Nudging og adfærdsdesign handler om at designe omgivelserne, så mennesker tager et valg. Vi mennesker er rigtige gode til at træffe beslutninger, når vi bliver påvirket af omgivelserne..
Både ved nudging og adfærdsdesign tager man udgangspunkt i, at mennesket er bund og grund er et primitivt væsen.
– Vi underviser i, at mennesket er meget let at påvirke. Eller rettere sagt er det uperfekte menneske meget let at påvirke, forklarer Ashley Brereton, som er adfærdskonsulent og direktør i kursusvirksomheden Brave i Sorø, hvor de har specialiseret sig i undervisning i nudging og adfærdsdesign.
Ashley Brereton fortæller, at nudging handler om at få folk til at ændre adfærd. Moderne adfærdsforskning er i gang med at besvare, hvorfor vi mennesker har så svært ved, at gøre det rigtige, selv om vi har al den information, vi behøver. For eksempel ved de fleste mennesker jo udmærket at: de skal dyrke motion, de skal spise sundt og at de ikke skal smide affald på gader og stræder. Men mange af os motionerer jo alt for lidt, vi spiser usundt, og vi smider slikpapiret fra os på gaden, når vi har indtaget noget usundt sukkerstads.
– Men det er jo ikke, fordi de er onde mennesker, der er blot så meget vi mennesker skal tage stilling til i løbet af dagen. Det er svært at være det perfekte menneske, lyder forklaringen på den uhensigtsmæssige adfærd fra Ashley Brereton.
Nudging og adfærdsdesign handler ikke kun om, at få os til at opføre os fornuftigt. Ashley Brereton og hans kolleger fra Brave afholder eksempelvis også kurser i, hvordan man designer arbejdslykke. Forleden holdt Brave et kursus i dette emne hos forsikringsselskabet Tryg.
– Medarbejderne derude sidder jo og arbejder støt og flittigt, men der er ingen, der fortæller dem, at de er gode. Vi mennesker har brug for at føle os værdsat. Ledelsen skal derfor designe nogle delmål, og de skal så sørge for, at det bliver fejret, når disse delmål bliver nået, anfører Ashley Brereton.
Han tilføjer, at den gode leder også designer et problem, som medarbejderne kan løse for derefter at få ros for deres indsats.
– Vi vil belønnes her og nu, og noget af det værste er, hvis vi ikke føler os set. Anerkendelse er nøglen til arbejdsglæde, pointerer Ashley Brereton, adfærdskonsulent og direktør i kursusvirksomheden Brave med speciale i nudging og adfærdsdesign.
Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. Klar til foredrag.
Fluen i pissoiret
Verdens mest berømte nudge er fluen i pissoiret. Hvis man klister et lille mærke med en flue i pissoiret, vil der være op til 80% mindre spild, ved siden af pissoiret. Det er en kæmpe succes for rengøringsassistenten, og der lugter sandsynligvis meget bedre næste gang, du kommer forbi. Nudging må godt være sjovt, så giver det faktisk endnu bedre resultater.
– Voksne er små børn, der ikke kan tænke. Derfor skal vi gøre opgaven præcis, så vi på den måde definere den ønskede adfærd. Det handler jo ikke bare om fluen i toilettet. Vi skal nå ind til det bagvedliggende menneske, der tænker: »fluen skal dø«, griner Ashley Brereton og tilføjer:
– Et nudge taler direkte til vores sanser lige dér, hvor vi beslutter at gøre det rigtige eller det forkerte. Det er langt mere effektivt, når vi vil have mennesker til at gøre noget andet, end de plejer.
Et venligt skub
Nudging er også ved at vinde indpas i byggeriet, hvor det kan hjælpe med til at højne sikkerheden på arbejdspladsen. Nudging benytter sig ikke af løftede pegefingre og skideballer for at bryde reglerne, men består i et kærligt lille puf, som blidt – med et skilt, en farve, en pil, en lyd, et symbol eller et andet påhit – skubber os i den rigtige retning.
Og det virker faktisk. Da Rambøll sidste år kunne fejre 100 dage uden ulykker på byggeriet af Carlsbergs nye hovedkontor, fik nudging æren for succesen. Chefkonsulent Karina Henrichsen i NCC, som var totalentreprenør på Byggeriafsnit 8, vurderer, at metoden er effektiv, fordi man på en enkel måde kan arbejde specifikt og detaljeret med sikkerhedsproblemer, hvor de opstår.
– Et af faremomenterne for elektrikere er ting, der ligger og flyder på gulvet. For eksempel strips fra emballagen, afklip fra elkabler og gips og isolering fra udskæring til stikkontakter. Man kan falde over affaldet, og man kan skære sig på strips, så en god oprydningskultur er vigtig.
– På Carlsberg-byggeriet så vi, at affaldet ofte blev smidt på gulvet i stedet for i skraldespanden.
Det første, vi skulle afklare, før vi kunne lave et effektivt nudge, var, hvor vi kunne stille skraldespanden, så håndværkerne ikke skulle gå hen over gulvet for at komme af med affaldet. Et nudge skal gøre det nemt for håndværkerne at vælge rigtigt. Derfor er det også en god idé at markere skraldespanden med en kraftig farve, så den bliver fremhævet i rummet. Det kan være så enkelt, at man tegner en cirkel rundt om den på gulvet. De fleste vil gerne bruge skraldespanden, hvis det er nemt for dem, fortæller Karina Henrichsen.
Men det er ikke i alle situationer, at håndværkeren kan bruge skraldespanden.
Står elektrikeren oppe på stigen og afisolerer ledninger, er der ikke en skraldespand lige ved hånden. Ved byggeriet af Carlsbergs nye hovedkontor blev løsningen små papbokse på størrelse med en A4-papirboks, som elektrikerne løbende kunne lægge gips- og isoleringsstumper i. Der var en pointe i, at det var en lille boks, som uden ord siger: »Skær en strip, saml den op og smid den med det samme i boksen, ellers falder din kollega over den om lidt.«
