Ledelseskursus i adfærdsdesign kan være nødvendigt, når du vil have en bestemt adfærd hos mennesker. 

Har du tænkt over, hvor mange kurser du går til i forbindelse med ledelse? Når du så er færdig, hvor store resultater kan du så skabe?

Kunne man tænke sig (meget forsigtig tanke), at det ikke er indholdet på kurset, som giver dig nye færdigheder, men den måde du ser og forstår mennesker på?

Hvis du lærer at tænke anderledes og forstå mennesker fra et andet perspektiv, så kan du skabe nye resultater på arbejdspladsen. Det er fundamentet for vores Ledelseskursus i adfærdsdesign

Et typisk udsagn fra en af vores kursusdeltagere:

“Vi har et problem i min netværksgruppe. Vi er dygtige administratorer. Vi kigger på tal og data, men vi kommer ikke ud i virkeligheden. Vi er meget bedre til at sidde ved det store bord og bestemme, hvad andre mennesker skal gøre. Det er især gældende inden for arbejdsmiljø og sikkerhed.”

Hvis du i den forbindelse har læst og forstået bogen “Jytte fra marketing kan desværre ikke komme i dag“,  så er jeg sikker på, at du ikke leder på samme måde mere. Men skulle du alligevel være i tvivl om, hvad titlen i virkeligheden dækker over, så skal måske læse mere om vores ledelseskursus i  adfærdsdesign.

Sådan skaber du større arbejdsglæde – og motivation

Adfærdsdesign: Et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Er du leder og har du nogensinde spekuleret i, hvordan du kan påvirke menneskers adfærd og hvordan du går fra tale til handling?

Hos Brave afholder vi en Masterclass i adfærdsdesign og forandringsledelse. Den er udviklet til dig, der ønsker at få helt konkrete værktøjer til at oversætte visioner, luftige strategier om trivsel, kerneydelser og resultater til helt konkret adfærd hos dine medarbejdere og kunder.

Virksomhedens vilde visioner er volapyk

På uddannelsen lærer du, hvad det vil sige at adfærdslede. Du lærer, hvordan du øger effekten af dit lederskab og får evnerne at mestre adfærdsdesign som et ledelsesværktøj til at udvikle, facilitere og implementere målbare adfærdsforandringer.

Over 5 moduler kommer vi gennem emner, der er relevante for dig som leder. Vi kombinerer teori, praksis og metode, så du er klædt solidt på til at arbejde med adfærdsdesign i din forandringsledelse.

Dit personlige udbytte

• Et nyt ledelsesværktøj: Adfærdsdesign.
• Konkrete teknikker til at designe adfærd hos dine medarbejdere.
• Sparring på adfærdsudfordringer i din virksomhed.
• Adfærdsworkshop og inspiration fra andre ledere.
• Større succes med forandringsledelse.

Din virksomheds udbytte

• En leder med konkrete værktøjer til at facilitere forandringsprocesser.
• En leder, der arbejder med menneskepsykologi for at fremme effektiv adfærd.’
• En leder, der leverer hurtigere og målbare resultater.

Derfor er du mere bange for at tage toget end bilen

Indhold

• Modul 1: Adfærdsdesign som ledelsesværktøj.
• Modul 2: Fra abstrakte visioner til konkret adfærd.
• Modul 3: Sådan designer du arbejdsglæde med adfærdsdesign.
• Modul 4: Adfærdsforandring i praksis
• Modul 5: Brugen af adfærdsdesign – Manipulation og etik.Gennem 5 moduler lærer du at skabe synlige og målbare resultater. Vi mødes hver 3. uge, så du både får mulighed for at gå i dybden og får tid til refleksion. Det sikrer dig den bedste læring.

Læs mere om vores Masterclass i adfærdsdesign og forandringledelse. 

Se også

Kommunikationskursus med fuld fokus på ADFÆRD

Behovet og vigtigheden af at vaske hænder og holde god hygiejne er ikke nyt, men i lyset af Coronavirussen, er netop god håndvask blevet altafgørende. Vi skal alle vaske hænder jævnligt for at forhindre det fortsatte spredning af smitte.

Desværre forbliver intention ofte kun intention. Videnskabelige adfærdsforsøg har gentagende gange vist, at vi ofte glemmer at vaske hænder.  F.eks. viser et forsøg på Randers Hospital, at 6 ud af 10 personer ikke vasker hænder. På et hospital!

Og det er desværre ikke et enestående forsøg. Undersøgelser fra WHOs (World Health Organization) viser et chokerende resultat. Den gennemsnitlige normale håndvask blandt sundhedspersonale er kun 38,7% på trods af at de har viden og god intention om at vaske hænder. Så vi kan vist med stor pålidelighed godt sige, at vi ikke får vasket hænder nok – ikke før og ikke nu.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Adfærdsforskningen har løsningerne

Heldigvis er der måder vi kan hjælpe os selv og andre med at handle efter vores bedste intentioner.Løsningerne skal findes i adfærdsforskningen.

Mens coronavirussen fortsætter, har adfærdsforskere meldt sig på banen med forslag, der ikke bare kan hjælpe os med at vaske hænder regelmæssigt, men også korrekt. Vi giver dig her 6 konkrete adfærdstiltag som du kan bruge til at forbedre din håndvask.

1. Vælg det rette tidspunkt og design saliente påmindelser.
2. Gør det nemt at gøre det rigtige.
3. Gør håndvask sjovt med gamification.
4. Bedre håndvask med forpligtende adfærd
5. Giv feedback og få adfærd
6.  Sådan vasker du hænder trin for trin.

1: Vælg det rette tidspunkt og design saliente påmindelser

Manglende håndvask skyldes i det fleste tilfælde glemsomhed. Derfor skal du designe tydelige påmindelser lige der, hvor du ønsker handlingen skal ske. Inden for adfærdsdesign og nudging kalder man det; At designe en ”salient reminder”.

Måske har du hørt om den kendte håndvaskmetode, hvor man skal synge Happy Birthday sangen to gange. Sangen skal sikre at man vasker hænder længe nok til at bakterierne forsvinder. Men hvordan husker man sig selv om at synge sangen?

Et godt bud kommer fra Ovul Sezer, som har udsmykket sit badeværelse med balloner og fødselsdags kort. Udsmykningen er en tydelig påmindelse om at huske at synge sangen, lige der (tidspunkt), hvor hun skal vaske hænder.

Kom på kursus og få flere adfærdsgreb til at arbejde med hygiejne

2: Gør det nemt at gøre det rigtige

Udover at tudspunktet skal være det rigtige, så skal interventionen selvfølgelig også være nemt tilgængelig. Det nytter ikke noget, at have en tydelig påmindelse i form af udsmykningen på spejlet, hvis der så ingen håndvask, vand eller sæbe er.

Derfor bør du gør det nødvendige (for at den ønskede adfærd kan ske) nemt tilgængelig. Ellers kan du næsten være sikker på at din øsnekde adfærd udebliver.

3: Gør håndvask sjovt med gamification

Gamification handler om at tilføje spilelementer til aktiviteter som ikke er spil. Indenfor adfærdsdesign anvendes gamification på mange måde til at få den ønskede adfærd. Det kan være at belønne en ønsket adfærd, storytelling eller at vise fremskridt vha. af niveauer, progressionbar og lign, som man også ser fra spilverden.

Organisationen Red Barnet har i deres design af ”overraskelsessæbe” gjort brug af gamification. Overraskelsessæbe er sæbe med et legetøj i midten. Legetøjet fungerer som incitament til at vaske hænder, da det synlige legetøj frister børnene til at bruge sæben, så de kan få deres ”præmie”. Undersøgelser viser, at børn er 4 gange mere tilbøjelig til at vaske hænder når de bliver introduceret til overraskelsessæben.

Lær dine børn at vaske hænder på en sjov måde

4: Bedre håndvask med forpligtende adfærd

Forpligt dig selv ved at offentliggøre din gode intention om bedre håndvask.

En gruppe adfærdsforskere har oprettet #StandAgainstCorona – løftet, der giver dig mulig for offentligt at forpligte dig til at holde dine hænder rene og passe på hinanden.

Forpligtende adfærd har stor indflydelse på vores adfærd.Forskning har vist, at vis vi forpligter os til en handling enten skriftlig, offentlig eller økonomisk, så er der større chancen for at vi udfører handlingen, fordi den potentielle afvigelse vil føre til mental ubehag.

Har du forpligtet dig endnu?

5: Giv feedback og få adfærd

Vi mennesker elsker at få feedback. Blot et tak, et nik eller et like på Facebook, er nok til at vi skabe glæde og motivation til at gøre det igen. Og lige netop det med at have lyst til at gøre det igen, er yderst vigtigt når det gælder om at designe en god vane med at vaske hænder.

Der findes bange former for feedback. Eksempelvis er der feedback, som gives i forbindelse med selve handlingen eller lige efter. Et tak, der kommer dagen efter, mindre effekt end et tak, som kommer lige efter handlingen. Et klassisk eksempel på feedback, er den talende skraldespand, der giver dig en øjeblikkelig feedback.

Andre former for feedback, kan være håndklædesvanen på hoteller eller en redt seng. Disse slags feedback gives ikke i forbindelse med handlingen og har ikke til formål at få dig til at udføre handlingen igen. Disse former for feedback er designet som tydelige tegn på, at der er gjort rent på dit hotelværelse. Det vil sige, et feedback på at rengøringspersonalet har udført din (og hotellets) ønskede adfærd.

Læs også: Derfor er du mere bange for at tage toget

6: Sådan vasker du hænder trin for trin

Simple og visuelle trin for trin manualer, som er baseret på videnskaben, virker bedst. Det har The Behavioral insights team (BIT) i England bevist gennem forsøg.

Manualen er simple og visuel, hvilket gør den nemt at forstå og handle ud efter. Vi mennesker har nemlig nemmere ved at afkode og efterleve billeder og visuelle instruktioner end tekst. Måske du kan huske sidste gang du samlede et møbel fra IKEA? Kunne du have samlet det uden de tilhørende billeder? Jeg kan i hvert fald ikke.

Oversæt dine gode intentioner til handling

Når der er noget vi ved vi bør gøre (Håndvask) og vi ønsker at gøre, men alligevel ikke vasker vores hænder, opstår der det som adfærdsforskere kalder Intention-action gap. Det betyder, at der er et hul imellem din intention og handling. Uanset om du bruger tydelige påmindelser, trin for trin manualer, gamification eller forpligtende adfærd, så kan du med disse adfærdstrategier lukke dette hul og gå fra intention til handling på kort tid.

Bliv klogere på den menneskelige adfærd

Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.

Se vores kommende kurser nedenfor.

Hvad er nudging?

Hvad er adfærdsdesign?

Du kender det sikkert. Virksomhedens visioner males op på Powerpoint. Direktionen viser vejen og står selvsikkert på scenen og skuer ud over de ”forventningsfulde” medarbejdere.

Med en blanding af håb og begrundet frygt, forsøger du at finde meningen med de mange maleriske ord. Hovedet snurrer og du begynder straks at oversætte indholdet til dit arbejde. Skal jeg til at gøre noget andet? Bliver det svært? Hvad tænker de andre medarbejdere om de nye visioner? Tankerne flyver..

Pludselig kommer en tanke: Blev vi færdig med de visioner og værdier vi havde sidste år?- Højst sandsynlig ikke.

Mange visioner gøres korte for at medarbejderne skal huske dem, men spørgsmålet er om det er gavnligt at skrive disse korte visioner, hvor det flyder med kække klicheer som ”alle skal trives i firmaet” , ”vi gør en forskel” og ”vi skal redde verden”?

Læs mere om foredraget her

Bliv klogere på den menneskelige adfærd

Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.

Se vores kommende kurser nedenfor.

Hvad er nudging?

Hvad er adfærdsdesign?

Forestil dig, at du og din kollega har fået en præmie på 5000 kroner for et projekt I har lavet sammen. Det er dog din kollega, som skal fordele beløbet ud fra arbejdsindsatsen på projektet (som ud fra dit synspunkt er 50/50).

Det eneste du kan gøre er at acceptere eller afvise beløbet. Afviser du beløbet, får hverken dig eller din kollega del i gevinsten.

Din kollega vælger at give dig 800 kroner af gevinsten på 5000 kroner. Hvad gør du nu?

• A: Vil du acceptere dette beløb, selvom at du synes at jeres arbejdsindsats var været lige fordelt?

Eller

• B: Vil du afvise beløbet, da det er en unfair fordeling af beløbet?  

Hvad vælger du? 

Vælger du at svare A, er du muligvis ikke helt ærlig over for mig. Hånden på hjertet. Er det i virkeligheden det du ville vælge?

Efter en intens periode med overarbejde, ekstra pres og tilsidesættelse af familie og venner, vil du så synes, at det var i orden at få under 20 procent af den samlede gevinst?  Måske, måske ikke.

Er du en af dem, som vælger mulighed B, så bare rolig. De fleste mennesker har det nemlig bedst med, at beløbet bliver delt lige mellem dem. Det er både demokratisk og fair.

Men er det, det klogeste valg? Er 800 kroner egentlig ikke bedre end nul kroner.

Ud fra et økonomisk rationelt synspunkt bør du tage imod de 800 kroner. Men måske har du svært ved at overse, at din kollega vælger at beholde over 80% af beløbet, som I begge fair and square har gjort jer fortjent til. Derfor vil du hellere afvise beløbet end at acceptere det.

Vi mennesker er slet ikke så rationelle som vi går og tror. Vi bliver påvirket af alle mulige faktorer; såsom omstændigheder, relationer, følelser, kontekst etc. 

Kom på kursus og lær mere om hvordan du kan bruge dette adfærdsgreb i din virksomhed

Du er mere fair end rationel

Utallige forsøg kan vise, at vi mennesker gang på gang foretrækker, at alle personer mister end at gevinsten bliver fordelt ulige imellem parterne. Vi er går altså oftere op i at være fair end at være rationel. Forsøget kaldes ”The ultimatum game” og viser tydeligt, hvordan vi mennesker ofte tager irrationelle beslutninger.

Denne menneskelige tendens er meget populær at bruge i bl.a. underholdsprogrammer. Eksempelvis er det et af højdepunkterne i det berømte britiske program ”Golden balls”. – Spilt or steal.

Læs også: Derfor er du mere bange for at tage toget

Bliv stærk på den menneskelige adfærd

Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.

Se vores kommende kurser her eller i bunden af siden.

Alternativ kan du få et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Hvad er nudging?

Hvad er adfærdsdesign?

Eksempler på nudging

• Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen med nudging
• Nudging i produktionsvirksomhed med stykgods giver sikkerhed
• Nudging i kommunen

Kan din arbejdsmotivation købes for penge?  Eller bliver du gladere af at se skiltet “Her på kontoret er vi positive og glade.”? Svarene er oftest nej.

Din motivation for at gå på arbejde og din arbejdsglæde er langt mere nuanceret end dét, fordi mange flere faktorer spiller ind. Området er meget mere komplekst.

Du motiveres bl.a. af at blive udfordret, have klare mål, involvering og vigtigst af alt, at der er mening med det du gør!

Vil DU skabe ægte arbejdsglæde på din arbejdsplads?

Så book et foredrag og få indsigterne og værktøjerne, der gør DIG og dine kollegaer i stand til at skabe ægte arbejdsglæde på din arbejdsplads.

Se også vores kurser

Hvad er det der får os til at kunne lide vores arbejde?

Hvad motiverer os til at arbejde?

Mange har et forsimplet syn på, hvorfor mennesker arbejder. De ser mennesker som rotter i en labyrint. De tror, at mennesker følger den sti, vi har lagt foran dem og motiveres til at følge stien vha. af lugten fra osten, som vi har placeret for enden.

Okay… måske kan metaforen ikke helt overføres til os mennesker. Vores arbejdsmotivation afhænger selvfølgelig ikke af, om vi bliver belønnet med en lækker brie eller gorgonzola. Men hvad nu hvis vi bliver belønnet med penge i stedet?

Du kender det måske godt. Tillæg, bonus og lønforhøjelse. Alle sammen midler, som får dig til at kunne lide dit arbejde. Fordi din arbejdsmotivation afhænger ene og alene af, om du kan lugte penge for enden (?).

Jeg håber du kan læse ironien i teksten 🙂

Fordi din og dine kollegaers motivation til at arbejde, er langt mere nuanceret end det.

Læs også: Derfor er du mere bange for at tage toget

Bjergbestigeren

Hvis vi tror på, at penge er den eneste vej til større arbejdsglæde, hvordan forklarer vi så en bjergbestigers adfærd?

Måske er du stødt på Rasmus Kraghs fortælling om, hvordan han besteg Mount Everest. En udfordring som krævede tre års træning og som pressede Rasmus til det yderste. To gange før, havde han forsøgt at bestige verdens højeste bjerg, men først tredje gang, når han toppen. En vidunderlig følelse rammer ham på toppen, en 10 minutters rus. 8600 meters højde er nemlig ikke et sted, man kan opholde sig særlig længe, så lykken er kort.

Grunden til jeg fortæller dig denne historie, er for at kunne stille dig spørgsmålet; Hvad motiverede Rasmus til at bestige bjerget?

Penge? ….. Næppe

Læs også: Er du fair eller rationel?

Mål og udfordringer

Hvis du tænker på bjergbestigeren Rasmus som et eksempel på din arbejdsmotivation, så går du ligesom Rasmus op i at nå målet (toppen af bjerget).

Du motiveres også af de udfordringer, der er på vejen, hvilket gør opfyldelsen af målet endnu mere tilfredsstillende. For sejren er nemlig ikke nær så god, hvis den er nem at opnå.

I Rasmus´ tilfælde ville sejren heller ikke være så sød, hvis ikke han havde fejlet to gange før og udholdt frost og sult undervejs.

Rasmus´ historie ville nok ikke være en så spændende historie at fortælle, hvis ikke den var fyldt af bump på vejen mod toppen. Fordi vi elsker historier med drama, konflikter og udfordringer, som skal overvindes. I kender det måske fra medierne, hvor vi fanges af de dramatiske overskrifter.

Nej bump på vejen øger faktisk vores motivation for at fortsætte.

Interessant tanke. Især i en verden, hvor vi forsøger at gøre ting så lette som muligt for mennesker og automatisere processer.

Måske skal vi faktisk arbejde med at gøre nogle opgaver sværere og udfordrende, for at skabe større arbejdsglæde og motivation…?

Hvis du er interesseret i at vide mere om Rasmus Kragh historie om at sætte store mål, bryde grænser og tro på det umulige, så kan du købe bogen her.

Man kan ikke skrive eller købe sig til arbejdsglæde

Vores arbejdsglæde kan ikke kun måles på mængden af penge. Ej heller kan vi snakke os til større arbejdsglæde. Et skilt, hvor der står “Nu skal vi alle være glade”, vil ikke få mennesker til at være mere glade og arbejde med større motivation. Skiltet har nemlig intet ændret i medarbejdernes travle hverdag.

Vi mennesker ønsker ikke bare at være “tilfredse”. Vi vil udfordres, løse svære ting og få rusen af det bagefter.

Udfordringer er dog ikke den eneste ting, der motiverer os til at fortsætte og giver os arbejdsglæde. Vi motiveres af en hel masse faktorer så som; visualisering af målet, fremskridt, anerkendelse, involvering, ejerskab og vigtigst af alt, følelsen af, at arbejdet giver mening.

Læs også Visioner er volapyk

Foredrag: Skab mening og få større arbejdsglæde

Er du nysgerrig og vil du gerne lære, hvordan DU kan designe dig til større arbejdsglæde hos dig selv og dine kollegaer. På et foredrag hos dig, kan vi give jer indsigt i, hvorfor og hvordan I bør:

Foredraget er krydret med en vis portion humor og sjove eksempler og egner sig derfor godt som et personalearrangement.

Så riv et par timer ud af kalenderen og gør dig selv og dine kollegaer klogere på, hvordan I kan skabe mening med arbejdet og større arbejdsglæde på jeres arbejdsplads. Book et foredrag allerede i dag.

Måske kan man alligevel købe sig til større arbejdsglæde 🙂
Ring gerne på T: 6086 2011 eller E: go@brave.dk

Book dit foredrag her

Kursus hos dig?

Husk! Hvis du fylder et hold med minimum 7 personer, kommer vi til dig og afholder kursus. Ring til Chenna på 6086 2011

Unge og rygning går i radioen på P1 og P4

Adfærdsdesign giver et klart bud på rygestop hos de unge.
Public Service på P1 stiller skarpt på rygning. Ud fra et adfærdsmæssigt perspektiv spørger Radiovært Morten Rønnelund: Vil højere priser forhindre unge i at ryge?

Svaret står i tågerne, men adfærdsdesign kan komme med nye bud på at mindske rygning. Her kan du få din radiorøg fra søsterkanalen P4 Fyn, som har lavet en podcast:

Unge og rygning giver røg i køkkenet

På Linkedin er der ild i dialogen. Her får du et udpluk af dialogen om unge og rygning:

Læs også: Sådan skaber du arbejdsglæde og motivation

Få et kursus i din virksomhed

Ashley Brereton

Adfærdsarkitekt, Brave

Unge og rygning skal se “Goofy” ud. Radioudsendelsen giver endnu et forslag til adfærdsdesign.
En P1 lytter har skrevet et forslag, efter udsendelsen: Når du ryger skal du ligne Fedtmule:

– Cigaretpakken har i dag en størrelse, der ligger godt i hånden og passer til en lomme.

– Lav en ny pakke der er designet så stor og uhåndterbar at cigaretpakken ikke kan komme i en lomme.

– Det skal være lidt svært at få de enkelte cigaretter ud og hver enkelt cigaret skal pakkes ind i plast eller papir.

Med andre ord gør det svært og bøvlet at ryge en cigaret. Når du bliver nødt til at bære dine cigaretter i en håndtaske og du ser fjollet ud, når du minutiøst skal pakke en cigaret ud. Så er det ikke helt så sexy at ryge. Med andre ord så findes der andre metoder til at forhindre unge i at ryge. Lad os indføre en Goofy strategi.

Elly Andersen,

Center for Designkultur

HURRA for to ting:
1. Hurra fordi Adfærdsdesign er kommet på tapetet i Public Service på P1.
2. Hurra til dig Ashley Brereton fordi du undlader at drysse med tryllestøv.

Adfærdsdesign er nemlig først rigtig aktiv, når mange får lejlighed til at “lege” med idéer. Det gælder også de skøre og skæve idéer – som den med Fedtmule (herligt billede for øvrigt).

Og så vil jeg tillade mig at føle en lillebitte smule Adfærdsdesign-ære efter min positive dialog med redaktionen i sidste uge.
Tak for det 🙂

Morten Rønnelund

Udviklingsredaktør, DR Distrikter

Der er ingen skepsis. Jeg har med stor tilfredsstillelse indlæst Morten Münsters “Jytte”-bog og klummer på hans website (der snart udkommer), samt slået til lyd for disciplinen, når jeg holder oplæg eller underviser om konstruktive nyheder, forandringer og ledelse.

Jeg bruger stueren som en positiv betegnelse; disciplinen og ikke mindst brugen af den – alle steder – er blevet voksen. 🙂

Morten Rønnelund

Udviklingsredaktør, DR Distrikter

Så er vi enige. Det er rart, at der ikke længere står en gruppe og hvisker “sikke noget popsmart hokus pokus”, som der var tendens til for nogle år siden, hvor nudging var okay til affaldsspande og oprydning i fællesarealer, men ikke til organisationsudvikling og samfundsforandringer. 🙂

Ashley Brereton

Adfærdsarkitekt, Brave

Læg is på hjernen
I mit perspektiv er nudging og adfærdsdesign et meget vigtigt værktøj, i den store værktøjskasse sammen med andre gode redskaber.

I et kritisk perspektiv er redskaberne ikke særlig gode til at give ledelsesmæssigt feedback eller løse meget komplekse problemer.

Når det sagt, så har arbejdsmetoden store ledelsesmæssige fordele. Den objektive tilgang til at beskrive en ønsket adfærd, skille holdninger fra et problem, til en beskrivelse af en bestemt adfærd.

”Hvilken præcis handling vil du have et individ til at gøre?”.

Det er en svær disciplin, men den kan give nye resultater. I går var jeg sammen med ledere fra Novo Nordisk. Vi diskutere komplekse problemer.

Moralen er: Læg is på hjernen og fortæl mig, hvilken adfærd du vil have. Så kan vi bagefter tale om din holdning og følelser.

Endelig har nudging og adfærdsdesign et mere realistisk menneskesyn. Vi er ganske uperfekte og ofte irrationelle. Når du tager hensyn til det, har vi mulighed for at skabe en bedre verden.

Sådan lærer du at tænke i adfærdsdesign og nudging

Er du nysgerrig på, hvordan du kan mindske de unges adfærd og rygning eller et andet komplekst problem, så kan vi godt anbefale, at du begynder at interessere dig for nudging og adfærdsdesign:

Kursus i nudging og adfærdsdesign
Tre typer foredrag i din organisation

Unge og rygning sprænger medierne

Her er et udpluk af artikler om unge og rygning:

10 kr. i afgift er for lidt – Kræften bekæmpelse
Cigaretter skal koste 80 kr.

Sådan får du et ja til at komme på en nudging uddannelse. Kom aldrig alene. Tag en kollega med. Her får du en forklaring på, hvordan du får et nudging projekt i din organisation. Det hele kan starte med en nudging uddannelse.

Læs her om din kommende nudging uddannelse eller begynd med et nudgingforedrag som appetitvækker i din virksomhed.

Nudging uddannelse giver dig helt nye løsninger

En nudging uddannelse giver dig nye metoder til at ændre menneskers adfærd uden brug af straf, overvågning, kontrol, viden og overvågning. Brave underviser med praktiske cases, metoder, teoretisk viden og hjælper dig igang med at komme i gang med at bruge nudging. Tilmeld dig en af vores udddannelser her

Indhold på vores uddannelser:

– Introduktion til nudging og adfærdsdesign.
– Hvad er forskellen på nudging og adfærdsdesign?
– Hvor adskiller tilgangene sig fra traditionel kommunikation.
– Nudging på 15 min – en konkret case.
– Introduktion til psykologien bag menneskelig adfærd.
– Indsigt i det uperfekte menneske. – Præsentation af forskellige bias (fejlslutninger).
– Lær at flytte mennesker (frivilligt) – præsentation af konkrete virkemidler og værktøjer.
– Praktiske øvelser, der tager udgangspunkt i din nye viden.
– Diskussion
– Masser af praktiske eksempler.

Her er en smagsprøve:
* Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen
* En god sælger – byder altid på mad
* De fleste leverer dårlig service – uden at vide det
* Når nudging er frækt

Gå ikke glip af chancen for at skabe succesfulde adfærdsforandringer på din arbejdsplads.

Skrevet af
Ashley Brereton

Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

Se vores forskellige nudging uddannelser

De hårde bananer i produktionen skal nudges

De store drenge i klassen har brug for nudging. Det er bevist, at de ældre er mindre modtagelige for påbud, restriktioner og straf. Dette afspejles især i produktionsmiljøer. Nudging er nøglen til færre ulykker i produktionsvirksomheder.

Workhop og uddannelse om arbejdsmiljø 

I produktionsvirksomheder er de gamle medarbejdere mere immune over for nye tiltag omkring sikkerhed på arbejdspladsen. De er jo netop det levende bevis på, at man kan arbejde 40 år på arbejdspladsen, uden at der sker noget. ”Se blot på mig”.

40.000 arbejdsulykker i Danmark

Men den dag at medarbejderen er uopmærksom eller der sker en ændring i produktionsmiljøet, da risikerer han/hun en ulykke – så bliver de til en blød banan, med såret stolthed og det der desværre er værre.

Nudging i produktionsvirksomhed med stykgods giver sikkerhed

Nudging i produktion giver sikkerhed

Nudging i produktion og industrivirksomheder handler om at få mennesker til at bevæge sig sikkert på arbejdspladsen. En typisk produktionsvirksomhed der arbejder med batchproduktion eller stykgods har mange skiftende rutiner.

Hvad er nudging?

Det betyder at produktionsområdet ændrer sig dynamisk. Det rutineret personale kan måske bevæge sig sikkert omkring. Men pludseligt støder de på det uforudsigelige eller de som de fleste, har et smalt fokus på en ting af gange. De har ganske enkelt ikke mentalkapacitet til at se det store overblik.

Han var klar over, at han skulle passe på de mange slanger der lå på gulvet. Der lå meget synlige røde slanger over hele fabriksgulvet. Forsigtig åbner han døren. Løfter foden over de første slanger. Men slå hovedet noget så eftertænksomt på undersiden af batchtanken, som stikker lidt ud fra loftet.

Medarbejderen er særlig agtpågivende. Han tænkte i sin egen sikkerhed. Men dette eksempel fra en producent viser blot, hvor lidt der skal til for, at vi mennesker kommer ud for en ulykke.

Nudging i produktion giver mere sikkerhed

Inden for nudging og adfærdsdesign forstår vi, at vi mennesker har begrænset opmærksomhedsressourcer. Vi kan ikke tænke hele tiden og vi er i virkeligheden ikke særlige gode til at multitaske. Vi har et snævert fokusområde og det kræver energi at tænke og være opmærksomme hele tiden.

Deltag i en workshop om nudging og lær hvordan du får færre ulykker i produktionen

En fysiologisk forklaring på vores manglende evne til at tænke hele tiden er, at vores generation af mennesker har en over 200.000 år gamle hjerne. Den alene optager 20% af alt den energi du spiser i løbet af dagen.

Massere af sociologiske forsøg har vist, at vi kun kan tænke på få ting af gangen. Derfor glemmer vi nøglerne eller må springe af toget for at “klippe” billetten.  I produktionen glemmer vi sikkerhedsbrillerne eller glemmer at advare om at gulvet er vådt. Så har vi ulykken.

Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen med nudging

Grundlæggende kan du uddanne personalet til at gøre det rigtige. Du kan også reaktivt beskrive farlige områder eller dårlig adfærd. Du kan diskutere det i grupper. Procedurer og forsigtighed kan skrive på internettet og du kan sætte plakater op. Men du kan ikke dressere mennesker til at huske alle budskaberne. Du kan heller ikke forhindre dem I at fejle. Det er derfor du skal begynde at interessere dig for nudging og adfærdsdesign i forbindelse med industri og produktion.

Et sikkert arbejdsmiljø

I praksis har Ashley arbejdet med forebyggende vedligehold i bla. Arla Foods og flere fabrikker hos Rockwool. Desuden har han erfaring fra byggepladser og batchproduktion, samt logistik.

Skrevet af
Ashley Brereton

Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

Brug videotesten og skab resultater

Kan den styrkede pædagogiske læreplan, nudges igennem hos personalet? 

Medarbejderne er trætte af reformer og har for lidt tid.
Igennem 2 dage fik vi lejlighed for at diskutere, hvordan du kan påvirke mennesker. Hvordan du kan give dem et skub i den rigtige retning?

Grundstenen er at designe den nye hverdag. Dette står i stærk kontrast til at tale meget.

Sådan virker en workshop i nudging

Lederne for dagplejen blev udfordret og det samme gjorde vi her i Brave.

Livet i en dagplejeinstitution er ikke let. Derfor er det måske tid til at tænke i andre implementeringsstrategier, når der kommer nye reformer? En af metoderne kaldes Videotesten.

Hvad er videotesten?

Videotesten beviser, at din strategi virker

Citater fra vores nudging kursus

Det der overraskede mig ved tanken bag nudging og adfærdsdesign er, at du skal arbejde meget mere med observation af personalet, end at tale med dem.

Nu vil jeg gå hjem og tænke i at designe hverdagen. Hvordan kan jeg gøre det nemt for mine medarbejdere at gøre det rigtige – det er en anden måde at tænke på.

Jeg har dygtige medarbejdere. De kan tænke selv. Men nu forstår jeg bedre, at det de har de ikke overskud til, i en presset hverdag. Designtankegangen giver nye måder på at løse problemer på.

Definition af nudging

Vil du også med på vores populære nudging uddannelse med fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel. På denne nudging uddannelse giver vi dig hemmelighederne bag effektiv adfærdspåvirkning. Så kan du også blive i stand til at forudsige menneskelig adfærd og skabe vedvarende adfærdsforandringer.

Hvad kan nudging og adfærdsdesign bruges til?

Kontakt Brave

Telefon: 50564248
E-mail: ashley@brave.dk

I dag står den på nudging i Frederiksberg kommune, mere præcist Frederiksberg Rådhus. Det er nudging i fantastiske omgivelser. Byggekvaliteten og æstetikken er på det højeste. Ca. 35 personer med forskellig kommunale baggrunde; skoler og eksperter inden for hygiejne og store danske industrier.

Jeg taler om folkeskolen, hygiejne og nudging. Det skyldes, at vi har vundet hygiejneprisen i 2017 sammen med Ballerup Kommune. Se mere her: https://nudging.nu/vinder-hygiejneprisen-2017/

Vi skal ikke være i det flotte bestyrelseslokale, men i den mindst lige så fine spisesal, som er overfor værelse nr. 1, på Frederiksberg Rådhus.

De første spørgsmål i dag: Hvornår er nudging manipulation? – Hvor går grænsen imellem at ville gøre noget godt for andre mennesker?

Synes du det lyder spændende, så kig lidt på vores nudgingkursus eller nudgingforedrag. 

Læs også hvordan vi uddanner medarbejdere og ingeniører i nudging og adfærdsdesign i Frederiksberg Kommune

Nudging foredrag i din kommune?

Vil du og din kollegaer blive klogere på mennesker og hvordan du forandrer deres adfærd?  Vi giver dig viden, værktøjer og øver dig i processen, så du/I kan arbejde med nudging, adfærd og forandringsledelse i praksis.

Læs mere om dine muligheder her

Kan du lide praktiske eksempler? Her er en smagsprøve:

• Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen
• En god sælger –  byder altid på mad
• De fleste leverer dårlig service – uden at vide det
• Når nudging er frækt

Skrevet af Ashley Brereton