Tag: Adfærdskommunikation

Hvad inkluderer et nudging og adfærds-kursus ?

Et kursus i nudging og adfærd er en oplagt mulighed for at lære mere om, hvordan man kan ændre adfærd på mennesker. Kurset er typisk fra en dag til flere dage, hvor du vil komme i dybden med nudging og adfærdsdesign. Du vil få indsigt i teorien bag nudging og adfærd. På kurset vil du se praktiske cases på, hvordan nudging og adfærdsdesign kan påvirke adfærd i forskellige sammenhænge.

Dialog og erfaringsudveksling på dit nudging og adfærds kursus

Under forløbet vil du have mulighed for at deltage i dialog med publikum og erfaringsudveksling med de forskellige grupper. Dette giver dig mulighed for at dele erfaringer og få inspiration til, hvordan nudging kan anvendes i din egen organisation.

Hvorfor er det vigtigt at have en forståelse for nudging og adfærd på et kursus?

At have en forståelse for nudging og adfærd er vigtigt, hvis man ønsker at ændre adfærd på mennesker. Nudging er en teknik til at påvirke adfærd på en positiv måde, ved at ændre de omstændigheder, som påvirker vores beslutninger. Ved at tænke mere handlingsorienteret i stedet for følelsesmæssigt kan man skabe en positiv adfærdsændring hos mennesker.

Efter kurset i nudging og adfærd vil du have en forståelse for mennesker og deres handlinger

Efter du har deltaget i et kursus om nudging og adfærdsdesign, vil du have en dybere forståelse for, hvad det kræver at ændre adfærd på mennesker. Du vil også have en ledelsesuddannelse, der giver dig et helt nyt perspektiv på mennesker og deres psykologi.

Dette vil gøre det muligt for dig at skabe positive adfærdsændringer i din egen organisation, og påvirke menneskers adfærd i en positiv retning.

Samlet set, hvis du ønsker at lære mere om nudging og adfærdsdesign, og hvordan det kan anvendes til at ændre adfærd på mennesker, så er et kursus i nudging og adfærd en oplagt mulighed.

Du vil få indsigt i teori, se praktiske cases og have mulighed for at deltage i dialog og erfaringsudveksling med andre deltagere.

Efter kurset vil du have en dybere forståelse for nudging og adfærd, og være i stand til at skabe positive adfærdsændringer i din egen organisation.

 

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

 

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Danmarks førende vidensplatform

 

Anbefaling af Youandx.com

Det er med stor fornøjelse, at jeg kan anbefale Youandx.com som din go-to platform for
foredrag, kurser, workshops og coaching.

Youandx.com finder du et bredt udvalg af validerede eksperter og leverandører, som er blevet nøje udvalgt gennem en personlig valideringsproces. Dette sikrer, at du altid får den højeste kvalitet, uanset hvilken service du vælger.

Brave  er blevet anerkendt som ekspert hos Youandx.

 

Hent din inspiration hos Maybritt Schlyter

Youandx Maibritt MY Schlyter
Bliv inspireret af My.

 

Maybritt “My” Schlyter
Head of Customer Success
+45 25 10 02 80

Tag kontakt til My og få et godt foredrag eller et kursus. My kender personligt eksperterne, du kan finde på www.youandx.com. Jeg vil gerne sige tak til My. Hun har været en uvurderlig støtte for mig og for at gøre mine foredrag bedre.

 

Youandx leverer en fantastisk Podcast

Ashley Brereton bliver interviewet af Emil Thorup i podcasten Shotgun.  Her diskuteres nudging og irrationel adfærd.

Et fantastisk foredrag imellem Ashley Brereton og EMIL THORUP
Et fantastisk møde. Se Youandx shotgun video imellem Ashley Brereton og Emil Thorup. Vi taler vaner, motivation, kærlighed og det primitive menneske.

 

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

 

 

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Hvad er adfærdskommunikation version 2.0

Adfærdskommunikation handler om at få din målgruppe til at ændre adfærd.

“Bare det var nemt at får andre mennesker til at gøre det rigtige. At får mennesker til at gøre det jeg tænker.”

Sådan begynder en rejse i kommunikation ofte. Hvorfor gider mennesker ikke sætte sig grundigt ind i tingene og hvorfor skal jeg gentage mig selv hele tiden?

Bare der fandtes en måde at få folk til at gøre det jeg ønsker!

Her kommer opskriften på at ændre adfærd på mennesker.

Det er naturligvis ikke en nem opskrift. Hvis du allerede er skuffet nu, så tænk på, hvor mange nytårsløfter du selv har brudt. Tænk på, hvor mange mennesker der har et fitness abonnement, men som aldrig får løfte sig op af sofaen. Tænk, hvis det var nemt, så ville der måske være en måde, hvorpå du ville blive manipuleret til at gøre noget, der er mod din vilje.

Men lad os dykke ned i problemstillingen med det samme. Lad os tale om begrebet Adfærdskommunikation 2.0. Det kræver medieforståelse og et nyt menneskesyn.
 


 

Hvad er Adfærdskommunikation 2.0

Smag på ordret. Det består af ADFÆRD og af KOMMUNIKATION.

ADFÆRD handler om hvilken adfærd et menneske har og KOMMUNIKATION relaterer sig til måden vi taler, skriver, filmer på, igennem forskellige medier, til en given målgruppe.

Alligevel vil der her blive talt om klassisk adfærdskommunikation, da der er familiære sammenfald imellem klassisk adfærdskommunikation i den fysiske verden imellem mennesker og den adfærdskommunikation der udtrykkes igennem medier og genstande.

 

Kommunikationskursus i adfærd - Sådan får du adfærd

 

Adfærdskommunikation igennem medier og genstande

Adfærdskommunikation i en sproglig sammenhæng handler om, hvordan vi igennem sproget kan påvirke andre mennesker til en given handling.

Sproget skal defineres bredt og kan ikke ses uden samtidigt at tænke i medier som dækker alt fra fysiske genstande, Facebook, hjemmesider, Instagram m.m. Denne form for adfærdskommunikation ligger tæt op af begrebet nudging, adfærdsdesign og neuromarketing. Denne form for adfærdskommunikation vælger jeg at kalde Adfærdskommunikation version 2.0 – eller blot Adfærdskommunikation 2.0.

Nu får du en definition på klassik adfærd, som er forskellig fra Adfærdskommunikation 2.0.
 

Adfærdskommunikation og nudging

 

Klassisk adfærdskommunikation og det fysiske møde.

Adfærdskommunikation kan være det fysiske møde imellem mennesker og / eller dyr. Adfærdskommunikation er en del af den bredere kommunikationsproces, hvor afsendere og modtagere udveksler beskeder. Mens verbal kommunikation involverer brugen af ord og sprog, er adfærdskommunikation baseret på nonverbale signaler, som kan være lige så, hvis ikke mere, informative.

2. Elementer af klassisk adfærdskommunikation:

  • Kropssprog: Fysiske bevægelser, kropsholdning og gestik, der kan indikere følelser, intentioner eller reaktioner.
  • Ansigtsudtryk: Mikroudtryk og makroudtryk, der kan afsløre ægte følelser og reaktioner, ofte på en mere direkte måde end ord.
  • Øjenkontakt: Mængden og kvaliteten af øjenkontakt kan signalere interesse, engagement, dominans eller underdanighed.
  • Proksemik: Brug af fysisk afstand mellem personer som et signal for intimitet, komfort eller magt.
  • Paralingvistik: Aspekter af stemmebrug såsom toneleje, volumen, hastighed og rytme, der kan tilføje nuance til den talte besked.

3. Funktioner og Formål:
Regulering af Interaktion: Nonverbale signaler kan regulere samtaleflowet, som f.eks. ved at vise, hvem der skal tale næste, eller ved at signalere behovet for at afslutte en samtale.

    • Udtryk af Følelser: Adfærdskommunikation giver mulighed for at udtrykke følelser mere direkte og ofte mere ærligt end verbal kommunikation.
    • Formidling af Holdninger og Intentioner: Nonverbale signaler kan indikere en persons holdninger, intentioner og niveau af engagement i en given situation.

Styrkelse af Verbal Kommunikation: Adfærd kan supplere og forstærke verbale beskeder, f.eks. ved at nikke for at understrege en verbal tilkendegivelse af enighed.

4. Tolkning og Forståelse:
Effektiv kommunikation kræver, at modtageren nøjagtigt kan tolke de nonverbale signaler. Dette kan være påvirket af kulturelle forskelle, individuelle variationer og konteksten af interaktionen. Misforståelser kan opstå, hvis signalerne tolkes forkert eller er i konflikt med de verbale beskeder.

5. Kulturelle og Sociale Faktorer:
Adfærdskommunikation kan variere betydeligt på tværs af kulturer. Hvad der betragtes som passende øjenkontakt, fysisk afstand og gestik kan være meget forskelligt fra en kultur til en anden. Sociale normer og roller kan også påvirke, hvordan adfærdskommunikation udføres og tolkes.

6. Praktiske Anvendelser:

  • Interpersonelle Relationer: Forståelse af adfærdskommunikation kan forbedre relationer ved at øge empati og reducere misforståelser.
  • Professionelle Indstillinger: Effektiv brug af nonverbale signaler kan forbedre lederskab, forhandlinger og teamwork.
  • Terapeutiske Kontekster: I terapi kan opmærksomhed på klientens nonverbale signaler give indsigt i deres følelsesmæssige tilstand og underliggende problemer.

Konklusion på klassisk adfærdskommunikation:
Klassisk adfærdskommunikation er en essentiel komponent i menneskelig interaktion, der supplerer og i nogle tilfælde overgår verbal kommunikation i sin evne til at formidle komplekse følelser og intentioner. Forståelse og bevidst brug af adfærdskommunikation kan forbedre effektiviteten af vores interpersonelle og professionelle interaktioner.

 

Hvad er Adfærdskommunikation 2.0 set med medie øjne

Adfærdskommunikation 2.o er som sagt kommunikation af en given adfærd til et menneske. Hvad vil du have mennesket til at gøre? Hvad er den ønsket adfærd? Dette er måske den mest eksakte definition af adfærdskommunikation. Hvilken fysiske aktion vil du have mennesker til at gøre?

Her er der ikke tale om følelser eller branding. Branding er mærkemarkedsføring, hvor det er mærket eller organisationen eller mennesket der skal huskes og man skal have en holdning til individet eller produktet.

Følelser er det et produkt eller budskab kan skabe. Men hvis kommunikationen ikke fører til en form for handling, så er det grundlæggende ikke adfærdskommunikation i en medie sammenhæng.
 

Hvad er Adfærdskommunikation 2.0 og menneskesynet.

Et af de helt fundamentale perspektiver på adfærdskommunikation 2.0 er vores menneskeforståelse. Det vil sige, hvordan mennesket tænker og reagere på de budskaber vi sender.

Nu strækker vi perspektivet omkring adfærdskommunikation 2.0 til at tale om menneskesyn, nudging, adfærd og sprog. Med ander ord, hvordan påvirker du menneskers adfærd ud fra et sprogligt perspektiv og hvordan kan du få mennesker til at handle frivilligt eller hvordan kan du få mennesker til at handle effektivt igennem anvendelse af adfærdsdesign.
 

Det Nye Menneskesyn: Forståelse af Menneskelig Adfærd 2.0

I dag forstår vi mennesker bedre end nogensinde før, takket være indsigter fra adfærdspsykologi og banebrydende værker som Daniel Kahnemans “Thinking, Fast and Slow.” Vores opfattelse af mennesket har ændret sig fra at betragte os som rationelle beslutningstagere til at erkende, hvor ofte vi handler irrationelt.
 

Hvordan Mennesket Virker

Mennesket er komplekst og vores beslutningstagning er ofte præget af to forskellige systemer. Ifølge Kahneman:

  • System 1: Dette system er hurtigt, intuitivt og automatisk. Det reagerer på impulser og kræver minimal mental anstrengelse. Det er her, vi ofte tager hurtige beslutninger uden dybere refleksion.
  • System 2: Dette system er langsomt, analytisk og bevidst. Det kræver mere mental anstrengelse og bruges, når vi tænker grundigt over vores valg og analyserer information dybtgående.

 

Irrationelle Beslutninger

På trods af vores evne til at være rationelle, er vi sjældent det i praksis. Mange af vores beslutninger er baseret på heuristikker og biases – mentale genveje og fordomme, der hjælper os med at navigere i en kompleks verden, men som ofte fører til fejlbedømmelser. For eksempel kan vi overvurdere sandsynligheden for dramatiske begivenheder (som flystyrt) og undervurdere almindelige risici (som bilulykker).
 

Ufuldstændig Information

Vi tager ofte beslutninger baseret på ufuldstændig information. Vores hjerner fylder huller i viden med antagelser, som kan være fejlagtige. Denne tendens kan lede til beslutninger, der virker logiske på overfladen, men som ikke holder ved nærmere eftertanke.
 

Adfærdskommunikation 2.0

Adfærdskommunikation 2.0 bygger på forståelsen af, hvordan mennesker reelt opfører sig, snarere end hvordan vi tror, de burde opføre sig. Ved at erkende de irrationelle måder, vi ofte tænker og handler på, kan vi bedre tilpasse vores kommunikation til at påvirke og forbedre beslutningstagning. For eksempel kan man bruge nudging – små ændringer i hvordan valg præsenteres – for at hjælpe folk med at træffe bedre beslutninger uden at begrænse deres frihed til at vælge.

Se 15 adfærdskommunikationsgreb

 

Konklusion på adfærdskommunikation 2.0 og menneskesynet

Det nye menneskesyn erkender vores begrænsninger og irrationelle tendenser, men også vores evne til at tage kloge og velovervejede beslutninger i visse situationer. Ved at kombinere indsigter fra adfærdspsykologi og kommunikation kan vi skabe bedre rammer for beslutningstagning og hjælpe mennesker til at handle mere rationelt, selv i en verden fyldt med ufuldstændig information.

 

Adfærdsdesign - glem dine følelser og skab resultater

 

Adfærdskommunikation i Nudging

Nudging handler om at lede mennesker mod ønskede adfærd uden at begrænse deres valgmuligheder. Adfærdskommunikation spiller en central rolle i denne proces, ved at designe miljøer, der påvirker beslutningstagning.

Eksempler:

  1. Standardvalg: Gør det ønskede valg til standardindstillingen. For eksempel, hvis du ønsker at folk skal tilmelde sig en pensionsplan, kan du sætte standarden til at være tilmeldt med mulighed for at framelde sig.
  2. Visuelle Påmindelser: Brug affarvede pile på gulvet, der leder folk mod trappen i stedet for elevatoren, kan nudge dem til at tage de sundere valg.
  3. Tidsmæssige Cues: Send påmindelser på bestemte tidspunkter, hvor folk er mest tilbøjelige til at handle, såsom en SMS, der minder dem om at drikke vand midt på dagen.

 

Adfærdskommunikation i Adfærdsdesign

Adfærdsdesign er processen med at skabe systemer og miljøer, der fremmer positive adfærdsændringer. Adfærdskommunikation er essentiel for at strukturere disse systemer på en måde, der kommunikerer den ønskede adfærd effektivt.

Eksempler:

  1. Miljømæssige Signaler: Design af arbejdspladser med åbne rum og fællesområder kan fremme samarbejde og kommunikation blandt medarbejdere.
  2. Brugergrænseflader: På hjemmesider kan brugen af farver, layout og knapstørrelser guide brugeren mod at foretage ønskede handlinger, som at udfylde en formular eller foretage et køb.
  3. Feedback Mekanismer: Implementer realtid feedback, som f.eks. smileys på skærme ved udgangen af toiletter, der beder folk om at vurdere deres oplevelse. Dette kan øge bevidstheden om renlighed og servicekvalitet.

 

Adfærdskommunikation i Sproget

I sproget refererer adfærdskommunikation til den måde, hvorpå ord og sætninger kan designes til at påvirke adfærd. Dette inkluderer valg af ord, tone og struktur af beskeder for at maksimere deres effektivitet.

Eksempler:

  1. Positiv Framing: Formuler budskaber positivt for at fremme ønsket adfærd. I stedet for “Undgå at ryge her,” kan man sige “Tak fordi du ryger i de udpegede områder.”
  2. Klar og Koncis Kommunikation: Brug af klare og enkle instruktioner, som “Klik her for at abonnere,” kan øge konverteringsraterne på hjemmesider.
  3. Social Proof: Brug sprog, der refererer til hvad andre gør, for at påvirke adfærd. For eksempel, “90% af dine naboer genbruger – gør du?”
Skoletoiletter. Folkeskolen. Braves skoletoiletter Banen på Frederiksberg

Adfærdskommunikation og nudging. Desuden et eksempel på rebranding af området, som førhen var uattraktiv. Nudging og adfærdskommunikation udført af Brave i praksis.

 

Konklusion på Adfærdskommunikation 2.0

Adfærdskommunikation 2.0 i nudging, adfærdsdesign og sprogbrug handler om at skabe subtile, men effektive signaler, der guider folk mod ønsket adfærd. Ved at forstå og implementere disse principper kan man designe miljøer, systemer og beskeder, der fremmer positive adfærdsændringer.

 

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Kursus i adfærd og kommunikation

 

Unge journalister og sprøde kommunikatører fik et kursus i menneskeadfærd.

Første lektion: Du kan kun nå et andet menneske ved, at tale i ord og billeder, der skaber et ekko af genkendelighed i hjernen.

Copy (text) can not create desire for a product. It can only take the hopes, dreams, fears and desires that already exist in the hearts of millions of people, and focus those already existing desires onto a particular product.Eugene Schwarts 1966. Breakthrough Advertising.

En garvet journalist ville måske sige: “Intet nyt fra Vestfronten”.  Så hvorfor er det så svært?

 

Tal om mig og min egen næse

Men sandheden er, at det er meget svært, at interessere sig for andre mennesker. Det er utroligt svært at forstår, hvordan de tænker. Det er næsten umuligt at forstå deres rationale.

– Det kræver at du sætter dig ud over dig selv og din egen næsetip. Det kræver at du begynder at elske dem, der er imod dig og dine argumenter. Først da vil du få respekt fra oppositionen.

– At sætte sig ud over sit eget egoistiske fundament og skrive til mennesker man ikke elsker. Det er svært. Det er den opgave, vi arbejder med på det seneste kursus på Danmarks Medie og Journalisthøjskole.

 

Næste kursus i kommunikation og adfærd

Følg med her på kanalen, når de nye datoer bliver frigivet. Du kan også tilmelde dig interesselisten for fremtidige kurser her:

Tak til Søs Hansen og Stine Amstrup Broch fra DMJX for den store opbakning til kurset.

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Nudgingprojekt om cykellygter

 

Hvordan får du børn til at huske cykellygten ?

Så blev det pludseligt mørkt. Det er blevet efterår. Men det betyder ikke at de unge cyklister tænker: Nå, for Søren, Nu skal jeg huske at se om der er lys i lygten på cyklen. Et nyt nudgingprojekt skal sikre skolebørn, at de får cykellygter på cyklen.

Den gode nyhed: Der er færre trafikulykker

I 2020 døde der 163 mennesker i trafikken. Det er det laveste antal siden før 1930’erne. Der var 12.978 trafikulykker og af dem var 19% personskadeulykker. 81% af ulykkerne er alene materielskade.

Cyklisterne har det svært i trafikken. De udgør 17% af de dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikantgruppen. Den støste gruppe er personbiler, der udgør 29%.

Se du på børn og unge der bliver dræbt eller tilskadekomne så er der i runde tal 100 personer om året i aldersgruppen 6-14 år og ca. 150 personer i aldersgruppen 15-17 år.

Disse tal kommer fra Vejdirektoratet 2021.

Disse tal fortæller ikke om hvormange af eleverne, der er dræbt eller tilskadekommet, havde cykellygte på eller ej.
Det er grundlæggende heller ikke et eksperiment, der vil være hensigtsmæssig at udføre! Vi kan naturligvis heller ikke se på en model der fortæller, at hvis vi ikke gjorde noget som helst for, at sikre de unge menneskers synlighed og de andre trafikanters synlighed, hvordan ville udfaldet af trafikulykker så være?

Hvordan får du børn til at anvende cykellygter?

Kan du nudge børn til at huske cykellygterne? Kan du også nudge dem til at tænde lygten? Hvad med dem der ikke har en cykellygte på cyklen? Hvad med dem der kommer fra en social baggrund, hvor der ikke er ressourcer til at hjælp børnene?

Når du dykker ned i et praktisk problem, opstår der en oase af nye spørgsmål.

Et nemt nudging projekt

Tænk på, hvor svært det er at ændre adfærd på sig selv. Tænk på, hvor mange slankekurerer du har været på … som ikke gik helt efter planen eller at du f.eks. skal bruge mere tid med familien. – Det er nemt at drømme om at ændre andre mennesker, men ikke nemt at ændre sig selv.

Spørgsmålet er nu. Hvor nemt er det at få skolebørn til at huske cykellygten, evt. montere den, skift batterier og tænde for lampen, når det er mørkt?

Første del af dette nudgingprojekt er at gå ud og se hvordan ser det ud en kold novembernat. Hvor mange børn har cykellygter på? Vi skal ud og tælle antallet. Hvor svært kan det være? Efter et øjebliks overvejelse bliver du opmærksom på at i en typisk folkeskole kommer der ca. 500 elever samtidigt. Samtidigt er de fordelt på f.eks. 4 forskellige indgange. Så vi skal have massere af mandskab til at lave statistikken.

“Der er lys i lygten lille mor”

Den eksotiske overskrift, kommer fra en festsang. Det er en glæde, når der er lys på cyklen. Så hvor svært kan det være at tælle antal cykellygter. Det er måske i virkeligheden ikke så nemt. Ifølge færdselsloven skal man kunne se lygten på mindst 300 meters afstand. Så skal vi stå 300 meter fra skolen og tælle cyklister?

Nå ja, vi skal kontrollere både baglys og forlys. Må lygten være monteret dårligt og hoppe og danse på cyklen. Ifølge den nærmeste betjent der er med i arbejdsgruppen, er det ikke tilladt.

Tænkeboks

Når du arbejder med et nudgingprojekt, er det meget vigtigt at måle, hvordan ser nu-situationen ud? Herefter indfører du et nudge, en intervention, en forstyrelse, altså en ændring, der kan få børn til at huske lampen på cyklen.

Når du har opfundet dit nudge, skal du se om det fungerer. Så vi skal ud i kulden igen og måle om vores intervention har effekt.

Vi er derfor sat i en tænkeboks for at komme med gode løsninger, der kan give et bedre liv for alle trafikanter og især børn på cykel.

 

Få 9 gratis nudginglektioner på email. Så er du klar til at skrive tekster der får mennesker til at blive lykkelige.

 

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Læs mere:

Nudging i trafikken
Få hjælp til dit nudging projekt
Hvad er nudging?
Hvad er adfærdsdesign?

Adfærdskommunikation skaber resultater dybt ned i bundlinjen

 
 

Kursus i kommunikation

Lær at lave bedre annoncer, optimere din hjemmeside og skrue dine salgstal op. Lær at bruge adfærdspsykologi i din kommunikation, så du får flere mennesker til “at handle” – “få det til at ske” – “købe” – “tilmelde sig”.

Adfærdskommunikation har fokus på at der skal ske en handling. De mennesker du vil påvirke skal gøre noget aktivt. De skal gå fra at forstå, til faktisk at tage et initiativ. Et initiativ som du bestemmer. Det er dig der skal defineres deres handling. Du definerer deres handling ved at forstå, hvordan mennesker tænker og reagerer på dit budskab.

 

Se næste kommunikationskursus i adfærdskommunikation

Kommunikationskursus i adfærdskommunikation

 

Formålet med adfærdskommunikation

Formålet med adfærdskommunikation er at få en fysisk reaktion på det budskab, du gerne vil bringe. Adfærdskommunikation skal skabe aktion og gerne med det samme.

Adfærdskommunikation er grundlæggende forskellig fra f.eks. branding kommunikation, hvor der er fokus på mærkemarkedsføring. F.eks. at huske et navn på et produkt. Adfærdskommunikation adskiller sig også fra læring, opmærksomhedsmarkedsføring og uddannelse.

Det er vigtigt at forstå, at det fornemmeste mål for adfærdskommunikation er, at du få en forventet reaktion på dit budskab.

Her får du 10 andre sætninger der dækker formålet med Adfærdskommunikation:

1 Gå i gang øjeblikkeligt
2 Iværksæt handling straks
3 Tag fat på det nu
4 Sørg for, at det sker
5 Implementer det med det samme
6 Gør det til virkelighed med det samme
7 Opnå overholdelse hurtigt
8 Udfør det omgående
9 Få det gjort uden forsinkelse
10 Frembring respons nu

Disse 10 synonymer er ikke uden undtagelser. Der kan være en bevist proces i adfærdskommunikation, der lægger op til en handling og bliver ofte beskrevet som begrebet Priming. Priming er at forsøge at få mennesker til f.eks. ubevist at lagre information, før en eventuel handling.

Et praktisk eksempel kan være at du uddeler “grønne” opskrifter ud til alle der skal handle i supermarkedet. Dermed bliver kunderne “forvarmet” til at tænke i sunde retter og der er en større sandsynlighed for, at de faktisk køber flere grøntsager og mindre slik.

Det er adfærdsvidenskabelige eksempler der viser, at det faktisk virker. Men skal du også have en anden forklaring. Alle de “tynde” mennesker, de begyndte at købe mere slik! – Hvad siger du så? Du får forklaringen, når vi mødes på vores kommunikationskursus.

Grundlæggende kan man sige, at hvis du skal anvende adfærdskommunikation, skal du hele tiden tænker i, at du skal skabe handling hos et menneske – det er grundmålet for din kommunikation.

Et kommunikationskursus med 60 års videnskabelig erfaring

Kursets omdrejningspunkt er adfærdspsykologi. På baggrund af de seneste 60 års adfærdsforskning dykker vi ned i, hvordan vi alle sammen faktisk forstår, beslutter og handler. For måske er vi i virkeligheden ikke så rationelle, som vi går rundt og fortæller hinanden?

 

Kommunikationskursus tilsat adfærdspsykologi

Når du ved hvordan hjerne fungerer, så ved du også hvilke knapper du skal trykke på i hjerne. Ved at styre din kommunikation kan du få mennesker til at gøre det du gerne vil der skal ske. Du skal styre din egen forståelse af adfærd og definere “den ønsket adfærd”.

Når du har defineret den, kan du begynde at anvende adfærdsgreb der er baseret på adfærdspsykologi.

Adfærdspsykologiske greb forbedre din digitale kommunikation fra likes til køb. Adfærdspsykologi få mennesker i den fysiske verden til at rejse sig fra sofaen og faktisk reagere på dit budskab. “Et lille puf i den rigtige retning

 

Kom på kommunikationskursus og brug adfærdsdesign i din digitale markedsføring

Er du klar til at dykke ned i verdenen af adfærdsdesign og psykologi? På dette kommunikationskursus graver vi ind i, hvordan vi alle sammen tænker, beslutter og handler. Og ved du hvad? Det nytter ofte ikke at anvende logik og viden, når du vil have mennesker til at handle. Ofte skal de i begyndelsen have nogle små puf. Måske skal de selv komme til en konklusion, før de begynder at bevæge sig i den rigtige retning? Så er der andre tider, hvor de blot skal have præsenteret varen og en flot købsknap.

På dette kommunikationskursus taler vi naturligvis også om digital kommunikation og hvilken betydning digital kommunikation har for den ønsket købsadfærd.

 

Det egocentriske eller sociale menneske

På dette kursus lærer du, hvordan du kan bruge sociale hierarkier og normer til din fordel i kommunikationen. Og lige så vigtigt er det at vide, hvornår de modsatrettede metoder virker!

Derefter skal vi have fat i det egocentriske menneske. Det usikre menneske og det dovne menneske. Når du ved, om du skriver til et dovne menneske eller et prestigeorienteret menneske, så skal dine tekster og kommunikation afspejle deres livsverden.

Endelig skal du med ud i samfundet og se på adfærdsdesign. Hvordan adfærdsdesign kan få mennesker til at tage hurtige beslutninger.
Vi tager fat på alt fra en genial metafor, der gjorde veje rene i storbyer, til forståelse af, hvorfor biblen med dets historier holder i 2.000 år. Tænk, hvis du skriver en tekst nu og den stadig holder vand i fremtiden?

Du får indsigt i vaners magt, hvordan du får mennesker til at affaldssortere, og hvorfor flotte damer stadig sælger i reklamer og hvad babyer, kan få dig til at se på salgstekster. Måske blev du lidt provokeret af den sidste sætning? Men det er helt med vilje. Og ja, vi kigger også på, hvorfor det kan være så uforståeligt at snakke med din forsikringsrådgiver og hvordan tekster kan bremse eller accelerere handling, hos dem du skriver til.

Her kommer du til at se nogle videunderlige videnskabelige eksempler, som er nemme at forstå og anvende i din digitale hverdag.

 

Kom på kommunikationskursus og brug adfærdspsykologi i din kommunikation

Vi fokuserer både på at analysere og udvikle koncepter inden for adfærdsdesign og nudging. Nudging er at anvende adfærdsgreb, der giver frivillig adfærd. Frivillig adfærd er konge, når du vil have mennesker til at have livskvalitet og lykke eller gøre gode gerninger for samfundet.

 

Få 9 gratis nudginglektioner på email. Så er du klar til at skrive tekster der får mennesker til at blive lykkelige.

 

Skab større resultater med din kommunikation

Igennem konkrete eksempler, videnskabelige cases og praktisk læring får du redskaber til at gøre det lettere for dine målgrupper – hvad enten det er kunder, kollegaer, medlemmer eller din chef – at forstå dine budskaber. Men vigtigst af alt, du lærer, hvordan du kan øge sandsynligheden for, at de rent faktisk handler på dit budskab.

På dette kommunikationskursus i adfærdsdesign lærer du at:

  • Arbejde med modellen inden for adfærdsnavigation, der gør det lettere at kommunikere naturligt og forståligt.
  • Anvende sprog og gode metaforer der er baseret på den seneste forskning inden for sprogvidenskab.
  • Udvikle koncepter og løsninger baseret på adfærdsvidenskabelige indsigter – som et supplement til din gode kreative processer.
  • Bruge Design Thinking som en metode til at skabe ny adfærd hos mennesker, hvor brugerne inddrages undervejs i processen.
  • Anvende adfærdsbaserede analysemetoder til bedre forståelse af kommunikations- og adfærdsudfordringer, Vi skal se på tal og metoder.
  • Forstå styrker og svagheder ved forskellige udtryksformer som tekst, billeder, video og grafik ud fra et adfærdsvidenskabeligt perspektiv.

 

6 gode råd til din adfærdskommunikation

Her får du et udsnit af nogle af de mange konkrete råd du får på et kommunikationskursus i adfærdskommunikation:

1. Jeg skriver til dig – Gør modtagerrollen attraktiv.
“Din målgruppe skal kunne spejle deres identitet og selvbillede i den rolle, du skaber for dem. Hvis du for eksempel vil informere om (ubevidst) køb og salg af stjålne varer online, er det bedre at tale om ‘uforskyldt hæleri’ i stedet for at kalde modtageren ‘kriminel’ eller ‘hæler’.”

2. Gør det så klart at det er mejslet i sten – Gør det abstrakte konkret.
“Hvad betyder det for mig? Når du kommunikerer om komplekse og abstrakte emner – såsom huspriser, organisationsændringer eller uddannelsesreformer – er det vigtigt at forklare, hvad det konkret betyder for din modtager. Jo mere abstrakt du kommunikerer, jo mindre effekt har det på adfærden.”

3. Jeg skriver til dig der sidder lige der foran mig – Gør modtagerrollen attraktiv
“Din målgruppe skal kunne spejle deres identitet og selvbillede i den rolle, du skaber for dem. Hvis du for eksempel vil informere om (ubevidst) køb og salg af stjålne varer online, er det bedre at tale om ‘uforskyldt hæleri’ i stedet for at kalde modtageren ‘kriminel’ eller ‘hæler’.”

4. Skriv kort – Hold det enkelt
“Sænk læsbarhedsniveauet, brug infografik og lav punktopstillinger. Som vist i eksemplet ovenfor med skrifttyperne Arial og Mistral, kan valget af skrifttype have en betydelig indflydelse på, hvordan din modtager fortolker dit budskab.”

5. Opmærksomhed – Fang din modtagers opmærksomhed
“Jo mere personligt relevant du kan gøre din kommunikation, desto stærkere vil din modtager reagere. Tænk over, hvad der interesserer din målgruppe, find ud af, hvad der er vigtigt for dem, og begynd der.”

6. Lav en tegning – Anvend visuelle elementer
“Brug farver, former og andre designelementer til at påvirke din målgruppes adfærd. Eksempler som fodspor hen til skraldespanden og fluen i pissoirkummen er klassiske eksempler på nudging.

 

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Mere adfærdskommunikation:

Få 15 varme råd om adfærdskommunikation
Adfærdskommunikation gør Trump stærk som kandidat
Nudging er en effektiv metode til adfærdsændring
Reklamekommunikation

Microhandlinger giver sikkerhed på arbejdspladsen

Microhandlinger skal indføres forsigtigt

Bilen skal bagges ind på parkeringspladsen på den store kontorarbejdsplads. Det er for at øge sikkerhedstankegangen i de store firmaer. Det er også adfærden og tanken hos det store firma, Energinet.

Hvem våger at stille sig kritisk i den situation? Hvem våger at stille sig kritisk over for virksomhedens værdier og sikkerhed på arbejdspladsen? Det vil nok være et selvmål, at ytre sådan kætteriske tanker, når intentionen er god og det kan redde liv.

Alligevel får du et lille kritisk perspektiv på microhandlinger: Det er spændende, om det blot bliver en god vane at bakke bilen ind eller om det opfattes som endnu en spændtrøje på arbejde?

Læs artiklen om at bakke på arbejde

Argumententet er at microhandinger, baner vejen for hele den kultur, der er i virksomheden. – Det var noget jeg kunne finde på at sige på mit adfærdskursus i sikkehed. Så det er ikke uden respekt og anerkendelse at jeg har et kritisk perspektiv på microhandlinger og den afledte effekt i virksomheden.

 

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

 

Microhandlinger skal modtages positivt

Det er vigtigt, at holde øje med at disse microhandlinger modtages ægte positivt.

Formuleret mere moderne, så skal man passe på overeksponering af en handling, for så kan den fyre baglæns og blive til en pest i virksomheden.

Grundtanken er, at virksomheden håber på, at en microhandling vil koble sig til alle mulige andre sikkerhedshandlinger og det er her, jeg først begynder at få kolde fødder.

Det er god kommunikation og en fin strategi, man svært kan blive uenig i. Men i praksis er det nok meget svære end som så.

Microhandlinger kan resultere i et dårligt eventyr

Sig ikke at ulven kommer hyrdedreng, når der ikke er nogen ulv” og så gik landsbyboerne sure tilbage ned ad bakken.
Lidt senere skreg han igen: “Ulven kommer! Ulven kommer! Ulven jager fårene

Du kender sikkert historien og den tragiske slutning?
På et tidspunk ignorere landsbyboerne advarslen, fordi de er blevet overeksponeret for et budskab.

Men lad os tage et lavpraktisk eksempel. Du er nu begyndt at spise flere grøntsager, fordi du vil have en god livsstil og du kan tilmed godt lide grøntsager.

Men det får dig ikke nødvendigvis ned i fitness centeret 3 gange om uge. Selv om det også er sundt. Og så er det også sundt at bruge tandstikker og det er også sundt at gå med flade sko og det er sikkert også sundt at gå uden makeup….

Med andre ord er det ikke givet, at du kan ændre adfærd på disse områder, fordi det er sundt. Hvis der tilmed kommer en kultur der tvinger dig ned i disse sundhedstiltag, så kan det være du bliver sur. En sur kultur ser lykkelig ud på overfladen, men kan være ganske ulykkelig under glansbilledet af en super virksomhed med fokus på sikkerhed..

Microhandlinger kan resultere i “hat og briller”

Jeg ville være forsigtigt med mine sikkerhedstiltag. Især hvis de er meget søgte og ikke særlig relevante for den enkelte medarbejder. Første råd er at lave langsom implementering af sikkerhedstiltag og følge folks ægter følelser og adfærd. Det skal nødigt blive et mantra, som begynder at forsinke folks arbejde eller implementeres uden, at de forstår det helt ned i sjælen – hvorfor det er nødvendigt.

Jeg har gået rundt på en produktionsvirksomhed, hvor man kun tager sikkerhedsbrillerne på, når ledelsen kom rundt om hjørnet i produktionen.

Når overvågningen er gået, tages brillerne af…. ikke kun fordi sikkerhedsbrillerne var besværlige, men også i trods over, at alt var blevet sikkerhed og at ledelsen var gået over gevind.

Som en klog medarbejder sagde til mig. “Sikkerhedsbriller og hjelm er ok. Men gider du, lige bed min chef om at have det på i kontoret hele dagen. Så bliver han hurtig klogere på det, han taler om, for han har aldrig gået med hat og briller en hel dag”.

– Måske er der noget om snakken?

Os der elsker at lave strategier for andre mennesker skal huske på, at overeksponering kan resultere i, at der bliver skudt tilbage og at de gode intentioner med microhandlinger kan fejle.

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Mere adfærdskommunikation:

Få 15 varme råd om adfærdskommunikation
Adfærdskommunikation gør Trump stærk som kandidat
Nudging er en effektiv metode til adfærdsændring
Reklamekommunikation

Kontorindretning er voksenmobning

Det er dagens dialog på mit arbejde med en venlig HR medarbejder. Virksomheden vokser og den får nye lokaler på 1. sal. Det er en fantastisk udvikling, fastslår ledelsen. Alle er begejstret. Der er fremgang i virksomheden og vi er et godt sammentømret team.

Alligevel sidder der to personer i receptionen. De er glemt. De skal ikke flytte nogen steder hen. Men sorgen vokser i den forreste front ud mod kunderne.

Her sidder to mennesker, som hver morgen, var det glade ansigt mod alle dem der kommer på arbejde. Men nu har dem der flytter på 1. sal, fået en anden indgang.

Nu er receptionen ikke længere omdrejningspunkte og vidensskranken for alt, der foregår i virksomheden. Virksomhedens hjerte er sat ud til siden og det er en stor sorg.

Kontorindretning er blot en rationel og logisk proces

Virksomhedensledelse kan i forbifarten tænke, det kommer de nok over. Medarbejderne skal jo være forandringsparate og robuste. Sådan bliver der sikkert skrevet i den næste jobannonce.

Alligevel sidder der to personer med blødende hjerter. De har mistet deres betydning og vennerne er væk. Det kan sammenlignes med mobning i folkeskolen, blot på voksenniveau.

Det er en smerte, pludselig at være udenfor gruppen. De kan slet ikke deltage i fællesskabet som de plejer, for de kender ikke de nye ansigter og de kan ikke længere bidrage med viden de havde, om alt hvad der sker på arbejdspladsen.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Kontorindretning skal skabe trivsel og glæde

Ja, ja. Klap nu hesten. Kontorrotation og hjemmearbejdspladser er noget der sker i alle virksomheder. Du har ret.

Men du må spørge dig selv, om den handling skaber lykke og tryghed for alle på arbejdspladsen. Mon der er nogle der tænker, nu er jeg blot et nummer i en stor virksomhed?

Når du arbejder med kontorindretning – indretter du livet for andre mennesker. Det er adfærdsdesign.

Kontorindretning og quiet quitting

Resultatet kan være quiet quitting eller et kærlig blik på en anden virksomhed. For kontorindretning er en alvorlig sag for mange og kan ødelægge mange værdifulde relationer på en arbejdsplads.

Det er sjælden virksomhedens værdier der binder mennesker sammen. Det er værdien af det nære netværk og hvem du sidder ved side af, og hvem du kan gå til og få ægte hjælp.

Du kan spørge de store virksomheder med hundrede af ansatte. Er det vigtigt at føle, at man høre til i en gruppe eller er det den opadgående stræben og karriere der holder arbejdsstyrken på plads? Der er sikkert mange svar. I nogle store virksomheder forsøger man at arbejde med såkalte Stammer eller mere corporate jargon: Tripes. Det er vigtigt at føle at man høre til et sted. Men tro mig, det er svært at skabe en naturlig kultur, der både er godt for den ansatte og for virksomhede. Har du en god kultur, skal du arbejde ekstra hårdt for at bevare de relationer der fungerer.

Men i den mindre virksomhed jeg taler med, sidder der stadig to mennesker med blødende hjerter – vennerne er væk.

Pludselig er virksomheden ikke et godt sammentømret team og HR løber desperat rundt for at finde hurtige løsninger, på et alvorligt problem.

Måske et billede du kender og vil dele?

Én ting er sikkert – det er et alvorligt problem og hurtige løsninger er sandsynligvis ikke vejen frem.

Skrevet af
Ashley Brereton
T: 60802011
E: go@brave.dk

Mere adfærdskommunikation:

Få 15 varme råd om adfærdskommunikation
Adfærdskommunikation gør Trump stærk som kandidat
Nudging er en effektiv metode til adfærdsændring
Reklamekommunikation

Salgsadfærd med salgsmonopolet

 

Brug adfærdsgreb i dit Salg.

Salgsmonopolet diskuterer salg ud fra forskellige perspektiver. I dag får du en liste over metoder der er begrundet i menneske adfærd. Hvordan kan du ændre adfærd på mennesker, når vi taler om salg. 

Inden for salg – er der typisk 12 komponenter du kan anvende for at booste dit salg. Selvfølge med alle forbehold og med alle fortolkninger, fra præcis din branchen og din salgssituation.

 

1. Attraktivt – vi elsker at føle os specielle som kunder. Kan du flytte kunden over mod dig? Det er sikkert ikke en åbenbaring, men vi mennesker har en tilbøjelige til at foretage en bestemt handling, hvis vi får noget ud af at gøre det. Som kunde elsker vi at føle os unikke og ganske særlige. Den følelse vækkes kan du vægge hos kunden, når du fx giver en ekstra bonus, rabat eller gave fra en virksomhed, som kunden har været engageret i.

 

2. Standardindstilling – gør beslutningen enkel og du har et salg. Alt for mange valgmuligheder, gør dine kunder trætte. De bliver beslutningstrætte. Hvis du har været i en brillebutik eller en tyrkisk basar, så ved du hvad jeg mener. Videnskaben om beslutninger fortæller at vi er bedre til at købe det der er enkelt og hvor der er få valg. Derfor skal du arbejde med standardindstilling, så får du dine kunder til at tage et valg. Et køb. F.eks: Når du køber dette internet får du automatisk Netflix med i pakken.

 

Kursus i adfærdskommunikation
oktober 02 onsdag

Kursus i adfærdskommunikation og nudging.KøbenhavnExpired

 

3. Feedback – fortæl kunden at det en rigtig beslutning. Kunder er glade for feedback. Om det er i den digitale verden eller om det er i den analoge, så har kunderne brug for at vide at de gør det rigtige. Jo, tættere du er på et salg, jo mere skal du arbejde med feedback. Feedback kan være simpelt – f.eks. fortælle kunde, du har lige truffet et godt valg. ”Jeg ville også vælge de sokker, til de sko” eller ”Du skal have vores salat, det er et godt valg”. Når du arbejder med mere avancerede produkter, så skal du bekræfte kunde, hver gang de har fået en ny forståelse. ”Ja, det er rigtigt forstået”. Det lyder simpelt, men jeg lover dig, at huske på at sige ”tak, fordi du læser denne tekst” – det er et håndværk.

 

4. Frygten for at miste FOMO – Vi vil ikke give afkald på hvad vi ejer. Tidsbegrænsede tilbud: Udnyt folks frygt for at gå glip af noget ved at tilbyde tidsbegrænsede tilbud. Brug fraser som “tilbuddet udløber om 24 timer” eller “du har kun 5 minutter til at købe” for at skabe en følelse af hastværk og incitere til handling. Eksklusiv adgang: Tilbyd eksklusive eller begrænsede muligheder, der kun er tilgængelige for en bestemt periode eller for et bestemt antal kunder. Dette skaber en følelse af eksklusivitet og presser folk til at handle hurtigt for at sikre sig deres sted.

5. Gør det nemt – Vi er dovne I en købssituation er nemhed afgørende. Hvis købsprocessen er besværlig, er der stor risiko for, at vi mister interessen og springer fra. Vores adfærd er ofte impulsiv og hurtig. Derfor er det vigtigt at gøre det så let som muligt for kunderne at træffe beslutninger. Enkel Checkout-proces: På en e-handelsplatform kan du reducere antallet af trin i checkout-processen ved at tilbyde en “One-Click Checkout” mulighed, hvor kunderne kan betale med et enkelt klik, uden at skulle indtaste deres betalingsoplysninger hver gang. Anbefalede Produkter: Når kunderne kigger på et produkt, kan du vise dem anbefalede produkter eller tilbehør, der passer til deres valg, så de ikke behøver at søge efter dem separat. Abonnementsmuligheder: Hvis du tilbyder abonnementstjenester, kan du have et forvalgt abonnementsvalg, der er mest populært blandt dine kunder, så nye abonnenter nemt kan komme i gang uden at skulle træffe flere valg.

 

6. Knaphed – vi vil have det vi ikke kan få. Mennesker føler ofte en stærkere trang til at købe, når de står over for noget, der virker eksklusivt eller sjældent tilgængeligt. Dette princip er tydeligt, når et produkt præsenteres som værende i et begrænset antal eller for en begrænset periode. Limited edition-produkter er et glimrende eksempel på dette. Når en vare er mærket som “limited edition”, skaber det straks en følelse af sjældenhed og eksklusivitet, hvilket øger efterspørgslen blandt købere. Det samme gælder, når en vare præsenteres som værende tilgængelig “kun denne uge” eller når der annonceres, at der kun er et begrænset antal tilbage, som med “10 billetter tilbage” – dette får folk til at handle hurtigt for at sikre sig produktet, inden det er for sent.

 

Salgsmonopolet. Bestil Salgsmonopolet

Kontakt Salgsmonopolet:
T: 6086 2011
E: go@brave.dk

 

7. Personlig – “Because you are worth it”. Mennesker sætter stor pris på personlig kontakt og individualiseret kommunikation. Når vi føler, at virksomheder kender os og tager os seriøst som individ, føler vi os værdsat og unikke. Derfor er det afgørende at investere i personliggjort kommunikation med dine kunder. Dette kan omfatte alt fra at bruge deres navn i e-mails og marketingbeskeder til at skræddersy produktanbefalinger baseret på deres tidligere købshistorik. Kunder ønsker ikke bare at være endnu et nummer i rækken. De vil føle sig som værdsatte og genkendte af de virksomheder, de handler hos. Når de oplever en personlig kontakt, føler de sig som en del af noget særligt.

 

8. Social proof – vis mig hvad andre gør. Sociale beviser er et kraftfuldt adfærdsprincip, der udnytter menneskets tendens til at følge flokken. Når vi ser andre handle på en bestemt måde, føler vi os tilbøjelige til at gøre det samme for at passe ind i flokken og undgå at stikke ud. Et eksempel på dette er, når vi ser en restaurant, der er fuld af mennesker. Vi antager automatisk, at maden er god, og at det er et populært sted at spise, så vi føler os tilskyndet til at gå ind og prøve det selv. På samme måde kan sociale beviser anvendes i markedsføring. Ved at vise kunderne, hvor mange andre der allerede har købt et produkt eller tilmeldt sig en service, skaber du en følelse af troværdighed og popularitet omkring det. For eksempel kan du inkludere udsagn som “Over 10.000 tilfredse kunder” eller “Vores bestseller i mere end 1 år” i dine reklamer eller produktbeskrivelser.

 

9. WOW – det lille ekstra. At skabe en wow-effekt handler om at levere mere, end hvad kunden forventer. Når vi lever op til forventningerne, bliver det ofte glemt og usynligt. Derfor er det vigtigt at overraske kunden med noget ekstraordinært og uforudset. Et godt eksempel på dette er, når en kunde bestiller noget online og modtager pakken med en personlig håndskrevet takkebesked eller en gratis prøve på et nyt produkt. Denne lille gestus gør en stor forskel og får kunden til at føle sig særlig værdsat, hvilket kan føre til øget loyalitet og positiv omtale.

 

10. Timing – det er alt i salg I salg er timing afgørende. Ofte er det ikke kun, hvad vi præsenterer, men hvornår vi gør det, der har størst indflydelse på en kundes beslutning. Det er nødvendigt at identificere de øjeblikke, hvor kunder er mest modtagelige over for tilbud. For eksempel er personer i alderen 29, 39 eller 49 år ofte mere tilbøjelige til at investere i løbetøj, mountainbikes og lignende produkter. Dette kan være relateret til livsfaser, hvor folk er mere fokuserede på sundhed og fitness, eller måske er de blevet inspireret af en ny livsstil eller et nytårsforsæt.

 

11. Noget for noget. – brug betinget adfærd for at få et køb Gensidighedsprincippet, også kendt som ‘Noget for noget’, er afgørende i menneskets sociale interaktioner og har en betydelig indflydelse på forbrugernes adfærd i købssituationer. Når en virksomhed investerer tid, materialer eller produkter i os som kunder, føler vi os forpligtede til at gengælde denne gestus ved at handle hos dem. For eksempel, hvis en virksomhed giver os en gratis prøveperiode af deres tjeneste eller sender os en personlig gave, føler vi os mere tilbøjelige til at vælge dem som vores foretrukne leverandør.

 

12. Konsistens – vi gør det vi er forpligtet til. Konsistens spiller en afgørende rolle i menneskets adfærd og i forholdet mellem en virksomhed og dens kunder. Når vores ord og handlinger er i overensstemmelse, opbygger vi tillid og troværdighed hos vores kunder. Når en virksomhed viser sig at være lydhør over for vores feedback og justerer deres produkter eller tjenester i overensstemmelse hermed, føler vi os forpligtede til at benytte os af dem. For eksempel, hvis en virksomhed implementerer ændringer baseret på vores anvisninger eller ønsker, såsom at forbedre brugeroplevelsen eller tilføje nye funktioner, vil vi være mere tilbøjelige til at fortsætte med at bruge deres produkt eller service.

 

HVAD SKAL DU BRUGE DE 12 GREB TIL? Du kan eksperimentere – træk et greb. Forsøg at sæt det over din salgssituation. Kan du forbedre dit salg ved et af de greb? Det er blandt andet det vi diskutere i salgsmonopolet.

Mere adfærd og kommunikation:

Sådan analyserer du kundetilfredshed
Få 15 varme råd om adfærdskommunikation

Adfærdskommunikation gør Trump stærk som kandidat
Nudging er en effektiv metode til adfærdsændring
Reklamekommunikation
Sådan anvender du adfærdsanalysen til kundetilfredshed

Det koster ikke noget at spørge om adfærdskommunikation

Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at arbejde med adfærdskommunikation. Du kan komme på et kursus i adfærdskommunikation, lave et kursus i din organisation eller få hjælp og inspiration til selv at komme igang.

T: 6086 2011
E: go@brave.dk

Skrevet af Ashley Brereton
#salgsmonopolet #adfærd #nudging #adfærdsdesign

Podcast om adfærd – forbrugeradfærd

Adfærd. Kundeadfærd. Salgsadfærd. Salgspsykologi

Salgsadfærd med Ashley Brereton som gæst.

 

Slå ørerne ud og få en smagsprøve på salgsforståelse ud fra et adfærdsperspektiv.

Lyt på podcasten om adfærd – forbrugeradfærd. “Skub til kunden” – du må godt. Når vi taler forbrugeradfærd på podcasten, så læg mærke til at vi taler mindre om følelser, men har mere fokus på handling. Hvad vil du have kunderne til at gøre? Ja, du vil have dem til at gå på din web og købe dine varer. Men spørgsmålet er i virkeligheden, hvad skal de gøre før det?

Lyt med på Salgscaféen her:

Salg ud fra et adfærsperspektiv

Salg set ud fra et adfærdspsykologisk perspektiv er en forståelse af at ingen kunder gider købe noget. De vil have et udbytte af det de køber. Udbyttet skal være stort. Udbyttet er sjældent målt i en økonomisk værdi, med mindre du er finansmand. Udbyttet er målt i f.eks. en oplevelse som rykker på neuronerne i hjernen eller det at statuere et godt socialt eksempel. Men vi forbrugere elsker også at gøre en god handle og når først “daleren ruller”, så kan du starte en købskæde. Det er derfor du f.eks. vil opdage i Rema og Ikea, at de har mange billige vare i indgangspartiet. For når du først har rørt ved varen og gjort dit første køb, så er du fanget. Du er fanget i en købsspiral. En købsspiral der kun forstærkes, hvis andre også køber. Derfor skal du tænke på at gøre noget socialt: “Gør som de andre”.

“Vidste du, at ”NUDGING og ADFÆRDSDESIGN”, bliver brugt flittigt når der skal sælges! Vi har EKSPERTEN Ashley Brereton fra Brave, med som gæst i SalgsCaféen. Ashley er vores guide ind i en verden, hvor vi hjælper kunderne til at tage den rigtige beslutning. Og det er ikke kedeligt. Han har tre gode råd til, hvordan du kan gøre en forskel for dine kunder: 1. Få styr på din egen adfærd! 2. Fortæl om andre kunders succes ved at samarbejde med dig! 3. Fokuser på at afslutte på en måde, der blive huske!”.
Søren Mortensen, Mentor, Netværksmester

Læs hvordan du hiver viden ud af dine sælgere med Salgsmonopolet

Gør det socialt

Har du lagt mærke til hvor stor succes Facebook er? 20 år efter at en studerende lavede et socialt eksperiment, så er det en milliard forretning. Hvorfor? Fordi vi er så nysgerrig. Vi er så nysgerrig i hvad naboen laver. Hvilken bil naboen har fået og om grille er ny eller gammel. Det er ofte de små nuancer, der er vigtige. Har du lagt mærke til hvor vigtig det er at kunne begå sig i forskellige sociale cirkler. Hvor vigtigt det er for de fleste at kunne samarbejde. Hvor vigtig det er at kunne kommunikere med familien. Det er svære men vigtige egenskaber. Det er ligefrem overlevelses egenskaber. Det er egenskaber mange af os øver os på igennem hele livet.

Det største greb i forretningsverden er “Social”

Hvis jeg visker i dit øre, at du skal markedsføre dig som en social dygtig person eller et dygtigt social brand, hvad tænker du så? Så skal du tænke, at jeg taler direkte ind i din overlevelse. Dit overlevelsesinstinkt og i dine kunders overlevelsesinstinkt. Så kan du spørge, hvordan ser det så ud i den praktiske verden?

– Du er restaurantejer og har en Facebook side. Her er flotte billeder af mad og menuen. Nu begynder du også at sætte billeder ind af mennesker, der har høj social status (eller børn :-)). Nu begynder du at få en interessant forretning.

– Du er et bryggeri. Du laver den bedste øl i verden. Du kommunikerer at den smager god og lavet af de bedste råvarer. Men skal du virkelig sælge øl, så drejer det sig sjældent sig om din øl og kvalilitet. Kvaliteten er (desvære) taget for givet. Det er den fest, øllen giver. Prøv at se siden for Tuborg. Bevars, der er en øl. Men se om der ikke lige skulle være nogle mennesker der har en social fest.

– Nu er du blevet statsminister for Danmark. Et skønt job med magt og prestige. Men kan du stå alene? Jo, når du skal sige noget ubetydeligt. Men skal du sige noget vigtigt, så skal du have backing. Har du set, hvordan statsledere altid står sammen med trofaste følgere i baggrunden. Nu står budskabet meget stærkere. Der er andre der følge budskabet. Du behøver ikke tænke så meget. Det har vi gjort for dig og budskabet er klart. Tro på mig, det gør de andre.

Gør det med Adfærdskommunikation

Denne forstålelse bunder i begrebet Adfærdskommunikation. Adfærdskommunikation er en oversættelse af de afærdsspykologiske principper i praktisk kommunikation. Adfærdskommunikation er en fundamental drivende kraft, til at få mennesker til at handle. Handle, så du får solgt dine varer.

Alle vil have marketing, ingen vil have sandhedAshley Brereton, Nudging og adfærdsekspert

Mere adfærdskommunikation:

Få 15 varme råd om adfærdskommunikation
Adfærdskommunikation gør Trump stærk som kandidat
Nudging er en effektiv metode til adfærdsændring
Reklamekommunikation

Det koster ikke noget at spørge om adfærdskommunikation

Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at arbejde med adfærdskommunikation. Du kan komme på et kursus i adfærdskommunikation, lave et kursus i din organisation eller få hjælp og inspiration til selv at komme igang.

T: 6086 2011
E: go@brave.dk

Skrevet af Ashley Brereton
#adfærdskommunikation #adfærd