Det er med stor fornøjelse, at jeg kan anbefale Youandx.com som din go-to platform for
foredrag, kurser, workshops og coaching.
På Youandx.com finder du et bredt udvalg af validerede eksperter og leverandører, som er blevet nøje udvalgt gennem en personlig valideringsproces. Dette sikrer, at du altid får den højeste kvalitet, uanset hvilken service du vælger.
Brave er blevet anerkendt som ekspert hos Youandx.
Hent din inspiration hos Maybritt Schlyter
Bliv inspireret af My.
Maybritt “My” Schlyter
Head of Customer Success
+45 25 10 02 80
Tag kontakt til My og få et godt foredrag eller et kursus. My kender personligt eksperterne, du kan finde på www.youandx.com. Jeg vil gerne sige tak til My. Hun har været en uvurderlig støtte for mig og for at gøre mine foredrag bedre.
Adfærdskommunikation handler om at få din målgruppe til at ændre adfærd.
“Bare det var nemt at får andre mennesker til at gøre det rigtige. At får mennesker til at gøre det jeg tænker.”
Sådan begynder en rejse i kommunikation ofte. Hvorfor gider mennesker ikke sætte sig grundigt ind i tingene og hvorfor skal jeg gentage mig selv hele tiden?
Bare der fandtes en måde at få folk til at gøre det jeg ønsker!
Her kommer opskriften på at ændre adfærd på mennesker.
Det er naturligvis ikke en nem opskrift. Hvis du allerede er skuffet nu, så tænk på, hvor mange nytårsløfter du selv har brudt. Tænk på, hvor mange mennesker der har et fitness abonnement, men som aldrig får løfte sig op af sofaen. Tænk, hvis det var nemt, så ville der måske være en måde, hvorpå du ville blive manipuleret til at gøre noget, der er mod din vilje.
Men lad os dykke ned i problemstillingen med det samme. Lad os tale om begrebet Adfærdskommunikation 2.0. Det kræver medieforståelse og et nyt menneskesyn.
Smag på ordret. Det består af ADFÆRD og af KOMMUNIKATION.
ADFÆRD handler om hvilken adfærd et menneske har og KOMMUNIKATION relaterer sig til måden vi taler, skriver, filmer på, igennem forskellige medier, til en given målgruppe.
Alligevel vil der her blive talt om klassisk adfærdskommunikation, da der er familiære sammenfald imellem klassisk adfærdskommunikation i den fysiske verden imellem mennesker og den adfærdskommunikation der udtrykkes igennem medier og genstande.
Kommunikationskursus i adfærd - Sådan får du adfærd
Adfærdskommunikation igennem medier og genstande
Adfærdskommunikation i en sproglig sammenhæng handler om, hvordan vi igennem sproget kan påvirke andre mennesker til en given handling.
Sproget skal defineres bredt og kan ikke ses uden samtidigt at tænke i medier som dækker alt fra fysiske genstande, Facebook, hjemmesider, Instagram m.m. Denne form for adfærdskommunikation ligger tæt op af begrebet nudging, adfærdsdesign og neuromarketing. Denne form for adfærdskommunikation vælger jeg at kalde Adfærdskommunikation version 2.0 – eller blot Adfærdskommunikation 2.0.
Nu får du en definition på klassik adfærd, som er forskellig fra Adfærdskommunikation 2.0.
Adfærdskommunikation og nudging
Klassisk adfærdskommunikation og det fysiske møde.
Adfærdskommunikation kan være det fysiske møde imellem mennesker og / eller dyr. Adfærdskommunikation er en del af den bredere kommunikationsproces, hvor afsendere og modtagere udveksler beskeder. Mens verbal kommunikation involverer brugen af ord og sprog, er adfærdskommunikation baseret på nonverbale signaler, som kan være lige så, hvis ikke mere, informative.
2. Elementer af klassisk adfærdskommunikation:
Kropssprog: Fysiske bevægelser, kropsholdning og gestik, der kan indikere følelser, intentioner eller reaktioner.
Ansigtsudtryk: Mikroudtryk og makroudtryk, der kan afsløre ægte følelser og reaktioner, ofte på en mere direkte måde end ord.
Øjenkontakt: Mængden og kvaliteten af øjenkontakt kan signalere interesse, engagement, dominans eller underdanighed.
Proksemik: Brug af fysisk afstand mellem personer som et signal for intimitet, komfort eller magt.
Paralingvistik: Aspekter af stemmebrug såsom toneleje, volumen, hastighed og rytme, der kan tilføje nuance til den talte besked.
3. Funktioner og Formål:
Regulering af Interaktion: Nonverbale signaler kan regulere samtaleflowet, som f.eks. ved at vise, hvem der skal tale næste, eller ved at signalere behovet for at afslutte en samtale.
Udtryk af Følelser: Adfærdskommunikation giver mulighed for at udtrykke følelser mere direkte og ofte mere ærligt end verbal kommunikation.
Formidling af Holdninger og Intentioner: Nonverbale signaler kan indikere en persons holdninger, intentioner og niveau af engagement i en given situation.
Styrkelse af Verbal Kommunikation: Adfærd kan supplere og forstærke verbale beskeder, f.eks. ved at nikke for at understrege en verbal tilkendegivelse af enighed.
4. Tolkning og Forståelse:
Effektiv kommunikation kræver, at modtageren nøjagtigt kan tolke de nonverbale signaler. Dette kan være påvirket af kulturelle forskelle, individuelle variationer og konteksten af interaktionen. Misforståelser kan opstå, hvis signalerne tolkes forkert eller er i konflikt med de verbale beskeder.
5. Kulturelle og Sociale Faktorer:
Adfærdskommunikation kan variere betydeligt på tværs af kulturer. Hvad der betragtes som passende øjenkontakt, fysisk afstand og gestik kan være meget forskelligt fra en kultur til en anden. Sociale normer og roller kan også påvirke, hvordan adfærdskommunikation udføres og tolkes.
6. Praktiske Anvendelser:
Interpersonelle Relationer: Forståelse af adfærdskommunikation kan forbedre relationer ved at øge empati og reducere misforståelser.
Professionelle Indstillinger: Effektiv brug af nonverbale signaler kan forbedre lederskab, forhandlinger og teamwork.
Terapeutiske Kontekster: I terapi kan opmærksomhed på klientens nonverbale signaler give indsigt i deres følelsesmæssige tilstand og underliggende problemer.
Konklusion på klassisk adfærdskommunikation:
Klassisk adfærdskommunikation er en essentiel komponent i menneskelig interaktion, der supplerer og i nogle tilfælde overgår verbal kommunikation i sin evne til at formidle komplekse følelser og intentioner. Forståelse og bevidst brug af adfærdskommunikation kan forbedre effektiviteten af vores interpersonelle og professionelle interaktioner.
Hvad er Adfærdskommunikation 2.0 set med medie øjne
Adfærdskommunikation 2.o er som sagt kommunikation af en given adfærd til et menneske. Hvad vil du have mennesket til at gøre? Hvad er den ønsket adfærd? Dette er måske den mest eksakte definition af adfærdskommunikation. Hvilken fysiske aktion vil du have mennesker til at gøre?
Her er der ikke tale om følelser eller branding. Branding er mærkemarkedsføring, hvor det er mærket eller organisationen eller mennesket der skal huskes og man skal have en holdning til individet eller produktet.
Følelser er det et produkt eller budskab kan skabe. Men hvis kommunikationen ikke fører til en form for handling, så er det grundlæggende ikke adfærdskommunikation i en medie sammenhæng.
Hvad er Adfærdskommunikation 2.0 og menneskesynet.
Et af de helt fundamentale perspektiver på adfærdskommunikation 2.0 er vores menneskeforståelse. Det vil sige, hvordan mennesket tænker og reagere på de budskaber vi sender.
Nu strækker vi perspektivet omkring adfærdskommunikation 2.0 til at tale om menneskesyn, nudging, adfærd og sprog. Med ander ord, hvordan påvirker du menneskers adfærd ud fra et sprogligt perspektiv og hvordan kan du få mennesker til at handle frivilligt eller hvordan kan du få mennesker til at handle effektivt igennem anvendelse af adfærdsdesign.
Det Nye Menneskesyn: Forståelse af Menneskelig Adfærd 2.0
I dag forstår vi mennesker bedre end nogensinde før, takket være indsigter fra adfærdspsykologi og banebrydende værker som Daniel Kahnemans “Thinking, Fast and Slow.” Vores opfattelse af mennesket har ændret sig fra at betragte os som rationelle beslutningstagere til at erkende, hvor ofte vi handler irrationelt.
Hvordan Mennesket Virker
Mennesket er komplekst og vores beslutningstagning er ofte præget af to forskellige systemer. Ifølge Kahneman:
System 1: Dette system er hurtigt, intuitivt og automatisk. Det reagerer på impulser og kræver minimal mental anstrengelse. Det er her, vi ofte tager hurtige beslutninger uden dybere refleksion.
System 2: Dette system er langsomt, analytisk og bevidst. Det kræver mere mental anstrengelse og bruges, når vi tænker grundigt over vores valg og analyserer information dybtgående.
Irrationelle Beslutninger
På trods af vores evne til at være rationelle, er vi sjældent det i praksis. Mange af vores beslutninger er baseret på heuristikker og biases – mentale genveje og fordomme, der hjælper os med at navigere i en kompleks verden, men som ofte fører til fejlbedømmelser. For eksempel kan vi overvurdere sandsynligheden for dramatiske begivenheder (som flystyrt) og undervurdere almindelige risici (som bilulykker).
Ufuldstændig Information
Vi tager ofte beslutninger baseret på ufuldstændig information. Vores hjerner fylder huller i viden med antagelser, som kan være fejlagtige. Denne tendens kan lede til beslutninger, der virker logiske på overfladen, men som ikke holder ved nærmere eftertanke.
Adfærdskommunikation 2.0
Adfærdskommunikation 2.0 bygger på forståelsen af, hvordan mennesker reelt opfører sig, snarere end hvordan vi tror, de burde opføre sig. Ved at erkende de irrationelle måder, vi ofte tænker og handler på, kan vi bedre tilpasse vores kommunikation til at påvirke og forbedre beslutningstagning. For eksempel kan man bruge nudging – små ændringer i hvordan valg præsenteres – for at hjælpe folk med at træffe bedre beslutninger uden at begrænse deres frihed til at vælge.
Konklusion på adfærdskommunikation 2.0 og menneskesynet
Det nye menneskesyn erkender vores begrænsninger og irrationelle tendenser, men også vores evne til at tage kloge og velovervejede beslutninger i visse situationer. Ved at kombinere indsigter fra adfærdspsykologi og kommunikation kan vi skabe bedre rammer for beslutningstagning og hjælpe mennesker til at handle mere rationelt, selv i en verden fyldt med ufuldstændig information.
Adfærdsdesign - glem dine følelser og skab resultater
Adfærdskommunikation i Nudging
Nudging handler om at lede mennesker mod ønskede adfærd uden at begrænse deres valgmuligheder. Adfærdskommunikation spiller en central rolle i denne proces, ved at designe miljøer, der påvirker beslutningstagning.
Eksempler:
Standardvalg: Gør det ønskede valg til standardindstillingen. For eksempel, hvis du ønsker at folk skal tilmelde sig en pensionsplan, kan du sætte standarden til at være tilmeldt med mulighed for at framelde sig.
Visuelle Påmindelser: Brug affarvede pile på gulvet, der leder folk mod trappen i stedet for elevatoren, kan nudge dem til at tage de sundere valg.
Tidsmæssige Cues: Send påmindelser på bestemte tidspunkter, hvor folk er mest tilbøjelige til at handle, såsom en SMS, der minder dem om at drikke vand midt på dagen.
Adfærdskommunikation i Adfærdsdesign
Adfærdsdesign er processen med at skabe systemer og miljøer, der fremmer positive adfærdsændringer. Adfærdskommunikation er essentiel for at strukturere disse systemer på en måde, der kommunikerer den ønskede adfærd effektivt.
Eksempler:
Miljømæssige Signaler: Design af arbejdspladser med åbne rum og fællesområder kan fremme samarbejde og kommunikation blandt medarbejdere.
Brugergrænseflader: På hjemmesider kan brugen af farver, layout og knapstørrelser guide brugeren mod at foretage ønskede handlinger, som at udfylde en formular eller foretage et køb.
Feedback Mekanismer: Implementer realtid feedback, som f.eks. smileys på skærme ved udgangen af toiletter, der beder folk om at vurdere deres oplevelse. Dette kan øge bevidstheden om renlighed og servicekvalitet.
Adfærdskommunikation i Sproget
I sproget refererer adfærdskommunikation til den måde, hvorpå ord og sætninger kan designes til at påvirke adfærd. Dette inkluderer valg af ord, tone og struktur af beskeder for at maksimere deres effektivitet.
Eksempler:
Positiv Framing: Formuler budskaber positivt for at fremme ønsket adfærd. I stedet for “Undgå at ryge her,” kan man sige “Tak fordi du ryger i de udpegede områder.”
Klar og Koncis Kommunikation: Brug af klare og enkle instruktioner, som “Klik her for at abonnere,” kan øge konverteringsraterne på hjemmesider.
Social Proof: Brug sprog, der refererer til hvad andre gør, for at påvirke adfærd. For eksempel, “90% af dine naboer genbruger – gør du?”
Adfærdskommunikation og nudging. Desuden et eksempel på rebranding af området, som førhen var uattraktiv. Nudging og adfærdskommunikation udført af Brave i praksis.
Konklusion på Adfærdskommunikation 2.0
Adfærdskommunikation 2.0 i nudging, adfærdsdesign og sprogbrug handler om at skabe subtile, men effektive signaler, der guider folk mod ønsket adfærd. Ved at forstå og implementere disse principper kan man designe miljøer, systemer og beskeder, der fremmer positive adfærdsændringer.
Unge journalister og sprøde kommunikatører fik et kursus i menneskeadfærd.
Første lektion: Du kan kun nå et andet menneske ved, at tale i ord og billeder, der skaber et ekko af genkendelighed i hjernen.
Copy (text) can not create desire for a product. It can only take the hopes, dreams, fears and desires that already exist in the hearts of millions of people, and focus those already existing desires onto a particular product.Eugene Schwarts 1966. Breakthrough Advertising.
En garvet journalist ville måske sige: “Intet nyt fra Vestfronten”. Så hvorfor er det så svært?
Tal om mig og min egen næse
Men sandheden er, at det er meget svært, at interessere sig for andre mennesker. Det er utroligt svært at forstår, hvordan de tænker. Det er næsten umuligt at forstå deres rationale.
– Det kræver at du sætter dig ud over dig selv og din egen næsetip. Det kræver at du begynder at elske dem, der er imod dig og dine argumenter. Først da vil du få respekt fra oppositionen.
– At sætte sig ud over sit eget egoistiske fundament og skrive til mennesker man ikke elsker. Det er svært. Det er den opgave, vi arbejder med på det seneste kursus på Danmarks Medie og Journalisthøjskole.
Næste kursus i kommunikation og adfærd
Følg med her på kanalen, når de nye datoer bliver frigivet. Du kan også tilmelde dig interesselisten for fremtidige kurser her:
Tak til Søs Hansen og Stine Amstrup Broch fra DMJX for den store opbakning til kurset.
Så blev det pludseligt mørkt. Det er blevet efterår. Men det betyder ikke at de unge cyklister tænker: Nå, for Søren, Nu skal jeg huske at se om der er lys i lygten på cyklen. Et nyt nudgingprojekt skal sikre skolebørn, at de får cykellygter på cyklen.
Den gode nyhed: Der er færre trafikulykker
I 2020 døde der 163 mennesker i trafikken. Det er det laveste antal siden før 1930’erne. Der var 12.978 trafikulykker og af dem var 19% personskadeulykker. 81% af ulykkerne er alene materielskade.
Cyklisterne har det svært i trafikken. De udgør 17% af de dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikantgruppen. Den støste gruppe er personbiler, der udgør 29%.
Se du på børn og unge der bliver dræbt eller tilskadekomne så er der i runde tal 100 personer om året i aldersgruppen 6-14 år og ca. 150 personer i aldersgruppen 15-17 år.
Disse tal fortæller ikke om hvormange af eleverne, der er dræbt eller tilskadekommet, havde cykellygte på eller ej.
Det er grundlæggende heller ikke et eksperiment, der vil være hensigtsmæssig at udføre! Vi kan naturligvis heller ikke se på en model der fortæller, at hvis vi ikke gjorde noget som helst for, at sikre de unge menneskers synlighed og de andre trafikanters synlighed, hvordan ville udfaldet af trafikulykker så være?
Hvordan får du børn til at anvende cykellygter?
Kan du nudge børn til at huske cykellygterne? Kan du også nudge dem til at tænde lygten? Hvad med dem der ikke har en cykellygte på cyklen? Hvad med dem der kommer fra en social baggrund, hvor der ikke er ressourcer til at hjælp børnene?
Når du dykker ned i et praktisk problem, opstår der en oase af nye spørgsmål.
Hvorfor nudging?
Et nemt nudging projekt
Tænk på, hvor svært det er at ændre adfærd på sig selv. Tænk på, hvor mange slankekurerer du har været på … som ikke gik helt efter planen eller at du f.eks. skal bruge mere tid med familien. – Det er nemt at drømme om at ændre andre mennesker, men ikke nemt at ændre sig selv.
Spørgsmålet er nu. Hvor nemt er det at få skolebørn til at huske cykellygten, evt. montere den, skift batterier og tænde for lampen, når det er mørkt?
Første del af dette nudgingprojekt er at gå ud og se hvordan ser det ud en kold novembernat. Hvor mange børn har cykellygter på? Vi skal ud og tælle antallet. Hvor svært kan det være? Efter et øjebliks overvejelse bliver du opmærksom på at i en typisk folkeskole kommer der ca. 500 elever samtidigt. Samtidigt er de fordelt på f.eks. 4 forskellige indgange. Så vi skal have massere af mandskab til at lave statistikken.
“Der er lys i lygten lille mor”
Den eksotiske overskrift, kommer fra en festsang. Det er en glæde, når der er lys på cyklen. Så hvor svært kan det være at tælle antal cykellygter. Det er måske i virkeligheden ikke så nemt. Ifølge færdselsloven skal man kunne se lygten på mindst 300 meters afstand. Så skal vi stå 300 meter fra skolen og tælle cyklister?
Nå ja, vi skal kontrollere både baglys og forlys. Må lygten være monteret dårligt og hoppe og danse på cyklen. Ifølge den nærmeste betjent der er med i arbejdsgruppen, er det ikke tilladt.
Tænkeboks
Når du arbejder med et nudgingprojekt, er det meget vigtigt at måle, hvordan ser nu-situationen ud? Herefter indfører du et nudge, en intervention, en forstyrelse, altså en ændring, der kan få børn til at huske lampen på cyklen.
Når du har opfundet dit nudge, skal du se om det fungerer. Så vi skal ud i kulden igen og måle om vores intervention har effekt.
Vi er derfor sat i en tænkeboks for at komme med gode løsninger, der kan give et bedre liv for alle trafikanter og især børn på cykel.
Lær at lave bedre annoncer, optimere din hjemmeside og skrue dine salgstal op. Lær at bruge adfærdspsykologi i din kommunikation, så du får flere mennesker til “at handle” – “få det til at ske” – “købe” – “tilmelde sig”.
Adfærdskommunikation har fokus på at der skal ske en handling. De mennesker du vil påvirke skal gøre noget aktivt. De skal gå fra at forstå, til faktisk at tage et initiativ. Et initiativ som du bestemmer. Det er dig der skal defineres deres handling. Du definerer deres handling ved at forstå, hvordan mennesker tænker og reagerer på dit budskab.
Se næste kommunikationskursus i adfærdskommunikation
Formålet med adfærdskommunikation
Formålet med adfærdskommunikation er at få en fysisk reaktion på det budskab, du gerne vil bringe. Adfærdskommunikation skal skabe aktion og gerne med det samme.
Adfærdskommunikation er grundlæggende forskellig fra f.eks. branding kommunikation, hvor der er fokus på mærkemarkedsføring. F.eks. at huske et navn på et produkt. Adfærdskommunikation adskiller sig også fra læring, opmærksomhedsmarkedsføring og uddannelse.
Det er vigtigt at forstå, at det fornemmeste mål for adfærdskommunikation er, at du få en forventet reaktion på dit budskab.
Her får du 10 andre sætninger der dækker formålet med Adfærdskommunikation:
1 Gå i gang øjeblikkeligt
2 Iværksæt handling straks
3 Tag fat på det nu
4 Sørg for, at det sker
5 Implementer det med det samme
6 Gør det til virkelighed med det samme
7 Opnå overholdelse hurtigt
8 Udfør det omgående
9 Få det gjort uden forsinkelse
10 Frembring respons nu
Disse 10 synonymer er ikke uden undtagelser. Der kan være en bevist proces i adfærdskommunikation, der lægger op til en handling og bliver ofte beskrevet som begrebet Priming. Priming er at forsøge at få mennesker til f.eks. ubevist at lagre information, før en eventuel handling.
Et praktisk eksempel kan være at du uddeler “grønne” opskrifter ud til alle der skal handle i supermarkedet. Dermed bliver kunderne “forvarmet” til at tænke i sunde retter og der er en større sandsynlighed for, at de faktisk køber flere grøntsager og mindre slik.
Det er adfærdsvidenskabelige eksempler der viser, at det faktisk virker. Men skal du også have en anden forklaring. Alle de “tynde” mennesker, de begyndte at købe mere slik! – Hvad siger du så? Du får forklaringen, når vi mødes på vores kommunikationskursus.
Grundlæggende kan man sige, at hvis du skal anvende adfærdskommunikation, skal du hele tiden tænker i, at du skal skabe handling hos et menneske – det er grundmålet for din kommunikation.
Et kommunikationskursus med 60 års videnskabelig erfaring
Kursets omdrejningspunkt er adfærdspsykologi. På baggrund af de seneste 60 års adfærdsforskning dykker vi ned i, hvordan vi alle sammen faktisk forstår, beslutter og handler. For måske er vi i virkeligheden ikke så rationelle, som vi går rundt og fortæller hinanden?
Kommunikationskursus tilsat adfærdspsykologi
Når du ved hvordan hjerne fungerer, så ved du også hvilke knapper du skal trykke på i hjerne. Ved at styre din kommunikation kan du få mennesker til at gøre det du gerne vil der skal ske. Du skal styre din egen forståelse af adfærd og definere “den ønsket adfærd”.
Når du har defineret den, kan du begynde at anvende adfærdsgreb der er baseret på adfærdspsykologi.
Adfærdspsykologiske greb forbedre din digitale kommunikation fra likes til køb. Adfærdspsykologi få mennesker i den fysiske verden til at rejse sig fra sofaen og faktisk reagere på dit budskab. “Et lille puf i den rigtige retning”
Kom på kommunikationskursus og brug adfærdsdesign i din digitale markedsføring
Er du klar til at dykke ned i verdenen af adfærdsdesign og psykologi? På dette kommunikationskursus graver vi ind i, hvordan vi alle sammen tænker, beslutter og handler. Og ved du hvad? Det nytter ofte ikke at anvende logik og viden, når du vil have mennesker til at handle. Ofte skal de i begyndelsen have nogle små puf. Måske skal de selv komme til en konklusion, før de begynder at bevæge sig i den rigtige retning? Så er der andre tider, hvor de blot skal have præsenteret varen og en flot købsknap.
På dette kommunikationskursus taler vi naturligvis også om digital kommunikation og hvilken betydning digital kommunikation har for den ønsket købsadfærd.
Det egocentriske eller sociale menneske
På dette kursus lærer du, hvordan du kan bruge sociale hierarkier og normer til din fordel i kommunikationen. Og lige så vigtigt er det at vide, hvornår de modsatrettede metoder virker!
Derefter skal vi have fat i det egocentriske menneske. Det usikre menneske og det dovne menneske. Når du ved, om du skriver til et dovne menneske eller et prestigeorienteret menneske, så skal dine tekster og kommunikation afspejle deres livsverden.
Endelig skal du med ud i samfundet og se på adfærdsdesign. Hvordan adfærdsdesign kan få mennesker til at tage hurtige beslutninger.
Vi tager fat på alt fra en genial metafor, der gjorde veje rene i storbyer, til forståelse af, hvorfor biblen med dets historier holder i 2.000 år. Tænk, hvis du skriver en tekst nu og den stadig holder vand i fremtiden?
Du får indsigt i vaners magt, hvordan du får mennesker til at affaldssortere, og hvorfor flotte damer stadig sælger i reklamer og hvad babyer, kan få dig til at se på salgstekster. Måske blev du lidt provokeret af den sidste sætning? Men det er helt med vilje. Og ja, vi kigger også på, hvorfor det kan være så uforståeligt at snakke med din forsikringsrådgiver og hvordan tekster kan bremse eller accelerere handling, hos dem du skriver til.
Her kommer du til at se nogle videunderlige videnskabelige eksempler, som er nemme at forstå og anvende i din digitale hverdag.
Kom på kommunikationskursus og brug adfærdspsykologi i din kommunikation
Vi fokuserer både på at analysere og udvikle koncepter inden for adfærdsdesign og nudging. Nudging er at anvende adfærdsgreb, der giver frivillig adfærd. Frivillig adfærd er konge, når du vil have mennesker til at have livskvalitet og lykke eller gøre gode gerninger for samfundet.
Igennem konkrete eksempler, videnskabelige cases og praktisk læring får du redskaber til at gøre det lettere for dine målgrupper – hvad enten det er kunder, kollegaer, medlemmer eller din chef – at forstå dine budskaber. Men vigtigst af alt, du lærer, hvordan du kan øge sandsynligheden for, at de rent faktisk handler på dit budskab.
På dette kommunikationskursus i adfærdsdesign lærer du at:
Arbejde med modellen inden for adfærdsnavigation, der gør det lettere at kommunikere naturligt og forståligt.
Anvende sprog og gode metaforer der er baseret på den seneste forskning inden for sprogvidenskab.
Udvikle koncepter og løsninger baseret på adfærdsvidenskabelige indsigter – som et supplement til din gode kreative processer.
Bruge Design Thinking som en metode til at skabe ny adfærd hos mennesker, hvor brugerne inddrages undervejs i processen.
Anvende adfærdsbaserede analysemetoder til bedre forståelse af kommunikations- og adfærdsudfordringer, Vi skal se på tal og metoder.
Forstå styrker og svagheder ved forskellige udtryksformer som tekst, billeder, video og grafik ud fra et adfærdsvidenskabeligt perspektiv.
6 gode råd til din adfærdskommunikation
Her får du et udsnit af nogle af de mange konkrete råd du får på et kommunikationskursus i adfærdskommunikation:
1. Jeg skriver til dig – Gør modtagerrollen attraktiv.
“Din målgruppe skal kunne spejle deres identitet og selvbillede i den rolle, du skaber for dem. Hvis du for eksempel vil informere om (ubevidst) køb og salg af stjålne varer online, er det bedre at tale om ‘uforskyldt hæleri’ i stedet for at kalde modtageren ‘kriminel’ eller ‘hæler’.”
2. Gør det så klart at det er mejslet i sten – Gør det abstrakte konkret.
“Hvad betyder det for mig? Når du kommunikerer om komplekse og abstrakte emner – såsom huspriser, organisationsændringer eller uddannelsesreformer – er det vigtigt at forklare, hvad det konkret betyder for din modtager. Jo mere abstrakt du kommunikerer, jo mindre effekt har det på adfærden.”
3. Jeg skriver til dig der sidder lige der foran mig – Gør modtagerrollen attraktiv
“Din målgruppe skal kunne spejle deres identitet og selvbillede i den rolle, du skaber for dem. Hvis du for eksempel vil informere om (ubevidst) køb og salg af stjålne varer online, er det bedre at tale om ‘uforskyldt hæleri’ i stedet for at kalde modtageren ‘kriminel’ eller ‘hæler’.”
4. Skriv kort – Hold det enkelt
“Sænk læsbarhedsniveauet, brug infografik og lav punktopstillinger. Som vist i eksemplet ovenfor med skrifttyperne Arial og Mistral, kan valget af skrifttype have en betydelig indflydelse på, hvordan din modtager fortolker dit budskab.”
5. Opmærksomhed – Fang din modtagers opmærksomhed
“Jo mere personligt relevant du kan gøre din kommunikation, desto stærkere vil din modtager reagere. Tænk over, hvad der interesserer din målgruppe, find ud af, hvad der er vigtigt for dem, og begynd der.”
6. Lav en tegning – Anvend visuelle elementer
“Brug farver, former og andre designelementer til at påvirke din målgruppes adfærd. Eksempler som fodspor hen til skraldespanden og fluen i pissoirkummen er klassiske eksempler på nudging.
Bilen skal bagges ind på parkeringspladsen på den store kontorarbejdsplads. Det er for at øge sikkerhedstankegangen i de store firmaer. Det er også adfærden og tanken hos det store firma, Energinet.
Hvem våger at stille sig kritisk i den situation? Hvem våger at stille sig kritisk over for virksomhedens værdier og sikkerhed på arbejdspladsen? Det vil nok være et selvmål, at ytre sådan kætteriske tanker, når intentionen er god og det kan redde liv.
Alligevel får du et lille kritisk perspektiv på microhandlinger: Det er spændende, om det blot bliver en god vane at bakke bilen ind eller om det opfattes som endnu en spændtrøje på arbejde?
Argumententet er at microhandinger, baner vejen for hele den kultur, der er i virksomheden. – Det var noget jeg kunne finde på at sige på mit adfærdskursus i sikkehed. Så det er ikke uden respekt og anerkendelse at jeg har et kritisk perspektiv på microhandlinger og den afledte effekt i virksomheden.
Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Microhandlinger skal modtages positivt
Det er vigtigt, at holde øje med at disse microhandlinger modtages ægte positivt.
Formuleret mere moderne, så skal man passe på overeksponering af en handling, for så kan den fyre baglæns og blive til en pest i virksomheden.
Grundtanken er, at virksomheden håber på, at en microhandling vil koble sig til alle mulige andre sikkerhedshandlinger og det er her, jeg først begynder at få kolde fødder.
Det er god kommunikation og en fin strategi, man svært kan blive uenig i. Men i praksis er det nok meget svære end som så.
Microhandlinger kan resultere i et dårligt eventyr
Sig ikke at ulven kommer hyrdedreng, når der ikke er nogen ulv” og så gik landsbyboerne sure tilbage ned ad bakken.
Lidt senere skreg han igen: “Ulven kommer! Ulven kommer! Ulven jager fårene
Du kender sikkert historien og den tragiske slutning?
På et tidspunk ignorere landsbyboerne advarslen, fordi de er blevet overeksponeret for et budskab.
Men lad os tage et lavpraktisk eksempel. Du er nu begyndt at spise flere grøntsager, fordi du vil have en god livsstil og du kan tilmed godt lide grøntsager.
Men det får dig ikke nødvendigvis ned i fitness centeret 3 gange om uge. Selv om det også er sundt. Og så er det også sundt at bruge tandstikker og det er også sundt at gå med flade sko og det er sikkert også sundt at gå uden makeup….
Med andre ord er det ikke givet, at du kan ændre adfærd på disse områder, fordi det er sundt. Hvis der tilmed kommer en kultur der tvinger dig ned i disse sundhedstiltag, så kan det være du bliver sur. En sur kultur ser lykkelig ud på overfladen, men kan være ganske ulykkelig under glansbilledet af en super virksomhed med fokus på sikkerhed..
Microhandlinger kan resultere i “hat og briller”
Jeg ville være forsigtigt med mine sikkerhedstiltag. Især hvis de er meget søgte og ikke særlig relevante for den enkelte medarbejder. Første råd er at lave langsom implementering af sikkerhedstiltag og følge folks ægter følelser og adfærd. Det skal nødigt blive et mantra, som begynder at forsinke folks arbejde eller implementeres uden, at de forstår det helt ned i sjælen – hvorfor det er nødvendigt.
Jeg har gået rundt på en produktionsvirksomhed, hvor man kun tager sikkerhedsbrillerne på, når ledelsen kom rundt om hjørnet i produktionen.
Når overvågningen er gået, tages brillerne af…. ikke kun fordi sikkerhedsbrillerne var besværlige, men også i trods over, at alt var blevet sikkerhed og at ledelsen var gået over gevind.
Som en klog medarbejder sagde til mig. “Sikkerhedsbriller og hjelm er ok. Men gider du, lige bed min chef om at have det på i kontoret hele dagen. Så bliver han hurtig klogere på det, han taler om, for han har aldrig gået med hat og briller en hel dag”.
– Måske er der noget om snakken?
Os der elsker at lave strategier for andre mennesker skal huske på, at overeksponering kan resultere i, at der bliver skudt tilbage og at de gode intentioner med microhandlinger kan fejle.
De store drenge i klassen har brug for nudging. Det er bevist, at de ældre er mindre modtagelige for påbud, restriktioner og straf. Dette afspejles især i produktionsmiljøer. Nudging er nøglen til færre ulykker i produktionsvirksomheder.
I produktionsvirksomheder er de gamle medarbejdere mere immune over for nye tiltag omkring sikkerhed på arbejdspladsen. De er jo netop det levende bevis på, at man kan arbejde 40 år på arbejdspladsen, uden at der sker noget. ”Se blot på mig”.
Men den dag at medarbejderen er uopmærksom eller der sker en ændring i produktionsmiljøet, da risikerer han/hun en ulykke – så bliver de til en blød banan, med såret stolthed og det der desværre er værre.
Nudging i produktion og industrivirksomheder handler om at få mennesker til at bevæge sig sikkert på arbejdspladsen. En typisk produktionsvirksomhed der arbejder med batchproduktion eller stykgods har mange skiftende rutiner.
Det betyder at produktionsområdet ændrer sig dynamisk. Det rutineret personale kan måske bevæge sig sikkert omkring. Men pludseligt støder de på det uforudsigelige eller de som de fleste, har et smalt fokus på en ting af gange. De har ganske enkelt ikke mentalkapacitet til at se det store overblik.
Han var klar over, at han skulle passe på de mange slanger der lå på gulvet. Der lå meget synlige røde slanger over hele fabriksgulvet. Forsigtig åbner han døren. Løfter foden over de første slanger. Men slå hovedet noget så eftertænksomt på undersiden af batchtanken, som stikker lidt ud fra loftet.
Medarbejderen er særlig agtpågivende. Han tænkte i sin egen sikkerhed. Men dette eksempel fra en producent viser blot, hvor lidt der skal til for, at vi mennesker kommer ud for en ulykke.
Nudging i produktion giver mere sikkerhed
Inden for nudging og adfærdsdesign forstår vi, at vi mennesker har begrænset opmærksomhedsressourcer. Vi kan ikke tænke hele tiden og vi er i virkeligheden ikke særlige gode til at multitaske. Vi har et snævert fokusområde og det kræver energi at tænke og være opmærksomme hele tiden.
En fysiologisk forklaring på vores manglende evne til at tænke hele tiden er, at vores generation af mennesker har en over 200.000 år gamle hjerne. Den alene optager 20% af alt den energi du spiser i løbet af dagen.
Massere af sociologiske forsøg har vist, at vi kun kan tænke på få ting af gangen. Derfor glemmer vi nøglerne eller må springe af toget for at “klippe” billetten. I produktionen glemmer vi sikkerhedsbrillerne eller glemmer at advare om at gulvet er vådt. Så har vi ulykken.
Grundlæggende kan du uddanne personalet til at gøre det rigtige. Du kan også reaktivt beskrive farlige områder eller dårlig adfærd. Du kan diskutere det i grupper. Procedurer og forsigtighed kan skrive på internettet og du kan sætte plakater op. Men du kan ikke dressere mennesker til at huske alle budskaberne. Du kan heller ikke forhindre dem I at fejle. Det er derfor du skal begynde at interessere dig for nudging og adfærdsdesign i forbindelse med industri og produktion.
I praksis har Ashley arbejdet med forebyggende vedligehold i bla. Arla Foods og flere fabrikker hos Rockwool. Desuden har han erfaring fra byggepladser og batchproduktion, samt logistik.
Når du er kommet godt ned i hjernebarken, opdager du en befrielse. Du er lidt mærkelig, det ved du godt. Men heldigvis opdager du også at dine kollegaer er lidt tosset på den gode måde og alle dem ude på gaden ikke er rigtig kloge. Det er sandt.
Et foredrag om mennesker: Vi er alle samme tosset.
Hvis jeg ikke allerede nu har mistet dig og du har kastet med hovedet og tænkt – det er ikke sandt. Så vil jeg invitere dig med på et lille videnskabelig adfærdsforsøg. Så kan du se om: ”Vi er alle sammen tosset”.
Dette sociale eksperiment udført af Solomon Asch allerede tilbage i 1950 viser, hvor lidt vi stoler på os selv som mennesker og hvordan vi følger alle de andre. Her er en moderne udgave i farver, da jeg regner med at den unge generation af læsere ikke er vandt med sort-hvid tv.
Indholdet af denne film er fantastisk. Prøv at udføre det samme eksperiment i S-toget. Stil dig ved den dør der ikke vender mod perronen. Langsomt vil du se at alle de ”nye” passagerer vender samme vej som dig. Dette gælder naturligvis ikke hverdagspendlerne. Nogle af dem er endda så flinke og fortæller, at togdøren åbner på den anden side.
Lige som på filmen, så virker det ikke hver gang, men næsten. Jeg tager S-toget imellem Vesterport station og Hovedbanegården. Se om du kan reproducere forsøget på denne strækning.
WYFFT: Would You Fall For That - Elevator
Foredrag der kommer tæt på virkeligheden
Ja, nu har du haft lidt sjovt. Men hvad skal du bruge den nye viden til? Dette er et bevis på ”follow the herd” tanken. At vi mennesker opfører os som får. Vi elsker at gøre det de andre gør. Selv når vi bliver i tvivl og begynder at tvivle på vores egen selvopfattelse. Det kan tydeligt ses af filmen.
Tror du stadig ikke rigtigt på dette forsøg. Så tænk på din sidste ferierejse. Hvilken restaurant tog du, den med mange mennesker eller den, som var tom?
Hos Brave anvender vi viden om menneskepsykologi til f.eks. at hjælpe med navigation på skoler, rådhuse og borgercentre og biblioteker.
Det er forklaringen på, at der nogle steder er fodspor hen til en skraldespand. Det er også forklaringen på, hvordan du vha. f.eks. en ganske simpel planteafskærmning kan samle mennesker et helt bestemt sted og dermed tiltrække flere mennesker.
Follow the herd eller social konformitet, som det også hedder, er et kraftfuldt værktøj. Har du en restaurant uden kunder, så kald på dine venner og fyld restauranten. Så kommer kunderne. Prøv at købe annoncer og se om du kan få den samme effekt?
Når jeg holde foredrag om nudging og adfærdsdesign til personalemøder, er målet at få teori ned på et praktisk plan. Jeg peger på problemer i hverdagen. Så får tilhørerne bedre mulighed for at forestille sig hvordan nudging og adfærdsdesign vil virke for dem.
Jeg har en ven som ville imponere nogle forretningsforbindelser fra Israel. Men på kontoret i Danmark var der næsten intet personale. Derfor indkaldte han 12 studerende der sad og læste lektier. De sad der, hvor der før var tomme arbejdsborde. Kunden var imponeret over størrelsen af virksomheden (Håber ikke min ven læser dette – det er fortalt i alt fortrolighed).
Nu er det ikke kun min ven som kender dette sociale instrument. Måske har du hørt om begrebet Tordenskiolds soldater. Tilbage i historien skulle Tordenskiold (Dansk søhelt) advare den svenske konge om at angribe København.
Derfor lod han sine soldater marchere på kryds og tværs af byen Marstrand i 1719, således at en svensk officer fik indtryk af at Tordenskiolds styrker var langt større, end de faktisk var. Den gamle historie kan virke fjollet, set med dagens øjne. Men det samme taktik Nord Korea anvender. De har en stående hær på 1,1 millioner soldater. De står og venter på krigen.
Det er samme psykologiske effekt vi anvender hos Brave, når vi en gang imellem skriver (sandheden) at vi har afholdt over 500 foredrag i nudging og adfærdsdesign. – Du skulle prøve et foredrag om nudging og adfærdsdesign. Det er interessant, fagligt og lidt sjovt.
Læs også om skræddersyet foredrag
Tænk hvis jeg skriver til dig og siger. Jeg har aldrig holdt et foredrag. Vil du gerne have et foredrag om nudging og adfærdsdesign? – Det ville give samme effekt som den tomme restaurant. I stedet vil jeg fortælle om alle de mennesker, der allerede har deltaget i foredraget. – Det giver stor effekt.
Vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
