Category: Nudging

Vinder af Hygiejneprisen 2017 – skoletoiletter og hygiejne

Skoletoiletter og hygiejne

Pilotprojekt på Måløvhøj Skole afd. Østerhøj, der skal forbedre hygiejnen og højne trivslen hos skolebørn, vinder Hygiejneprisen 2017

Foto: Repræsentanter fra Brave og Ballerup Kommune med Hygiejneprisen 2017

Toiletkummer der lugter og rester af papir på gulvet. Sådan ser mange toiletter ud på danske folkeskoler, og det påvirker både hygiejnen og trivslen hos skolebørnene.

Ballerup Kommune har med et pilotprojekt taget hånd om problemet, og det har man gjort så godt, at kommunen vinder Hygiejneprisen 2017. Kåringen kommer på baggrund af pilotprojektet ‘Toilet Heaven’ i indskolingen på Måløvhøj Skole afd. Østerhøj.

– Jeg er glad for, at vores indsats for at skabe en bedre oplevelse for vores skolebørn, når de går på toilettet, bliver anerkendt. Vi ved, at toiletforholdene kan påvirke trivslen hos eleverne, og i værste fald kan det også gå ud over indlæringen, siger borgmester Jesper Würtzen.

En himmelsk oplevelse på skoletoiletter

‘Toilet Heaven‘ er udviklet i samarbejde med virksomheden Brave, og det handler kort fortalt om at gøre toiletbesøget til en god oplevelse for skoleeleverne.

– De problemer, som mange danske folkeskoler har med toiletter, er ikke et børneproblem. Det er derimod noget, som de voksne skal være med til at klare. ‘Toilet Heaven’ er den oplevelse, som børn skal have, når de skal på toilettet. Det skal være himmelsk, siger Ashley Brereton fra Brave, der har været med til at udvikle ‘Toilet Heaven’.

På Måløvhøj Skole afd. Østerhøj er der blandt andet kommet indbydende væg- og dørudsmykning, som viser vej til toiletterne, musik på toiletterne, ekstra rengøring som nemt kan tilkaldes via en ipad og venindeskamler der gør det mere trygt at gå på toilettet.

Gode vaner bliver grundlagt fra starten
Det er Rådet for Bedre Hygiejne, der uddeler Hygiejneprisen, og Ballerup Kommune fik overrakt prisen tirsdag den 12. september i Landstingssalen på Christiansborg. Læs mere her: www.toiletheaven.dk

Læs også:

Nudging og rengøringspris

Skoletoiletter og trivsel i folkeskolen med nudging

Skoletoiletrapporten

Toiletfiduser

Skoletoiletter før og efter design på Frederiksberg

 

Skrevet af Ashley Brereton

Nudging og adfærdsdesign på Christiansborg

Bedre hygiejne med nudging og adfærdsdesign

Christiansborg er hjem for konferencen: Hygiejne 2017.

Sundhedsordføre Jane Heitmann (V) er taler. Hun fortæller at udviklingen med håndhygiejne er forbedret. Det er normalt at anvende håndsprit i offentlige forsamlinger, men hygiejnen skal etableres i familien. Børn skal lære den gode adfærd derhjemme. Men der er langt når 4 ud af 5 voksne ikke vasker hænder efter et toiletbesøg.

Blandt førende eksperter tales om at vi har viden. Vi ved at vi skal vaske hænder. Men problemet er compliance. Folk glemmer at de skal vaske hænder. Samtalen drejer sig nu henimod nudging og adfærdsdesign. Vi skal indtænke hygiejne i vores arkitektur. Men det er ikke nemt i den praktiske verden. Det er svært at sætte naturlige sammenhænge imellem god hygiejne og økonomi.

Konferencen bliver afholdt af Rådet for bedre hygiejne

Er du nysgerrighed og vil du gerne vide mere om hygiejne og trivsel. Læs her:

Denne nudging uddannelse sætter fokus på sikkerhed, arbejdsmiljø og trivsel. Denne nudging gør dig i stand til at ændre menneskers adfærd og skabe mere sikkerhed på din arbejdsplads. Nudging uddannelse giver dig viden. Nudging uddannelsen giver dig værktøjer. Nudging uddannelsen giver dig evnerne til at skabe vedvarende adfærdsforandringer. På denne nudging uddannelse får du øget din faglighed.

Vil du også med på vores populære nudging uddannelse med fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel. På denne nudging uddannelse giver vi dig hemmelighederne bag effektiv adfærdspåvirkning. Så kan du også blive i stand til at forudsige menneskelig adfærd og skabe vedvarende adfærdsforandringer.

Skab større trivsel, kom på kursus

På kurset i arbejdsmiljø lærer du, hvordan du kan skabe et sikrere arbejdsmiljø, øget trivsel og/eller kunne dokumentere nul arbejdsulykker. Her vil du blive klogere på mennesker og hvordan du forandrer deres adfærd? Vi øver dig i processen, så du kan arbejde med nudging, adfærd og forandringsledelse i praksis.

Læs mere her

Skrevet af Ashley Brereton

Nudging i trafikken

Nudging i trafikken
Her er en lille artikelsamling. Disse små artikler er samlet i tilfældig rækkefølge, som jeg har skrevet dem og fundet dem. Jeg håber de kan inspirere dig til at tænke i nudging og trafik.

Nudging i trafikken med dukker

I Danmark anvender vi røde “papskilte af en pige”.  I England anvender de dukker. De bagvedliggende grunde er, at huske bilisterne på, at der kan være børn på vejen. Vi skal tale om nudging i trafikken. Du kan læse den engelske artiklen her fra avisen The Guadian.

I et kort forsøg i Danmark vise det sig at en papfigur af en pige ved vejen, fik 10% til at sætte farten ned.

Nudging og trafiksikkerhed med papfigur pige

I en landsby i Danmark er de blevet kreative og sætter små dukker i vejkanten. Det hjælper på trafikken og hastigheden daler. Men du skal også bemærke hvordan de er gode til at tale pænt og byde bilisterne velkomne. Det er god adfærdsdesign og adfærdskommunikation.

Se hvordan du kan nedsætte hastigheden i din landsby

Nudging i trafikken i stedet for påbud

Du kan argumentere for at 10% er for lidt! Omvendt hvis 10% passer bedre på, pga. en papfigur – så er det et godt nudge. Hos Brave kan du lære at tænke “Nudging”. Det er en anden måde at løse problemer på i stedet for straf, overvågning, bøder og konkurrencer.  

Du kan også lære at arbejde med nudging

Nedenfor er et eksempel på et almindeligt påbud. Psykologisk skal du læse og forstå et budskab  mens du kører bil. Det er et påbud. Et skilt med et barn kan give en hurtig afkodning. Det giver et billede i hovedet. “Jeg ønsker ikke at køre et barn ned”. Modsat kan “Sænk farten” have den gavnlige effekt at farten sænkes eller en trosreaktion: “Jeg er træt af at få påbudsskilte”.

Trafiksikkerhed sænk farten

Lige nu kan du møde dette skilt. Børn på vejen. I min vurdering er det et bedre skilt end sænk farten. Det taler i billeder. Det peger direkte på vejen. Man kan næsten se, børn på vejen.

 

Nudging og trafiksikkerhed

Trafiknudging med den største effekt

Når jeg taler nudging i trafikken på mine nudgingworkshops siger deltagerne altid, at den bedste kampagne de kan huske er denne kampagne: Pas på min far. Det er en meget fin kampagne. Den sender et klart signal om at hastighed har konsekvenser, uden at sige det højt.

Alle kan forestille sig den lille dreng eller pige, der lige har mistet sin far eller mor. Det giver mening. Det er et rigtigt godt nudge. Der er ingen påbud, men du kan som trafikant vælge at passe bedre på.

En helt fantastisk historie om fartelefanten og trafik nudging

Trafiknudging - Pas på min far

Hvad med lidt kærlighed i trafikken?

Nudging i trafikken, med et hjerte.
Ja, det lyder som sort snak, men måske er der alligevel lidt lyrik omkring nudging og kommunikation. Her ser du et dejligt eksempel på indirekte kommunikation. Du ser et lille hjerte, hvor der normalt blot er en rød rund lampe.

Læs mere om den hjerte her

Adfærdskommunikation i trafikken

Trafiknudging. Nudigng i gamle dage i forhold til i dag.
Gå-Vent. Et lyssignal fra en anden tid. Det var før vi fik besøg af turister.
I dag anvendes ikoner. Det kan afkodes meget hurtigere og er mere internationalt.

Adfærdsforskning har vist at du kan læse over 6000 gange hurtigere, hvis du bruger ikoner i stedet for tekst. 🙂

Der er en god grund til at emojis er populære. Der er en god grund til at du ansætter en grafiker og der er en god grund til at du få en grafisktegner til at illustrere dine beslutningerne på konferencen.

Det er også derfor en ny strategisk retning kaldes for en Vision. En vision er noget du kan tegne og vise. Den er let at forstå.

Du kan kalde det hulemaleri og primitive tegninger. Men du kan ikke komme fra at vi skriver alt for meget……… 😮Lav en tegning den går lige i hjernen i stedet for de mange ord.

De fine lyskurver er fundet i Slagelse.

Magt og nudging i trafikken

Magt i trafikken

Kan du stoppe fartbøller med nudging?

Hvis du ikke gider læse mere, så er det korte svar, Nej. Du kan ikke stoppe de små bøller og du kan ikke stoppe de magtfuldkomne med nudging. For at bruge nudging kræver det, at de har lyst til at stoppe. Den gruppe af mennesker, har behov for andre metoder. Her skal vi anvende adfærdsdesign, men det er en helt anden artikel.

Men så er der alle de gennemsnitlige mennesker, de 90%. Dem der gerne vil overholde hastighedsbegrænsningerne, men som kommer til at trykke lidt for meget på speederen. Dem kan vi hjælpe med nudging.

Nudging er en måde at forstå menneskepsykologi på og et helt særligt menneskesyn. Nudging handler om at hjælpe mennesker til at gøre det, som de ville have gjort, hvis de havde haft tid og de mentale ressourcer til at tænke sig om.

Nudging blev opfundet i 2008 af Richard Thaler og Cass Sunstein. Bogen ”Nudge” udkom i 2008 og på forsiden kan du læse, at nudging handler om at hjælpe mennesker til et bedre helbred, velfærd og livskvalitet. Det betyder, at det ikke handler om at udnytte menneskers svagheder eller overdænge dem med bøder og straf. Det handler om at hjælpe dem på deres betingelser i en helt given situation.

Det fantastiske med nudging er, at det netop fremmer gode handlinger og frivillig adfærd. At udvikle nudges og arbejde med adfærdsvidenskab, kræver et helt andet tankemønster hos os, der designer veje og stier. Nu handler det ikke om antallet af skilte med påbud, avancerede rundkørsler eller udfordrende 2 minus 1 veje.

Det er håbløse koncepter set ud fra et nudgingperspektiv. De er alt for komplicerede og vidner om en lille forståelse af, hvor meget vi mennesker i virkeligheden kan håndtere i hjernen – når vi færdes i trafikken.

Velkommen til det gennemsnitlige menneske

Du og jeg har altid fokus på bøllerne og dem med magt. Medierne elsker at fokusere på, hvor mange der er fanget i en fartfælde. Der er sjældent fokus på det gennemsnitlige menneske. Hvornår har du set et medie skrive: ”I dag kørte der over 2000 igennem hastighedskontrollen, og kun 10 fik en bøde”! Jeg gætter på du svarer, aldrig.

Det er igen vores hjerne, der helt tilbage fra stenalderen er programmeret til at have fokus på fare. Andres ulykke opfattes dobbelt så godt, for så er det meget nemmere at pege fingre og være klog på de andres fejl. Bare rolig. Du er helt gennemsnitlig. Det er en overlevelsesmekanisme, der hersker i hjernen. I virkeligheden er det en god egenskab. For det er bedre at flygte end at blive kørt ned, hvis vi skal blive i trafikmetaforen.

Der er flest gennemsnitlige mennesker med gennemsnitlige fejl og et gennemsnitligt liv. Det er dem, vi skal designe vejen og vores nudges til. Men åh, hvor bliver der brugt mange penge på at jagte de uvidende idioter og magtbilisterne.

Nudging vender det hele på hovedet. Vi skal hjælpe de gode mennesker, de 90% der gerne vil. Det er godt, hvis de ikke kommer til skade, og hvis de ikke skader andre.

Design omgivelser til det gennemsnitlige menneske
Det er et klassisk scenarie, at vi som trafikplanlæggere udarbejder et projekt ud fra, hvad vi tror, trafikanterne gerne vil have. Af og til spørger vi endda brugerne, hvad de gerne vil have. Men ved brugerne egentlig dét selv?

Det gennemsnitlige menneske fungerer således, at vi har alle mulige gode intentioner. Fx vil mange af os rigtig gerne holde igen med at spise sukker eller starte i fitness – hvis altså bare det er i morgen, eller i næste uge eller efter juleferien.

De gode intentioner stopper brat, når virkeligheden melder sig. Så gør vi, som vi plejer, og vi får hverken bedre tid til – eller stærkere rygrad af – at vente til dagen efter med at komme i gang.

Samme mekanisme gør sig gældende, når vi spørger om nogen vil gå 50 meter fra p-pladsen til indgangen. ”50 meter? – ja, det kan vi sagtens gå”. Men når anlægget er bygget, og de 50 meter er fra indskolingens p-plads til lille Bertrams garderobe, så vil vi meget hellere tage det lette valg. Vi parkerer (måske ulovligt) 20 meter foran indgangen for at skynde os ind og afleverer Bertram, hvorefter vi på vores vej ud fra skolens p-plads, bander over alle de andre tåbelige forældre, der kører som idioter.

Trafikforståelse er menneskeforståelse

Adfærdsvidenskaben hjælper os til at forstå, hvordan mennesker fungerer. Du skal tale til krybdyrhjernen. Du skal designe løsninger, der er lette at forstå. Mennesket skal ikke have mere viden og uddannelse som de skal huske, når de kører på vejen.

Du skal med andre ord, designe intuitive løsninger, som er endnu bedre end dem, vi har i dag. Det er vigtigt at understrege, at dette arbejde ikke er et spørgsmål om at bortkaste de klassiske metoder i trafikplanlægningen, men et spørgsmål om at tilføje noget ekstra. Ved at anvende adfærdsvidenskab kan vi nudge 90% af trafikanterne til bedre adfærd og skrue ned for forbud og løftet pegefinger.

Sæt et par øjne på bilen og den bliver set

Nudging og øjne i trafikken.

Kilde: Dailymail.co.uk

Hold øje med trafikken eller gør det modsatte, sæt øjne på bilen.
Nu kan du bedre se den selvkørende bil. Den kigger også efter dig, men nu oplever du den måske før den kommer helt hen til dig. Japanske ingeniører har sat sjove øjne på en selvkørende bil. I følge forskerne virker kommunikationen fra bilen til de bløde trafikanter.

Læs mere om den selvkørende bil og øjne

Svævende fodgængerefelt

Rundt om i verden bliver der eksperimenteret med svævende fodgænger. Det vil sige et 3D fodgængerfelt. Nudgingeffekten er naturligvis overraskelsen. At skabe opmærksomhed. Det er første led i en kommunikationsstrategi. Så er det spørgsmålet om fodgængerovergangen har den ønsket effekt? De er igang i Island og i Århus.

Barn træder op af asfalten

Sådan kommunikerer du til bilisterne at der er børn der leger i området. Et fint grafisk eksempel.Pas på børn i trafikken

Gør cykelstien synlig om natten

Når der ikke er lys på cykelstien eller på vejen, så kan det være svært at finde vej. I polen har de udviklet selvlysende cykelsier. De er flourserende, når det er nat. Måske en elegant løsning når vi er begyndt at slukke lyset om natten i mange byer.

Se nudging af cyklister her

De fleste kan ikke køre bil

Traffic Jam without bottleneck - experimental evidence

Har du også en mening om trafik? Især når du brøler i bilen over de andre bøller. Eller når du harmdirrende tramper på perronen, når toget er for sendt.
Nu er spørgsmålet. Kan vi designe os ud af problemerne? Noget tyder på at vi er ret elendige til f.eks. at køre bil. Nyd dette lille eksperimen, hvor 22 biler skal køre i ring.
Japanske adfærdsforskere viser hvordan vi bilister ikke kan finde ud af at køre i kø – Jep, hvor svært kan det være?

Se hvor dårligt bilisterne er til at køre bil

Nudging i trafikken

Nudging I trafikken. Se de mange eksempler på www.nudging.nu. Her er der et nudge for at køre for stærkt.
Du kører for stærkt din store banan. Sådan nudler du dem der køre for stærkt. Bøder og straf er ikke det mest opfindsomme, når du vil regulere menneskers adfærd. Der er heldigvis en udvikling, hvor de primitive straffemetoder bliver erstattet af andre metoder inden for adfærdsdesign.
I Thy er et godt forsøg. Før kørte 78 procent af bilisterne for stærkt. Nu er tallet sænket til 17 procent.

Sådan nudler du dem der kører for hurtigt i gennem byen

Nudging af fodgængere

Kan du bede mennesker om at ikke se på deres mobiltelefon? Det vil sikkert være meget fornuftigt, men fodgængere er normalt ikke til fare for trafikken. Alligevel er der tænkt over hvordan adfærden er hos fodgængere. I stedet for at lave omfattende bøder og påbud om at se på telefonen, når de går på gaden, kan du anvende adfærdsdesign. At designe omgivelserne med udgangspunkt i hvordan mennesker opfører sig. Se dette dejlige eksempel, hvor der er installeret lys i vejen, ved fodgængerfeltet.
Grundlæggende er det en meget flot forståelse af hvordan vi mennesker se. Det er sjældent at vi kigger op. Mennesker har et naturligt fald på 15 grader. Den rationelle og gammeldags forståelse at skilte skal hænge i 3 meters højde er måske passé:

Sådan nudger du fodgængere i trafikken.

Skrevet af Ashley Brereton

Vi afholder nudgingkursus og nudgingforedrag. Hør mere om hvordan du kan lære at arbejde med nudging. Skriv til go@brave.dk eller ring 6086 2011.

Læs om masterclass i ledelse med nudging og adfærdsdesign

 

Mad gør glad og fastholder unge i uddannelse

Elever får gratis frokost og bliver på uddannelsen. At sidde sammen og spise mad skaber glæde. Så enkelt er det at fastholde unge i uddannelse. Det er godt adfærdsdesign. Denne historie viser endnu engang at man ikke kan have en rationel tilgang til mennesker.

Der er ikke nogen reklamekampagne der kan gøre det bedre. Sæt et skilt op hvor der står “Bliv på skolen og bliv klog” – det kommer ikke til at virke. Giv “dyrene mad” og de bliver glade. Så kommer de også i morgen. Vi mennesker er ikke særlige rationelle, vi er styret af instinkter. http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-08-30-en-sandwich-hver-onsdag-holder-eleverne-paa-skolen

Adfærdsdesign er en arbejdsmetode, der tager udgangspunkt i imperfekte mennesker. Det kan give store målbare resultater. Når du skal arbejde med at påvirke andre mennesker, kan det være en god ide at betragte mennesker og deres basale instinkter for f.eks. varme, mad og sociale relationer.

Alt sammen elementer som du finder ved at give unge mennesker en gratis frokost. Alt sammen noget du også gør, når du har gæster der hjemme eller vi spiser på restaurant. Hele ideen med at ændre adfærd på mennesker, er at gå med det primitive menneske og forsøge at stimmulere det på deres betingelser.

Det er ikke din vilje og din vej du skal gå efter, hvis du vil ændre adfærd på mennesker. Forandringer er svære. Forandringer er svære for almindelige mennesker og forandring af hverdagen er noget af det sværeste.

Derfor skal vi ikke tro at blot en informationskampagne eller reklamekampagne vil påvirker mennesker eller deres adfærd, med mindre det er noget der er dybt funderet i et umiddelbart behov.

 
Skrevet af Ashley Brereton

 

Foredrag: Nudging i rengøringsbranchen

 

Nudging er guld i rengøringsbranchen

Du skal tænke i nudging og adfærdsdesign – så er der profit i rengøringsbranchen og glade kunder. Nudging er et kærligt puf i den rigtige retning og adfærdsdesign handler om at designe virkeligheden, så den passer til kunderne.

Det er rengøringsbranchen der skal ændre sig – kunderne gør det ikke. Kom til foredrag og hør mere.

 

Nudging rengøring

 

Foredrag torsdag d. 5 oktober i Odense Kongrescenter

Nudging i rengøringsbranchen bliver afholdt i Odense Congress Center. Konferencen hedder DANSK RENGØRINGSMESSE 2017. Ved forhåndstilmelding er konferencen gratis. Foredraget afholdes på konferencen og foregår fra kl. 13 til 14.

Tilmeld dig konferencen nu

 

 

Vinder af rengøringsprisen for nudging

 

Nudgingekspert inden for rengøring

Kom og lær af en af de meste erfarende nudgingeksperter inden for rengøringsbranchen. Her kommer du til at høre om teori og du ser praktiske eksempler, som du kan anvende. Brave fik tildelt rengøringsprisen 2015 for at anvende nudging i rengøringsbranchen.

På seminaret møder du Ashley Brereton som arbejde med forandring af menneskeadfærd og serviceredesign. Han kommer med helt nye bud på, hvordan rengøringsbranchen skal positionere sig selv på markedet. Resultaterne taler for sig selv. Du skal høre om 5 vigtige emner:

Sådan får du 3000 elever til at gøre rent i folkeskolen
Fluen i toilettet er verdens mest misforstået nudge
Danmarks hotteste skoletoiletter bruger nudging
Rene toiletter giver ikke glade kunder
De grønne skraldespande, hiver i affaldet

 

 

Fluen i toilettet designet af Brave

 

Når skidt skal forvandles til guld

Hvis du allerede nu kan mærke en ny strømning inden for rengøringensbranchen, så er det nu du skal stå på toget og få et nyt perspektiv på rengøring og hygiejne. Kom og få 50 minutter introduktion til nudging og praktiske eksempler. Her er et lille udvalg af kommentar fra vores seminar. Der har været over 1.000 deltagere:

Det var virkeligt lærerigt at opleve Jer I Kolding, sjovt og inspirerende samtidig.
Tak for et par herlige timer.
Det var et fantastisk foredrag I holdt. Det var underholdende og lærerigt på en gang. Det er en sjælden kombination vores tekniske verden. I fik forklaret teknikkerne og principperne, men fik også gjort det klart, at det ikke er så ligetil. Det var fint at høre om nudging fra nogle, der har arbejdet med det i virkeligheden og ikke kun kan teorien.
.Tak for et fantastisk lille Crash Kursus i Nudging. I har en fantastisk tilgang til Nudging, og jeg har nævnt jer i flere sammenhænge sidenhen, hvor jeg har henvist til jeres projekt i folkeskolerne og jeres generelle samfundsansvarlige tilgang til Nudging

 

Nudging i folkeskolen og skoletoiletter fra Brave

 

Foredragsholder med massere af praktisk erfaring

Ashley Brereton har mange års praktisk erfaring i rengøringsbranchen og er uddannet cand.merc med speciale i forbrugeradfærd. Han arbejder med kommunikation og strategi. I firmaet Brave, hjælper han rengøringsbranchen, skoler og private organisationer med nudgingstrategier. Helt grundlæggende får han mennesker til at gøre det rigtige uden at bruge straf, kontrol og overvågning.

”Der er ikke noget i vejen med kunderne i rengøringsbranchen. Det er rengøringsbranchen som skal forandre sig, hvis der skal skabes bedre hygiejne og bedre arbejdsvilkår for rengøringspersonalet.

I den forbindelse brænder jeg for at anvende nudging, da det skaber en positiv verden af glade mennesker. Det gælder især inden for rengøring og hygiejne. Den største udfordring er at få en sammenhængende rengøringsstrategi og samarbejde med kunderne, så den passer til de mennesker, vi gerne vil påvirke.

Helt grundlæggende er det vigtigt, at mennesker føler sig frie og kan se en mening med det, vi leverer til dem. Så tager de imod med glæde og så har vi en frivillig adfærd – som er ubetaling. Så kan kan du få kunderne eller gæsterne til at passe bedre på toiletterne og få dem til at deltage i rengøringsprocessen.” Se mere om Ashley Brereton, læs CV, følg med på Linkedin.
Kontakt gerne Ashley Brereton på telefon 50564248 eller på go@brave.dk

Læs om konferencen DANSK RENGØRINGSMESSE 2017. Ved forhåndstilmelding er konferencen gratis. Foredraget afholdes fra kl. 13 til 14.

Tilmeld dig konferencen nu

 

 

Nudging affaldsspande hos Brave

 

Find vej til Odense Congress Center
Vil du lære nudging, så læs her
Hvad er nudging? Få en forklaring

Skrevet af Ashley Brereton

Kom med en begrundelse

Uden at skulle kede jer med politiske visioner og menneskelige forviklinger, har jeg alligevel taget billede af den københavnerbænk jeg så i dag, på Dronning Louises Bro. Det vidtløftige budskab er:

Tid til orgasme og tid til 30 timers arbejdsuge

Et budskab der er sat af Socialistisk Ungdomsfront. Det er et budskab der kan glæde mange, men der vil også være en aldersgruppe, der heller vil have, en morfar på sofaen (jeg siger ikke hvem).

Læs også: Skriv pænt og tjen penge

Sådan overbeviser du mennesker

Kan man så argumentere at budskabet er spildt? Der er ingen fornuftig sammenhæng imellem budskab og forklaring. Svaret er: Ikke helt. Ifølge adfærdsforskere Ellen Langer, Arthur Blank og Benzion Chanowitz, så kan en hvilken som helst begrundelse være gyldig og have stor virkning.

Lange et al. lavede et eksperiment, hvor man kunne springe en kø over, blot ved at give en begrundelse. Den kunne være relevant eller irrelevant. Blot der var en begrundelse, så kunne man få 30% flere personer til at acceptere, at man springer køen over. Du kan naturligvis eksperimentere på hjemmefronten. Prøv: 1) Vil du hente en pizza, fordi jeg er træt eller blot 2) vil du hente en pizza. Lav to uafhængige forsøg og se hvad der sker.

Tilbage til politikken og Socialistisk Ungdomsfront – i kan se at et argument virker og det får opmærksomhed. Så husk at brug jeres argumenter også når de er dumme – det kan I jo godt forstå!

Læs også: Sådan vinder du med argumenter

Der er videnskab bag de dårlige argumenter

Læs mere om det berømte studie fra 1978, som forklarer, hvordan man kan springe køen over ved fotokopimaskinen. Det er nem og hyggelig læsning og kan anvendes i mange situationer. Læs den her

Sådan vinder du med argumenter med Adfærdskommunikation

Adfærdskommunikation

Den hemmelige opskrift på at vinde et valg eller at vinde et menneske
Rationelle argumenter – vinder sjældent et menneske. At vinde et menneske er at vinde deres hjerte. Det er aldrig de rationelle argumenter, der gør, at en kunde, en borger eller et barn bliver overbevist om: At du er den, man skal have tillid til.

Det gør sig gældende for et kommunalvalg og det gør sig gældende i forretning. Her får du opskriften set fra et brandingsynspunkt og fra et adfærdspsykologisk perspektiv.

Læs hvordan Brave hjælper med politiske kampagner

Din position i markedet bestemmer vinderstrategien

Reklamefolk siger altid: Forstå din målgruppe. Alle nikker genkendende til denne sætning og tænker: Hvornår kommer guldkornet, så? Skal vi til at tale om alder, køn, uddannelsesniveau osv.? Selvfølgelig skal vi det. Men først skal vi tale om din position på markedet.

De 4 kundetyper
Skal du vinde et valg, skal du forstå din egen position. Er du en konservativ politiker og ønsker du stemmer, skal du forstå de 4 grundlæggende målgrupper. De 4 målgrupper kommer fra brandinglitteraturen. Det er de samme grupper som du har brug for, når du driver en forretning:

Gruppe A: Dem, der aldrig har stemt (dem, som ikke kender dit produkt)

Gruppe B: Dem, der er partiloyale (dem, som altid køber dit produkt)

Gruppe C: Dem, der altid stemmer på et andet parti (dem, som aldrig køber dit produkt)

Gruppe D: Dem, der skifter parti, en gang imellem (dem, der til tider køber dit produkt)

Den loyale fan-gruppe
Er du en kendt politiker, vil de loyale vælgere sandsynligvis stemme på dig, igen næste år. Det er gruppe B – det er de loyale vælgere. Det skyldes, at vi mennesker er meget rigide. Når vi først har valgt et parti, så bliver vi ved dem. Det dækker over adfærdsbegrebet og den menneskelige natur der hedder ”ankering”. Det betyder, at vi ikke hele tiden kan vurdere, hvilket parti vi er mest enig i. Derfor bliver vi der, hvor vi var sidst. Det afspejler sig i valgresultaterne. F.eks. har der kun været et jordskælvsvalg i 1973, da de tre daværende protestpartier fik mandater i folketinget: Centrum Demokraterne , Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti. Med den viden, skal du begynde at tænke på, hvilken målgruppe du vil overbevise?

Dem du aldrig kan nå
Det er gruppe C – dem der altid stemmer på et andet parti – de andre partiloyale. Her vil rationelle argumenter, næsten altid være spild af tid. Og med denne viden, ser man alligevel kampagner, strategier og dialoger om, hvordan man kan flytte modparten over. Men det kan man ikke. Dem kan du kun vinde, hvis deres eget parti, gør noget rigtigt grimt – som pludselig ryster de loyale vælgere. Hvis det sker, så er der en god åbning. Så skal man slå til.

Dem, der er illoyale
Så er der Gruppe D. Dem, der skifter parti en gang imellem. Se de er interessante og dem kan du vække med nogle rationelle argumenter og god gammeldags passion. De har nemlig ikke opstillet psykologiske barrierer op – endnu. De er modtagelige.

Alle de nye
Er dem, der ikke har stemt før eller som ikke har interesseret sig for politik før nu. Dem vil du kunne vinde med passion, men også med nye budskaber om forandring og budskaber, der passer til en ny generation af mennesker. Men husk passionen og husk det medmenneskelige aspekt. De forstår sjældent alle de nationaløkonomiske forklaringer og rationelle argumenter.

Hvordan oversætter vi denne viden til et kommende valg?
Jo, hvis du er konservativ og har en vælgerskare, så skal du begynde at tale lidt mere socialdemokratisk. Man kan beskyldes for at være midtersøgende – men det giver stemmer.

Rationelle argumenter virker ikke.

Videnskaben ved noget om argumenter og adfærdskommunikation

Det er ikke de rene postulater vi kommer med her. Vi mennesker har ikke overskud eller rationale til at bruge objektive argumenter. F.eks. viser undersøgelser fra Carnegie Instituttet i USA, at kun 15 procent af den fremgang, som du har i din karriere, skyldes din tekniske viden og kompetencer. De sidste 85% kommer fra din evne til at håndtere andre mennesker.

Den danske professor i retorik, Christian Kock, har ligeledes konkluderet, at rationel argumentation ikke har en dokumenteret effekt, når man vil overbevise andre.

Der findes forskning, der fortæller, at rationel argumentation ofte ender med at forstærke modpartens egne overbevisning om egen sag. Adfærdspsykologisk sker der en proces, hvor man bliver endnu mere stædig om egen sag og der bliver ikke lyttet til andres argumenter. Fortalt ganske populistisk kortslutter hjernen og ignorerer de gode argumenter. De bliver ganske simpelt overhørt.

Alternativ fakta og kommunikation til en følelse hos målgruppen

Valget i USA beviser, at rationelle argumenter ikke vinder vælgere. Men det gør håb og løfter om en bedre fremtid. Det behøver ikke at være baseret på fakta, blot klare visioner for individer, der har brug for håb. Trump vil hjælpe de fattige ruststater, som har mistet arbejde i bil- og kulindustrien. Trump siger: ”I will make America great again” og har lige modarbejdet klimaaftalen i Paris.

Han støtter en døende kulindustri og forsøger at beskytte amerikanske arbejdspladser. Det er måske ikke den mest rationelle strategi, men det gav vælgere og et nyt navn: Alternativ fakta. Bag begrebet ”alternativ fakta” dækker over den begivenhed, at der i virkeligheden ikke kom så mange vælgere, til Trumps indsættelsesceremoni som en rådgiver påstod. Pressen viste en anden virkelighed. To billeder af pladsen foran det hvide hus. Et halvfyldt, under indsættelsen af Trump og et helt-fyldt, under præsident Obamas indsættelsesceremoni.

En gammel kone er god kommunikation

Når den økonomiske situation ser håbløs ud eller samfundet har stået stille, så er vælgerne klar til at tage nye chancer. Noa Redington, som var Helle Thorning-Schmidts tidligere rådgiver, sagde i mandags i Radio 24/7, at man sagtens kan komme til at se nye politiske partier vokse frem i Danmark.

Konstanty Gebert, der er seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations spår ligeledes, i Politikken, at vi i fremtiden, vil se flere udbrud af partier og i den forbindelse følger valget tæt i Frankrig. Aldrig har en kandidat uden partier vundet valget. Men Emmanuel Marcon har tag i befolkningen – de har brug for håb og ikke hårde fakta.

“Han har ikke be­gå­et andet end den geni- eller svinestreg, som består i at lægge af­stand til den kendte form for politik med partier og fløje. Valget i Frankrig viser med al tydelighed, at vi nu i den vestlige verden lever i en efterpolitisk tilstand, hvor den eneste politik, der kan føres er en ikkepolitik”
Information, 9. maj 17

Lige om lidt ser vi sandsynligvis Marcon som præsident, men det sladderbladene er mest interesseret i er, at han har en kone som er 25 år ældre end ham selv. Det er ikke særligt rationelt, men det giver omtale og kan derfor være en vinderstrategi.

Med andre ord er det ofte bedre at tale dirkete til målgruppen og deres følelser. Det er bedre, at tale om kassedamen og dem ved kakkelbordene der hjemme i stuerne og forklare, at de ikke forstå, hvad der sker på Christiansborg. Dem der sidder og drikker kaffe, nikker anerkendende. Endelig en politiker som forstår dem.

Og med alt respekt for dem der drikker kaffe og ser TV. Hvorfor skulle de følge med i politik. Hvorfor skulle de bruge mange timer på detaljer som selv politikere har svært ved at forklare. Det er vel derfor man vælger en politiker, set ud fra vælgernes perspektiv. Så kan de løs problemerne.

Brave er klar med Adfærdskommunikation

Forberedelserne til kommunalvalget er i fuld gang. Hos Brave er vi også tændt. Vi hjælper med at udforme kommunikationsstrategier og valgplakater. Der er forskellige strategier afhængig af parti og kommune. I øjeblikket arbejder vi meget for de blå, men vi kan også lave en rød strategi – bare ikke i samme kommune. Vi er loyale over for vores kunder og giver dem håb og midler til at vinde valget.

Skrevet af Ashley Brereton, Brave.

Kommunikationskursus med fuld fokus på ADFÆRD

Kommuner og nudging

Kommuner og nudging

I dag har vi besøg af Holbæk Kommune, Sorø Kommune, Slagelse Kommune, nogle Gymnasier, Grafikere og Kommunikationsfolk. Vi skal tale om de menneskelige og økonomiske fordele der er ved Nudging. Vi skal tale om godt arbejdsmiljø, sundhed og lykke. Vi skal gennemgå metoderne til, at få mennesker til, at udføre en god handling. Det er sjovt og det er udfordrende – det er en helt anden må at tænke på og handle efter. Derfor mødes vi i dag, så der er fuldt hus. Er du interesseret i et nudgingkursus og viden om adfærdsdesign, så skriv til go@brave.dk.

Et kursus: Nudgingworkshop – Lær teori og prøv nudging i praksis
Et foredrag: 2 timers effektiv introduktion til nudging – Læs mere om nudgingworkshop

Kommuner får gavn af nudging

Med små nudges, kan du ændre mange menneskers adfærd. Kommuner og nudging er guld værd. Ved hjælp af nudging, kan du ændre det fysiske rum og få mennesker til frivilligt, at lave en ny handling. Du kan få dem til at rydde op efter sig selv, overholde deadlines, sikkerhedsregler og meget mere. Jo flere mennesker du skal påvirke, jo bedre er nudging, som investering. Små ændringer med tape, papir, afmærkninger, skraldespande osv. kan motivere borgerne til, at opføre sig meget mere hensigtsmæssigt.

Læs også, hvordan du hjælper mennesker til at træffe et godt valg

Kommuner taler pænt

For at få mange mennesker til, at yde en frivillig indsats, bør man få en anden måde, at tilgå mennesker. Det hele begynder med positiv psykologi. Det er denne tankegang kommunale medarbejdere kommer og tilegner sig på vores nudgingworkshop. Meget banalt kan man sige: Hvis du vil have mennesker til at arbejde frivilligt, skal du begynde med, at tale rigtigt pænt til dem. Taler vi pænt til borgerne, vil kommunen se, at mange flere vil gøre en frivillig indsats.

Læs hvordan lejre kommune arbejder med nudging

Der er stor forskel på at sætte et skilt op, hvor der står: DU MÅ IKKE SMIDE AFFALD HER (din idiot) – til at opsætte nogle ekstra affaldsspande som alle kan benytte og skrive: EN REN BY ER DEJLIGT – tak. Det lille ord “tak” er guld værd, hvis du vil have frivillig adfærd – det glemmes ofte.

Dog er der rigtig mange kommuner der er begyndt, at anvende nudging og får fantastiske resultater. I en kommune har vi arbejdet med nudging. Her var tilfredsheden med skoletoiletterne 3% – efter en stor indsats og et nyt menneskesyn, er vi oppe på 70% tilfredse elever! I Sønderjylland har vi arbejde med kommunen og givet dem en bedre forståelse af nudging. Det er begyndelsen på en rejse, der skaber store resultater. Med andre ord, er kommuner og nudging, guld værd.

Skrevet af Ashley Brereton

Kommunikationskursus med fuld fokus på ADFÆRD

Løs ledelsesmæssige udfordringer og få et bedre arbejdsmiljø med en nudgingworkshop

På kun én dag løste vi ledelsesmæssige- og arbejdsmiljø udfordringer hos virksomheden Bodycote, der tog udgangspunkt i at forbedre:

  • Mere kvalitet i overlevering af produkter til kunder
  • Bedre lagerstyring
  • Effektiv online ordreregistrering

I nudgingworkshoppen forklarer vi, at vi mennesker i virkeligheden ligner Anders And, Bamse, Homer Simpson og Frank fra Klovn. Med dette menneskesyn fik Bodycote helt nye resultater i deres ledelsesmæssige udfordringer og arbejdsmiljø.

Læs mere om nudgingworkshop

Nudging giver et bedre arbejdsmiljø og bedre ledelsesmæssige løsninger

Bodycote arbejder med varmebehandling for metaller og legeringer, både nationalt og internationalt. Vi havde fornøjelsen af at arbejde sammen med ledere, marketingsansvarlige, produktionsansvarlige og ingeniører. Nudgingworkshoppen bestod ikke kun af udfordringer og problematikker, men en masse grin, hoppen og klappen blev hurtigt en del af temaet for dagens arbejdsmetode.

Læs også: Nudging i kommunen

I stedet for at tænke i store og uoverskuelige problematikker som: ”Bedre arbejdsmiljø til alle”, arbejdede vi med at fokusere på mindre og konkrete udfordringer, såsom bedre lagerstyring i én konkret afdeling. Dette giver nye og mere overskuelige løsninger, der lettere kan løses og implementeres sammen med dine medarbejdere.

Læs hvordan andre oplever nudging

Nudging gør det nemmere at lede medarbejderne

Med en nudgingworkshop får du løsninger på dine ledelsesmæssige udfordringer – udfordringer, der bliver mindre med nudging. Nudgingworkshoppen gør dig i stand til selv at arbejde videre og selv udvikle løsninger i samarbejde med medarbejdere – uden kontrol, overvågning og straf.

Se nogle gode nudgingeksempler

Nudging i produktion og industrivirksomheder

Læs mere om nudgingworskhoppen på nudging.nu/nudgingworkshop eller kontakt Brave på mail go@brave.dk eller telefon 6086 2011

Skrevet af Ashley Brereton

Skolen skider på skoletoiletterne

Skoletoiletter er et sort hul i danmarkshistorien

De er ofte misvedligeholdte, snavset og så lugter de fælt. Lige nu tikker de nye nationale trivselsundersøgelser ind på landets folkeskoler. Et kvalificeret gæt er; at resultatet er lige så dårligt som sidste år.

Over 60% af eleverne synes ikke om skoletoiletternes tilstand. Trods de dårlige tal, er der kun små fremskridt for at sikre børns trivsel. Det er et paradoks at der er fokus på undervisningskvalitet og karaktergennemsnit, men om børnene kan pisse og skide, det er lige fedt.

Læs om Toilet Heaven

Hold en fest på skoletoilettet

Ashley Brereton kommer fra konsulentbureauet Brave, der arbejder med forbedring af adfærd på skoletoiletter: ”Når jeg taler med skoleledere og det administrative personale, er dialogen ofte baseret på en indirekte tese om, at børn er nogle svin og nu skal de lære at bruge toiletterne ordentligt. Men virkeligheden er en anden. Ofte skal elever i folkeskolen anvende toiletter, hvor der kan være op til 75 besøg på en dag. I en analogi til folkeskolen, forsøger jeg at fortælle en historie om den hjemmelige situation: Forsøg at invitere 75 gæster. Hold en fest og kig på, hvordan toilettet så ser ud! Jeg er sikker på, at resultatet er skræmmende.”

Læs om Miljøteam og hvordan børn elsker at gøre rent

Var folkeskolen en restaurant ville den lukke

Sagt lidt mere malerisk. Hvis folkeskolen var en restaurant, så var den lukket. Den fæle hørm ville brede sig og der var ingen der ville spise maden. Men da gæsterne i folkeskolen er statsfinansieret og kunderne næsten er tvangsindskrevet, kan institutionen nøjes med at behandle kunderne med ringe respekt.

Hvis folkeskolen var en restaurant ville personalet hjælpe kunderne og sørge for gode toiletvilkår. Analogien er ikke taget ud af luften. I McDonald’s er driften af toiletterne lige så vigtig som at tilberede og sælge mad. Når der er mange kunder i restauranten, skiftes personale og ledelse til at soignere toiletterne, hvert tiende minutter. Så oplever kunderne, at stedet er rent og pænt. Den succes kan folkeskolen også opnå, ved at tage ledelsesansvaret alvorligt og fokusere på at hjælpe eleverne, frem for at efterlade dem i et ødeland, uden opsyn på toiletterne.

Læs om toiletrapporten – hvor glade er eleverne

Lort i bukserne

Er der så andre argumenter der kan bide sig fast i folkeskolen? En af dem er, at der årligt indlægges 50.000 børn på inkontinenskliniker 1. Det betyder, at børn ikke kan styre deres blære eller skider i bukserne. De bliver socialt udsat, når de lugter af lort 2. Men selv disse rørende argumenter forsvinder i tågen af andre udfordringer i folkeskolen. Skoletoiletter har ikke den fornødende fokus, trods at det er det mest fundamentale i folkeskolen, der ikke virker.

Læs om de bedste Toiletfiduser – nudging på toilettet

Personalet skal anvende skoletoiletterne

Folkeskolen hænger i dyndet. I sidste ende er det skolelærerne og pædagogerne der må løfte ansvaret om at få god adfærd på skoletoiletterne.

Hvis personalet ikke kan anvende skoletoiletterne, så kan eleverne naturligvis heller ikke benytte toiletterne. Men der er langt fra denne naturlige slutning til, at lærer og pædagoger vil dele toiletter med eleverne. Det er der ikke noget at sige til, især når toiletterne sejler i tis og lort. Problemet er, at skoletoiletterne ikke er ejet af nogen. Det tilhører ikke lærerne og pædagogerne. Det har ikke noget at gøre med eleverne. Det er jo et offentligt toilet. Rengøringen ejer heller ikke toiletterne – de gør blot rent én, maksimalt to gange om dagen. Så er der vedligeholdsafdelingen, der skal reparere toiletterne. De skal sørge for at dørlåse fungere, fjerne grafitti og at der er vand i hanen. Men når et toilet er ude af drift, så eksploderer belastningen på de eksisterende toiletter.

Se hvorfor det er farligt at have dårlige skoletoiletter

Skrevet af Ashley Brereton,
Mere information, skriv til go@brave.dk

Kilder:

  1. Uddannelsesstatistik
  2. Inkontinensforeningen
  3. Hvordan hjælper vi børn med inkontinens? Hans Erik Berthelsen.