Sådan får du god adfærd hos mennesker, med positiv kommunikation
Du kender det godt. Dem du taler til høre ikke efter. Kan du gøre noget ved det? Ja, du kan naturligvis råbe højere. Bruge logiske argumenter. Men grundlæggende, så ved du det godt. Det nytter ikke noget.
Alligevel er der mennesker der er bedre til at kommunikere end andre mennesker. Hvorfor får de deres budskaber igennem? Det er det forskere arbejder på, at forstå. Her får du et godt videnskabeligt eksempel, der hedder Ordets magt:
“The power of words” er et godt eksempel på adfærdskommunikation
Forestil dig du står i kø til en fotokopimaskine. Foran dig står 6 kollegaer. Nu spørger du: Må jeg springe køen over?
Brug et argument i din adfærdskommunikation – det virker.
Forskerne lavede et forsøg hvor de bad folk bruge tre forskellige, specifikt formulerede anmodninger for at springe over i køen: Et argument for en handling.
Her kan du se de tre situationer. Den første situation er en anmodning. Forsøg to og tre bruger et argument. Prøv lige at se, hvilket tåbeligt argument der bliver anvendt i forsøg 3.
3 argumenter for din handling
1) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen?”
2) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg skal lave kopier?”
3) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg har travlt?”
Nu er spørgsmålet. Påvirker de enkelte ord folk i køen? Kommer du frem i køen?
Kan et argument give dig en fordel i nogle situationer?
Her er resultaterne:
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen?”: 60% overholdelse.
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg skal lave kopier?”: 93% overholdelse.
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg har travlt?”: 94% overholdelse.
At bruge ordet “fordi” og derefter give en årsag, resulterede i betydelige bedre resultater. Det interessante i dette forsøg er, at det virker, når du kommer med et helt håbløst argument (“fordi jeg skal lave kopier”).
Forskerne formodede, at folk går på “automatisk” adfærd som en form for heuristik eller genvej, og at høre ordet “fordi” efterfulgt af en årsag (uanset hvor dårlig) få dem til at sige – ja.
Adfærdskommunikation er baseret på forskning omkring hvordan hjerne fungerer og hvordan vi mennesker, adlyder eller lytter til budskaber. Denne form for adfærdskommunikation virker når modtageren har en lav mental involvering i forbindelse med den handling, de er igang med, når de bliver spurgt.
Brug et argument i din adfærdskommunikation
Har du brug for handling frem for konflikt, så kontakt Brave og vi hjælper med at kommunikere ved hjælp af positiv psykologi. Hos Brave hjælper vi organisationer med bedre kommunikation, så de får bedre adfærd hos de mennesker de gerne vil påvirke.
Se hvilket kursus du kan komme på i adfærd og nudging.
Sæt gang i kunder, borger og medlemmer, med adfærdskommunikation.
På dette kommunikationskursus er nøgleordet adfærdskommunikation. Du skal anvende adfærdskommunikation, når du har et ønske om at gå fra holdning til handling, hos din målgruppe. Nederest på siden finder du 15 gode adfærdsmetoder til, at skabe handling hos din målgruppe.
Grundlæggende er handling, forskellig fra holdning. Holdning er en følelse og handling er en adfærd. Det er nøglen i dette kommunikationskursus, som henvender sig til dig, der er rutineret og hver dag arbejde med kommunikation i forskellige former.
Her lærer du, hvordan du skal kommunikere, hvis du vil skabe forandringer eller arbejde med nudging.
Kursus i adfærdskommunikation i 2024 eller et kursus i din virksomhed.
Forskel på kommunikation af adfærd eller holdning
Adfærdskommunikation fokuserer på at skabe en given adfærd, hos din målgruppe. Dvs. alt fra at få målgruppen til f.eks. at løbe en tur, til at stoppe med at drikke eller til at købe en vare på nettet.
Med adfærdskommunikation forsøger vi at vende perspektivet og få dem til at tage det første lille skridt mod handling og derefter, at få en masse konkrete holdninger og følelser.
Ved først at arbejde med adfærd i din kommunikation, kan du nå meget større resultater, end ved ensidigt at fokusere på følelser, for at få mennesker til at handle på dit budskab.
Dette er vigtigt; du skal vide, hvornår du kan anvende adfærdskommunikation og hvornår du kan arbejde med opmærksomhedskommunikation og holdninger.
På dette adfærdskommunikationskursus bærer vi dig igennem, så du kan skelne imellem de forskellige former og hvilken effekt de har på læseren af dit budskab.
Vi fik en workshop fuldpakket af relevant teori og praksis, som fik selv de mest rutinerede og senior kommunikationskollegaer til at reflektere kritisk over udbyttet og effekten af vores kommunikationsindsatser. Allerede dagen efter vores workshop tog vi modeller og metoder i brug og refererer fortsat tilbage til dagen. Ashley skal have ekstra stor ros for sine grundige forberedelser og sin store dedikation til at oversætte indholdet til vores hverdag og funktion.Fredric Uggla Head of Commercial Communications, Personal Customers, Danske Bank
Er du 110% sikker på, at du er målgruppen for Adfærdskommunikation?
Dette kursus er ikke for alle. Du skal f.eks. være en rutineret journalist, grafiker, forfatter, webmaster og kommunikator. Hver dag skriver du løs på annoncer, SEO tekster, laver grafik og laver kampagner.
Hvis du er typen, der har tasterne i hænderne hver dag, så er dette kursus i adærdskommunikation 110% noget for dig.
Et kursus i adfærdskommunikation er personligt tilfredsstillende. Du får opdateret din eksisterende faglighed og får nye måder at angribe tekst og billeder på. Du bliver præsenteret for klassisk kommunikation og de gode virkemidler, og du skal naturligvis arbejde med AI, som et helt almindeligt værktøj i hverdagen.
Kursusbevis for deltagelse i kursus om nudging og adfærdsdesign hos Brave
Udbytte for din organisation
Den organisation du arbejder i, vil få bedre og klar kommunikation. Formålet er, at ændre, motivere og flytte modtageren i den anden ende af budskabet.
Hvis du arbejder med branding og er 100% brandingekspert, så vil du og din organisation, få stor glæde af at arbejde med adfærdskommunikation og forbrugeradfærd.
Nøgleordet er adfærd. At skabe handling, aktion og forandring igennem din kommunikation. Med andre ord, så giver dette kursus dig værdifulde redskaber og indsigter til at håndtere adfærdskommunikation i praksis. Du opnår resultater, uanset om det er at øge salget, forbedre sikkerheden på arbejdspladsen eller at styrke de sociale budskaber.
Brug nudging i din kommunikation og undgå konflikten
Elsker du bare det, at mennesker gør noget frivilligt? Noget der er godt for dem selv som menneske og for den organisation du repræsentere? Så skal du interessere dig for nudging i din kommunikation.
Nudging er en kraftfuld metode, inden for adfærdskommunikation, der involverer brugen af subtile påvirkninger for at lede mennesker i den ønskede retning. Du vil opdage, hvordan små ændringer i din kommunikation kan føre til store handlinger fra din målgruppe.
Adfærdsdesign er bedere en kommunikation
Tænk, hvis du ikke behøver at sige noget. Forestil dig at menneskerne reagerer rimeligt forudsigeligt, fordi du arbejder med adfærdsdesign.
Adfærdsdesign er nøglen til at forstå, hvordan mennesker reagerer på information og impulser. Adfærdsdesign og adfærdskommunikation tager udgangspunkt i begrebet adfærdspsykologi.
Du skal lære at tilpasse din kommunikation med effektive designelementer for, at sikre den ønsket adfærd fra dine målgrupper. Vi dykker dybt ned i adfærdspsykologien hos et mennesker. Når du først forstå hjerne og det primitive i mennesket, så har du fat i adfærdskommunikaiton.
Når adfærdsdesign er anvendt korrekt, er adfærdsdesign et at de bedste redskaber i din værktøjskasse til, at påvirke mennesker i den rigtige retning.
Lær at arbejde med adfærdskommunikation som eksperterne
Du lærer, hvordan du skal arbejde med adfærdskommunikation, således at du selv kan anvende metoderne i dit arbejde.
Vores kursus er skabt af eksperter med årtiers erfaring inden for kommunikation. Ashley Brereton, vores professionelle underviser, vil guide dig gennem alle aspekter af kommunikation, herunder brandingkommunikation, opmærksomhedskommunikation og selvfølgelig adfærdskommunikation. Ashley har mange års erfaring i undervisning og formidling af kommunikation.
De mange begreber kan være vildledende, men skønheden kommer, når du har været igennem de forskellige discipliner. Nu forstår du at beherske forskellene imellem de forskellige kommunikationsformer og du bliver en mester i at ændre adfærd på andre mennesker.
Med andre ord. Du kan få et adfærdskommunikationskursus i din organisation, når du samler 4 personer eller mere.
De behøver ikke være fra din afdeling eller samme organisation. Lidt flere kommunikationsfolk giver en god dynamik og mange interessante forfriskende perspektiver, når vi tale sammen.
Der kan være mange fordele ved at gennemføre et kommunikationskursus, som et internt forløb. I får mulighed for at tage udgangspunkt i jeres fælles problemstillinger og udfordringer i forhold til skriftlig formidling eller mundtlig kommunikation.
Samtidig kan kurset i kommunikation blive rammesat af organisationens kommunikationsplatform, sprogpolitik, virksomhedens tone of voice eller andre retningslinjer for intern og ekstern kommunikation.
Du kan også komme til et af vores åbne kursuser i kommunikation. Her kan du se, hvornår det næste kommunikationskursus er og om det passer til dig.
Ashley Brereton underviser dig i adfærdskommunikation. Ashley er cand.merc. i forbrugeradfærd og har over 30 års erfaring med kommunikation.
Undervisningsformen er god og levende
100% garanti for et godt kursus. Det er aldrig kedeligt, når kommunikationsfolk mødes. Undervisningsformen er en blanding af et teoretisk oplæg, gruppeøvelser, skriveøvelser og præsentation fra gruppen.
Du bliver præsentere for spændende videnskabelige cases og gode pædagogiske historier, der er nemme at implementere, når du kommer hjem.
Du ser reklamefilm og spændende tekster. Du øve på en enkelt case eller prøve flere i praksis. Vi diskutere de forskellige eksempler og lærer af hinanden.
Politisk kommunikation og valgkampe er som regel præget af traditioner og vanetænkning. Partierne holder sig gerne til dét, der har fungeret godt tidligere. Jeg har gennem flere år trukket på Brave, når der skulle tænkes nyt og ud af boksen. Jeg har sat stor pris på Braves nytænkning og altid kvalificerede bud i forhold til de opgaver i Venstre, som jeg har haft ansvar for. Brave har været en sikker leverandør af kreative og brugbare løsninger. De opgaver, jeg har brugt Brave til, har omfattet udarbejdelse af grafisk materiale, videoproduktion, analyse af vælgeradfærd og fotografering af politikere ved store events.Peter Fjerring, Erhvervskonsulent Faxe Kommune og politiker
Her er en omfattende lister over 15 gode råd til at bruge adfærdspykologi i din kommunikation:
1. Skab følelsesmæssig tilknytning – Følelser spiller en central rolle i beslutningsprocessen. Skab følelsesmæssig tilknytning gennem din kommunikation for at motivere handling.
2. Inkluder sociale beviser – Mennesker er tilbøjelige til at følge andres adfærd. Integrer sociale beviser som anmeldelser, anbefalinger eller statistikker for at validere dit budskab.
3. Anvend belønningssystemer – Indbyg belønningselementer i din kommunikation. Mennesker reagerer positivt på belønninger, hvilket kan styrke ønsket adfærd.
4. Forstå og anvend kognitive biases – Kend de kognitive biases, som påvirker beslutningstagning. Tilpas din kommunikation for at appellere til disse biases og opnå større indflydelse.
5. Inddrag målgruppen i beslutningsprocessen – Skab interaktivitet og inddragelse. Mennesker er mere tilbøjelige til at handle, når de føler, at de er en del af beslutningsprocessen.
6. Tilpas kommunikation til individuelle præferencer – Skab interaktivitet. Mennesker reagerer forskelligt på forskellige stimuli. Segmenter din målgruppe og tilpas din kommunikation for at imødekomme individuelle præferencer.
7. Fremhæv konsekvenser af inaktivitet – Beskriv konsekvenserne af ikke at følge den ønskede adfærd. Mennesker er ofte motiverede af at undgå negative konsekvenser.
8. Skab følelse af knaphed eller eksklusivitet – Brug knaphedens psykologi til at skabe interesse og handling. Skab en fornemmelse af eksklusivitet eller begrænset tilgængelighed for at øge incitamentet til handling.
9. Anvend gentagelse og konsistens – Gentagelse og konsistens skaber tillid og påvirker adfærd over tid. Gentag nøglebudskaber og hold kommunikationen konsekvent for at styrke påvirkningen.
10. Inkluder en tydelig opfordring til handling (CTA) – Gør det let for din målgruppe at vide, hvad de skal gøre næste. En klar og håndgribelig opfordring til handling er afgørende for at omsætte interesse til handling.
11. Tilbyd merværdi og belønninger for deltagelse – Skab incitamenter ved at tilbyde merværdi eller belønninger for dem, der deltager i den ønskede adfærd. Dette kan øge motivationen og engagementet.
12. Brug storytelling for at skabe identifikation – Fortæl historier, hvor din målgruppe kan identificere sig med hovedpersonen. Dette skaber en stærkere forbindelse og kan påvirke adfærd gennem følelser og identifikation.
13. Lav en tegning – Du skal bruge inforgrafik og tegninger. De afkodes over 6.000 gange hurtigere end tekst.
14. Personligt – helt personligt – ”Her står dit navn” – Helt bogstaveligt. Gør noget så personligt som muligt: ”Dette kommunikationskursus er for eksperter i kommunikation”. Jo mere personligt, du kan skrive, jo større kommunikationseffekt får du.
15. Brug klicheer og rim – Skriv direkte ned i hukommelsen på modtageren. Du skal bruge rim og remser som er kendte.”Som at finde en nål i en høstak”, ”Hold fokus på målet”. Her lærer du at anvende kendte fraser og byg det ind i din kommunikation og gerne med et twist, således at de ikke bliver banale. Bare rolig på dette kursus holder vi ”fokus på målet”, ved hele tiden at navigere mod begrebet adfærdskommunikation. Vi ”falder ikke i grøften”, fordi vi ved ”You are worth it” og det drejer sig om at gøre det: ”Just do it”.
Et praktisk eksempel på adfærdskommunikation fra den fysiske verden
Forestil dig at du skriver på intranettet og i personalehåndbogen, at eleverne i folkeskolen skal tørre deres fødder af, inden de går ind i klassen. Det burde være en selvfølgelighed. Men ved at kombinere en måtte og kommunikation, har du større chance for compliance. Begrebet dækker over, hvordan regler skal overholdes og retningslinjer skal efterleves.
I nedenstående eksempel er der anvendt adfærdsdesign og adfærdskommunikation. Timingen er perfekt. Kommunikationen er lige der, hvor den skal anvendes. Der er blevet anvendt ikoner og grafik, som forklarer, hvad vi forventer af målgruppen og måtten er i en stærk grøn farve, med kontrast farven gul, i skrifttypen. Ud fra et adfærdsperspektiv er der brugt begrebet social proff, timing, tiltrækning og tilstedeværelse.
BEMÆRK: Der står ikke: “Tør dine fødder”. Det er et påbud og virker dårligt.
Hvis det ikke står helt skarpt for dig, hvad disse elementer indenholder – så er der god grund til at komme på et kursus i adfærdskommunikation, samme med alle de andre kommunikationsfolk, som brænder for at gøre en forskel for dem selv og for den virksomhed de arbejder i.
Adfærdskommunikation og nudging. Desuden et eksempel på rebranding af området, som førhen var uattraktiv. Nudging og adfærdskommunikation udført af Brave.
Det koster ikke noget at spørge – du må godt
Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at få et kommunikationskursus i adfærd og værd sikker på, at det er et kursus der giver værdi for dig.
T: 6086 2011
E: go@brave.dk
Nudging er en innovativ tilgang til at påvirke menneskers adfærd uden at være formynderisk. Metoden strækker sig fra at fremme sund spiseadfærd og affaldssortering til at øge trafiksikkerheden og bekæmpe klimaforandringer.
Offentlige myndigheder, herunder danske institutioner, har omfavnet nudging som et alternativ til skræmmekampagner og formaninger. Dog advarer forskere om etiske udfordringer, og det er afgørende at udvikle mekanismer for ansvarlig anvendelse af nudging.
Berlingske TV:
Hvad er nudging?
Definition af et nudge
A closer look at nudging with Richard Thaler
Nudge, oversat til dansk som et lille puf, refererer til handlingen at påvirke menneskers beslutninger til deres eget bedste uden at begrænse valgmuligheder.
Begrebet blev introduceret af de amerikanske professorer Cass Sunstein og Richard Thaler.
Det indebærer at skabe milde incitamenter og undgå sanktioner. Nudging er blevet populært blandt virksomheder, organisationer og myndigheder verden over, og Danmark har også vedtaget det som en effektiv metode.
Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Hvad er nudging og hvem har opfundet nudging begrebet?
Sunstein og Thaler modtog Nobelprisen i økonomi i 2017 for deres bidrag til adfærdsøkonomi og udviklingen af nudging. Begrebet opstod som en måde at regulere adfærd uden at indføre tvang eller ændre økonomiske incitamenter. Nudging bogen udkom i 2008.
Nudging er blevet omfavnet af virksomheder, organisationer og myndigheder globalt. I Danmark implementerer Miljøstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Erhvervsstyrelsen nudging for at påvirke adfærd og opnå positive resultater.
Der er også rigtig mange virksomheder der arbejder med nudging, når det f.eks. gælder at spise sund, at bevæge sig eller når det drej sig om sikkerhed på arbejdspladsen.
Hvorfor er nudging blevet så populært?
Nudging er blevet populært på grund af dets hurtige accept, især blandt ledende politikere som tidligere amerikanske præsident Barack Obama og den britiske premierminister David Cameron. Metoden har vist sig effektiv i at ændre adfærd i forskellige sammenhænge, hvilket har bidraget til dens udbredte anvendelse.
Berømte eksempler som fluen i pissoiret og klaverspilstrapper viser, hvordan nudging kan påvirke adfærd positivt. Disse tiltag har vist sig at have en markant indvirkning på menneskers beslutninger, hvilket bekræfter nudgingens effektivitet.
Nudging anvendes i stor stil inden for sundhedsområdet, fra kantiner og buffetrestauranter til hospitaler. Eksempler inkluderer mindre tallerkener og synlig placering af håndsprit. Disse tiltag har vist sig at motivere folk til at træffe sundere valg og forbedre hygiejnepraksis.
Brave arbejder med hygiejne – her er et eksempel om håndhygiejne i forbindelse med Covid-19
Trafiksikkerhedskampagner har taget nudging i brug for at opfordre trafikanter til at færdes forsvarligt. Børnelignende papskilte og smilende smileys på motorveje er eksempler på effektiv trafiknudging, der ændrer adfærd og øger opmærksomheden på sikkerhed.
Nudging har potentiale til at påvirke adfærd i retning af mere klimavenlige valg. Eksempler fra andre lande viser, at nudging kan være mere effektivt end traditionelle oplysningskampagner. Danmark bør tage ved lære af disse erfaringer og øge brugen af nudging for at tackle klimaudfordringer.
Forældre kan også drage fordel af nudging i opdragelsen. Konkrete eksempler inkluderer at gøre sunde valg sjove for børn ved at inddrage dem i leg eller ved at placere genstande strategisk for at fremme ønsket adfærd.
En debat om nudging inkluderer argumenter for metoden som en effektiv løsning baseret på forståelse af menneskelig adfærd. Kritikere advarer imidlertid om potentielle negative konsekvenser og mangel på tilstrækkelig forskning om metoden. Etiske udfordringer som potentiel umyndiggørelse og manipulation diskuteres, og der opfordres til forsigtighed og udvikling af kontrolmekanismer.
Hvordan kan man anvende nudging på en etisk forsvarlig måde?
Selvom nudging har vist sig effektiv, er det vigtigt at adressere de etiske udfordringer. Kontrolmekanismer skal udvikles for at sikre gennemsigtighed og undgå manipulation. Richard Thaler argumenterer for tre grundprincipper: ingen tvang, større fordele end skader og begrænset negativ påvirkning.
Hvad er nudging i folkeskolen
Du kan arbejde med autoritet, trusler og belønning. Du kan også arbejde med nudging og skabe frivillig adfærd – uden mange konflikter. Det er din måde at tænke på og det er din måde at skabe omgivelser der skaber din succes. Her er eksempler på hvordan børn gør rent i folkeskolen. Et koncept udviklet af Brave.
Miljøteams i Vordingborg Kommune
Nudging mindsker angst for skoletoiletter
Skoletoiletter er folkeskolens største fysiske problem. Der er mange udfordringer på området og det er langt fra eleverne der er det største problem. Men du kan afhjælpe nogle af problemerne med “Toiletfiduser”
Toiletfiduser blev udsendt på TV2 ØST - Skoletoiletter
Nudging giver frivillig adfærd
Hvorfor skal du anvende nudging i din organisation når du vil ændre virksomhedens værdier eller på anden måde forandre tilværelsen for andre mennesker? Magien med nudging er at det er baseret på frivillig handling. At får mennesker til at ændre adfærd uden at der nødvendigvis opstår konflikt eller sure miner. Det er ikke nudging i sig selv der har denne effekt men det er den måde du opbygger dit nudge og implementeringen. Implementering er i virkeligheden det vigtigske. Det er hele fundamentet for at din løsning fungerer. Derfor kan det være en god ide at tilkalde en nudgingkonsulent.
Hvorfor nudging?
Konklusion om nudging
Nudging er en kraftfuld metode til at påvirke adfærd positivt, men dens anvendelse kræver omhu og overvejelse af etiske aspekter. Ved at forstå nudgingens potentiale og implementere kontrolmekanismer kan samfundet opnå positive forandringer i adfærd og fremme sundhed, sikkerhed og klimavenlige valg.
Nudging er en adfærdsmæssig tilgang til frivillig adfærd hos mennesker, der har vundet stigende popularitet som et værktøj til, at påvirke menneskers adfærd i positive retninger uden, at begrænse deres valgfrihed. Dette koncept har særlig relevans inden for sundhedsområdet, hvor små ændringer kan have en betydelig indvirkning på den enkeltes velbefindende og samfundets sundhed som helhed. I denne artikel vil vi undersøge nudging mere detaljeret, udforske dets anvendelse i sundhedsfremmende tiltag og diskutere potentielle fordele og udfordringer.
Nudging: En definition
Nudging er en metode, der ved hjælp af psykologiske principper og subtile ændringer i valgarkitekturen søger at guide menneskers adfærd i ønskede retninger. Det adskiller sig fra mere begrænsende tiltag som forbud og afgifter, da det ikke fjerner valgmuligheder, men snarere ændrer, hvordan valgmulighederne præsenteres. Nudging udnytter de kognitive bias, der ofte styrer vores beslutningsprocesser, selvom vi ikke er bevidste om det.
Nudging og sundhed, der påvirker dit helbred
Sundhedsområdet er en ideel ramme for at anvende nudging. Mange af vores spise- og motionsvaner er baseret på vaner og impulsive beslutninger, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige valg og livsstilsvaner. Nudging kan være et nyttigt redskab til at guide os til at træffe sundere valg uden at begrænse vores frie vilje.
En af de mest kendte eksempler på nudging i sundhedssektoren er anvendelsen af mindre tallerkener i kantiner. Ved at reducere tallerkenstørrelserne påvirker vi ubevidst portionsstørrelserne og kan dermed reducere kalorieindtaget.
Professor Brian Wansink, forfatteren af bogen “Hovedløse spisevaner,” har undersøgt effektive nudges til forbedring af kostvaner. Han præsenterer en række små, men virkningsfulde ændringer, såsom ændring af tallerkenstørrelse, bestik og placeringen af fødevarer, der kan hjælpe os med at tage sunde valg.
Digital nudging og sundhed
Med den stigende digitalisering af vores liv har digital nudging også vundet frem som en interessant tilgang inden for sundhedsområdet. Gennem brug af digitale platforme som smartphones og sociale medier kan sundhedsprofessionelle og organisationer nå ud til et bredere publikum og levere relevante nudges til tiden og på en personlig måde.
Et interessant forsøg med digital nudging og sundhed blev udført via en mobilapplikation, der leverede motiverende meddelelser, påmindelser og tilbagemeldinger om fysiske aktiviteter. Resultaterne viste, at deltagerne, der blev udsat for disse digitale nudges, var mere tilbøjelige til at opretholde en aktiv livsstil sammenlignet med dem, der ikke modtog nudges. Hele 28% valgte at købe et andet produkt, da de fik oplysning om et sunder valg.
Dette eksempel på digital nudging i sundhedssektoren blev beskrevet i en videnskabelig artikel. Forskerne undersøgte, hvordan en mobilapplikation kunne bruges til at nudge deltagerne til at øge deres fysiske aktivitet og forbedre deres generelle sundhed.
Appen sendte påmindelser, motiverende meddelelser og tilbagemeldinger om deltagernes fremskridt. Resultaterne viste, at deltagerne, der blev udsat for disse digitale nudges, var mere tilbøjelige til at opretholde en aktiv livsstil sammenlignet med dem, der ikke modtog nudges.
Fordele og udfordringer ved nudging og sundhed
Nudging kan være en kraftfuld tilgang til at fremme sundhedsadfærd på individuelt niveau såvel som samfundsplan. Ved at bruge denne tilgang kan vi skabe en miljøændring, der letter sundere valg uden at fratage mennesker deres valgfrihed.
Dog er det vigtigt at erkende, at nudging ikke er en universalløsning, og der er også udfordringer forbundet med denne tilgang. Etiske spørgsmål om påvirkning og manipulation kan opstå, og derfor er det afgørende at implementere nudging med omhu og gennemsigtighed.
Tanker om nudging og sundhed
Nudging repræsenterer en spændende tilgang til at forbedre sundhedsadfærd på en ikke-begrænsende måde. Ved at udnytte psykologiske principper kan små ændringer have store virkninger på vores sundhed og velbefindende. Forskning og praksis inden for nudging og sundhed fortsætter med at udvikle sig, og det er op til os som enkeltpersoner og samfund at omfavne denne tilgang med ansvar og omtanke. Gennem nudging kan vi alle tage små, men betydningsfulde skridt mod en sundere fremtid.
Her er de 10 sundhedsnudges med en beskrivelse og angivelse af den anslåede effekt:
Nudge: Mindre tallerkener i kantinen
Effekt: En undersøgelse viste, at ved at bruge mindre tallerkener i kantiner kunne deltagerne reducere deres madindtag med op til 20%. Det resulterede i lavere kalorieindtag og mindre overforbrug.
(Kildemateriale)
Nudge: Frugt og grøntsager ved kassen i supermarkedet
Effekt: En undersøgelse af supermarkeder, der placerede frugt og grøntsager nær kassen, viste en stigning på 15% i salget af disse sunde fødevarer, hvilket indikerer, at folk blev opmuntret til at vælge sunde snacks i stedet for usunde alternativer.
(Kildemateriale)
Nudge: Tiltrækning af trapper med farverige fodaftryk
Effekt: En undersøgelse fandt, at brugen af farverige fodaftryk ved trappenedgange øgede antallet af personer, der valgte trapperne frem for elevatoren, med op til 35%. Dette bidrog til en stigning i fysisk aktivitet blandt deltagerne. (Kildemateriale)
Nudge: Lyse salatbarer i kantiner og restauranter
Effekt: En undersøgelse rapporterede en stigning på 20% i forbruget af salater, når salatbarer blev gjort mere iøjnefaldende og tiltalende med brug af farver og belysning. Dette resulterede i et højere indtag af grøntsager blandt deltagerne. (Kildemateriale
Nudge: Sundhedsbeskeder på vandhanen
Effekt: En undersøgelse fandt, at placering af sundhedsbeskeder på vandhanen øgede vandindtaget med op til 25%, hvilket hjalp folk med at forbedre deres hydrering og potentielt reducere indtaget af sukkerholdige drikkevarer. (Kildemateriale)
Nudge: Trappenedgange med billeder af sunde valgmuligheder
Effekt: En undersøgelse af trappenedgange, der havde billeder af sunde fødevarer, rapporterede en stigning på 18% i valget af sunde snacks i stedet for usunde alternativer. Dette indikerer, at folk blev opfordret til at træffe sundere valg. (Kildemateriale)
Nudge: Kalorieinformation på menukortet
Effekt: Undersøgelser har vist, at angivelse af kalorieindhold på menukortet kan føre til en reduktion på 10-15% i det totale kalorieindtag. Dette er en indikator på, at folk blev mere bevidste om deres valg af mad. (Kildemateriale)
Nudge: Sundheds-apps med påmindelser om fysisk aktivitet
Effekt: En undersøgelse af sundheds-apps, der leverede påmindelser om fysisk aktivitet, rapporterede en stigning på 30% i den fysiske aktivitet blandt deltagerne, hvilket bidrog til at opretholde en aktiv livsstil. (Kildemateriale)
Nudge: Farvekodning af tallerkener
Effekt: En undersøgelse fandt, at farvekodning af tallerkener med sundere og mindre sunde valgmuligheder førte til en stigning på 15% i valget af sundere fødevarer. Dette gjorde det nemmere for deltagerne at træffe sunde valg. (Kildemateriale)
Nudge: Nærhed af fitnessudstyr i hjemmet
Effekt: En undersøgelse rapporterede, at placering af fitnessudstyr inden for synsvidde i hjemmet øgede sandsynligheden for, at deltagerne engagerede sig i regelmæssig træning, hvilket bidrog til at forbedre deres fysiske aktivitetsniveau. (Kildemateriale)
Bemærk, at effekten af nudging kan variere afhængigt af kontekst, kultur og individuelle faktorer. De nævnte tal er baseret på forskningsresultater og kan tjene som vejledning for, hvordan nudging kan påvirke sundhedsadfærd positivt.
Hvis virksomhedens værdier flytter sig som en let brise, så er virksomhedens værdier et farligt ledelsesværktøj. Det efterlader personalet i en kastevind, hvor de skal tilpasse sig ledelsens lunder.
Det betyder, at personalet skal fortolke ledelsens værdier som korte tidsvinduer. De skal bestemt ikke følge værdierne i hverdag. De er kun midlertidige kastevinde, som det kan være livsfarligt at følge.
Nu er virksomhedens værdierne reduceret til et lunefuldt ledelsesværktøj og som medarbejder, skal du passe på med at engagere dig for hårdt i værdisættet, for det eksistere ikke i morgen.
Moralen er at virksomhedens værdier er de pejleværktøjer, som de ansatte har, når de står uden ledelse og skal beslutte en given adfærd, som tjener virksomheden godt.
Virksomhedens værdier er et ledelsesværktøj
I virkligheden er virksomhedens værdier er et ledelsesværktøj og en seriøs guide til medarbejderne, så de kan arbejde selvstædigt og forstå hvilken retning virksomheden sætter for medarbejderne.
Som medarbejder skal du tåle virksomhedens værdier, selv om du er enig med dem eller ej.
Du får din gode løn og skal derfor i det mindste professionel være enig med de vigtige budskaber, som virksomheden manipulerer ned over dig.
Så hvis din virksomhed kommunikerer at de holde af Pride, så skal du smile kunstigt. Du må knytter hånden og tænke på betaling af dit realkreditlån og din fremtidig karriere.
Omvendt, hvis du er enig i budskabet. Så kan du tænke at din virksomhed er meget moderne og med i tidsånden. Du kan glæde dig over at dine og virksomhedens budskaber harmonere.
Du kan prale af en virksomhed, som har andre værdier end kortsigtet profit. Det er måske det budskab, du holder dig til, når du arbejder dybt ned i virksomhedens maskinrum og måske har svært ved, at se værdien af dit arbejde i hverdagen.
Virksomhedens værdier skal bløde, hvis de skal have værdi. Det er først når virksomheden og ledelsen demonstrerer, at det har konsekvenser for virksomheden og medarbejderne at fastholde værdier, at de bliver troværdige.
Et smukt eksempel er entreprenørfirmaet Arkil. Historien fortæller at ejeren ikke ville bygge for nazisterne i Danmark. Det kunne koste livet, både personligt og virksomhedsmæssigt. Men konsekvensen blev heldigvis, at firmaet lige netop kunne overleve på, at grave tørv. Det er den troværdige historie, der fortælles i dag.
Nu forstå medarbejderne at virksomhedens værdier er værdifulde. Det giver troværdighed og en grund til at arbejde for og med virksomheden: ”The reason Why”.
Er dette skriv blot en udskamning af ledelsen? Det er bestemt ikke formålet. Det er ikke nemt at lede en stor virksomhed.
Så, hvis vi skal tage en vindpejling af historie om Chr. Hansen – som pludselig går mod signe ejen værdier, så kan moralen være, at du måske skal holde dig til virksomhedens interne værdier og ikke sætte for mange politiske mål. Måske skal der være færre værdier og holdninger, som presses ned over medarbejderne.
Hold fast i få grundværdier. Så forstå personalet, at din virksomhed er ”Ei Blot til Lyst”.
Efterskrift.
Husk at alle begår fejl. Selv når du har virksomhedens værdier som guideline. Når de er etableret, skal du arbejde med tillid og tillid kommer af ærlighed. Du skal fejre dine sejre og du skal dele dine fejl. Se case fra Sydbank.
Julegaven. Her er min præcise forudsigelse for 2025. Er pakken under dit juletræ stor, så får du en airfryer. Kan du tænke dig, at jeg er velsignet med clairvoyante evner og kan forudsige dine julegaver! Det gør jeg også i 2026, 2027….
Alternativt får du en robotstøvsuger eller et tv. Skulle du allerede være godt forsynet på det område, så kan jeg trøste dig med, at der også er stor sandsynlighed for at du får nyt køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik eller en vase.
Jeg indrømmer. Jeg er ikke claivoyant, men interessere mig for menneskeadfærd og knas tørre tal. I år er der handlet 12,4% mere i branchegruppen elektriske husholdningsapparater og Isenkram har også stor fremgang.
Bare rolig. Sandsynligheden for, at du får et par sko eller en bog er meget mindre. Men har du et dyr, så er der rigtig stor sandsynlighed for, at julemanden har huske en gave til menneskets bedste ven.
Din juleadfærd er mere forudsigelig end du måske kan lide. Det er grundlæggende ikke dig der bestemmer, hvad du får i julegave. Det gør detailindustrien og din eksponering for reklamer.
Her er årets juletip til dig. Spørg altid den du har kær, hvad ønsker du dig i julegave? Derefter skal du forsøge at levere det. Videnskaben på området viser, at vi tror vi kender folks indereste interesser, men sandheden er, at det gør vi ikke. Vi vil gerne skabe overstor glæde hos modtageren, men virkeligheden er at gavemodtageren har funderet og tænkt. Sådan en gave vil jeg blive glad for. Kommer du så med en anden – så skuffer du.
Hvert år gætter jeg dine gaver, ved at kigge dybt i Danmarks Statestik og reklamen fra Elgiganten, Bilka og Super Brugsen. Samt alle de andre fantastiske sladderhanke. Det er Jagten på julelykken. En lykke der er vigtig i Danmark. Men spørgsmålet er om du kan huske hvilke julegaver du fik sidste år? – Hov. Hvorfor er det så vigtigt nu og præcis 365 dage senere er det ligegyldigt. Måske skal du tænke i julefred, frem for julegaver. Slap af i julen, så dufter livet af lykke.
Den store julefest, hvor sekretæren skal op på fotokopimaskinen og der trykkes enter, er langt i graven med Mee Too bølgen i 2019. På gravstenen står der: Vi havde en fest og den var fjollet.
Nu tyder noget på, at vi skal tilbage til de små fester, hvor ordentlighed hersker og selvbeherskelse er nøglen til en god juleadfærd.
I følge Finans er det nye tider for firmafester – nu er der kun de saftige historier tilbage. Nu hedder det alkohol i moderate mængder og lederen tager tidligt hjem, lige som de ansatte.
Kedeligt? Ja, historien bliver ikke så saftig, som det er illustreret i serien Carmen Curlers. Tiden er en anden og det er firmafesterne også.
Julefesten skal være fotogen
Selvbeherskelse, foto og videoovervågning har bl.a. ændret vores liv. Sladderen er offentlig og kan kanaliseres ud på facebook. Selv når pris Christian holder 18 års fødselsdag, kommer der specifikt forbud mod telefoner og fotorapportage.
Nye tider, kræver nye fester, hvor nærhed og medmenneskelighed er nøglen til en god jul. Når du ikke kan overkompensere for et stresset arbejde med en abefest, så skal vi måske til at lære, at socialisere på en ny måde. En ny måde især for Djøf folket, som sidder hjemme, der alene bag skærmen, og hamre i tastaturet.
Julefest og firmafest
Nogle firmafester bliver til faglige fester, hvor der skal leveres stoffer til hjernen, i form af viden. Der skal leveres indhold i hverdagen og emnerne må gerne være stresshåndtering og en lykkelig jul. I dag skal personalet forføres mentalt og ikke fysisk. Det er slut med at køre hjem i en brandert og prale af præstationen dagen efter. Nu skal der i stedet tales om vores mentale tilstand, tryghed og kærlighed i hverdagslivet. Vi har brug for at være gode til at mestre livet på en torsdag og den komplekse familiejul den 24. december.
De mange julefester og familier
Nye tider kalder også på nye familieformer. Vi er ikke længere kun den ensomme eller den hårde kernefamilie. Familiemønstret har ændret sig og det påvirker julen. Nu skal du ikke til den eneste ene julefest. Du skal til mange julefester og kommercielle julearrangementer. Du skal til julefest med din ex. mand og du skal til julefest hos din mor, dog uden børnene. Tilgengæld skal du være med til mindst 2x børnejule på skolen. Du skal være med for dine børn og vores børn. Med andre ord. Der er ikke tale om én julefest, men mange, måske for mange. Derfor er der også nogle der i dag bevist vælger, at blive hjemme eller tage tidlig hjem fra julefesten.
Familiedrama – mange sveder i julen og ved ikke hvad de skal gøre af sig selv eller af sin mærkelige familie. Her kan du få DR svar på din “pisse” familie og spræng farlige relationer.
Julen varer evigt
Julefesten er heldigvis ikke lagt i graven. Den lever og er bevaret i over 2.000 år. Således kan du konkludere. At en god fest vare evigt, men festens indhold og metode kan variere.
Så er J-dag lige overstået og jeg er på vej hjem efter en voldsom fest på bodegaen. Uden for værtshuset står flotte kvinder iført sommertøj på en kold november nat. I disse me-too tider, er det blandede signaler kvinderne sender til de frysende mænd på gaden.
Bryster er reklame
Kvinderne er levende reklamesøjler og samtidigt er der indirekte skrevet: Nok se, men ikke røre.
Måske skal de kolde mænd lære sangen: ”Højt fra træet grønne top: Ikke rør ved den rosin! Først skal træet vises, siden skal det spises”.
Især den sidste del af sangen giver håb, for de nu dybfrosten mænd, der laver kalkunbevægelser for at holde sig varme eller for at puste sig op: ”Se mig”
”Jeg er så træt af, at mænd kigger på mine bryster”
– en sætning du kan høre blandt de let påklædte kvinder, der kigger på mænd foran festhulen.
Juleforedrag og evolotionsbiologi
Ifølge Jes Søe Pedersen, som er evolutionsbiolog og lektor på Center for Social evolution på Biologisk Institut ved Københavns Universitet: Så er bryster reklamesøjler.
Ifølge Jes, så er der ingen andre dyr, hvor de kønsmodne hunner har bryster hele tiden – altså også, når de ikke har diende unger. Den lange forklaring kort: Menneskekvinder kommer ikke i brunst på samme måde som andre dyr. Mændende kan ikke lugte sig frem til at en kvinde har ægløsning.
Derfor er tesen, at kvinder skal have et synligt signal, at de er kønsmodne.
Som kedelig observatør af julefesten – ja, faktisk løb jeg bare forbi – vil jeg forholde mig nøgtern til sandheden og naturligvis stille mig skeptisk over for disse løse forskerteser..:
Men samtidigt må jeg også erkende, at jeg kan se de kolde øjen på de letpåklædte bryster i køen til bodegaen.
Når jeg løber igennem menneskemængden tænker jeg på sangen ”Keep your Hands To Yourself” og spekulerer på, om der finde en app, som kan fungere som et samtykkedokument, når rosinen endelig skal spises.
Det er svært at være menneske i en juletid og det er det jeg taler om, på mine juleforedrag.
Her skal vi forbi andre biologiske elementer, der kan drive hjerne til vanvid, og logikken kan du lige så godt krølle sammen med gavepapiret.
Til dem der nu vil kalde dette indlæg for sexsime eller andet eksotisk, så er her et bidrag fra den logisk tænkende verden:
Giftig juleunderholdning – mærkelig adfærd
Du kender rød fluesvamp. Du ved den fine svamp med en rød pude og hvide pletter. Den er giftig. Alligevel sætter vi den på juledekorationer og det er en gammel skik.
Læs også om, hvordan du kan få juleunderholdning til personalet om adfærd og nudging. Et fagligt og lidt morsomt foredrag om mennesker om vores adfærd i juletiden.
Juleunderholdning 202X med en giftig fluesvamp:
Det går muligvis tilbage til vikingerne, som spiste svampen og lod sig påvirke af de hallucinationer den giver. Det kan påvirke din adfærd lidt eller du kan ændre personlighed, hvis du spiser for meget. Virkningen er kendt overalt i verden fra asiatiske shamaner til det oprindelige folk i Sibirien. De spiste/spiser fluesvamp og bliver påvirket og dødeligt påvirket, afhængig af hvor store mængder de spiser.
Vi mennesker, har i forskellige situationer, behov for at flygte for os selv og den hverdag vi er i. Det forklarer måske vores adfærd op til jul og rød fluesvamp.
Det er mørkt og vi trænger til lys i mørket og måske flygte fra den barske hverdag af krig, sorg og kærlighed eller blot den mørke følelse af størrelsen på vores realkreditlån.
Så hvis far eller mor virker lidt mærkelige, så kan det være de har spist fluesvamp eller blot fået et glas for meget.
Ashley er adfærdsdesigner og rutineret foredragsholder med langt over 500 foredrag om mennesker og adfærd. Her kan du se et stort udvalg af referencer og her kan du se en række forskellige foredrag og organisationer.
Du skal høre om det mest interessante dyr på planeten, der holder jul. Velkommen til mennesket. Når du først får stillet skarpt på os selv og ser os igennem adfærdspsykologiske øjne – så bliver det rigtigt spændende og lidt morsomt. Her kan du få de første resultater fra “Jagten på julelykken” og opdateret viden på den perfekte julegave.
Du er meget velkommen til at ringe eller skrive. Så kan du høre om denne juleunderholding passer til dit publikum:
Juleunderholdning. Bestil dit Juleforedrag 2024 om mennesker og vores mærkelige adfærd – det skaber julelykke 🔔
Få juleunderholdning til dit julearrangementet i firmaet eller i din organisation. Få et mindeværdigt og tankevækkende juleforedrag som juleunderholdning. Få et juleforedrag om de største fristelser i livet.
Læs og book dit jule foredrag til personalet her.
Får en smagsprøve på juleunderholdning:
Du skal høre om det mest interessante dyr på planeten, der holder jul. Velkommen til mennesket. Når du først får stillet skarpt på os selv og ser os igennem adfærdspsykologiske øjne – så bliver det rigtigt spændende og lidt morsomt.
Juleunderholdning af Ashley Brereton
Ashley er adfærdsdesigner og rutineret foredragsholder med langt over 500 foredrag om mennesker og adfærd. Her kan du se et stort udvalg af referencer og her kan du se en række forskellige foredrag og organisationer.
Juleunderholdning er et juleeventyr om mennesker
På juleforedraget skal tale om julelykke og de bedste gaver i hele verden. Men vi skal også tale om mad og slankekur. Det hele bliver leveret som et juleeventyr om adfærd, nudging og mennesker.
Med andre ord, så får du 2 i 1.
Personalet skriger på kompetenceudvikling, men undervisningsbudgettet er lavt. Hvad kan du gøre?
Du kan lave en god handel og få lidt juleunderholdning med indbygget faglighed. – Det er smart”Continue Reading…
Teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
