Adfærdskommunikation handler om at få din målgruppe til at ændre adfærd.

“Bare det var nemt at får andre mennesker til at gøre det rigtige. At får mennesker til at gøre det jeg tænker.”

Sådan begynder en rejse i kommunikation ofte. Hvorfor gider mennesker ikke sætte sig grundigt ind i tingene og hvorfor skal jeg gentage mig selv hele tiden?

Bare der fandtes en måde at få folk til at gøre det jeg ønsker!

Her kommer opskriften på at ændre adfærd på mennesker.

Det er naturligvis ikke en nem opskrift. Hvis du allerede er skuffet nu, så tænk på, hvor mange nytårsløfter du selv har brudt. Tænk på, hvor mange mennesker der har et fitness abonnement, men som aldrig får løfte sig op af sofaen. Tænk, hvis det var nemt, så ville der måske være en måde, hvorpå du ville blive manipuleret til at gøre noget, der er mod din vilje.

Men lad os dykke ned i problemstillingen med det samme. Lad os tale om begrebet Adfærdskommunikation 2.0. Det kræver medieforståelse og et nyt menneskesyn.
 

 

Hvad er Adfærdskommunikation 2.0

Smag på ordret. Det består af ADFÆRD og af KOMMUNIKATION.

ADFÆRD handler om hvilken adfærd et menneske har og KOMMUNIKATION relaterer sig til måden vi taler, skriver, filmer på, igennem forskellige medier, til en given målgruppe.

Alligevel vil der her blive talt om klassisk adfærdskommunikation, da der er familiære sammenfald imellem klassisk adfærdskommunikation i den fysiske verden imellem mennesker og den adfærdskommunikation der udtrykkes igennem medier og genstande.

 

 

Adfærdskommunikation igennem medier og genstande

Adfærdskommunikation i en sproglig sammenhæng handler om, hvordan vi igennem sproget kan påvirke andre mennesker til en given handling.

Sproget skal defineres bredt og kan ikke ses uden samtidigt at tænke i medier som dækker alt fra fysiske genstande, Facebook, hjemmesider, Instagram m.m. Denne form for adfærdskommunikation ligger tæt op af begrebet nudging, adfærdsdesign og neuromarketing. Denne form for adfærdskommunikation vælger jeg at kalde Adfærdskommunikation version 2.0 – eller blot Adfærdskommunikation 2.0.

Nu får du en definition på klassik adfærd, som er forskellig fra Adfærdskommunikation 2.0.
 

 

Klassisk adfærdskommunikation og det fysiske møde.

Adfærdskommunikation kan være det fysiske møde imellem mennesker og / eller dyr. Adfærdskommunikation er en del af den bredere kommunikationsproces, hvor afsendere og modtagere udveksler beskeder. Mens verbal kommunikation involverer brugen af ord og sprog, er adfærdskommunikation baseret på nonverbale signaler, som kan være lige så, hvis ikke mere, informative.

2. Elementer af klassisk adfærdskommunikation:

• Kropssprog: Fysiske bevægelser, kropsholdning og gestik, der kan indikere følelser, intentioner eller reaktioner.
• Ansigtsudtryk: Mikroudtryk og makroudtryk, der kan afsløre ægte følelser og reaktioner, ofte på en mere direkte måde end ord.
• Øjenkontakt: Mængden og kvaliteten af øjenkontakt kan signalere interesse, engagement, dominans eller underdanighed.
• Proksemik: Brug af fysisk afstand mellem personer som et signal for intimitet, komfort eller magt.
• Paralingvistik: Aspekter af stemmebrug såsom toneleje, volumen, hastighed og rytme, der kan tilføje nuance til den talte besked.

3. Funktioner og Formål:
Regulering af Interaktion: Nonverbale signaler kan regulere samtaleflowet, som f.eks. ved at vise, hvem der skal tale næste, eller ved at signalere behovet for at afslutte en samtale.

• • Udtryk af Følelser: Adfærdskommunikation giver mulighed for at udtrykke følelser mere direkte og ofte mere ærligt end verbal kommunikation.
  • Formidling af Holdninger og Intentioner: Nonverbale signaler kan indikere en persons holdninger, intentioner og niveau af engagement i en given situation.

Styrkelse af Verbal Kommunikation: Adfærd kan supplere og forstærke verbale beskeder, f.eks. ved at nikke for at understrege en verbal tilkendegivelse af enighed.

4. Tolkning og Forståelse:
Effektiv kommunikation kræver, at modtageren nøjagtigt kan tolke de nonverbale signaler. Dette kan være påvirket af kulturelle forskelle, individuelle variationer og konteksten af interaktionen. Misforståelser kan opstå, hvis signalerne tolkes forkert eller er i konflikt med de verbale beskeder.

5. Kulturelle og Sociale Faktorer:
Adfærdskommunikation kan variere betydeligt på tværs af kulturer. Hvad der betragtes som passende øjenkontakt, fysisk afstand og gestik kan være meget forskelligt fra en kultur til en anden. Sociale normer og roller kan også påvirke, hvordan adfærdskommunikation udføres og tolkes.

6. Praktiske Anvendelser:

• Interpersonelle Relationer: Forståelse af adfærdskommunikation kan forbedre relationer ved at øge empati og reducere misforståelser.
• Professionelle Indstillinger: Effektiv brug af nonverbale signaler kan forbedre lederskab, forhandlinger og teamwork.
• Terapeutiske Kontekster: I terapi kan opmærksomhed på klientens nonverbale signaler give indsigt i deres følelsesmæssige tilstand og underliggende problemer.

Konklusion på klassisk adfærdskommunikation:
Klassisk adfærdskommunikation er en essentiel komponent i menneskelig interaktion, der supplerer og i nogle tilfælde overgår verbal kommunikation i sin evne til at formidle komplekse følelser og intentioner. Forståelse og bevidst brug af adfærdskommunikation kan forbedre effektiviteten af vores interpersonelle og professionelle interaktioner.

 

Hvad er Adfærdskommunikation 2.0 set med medie øjne

Adfærdskommunikation 2.o er som sagt kommunikation af en given adfærd til et menneske. Hvad vil du have mennesket til at gøre? Hvad er den ønsket adfærd? Dette er måske den mest eksakte definition af adfærdskommunikation. Hvilken fysiske aktion vil du have mennesker til at gøre?

Her er der ikke tale om følelser eller branding. Branding er mærkemarkedsføring, hvor det er mærket eller organisationen eller mennesket der skal huskes og man skal have en holdning til individet eller produktet.

Følelser er det et produkt eller budskab kan skabe. Men hvis kommunikationen ikke fører til en form for handling, så er det grundlæggende ikke adfærdskommunikation i en medie sammenhæng.
 

Hvad er Adfærdskommunikation 2.0 og menneskesynet.

Et af de helt fundamentale perspektiver på adfærdskommunikation 2.0 er vores menneskeforståelse. Det vil sige, hvordan mennesket tænker og reagere på de budskaber vi sender.

Nu strækker vi perspektivet omkring adfærdskommunikation 2.0 til at tale om menneskesyn, nudging, adfærd og sprog. Med ander ord, hvordan påvirker du menneskers adfærd ud fra et sprogligt perspektiv og hvordan kan du få mennesker til at handle frivilligt eller hvordan kan du få mennesker til at handle effektivt igennem anvendelse af adfærdsdesign.
 

Det Nye Menneskesyn: Forståelse af Menneskelig Adfærd 2.0

I dag forstår vi mennesker bedre end nogensinde før, takket være indsigter fra adfærdspsykologi og banebrydende værker som Daniel Kahnemans “Thinking, Fast and Slow.” Vores opfattelse af mennesket har ændret sig fra at betragte os som rationelle beslutningstagere til at erkende, hvor ofte vi handler irrationelt.
 

Hvordan Mennesket Virker

Mennesket er komplekst og vores beslutningstagning er ofte præget af to forskellige systemer. Ifølge Kahneman:

• System 1: Dette system er hurtigt, intuitivt og automatisk. Det reagerer på impulser og kræver minimal mental anstrengelse. Det er her, vi ofte tager hurtige beslutninger uden dybere refleksion.
• System 2: Dette system er langsomt, analytisk og bevidst. Det kræver mere mental anstrengelse og bruges, når vi tænker grundigt over vores valg og analyserer information dybtgående.

 

Irrationelle Beslutninger

På trods af vores evne til at være rationelle, er vi sjældent det i praksis. Mange af vores beslutninger er baseret på heuristikker og biases – mentale genveje og fordomme, der hjælper os med at navigere i en kompleks verden, men som ofte fører til fejlbedømmelser. For eksempel kan vi overvurdere sandsynligheden for dramatiske begivenheder (som flystyrt) og undervurdere almindelige risici (som bilulykker).
 

Ufuldstændig Information

Vi tager ofte beslutninger baseret på ufuldstændig information. Vores hjerner fylder huller i viden med antagelser, som kan være fejlagtige. Denne tendens kan lede til beslutninger, der virker logiske på overfladen, men som ikke holder ved nærmere eftertanke.
 

Adfærdskommunikation 2.0

Adfærdskommunikation 2.0 bygger på forståelsen af, hvordan mennesker reelt opfører sig, snarere end hvordan vi tror, de burde opføre sig. Ved at erkende de irrationelle måder, vi ofte tænker og handler på, kan vi bedre tilpasse vores kommunikation til at påvirke og forbedre beslutningstagning. For eksempel kan man bruge nudging – små ændringer i hvordan valg præsenteres – for at hjælpe folk med at træffe bedre beslutninger uden at begrænse deres frihed til at vælge.

Se 15 adfærdskommunikationsgreb

 

Konklusion på adfærdskommunikation 2.0 og menneskesynet

Det nye menneskesyn erkender vores begrænsninger og irrationelle tendenser, men også vores evne til at tage kloge og velovervejede beslutninger i visse situationer. Ved at kombinere indsigter fra adfærdspsykologi og kommunikation kan vi skabe bedre rammer for beslutningstagning og hjælpe mennesker til at handle mere rationelt, selv i en verden fyldt med ufuldstændig information.

 

 

Adfærdskommunikation i Nudging

Nudging handler om at lede mennesker mod ønskede adfærd uden at begrænse deres valgmuligheder. Adfærdskommunikation spiller en central rolle i denne proces, ved at designe miljøer, der påvirker beslutningstagning.

Eksempler:

1. Standardvalg: Gør det ønskede valg til standardindstillingen. For eksempel, hvis du ønsker at folk skal tilmelde sig en pensionsplan, kan du sætte standarden til at være tilmeldt med mulighed for at framelde sig.
2. Visuelle Påmindelser: Brug affarvede pile på gulvet, der leder folk mod trappen i stedet for elevatoren, kan nudge dem til at tage de sundere valg.
3. Tidsmæssige Cues: Send påmindelser på bestemte tidspunkter, hvor folk er mest tilbøjelige til at handle, såsom en SMS, der minder dem om at drikke vand midt på dagen.

 

Adfærdskommunikation i Adfærdsdesign

Adfærdsdesign er processen med at skabe systemer og miljøer, der fremmer positive adfærdsændringer. Adfærdskommunikation er essentiel for at strukturere disse systemer på en måde, der kommunikerer den ønskede adfærd effektivt.

Eksempler:

1. Miljømæssige Signaler: Design af arbejdspladser med åbne rum og fællesområder kan fremme samarbejde og kommunikation blandt medarbejdere.
2. Brugergrænseflader: På hjemmesider kan brugen af farver, layout og knapstørrelser guide brugeren mod at foretage ønskede handlinger, som at udfylde en formular eller foretage et køb.
3. Feedback Mekanismer: Implementer realtid feedback, som f.eks. smileys på skærme ved udgangen af toiletter, der beder folk om at vurdere deres oplevelse. Dette kan øge bevidstheden om renlighed og servicekvalitet.

 

Adfærdskommunikation i Sproget

I sproget refererer adfærdskommunikation til den måde, hvorpå ord og sætninger kan designes til at påvirke adfærd. Dette inkluderer valg af ord, tone og struktur af beskeder for at maksimere deres effektivitet.

Eksempler:

1. Positiv Framing: Formuler budskaber positivt for at fremme ønsket adfærd. I stedet for “Undgå at ryge her,” kan man sige “Tak fordi du ryger i de udpegede områder.”
2. Klar og Koncis Kommunikation: Brug af klare og enkle instruktioner, som “Klik her for at abonnere,” kan øge konverteringsraterne på hjemmesider.
3. Social Proof: Brug sprog, der refererer til hvad andre gør, for at påvirke adfærd. For eksempel, “90% af dine naboer genbruger – gør du?”

 

Konklusion på Adfærdskommunikation 2.0

Adfærdskommunikation 2.0 i nudging, adfærdsdesign og sprogbrug handler om at skabe subtile, men effektive signaler, der guider folk mod ønsket adfærd. Ved at forstå og implementere disse principper kan man designe miljøer, systemer og beskeder, der fremmer positive adfærdsændringer.

 

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk