Richard Thaler er manden bag “Nudge – bogen” og han vinder i dag Nobelprisen!
Richard Thaler vinder Nobelprisne – Nu er der papir på, at vi mennesker er ganske irrationelle. Vi har vores egne ulogiske regler, når det kommer til økonomi og vores selvretfærdighed overstiger enhver forstand. Den er nemlig ulogisk. Så arbejder du med meget logiske og økonomiske argumenter – så kan du almindeligvis få et problem.
Det er derfor økonomiske argumenter sjældent fungerer. Personligt har jeg arbejdet med avancerede begreber som ROI – eller Return of investment. Selv om man kan påvise en millionbesparelse på et år – er det stadigt svært, at få selv rationelle mennesker til at gøre en stor investering.
Det gælder også med små investeringer eller indkøb. Tænk blot på alle de telefonabonnementer, hvor man får både en telefon og et abonnement. Ofte er det en dyre løsning end at købe en telefon og få et separat abonnement.
Hvis du er uenig – så spørg dig selv, hvorfor mon alle teleselskaberne er så flinke og vil lade dig betale 200 kr. om måneden og så får du en ny telefon?! – Det er bla. fordi du ikke gider at opsige dit abonnement og muligvis betaler du også en indbygget overpris for telefonen. Desuden falder nye mobiltelefoner uhyggeligt hurtigt i pris. Så hvis du venter lidt, har du allerede gjort en god fortjeneste.
Men er du fristet af den hurtige løsning – ja, så hænger du ofte fast ved selskabet. Du gider ikke skifte selskab og sætte dig ind i nye prisstrukture m.m. Og netop dette ved teleselskaberne og det udnytter de.
Hvis du regner den rigtige pris ud – vil du se hvem der vinder regnestykket! – jeg gætter på teleselskabet.
Mennesker kan sjældent tænke økonomisk rationelt
Richart Thaler forklarer hvordan mennesker tænker i retfærdighed, når de tænker i økonomi. De er sjælden rationelle. De kigger kun på delberegninger og ikke totaløkonomien.
F.eks. når du køber en bil. Du kigger måske på prisen og beslutter dig for en biltype. Men hvor tit kigger hele biløkonomien? Gensalgsprisen, benzinprisen og reservedelsindekset samt servicepriserne og forsikring – før du beslutter dig? – Nej, du gør sikkert som mig.
Finder en prisgruppe og så finder du en pæn bil, i din ynglingsfarve – som du godt kunne tænke dig. Samtidigt tænker du måske også over, hvad andre vil synes om farven og bilmærket. Vi bliver alle meget påvirket af et vist socialt pres og vil ofte gerne høre ind under en speciel socialgruppe.
Behavior economics er det nye sort
Richart Thaler arbejder med behavior economics, som er en blanding af økonomi og psykologi. Han forklarer at psykologien spiller en meget større rolle end mange almindeligvis tror.
Richart Thaler argumenterer at vi skal indbygge mere realistiske analyser af, hvordan mennesker tænker og handler, når de skal tage økonomiske beslutninger.
Richart Thaler har arbejde med, hvordan psykologien påvirker økonomiske beslutninger f.eks. inden for pensionsopsparing.
I stedet for at spørge nye ansatte, om de vil have en pensionsopsparing bliver de automatisk tilmeldt en ordning. Det er det Richart Thaler kalder for “default setting”.
Dette er et lille nudge, hvor den ansatte kan vælge at opsige pensionsopsparingen – hvis de vil. Men det er de færreste som gør det.
Omvendt, hvis man spørger, vil du have en pensionsopsparing nu og få mindre i løn – så vil mange sige nej tak.
Psykologien bag er, at vi ofte vælger det, der allerede er valgt for os. Du kender det godt. Hvor mange gange ændrer du ringetone på din telefon? Ofte har alle den samme ringetone, som da du købte telefonen. Vi orker ikke at vælge en ny, selv om vi er præsenteret for et stort udvalg.
Generelt er det godt for individet at spare op. Det er også godt for samfundet. Så i stedet for at bede om en ekstra pensionsopsparing hos individer, som ikke har en opsparing, har Richart Thaler udtænkt en anden løsning. Richart Thaler konkluderer at mennesker ikke kan lide at tabe penge og foretrækker at være i “status quo”.
Richart Thaler udnytter denne viden og rådgiver firmaer og individer om pension. Nu tilbyder firmaer de ansatte at de kun skal spare op til pension, af de penge, som er indbefattet i en lønstigning. Således føler de ansatte ikke at der bliver taget noget fra dem.
Richart Thaler er pioner og har i over 40 år bevist, hvordan adfærdsøkonomien fungerer med eksperimenter og tests. Hans resultater har hjulpet samfundet og mange mennesker.
Der er grundlæggende tre måder, hvorpå vi mennesker tænker i økonomi.
- Vi kan ikke tage rationelle beslutninger, fordi vi er intellektuelt begrænset
- Beslutninger er ikke kun individuelle, de er også påvirket af socialt pres og retfærdighed
- Vi mangler selvkontrol
Her er nogle eksempler:
Hvor er rationalet, hvis du har penge i banken til en meget lav rente, som du ikke forventer at bruge. Samtidigt har du et stort realkreditlån. Den bedste beslutning ville være at betale noget af dit realkreditlån tilbage. Her ville du få det bedste afkast.
Du har måske en opsparingskonto og du har også et kreditkort. Når du køber fra dit kreditkort søger du for, ikke at tage fra din opsparingskonto. Var du et fuldt rationelt menneske, ville du have en samlet konto med den højeste rente, i stedet for at opdele din økonomi.
Vi mennesker hader at tabe. Det influerer på vores økonomiske beslutninger. Kigger man på aktiemarkedet venter mange til aktien er faldet helt i bund, før de sælger. Psykologien er at vi altid tror, det vil gå bedre. Så vi holder ved. Richard Thaler kalder dette begreb for “Loss Aversion”
Skal du bruge dine penge nu eller gemme dem til du bliver ældre? Det er et klassisk dilemma. Hos Richard Thaler bliver dette dilemma kaldt:” The planner – doer model”. Det handler om, hvordan vi mennesker kan håndtere vores nuværende ønsker, mod fremtidige mål.
Løsningen er at begrænse vores forbrug nu og spare op til fremtiden. F.eks. hvis du ikke vil ryge eller drikke. Så skal du kun have en cigaret eller en øl i køleskabet. Har du derimod 20 cigaretter og en kasse øl, så er der en stor chance for at du både ryger og drikker.
Med andre ord, vi har begrænset selvkontrol og må nogle gange have hjælp eller hjælpe os selv.
Richard Thaler har givet verden en ny måde at forstå mennesker på og forklarer, hvordan vi kan gøre økonomi mere menneskelig. Derfor er nobelprisen, velfortjent.
Denne artikel er skrevet af
Ashley Brereton