Affald og cigaretter

Affald og nudging. Cigaretskodder. Affald og bæredygtighed.

Affald og nudging. Cigaretskodder. Affald og bæredygtighed.

Hvorfor smider folk cigaretskodder på jorden, selvom der er skraldespande lige ved siden af?

Hanne spørger: “Hvorfor smider folk cigaretskodder på jorden, selvom jeg har stillet store orange skraldespande lige ved bænken på stranden?”

Hanne har observeret, at selvom der ligger cigaretskodder i spandene, ender mange også omkring dem. Det er frustrerende, men der er faktisk flere forklaringer.

Et muligt svar: Når folk smider cigaretskodder på jorden, handler det ofte om, at de ikke tænker over deres handling. Rygerne er ofte distraherede og opmærksomheden er et andet sted.

Lad os stille to vigtige kontrolspørgsmål:

  1. Gør de det med vilje? Nej, det er usandsynligt, at folk med vilje smider cigaretskodder forbi skraldespanden i trods. Det handler snarere om vaner og uopmærksomhed.
  2. Kan alle ramme præcist? Det er heller ikke realistisk, at alle kan ramme skraldespanden perfekt. Når skodderne ryger forbi, samler de færreste dem op – og det kan hurtigt skabe et rodet miljø.

Mulige løsninger på cigaretskodder-problemet:

Hvis cigaretskodderne ofte lander ved siden af skraldespanden, kan det være en idé at justere skraldespandens placering eller højde. Måske skal spanden være større eller lettere tilgængelig.

Et andet effektivt nudge er at designe omgivelserne ud fra rygernes naturlige adfærd. Mange ryger på steder, hvor de står op og skyder cigaretskodder afsted. Ved at placere en rist i jorden, kan du indfange flere cigaretskodder, og området vil fremstå pænere.

Hanne spørger også: “Hvordan kan folk være så hensynsløse og ikke rydde op efter sig selv?”

Svaret er simpelt: Mennesker er ofte irrationelle og følger ikke nødvendigvis andres regler og forventninger. Selvom Hanne mener, at cigaretskodder skal smides i skraldespanden, er det ikke sikkert, at andre deler den opfattelse.

Nudging som en løsning på affaldsproblemer

Når du vil nudge folk til bedre affaldssortering, er det vigtigt at møde dem, hvor de er, og tilpasse omgivelserne. I stedet for at forsøge at ændre deres holdninger med pegefingre eller kampagner, kan du skabe rammer, der gør den ønskede adfærd nemmere.

Ved at ændre på omgivelserne – fx med bedre placerede skraldespande eller riste i jorden – kan du hurtigt og effektivt reducere mængden af cigaretskodder på stranden. Det er lettere at designe løsninger, der passer til folks naturlige adfærd, end det er at ændre deres holdninger.

Vil du vide mere om nudging og affaldssortering?

 

Ashley Brereton, Foredragsholder. Nudging og adfærsdesign. Kendt nudgingforedragsholder
Skrevet af Ashley Brereton,
Adfærdskonsulent
T: 5056 4248

www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.