikke tale arbejdsulykker væk

Grundlæggende kan du ikke tale dig ud af problemer på arbejdspladsen. Du kan ikke nøjes med at lave en uddannelselsesplan og derefter uddanne medarbejderne i mindre arbejdsulykker. Arbejdsulykker kan ikke tales væk. De kommer – altid.

Nudging i produktion og industrivirksomheder

Når kommunikation og uddannelse ikke er nok, hvad gør du så. Du kan naturligvis opsætte flere skilte. Du skriver “pas på” eller “arbejdsmiljøet er dit ansvar”. Gentagelse af et budskab mange gange øger opmærksomheden. Det er en programmering af hjernen og kan naturligvis mindske arbejdsulykker. Men er det nok?

Det er tidskrævende at gentage det samme budskab. Der er også en risiko for at medarbejderne begynder at blive overeksponeret for budskabet. Når man bliver overeksponeret for et budskab, så er der risiko for at det ikke bliver set mere. Hvis budskabet om færre arbejdsulykker ikke bliver læst.

Det bliver ignoreret, så fremmer det ikke dit mål. Det værste der kan ske med overeksponering er at et fortærsket budskab bliver konverteret til trods. Når et budskab bliver til en provokation, begynder mennesker bevist at trodse budskabet og arbejder imod budskabet. Selv når det er til deres eget bedste.

Læs også Sådan vinder du argumenter

Vil du også med på vores populære nudging uddannelse med fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel. På denne nudging uddannelse giver vi dig hemmelighederne bag effektiv adfærdspåvirkning. Så kan du også blive i stand til at forudsige menneskelig adfærd og skabe vedvarende adfærdsforandringer.

Adfærdsdesign og nudging kan bygge et bedre arbejdsmiljø

En anden tilgang til et bedre arbejdsmiljø er at bygge et bedre arbejdsmiljø. Det kræver en forståelse af den psykologi der blandt medarbejderne på arbejdspladsen. Det er vigtigt at forstå, grundlæggende hvordan vi som mennesker tænker. Vi skal helt tilbage til psykologien.

Styrk din kommunikation med nudging og adfærdsdesign

En af de grundlæggende byggesten i denne viden er at vi som mennesker ikke kan tænke og handle rationelt hele tiden. Vi er simpelthen begrænset i vores evne til at tænke og processe information. Det meste af tiden kører vi på automatpilot. Vores bevidsthed er begrænset og det er en af de grundlæggende forståelser for at forhindre arbejdsulykker.

Hvad er nudging, definition af nudging

Stor forskel på nudging og adfærdsdesign, når vi taler arbejdsulykker

Når du arbejder med nudging og adfærdsdesign forsøger du at hindre ulykker, der hvor de sker. Frem for at arbejde med kommunikation, så forsøger vi at fremme en bedre adfærd, ved at bygge farerne væk, der hvor det sker. Der er der stor forskel på om du anvender nudging eller adfærdsdesign for at fremme den ønsket adfærd bladt de mennesker der er på byggepladsen eller på fabrikken. Nudging handler om at give mennesker et frit valg. De kan følge en anbefaling eller de kan lade værd. Adfærdsdesign kan være ganske svagt, som et nudge eller kan være meget stærkt og forhindrer mennesker i at tage et valg. Det sidste begreb kan i den mest stramme form forklares med et slogan: “There is one way, and that’s the high way” – der er ingen valg. Ind imellem disse to ydrepunkter findes rigtig manger løsninger, der helt konkret og vedvarende kan skabe et sikkert arbejdsmiljø. Fortalere for nudging og adfærdsdesign bygger på begrebet, mindre snak, mere handling. Vi bygger løsninger på arbejdspladsen, således at det mindsker antallet af arbejdsulykker.

Læs mere om nul arbejdsulykker

I firmaet Brave arbejdes der med adfærdsdesign og nudging. Kunne du tænke dig et foredrag om nudging og adfærdsdesign, skal du være meget velkommen til at skrive til mig. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Skrevet af
Ashley Brereton
Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

Andre artikler:

Dårlig service er din egen skyld
10 år med nudging, hvad nu?
Nudging og mennesker
Læs om masterclass i ledelse med nudging og adfærdsdesign

Journalister skriver sandheden – Kan du lide historien?

Jeg kan godt lide at gå til kanten…Ashley Brereton

I firmaet Brave arbejdes der med adfærdsdesign og nudging. Virksomhedens kerneopgaver består i at engagere en stor gruppe mennesker til at gøre noget andet, end de plejer. Visionen for direktør Ashley Brereton er at skabe noget, der vækker ægte glæde ude i samfundet. Det kan være udfordrende, men han motiveres af at designe løsninger, der skaber en bedre verden.

Kort CV på Ashley Brereton

Da Ashley Brereton besluttede, at blive selvstændig, foregik det i hans egen lejlighed. Dengang hed firmaet Sorø Reklame med lokale soranske virksomheder som kunder. Der er siden da sket meget. Firmaet har ændret navn til Brave og tæller nu også grafiker Lasse Clement og Christina Saugmann. Firmaets kundekreds er vokset og findes over hele Sjælland. Lejligheden hvor det hele startede, er stadig den faste base. Ashley Brereton er dog rykket ud og er flyttet til Nørrebro. – Jeg har stadig kontor i Sorø, fordi der er et fantastisk netværk af mennesker. Det vil jeg ikke undvære.

Definition af nudging

Gør som mange andre og kom på nudging uddannelse. På denne nudging uddannelse med fokus på kommunikation lærer du, hvordan du kan ændre menneskers adfærd med dine ord. Så gå ikke glip af chancen for at få øget din faglighed og kunne dokumentere synlige resultater med din kommunikation.

En ny toiletkultur

Brave udbyder bl.a. konsulenthjælp til folkeskoler. Her kaster Ashley Brereton og hans team nyt lys over alle aspekter af at drive et offentligt toilet og vejleder i at skabe en god toiletkultur. Dette arbejde har medvirket til, at Brave i 2017 vandt Hygiejneprisen for udviklingen af Danmarks bedste skoletoiletter. Ashley Brereton er ikke i tvivl om, hvorfor Brave blev udvalgt som vinder af prisen.
– Vi modtog hygiejneprisen, fordi vi sørger for, at hygiejnestandarden i folks hoveder bliver større. Adfærdsdesign er at skabe noget, som kommer til folk automatisk. Individet skal beholde friheden til at sige ja eller nej tak. Det er meget vigtigt for mig, når jeg designer løsninger. Jeg gider ikke straf og belønning, siger han.

Fokus på lykke fremfor om problemer

Ashley Brereton er ofte blevet kontaktet af ledere, der er frustrerede over personale, der ikke følger de instrukser, der er gældende for deres arbejde. Men Ashley Brereton er ikke interesseret i at tale om problemer. Han er mere interesseret i at forstå, hvad der ligger bag medarbejdernes adfærd.
– Lad os dog kigge på medarbejdernes logik og lad os da elske de mennesker, der ikke følger instrukser og vejledninger. Så kan vi begynde at forstå, hvad der driver og motiverer dem. Når vi kan det, så kan vi også flytte dem, forklarer han. For Ashley Brereton er det vigtigt at gå til kanten og turde tage nogle konflikter, når folk skal flyttes. Men når det lykkes, så bliver det ikke meget bedre, afslutter han.

Kilde: Sorø Erhvervsblad nr. 8

Styrk din kommunikation med nudging og adfærdsdesign

Efterskrift af Ashley

“Jeg kan godt lide at gå til kanten”……Nogle gange kan en journalister skræmme læserne, men der er en forklaring.

Nudging og adfærdsdesign skal implementeres forsigtigt.
Forandringer kan være skræmmende på arbejdspladsen. De fleste mennesker kan ikke lide nye strategier. Det giver problemer, angst og bekymringer. De stiller spørgsmålet: Hvad sker der med mit arbejde? Hvad med de projekter jeg arbejder med lige nu? Derfor er grundreglen for det meste: Forsøg aldrig at tale om en ny strategi, som ikke efterspørger af medarbejderne. Det er bedre at sige – vi justere lidt eller i skal gøre som I plejer, men der er en ændring.

Det er især en kommunikationsteknik jeg anvender når jeg arbejder i store kommuner. I en kommune er der mange forskellige mennesker og ledelseslag. Det kræver meget forståelse og tid at vende en udvikling i en kommune. Derfor etablere jeg ofte små fysiske forsøg som viser, hvordan en ændring vil slå igennem organisationen. Det er meget lettere for medarbejderne at se en ændring end at forestille sig en ændring i den virkelige verden. Forestillinger om fremtiden er ofte grum og ofte ikke særligt begrundet.

Læs også: Lykke giver liv i den offentlige sektor

Derfor når journalisten skriver “Jeg kan godt lide at gå til kanten” så er det i bestræbelserne på at skabe en bedre verden. En bedre verden for både medarbejdere og de mennesker vi gerne vil påvirke, gennem nudging og adfærdsdesign. Men når man går igang med nudgingprojekter, så ændre vi verden. Derfor skal den implementeres forsigtigt.

Læs også:  Sådan lærer du nudging

Skrevet af
Ashley Brereton
Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

10 år efter bogen Nudge.

Du er mulgivis ikke klar over det, men din egen opførsel er blevet ændret af en beskeden bog, som blev udgivet for  10 år siden.

Bogen Nugde: Forbedring af beslutninger om sundhed, velstand og lykke af Richard Thaler og Cass Sunstien, er en af de mest indflydelsetige bøger inden for den menneskelig adfærd og hvordan man påvirker dem.

Hvilken effekt fik bogen Nudge? Hør BBCs programmet her:

Nudging uddannelse

Kom på nudging uddannelse og få indsigter fra bogen Nudge. Du indsigt i den menneskelige adfærd og evnerne til at skabe vedvarende adfærdsforandringer. Læs mere her om din nudging uddannelse: Kursus

#nudging
#adfærdsøkonomi
#nudginguddannelse

Se, hvad andre intereserer sig for:

• Kursus i nudging og adfærdsdesign
• Tre typer foredrag i din organisation
• Nudging uddannelse-Sådan får du et ja fra chefen
• Hvad er nudging

Gør som mange andre og book vores succesfulde nudging foredrag hos dig. Med et nudging foredrag kan du give dig og dine kollegaer ny viden og konkrete arbejdsværktøjer til at skabe vellykkede forandringer. Du øger din og dine kollegaers faglighed, samtidig med at I skaber målbare resultater.

Nudging kan være let, enkelt og frem for alt billigt. Skift en farve på et askebægre og du få en returgevinst på 70% flere cigaretskodder. Sådan, hvor svært kan det være?

Se den lille film.

Dette er naturligvis en sandhed med modifikation. Bemærk det arbejde der går forud:

1) Opsætning af nye askebægre

2) Design af skilte

3) Montage af skilte

4) Et målforsøg.

Spørgsmål er nu, hvor meget vedligehold, der er for at opretholde adfærden? Hvem tømmer det hurtige fyldte askebægret? Hvor lang tid holder skiltningen?

Når du arbejder med nudging, så er der altid en pris der skal betales. Tilgengæld kan afkastet ved et nudge være meget større end et påbudsskilt, hvor der står: Brug askebægret. Vil du lære at ”TALE NUDGING”?

Gør som mange andre og book vores succesfulde nudging foredrag hos dig. Med et nudging foredrag kan du give dig og dine kollegaer ny viden og konkrete arbejdsværktøjer til at skabe vellykkede forandringer. Du øger din og dine kollegaers faglighed, samtidig med at I skaber målbare resultater.

Du hader at tabe mere end at vinde – Hør om Loss aversion

Tror du straf eller belønning er bedst, når du skal ændre adfærd på forbruget af engangskrus? Svaret findes i begrebet loss aversion. Loss aversion anvendes inden for nudging og adfærdsdesign til at ændre menneskers adfærd. I dette lille eksempel kan du se hvordan en lille økonomisk straf har stor effekt. Der er ikke tale om mange penge vi taler om 2 kr. Men de 2 kr. anvendes meget snedigt og de 2 kr. ændre ikke på prisen af en kop kaffe.

Problem: De studerende anvender for mange engangskrus på campus.
Ønsket adfærd: Mange flere anvender deres egne krus.

Loss aversion og adfærdsdesign

I kognitiv psykologi og beslutningsteori henviser Loss aversion eller frit oversat, angst eller ærgrelse over at skulle miste noget eller give noget væk. På dansk kan det oversættes med tabsaversion.

Du kender det godt. Når du først har købt en ting, så er det meget svært at give slip på det igen. Har du prøvet at rydde op i din kælder eller pulterkammer? Så har du sandsynligt stået med genstande i hænderne du aldrig bruger. Alligevel har du svært ved at skilde dig af med dem.

Sådan lærer du nudging

Gør som mange andre og book vores succesfulde nudging foredrag hos dig. Med et nudging foredrag kan du give dig og dine kollegaer ny viden og konkrete arbejdsværktøjer til at skabe vellykkede forandringer. Du øger din og dine kollegaers faglighed, samtidig med at I skaber målbare resultater.

Loss Aversion, vi hader at tabe

Mennesker har en tendens til at foretrække at undgå tab sammenlignet at få den samme gevinst. Her er et eksempel. Det er bedre at have 50,- kr. på lommen end at skulle finde 50,- kr.

Princippet er meget fremtrædende inden for økonomi. Her skelner man imellem begrebet tabsaversion og risikoaversion. Her undersøger man hvad en brugers tidlige har oplevet og hvor stort et tab vedkommende kan overkomme. Fortalt på dansk. Har du mange penge og midster en lille smule, så betyder det ikke så meget. Din tabsaversion er mindre. Har du kun lidt penge vil du ikke tage risikoen og derfor betyder minder beløb meget.

Styrk din kommunikation med nudging og adfærdsdesign

Nogle undersøgelser har antydet, at tab er dobbelt så kraftigt, psykologisk, som gevinster. Tab aversion blev først identificeret af Amos Tversky og Daniel Kahneman. Frygten for tab indebærer, at en der taber 500 kr. vil miste mere tilfredshed, end en anden person vil få tilfredshed med en 500 kr. gevinst.

Du kender det fra fitness industrien. Du får en gratis prøveperiode og derefter skal du betale. Mange begynder at betale fordi de ikke ønsker at midste deres rettigheder og andre gider ikke framelde sig abonnemmentet.

Disse meget menneskelige egenskaber anvendes også inden for nudging og adfærdsdesign. Her kommer et skønt eksempel om kaffekrus.

Skrevet af
Ashley Brereton
Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

Nudgingworkshop giver lykke i kommunen

“Hver morgen beslutter jeg mig for at være glad” citat min mor!. … men måske skulle vi være endnu bedre til, at leve med lykke. Det burde være et obligatorisk emne i klassen, på arbejdspladsen, på plejehjemmet….på mandag kommer mine kollegaer på lykkekursus 🙂

Kommune på lykkekursus

I fredags havde jeg medarbejdere fra Hørsholm-, Køge- og Lyngby Taabæk kommune, til nudging-kursus. Vi lavede en øvelse der hed – du må ikke lave forbud, bøder eller straf. Du skal skabe lykke.

Fra nu af må du kun skabe velfærd, helbred og livskvalitet. Med andre ord. “Hvordan gør du borgerne lykkelig?” – Langsomt men sikkert gik de regulative lovforslag og mørke skyer væk og frem kom forslag, der skabet glæde i samfundet.

Vil du også med på vores populære nudging uddannelse med fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel. På denne nudging uddannelse giver vi dig hemmelighederne bag effektiv adfærdspåvirkning. Så kan du også blive i stand til at forudsige menneskelig adfærd og skabe vedvarende adfærdsforandringer.

Resultatet af nudging

Et eksempel: Du må ikke længere fodre ænder i søen. (Det giver for mange ænder, for mange andrikker osv. at der bliver fodret med hvidt brød)

Vi opsætter et forbudsskilt og en bøde.

straf <> lykke

Vi opsætter foderautomater, som borgerne gerne må bruge, når de vil fodre fuglene.

(Vi gør fodret mere næringsfattigt end hvidt brød og på den måde mindsker vi overfodringen og tilførsel af for mange næringsstoffer i vandet, som skaber alger osv.)

Resultatet er, at mor og barn stadig kan nyde selskabet af fugle, gå en tur ved søen og komme tæt på naturen – uden forbud, men med lidt hjælp i stedet. Det skaber lykke i samfundet.

Læs også: Nudging for Frederiksberg Kommune

Nudging og adfærdsforandringer

“Ja men, det er jo ikke gratis at opsætte foderautomater” – Det er rigtigt. Men det er heller ikke gratis at opsætte skilte og have parkbetjente til at jagte bedstemødre med børn. “Jo men, hvis folk bare ville gøre det der står på skiltet – så har vi jo ingen problemer” – Det er også rigtigt. Men hvor er lykken i park fuldt af forbudsskilte? og hvor er robotmennesket henne, der forstå og værdsætter alle påbud?.

Det er helt naturligt for de fleste at være drevet af angst. Især i forandringssituationer. Men med lykkeøvelser kan hele verdens nære problemer blive løst på en anden måde.

Her er et godt eksempel på, hvordan man skaber lykke i skolen – opskriften til at skabe lykke er i vedhæftet link: http://happinesslessons.brightvibes.com/ – Prøv denne test og se om arbejdsdagen bliver bedre og om de nye løsninger skaber lykke.

Kom på nudgingkursus – læs mere

Skrevet af Ashley Brereton

Boligblokke og adfærdsdesign

OBS: Flyt ud til de fattige. Nu skal du integrere dig. – Sådan en reklamekampagne vil aldrig lykkes.

Nedrivning af boligblokke er adfærdsdesign

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tænker i virkeligheden i adfærdsdesign, når han siger, at boligblokke skal rives ned. Ved at ændre omgivelserne er der mulighed for, at få en ny positiv adfærd. Men det er naturligvis op af bakke at rive boligblokke ned.

Gør som mange andre og kom på nudging uddannelse. På denne nudging uddannelse med fokus på kommunikation lærer du, hvordan du kan ændre menneskers adfærd med dine ord. Så gå ikke glip af chancen for at få øget din faglighed og kunne dokumentere synlige resultater med din kommunikation.

Du elsker ghetto boligblokke

Vi mennesker har en tendens til at samle os i sociale grupper. Vi samles i ghettoer. De rige på Strandvejen, de fattige i Gellerupparken. I Malmø slås de også med ghettodannelser i kvarteret Rosengård. Her vil man bygge et attraktivt tårn, for at få flere velhavere og en blandet befolkning. Et spændende forsøg. Men som Peter Parker siger; så er det ikke nok at ændre bygningerne. Det er symbolhandlinger. Peter er socialantropolog og forsker.

Lad os bygge lykke

Så spørgsmålet er om det er nok at rive bygninger ned i Danmark? Morten Pape som er forfatter til bogen om boligområder ”Planen” siger; Beboerne i de udsatte boligområder mangler 1) Mening 2) Værdighed og 3) Inspiration. – Det kunne jeg godt tænke mig at ”bygge” ved siden af nedrivning og fornyelse.

Du skal have en værdig nabo

En ting er sikkert, du kan ikke producere en reklame som skaber en ægte følelse af mening, værdighed og inspiration. Det skal bygges og udføres i det offentlige rum, så de fem klassiske menneskelige sanser, mærker virkeligheden. En virkelighed jeg gerne vil være med til at bygge. Redskaberne skal være nudging, adfærdsdesign og service-redesign.

Er dette en jobansøgning? Ja, det er det. Den bedste opgave i verden. At skabe et bedre samfund.

Skrevet af Ashley Brereton

Kilde til denne artikel: Politiken og artikle: Hvorfor lade, som om vi bryder os om hinanden? Morten Pape, Søndag d. 14 januar.

Kan du blive klog med et nudge i folkeskolen

Suser du ned i en skolegård og kikker lidt. Så er der gemt små elementer af undervisning. De store tabeller er lagt i gården. Du kan hoppe 11-tabellen, hvis du har lyst. Dette er et eksempel på nudging i folkeskolen.

Nudging i folkeskolen er en videnskab

Tablellen som er lagt i skoletården er i virkeligheden er det et lille nudge. Et kærligt puf i den rigtige retning. Eleverne kan vælge at lege tabellegen eller de kan vælge at lade være (valgarkitektur).

Den store tabel har mange af de designelementer der kendetegner et nudge. Det er attraktivt i flotte farver. Timingen er perfekt. Tabellen ligger lige efter matematikundervisningen. Hvis der er flere der leger på tabellen, skaber det et socialt felt, som suger nye elever til. Til sidst kommer det vigtigste. Det er nemt. Det er nemt at lege med tabellerne. Således kan du anvende nudging i folkeskolen eller i din virksomhed. Du kan etablere frivillig adfærd og få mennesker til at blive kloger i fritiden.

Nudging-kursus-2-dage

Gør som mange andre og book vores succesfulde nudging foredrag hos dig. Med et nudging foredrag kan du give dig og dine kollegaer ny viden og konkrete arbejdsværktøjer til at skabe vellykkede forandringer. Du øger din og dine kollegaers faglighed, samtidig med at I skaber målbare resultater.

Nudging i folkeskolen

I al beskedenhed er Brave eksperter i anvendelse af nudging i folkeskolen. Vi anvender nudging til at udvikle ægte trivsel i folkeskolen. Det kan være små simple metoder, som giver store resultater. Det kan også være vi må erkende, at der skal lidt mere til at får elever, lærer, pædagoger, teknisk servicepersonale og rengøringen til at fremme et miljø, hvor vi kan arbejde med nudingen.

Læs meget mere om nudging i folkeskolen på folkeskolen.dk

Nudging i det små og store i folkeskolen

Nogle gange kan du skabe ro i klassen med små nudges. Nogle gange kan du få toiletterne til at stå flotte og rene, når du dekorer dem med en lille skydeeskive. Dette er en ny fortolkning af verdens mest kendte nudge som er fluen i urinalet. Det lyder nemt og lige til. Et klistermærke og alt fungerer. Men når du tænker lidt over det, så vil du indse at der nok er mere gemt under overfladen.

Skilte er ikke nok, når vi taler om nudging

Fluen i toilettet virker ikke. Det skal være et Ram mig skilt udviklet af Brave

Her kan du finde mange flere små nudgingelementer til skoletoiletter:
http://www.toiletfiduser.dk

Det er sjovt at arbejde med nudging

Nudging kan give fantastiske resultater. Ashley Brereton har arbejdet med såkaldt nudging og adfærdsdesign i mange år.  Lige nu har vi over 3000 elever der passer på folkeskolen. De sørger for at den er ægte ren og fin. Fordelen for lærer, elever og pædagoger er at de få et ægte rent arbejdsmiljø. Uden at det koster mere. Det er måde at engagere eleverne på, der er hele nøglen til at forstå nudging. Det drejer sig om psykologi, når man vil arbejde med nudging i folkeskolen.

Rent professionelt arbejder vi med forskellige begreber, som kan føre til frivillig adfærd i folkeskolen. Den frivillige adfærd er nøglen til at forstå, hvordan vi kan skabe et bedre samfund. Uden brug af kontrol, straf og overvågning. Så er du klar til at arbejde med nudging i folkeskolen?

Nudgingprojekter i folkeskolen

Nudging i folkeskolen er både sjovt og svært. Spørgsmålet er hvordan du udvikler frivillig adfærd?

Hver dag skaber vi en bedre hverdag i folkeskolen. Brave er eksperter i implementering af nudging og adærdsdesign. Når skolen stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi får eleverne til at anvende kældertoiletterne på en skole på Frederiksberg, så står vi naturligvis ikke med et færdigt svar. Nudging og adfærdsdesign er en arbejdsmetode, som man skal lære at beherske. Det er ligesom at lære faget Dansk. Når man kan en masse ord, så er kunsten at skrive en stil, en novelle eller en roman. Nu er spørgsmålet hvordan du opnår trivsel i en gusten gælder. Et sted hvor børn er bange for at komme?

Svaret kan du finde her

Undervisning af lærer og pædagoger i nudging

Nudging er et kærligt puf. Brave underviser i nudging

Mange lærere og pædagoger er optaget af nudging. Fordi det er et handlingsorienteret. Det motiverer elever til at gør noget. Ikke i morgen og ikke om lidt. Men nu. At arbejde handlingsorienteret er meget anderledes end at arbejde med viden og udvikle en efterfølgende intention om at ændre adfærd. Nudging og adfærdsdesign handler om at skabe resultater nu.

Nudging for Frederiksberg Kommune

Når vi underviser lærere og pædagoger øver vi dem i at tage et plaster på munden. Nu kan de forsøge at arbejde med nudging og adfærdsdesign.  Lærere og pædagoger er fantastiske til at formidle budskaber. De er gode til at tale og forklare. De er gode til at få elever til at huske budskaber. Derfor er det en stor udfordring af øve nudging og adfærdsdesign med lærer og pædagoger, hvor de ikke må tale. Men denne øvelse giver en større forståelse for nudging og adfærdsdesign. Vi taler om forskellige begreber inden for psykologi. F.eks. loss aversion.

Læs også:
Før og efter design. Trivsel i folkeskolen begynder med design

Skrevet af
Ashley Brereton

T:+45 5056 4248
E: ashley@brave.dk

I dag vil jeg komme med en filmanmeldelse. Det er sjældent og ganske første gang. Men i aften, når du kommer hjem efter en lang uge, så er det tid til at se Experimenter.

Det er ikke fordi filmen er god. Det er ikke fordi skuespillerne gør det godt og sminken kan umuligt nå en Oscar.

Experimenter handler om manipulation af mennesker.
Det handler om at være en lille brik i en stor organisation og hvordan vi bliver ansvarsløse. Det handler om det evige spørgsmål om, hvorfor vi gode mennesker kan gøre så onde handling?

Hovedpersonen er Standley Milgram. Han er adfærdsforsker i 60’erne. Han udfører kontroversielle psykologiske eksperimenter på mennesker og afslører foruroligende sandheder om dig og mig.

Så hvis du er bidt af dokumentarfilm og mennesker – så er Experimenter sagen. Hvis du ikke er fagnørd og blot trænger til sofahygge, så spring den over. God fredag.

Det er adfærdspsykologiske forsøg som disse, der i dag er baggrunden for den viden vi har om anvendelsen af nudging, salg og marketing.

Hvad er nudging? Se nudging eksempler

Når nudging er frækt

Brug nudging med ledelse

Gør som mange andre og kom på nudging uddannelse. På denne nudging uddannelse med fokus på kommunikation lærer du, hvordan du kan ændre menneskers adfærd med dine ord. Så gå ikke glip af chancen for at få øget din faglighed og kunne dokumentere synlige resultater med din kommunikation.

Skrevet af Ashley Brereton

Richard Thaler er manden bag “Nudge – bogen” og han vinder i dag Nobelprisen!

Richard Thaler vinder Nobelprisne – Nu er der papir på, at vi mennesker er ganske irrationelle. Vi har vores egne ulogiske regler, når det kommer til økonomi og vores selvretfærdighed overstiger enhver forstand. Den er nemlig ulogisk. Så arbejder du med meget logiske og økonomiske argumenter – så kan du almindeligvis få et problem.

Det er derfor økonomiske argumenter sjældent fungerer. Personligt har jeg arbejdet med avancerede begreber som ROI – eller Return of investment. Selv om man kan påvise en millionbesparelse på et år – er det stadigt svært, at få selv rationelle mennesker til at gøre en stor investering.

Det gælder også med små investeringer eller indkøb. Tænk blot på alle de telefonabonnementer, hvor man får både en telefon og et abonnement. Ofte er det en dyre løsning end at købe en telefon og få et separat abonnement.

Hvis du er uenig – så spørg dig selv, hvorfor mon alle teleselskaberne er så flinke og vil lade dig betale 200 kr. om måneden og så får du en ny telefon?! – Det er bla. fordi du ikke gider at opsige dit abonnement og muligvis betaler du også en indbygget overpris for telefonen. Desuden falder nye mobiltelefoner uhyggeligt hurtigt i pris. Så hvis du venter lidt, har du allerede gjort en god fortjeneste.

Men er du fristet af den hurtige løsning – ja, så hænger du ofte fast ved selskabet. Du gider ikke skifte selskab og sætte dig ind i nye prisstrukture m.m. Og netop dette ved teleselskaberne og det udnytter de.

Hvis du regner den rigtige pris ud – vil du se hvem der vinder regnestykket! – jeg gætter på teleselskabet.

Læs artiklen i Information

Læs artiklen i CNN money

Læs artiklen i BBC

Se hvorfor Thaler får prisen

Mennesker kan sjældent tænke økonomisk rationelt

Richart Thaler forklarer hvordan mennesker tænker i retfærdighed, når de tænker i økonomi. De er sjælden rationelle. De kigger kun på delberegninger og ikke totaløkonomien.

F.eks. når du køber en bil. Du kigger måske på prisen og beslutter dig for en biltype. Men hvor tit kigger hele biløkonomien? Gensalgsprisen, benzinprisen og reservedelsindekset samt servicepriserne og forsikring – før du beslutter dig? – Nej, du gør sikkert som mig.

Finder en prisgruppe og så finder du en pæn bil, i din ynglingsfarve – som du godt kunne tænke dig. Samtidigt tænker du måske også over, hvad andre vil synes om farven og bilmærket. Vi bliver alle meget påvirket af et vist socialt pres og vil ofte gerne høre ind under en speciel socialgruppe.

Behavior economics er det nye sort

Richart Thaler arbejder med behavior economics, som er en blanding af økonomi og psykologi. Han forklarer at psykologien spiller en meget større rolle end mange almindeligvis tror.

Richart Thaler argumenterer at vi skal indbygge mere realistiske analyser af, hvordan mennesker tænker og handler, når de skal tage økonomiske beslutninger.

Richart Thaler har arbejde med, hvordan psykologien påvirker økonomiske beslutninger f.eks. inden for pensionsopsparing.

I stedet for at spørge nye ansatte, om de vil have en pensionsopsparing bliver de automatisk tilmeldt en ordning. Det er det Richart Thaler kalder for “default setting”.

Dette er et lille nudge, hvor den ansatte kan vælge at opsige pensionsopsparingen – hvis de vil. Men det er de færreste som gør det.

Omvendt, hvis man spørger, vil du have en pensionsopsparing nu og få mindre i løn – så vil mange sige nej tak.

Psykologien bag er, at vi ofte vælger det, der allerede er valgt for os. Du kender det godt. Hvor mange gange ændrer du ringetone på din telefon? Ofte har alle den samme ringetone, som da du købte telefonen. Vi orker ikke at vælge en ny, selv om vi er præsenteret for et stort udvalg.

Generelt er det godt for individet at spare op. Det er også godt for samfundet. Så i stedet for at bede om en ekstra pensionsopsparing hos individer, som ikke har en opsparing, har Richart Thaler udtænkt en anden løsning. Richart Thaler konkluderer at mennesker ikke kan lide at tabe penge og foretrækker at være i “status quo”.

Richart Thaler udnytter denne viden og  rådgiver firmaer og individer om pension. Nu tilbyder firmaer de ansatte at de kun skal spare op til pension, af de penge, som er indbefattet i en lønstigning. Således føler de ansatte ikke at der bliver taget noget fra dem.

Richart Thaler er pioner og har i over 40 år bevist, hvordan adfærdsøkonomien fungerer med eksperimenter og tests. Hans resultater har hjulpet samfundet og mange mennesker.

Der er grundlæggende tre måder, hvorpå vi mennesker tænker i økonomi.

• Vi kan ikke tage rationelle beslutninger, fordi vi er intellektuelt begrænset
• Beslutninger er ikke kun individuelle, de er også påvirket af socialt pres og retfærdighed
• Vi mangler selvkontrol

Her er nogle eksempler:

Hvor er rationalet, hvis du har penge i banken til en meget lav rente, som du ikke forventer at bruge. Samtidigt har du et stort realkreditlån. Den bedste beslutning ville være at betale noget af dit realkreditlån tilbage. Her ville du få det bedste afkast.

Du har måske en opsparingskonto og du har også et kreditkort. Når du køber fra dit kreditkort søger du for, ikke at tage fra din opsparingskonto. Var du et fuldt rationelt menneske, ville du have en samlet konto med den højeste rente, i stedet for at opdele din økonomi.

Vi mennesker hader at tabe. Det influerer på vores økonomiske beslutninger. Kigger man på aktiemarkedet venter mange til aktien er faldet helt i bund, før de sælger. Psykologien er at vi altid tror, det vil gå bedre. Så vi holder ved. Richard Thaler kalder dette begreb for “Loss Aversion”

Skal du bruge dine penge nu eller gemme dem til du bliver ældre? Det er et klassisk dilemma. Hos Richard Thaler bliver dette dilemma kaldt:” The planner – doer model”. Det handler om, hvordan vi mennesker kan håndtere vores nuværende ønsker, mod fremtidige mål.

Løsningen er at begrænse vores forbrug nu og spare op til fremtiden. F.eks. hvis du ikke vil ryge eller drikke. Så skal du kun have en cigaret eller en øl i køleskabet. Har du derimod 20 cigaretter og en kasse øl, så er der en stor chance for at du både ryger og drikker.

Med andre ord, vi har begrænset selvkontrol og må nogle gange have hjælp eller hjælpe os selv.

Richard Thaler har givet verden en ny måde at forstå mennesker på og forklarer, hvordan vi kan gøre økonomi mere menneskelig. Derfor er nobelprisen, velfortjent.

Denne artikel er skrevet af
Ashley Brereton