Det er måske en overraskende og uforstående kendsgerning, men ikke desto mindre er den sand. Forskningen bag nudging er klar; Det er ikke dig, der tager dine beslutninger. Det er dine omgivelser.
Nudging (og adfærdsdesign) handler i deres enkelthed om at designe omgivelserne for et valg. Selvom mange af os, inklusiv mig selv, ikke bryder sig om at få at vide, at vi er irrationelle og stærkt påvirkelig, er sandheden, at vi er stærkt påvirket af de omgivelser vi befinder os i.
Et sjovt eksempel på dette, kan findes i en Lidl reklame. Med skjult kamera ser vi, hvordan almindelige mennesker bliver påvirket til at tro, at de spiser en dyr og eksklusiv middag.
Som du kan se i filmen, kan alle ingredienserne købes forholdsvist billigt i Lidl. De bevidste designvalg af omgivelserne snyder os til at tro, at det vi oplever, er eksklusivt og dyrt.
Omgivelsernes magt – 3 spørgsmål du bør stille dig selv.
Omgivelserne spiller oftest en langt større rolle end selve indholdet. Derfor er det en god ide at fjerne blikket fra at perfektionere indholdet og i stedet fokusere på at designe de rammer indholdet skal præsenteres i.
Arbejder du eksempelvis med kommunikation og informationskampagner kan du med fordel overveje, hvordan dit indhold skal komme ud til målgruppen. Du kan bl.a. stille spørgsmålene:
- Hvornår skal målgruppen modtage din information (timing)?
- Hvilke associationer skal modtager få, når de bliver præsenteret for din kommunikation?
- og hvordan kan du designe omgivelserne, således at modtager får de ønskede associationer?
Så selvom indholdet er vigtigt, handler det i højere grad om at designe de rigtige omgivelserne for din kommunikation.
Jeg lover dig, at du vil blive overrasket over, hvor dårlig et indhold du kan have, og alligevel opnå dit ønskede mål. Så længe at omgivelserne er designet korrekt.
Nedenfor kan du se et par sjove eksempler på når det går galt. Indholdet er egentlig godt, men det bliver præsenteret i de forkerte omgivelser.
Budskaber der går helt galt
Hvorfor bruge adfærdsdesign og ikke gammeldags marketing fra 1980.
Foredrag: Nudge dig til et godt julearrangment
Vil du underholdes og samtidig få kendskab til det populære begreb; Nudging? Så kan du nu få et underholdende og lærerigt foredrag perfekt til dit julearrangement. Læs mere og reserver din dato.
Læs os.
- 10 nudges til den perfekte slankekur
- Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen med nudging
- Nudging i produktionsvirksomhed med stykgods giver sikkerhed
- Nudging i kommunen
- Hvad er nudging?
- Hvad er adfærdsdesign?