Et kursus i nudging og adfærd er en oplagt mulighed for at lære mere om, hvordan man kan ændre adfærd på mennesker. Kurset er typisk fra en dag til flere dage, hvor du vil komme i dybden med nudging og adfærdsdesign. Du vil få indsigt i teorien bag nudging og adfærd. På kurset vil du se praktiske cases på, hvordan nudging og adfærdsdesign kan påvirke adfærd i forskellige sammenhænge.
Dialog og erfaringsudveksling på dit nudging og adfærds kursus
Under forløbet vil du have mulighed for at deltage i dialog med publikum og erfaringsudveksling med de forskellige grupper. Dette giver dig mulighed for at dele erfaringer og få inspiration til, hvordan nudging kan anvendes i din egen organisation.
Hvorfor er det vigtigt at have en forståelse for nudging og adfærd på et kursus?
At have en forståelse for nudging og adfærd er vigtigt, hvis man ønsker at ændre adfærd på mennesker. Nudging er en teknik til at påvirke adfærd på en positiv måde, ved at ændre de omstændigheder, som påvirker vores beslutninger. Ved at tænke mere handlingsorienteret i stedet for følelsesmæssigt kan man skabe en positiv adfærdsændring hos mennesker.
Hvorfor nudging?
Efter kurset i nudging og adfærd vil du have en forståelse for mennesker og deres handlinger
Efter du har deltaget i et kursus om nudging og adfærdsdesign, vil du have en dybere forståelse for, hvad det kræver at ændre adfærd på mennesker. Du vil også have en ledelsesuddannelse, der giver dig et helt nyt perspektiv på mennesker og deres psykologi.
Dette vil gøre det muligt for dig at skabe positive adfærdsændringer i din egen organisation, og påvirke menneskers adfærd i en positiv retning.
Samlet set, hvis du ønsker at lære mere om nudging og adfærdsdesign, og hvordan det kan anvendes til at ændre adfærd på mennesker, så er et kursus i nudging og adfærd en oplagt mulighed.
Du vil få indsigt i teori, se praktiske cases og have mulighed for at deltage i dialog og erfaringsudveksling med andre deltagere.
Efter kurset vil du have en dybere forståelse for nudging og adfærd, og være i stand til at skabe positive adfærdsændringer i din egen organisation.
Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Det er med stor fornøjelse, at jeg kan anbefale Youandx.com som din go-to platform for
foredrag, kurser, workshops og coaching.
På Youandx.com finder du et bredt udvalg af validerede eksperter og leverandører, som er blevet nøje udvalgt gennem en personlig valideringsproces. Dette sikrer, at du altid får den højeste kvalitet, uanset hvilken service du vælger.
Brave er blevet anerkendt som ekspert hos Youandx.
Hent din inspiration hos Maybritt Schlyter
Bliv inspireret af My.
Maybritt “My” Schlyter
Head of Customer Success
+45 25 10 02 80
Tag kontakt til My og få et godt foredrag eller et kursus. My kender personligt eksperterne, du kan finde på www.youandx.com. Jeg vil gerne sige tak til My. Hun har været en uvurderlig støtte for mig og for at gøre mine foredrag bedre.
Lær at lave bedre annoncer, optimere din hjemmeside og skrue dine salgstal op. Lær at bruge adfærdspsykologi i din kommunikation, så du får flere mennesker til “at handle” – “få det til at ske” – “købe” – “tilmelde sig”.
Adfærdskommunikation har fokus på at der skal ske en handling. De mennesker du vil påvirke skal gøre noget aktivt. De skal gå fra at forstå, til faktisk at tage et initiativ. Et initiativ som du bestemmer. Det er dig der skal defineres deres handling. Du definerer deres handling ved at forstå, hvordan mennesker tænker og reagerer på dit budskab.
Se næste kommunikationskursus i adfærdskommunikation
Formålet med adfærdskommunikation
Formålet med adfærdskommunikation er at få en fysisk reaktion på det budskab, du gerne vil bringe. Adfærdskommunikation skal skabe aktion og gerne med det samme.
Adfærdskommunikation er grundlæggende forskellig fra f.eks. branding kommunikation, hvor der er fokus på mærkemarkedsføring. F.eks. at huske et navn på et produkt. Adfærdskommunikation adskiller sig også fra læring, opmærksomhedsmarkedsføring og uddannelse.
Det er vigtigt at forstå, at det fornemmeste mål for adfærdskommunikation er, at du få en forventet reaktion på dit budskab.
Her får du 10 andre sætninger der dækker formålet med Adfærdskommunikation:
1 Gå i gang øjeblikkeligt
2 Iværksæt handling straks
3 Tag fat på det nu
4 Sørg for, at det sker
5 Implementer det med det samme
6 Gør det til virkelighed med det samme
7 Opnå overholdelse hurtigt
8 Udfør det omgående
9 Få det gjort uden forsinkelse
10 Frembring respons nu
Disse 10 synonymer er ikke uden undtagelser. Der kan være en bevist proces i adfærdskommunikation, der lægger op til en handling og bliver ofte beskrevet som begrebet Priming. Priming er at forsøge at få mennesker til f.eks. ubevist at lagre information, før en eventuel handling.
Et praktisk eksempel kan være at du uddeler “grønne” opskrifter ud til alle der skal handle i supermarkedet. Dermed bliver kunderne “forvarmet” til at tænke i sunde retter og der er en større sandsynlighed for, at de faktisk køber flere grøntsager og mindre slik.
Det er adfærdsvidenskabelige eksempler der viser, at det faktisk virker. Men skal du også have en anden forklaring. Alle de “tynde” mennesker, de begyndte at købe mere slik! – Hvad siger du så? Du får forklaringen, når vi mødes på vores kommunikationskursus.
Grundlæggende kan man sige, at hvis du skal anvende adfærdskommunikation, skal du hele tiden tænker i, at du skal skabe handling hos et menneske – det er grundmålet for din kommunikation.
Et kommunikationskursus med 60 års videnskabelig erfaring
Kursets omdrejningspunkt er adfærdspsykologi. På baggrund af de seneste 60 års adfærdsforskning dykker vi ned i, hvordan vi alle sammen faktisk forstår, beslutter og handler. For måske er vi i virkeligheden ikke så rationelle, som vi går rundt og fortæller hinanden?
Kommunikationskursus tilsat adfærdspsykologi
Når du ved hvordan hjerne fungerer, så ved du også hvilke knapper du skal trykke på i hjerne. Ved at styre din kommunikation kan du få mennesker til at gøre det du gerne vil der skal ske. Du skal styre din egen forståelse af adfærd og definere “den ønsket adfærd”.
Når du har defineret den, kan du begynde at anvende adfærdsgreb der er baseret på adfærdspsykologi.
Adfærdspsykologiske greb forbedre din digitale kommunikation fra likes til køb. Adfærdspsykologi få mennesker i den fysiske verden til at rejse sig fra sofaen og faktisk reagere på dit budskab. “Et lille puf i den rigtige retning”
Kom på kommunikationskursus og brug adfærdsdesign i din digitale markedsføring
Er du klar til at dykke ned i verdenen af adfærdsdesign og psykologi? På dette kommunikationskursus graver vi ind i, hvordan vi alle sammen tænker, beslutter og handler. Og ved du hvad? Det nytter ofte ikke at anvende logik og viden, når du vil have mennesker til at handle. Ofte skal de i begyndelsen have nogle små puf. Måske skal de selv komme til en konklusion, før de begynder at bevæge sig i den rigtige retning? Så er der andre tider, hvor de blot skal have præsenteret varen og en flot købsknap.
På dette kommunikationskursus taler vi naturligvis også om digital kommunikation og hvilken betydning digital kommunikation har for den ønsket købsadfærd.
Det egocentriske eller sociale menneske
På dette kursus lærer du, hvordan du kan bruge sociale hierarkier og normer til din fordel i kommunikationen. Og lige så vigtigt er det at vide, hvornår de modsatrettede metoder virker!
Derefter skal vi have fat i det egocentriske menneske. Det usikre menneske og det dovne menneske. Når du ved, om du skriver til et dovne menneske eller et prestigeorienteret menneske, så skal dine tekster og kommunikation afspejle deres livsverden.
Endelig skal du med ud i samfundet og se på adfærdsdesign. Hvordan adfærdsdesign kan få mennesker til at tage hurtige beslutninger.
Vi tager fat på alt fra en genial metafor, der gjorde veje rene i storbyer, til forståelse af, hvorfor biblen med dets historier holder i 2.000 år. Tænk, hvis du skriver en tekst nu og den stadig holder vand i fremtiden?
Du får indsigt i vaners magt, hvordan du får mennesker til at affaldssortere, og hvorfor flotte damer stadig sælger i reklamer og hvad babyer, kan få dig til at se på salgstekster. Måske blev du lidt provokeret af den sidste sætning? Men det er helt med vilje. Og ja, vi kigger også på, hvorfor det kan være så uforståeligt at snakke med din forsikringsrådgiver og hvordan tekster kan bremse eller accelerere handling, hos dem du skriver til.
Her kommer du til at se nogle videunderlige videnskabelige eksempler, som er nemme at forstå og anvende i din digitale hverdag.
Kom på kommunikationskursus og brug adfærdspsykologi i din kommunikation
Vi fokuserer både på at analysere og udvikle koncepter inden for adfærdsdesign og nudging. Nudging er at anvende adfærdsgreb, der giver frivillig adfærd. Frivillig adfærd er konge, når du vil have mennesker til at have livskvalitet og lykke eller gøre gode gerninger for samfundet.
Igennem konkrete eksempler, videnskabelige cases og praktisk læring får du redskaber til at gøre det lettere for dine målgrupper – hvad enten det er kunder, kollegaer, medlemmer eller din chef – at forstå dine budskaber. Men vigtigst af alt, du lærer, hvordan du kan øge sandsynligheden for, at de rent faktisk handler på dit budskab.
På dette kommunikationskursus i adfærdsdesign lærer du at:
Arbejde med modellen inden for adfærdsnavigation, der gør det lettere at kommunikere naturligt og forståligt.
Anvende sprog og gode metaforer der er baseret på den seneste forskning inden for sprogvidenskab.
Udvikle koncepter og løsninger baseret på adfærdsvidenskabelige indsigter – som et supplement til din gode kreative processer.
Bruge Design Thinking som en metode til at skabe ny adfærd hos mennesker, hvor brugerne inddrages undervejs i processen.
Anvende adfærdsbaserede analysemetoder til bedre forståelse af kommunikations- og adfærdsudfordringer, Vi skal se på tal og metoder.
Forstå styrker og svagheder ved forskellige udtryksformer som tekst, billeder, video og grafik ud fra et adfærdsvidenskabeligt perspektiv.
6 gode råd til din adfærdskommunikation
Her får du et udsnit af nogle af de mange konkrete råd du får på et kommunikationskursus i adfærdskommunikation:
1. Jeg skriver til dig – Gør modtagerrollen attraktiv.
“Din målgruppe skal kunne spejle deres identitet og selvbillede i den rolle, du skaber for dem. Hvis du for eksempel vil informere om (ubevidst) køb og salg af stjålne varer online, er det bedre at tale om ‘uforskyldt hæleri’ i stedet for at kalde modtageren ‘kriminel’ eller ‘hæler’.”
2. Gør det så klart at det er mejslet i sten – Gør det abstrakte konkret.
“Hvad betyder det for mig? Når du kommunikerer om komplekse og abstrakte emner – såsom huspriser, organisationsændringer eller uddannelsesreformer – er det vigtigt at forklare, hvad det konkret betyder for din modtager. Jo mere abstrakt du kommunikerer, jo mindre effekt har det på adfærden.”
3. Jeg skriver til dig der sidder lige der foran mig – Gør modtagerrollen attraktiv
“Din målgruppe skal kunne spejle deres identitet og selvbillede i den rolle, du skaber for dem. Hvis du for eksempel vil informere om (ubevidst) køb og salg af stjålne varer online, er det bedre at tale om ‘uforskyldt hæleri’ i stedet for at kalde modtageren ‘kriminel’ eller ‘hæler’.”
4. Skriv kort – Hold det enkelt
“Sænk læsbarhedsniveauet, brug infografik og lav punktopstillinger. Som vist i eksemplet ovenfor med skrifttyperne Arial og Mistral, kan valget af skrifttype have en betydelig indflydelse på, hvordan din modtager fortolker dit budskab.”
5. Opmærksomhed – Fang din modtagers opmærksomhed
“Jo mere personligt relevant du kan gøre din kommunikation, desto stærkere vil din modtager reagere. Tænk over, hvad der interesserer din målgruppe, find ud af, hvad der er vigtigt for dem, og begynd der.”
6. Lav en tegning – Anvend visuelle elementer
“Brug farver, former og andre designelementer til at påvirke din målgruppes adfærd. Eksempler som fodspor hen til skraldespanden og fluen i pissoirkummen er klassiske eksempler på nudging.
Sådan får du god adfærd hos mennesker, med adfærdskommunikation
“Det er ikke det du siger, det er måden du siger det på.”
Måske kender du sangen? Teksten illustrerer ganske klart, at kommunikationsformen, har stor betydning for den efterfølgende psykiske påvirkning og den forventet adfærd. Gå til råd nr. 15, nederest på siden og læs, hvordan det virker.
Adfærdskommunikation til Generation X (født 1965-1980)
Nu er denne kanal ikke en musikkanal, selv om det kunne være dejligt.
Dette skriv handler om adfærdskommunikation. Adærdskommunikation er en forståelse af, hvordan ord, billeder og grafik påvirker menneskers adfærd.
Når du interesserer dig for adfærdspsykologi og forskningen bag, så får du værktøjer til at skrive bedre tekster, med større effekt.
Brug af citater fra kendte melodier, er et godt eksempel på adfærdskommunikation. Hvis du er født i 1965 til 1980 i Danmark, så er der stor sandsynlighed for, at du kan den dejlige sang: “Det er ikke det du siger, det er måden du siger det på.”
Adfærdskommunikation er brug af rim og remser og klare referencer til eksisterende hukommelser i hjernen. Når hjerne møder noget den kender, er den mere motiveret til, at høre på dit budskab.
Ja, du har ret. Brug af sætningen “Det er ikke det du siger, det er måden du siger det på.” vil sikkert ikke virke på den moderne generation Z. Her kan du sikkert finde en andet sang. som taler ind i hjernen på dem.
Her får du som lovet de 15 gode råd til at forbedre din kommunikation:
Få 15 gode råd om adfærdskommunikation
Her er en omfattende lister over 15 råd til at indbygge adfærdspykologi i din kommunikation:
1. Skab følelsesmæssig tilknytning – Følelser spiller en central rolle i beslutningsprocessen. Skab følelsesmæssig tilknytning gennem din kommunikation for at motivere handling.
2. Inkluder sociale beviser – Mennesker er tilbøjelige til at følge andres adfærd. Integrer sociale beviser som anmeldelser, anbefalinger eller statistikker for at validere dit budskab.
3. Anvend belønningssystemer – Indbyg belønningselementer i din kommunikation. Mennesker reagerer positivt på belønninger, hvilket kan styrke ønsket adfærd.
4. Forstå og anvend kognitive biases – Kend de kognitive biases, som påvirker beslutningstagning. Tilpas din kommunikation for at appellere til disse biases og opnå større indflydelse.
5. Inddrag målgruppen i beslutningsprocessen – Skab interaktivitet og inddragelse. Mennesker er mere tilbøjelige til at handle, når de føler, at de er en del af beslutningsprocessen.
6. Tilpas kommunikation til individuelle præferencer – Skab interaktivitet. Mennesker reagerer forskelligt på forskellige stimuli. Segmenter din målgruppe og tilpas din kommunikation for at imødekomme individuelle præferencer.
7. Fremhæv konsekvenser af inaktivitet – Beskriv konsekvenserne af ikke at følge den ønskede adfærd. Mennesker er ofte motiverede af at undgå negative konsekvenser.
8. Skab følelse af knaphed eller eksklusivitet – Brug knaphedens psykologi til at skabe interesse og handling. Skab en fornemmelse af eksklusivitet eller begrænset tilgængelighed for at øge incitamentet til handling.
9. Anvend gentagelse og konsistens – Gentagelse og konsistens skaber tillid og påvirker adfærd over tid. Gentag nøglebudskaber og hold kommunikationen konsekvent for at styrke påvirkningen.
10. Inkluder en tydelig opfordring til handling (CTA) – Gør det let for din målgruppe at vide, hvad de skal gøre næste. En klar og håndgribelig opfordring til handling er afgørende for at omsætte interesse til handling.
11. Tilbyd merværdi og belønninger for deltagelse – Skab incitamenter ved at tilbyde merværdi eller belønninger for dem, der deltager i den ønskede adfærd. Dette kan øge motivationen og engagementet.
12. Brug storytelling for at skabe identifikation – Fortæl historier, hvor din målgruppe kan identificere sig med hovedpersonen. Dette skaber en stærkere forbindelse og kan påvirke adfærd gennem følelser og identifikation.
13. Lav en tegning – Du skal bruge inforgrafik og tegninger. De afkodes over 6.000 gange hurtigere end tekst.
14. Personligt – helt personligt – ”Her står dit navn” – Helt bogstaveligt. Gør noget så personligt som muligt: ”Dette kommunikationskursus er for eksperter i kommunikation”. Jo mere personligt, du kan skrive, jo større kommunikationseffekt får du.
15. Brug klicheer og rim – Skriv direkte ned i hukommelsen på modtageren. Du skal bruge rim og remser som er kendte.”Som at finde en nål i en høstak”, ”Hold fokus på målet”. Her lærer du at anvende kendte fraser og byg det ind i din kommunikation og gerne med et twist, således at de ikke bliver banale. Bare rolig vi holder ”fokus på målet”, ved hele tiden at navigere mod begrebet adfærdskommunikation. Vi ”falder ikke i grøften”, fordi vi ved: ”You are worth it” og det drejer sig om at gøre det: ”Just do it”.
Adfærdskommunikation er baseret på forskning omkring, hvordan hjerne fungerer og hvordan vi mennesker, adlyder eller lytter til budskaber. Denne form for adfærdskommunikation virker, når modtageren har en lav mental involvering i forbindelse med den handling, de er igang med, når de bliver læser.
Sådan får du god adfærd hos mennesker, med positiv kommunikation
Du kender det godt. Dem du taler til høre ikke efter. Kan du gøre noget ved det? Ja, du kan naturligvis råbe højere. Bruge logiske argumenter. Men grundlæggende, så ved du det godt. Det nytter ikke noget.
Alligevel er der mennesker der er bedre til at kommunikere end andre mennesker. Hvorfor får de deres budskaber igennem? Det er det forskere arbejder på, at forstå. Her får du et godt videnskabeligt eksempel, der hedder Ordets magt:
“The power of words” er et godt eksempel på adfærdskommunikation
Forestil dig du står i kø til en fotokopimaskine. Foran dig står 6 kollegaer. Nu spørger du: Må jeg springe køen over?
Brug et argument i din adfærdskommunikation – det virker.
Forskerne lavede et forsøg hvor de bad folk bruge tre forskellige, specifikt formulerede anmodninger for at springe over i køen: Et argument for en handling.
Her kan du se de tre situationer. Den første situation er en anmodning. Forsøg to og tre bruger et argument. Prøv lige at se, hvilket tåbeligt argument der bliver anvendt i forsøg 3.
3 argumenter for din handling
1) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen?”
2) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg skal lave kopier?”
3) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg har travlt?”
Nu er spørgsmålet. Påvirker de enkelte ord folk i køen? Kommer du frem i køen?
Kan et argument give dig en fordel i nogle situationer?
Her er resultaterne:
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen?”: 60% overholdelse.
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg skal lave kopier?”: 93% overholdelse.
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg har travlt?”: 94% overholdelse.
At bruge ordet “fordi” og derefter give en årsag, resulterede i betydelige bedre resultater. Det interessante i dette forsøg er, at det virker, når du kommer med et helt håbløst argument (“fordi jeg skal lave kopier”).
Forskerne formodede, at folk går på “automatisk” adfærd som en form for heuristik eller genvej, og at høre ordet “fordi” efterfulgt af en årsag (uanset hvor dårlig) få dem til at sige – ja.
Adfærdskommunikation er baseret på forskning omkring hvordan hjerne fungerer og hvordan vi mennesker, adlyder eller lytter til budskaber. Denne form for adfærdskommunikation virker når modtageren har en lav mental involvering i forbindelse med den handling, de er igang med, når de bliver spurgt.
Brug et argument i din adfærdskommunikation
Har du brug for handling frem for konflikt, så kontakt Brave og vi hjælper med at kommunikere ved hjælp af positiv psykologi. Hos Brave hjælper vi organisationer med bedre kommunikation, så de får bedre adfærd hos de mennesker de gerne vil påvirke.
Se hvilket kursus du kan komme på i adfærd og nudging.
Sæt gang i kunder, borger og medlemmer, med adfærdskommunikation.
På dette kommunikationskursus er nøgleordet adfærdskommunikation. Du skal anvende adfærdskommunikation, når du har et ønske om at gå fra holdning til handling, hos din målgruppe. Nederest på siden finder du 15 gode adfærdsmetoder til, at skabe handling hos din målgruppe.
Grundlæggende er handling, forskellig fra holdning. Holdning er en følelse og handling er en adfærd. Det er nøglen i dette kommunikationskursus, som henvender sig til dig, der er rutineret og hver dag arbejde med kommunikation i forskellige former.
Her lærer du, hvordan du skal kommunikere, hvis du vil skabe forandringer eller arbejde med nudging.
Kursus i adfærdskommunikation i 2024 eller et kursus i din virksomhed.
Forskel på kommunikation af adfærd eller holdning
Adfærdskommunikation fokuserer på at skabe en given adfærd, hos din målgruppe. Dvs. alt fra at få målgruppen til f.eks. at løbe en tur, til at stoppe med at drikke eller til at købe en vare på nettet.
Med adfærdskommunikation forsøger vi at vende perspektivet og få dem til at tage det første lille skridt mod handling og derefter, at få en masse konkrete holdninger og følelser.
Ved først at arbejde med adfærd i din kommunikation, kan du nå meget større resultater, end ved ensidigt at fokusere på følelser, for at få mennesker til at handle på dit budskab.
Dette er vigtigt; du skal vide, hvornår du kan anvende adfærdskommunikation og hvornår du kan arbejde med opmærksomhedskommunikation og holdninger.
På dette adfærdskommunikationskursus bærer vi dig igennem, så du kan skelne imellem de forskellige former og hvilken effekt de har på læseren af dit budskab.
Vi fik en workshop fuldpakket af relevant teori og praksis, som fik selv de mest rutinerede og senior kommunikationskollegaer til at reflektere kritisk over udbyttet og effekten af vores kommunikationsindsatser. Allerede dagen efter vores workshop tog vi modeller og metoder i brug og refererer fortsat tilbage til dagen. Ashley skal have ekstra stor ros for sine grundige forberedelser og sin store dedikation til at oversætte indholdet til vores hverdag og funktion.Fredric Uggla Head of Commercial Communications, Personal Customers, Danske Bank
Er du 110% sikker på, at du er målgruppen for Adfærdskommunikation?
Dette kursus er ikke for alle. Du skal f.eks. være en rutineret journalist, grafiker, forfatter, webmaster og kommunikator. Hver dag skriver du løs på annoncer, SEO tekster, laver grafik og laver kampagner.
Hvis du er typen, der har tasterne i hænderne hver dag, så er dette kursus i adærdskommunikation 110% noget for dig.
Et kursus i adfærdskommunikation er personligt tilfredsstillende. Du får opdateret din eksisterende faglighed og får nye måder at angribe tekst og billeder på. Du bliver præsenteret for klassisk kommunikation og de gode virkemidler, og du skal naturligvis arbejde med AI, som et helt almindeligt værktøj i hverdagen.
Kursusbevis for deltagelse i kursus om nudging og adfærdsdesign hos Brave
Udbytte for din organisation
Den organisation du arbejder i, vil få bedre og klar kommunikation. Formålet er, at ændre, motivere og flytte modtageren i den anden ende af budskabet.
Hvis du arbejder med branding og er 100% brandingekspert, så vil du og din organisation, få stor glæde af at arbejde med adfærdskommunikation og forbrugeradfærd.
Nøgleordet er adfærd. At skabe handling, aktion og forandring igennem din kommunikation. Med andre ord, så giver dette kursus dig værdifulde redskaber og indsigter til at håndtere adfærdskommunikation i praksis. Du opnår resultater, uanset om det er at øge salget, forbedre sikkerheden på arbejdspladsen eller at styrke de sociale budskaber.
Brug nudging i din kommunikation og undgå konflikten
Elsker du bare det, at mennesker gør noget frivilligt? Noget der er godt for dem selv som menneske og for den organisation du repræsentere? Så skal du interessere dig for nudging i din kommunikation.
Nudging er en kraftfuld metode, inden for adfærdskommunikation, der involverer brugen af subtile påvirkninger for at lede mennesker i den ønskede retning. Du vil opdage, hvordan små ændringer i din kommunikation kan føre til store handlinger fra din målgruppe.
Adfærdsdesign er bedere en kommunikation
Tænk, hvis du ikke behøver at sige noget. Forestil dig at menneskerne reagerer rimeligt forudsigeligt, fordi du arbejder med adfærdsdesign.
Adfærdsdesign er nøglen til at forstå, hvordan mennesker reagerer på information og impulser. Adfærdsdesign og adfærdskommunikation tager udgangspunkt i begrebet adfærdspsykologi.
Du skal lære at tilpasse din kommunikation med effektive designelementer for, at sikre den ønsket adfærd fra dine målgrupper. Vi dykker dybt ned i adfærdspsykologien hos et mennesker. Når du først forstå hjerne og det primitive i mennesket, så har du fat i adfærdskommunikaiton.
Når adfærdsdesign er anvendt korrekt, er adfærdsdesign et at de bedste redskaber i din værktøjskasse til, at påvirke mennesker i den rigtige retning.
Lær at arbejde med adfærdskommunikation som eksperterne
Du lærer, hvordan du skal arbejde med adfærdskommunikation, således at du selv kan anvende metoderne i dit arbejde.
Vores kursus er skabt af eksperter med årtiers erfaring inden for kommunikation. Ashley Brereton, vores professionelle underviser, vil guide dig gennem alle aspekter af kommunikation, herunder brandingkommunikation, opmærksomhedskommunikation og selvfølgelig adfærdskommunikation. Ashley har mange års erfaring i undervisning og formidling af kommunikation.
De mange begreber kan være vildledende, men skønheden kommer, når du har været igennem de forskellige discipliner. Nu forstår du at beherske forskellene imellem de forskellige kommunikationsformer og du bliver en mester i at ændre adfærd på andre mennesker.
Med andre ord. Du kan få et adfærdskommunikationskursus i din organisation, når du samler 4 personer eller mere.
De behøver ikke være fra din afdeling eller samme organisation. Lidt flere kommunikationsfolk giver en god dynamik og mange interessante forfriskende perspektiver, når vi tale sammen.
Der kan være mange fordele ved at gennemføre et kommunikationskursus, som et internt forløb. I får mulighed for at tage udgangspunkt i jeres fælles problemstillinger og udfordringer i forhold til skriftlig formidling eller mundtlig kommunikation.
Samtidig kan kurset i kommunikation blive rammesat af organisationens kommunikationsplatform, sprogpolitik, virksomhedens tone of voice eller andre retningslinjer for intern og ekstern kommunikation.
Du kan også komme til et af vores åbne kursuser i kommunikation. Her kan du se, hvornår det næste kommunikationskursus er og om det passer til dig.
Ashley Brereton underviser dig i adfærdskommunikation. Ashley er cand.merc. i forbrugeradfærd og har over 30 års erfaring med kommunikation.
Undervisningsformen er god og levende
100% garanti for et godt kursus. Det er aldrig kedeligt, når kommunikationsfolk mødes. Undervisningsformen er en blanding af et teoretisk oplæg, gruppeøvelser, skriveøvelser og præsentation fra gruppen.
Du bliver præsentere for spændende videnskabelige cases og gode pædagogiske historier, der er nemme at implementere, når du kommer hjem.
Du ser reklamefilm og spændende tekster. Du øve på en enkelt case eller prøve flere i praksis. Vi diskutere de forskellige eksempler og lærer af hinanden.
Politisk kommunikation og valgkampe er som regel præget af traditioner og vanetænkning. Partierne holder sig gerne til dét, der har fungeret godt tidligere. Jeg har gennem flere år trukket på Brave, når der skulle tænkes nyt og ud af boksen. Jeg har sat stor pris på Braves nytænkning og altid kvalificerede bud i forhold til de opgaver i Venstre, som jeg har haft ansvar for. Brave har været en sikker leverandør af kreative og brugbare løsninger. De opgaver, jeg har brugt Brave til, har omfattet udarbejdelse af grafisk materiale, videoproduktion, analyse af vælgeradfærd og fotografering af politikere ved store events.Peter Fjerring, Erhvervskonsulent Faxe Kommune og politiker
Her er en omfattende lister over 15 gode råd til at bruge adfærdspykologi i din kommunikation:
1. Skab følelsesmæssig tilknytning – Følelser spiller en central rolle i beslutningsprocessen. Skab følelsesmæssig tilknytning gennem din kommunikation for at motivere handling.
2. Inkluder sociale beviser – Mennesker er tilbøjelige til at følge andres adfærd. Integrer sociale beviser som anmeldelser, anbefalinger eller statistikker for at validere dit budskab.
3. Anvend belønningssystemer – Indbyg belønningselementer i din kommunikation. Mennesker reagerer positivt på belønninger, hvilket kan styrke ønsket adfærd.
4. Forstå og anvend kognitive biases – Kend de kognitive biases, som påvirker beslutningstagning. Tilpas din kommunikation for at appellere til disse biases og opnå større indflydelse.
5. Inddrag målgruppen i beslutningsprocessen – Skab interaktivitet og inddragelse. Mennesker er mere tilbøjelige til at handle, når de føler, at de er en del af beslutningsprocessen.
6. Tilpas kommunikation til individuelle præferencer – Skab interaktivitet. Mennesker reagerer forskelligt på forskellige stimuli. Segmenter din målgruppe og tilpas din kommunikation for at imødekomme individuelle præferencer.
7. Fremhæv konsekvenser af inaktivitet – Beskriv konsekvenserne af ikke at følge den ønskede adfærd. Mennesker er ofte motiverede af at undgå negative konsekvenser.
8. Skab følelse af knaphed eller eksklusivitet – Brug knaphedens psykologi til at skabe interesse og handling. Skab en fornemmelse af eksklusivitet eller begrænset tilgængelighed for at øge incitamentet til handling.
9. Anvend gentagelse og konsistens – Gentagelse og konsistens skaber tillid og påvirker adfærd over tid. Gentag nøglebudskaber og hold kommunikationen konsekvent for at styrke påvirkningen.
10. Inkluder en tydelig opfordring til handling (CTA) – Gør det let for din målgruppe at vide, hvad de skal gøre næste. En klar og håndgribelig opfordring til handling er afgørende for at omsætte interesse til handling.
11. Tilbyd merværdi og belønninger for deltagelse – Skab incitamenter ved at tilbyde merværdi eller belønninger for dem, der deltager i den ønskede adfærd. Dette kan øge motivationen og engagementet.
12. Brug storytelling for at skabe identifikation – Fortæl historier, hvor din målgruppe kan identificere sig med hovedpersonen. Dette skaber en stærkere forbindelse og kan påvirke adfærd gennem følelser og identifikation.
13. Lav en tegning – Du skal bruge inforgrafik og tegninger. De afkodes over 6.000 gange hurtigere end tekst.
14. Personligt – helt personligt – ”Her står dit navn” – Helt bogstaveligt. Gør noget så personligt som muligt: ”Dette kommunikationskursus er for eksperter i kommunikation”. Jo mere personligt, du kan skrive, jo større kommunikationseffekt får du.
15. Brug klicheer og rim – Skriv direkte ned i hukommelsen på modtageren. Du skal bruge rim og remser som er kendte.”Som at finde en nål i en høstak”, ”Hold fokus på målet”. Her lærer du at anvende kendte fraser og byg det ind i din kommunikation og gerne med et twist, således at de ikke bliver banale. Bare rolig på dette kursus holder vi ”fokus på målet”, ved hele tiden at navigere mod begrebet adfærdskommunikation. Vi ”falder ikke i grøften”, fordi vi ved ”You are worth it” og det drejer sig om at gøre det: ”Just do it”.
Et praktisk eksempel på adfærdskommunikation fra den fysiske verden
Forestil dig at du skriver på intranettet og i personalehåndbogen, at eleverne i folkeskolen skal tørre deres fødder af, inden de går ind i klassen. Det burde være en selvfølgelighed. Men ved at kombinere en måtte og kommunikation, har du større chance for compliance. Begrebet dækker over, hvordan regler skal overholdes og retningslinjer skal efterleves.
I nedenstående eksempel er der anvendt adfærdsdesign og adfærdskommunikation. Timingen er perfekt. Kommunikationen er lige der, hvor den skal anvendes. Der er blevet anvendt ikoner og grafik, som forklarer, hvad vi forventer af målgruppen og måtten er i en stærk grøn farve, med kontrast farven gul, i skrifttypen. Ud fra et adfærdsperspektiv er der brugt begrebet social proff, timing, tiltrækning og tilstedeværelse.
BEMÆRK: Der står ikke: “Tør dine fødder”. Det er et påbud og virker dårligt.
Hvis det ikke står helt skarpt for dig, hvad disse elementer indenholder – så er der god grund til at komme på et kursus i adfærdskommunikation, samme med alle de andre kommunikationsfolk, som brænder for at gøre en forskel for dem selv og for den virksomhed de arbejder i.
Adfærdskommunikation og nudging. Desuden et eksempel på rebranding af området, som førhen var uattraktiv. Nudging og adfærdskommunikation udført af Brave.
Det koster ikke noget at spørge – du må godt
Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at få et kommunikationskursus i adfærd og værd sikker på, at det er et kursus der giver værdi for dig.
T: 6086 2011
E: go@brave.dk
Adfærdskommunikation – få det til at ske hos mennesker
Adfærdskommunikation og nudging kommunikation har fokus på at anvise en handling til målgruppen. Det kan f.eks. være en direkte anvisning som et trafikskilt, hvor der står ensrettet eller det kan være mere indirekte, som når der opsættes røde hjerte ved vejene, hvor der står: “Tag dig god tid” Dette er selvfølgelig trafikeksempler, men der er mange flere måder at tænke i handling på:
– At bruge visuelle påmindelser eller symboler for at styrke budskabet.
– At bruge positive og letforståelige budskaber for at øge adfærdsændringer.
– At udnytte sociale normer og peer pressure for at påvirke adfærd.
– At anvende call to action på din web eller at forstå, at kunderne skal have en tilskyndelse til at læse mere
– At bruge storytelling og emotionel appel til at skabe engagement og tilslutning.
Overskriften har to begreber der dækker to forskellige kommunikationsformer. De to kommunikationsformer har forskellig formål med deres kommunikation. Adfærdskommunikation kan være sælgende og mere pågående. Nudging kommunikation er mere indirekte og samfundsorienteret. Begge former forsøger at skabe handling hos det enkelte menneske.
Nedenfor ser du tre forskellige former. Den første er forretningsorienteret, den næste er både et nudge og forretningsorienteret og den sidste er ren nudging kommunikation. Ved den sidste kommunikationsform, skal der lige være en forsigtig løftet pegefinger, den sidste case nærmer sig kunst og er taget med fordi, den er fantastisk i den måde den taler til mennesker på og griber dybt ned i hjernebakken på mennesker.
Det at gribe dybt ned i hukommelsen på mennesker, det er i virkeligheden det, der er god kommunikation og som skaber handling.
Adfærdskommunikation til de forretningsorienterede
Når du arbejder med adfærdskommunikation er din formål at skabe kommunikation som resulterer i en helt bestemt handling. Et af de kendte eksempler er fra Coca-Cola. Kampagnen hed ganske enkelt “Drik Coca-Cola” eller “Del en Coca-Cola” og endelig den berømte kampagne, hvor der er personlige navne på Coca-cola flaskerne. Det er adfærdskommunikation med stor effekt.
Nudging kommunikation og adfærdskommunikation
Her er endnu et eksempel fra en ejendomsmægler. Ejendomsmæglerens intentionen er naturligvis at sælge en ejendom, men det er meget lidt pression i den retning. Kommunikationen siger indirekte, at hvis man flytter til byen, så skal man ikke køre så langt på arbejde. Det er godt for miljøet og sikkert også for individet som får mere tid og økonomi. Derfor kan du godt sige at ejendomsmægleren arbejder med nudging kommunikation. Der er tale om indirekte salg og det kan være en rigtig god ide, hvis målgruppen ikke er købsmoden lige nu. En metode der også virker på sociale medier og andre salgskanaler.
Nudging kommunikation er ofte indirekte tale til et publikum der forstår betydningen af budskabet. Her er et vidunderligt eksempel og som sætter niveauet ganske højt for, hvordan kommunikation og kunst kan ramme den trætte målgruppe, der ikke gider høre mere om et ret miljø. Så, har du en målgruppe der er overeksponeret for et budskab, så kan nudging kommunikation være den metode du skal anvende for, at liste budskabet igennem hjernen.
Tre studerende fra National Taiwan University of the Arts satte sig for at modvirke vandforurening ved at skabe ‘uspiselige’ ispinde ved hjælp af forurenet vand. Fremvisning af et levende udvalg af farver – tilskrevet de industrielle farvestoffer og kemikalier, der var blevet dumpet i vandveje – indeholdt mange af disse specielt skabte frosne godbidder også ekstra “bonusoverraskelser”, herunder døde fisk, cigaretskodder, snavs og insekter. Læs mere om dette miljø nudge på The Guardian.
6 kommunikationsgreb inden for adfærdskommunikation
Udnyt visuelle teknikker
“Brug farver, former og andre designelementer strategisk for at påvirke målgruppens adfærd. Tænk på eksempler som stier, der guider folk mod skraldespanden, eller en flue, der er placeret i en urinal – begge er klassiske nudging-illustrationer.”
Fang din modtagers opmærksomhed
“Jo mere personligt relevant din kommunikation er, desto stærkere reaktion vil du få fra din modtager. Så det handler om at forstå, hvad der optager din målgruppe, finde ud af deres kerneinteresser og begynde der.”
Hold det enkelt
“Simplificér dit budskab ved at bruge klare billeder, infografik og punktopstillinger. Som du kan se i det tidligere eksempel med Arial- og Mistral-skrifttyperne, kan valget af skrifttype have en betydelig indvirkning på, hvordan din modtager tolker dit budskab.”
Skab en attraktiv modtagerposition
“Din målgruppe skal kunne identificere sig med den position, du skaber for dem. Hvis du f.eks. vil oplyse om (ubevidst) handel med stjålne varer på nettet, er det bedre at bruge udtrykket ‘uforskyldt hæleri’ i stedet for at kalde modtageren for ‘kriminel’ eller ‘hæler’.”
Gør det abstrakte konkret
“Hvad betyder det for mig? Når du skal kommunikere om komplekse og abstrakte emner, som f.eks. boligpriser, organisatoriske ændringer eller uddannelsesreformer, er det vigtigt at forklare, hvad det betyder i praktiske termer for din modtager. Jo mere konkret din kommunikation er, jo bedre er dine chancer for at påvirke adfærd.”
Del historier
“Der er en grund til, at Bibelen indeholder historier og lignelser. Længe før skriftsproget udviklede sig, fortalte vi hinanden historier for at bevare og dele viden. Mennesker forstår verden gennem fortællinger, så storytelling er afgørende inden for adfærdskommunikation.”
Jo mere abstrakt din kommunikation er, desto sværere er det at påvirke adfærd.
Tjek dig selv: Er adfærdskommunikation og nudging noget for dig?
Hvis du kan sætte flueben ved en eller flere af nedenstående punkter, så dette kursus helt sikket noget for dig:
Du bruger meget energi på at skælde ud, opsætte forbudsskilte og skrive mails med venlige anmodninger om at huske at rydde op, slukke lyset og bruge børsten på toilettet.
Dine kunderne reagerer ikke på dine, i egne øjne, spændende nyhedsbreve.
Dine kollegaer besvarer ikke deres emails til tiden.
Du opnår ikke meget compliance fra dine klienter og borgere.
Dine kunder ringer og spørger dig om information, som allerede står på din hjemmeside.
Du føler at du ofte gentager dig selv.
Adfærdskommunikation – kursus i hvordan du skriver og skaber handling. Få det til at ske nu.
Det er måske en overraskende og uforstående kendsgerning, men ikke desto mindre er den sand. Forskningen bag nudging er klar; Det er ikke dig, der tager dine beslutninger. Det er dine omgivelser.
Nudging (og adfærdsdesign) handler i deres enkelthed om at designe omgivelserne for et valg. Selvom mange af os, inklusiv mig selv, ikke bryder sig om at få at vide, at vi er irrationelle og stærkt påvirkelig, er sandheden, at vi er stærkt påvirket af de omgivelser vi befinder os i.
Et sjovt eksempel på dette, kan findes i en Lidl reklame. Med skjult kamera ser vi, hvordan almindelige mennesker bliver påvirket til at tro, at de spiser en dyr og eksklusiv middag.
Som du kan se i filmen, kan alle ingredienserne købes forholdsvist billigt i Lidl. De bevidste designvalg af omgivelserne snyder os til at tro, at det vi oplever, er eksklusivt og dyrt.
Omgivelsernes magt – 3 spørgsmål du bør stille dig selv.
Omgivelserne spiller oftest en langt større rolle end selve indholdet. Derfor er det en god ide at fjerne blikket fra at perfektionere indholdet og i stedet fokusere på at designe de rammer indholdet skal præsenteres i.
Arbejder du eksempelvis med kommunikation og informationskampagner kan du med fordel overveje, hvordan dit indhold skal komme ud til målgruppen. Du kan bl.a. stille spørgsmålene:
Hvornår skal målgruppen modtage din information (timing)?
Hvilke associationer skal modtager få, når de bliver præsenteret for din kommunikation?
og hvordan kan du designe omgivelserne, således at modtager får de ønskede associationer?
Så selvom indholdet er vigtigt, handler det i højere grad om at designe de rigtige omgivelserne for din kommunikation.
Jeg lover dig, at du vil blive overrasket over, hvor dårlig et indhold du kan have, og alligevel opnå dit ønskede mål. Så længe at omgivelserne er designet korrekt.
Nedenfor kan du se et par sjove eksempler på når det går galt. Indholdet er egentlig godt, men det bliver præsenteret i de forkerte omgivelser.
Vil du underholdes og samtidig få kendskab til det populære begreb; Nudging? Så kan du nu få et underholdende og lærerigt foredrag perfekt til dit julearrangement. Læs mere og reserver din dato.
Som leder skal du beskæftige dig med at bruge adfærdsdesign, fordi det giver dig målbare resultater og er baseret på et nuanceret menneskesyn. Med et nyt menneskesyn, får du nye værktøjer til at skabe hurtigere og bedre resultater i din virksomhed, kommune eller interesseorganisation.
Her er 4 skarpe pointer og en hilsen fra premierminister David Cameron.
Det vigtigste ved at bruge adfærdsdesign er at forstå, at vi mennesker er forudsigelige uforudsigelige. Frit oversat efter forsker og forfatter Dan Ariely. Det giver en helt ny og eksperimentel tilgang til strategi og udvikling af virksomhedens produkter, kundeforståelse og personale.
No 2: Kommunikation leder ikke til handling
Mere handling og mindre snak. Hvis det er sød musik i dine ører, så er du på bølgelængde med forsker Robert Cialdini. Ud fra et forskningsperspektiv forklarer han, hvordan vi mennesker tager beslutninger. Han forklarer, at vi mennesker ikke kan overkomme alt den information vi bliver præsenteret for og at for meget kommunikation ikke leder til handling, men måske snarere passivitet.
No 3: Mennesker er stærkt påvirket af dets omgivelser
At tænke langsomt og at tænke hurtigt. Hvis du kan nikke genkende til denne overskrift, så har du måske haft hjernen dybt begravet i videnskabelige forsøg udført af Daniel Kahneman og Amos Tversky. Tungt videnskabeligt, men alligevel åbenbarende, beskriver de, hvordan vi tænker og tager beslutninger. Gentagende gange beviser de, at vi mennesker er begrænsede, stærkt påvirket af vores omgivelser og ofte handler irrationelt.
No 4: David Cameron bruger det
Kan du skabe frivillig adfærd? Det kan du hvis du bruger adfærdsdesign. En vigtig forudsætning, hvis du har læst bogen Nudge fra 2008 af Richard Thaler og Cass Sunstein. Frivillig adfærd handler om forsøg og om at designe omgivelserne, så det fremmer den ønskede adfærd. Nudging handler om kærlighed til mennesket og et ønske om bedre helbred, velfærd og lykke. Måske er det en overraskelse for dig, at det er nudging. Men det sætter nye metodekrav til din løsning, når du vil give mennesker et kærligt puf i den rigtige retning.
David Cameron, forhenværende Premierminister i England forklarer det således:
“Vil vil kun få succes, hvis vi behandler mennesker, som de faktisk er, i modsætning til, hvordan vi gerne vil have, at de er. Hvis vi kombinerer denne meget simple og grundlæggende konservative tanke – følg den menneskelige natur – ved hjælp af alle fremskridtene i adfærdsøkonomi, så tror jeg, at vi kan skabe mærkbare forbedringer i menneskers velfærd og lykke og skabe et stærkere samfund uden nødvendigvis at øge statens udgifter”
Vores valg og adfærd påvirkes af vores erfaringer og den information vi præsenteres for os. Vi er ikke styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ulogiske vurderinger af en hændelses sandsynlighed.
Hvert år er der mere end 3000 mennesker, der kommer til skade i forbindelse med bilulykker. Alligevel vurderer vi sandsynligheden for at komme til skade i toget, som langt større, lige efter en togulykke.
På trods af em togulykkes aktualitet, er det gennemsnitlige forhold mellem tog- og bilulykker 1:300. Der er altså ikke nogen særlig logisk grund til at være mere bange for at tage toget end at sætte sig i bilen.
Denne irrationelle vurdering skyldes det man inden for adfærdsvidenskaben kalder Tilgængelighedsheuristik (eng. Availibility heuristic).
Tilgængelighedsheuristik handler om, at vi mennesker er mere tilbøjelig til at tro og handle efter det, som vi kan identificere os med, det vi kender bedst eller det vi selv har oplevet. Vi har simpelthen en tendens til at vurdere en hændelses sandsynlighed ude fra vores egen, snævre verden.
Det vil sige, har vi en gang selv oplevet en lignende hændelse, vurdere vi den som værende mere sandsynlig end en hændelse, vi ikke selv har erfaret.
Dette kan virke dumt, ulogisk og urealistisk, men ikke destomindre er det en hyppig måde for os at vurdere, hvor sandsynlighed en hændelse er.
Andre faktorer der kan gøre sig gældende for vores vurderinger er:
Hvor meget mediebevågenhed hændelse har fået
Hvor emotionel hændelse er
Hvor nem hændelsen er at visualisere.
Vi er forudsigelige irrationelle
Tilgængelighedsheuristikken kan være med til at forklare, hvornår vi vil agere irrationelt. Den kan være med til at forklare, hvorfor vi mennesker, efter en togulykke, vælger at tage bilen frem for toget, hvorfor vi ryger, selvom vi ved det er farligt og hvorfor vi ikke følger sikkerhedsproceduren på vores arbejdsplads.
Statistikken for billukker har ikke ændret sig, men togulykken er mere tilgængelig i vores hukommelse grundet massiv omtale i medierne, aktualitet og stor emotionel affekt. Derfor glemmer vi alt om kolde fakta og statistik og agerer ud fra egne “data”.
Nu tænker du sikkert; Hvad kan jeg så bruge denne viden til?
Jo denne viden giver dig bl.a. indsigt i, hvordan du bør kommunikere. Du skal ikke kommunikere til de ideelle menneske, men til det faktiske menneske. Det menneske, der tydeligvis ikke er styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ukorrekte vurderinger af en hændelses sandsynglighed.
Denne irrationelle vurdering, gør mennesket stærk påvirkelig over for framing. Framing er et værktøj til at fremkalde bestemte følelser eller adfærd, ved at indramme eller formulere noget på en bestemt måde.
Et kendt eksempel på framing er foretaget på Harvard Medical School i USA. Her blev forsøgsdeltagerne spurgt om, hvilket af de to følgende udsagn de foretrak.
Udsagn A) Efter en måned er overlevelsesraten 90%
Udsagn B) Dødeligheden inden for den første måned er 10%
På trods af den tydelige sammenhæng mellem de to udsagn, viste studiet, at deltagere var mere tilbøjelig til at tage imod en medicinsk behandling, hvis de blev præsenteret for udsagn A. Dette skyldes at udsagn A var framet positivt, mens udsagn B negativt. Overlevelse lød simpelthen bedre end dødelighed.
Med din nye viden om tilgængelighedsheuristik og framing, har du fået nye værktøjer til at styre menneskers adfærd. Hvis du skal have mennesker til at ændre adfærd bør du ikke frame din kommunikation med fakta, tal og statistik, men derimod med følelser, visualiseringer og noget målgruppen kan relatere sig til.
Vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
