Category: Adfærdsdesign

Sandheden bag nudging og Ashley Brereton

Journalister skriver sandheden – Kan du lide historien?

Jeg kan godt lide at gå til kanten…Ashley Brereton

I firmaet Brave arbejdes der med adfærdsdesign og nudging. Virksomhedens kerneopgaver består i at engagere en stor gruppe mennesker til at gøre noget andet, end de plejer. Visionen for direktør Ashley Brereton er at skabe noget, der vækker ægte glæde ude i samfundet. Det kan være udfordrende, men han motiveres af at designe løsninger, der skaber en bedre verden.

Kort CV på Ashley Brereton

Da Ashley Brereton besluttede, at blive selvstændig, foregik det i hans egen lejlighed. Dengang hed firmaet Sorø Reklame med lokale soranske virksomheder som kunder. Der er siden da sket meget. Firmaet har ændret navn til Brave og tæller nu også grafiker Lasse Clement og Christina Saugmann. Firmaets kundekreds er vokset og findes over hele Sjælland. Lejligheden hvor det hele startede, er stadig den faste base. Ashley Brereton er dog rykket ud og er flyttet til Nørrebro. – Jeg har stadig kontor i Sorø, fordi der er et fantastisk netværk af mennesker. Det vil jeg ikke undvære.

Definition af nudging

En ny toiletkultur

Brave udbyder bl.a. konsulenthjælp til folkeskoler. Her kaster Ashley Brereton og hans team nyt lys over alle aspekter af at drive et offentligt toilet og vejleder i at skabe en god toiletkultur. Dette arbejde har medvirket til, at Brave i 2017 vandt Hygiejneprisen for udviklingen af Danmarks bedste skoletoiletter. Ashley Brereton er ikke i tvivl om, hvorfor Brave blev udvalgt som vinder af prisen.
– Vi modtog hygiejneprisen, fordi vi sørger for, at hygiejnestandarden i folks hoveder bliver større. Adfærdsdesign er at skabe noget, som kommer til folk automatisk. Individet skal beholde friheden til at sige ja eller nej tak. Det er meget vigtigt for mig, når jeg designer løsninger. Jeg gider ikke straf og belønning, siger han.

Fokus på lykke fremfor om problemer

Ashley Brereton er ofte blevet kontaktet af ledere, der er frustrerede over personale, der ikke følger de instrukser, der er gældende for deres arbejde. Men Ashley Brereton er ikke interesseret i at tale om problemer. Han er mere interesseret i at forstå, hvad der ligger bag medarbejdernes adfærd.
– Lad os dog kigge på medarbejdernes logik og lad os da elske de mennesker, der ikke følger instrukser og vejledninger. Så kan vi begynde at forstå, hvad der driver og motiverer dem. Når vi kan det, så kan vi også flytte dem, forklarer han. For Ashley Brereton er det vigtigt at gå til kanten og turde tage nogle konflikter, når folk skal flyttes. Men når det lykkes, så bliver det ikke meget bedre, afslutter han.

Kilde: Sorø Erhvervsblad nr. 8

Efterskrift af Ashley

“Jeg kan godt lide at gå til kanten”……Nogle gange kan en journalister skræmme læserne, men der er en forklaring.

Nudging og adfærdsdesign skal implementeres forsigtigt.
Forandringer kan være skræmmende på arbejdspladsen. De fleste mennesker kan ikke lide nye strategier. Det giver problemer, angst og bekymringer. De stiller spørgsmålet: Hvad sker der med mit arbejde? Hvad med de projekter jeg arbejder med lige nu? Derfor er grundreglen for det meste: Forsøg aldrig at tale om en ny strategi, som ikke efterspørger af medarbejderne. Det er bedre at sige – vi justere lidt eller i skal gøre som I plejer, men der er en ændring.

Det er især en kommunikationsteknik jeg anvender når jeg arbejder i store kommuner. I en kommune er der mange forskellige mennesker og ledelseslag. Det kræver meget forståelse og tid at vende en udvikling i en kommune. Derfor etablere jeg ofte små fysiske forsøg som viser, hvordan en ændring vil slå igennem organisationen. Det er meget lettere for medarbejderne at se en ændring end at forestille sig en ændring i den virkelige verden. Forestillinger om fremtiden er ofte grum og ofte ikke særligt begrundet.

Læs også: Lykke giver liv i den offentlige sektor

Derfor når journalisten skriver “Jeg kan godt lide at gå til kanten” så er det i bestræbelserne på at skabe en bedre verden. En bedre verden for både medarbejdere og de mennesker vi gerne vil påvirke, gennem nudging og adfærdsdesign. Men når man går igang med nudgingprojekter, så ændre vi verden. Derfor skal den implementeres forsigtigt.

Læs også:  Sådan lærer du nudging

 

 

Skrevet af
Ashley Brereton
Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

Du får kaffen galt i halsen når du høre om begrebet loss aversion

Du hader at tabe mere end at vinde – Hør om Loss aversion

Tror du straf eller belønning er bedst, når du skal ændre adfærd på forbruget af engangskrus? Svaret findes i begrebet loss aversion. Loss aversion anvendes inden for nudging og adfærdsdesign til at ændre menneskers adfærd. I dette lille eksempel kan du se hvordan en lille økonomisk straf har stor effekt. Der er ikke tale om mange penge vi taler om 2 kr. Men de 2 kr. anvendes meget snedigt og de 2 kr. ændre ikke på prisen af en kop kaffe.

Problem: De studerende anvender for mange engangskrus på campus.
Ønsket adfærd: Mange flere anvender deres egne krus.

Løsning: … Den skal du se på den lille film. Den tager udgangspunkt i begrebet ”Loss aversion”. Loss aversion er et begreb inden for nudging og adfærdsteori.

Loss aversion og adfærdsdesign

I kognitiv psykologi og beslutningsteori henviser Loss aversion eller frit oversat, angst eller ærgrelse over at skulle miste noget eller give noget væk. På dansk kan det oversættes med tabsaversion.

Du kender det godt. Når du først har købt en ting, så er det meget svært at give slip på det igen. Har du prøvet at rydde op i din kælder eller pulterkammer? Så har du sandsynligt stået med genstande i hænderne du aldrig bruger. Alligevel har du svært ved at skilde dig af med dem.

Sådan lærer du nudging

Nudging foredrag hos dig, giver dig viden og værktøjer til at ændre menneskers adfærd. Med nudging kan du skabe vedvarende adfærdsforandringer. Med et nudging foredrag får du øget din faglighed. Nudging foredrag giver dig og dine kollegaer hemmelighederne bag effektiv adfærdspåvirkning.

Gør som mange andre og book vores succesfulde nudging foredrag hos dig. Med et nudging foredrag kan du give dig og dine kollegaer ny viden og konkrete arbejdsværktøjer til at skabe vellykkede forandringer. Du øger din og dine kollegaers faglighed, samtidig med at I skaber målbare resultater.

Loss Aversion, vi hader at tabe

Mennesker har en tendens til at foretrække at undgå tab sammenlignet at få den samme gevinst. Her er et eksempel. Det er bedre at have 50,- kr. på lommen end at skulle finde 50,- kr.

Princippet er meget fremtrædende inden for økonomi. Her skelner man imellem begrebet tabsaversion og risikoaversion. Her undersøger man hvad en brugers tidlige har oplevet og hvor stort et tab vedkommende kan overkomme. Fortalt på dansk. Har du mange penge og midster en lille smule, så betyder det ikke så meget. Din tabsaversion er mindre. Har du kun lidt penge vil du ikke tage risikoen og derfor betyder minder beløb meget.

Nogle undersøgelser har antydet, at tab er dobbelt så kraftigt, psykologisk, som gevinster. Tab aversion blev først identificeret af Amos Tversky og Daniel Kahneman. Frygten for tab indebærer, at en der taber 500 kr. vil miste mere tilfredshed, end en anden person vil få tilfredshed med en 500 kr. gevinst.

Du kender det fra fitness industrien. Du får en gratis prøveperiode og derefter skal du betale. Mange begynder at betale fordi de ikke ønsker at midste deres rettigheder og andre gider ikke framelde sig abonnemmentet.

Disse meget menneskelige egenskaber anvendes også inden for nudging og adfærdsdesign. Her kommer et skønt eksempel om kaffekrus.

 

Skrevet af
Ashley Brereton
Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

Lykke giver liv i den offentlige sektor

Nudgingworkshop giver lykke i kommunen

“Hver morgen beslutter jeg mig for at være glad” citat min mor!. … men måske skulle vi være endnu bedre til, at leve med lykke. Det burde være et obligatorisk emne i klassen, på arbejdspladsen, på plejehjemmet….på mandag kommer mine kollegaer på lykkekursus 🙂

Kommune på lykkekursus

I fredags havde jeg medarbejdere fra Hørsholm-, Køge- og Lyngby Taabæk kommune, til nudging-kursus. Vi lavede en øvelse der hed – du må ikke lave forbud, bøder eller straf. Du skal skabe lykke.

Fra nu af må du kun skabe velfærd, helbred og livskvalitet. Med andre ord. “Hvordan gør du borgerne lykkelig?” – Langsomt men sikkert gik de regulative lovforslag og mørke skyer væk og frem kom forslag, der skabet glæde i samfundet.

Resultatet af nudging

Et eksempel: Du må ikke længere fodre ænder i søen. (Det giver for mange ænder, for mange andrikker osv. at der bliver fodret med hvidt brød)

Vi opsætter et forbudsskilt og en bøde.

straf <> lykke

Vi opsætter foderautomater, som borgerne gerne må bruge, når de vil fodre fuglene.

(Vi gør fodret mere næringsfattigt end hvidt brød og på den måde mindsker vi overfodringen og tilførsel af for mange næringsstoffer i vandet, som skaber alger osv.)

Resultatet er, at mor og barn stadig kan nyde selskabet af fugle, gå en tur ved søen og komme tæt på naturen – uden forbud, men med lidt hjælp i stedet. Det skaber lykke i samfundet.

Læs også: Nudging for Frederiksberg Kommune

Nudging og adfærdsforandringer

“Ja men, det er jo ikke gratis at opsætte foderautomater” – Det er rigtigt. Men det er heller ikke gratis at opsætte skilte og have parkbetjente til at jagte bedstemødre med børn. “Jo men, hvis folk bare ville gøre det der står på skiltet – så har vi jo ingen problemer” – Det er også rigtigt. Men hvor er lykken i park fuldt af forbudsskilte? og hvor er robotmennesket henne, der forstå og værdsætter alle påbud?.

Det er helt naturligt for de fleste at være drevet af angst. Især i forandringssituationer. Men med lykkeøvelser kan hele verdens nære problemer blive løst på en anden måde.

Her er et godt eksempel på, hvordan man skaber lykke i skolen – opskriften til at skabe lykke er i vedhæftet link: http://happinesslessons.brightvibes.com/ – Prøv denne test og se om arbejdsdagen bliver bedre og om de nye løsninger skaber lykke.

Kom på nudgingkursus – læs mere

Skrevet af Ashley Brereton

Flyt ud til de fattige. En reklamekampagne, der flopper

Boligblokke og adfærdsdesign

OBS: Flyt ud til de fattige. Nu skal du integrere dig. – Sådan en reklamekampagne vil aldrig lykkes.

Nedrivning af boligblokke er adfærdsdesign

Statsminister Lars Løkke Rasmussen tænker i virkeligheden i adfærdsdesign, når han siger, at boligblokke skal rives ned. Ved at ændre omgivelserne er der mulighed for, at få en ny positiv adfærd. Men det er naturligvis op af bakke at rive boligblokke ned.

Du elsker ghetto boligblokke

Vi mennesker har en tendens til at samle os i sociale grupper. Vi samles i ghettoer. De rige på Strandvejen, de fattige i Gellerupparken. I Malmø slås de også med ghettodannelser i kvarteret Rosengård. Her vil man bygge et attraktivt tårn, for at få flere velhavere og en blandet befolkning. Et spændende forsøg. Men som Peter Parker siger; så er det ikke nok at ændre bygningerne. Det er symbolhandlinger. Peter er socialantropolog og forsker.

Lad os bygge lykke

Så spørgsmålet er om det er nok at rive bygninger ned i Danmark? Morten Pape som er forfatter til bogen om boligområder ”Planen” siger; Beboerne i de udsatte boligområder mangler 1) Mening 2) Værdighed og 3) Inspiration. – Det kunne jeg godt tænke mig at ”bygge” ved siden af nedrivning og fornyelse.

Du skal have en værdig nabo

En ting er sikkert, du kan ikke producere en reklame som skaber en ægte følelse af mening, værdighed og inspiration. Det skal bygges og udføres i det offentlige rum, så de fem klassiske menneskelige sanser, mærker virkeligheden. En virkelighed jeg gerne vil være med til at bygge. Redskaberne skal være nudging, adfærdsdesign og service-redesign.

Er dette en jobansøgning? Ja, det er det. Den bedste opgave i verden. At skabe et bedre samfund.

Skrevet af Ashley Brereton

Kilde til denne artikel: Politiken og artikle: Hvorfor lade, som om vi bryder os om hinanden? Morten Pape, Søndag d. 14 januar.

Richard Thaler vinder Nobelprisen

Richard Thaler er manden bag “Nudge – bogen” og han vinder i dag Nobelprisen!

Richard Thaler vinder Nobelprisne – Nu er der papir på, at vi mennesker er ganske irrationelle. Vi har vores egne ulogiske regler, når det kommer til økonomi og vores selvretfærdighed overstiger enhver forstand. Den er nemlig ulogisk. Så arbejder du med meget logiske og økonomiske argumenter – så kan du almindeligvis få et problem.

Det er derfor økonomiske argumenter sjældent fungerer. Personligt har jeg arbejdet med avancerede begreber som ROI – eller Return of investment. Selv om man kan påvise en millionbesparelse på et år – er det stadigt svært, at få selv rationelle mennesker til at gøre en stor investering.

Det gælder også med små investeringer eller indkøb. Tænk blot på alle de telefonabonnementer, hvor man får både en telefon og et abonnement. Ofte er det en dyre løsning end at købe en telefon og få et separat abonnement.

Hvis du er uenig – så spørg dig selv, hvorfor mon alle teleselskaberne er så flinke og vil lade dig betale 200 kr. om måneden og så får du en ny telefon?! – Det er bla. fordi du ikke gider at opsige dit abonnement og muligvis betaler du også en indbygget overpris for telefonen. Desuden falder nye mobiltelefoner uhyggeligt hurtigt i pris. Så hvis du venter lidt, har du allerede gjort en god fortjeneste.

Men er du fristet af den hurtige løsning – ja, så hænger du ofte fast ved selskabet. Du gider ikke skifte selskab og sætte dig ind i nye prisstrukture m.m. Og netop dette ved teleselskaberne og det udnytter de.

Hvis du regner den rigtige pris ud – vil du se hvem der vinder regnestykket! – jeg gætter på teleselskabet.

Læs artiklen i Information

Læs artiklen i CNN money

Læs artiklen i BBC

Se hvorfor Thaler får prisen

Mennesker kan sjældent tænke økonomisk rationelt

Richart Thaler forklarer hvordan mennesker tænker i retfærdighed, når de tænker i økonomi. De er sjælden rationelle. De kigger kun på delberegninger og ikke totaløkonomien.

F.eks. når du køber en bil. Du kigger måske på prisen og beslutter dig for en biltype. Men hvor tit kigger hele biløkonomien? Gensalgsprisen, benzinprisen og reservedelsindekset samt servicepriserne og forsikring – før du beslutter dig? – Nej, du gør sikkert som mig.

Finder en prisgruppe og så finder du en pæn bil, i din ynglingsfarve – som du godt kunne tænke dig. Samtidigt tænker du måske også over, hvad andre vil synes om farven og bilmærket. Vi bliver alle meget påvirket af et vist socialt pres og vil ofte gerne høre ind under en speciel socialgruppe.

Behavior economics er det nye sort

Richart Thaler arbejder med behavior economics, som er en blanding af økonomi og psykologi. Han forklarer at psykologien spiller en meget større rolle end mange almindeligvis tror.

Richart Thaler argumenterer at vi skal indbygge mere realistiske analyser af, hvordan mennesker tænker og handler, når de skal tage økonomiske beslutninger.

Richart Thaler har arbejde med, hvordan psykologien påvirker økonomiske beslutninger f.eks. inden for pensionsopsparing.

I stedet for at spørge nye ansatte, om de vil have en pensionsopsparing bliver de automatisk tilmeldt en ordning. Det er det Richart Thaler kalder for “default setting”.

Dette er et lille nudge, hvor den ansatte kan vælge at opsige pensionsopsparingen – hvis de vil. Men det er de færreste som gør det.

Omvendt, hvis man spørger, vil du have en pensionsopsparing nu og få mindre i løn – så vil mange sige nej tak.

Psykologien bag er, at vi ofte vælger det, der allerede er valgt for os. Du kender det godt. Hvor mange gange ændrer du ringetone på din telefon? Ofte har alle den samme ringetone, som da du købte telefonen. Vi orker ikke at vælge en ny, selv om vi er præsenteret for et stort udvalg.

Generelt er det godt for individet at spare op. Det er også godt for samfundet. Så i stedet for at bede om en ekstra pensionsopsparing hos individer, som ikke har en opsparing, har Richart Thaler udtænkt en anden løsning. Richart Thaler konkluderer at mennesker ikke kan lide at tabe penge og foretrækker at være i “status quo”.

Richart Thaler udnytter denne viden og  rådgiver firmaer og individer om pension. Nu tilbyder firmaer de ansatte at de kun skal spare op til pension, af de penge, som er indbefattet i en lønstigning. Således føler de ansatte ikke at der bliver taget noget fra dem.

Richart Thaler er pioner og har i over 40 år bevist, hvordan adfærdsøkonomien fungerer med eksperimenter og tests. Hans resultater har hjulpet samfundet og mange mennesker.

Der er grundlæggende tre måder, hvorpå vi mennesker tænker i økonomi.

  • Vi kan ikke tage rationelle beslutninger, fordi vi er intellektuelt begrænset
  • Beslutninger er ikke kun individuelle, de er også påvirket af socialt pres og retfærdighed
  • Vi mangler selvkontrol

Her er nogle eksempler:

Hvor er rationalet, hvis du har penge i banken til en meget lav rente, som du ikke forventer at bruge. Samtidigt har du et stort realkreditlån. Den bedste beslutning ville være at betale noget af dit realkreditlån tilbage. Her ville du få det bedste afkast.

Du har måske en opsparingskonto og du har også et kreditkort. Når du køber fra dit kreditkort søger du for, ikke at tage fra din opsparingskonto. Var du et fuldt rationelt menneske, ville du have en samlet konto med den højeste rente, i stedet for at opdele din økonomi.

Vi mennesker hader at tabe. Det influerer på vores økonomiske beslutninger. Kigger man på aktiemarkedet venter mange til aktien er faldet helt i bund, før de sælger. Psykologien er at vi altid tror, det vil gå bedre. Så vi holder ved. Richard Thaler kalder dette begreb for “Loss Aversion”

Skal du bruge dine penge nu eller gemme dem til du bliver ældre? Det er et klassisk dilemma. Hos Richard Thaler bliver dette dilemma kaldt:” The planner – doer model”. Det handler om, hvordan vi mennesker kan håndtere vores nuværende ønsker, mod fremtidige mål.

Løsningen er at begrænse vores forbrug nu og spare op til fremtiden. F.eks. hvis du ikke vil ryge eller drikke. Så skal du kun have en cigaret eller en øl i køleskabet. Har du derimod 20 cigaretter og en kasse øl, så er der en stor chance for at du både ryger og drikker.

Med andre ord, vi har begrænset selvkontrol og må nogle gange have hjælp eller hjælpe os selv.

Richard Thaler har givet verden en ny måde at forstå mennesker på og forklarer, hvordan vi kan gøre økonomi mere menneskelig. Derfor er nobelprisen, velfortjent.

Denne artikel er skrevet af
Ashley Brereton

 

 

 

 

Nudging og adfærdsdesign på Christiansborg

Bedre hygiejne med nudging og adfærdsdesign

Christiansborg er hjem for konferencen: Hygiejne 2017.

Sundhedsordføre Jane Heitmann (V) er taler. Hun fortæller at udviklingen med håndhygiejne er forbedret. Det er normalt at anvende håndsprit i offentlige forsamlinger, men hygiejnen skal etableres i familien. Børn skal lære den gode adfærd derhjemme. Men der er langt når 4 ud af 5 voksne ikke vasker hænder efter et toiletbesøg.

Blandt førende eksperter tales om at vi har viden. Vi ved at vi skal vaske hænder. Men problemet er compliance. Folk glemmer at de skal vaske hænder. Samtalen drejer sig nu henimod nudging og adfærdsdesign. Vi skal indtænke hygiejne i vores arkitektur. Men det er ikke nemt i den praktiske verden. Det er svært at sætte naturlige sammenhænge imellem god hygiejne og økonomi.

Konferencen bliver afholdt af Rådet for bedre hygiejne

Er du nysgerrighed og vil du gerne vide mere om hygiejne og trivsel. Læs her:

Denne nudging uddannelse sætter fokus på sikkerhed, arbejdsmiljø og trivsel. Denne nudging gør dig i stand til at ændre menneskers adfærd og skabe mere sikkerhed på din arbejdsplads. Nudging uddannelse giver dig viden. Nudging uddannelsen giver dig værktøjer. Nudging uddannelsen giver dig evnerne til at skabe vedvarende adfærdsforandringer. På denne nudging uddannelse får du øget din faglighed.

Vil du også med på vores populære nudging uddannelse med fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel. På denne nudging uddannelse giver vi dig hemmelighederne bag effektiv adfærdspåvirkning. Så kan du også blive i stand til at forudsige menneskelig adfærd og skabe vedvarende adfærdsforandringer.

Skab større trivsel, kom på kursus

På kurset i arbejdsmiljø lærer du, hvordan du kan skabe et sikrere arbejdsmiljø, øget trivsel og/eller kunne dokumentere nul arbejdsulykker. Her vil du blive klogere på mennesker og hvordan du forandrer deres adfærd? Vi øver dig i processen, så du kan arbejde med nudging, adfærd og forandringsledelse i praksis.

Læs mere her

Skrevet af Ashley Brereton

Foredrag: Nudging i rengøringsbranchen

 

Nudging er guld i rengøringsbranchen

Du skal tænke i nudging og adfærdsdesign – så er der profit i rengøringsbranchen og glade kunder. Nudging er et kærligt puf i den rigtige retning og adfærdsdesign handler om at designe virkeligheden, så den passer til kunderne.

Det er rengøringsbranchen der skal ændre sig – kunderne gør det ikke. Kom til foredrag og hør mere.

 

Nudging rengøring

 

Foredrag torsdag d. 5 oktober i Odense Kongrescenter

Nudging i rengøringsbranchen bliver afholdt i Odense Congress Center. Konferencen hedder DANSK RENGØRINGSMESSE 2017. Ved forhåndstilmelding er konferencen gratis. Foredraget afholdes på konferencen og foregår fra kl. 13 til 14.

Tilmeld dig konferencen nu

 

 

Vinder af rengøringsprisen for nudging

 

Nudgingekspert inden for rengøring

Kom og lær af en af de meste erfarende nudgingeksperter inden for rengøringsbranchen. Her kommer du til at høre om teori og du ser praktiske eksempler, som du kan anvende. Brave fik tildelt rengøringsprisen 2015 for at anvende nudging i rengøringsbranchen.

På seminaret møder du Ashley Brereton som arbejde med forandring af menneskeadfærd og serviceredesign. Han kommer med helt nye bud på, hvordan rengøringsbranchen skal positionere sig selv på markedet. Resultaterne taler for sig selv. Du skal høre om 5 vigtige emner:

Sådan får du 3000 elever til at gøre rent i folkeskolen
Fluen i toilettet er verdens mest misforstået nudge
Danmarks hotteste skoletoiletter bruger nudging
Rene toiletter giver ikke glade kunder
De grønne skraldespande, hiver i affaldet

 

 

Fluen i toilettet designet af Brave

 

Når skidt skal forvandles til guld

Hvis du allerede nu kan mærke en ny strømning inden for rengøringensbranchen, så er det nu du skal stå på toget og få et nyt perspektiv på rengøring og hygiejne. Kom og få 50 minutter introduktion til nudging og praktiske eksempler. Her er et lille udvalg af kommentar fra vores seminar. Der har været over 1.000 deltagere:

Det var virkeligt lærerigt at opleve Jer I Kolding, sjovt og inspirerende samtidig.
Tak for et par herlige timer.
Det var et fantastisk foredrag I holdt. Det var underholdende og lærerigt på en gang. Det er en sjælden kombination vores tekniske verden. I fik forklaret teknikkerne og principperne, men fik også gjort det klart, at det ikke er så ligetil. Det var fint at høre om nudging fra nogle, der har arbejdet med det i virkeligheden og ikke kun kan teorien.
.Tak for et fantastisk lille Crash Kursus i Nudging. I har en fantastisk tilgang til Nudging, og jeg har nævnt jer i flere sammenhænge sidenhen, hvor jeg har henvist til jeres projekt i folkeskolerne og jeres generelle samfundsansvarlige tilgang til Nudging

 

Nudging i folkeskolen og skoletoiletter fra Brave

 

Foredragsholder med massere af praktisk erfaring

Ashley Brereton har mange års praktisk erfaring i rengøringsbranchen og er uddannet cand.merc med speciale i forbrugeradfærd. Han arbejder med kommunikation og strategi. I firmaet Brave, hjælper han rengøringsbranchen, skoler og private organisationer med nudgingstrategier. Helt grundlæggende får han mennesker til at gøre det rigtige uden at bruge straf, kontrol og overvågning.

”Der er ikke noget i vejen med kunderne i rengøringsbranchen. Det er rengøringsbranchen som skal forandre sig, hvis der skal skabes bedre hygiejne og bedre arbejdsvilkår for rengøringspersonalet.

I den forbindelse brænder jeg for at anvende nudging, da det skaber en positiv verden af glade mennesker. Det gælder især inden for rengøring og hygiejne. Den største udfordring er at få en sammenhængende rengøringsstrategi og samarbejde med kunderne, så den passer til de mennesker, vi gerne vil påvirke.

Helt grundlæggende er det vigtigt, at mennesker føler sig frie og kan se en mening med det, vi leverer til dem. Så tager de imod med glæde og så har vi en frivillig adfærd – som er ubetaling. Så kan kan du få kunderne eller gæsterne til at passe bedre på toiletterne og få dem til at deltage i rengøringsprocessen.” Se mere om Ashley Brereton, læs CV, følg med på Linkedin.
Kontakt gerne Ashley Brereton på telefon 50564248 eller på go@brave.dk

Læs om konferencen DANSK RENGØRINGSMESSE 2017. Ved forhåndstilmelding er konferencen gratis. Foredraget afholdes fra kl. 13 til 14.

Tilmeld dig konferencen nu

 

 

Nudging affaldsspande hos Brave

 

Find vej til Odense Congress Center
Vil du lære nudging, så læs her
Hvad er nudging? Få en forklaring

Skrevet af Ashley Brereton

Kom med en begrundelse

Uden at skulle kede jer med politiske visioner og menneskelige forviklinger, har jeg alligevel taget billede af den københavnerbænk jeg så i dag, på Dronning Louises Bro. Det vidtløftige budskab er:

Tid til orgasme og tid til 30 timers arbejdsuge

Et budskab der er sat af Socialistisk Ungdomsfront. Det er et budskab der kan glæde mange, men der vil også være en aldersgruppe, der heller vil have, en morfar på sofaen (jeg siger ikke hvem).

Læs også: Skriv pænt og tjen penge

Sådan overbeviser du mennesker

Kan man så argumentere at budskabet er spildt? Der er ingen fornuftig sammenhæng imellem budskab og forklaring. Svaret er: Ikke helt. Ifølge adfærdsforskere Ellen Langer, Arthur Blank og Benzion Chanowitz, så kan en hvilken som helst begrundelse være gyldig og have stor virkning.

Lange et al. lavede et eksperiment, hvor man kunne springe en kø over, blot ved at give en begrundelse. Den kunne være relevant eller irrelevant. Blot der var en begrundelse, så kunne man få 30% flere personer til at acceptere, at man springer køen over. Du kan naturligvis eksperimentere på hjemmefronten. Prøv: 1) Vil du hente en pizza, fordi jeg er træt eller blot 2) vil du hente en pizza. Lav to uafhængige forsøg og se hvad der sker.

Tilbage til politikken og Socialistisk Ungdomsfront – i kan se at et argument virker og det får opmærksomhed. Så husk at brug jeres argumenter også når de er dumme – det kan I jo godt forstå!

Læs også: Sådan vinder du med argumenter

Der er videnskab bag de dårlige argumenter

Læs mere om det berømte studie fra 1978, som forklarer, hvordan man kan springe køen over ved fotokopimaskinen. Det er nem og hyggelig læsning og kan anvendes i mange situationer. Læs den her

Løs ledelsesmæssige udfordringer og få et bedre arbejdsmiljø med en nudgingworkshop

På kun én dag løste vi ledelsesmæssige- og arbejdsmiljø udfordringer hos virksomheden Bodycote, der tog udgangspunkt i at forbedre:

  • Mere kvalitet i overlevering af produkter til kunder
  • Bedre lagerstyring
  • Effektiv online ordreregistrering

I nudgingworkshoppen forklarer vi, at vi mennesker i virkeligheden ligner Anders And, Bamse, Homer Simpson og Frank fra Klovn. Med dette menneskesyn fik Bodycote helt nye resultater i deres ledelsesmæssige udfordringer og arbejdsmiljø.

Læs mere om nudgingworkshop

Nudging giver et bedre arbejdsmiljø og bedre ledelsesmæssige løsninger

Bodycote arbejder med varmebehandling for metaller og legeringer, både nationalt og internationalt. Vi havde fornøjelsen af at arbejde sammen med ledere, marketingsansvarlige, produktionsansvarlige og ingeniører. Nudgingworkshoppen bestod ikke kun af udfordringer og problematikker, men en masse grin, hoppen og klappen blev hurtigt en del af temaet for dagens arbejdsmetode.

Læs også: Nudging i kommunen

I stedet for at tænke i store og uoverskuelige problematikker som: ”Bedre arbejdsmiljø til alle”, arbejdede vi med at fokusere på mindre og konkrete udfordringer, såsom bedre lagerstyring i én konkret afdeling. Dette giver nye og mere overskuelige løsninger, der lettere kan løses og implementeres sammen med dine medarbejdere.

Læs hvordan andre oplever nudging

Nudging gør det nemmere at lede medarbejderne

Med en nudgingworkshop får du løsninger på dine ledelsesmæssige udfordringer – udfordringer, der bliver mindre med nudging. Nudgingworkshoppen gør dig i stand til selv at arbejde videre og selv udvikle løsninger i samarbejde med medarbejdere – uden kontrol, overvågning og straf.

Se nogle gode nudgingeksempler

Nudging i produktion og industrivirksomheder

Læs mere om nudgingworskhoppen på nudging.nu/nudgingworkshop eller kontakt Brave på mail go@brave.dk eller telefon 6086 2011

Skrevet af Ashley Brereton

Dårlig service er din egen skyld – læs hvorfor

Kunderne er illoyale

Kender du det, at du har ydet alt, hvad du kan og lidt til? Alligevel synes kunderne, at servicen var almindelig og ikke særlig god. Kundernes loyalitet flyver ud af forretningen, lige så snart de har gjort et godt kup, og så er du og din service glemt.

Måske er problemet ikke kunderne, men den måde du driver forretning på? Adfærdsforskning foreslår en anden måde at gøre kunderne glade på. En måde, der gør din forretning profitabel, og hvor du og din service bliver værdsat.

Læs også om hvordan du kommer igang med nudging

Kunderne kræver service

Når kunden kommer ind i forretningen, byder du velkommen. Du smiler og spørger oplagt: ”Er der noget, jeg kan hjælpe med?”. Du bærer kunden rundt på hænder og fødder. Pist og så er de væk.

Måske har kunden ikke engang købt noget, men brugt en halv time af dit liv. Nu går kunden hjem og shopper på nettet, i stedet for at købe varerne i din forretning. Hvad kan du gøre? Måske kan historien om et plaster hjælpe dig på vej?

Læs hvordan du kan hjælper mennesker med at tage et valg

Adfærdsforskning baner vejen for nyt servicedesign

Hvis du har et sår på benet og der er et gammelt plaster, der skal af, hvilken metode tror du er mindst pinefuld?

A) Du river plasteret af lynhurtigt.

B) Du fjerner plasteret langsomt og nænsomt?

Smerteforskning tilbage fra 1960’erne viser, at den bedste måde at fjerne plasteret er langsomt. Det skyldes, at vi mennesker kun kan huske få ting. Vi kan huske oftest kun højdepunktet, og afslutningen. Vi husker altså ikke særligt godt de mellemliggende oplevelser.

I et forsøg med rektalundersøgelser, som kan være meget pinefulde, fik man patienterne til at indikere smerten ved et forsøg. Hvis man lavede rektalundersøgelsen hurtigt, er smerteforløbet rimeligt konstant, men kort. Hvis man derimod, med vilje, forlænger rektalundersøgelsen og afslutter langsomt og nænsomt, kan patienterne kun huske, hvor det gjorde mest ondt og en behagelig afslutning. Her af kommer udtrykket: ”Peak and End rule”.

Læs også om hvad er nudging 

Design af købsoplevelser og brugerrejser

Peak and End rule” anvendes i design af service. Når kunderne kun kan huske højdeepunktet og afslutningen, så er alle de mellemliggende resultater ikke så vigtige. Med den viden er industrien begyndt at designe service på en ny måde.

Hvis du har et hotel, er det ikke velkomsten, der er så vigtig. Du skal stadig smile og være imødekommende, men det er ikke dét gæsterne husker. Det er afslutningen. Når kunden skal hjem, skal du holde døren, bære bagagen ud og vinke farvel og på gensyn. Så tænker kunderne tilbage på en dejlig hoteloplevelse. Et hotel fuld af hjertevarme og engagement og lur mig, om de ikke kommer tilbage. De samme forhold gælder for detailbutikker og alle de andre, der arbejder med service.

Med andre ord: Det er vigtigt at anvende adfærdsforskningsresultater, når du vil designe god service. I Brave hjælper vi virksomheder med service-redesign, salg eller at nudge mennesker til god adfærd – Vi hjælper dig med at skabe god service 

Skrevet af Ashley Brereton, Brave
Arbejder med nudging, adfærds- og servicedesign. Kontakt ashley på go@brave.dk og få mere information eller et møde om nudging og adfærdsdesign.

Kilde: Daniel Kahlemann Thinking fast & slow.