Category: Nudging

Skolen skider på skoletoiletterne

Skoletoiletter er et sort hul i danmarkshistorien

De er ofte misvedligeholdte, snavset og så lugter de fælt. Lige nu tikker de nye nationale trivselsundersøgelser ind på landets folkeskoler. Et kvalificeret gæt er; at resultatet er lige så dårligt som sidste år.

Over 60% af eleverne synes ikke om skoletoiletternes tilstand. Trods de dårlige tal, er der kun små fremskridt for at sikre børns trivsel. Det er et paradoks at der er fokus på undervisningskvalitet og karaktergennemsnit, men om børnene kan pisse og skide, det er lige fedt.

Læs om Toilet Heaven

Hold en fest på skoletoilettet

Ashley Brereton kommer fra konsulentbureauet Brave, der arbejder med forbedring af adfærd på skoletoiletter: ”Når jeg taler med skoleledere og det administrative personale, er dialogen ofte baseret på en indirekte tese om, at børn er nogle svin og nu skal de lære at bruge toiletterne ordentligt. Men virkeligheden er en anden. Ofte skal elever i folkeskolen anvende toiletter, hvor der kan være op til 75 besøg på en dag. I en analogi til folkeskolen, forsøger jeg at fortælle en historie om den hjemmelige situation: Forsøg at invitere 75 gæster. Hold en fest og kig på, hvordan toilettet så ser ud! Jeg er sikker på, at resultatet er skræmmende.”

Læs om Miljøteam og hvordan børn elsker at gøre rent

Var folkeskolen en restaurant ville den lukke

Sagt lidt mere malerisk. Hvis folkeskolen var en restaurant, så var den lukket. Den fæle hørm ville brede sig og der var ingen der ville spise maden. Men da gæsterne i folkeskolen er statsfinansieret og kunderne næsten er tvangsindskrevet, kan institutionen nøjes med at behandle kunderne med ringe respekt.

Hvis folkeskolen var en restaurant ville personalet hjælpe kunderne og sørge for gode toiletvilkår. Analogien er ikke taget ud af luften. I McDonald’s er driften af toiletterne lige så vigtig som at tilberede og sælge mad. Når der er mange kunder i restauranten, skiftes personale og ledelse til at soignere toiletterne, hvert tiende minutter. Så oplever kunderne, at stedet er rent og pænt. Den succes kan folkeskolen også opnå, ved at tage ledelsesansvaret alvorligt og fokusere på at hjælpe eleverne, frem for at efterlade dem i et ødeland, uden opsyn på toiletterne.

Læs om toiletrapporten – hvor glade er eleverne

Lort i bukserne

Er der så andre argumenter der kan bide sig fast i folkeskolen? En af dem er, at der årligt indlægges 50.000 børn på inkontinenskliniker 1. Det betyder, at børn ikke kan styre deres blære eller skider i bukserne. De bliver socialt udsat, når de lugter af lort 2. Men selv disse rørende argumenter forsvinder i tågen af andre udfordringer i folkeskolen. Skoletoiletter har ikke den fornødende fokus, trods at det er det mest fundamentale i folkeskolen, der ikke virker.

Læs om de bedste Toiletfiduser – nudging på toilettet

Personalet skal anvende skoletoiletterne

Folkeskolen hænger i dyndet. I sidste ende er det skolelærerne og pædagogerne der må løfte ansvaret om at få god adfærd på skoletoiletterne.

Hvis personalet ikke kan anvende skoletoiletterne, så kan eleverne naturligvis heller ikke benytte toiletterne. Men der er langt fra denne naturlige slutning til, at lærer og pædagoger vil dele toiletter med eleverne. Det er der ikke noget at sige til, især når toiletterne sejler i tis og lort. Problemet er, at skoletoiletterne ikke er ejet af nogen. Det tilhører ikke lærerne og pædagogerne. Det har ikke noget at gøre med eleverne. Det er jo et offentligt toilet. Rengøringen ejer heller ikke toiletterne – de gør blot rent én, maksimalt to gange om dagen. Så er der vedligeholdsafdelingen, der skal reparere toiletterne. De skal sørge for at dørlåse fungere, fjerne grafitti og at der er vand i hanen. Men når et toilet er ude af drift, så eksploderer belastningen på de eksisterende toiletter.

Se hvorfor det er farligt at have dårlige skoletoiletter

Skrevet af Ashley Brereton,
Mere information, skriv til go@brave.dk

Kilder:

  1. Uddannelsesstatistik
  2. Inkontinensforeningen
  3. Hvordan hjælper vi børn med inkontinens? Hans Erik Berthelsen.

Dårlig service er din egen skyld – læs hvorfor

Kunderne er illoyale

Kender du det, at du har ydet alt, hvad du kan og lidt til? Alligevel synes kunderne, at servicen var almindelig og ikke særlig god. Kundernes loyalitet flyver ud af forretningen, lige så snart de har gjort et godt kup, og så er du og din service glemt.

Måske er problemet ikke kunderne, men den måde du driver forretning på? Adfærdsforskning foreslår en anden måde at gøre kunderne glade på. En måde, der gør din forretning profitabel, og hvor du og din service bliver værdsat.

Læs også om hvordan du kommer igang med nudging

Kunderne kræver service

Når kunden kommer ind i forretningen, byder du velkommen. Du smiler og spørger oplagt: ”Er der noget, jeg kan hjælpe med?”. Du bærer kunden rundt på hænder og fødder. Pist og så er de væk.

Måske har kunden ikke engang købt noget, men brugt en halv time af dit liv. Nu går kunden hjem og shopper på nettet, i stedet for at købe varerne i din forretning. Hvad kan du gøre? Måske kan historien om et plaster hjælpe dig på vej?

Læs hvordan du kan hjælper mennesker med at tage et valg

Adfærdsforskning baner vejen for nyt servicedesign

Hvis du har et sår på benet og der er et gammelt plaster, der skal af, hvilken metode tror du er mindst pinefuld?

A) Du river plasteret af lynhurtigt.

B) Du fjerner plasteret langsomt og nænsomt?

Smerteforskning tilbage fra 1960’erne viser, at den bedste måde at fjerne plasteret er langsomt. Det skyldes, at vi mennesker kun kan huske få ting. Vi kan huske oftest kun højdepunktet, og afslutningen. Vi husker altså ikke særligt godt de mellemliggende oplevelser.

I et forsøg med rektalundersøgelser, som kan være meget pinefulde, fik man patienterne til at indikere smerten ved et forsøg. Hvis man lavede rektalundersøgelsen hurtigt, er smerteforløbet rimeligt konstant, men kort. Hvis man derimod, med vilje, forlænger rektalundersøgelsen og afslutter langsomt og nænsomt, kan patienterne kun huske, hvor det gjorde mest ondt og en behagelig afslutning. Her af kommer udtrykket: ”Peak and End rule”.

Læs også om hvad er nudging 

Design af købsoplevelser og brugerrejser

Peak and End rule” anvendes i design af service. Når kunderne kun kan huske højdeepunktet og afslutningen, så er alle de mellemliggende resultater ikke så vigtige. Med den viden er industrien begyndt at designe service på en ny måde.

Hvis du har et hotel, er det ikke velkomsten, der er så vigtig. Du skal stadig smile og være imødekommende, men det er ikke dét gæsterne husker. Det er afslutningen. Når kunden skal hjem, skal du holde døren, bære bagagen ud og vinke farvel og på gensyn. Så tænker kunderne tilbage på en dejlig hoteloplevelse. Et hotel fuld af hjertevarme og engagement og lur mig, om de ikke kommer tilbage. De samme forhold gælder for detailbutikker og alle de andre, der arbejder med service.

Med andre ord: Det er vigtigt at anvende adfærdsforskningsresultater, når du vil designe god service. I Brave hjælper vi virksomheder med service-redesign, salg eller at nudge mennesker til god adfærd – Vi hjælper dig med at skabe god service 

Skrevet af Ashley Brereton, Brave
Arbejder med nudging, adfærds- og servicedesign. Kontakt ashley på go@brave.dk og få mere information eller et møde om nudging og adfærdsdesign.

Kilde: Daniel Kahlemann Thinking fast & slow.

Nudgingkursus giver nye kræfter

Nudgingkursus gav besøg af borgmester, centerledere, skolelærer, kulturforvaltere og mange flere. Alle har de et behov for at ændre adfærd på mennesker – for at designe et bedre samfund.

Vi taler om forskellen på nudging og adfærdsdesign. Hvornår gør vi noget for mennesker og hvornår tjener vi penge på mennesker. Der var fuldt hus og fuld udblæsning på spørgsmål og dialog. Gæsterne er ikke til at drive rundt efter pauserne. De ville tale om deres problemer og hvordan vi løser dem.

Tilmelding til Nudgingworkshop

Nudgingkursus giver energi

Problemer kan løses på mange måder. Igennem vores nudgingkursus vil du få et helt nyt begrebsapparat. Det vil sige du vil kunne se problemer meget mere tydeligt. Du vil kunne identificere det der hedder sandhedens øjeblik. Der hvor mennesker tager en ny beslutning.

Når problemet står klart, vil du kunne identificere den nye ønsket adfærd. Den adfærd du mener er hensigtsmæssig for det menneske, du vil påvirke. Igennem dette nudgingkursus vil du få inspiration til at løse problemer på en ny måde.

Når du ikke længere kan arbejde med informationsskrivelser, hjemmesider, plakater og traditionelle kommunikationsformer. Nu skal du i princippet ændre adfærd på andre mennesker, uden at sige noget. Du skal designe en helt ny situation.

Læs: Nudgingeksempler

Nudgingkursus som workshop

I Brave har vi en klar nudgingmodel. Den hedder Nudge ny Brave. Du kan lære at anvende denne model. Du vil få et redskab til at identificere problemer, løsninger og implementeringsmetoder. Du skal lære at måle effekten af et nudge og du skal forstå, at du spørger et menneske får du ofte et pænt svar, men det er sjældent et korrekt svar. Derfor skal du anvende de etnologiske metoder til at begynde med. Så kan du bagefter anvende de almindelige former med kundeinterview og fokusgrupper.

Læs: Spørg aldrig kunderne – de lyver!

Nudgingkursus med mening

Når vi fortæller om nudging får vi mange positive tilbagemeldinger. Dem er vi naturligvis meget stolte af. Her kan du nyde et par stykker. Det er uhjulpne udtagelser, der er kommet spontant på vores web.

Anja Rikke Andersen, Skat
Meget spændende og underholdende foredrag, det har åbnet op for en helt ny måde at tilgå forandringer - store som små. Genialt.
Lone Lisborg, Leder, Frivillighedscenteret
Århh hvor er Brave inspirerende, når de byder på nye og effektive måder at tænke synlighed på. Ashley er ikke bare en der fortæller om nudging - han udlever det. Og det gør han professionelt og på en energisk og glad måde.
Connie Irene Andersen, Salesmanager, Din Høresel
Kære Ashley Brereton - Jeg har været meget glad for vores samarbejde. Din entusiasme, engagement og indsigt har gjort det til en meget berigende oplevelse, som har haft en positiv indflydelse

Tilmelding til Nudgingworkshop

Skrevet af Ashley

 

 

 

Hjælp – et menneske skal træffe et valg

Vi mennesker vil gerne træffe de rigtige valg og beslutninger, men gør det ikke altid… Teoretikerne bag nudging, Richard H. Thaler og Cass R. Sunstein forklarer, at vi mennesker lever med at prioritere vores valg ud fra det umiddelbare og det givne – ”status quo bias” og derfor ikke reflektere rationelt over alle vores valg eller beslutninger, 24/7.

Valgarkitektur viser vejen

Vi mennesker brug for hjælp til at tage valg, der kan lede os i den rigtige retning. Derfor skal vi designe vores omgivelser, så flere mennesker træffer de mest optimale beslutninger – velkommen til valgarkitektur.

Hør Richard H. Thaler forklare på 3 minutter, hvad valgarkitektur er og hvad valgarkitektur gør, når vi skal tage beslutninger.

Hvis du vil høre mere, så kom til et af vores nudgingforedrag og bliv klog på mennesker, nudging, valgarkitektur og meget mere – tilmeld dig nu her.

Valgarkitektur hjælper mennesker

I virkeligheden vil de fleste mennesker gerne gøre det rigtige. De har bare ikke tid, overskud og åndsnerve nok til at gøre det. Et godt eksempel er affald. Nogle gange kan du komme forbi en affaldsspand, hvor affaldet står ud til alle sider. Nogle borgere har endda forsøgt at stable affaldet oven på hinanden. Andre har sat affaldet rundt om affaldsspanden. Det er mennesker der forsøger at gøre det rigtige.

Når affald bliver sjovt

Men så er der alle de andre, der bare smider affaldet. Hvad med dem? Mange af dem vil også gerne gøre det rigtige. Det har man f.eks. taget konsekvensen af i København, hvor man har opstillet 30% flere affaldsspande. Og tænk dig. De bliver fyldt med affald.

Når nudging bliver til kunst

Når Richard H. Tahler forklarer om valgarkitektur er det for at forklare, at vis vi hjælper mennesker med at tage nogle gode valg – så gør det det. De sætter affald i affaldsspanden, hvis vi hjælper.

Kom på kursus og lær mere om valgarkitektur

Skrevet af Ashley Brereton,

Demente kan finde hjem

Det gamle industrisamfund må snart dø. Men industrisamfundet hænger fast i produktionsarkitekturen. Det opleves når man bevæger sig igennem de hvide kontorer, uden personlighed. Det samme gælder på flere hospitaler og ældecentre. Helt grundlæggende trives mennesker ikke i kolde produktionslokaler. Vi vil ofte ligne hinanden, men med lidt personlighed.

Demente – Kom hjem

Her er et flot eksempel på, hvordan man hjælper demente. Nu kan de finde hjem. Her bliver kedelige døre til hjemmelige døre. Det er smukt og burde vække til eftertanke. Vi bor forskelligt, det burde vi måske også på arbejdespladsen? – Det her er rigtigt godt adfærdsdesign. Vi arbejder på et lignende projekt og vi glæder os til at løfte sløret for vores løsning. Vi har sat kulør på tilværelsen og hentet inspiration fra arkitekt Poul Gernes, der har udsmykket Herlev Hospital:

“En doktor er til for at reparere en brækket arm, en cykelsmed for at sætte en ny krank i, en snedker for at reparere et brækket stoleben. En kunstner er til for at reparere en knækket moral”.

Læs også: Nudges styrer overmedicinering

Læs også: Hvad er nudging? Se nudging eksempler

 

Skrevet af
Ashley Brereton,
Brave.

Kilde: http://www.hyggeposten.dk/goere-nemmere-vaere-dement-paa-plejehjem-saa-fandt-paa-geniale-loesning/

Spørg aldrig kunderne – de lyver!

Har lige været til blændende godt foredrag af Blærerrøven á la Mads Christensen. I Nordeas fine bygning på Christianhavn, kunne man stille sig selv spørgsmålet? Er Mads Christensen bare fuld af fis og ballade eller har han også stor indsigt i forbrugereadfærd?

Det er de færreste der ved, at bag den humoristiske facade gemmer der sig en statistiknørd. Mads ved seriøst noget om menneskeadfærd. ”Alle taler om økologi. Økologi sprænger alle rammer. Den Økologiske bølge er over os” – Ja det er økologien i aviserne og andre medierne”. Men som Mads forklarer, er det kun 7% af befolkningen der spiser økologisk. Det sker kun i København, Odense og Ålborg… og bestemt ikke i Maribo. Men spørger du forbrugerne, så har de altid posen fuldt af økologiske varer. Derfor er det farligt, at sætte kunden i centrum og spørge forbrugerne. De kommer altid med det korrekte, socialtacceptable svar.

Løsningen er observationsstudier og etnografiske processer – det som vi i Brave praktiserer, når vi arbejder med nudging og adfærdsstyring.

Idealismen er til salg

Når vi har kikket lidt på kunderne, så spørger vi dem, hvorfor de ikke handler økologisk? Så er der større sandsynlighed for, at få sandheden. Et af svarene er, i følge Mads – det er for dyrt. Hvorfor betale 58 kr. for korteletter, når man kan få dem for kun 28 kr? Med andre ord. Prisen ødelægger forbrugernes idealisme. Idealismen er kun i tale og ikke i handling. Økologien og den store bølge, er kun i aviserne.

Dette interessere rigtig mange:
Sådan lærer du nudging
2 timers introduktion til nudging
Hvad er nudging?

Skrevet af Ashley Brereton,
Brave.

De unge løver leger med kondomer

Så var jeg hos de unge løver i Round Table i Sorø. Vi fik juleøl og jeg leverede foredrag i nudging. Jeg fortalte at god nudging er let, sjovt, tilgængeligt og i rigelige mængder. Jeg fortalte hvordan blister packs til hovedpinepiller har mindsket forgiftningstilfældet med 43%. Bare fordi der er en lille barriere, der giver tid til eftertanke, hver gang man trykker en pille ud. Et vittigt hoved sagde, at det var derfor unge ikke gider bruge kondomer. Det tager for lang tid og det er ikke sjovt – de skulle i stedet komme i rigelige mængder. Se det er beviset på, at de unge løver i Round Table, er skrappe og er gode til nudging.

Læs også: Mange flere får Klamydia

Undervisning er godt, nudging er bedst

Det vidner også om at sexualundervisningen virker. Information om kondomer er tilstede og det er ikke længere tabu at tale om, selv i pænt selskab. Men samtidigt er den vittige bemærkning meget præcis. Hvis antallet af kønssygedomme skal falde, skal kondomerne være lige der hvor de unge færder – og i rigelige mængder.

Læs også: Når nudging er frækt

Kondomerne burde være repræsenteret på alle skoler og undervisningsinstitutioner. I stedet er de sat lige i kasselinjen, til offentligt skue, når de unge mennesker for første gang skal købe kondomer.

Nudging og de små barrierer

Måske er der en hemmelig sandhed, at kondomer ikke kun skal sælges i kliniske pakninger, men være sjovere at bruge og komme i flere farver, størrelser og smag. Der skal være mange flere i den samme pakning. Så er det let og en leg, at bruge kondomer. Dette er skrevet velvidende, at man kan besøge Condomeriet og at der findes andre eksotiske webshops, som et godt alternativ til den lange kassekø, med nysgerrige øjne.

Læs også: Nudging og rygning

Nudgingenstrategien i dette indlæg er enkel. Gør det nemt og tilgængeligt at anvende kondomer, så er der færre kønssygedomme i Danmark.

Læs også: Vil du arbejde med nudgingworkshop?

Læs også: Hvad er nudging?

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

Nudging bliver til kunst

Hvem tager skrællet. Det gør du, når du overdynges af påbudsskilte. Luften tynges af mentale påbud. ”Adgang forbudt”, ”Parkering forbudt”, ”Ryd op, din mor er har ikke”, ”Brug hovedet, brug børsten”. Den endeløse pegefinger hænger over alt.

Læs mere om nudging

Dårlige penge i affald

Det interessante er, at lige efter påbudskilte, kommer bøder. Kan du mærke at pengepungen bløder blot ved tanke om, at smide affald i byen? Du bliver nok overrasket over, at du skal have et banklån for at dække omkostningerne. Det er Politiet der administrerer bøderne og du kan slippe for 8.000 kr. Men administrationen kan let koste det 4 dobbelte.

Læs også: Sådan får du 3500 børn til at gøre rent

Den alternative løsning er, at fremhæve affaldsspandene. Det er et nudge. Forsøg viser, at du kan få 46% mere affald i spanden, hvis den er lettilgængelig og synlig. Det er der heldigvis funktionærer i kommunen der forstår. Ikke alene er affaldsspandene blevet mere synlige, der er kommet 30% flere affaldsspande op der, hvor der er mennesker.

Læs også: Skolebørn skal nudges til at have bedre toiletter

Nudging gør det pænt

Hvis du gør det pænt, kan du får rigtigt mange mennesker til at følge dig. Nu bliver alle skraldespande fremhævet med en flot grøn farve. Men det er ikke nok. Nu bliver affalds-nudging til kunst. Lige der hvor alle de unge mennesker leger med boldt, er der sat et flot gavlmaleri. Det er en ung mand, der spiller basketball. Kurven er en flot københavnsk affaldsspand. Det er et stykke kunst du kan nyde, flere gange. Hvor tit nyder du et påbudsskilt, med mindre du selv har sat det op? Mennesker elsker at hævde sig over andre. Men det fremmer ikke et lykkeligt samfund. Derfor skal vi have mere nudging og mere kunst. Så får vi bedre adfærd, frem for sure miner.

Læs mere om gavlmaleri

Dette interessere rigtig mange:
Sådan lærer du nudging
2 timers introduktion til nudging
Hvad er nudging?

 

Skrevet af Ashley Brereton

 

Når nudging er frækt

Skab mening med nudging

PAS NU PÅ. Denne side op. Forsigtig. Du kender sikkert disse ord, når du modtager en papkasser med posten. Alligevel bliver forsendelseskasser ofte behandlet hårdt.

Derfor fandt en Hollandsk cykelleverandør på at printe et stort fjernsyn på siden af deres kasser, der indeholdte cykler. Dette har reduceret deres forsendelsesskader med 70 til 80 procent.!!

Læs hele cykelcasen her

Moralen er, at vi skal passe på med at have en rationel tilgang til mennesker. Mennesker er ikke rationelle. De er irrationelle, følelsestyret og er nødt til at kunne se mening ved noget, før de kan forstå og vil handle på det.

 Denne nudging uddannelse med fokus på kommunikation gør dig i stand til at ændre menneskers adfærd ved hjælp af din kommunikation. Nudging uddannelse giver dig viden. Nudging uddannelsen giver dig værktøjer. Nudging uddannelsen giver dig evnerne til at skabe vedvarende adfærdsforandringer. På denne nudging uddannelse får du øget din faglighed.

Gør som mange andre og kom på nudging uddannelse. På denne nudging uddannelse med fokus på kommunikation lærer du, hvordan du kan ændre menneskers adfærd med dine ord. Så gå ikke glip af chancen for at få øget din faglighed og kunne dokumentere synlige resultater med din kommunikation.

Nudging er afkodning

Verden er pakket med advarselsskilte. De fortæller, at du skal passe på, du må ikke kører for hurtigt, du må ikke gå over vejen og hvis du køber ny telefon, kommer der en hel bog med indbyggede advarsler. De velmenenede advarsler bliver ignoreret, fordi der ikke er koblet en mening. Vi ser ikke indholdet. Det giver ikke meget mening og skaber ikke den tilsigtet opmærksomhed. Ovenstående case fra en cykelleverandør leverer beviserne. Det handler om afkodning og det handler om, at skabe forståelig opmærksomhed. Når papkassen indeholder et fjernsyn, kommer der bogstaveligt en film inden i hjernen om, at et fjernsyn er skrøbeligt. Det giver mening for mennesker. Derfor behandler de pakken skrøbeligt.

Læs hvordan nudging styrer overmedicinering

Nudging er frækt

Du kan mene, at det er frækt at printe et fjernsyn på en papkasse, der indeholder en cykel. Du kan også tænke, hvad tænker forbrugerne når de modtager en papkasse med et fjernsyn på. Kan du forestille dig, hvilke diskussioner der har været i salg og marketingsafdelingen?

Men du kan ikke benægte resultatet. Forbrugerne får en cykler leveret i god stand og der er færre returprodukter. Det er godt for individet og det er godt for samfundet, ud fra et ressourceperspektiv. Derfor er nudging frækt, på den gode måde.

Vil du også til at anvende nudging i din kommunikation, så kontakt Brave

 

Dette synes andre om
Sådan lærer du nudging
Nudging foredrag hos dig
Hvad er nudging?

Skriv direkte til Ashley, på ashley@brave.dk

Hygiejne er godt, uddannelse er skidt

Det kommer stadig som en overraskelse, at god hygiejne giver mindre sygdom. Det er så stor en nyhed, at det kan læses på Danmarks Radios hjemmeside i 2016. Her bliver der talt om ældre og deres problemer med sygdomme. Der er travlt i ældreplejen, men blot ved at skifte nogle håndklæder og ved, at have bedre håndhygiejne, bliver de ældrer mindre syge.

Læs DR’s artikel

Uddannelse skaber ikke handling

Et af de fundamentale problemer er, at uddannelse og viden ofte skaber intention. Lige så meget intention, som de fleste har, når de køber et fitnesskort. Mange har et fitnesskort, færre deltager. Men alle ved, at motion er godt. Den viden har alle allerede fra første klasse.

Den rationelle tilgang til mennesket er måske ikke så virkningsfuldt. I Harvard business review kan du læse om forskellen på “Economic Man” og retningen mod Behavioral Economics. Her får du en forklaring på psykologien omkring mennesker og vores menneskeopfattelse. Artiklen forklarer, hvorfor vi ikke altid kan have en rationel tilgang til vores medmennesker, hvis vi vil have dem til at ændre adfærd.

From “Economic Man” to Behavioral Economics. Hardvard Business Review

Set fra et nudgingperspektiv, er uddannelse godt. Det er forudsætningen for en god adfærd. Men det skaber ikke nødvendigvis handling. Spørgsmålet er, hvad kan så skabe en bedre handling? Det kan en indsigt i menneskets psykologi og et bedre design af den verden.

Hygiejne er godt, men virker nudging?

Jeg har lige talt med en funktionær på et stort sygehus. Hun fortæller: I kantinen har jeg lige opsat en håndsprit til alle gæsterne. Men den bliver ikke brugt. Den bliver kun brugt, når andre begynder at bruge den. Det et typisk menneskeligt fænomen. Vi følger med de andre. Vi gør som andre mennesker. Den effekt og noget der hedder spotlight effekten kan anvendes når vi vil nudge mennesker til bedre adfærd.

Nudging og spotlight effekten

I Harvard business review bliver der beskrevet et begreb som hedder: heuristics and biases. I korte træk er det mennesker hurtige fejlslutning og tommelfingerregler. Et af disse tommefingerregler er “The spotlight effect”

Læs om psykologien: The spotlight effect”

For at få flere til at vaskehænder, kan man udnytte spotlight effekten. Gør det tydeligt, at der ikke bliver vasket hænder. F.eks. kunne man arbejde med en intervention, som er et lys der vises over håndspritten. Eller en højtaler der spørger: “Har du vasket hænder?”. Der er mange løsninger og det er nødvendigt, at eksperimentere sig frem. Et eksempel som vi har anvendt er blot at fremhæve sæbedispensoren på toiletterne. Se billedet: “Vask hænder, hvis du vil undgå sygdom.”

Moralen er, at uddannelse og information skaber god intention, men vi må designe verden således, at vi få en mere handling.

Dette interessere rigtig mange:
Sådan lærer du nudging
2 timers introduktion til nudging
Hvad er nudging?

Skrevet af Ashley Brereton,
ashley@brave.dk
T: 50564248

Er du interesseret i nudging? Så ring eller skriv. Det koster ikke noget, at få en dialog om nudging.