Tag: nudging kursus

Hvad er nudging?

 

Hvad er nudging ?

Nudging er en innovativ tilgang til at påvirke menneskers adfærd uden at være formynderisk. Metoden strækker sig fra at fremme sund spiseadfærd og affaldssortering til at øge trafiksikkerheden og bekæmpe klimaforandringer.

Offentlige myndigheder, herunder danske institutioner, har omfavnet nudging som et alternativ til skræmmekampagner og formaninger. Dog advarer forskere om etiske udfordringer, og det er afgørende at udvikle mekanismer for ansvarlig anvendelse af nudging.

 

Berlingske TV:

 

Definition af et nudge

A closer look at nudging with Richard Thaler

Nudge, oversat til dansk som et lille puf, refererer til handlingen at påvirke menneskers beslutninger til deres eget bedste uden at begrænse valgmuligheder.
Begrebet blev introduceret af de amerikanske professorer Cass Sunstein og Richard Thaler.

Det indebærer at skabe milde incitamenter og undgå sanktioner. Nudging er blevet populært blandt virksomheder, organisationer og myndigheder verden over, og Danmark har også vedtaget det som en effektiv metode.

Flere definitioner på nudging

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Hvad er nudging og hvem har opfundet nudging begrebet?

Sunstein og Thaler modtog Nobelprisen i økonomi i 2017 for deres bidrag til adfærdsøkonomi og udviklingen af nudging. Begrebet opstod som en måde at regulere adfærd uden at indføre tvang eller ændre økonomiske incitamenter. Nudging bogen udkom i 2008.

Læs mere detaljeret hvad nudging er her

 

Hvad er nudging og hvem anvender nudging?

Nudging er blevet omfavnet af virksomheder, organisationer og myndigheder globalt. I Danmark implementerer Miljøstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Erhvervsstyrelsen nudging for at påvirke adfærd og opnå positive resultater.

Der er også rigtig mange virksomheder der arbejder med nudging, når det f.eks. gælder at spise sund, at bevæge sig eller når det drej sig om sikkerhed på arbejdspladsen.

 

Hvorfor er nudging blevet så populært?

Nudging er blevet populært på grund af dets hurtige accept, især blandt ledende politikere som tidligere amerikanske præsident Barack Obama og den britiske premierminister David Cameron. Metoden har vist sig effektiv i at ændre adfærd i forskellige sammenhænge, hvilket har bidraget til dens udbredte anvendelse.

Læs mere om Obamas arbejde med at nudge befolkningen

 

Succesfulde eksempler på nudging

Berømte eksempler som fluen i pissoiret og klaverspilstrapper viser, hvordan nudging kan påvirke adfærd positivt. Disse tiltag har vist sig at have en markant indvirkning på menneskers beslutninger, hvilket bekræfter nudgingens effektivitet.

Læs mere om fluen i urinalet

 

Nudging i sundhedsmæssig sammenhæng

Nudging anvendes i stor stil inden for sundhedsområdet, fra kantiner og buffetrestauranter til hospitaler. Eksempler inkluderer mindre tallerkener og synlig placering af håndsprit. Disse tiltag har vist sig at motivere folk til at træffe sundere valg og forbedre hygiejnepraksis.

Brave arbejder med hygiejne – her er et eksempel om håndhygiejne i forbindelse med Covid-19

Folkeskolen - Hygiejne i folkeskolen - Covid-19 - Gratis plakater: Vask hænder, Sprit hænder

 

Nudging i trafikken

Trafiksikkerhedskampagner har taget nudging i brug for at opfordre trafikanter til at færdes forsvarligt. Børnelignende papskilte og smilende smileys på motorveje er eksempler på effektiv trafiknudging, der ændrer adfærd og øger opmærksomheden på sikkerhed.

Se nudging i trafikken

 

Klimamæssigt potentiale i nudging

Nudging har potentiale til at påvirke adfærd i retning af mere klimavenlige valg. Eksempler fra andre lande viser, at nudging kan være mere effektivt end traditionelle oplysningskampagner. Danmark bør tage ved lære af disse erfaringer og øge brugen af nudging for at tackle klimaudfordringer.

Eksempler på nudging og klima

 

Nudging i opdragelse

Forældre kan også drage fordel af nudging i opdragelsen. Konkrete eksempler inkluderer at gøre sunde valg sjove for børn ved at inddrage dem i leg eller ved at placere genstande strategisk for at fremme ønsket adfærd.

Nudging af børn – opdragelse med mindre konflikt

 

Debat om nudging

En debat om nudging inkluderer argumenter for metoden som en effektiv løsning baseret på forståelse af menneskelig adfærd. Kritikere advarer imidlertid om potentielle negative konsekvenser og mangel på tilstrækkelig forskning om metoden. Etiske udfordringer som potentiel umyndiggørelse og manipulation diskuteres, og der opfordres til forsigtighed og udvikling af kontrolmekanismer.

Flere nudgingeksemper

 

Hvordan kan man anvende nudging på en etisk forsvarlig måde?

Selvom nudging har vist sig effektiv, er det vigtigt at adressere de etiske udfordringer. Kontrolmekanismer skal udvikles for at sikre gennemsigtighed og undgå manipulation. Richard Thaler argumenterer for tre grundprincipper: ingen tvang, større fordele end skader og begrænset negativ påvirkning.

Hvad er nudging i folkeskolen

Du kan arbejde med autoritet, trusler og belønning. Du kan også arbejde med nudging og skabe frivillig adfærd – uden mange konflikter. Det er din måde at tænke på og det er din måde at skabe omgivelser der skaber din succes. Her er eksempler på hvordan børn gør rent i folkeskolen. Et koncept udviklet af Brave.

Miljøteams i Vordingborg Kommune

 

Nudging mindsker angst for skoletoiletter

Skoletoiletter er folkeskolens største fysiske problem. Der er mange udfordringer på området og det er langt fra eleverne der er det største problem. Men du kan afhjælpe nogle af problemerne med “Toiletfiduser”

Toiletfiduser blev udsendt på TV2 ØST - Skoletoiletter

 

Nudging giver frivillig adfærd

Hvorfor skal du anvende nudging i din organisation når du vil ændre virksomhedens værdier eller på anden måde forandre tilværelsen for andre mennesker? Magien med nudging er at det er baseret på frivillig handling. At får mennesker til at ændre adfærd uden at der nødvendigvis opstår konflikt eller sure miner. Det er ikke nudging i sig selv der har denne effekt men det er den måde du opbygger dit nudge og implementeringen. Implementering er i virkeligheden det vigtigske. Det er hele fundamentet for at din løsning fungerer. Derfor kan det være en god ide at tilkalde en nudgingkonsulent.

 

Konklusion om nudging

Nudging er en kraftfuld metode til at påvirke adfærd positivt, men dens anvendelse kræver omhu og overvejelse af etiske aspekter. Ved at forstå nudgingens potentiale og implementere kontrolmekanismer kan samfundet opnå positive forandringer i adfærd og fremme sundhed, sikkerhed og klimavenlige valg.

Læs også:

Læs mere om nudging og ledelse af frivillig adfærd
15 gode råd om adfærdskommunikation
Sådan bruger du adfærdskommunikation
Definition af nudging

Fordrag om adfærdsændringer

 

Kursus i adfærdskommunikation og nudging.

 

Kursus i adfærdskommunikation er vurderet til 4,67 ud af 5
Bedømmelse af kurset 1 til 5.

Bruge adfærdskommunikation til at forandre mennesker og deres adfærd.

– få mennesker til at gøre det du ønsker. Lær at definere den ønsket handling.

INTRODUKTION – skab handling
Adfærdskommunikation er en metode til at få din målgruppe til at ændre adfærd: Du lærer, at få folk til at ændre deres vaner ved at forstå, hvad der påvirker deres valg. Du lærer metoder fra adfærdsvidenskab, som hjælper dig med at lave kampagner, der gør det lettere for folk at tage de rigtige beslutninger. Efter kurset kan du designe og teste idéer, der får folk til at handle anderledes.

UDBYTTE – få det til at ske
Få meget mere ud af dine kommunikationskampagner.Brug adfærdskommunikation til at få flere til at følge dit budskab igennem bedre annoncer, optimere din hjemmeside og skrue dine salgstal op.

Adfærdskommunikation anvendes som stærk ledelskommunikation. F.eks. når du vil have mennesker til at affaldssortere, følge virksomhedens værdier og betale til tiden. På dette kommunikationskursus får praktiske redskaber, så du står solidt med din faglighed på dit arbejde.

Således går du fra at skrive om spændende hændelser til at sætte dagsorden med adfærdsdesign. Du får 3 dage, hvor du lærer at sætte gang i mennesker og deres adfærd. Du skaber handling og du får det til at ske, hos andre mennesker.

Brug adfærdspsykologi i din kommunikation:

– bruge viden om adfærdsdesign i din tekstproduktion og visuelle formidling
– forstå hvordan hjernen fungerer og hvordan du kan lave adfærdsændringer.
– tryk på de rigtige knapper og frigive de rigtige stoffer i hjernen på din modtager
– implementere viden om hjernen i din kommunikation og markedsføring.

Book din plads på  Kursus i adfærdskommuniation

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive og høre om dette kommunikationskursus, er noget for dig.
Du får 3-dage med adfærdskommunikation. Fra onsdag d. 12 juni til fredag d. 14.juni, i København.

Virksomhedskursus - Erhvervskursus
Tilmeld dig dette kursus

Kursus i adfærd i virksomheden
Hør hvordan du kan få dette kursus i din virksomhed.

Kursus i adfærd og nudging
Kom på interesselisten. Så får du information om det næste spændende kursus

Målgruppen for adfærdskommunikation

Skab handling med dine ord og billeder. Du arbejder allerede i dag med formidling, kampagner, webcontent eller ledelseskommunikation. Du arbejder f.eks. med borgerkommunikation, NGO-kommunikation eller arbejder med salg og markedsføring. Dette er en overbygning på dine eksistrende kompetencer.

Du skal deltage, hvis du vil have større reaktion på dine budskaber og når du skal have nye værktøjer og god inspiration:

Kommunikationsspecialister:
Marketingchefer, kampagneledere, content creators, brand managers, journalist…

Ledelse:
Offentlige leder, mellemleder og private ledelsesfunktioner

Hvem kommer på kursus i adfærdskommunikation?:

  • – Danske Bank
  • – Blå Kors
  • – Hofor
  • – 3F

Sådan foregår undervisningen i adfærdskommunikation

Over tre dage stifter du bekendtskab med hjernen i al sin pragt. Dette kommunikationskursus er baseret på forskning og gennemtestet viden. Grundforløbet for dit kommunikationskursus er typisk delt i 4 elementer, således at teoretisk viden, bliver til praktisk håndværk. Her er undervisningsmodellen:
1. Problemforståelse
2. Videnskab eller illustrative cases
3. Undervisning
4. Øvelse

Øvelser i adfærdskommunikation

Du ved at den bedste måde, at lære noget nyt på, er ved at øve sig. Derfor er der fokus på små øvelser, som du laver enten selvstændigt eller i gruppen.

Dag 1Adfærdskommunikation

  • Introduktion til adfærdspsykologi i din kommunikation
  • Hvad er nudging og hvornår er nudging manipulation?
  • Sådan anvender du adfærdsdesign for at påvirke mennesker
  • Øvelse: Lær hvordan kommunikation kan ændrer adfærd hos mennesker

Dag 2 – Introduktion til neuromarketing

  1. Introduktion til din nye model af et menneske og hjernen
  2. Øvelse: Sådan formidler du komplicerede budskaber
  3. Forstå, hvordan du anvender sociale normer i dit budskab
  4. Styr signalstofferne i hjerne, når du vil have en reaktion fra mennesker

Dag 3 – Få mindst 15 adfærdsgreb

  1. Gør det rigtigt personligt for at skabe opmærksomhed
  2. Når du styre omgivelserne omkring din kommunikation – styrer du menneskers adfærd
  3. Sådan anvender du helt præcise ord, der skaber en kemisk reaktion i hjernen
  4. Sammensæt de rigtige ord og billeder, så får du effekt

 

 

Modeller og teori
Se om du kender flere af de 10 modeller og teori som præsenteres her?
Gør du ikke det, skal du bestemt med på dette kommunikationskursus i adfærdskommunikation.

Klassisk kommunikation
1. Høj og lav involvering
2. AIDA
3. EFU
4. 4-Mat
5. Objekt-Subjekt

Adfærdsgreb og psykologi
6. Personligt
7. Glorie
8. Timing
9. Socialt bevis
10.Begrænsning

Underviser i adfærdskommunikation

Du bliver undervist af Ashley Brereton, der er ekspert i forbrugeradfærd og adfærdspsykologi. Du kan trække på hans over 20 års praktisk erfaring med reklametekster, pr, branding og SEO og han har arbejdet for  mange organisationer. Ashley er uddannet cand.merc og arbejder i Brave.

HVAD SIGER DE ANDRE KURSISTER OM DETTE KURSUS I ADFÆRDSKOMMUNIKATION?

Her kan du møde Mikke Lundstrøm som arbejder med digital markedsføring for Hertels Boresko – Han arbejder på en webshop for kontorforsyning.

Tak for nogle gode og meget inspirerende dage – og sikke et hold.
Mie Nielsen, Kommunikation, SEO, PR. Lomax”
Enig! Jeg blev i hvert fald tanket godt op med ny inspiration efter de mange gode snakke og diskussioner.”
Christina Frandsen, Kampagneleder hos Scleroseforeningen.
Tak for tre spændende og inspirerende dage.”
Charlotte Rosell, Digital marketing Manager, Miller Pen Co

Kilde:Linkedin

Vi fik en workshop fuldpakket af relevant teori og praksis som fik selv de mest rutinerede og senior kommunikationskollegaer til at reflektere kritisk over udbyttet og effekten af vores kommunikationsindsatser. Allerede dagen efter vores første workshop tog vi modeller og metoder i brug og refererer fortsat tilbage til dagen. Ashley skal have ekstra stor ros for sine grundige forberedelser og sin store dedikation til at oversætte indholdet til vores hverdag og funktion
Danske Bank, Fredric Uggla.

Kursus i adfærdskommunikation, udbydes i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

DMJX Danmarks Medie og Journalist Højskole'

 

Det indgår i prisen:
Du får dejlig frokost og der bliver serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

På dette kommunikationskursus  er der maksimalt 16 personer. Det giver tid til dialog og gruppearbejde. Derfor skal du book dit kursus i god tid.

DIT UDBYTTE AF DETTE KURSUS I ADFÆRDSKOMMUNIKATION

Sparring på egne
kommunikationsudfordringer
Praktiske
øvelser
Teori om det irrationelle menneske
Konkrete kommunikative værktøjer
Etik og praktisk anvendelse
Teori om Nudging, og Adfærdsdesign

Fra virksomhedsværdier til handling

Virksomhedens værdier skal skabe handling

Virksomhedens værdier er værdiløse. Hvorfor tænker folk sig ikke om? Hvorfor kan de ikke tænke selvstændigt? ”Du skal ikke gøre det jeg siger. Du skal gøre det jeg tænker.” Er det en sætning eller tanke du kan genkende fra arbejdspladsen eller hjemme i familien?

Hvordan er det i din organisation? Hvor henter du inspirationen til at efterleve de værdier, som er ønsket? Hvem er kulturbæreren og hvordan får I arbejdet med den kultur du gerne vil fremme i virksomheden?

I nogle virksomheder gennemgår du et ”onboarding” program, når du bliver ansat. Her bliver virksomhedens værdier forklaret og du bliver efterfølgende hørt eller ligefrem eksamineret i din forståelse af værdierne.

Sådan skaber du større arbejdsglæde – og motivation

I andre organisationer skal du gætte dig frem til, hvordan værdierne skal forstås og hvordan du skal handle, imens du i andre virksomheder har gode mentorordninger, der sætter dig på rette vej.

Disse magiske ord skal guide dig i tider, hvor du ikke ved, hvad du skal gøre. Det er din rettesnor, som bliver belønnet og anerkendt for, hvis du handler i overenstemmelse med.

De 10 mest magiske ord

De mest magiske ord kan samles i en top 10 liste. Kan du genkende nogle af dem fra din arbejdsplads?

1: Integritet
2: Teamwork
3: Respekt
4: Innovation/kreativitet
5: Kundefokus
6: Tillid
7: Åben kommunikation
8: Professionalisme
9: Ærlighed
10: Ansvarlighed

Kilde: Børsen ”Virksomhedens ti mest populære værdier” blandt verdens største virksomheder. 2008

Virksomhedens værdier er vigtige 

Nedskrevne værdier og etiske retningslinjer spiller en vigtig rolle i de store virksomheder. Her er der rigtig mange mennesker, der skal samarbejde og samtidig skal de interagere med det omliggende samfund. Ordene skal understøtte virksomhedens identitet, kultur og omdømme.

Disse ord er fundamentet i virksomhedens ”business code” eller ”code of conduct”. Udfordringen er at de ofte er udformet som intentioner blandt ledere og medarbejdere og ikke har nogle konkrete retningslinjer.

Når de magiske ord skal fortolkes bliver de ofte formuleret som ønsker: ”Vi vil være fleksible”, ”Gøre en forskel” og ”have kunden i centrum”

Det er vigtige ord. Problemet er blot, hvordan skal disse ord komme til udtryk i handling i din afdeling og med det problem, du har lige nu.

Det er dette dilemma, der interesserer os hos Brave. Det er det vi arbejder med i samarbejde med vores kunder. For det er let at grine af de magiske ord og kaste sig tilbage, pege fingre og sige; Se det er bare ord og ingen handling.

Men virkeligheden er, at processen med fortolkning af ordene i forhold til en omverden, der hele tiden ændrer sig, er utrolig vigtig og meget svær. Kan du mærke, at der næsten er tale om en prædiken om værdier og en fortolkning i forhold til den nutid du lever i?

Få en uforpligtende dialog om din virksomheds værdier

Virksomhedens værdier kommer ikke af sig selv. Du kan få inspiration og hjælp til at arbejde med dine virksomhedsværdier. Du tilbydes 30 minutters online møde helt uforpligtende. Se filmen for at få mere at vide.

Virksomhedens værdier og organisationskultur skal kommunikeres - men hvordan skal de realiseres?

Gud skrev det første ord, du skriver det næste

Virksomhedens værdier er samlet i en værkstøjskasse, som du kan få indsigt i. Du får en seriøs indsigt i, hvordan du kan forvandle de magiske ord til konkret handling i virksomheden. For de magiske ord skal ikke stå alene. De skal leve i virksomheden.

Måske til din overraskelse, så skal vi se på værdier, der er skrevet af Guds egen hånd for over 3000 år siden. De har bestemt stor betydning for store dele af verden og dem kan du bestemt lære noget af til din virksomhed. De er formuleret skarpt og præcist.

Det skal du også gøre med dine værdier, for det er værdierne, der skal være kulturbærer for din organisation i rigtig lang tid.

Læs med og lær, hvordan smukke og velmenende ord bliver operative og konkrete, så du kan få den organisationskultur, du drømmer om.

 

Spiser du gourmet eller discount mad?

Det er måske en overraskende og uforstående kendsgerning, men ikke desto mindre er den sand. Forskningen bag nudging er klar; Det er ikke dig, der tager dine beslutninger. Det er dine omgivelser.

Nudging (og adfærdsdesign) handler i deres enkelthed om at designe omgivelserne for et valg. Selvom mange af os, inklusiv mig selv, ikke bryder sig om at få at vide, at vi er irrationelle og stærkt påvirkelig, er sandheden, at vi er stærkt påvirket af de omgivelser vi befinder os i.

Et sjovt eksempel på dette, kan findes i en Lidl reklame. Med skjult kamera ser vi, hvordan almindelige mennesker bliver påvirket til at tro, at de spiser en dyr og eksklusiv middag.

Som du kan se i filmen, kan alle ingredienserne købes forholdsvist billigt i Lidl. De bevidste designvalg af omgivelserne snyder os til at tro, at det vi oplever, er eksklusivt og dyrt.

 

Sådan skaber du større arbejdsglæde – og motivation

Omgivelsernes magt – 3 spørgsmål du bør stille dig selv.

Omgivelserne spiller oftest en langt større rolle end selve indholdet. Derfor er det en god ide at fjerne blikket fra at perfektionere indholdet og i stedet fokusere på at designe de rammer indholdet skal præsenteres i.

Arbejder du eksempelvis med kommunikation og informationskampagner kan du med fordel overveje, hvordan dit indhold skal komme ud til målgruppen. Du kan bl.a. stille spørgsmålene:

  1. Hvornår skal målgruppen modtage din information (timing)?
  2. Hvilke associationer skal modtager få, når de bliver præsenteret for din kommunikation?
  3.  og hvordan kan du designe omgivelserne, således at modtager får de ønskede associationer?

Så selvom indholdet er vigtigt, handler det i højere grad om at designe de rigtige omgivelserne for din kommunikation.

Jeg lover dig, at du vil blive overrasket over, hvor dårlig et indhold du kan have, og alligevel opnå dit ønskede mål. Så længe at omgivelserne er designet korrekt.

Nedenfor kan du se et par sjove eksempler på når det går galt. Indholdet er egentlig godt, men det bliver præsenteret i de forkerte omgivelser.

 

Derfor er du mere bange for at tage toget end bilen

Budskaber der går helt galt

Hvorfor bruge adfærdsdesign og ikke gammeldags marketing fra 1980.

Foredrag: Nudge dig til et godt julearrangment

Vil du underholdes og samtidig få kendskab til det populære begreb; Nudging? Så kan du nu få et underholdende og lærerigt foredrag perfekt til dit julearrangement. Læs mere og reserver din dato.

Læs os.

Hvorfor bruge adfærdsdesign og ikke gammeldags marketing fra 1980.

Hvorfor brug adfærdsdesign?

Som leder skal du beskæftige dig med at bruge adfærdsdesign, fordi det giver dig målbare resultater og er baseret på et nuanceret menneskesyn. Med et nyt menneskesyn, får du nye værktøjer til at skabe hurtigere og bedre resultater i din virksomhed, kommune eller interesseorganisation.

Her er 4 skarpe pointer og en hilsen fra premierminister David Cameron.

Læs også om vores kursus i kommunikation – det skaber målbare resultater

No 1: Mennesker er forudsigelige uforudsigelige

Det vigtigste ved at bruge adfærdsdesign er at forstå, at vi mennesker er forudsigelige uforudsigelige. Frit oversat efter forsker og forfatter Dan Ariely. Det giver en helt ny og eksperimentel tilgang til strategi og udvikling af virksomhedens produkter, kundeforståelse og personale.

No 2: Kommunikation leder ikke til handling

Mere handling og mindre snak. Hvis det er sød musik i dine ører, så er du på bølgelængde med forsker Robert Cialdini. Ud fra et forskningsperspektiv forklarer han, hvordan vi mennesker tager beslutninger. Han forklarer, at vi mennesker ikke kan overkomme alt den information vi bliver præsenteret for og at for meget kommunikation ikke leder til handling, men måske snarere passivitet.

Sådan skaber du større arbejdsglæde – og motivation

No 3: Mennesker er stærkt påvirket af dets omgivelser 

At tænke langsomt og at tænke hurtigt. Hvis du kan nikke genkende til denne overskrift, så har du måske haft hjernen dybt begravet i videnskabelige forsøg udført af Daniel Kahneman og Amos Tversky. Tungt videnskabeligt, men alligevel åbenbarende, beskriver de, hvordan vi tænker og tager beslutninger. Gentagende gange beviser de, at vi mennesker er begrænsede, stærkt påvirket af vores omgivelser og ofte handler irrationelt.

No 4: David Cameron bruger det

Kan du skabe frivillig adfærd? Det kan du hvis du bruger adfærdsdesign. En vigtig forudsætning, hvis du har læst bogen Nudge fra 2008 af Richard Thaler og Cass Sunstein. Frivillig adfærd handler om forsøg og om at designe omgivelserne, så det fremmer den ønskede adfærd. Nudging handler om kærlighed til mennesket og et ønske om bedre helbred, velfærd og lykke. Måske er det en overraskelse for dig, at det er nudging. Men det sætter nye metodekrav til din løsning, når du vil give mennesker et kærligt puf i den rigtige retning.

David Cameron, forhenværende Premierminister i England forklarer det således:

Vil vil kun få succes, hvis vi behandler mennesker, som de faktisk er, i modsætning til, hvordan vi gerne vil have, at de er. Hvis vi kombinerer denne meget simple og grundlæggende konservative tanke – følg den menneskelige natur – ved hjælp af alle fremskridtene i adfærdsøkonomi, så tror jeg, at vi kan skabe mærkbare forbedringer i menneskers velfærd og lykke og skabe et stærkere samfund uden nødvendigvis at øge statens udgifter”

Læs mere om adfærdsdesign.

Derfor er du mere bange for at tage toget end bilen

Sådan bruger du nudging og adfærdsdesign

Giv dig selv eller dine kollegaer et kursus i nudging og adfærdsdesign. Se vores kommende kurser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Læs os.

Derfor er du mere bange for at tage toget end bilen

 

Vores valg og adfærd påvirkes af vores erfaringer og den information vi præsenteres for os. Vi er ikke styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ulogiske vurderinger af en hændelses sandsynlighed. 

Hvert år er der mere end 3000 mennesker, der kommer til skade i forbindelse med bilulykker. Alligevel vurderer vi sandsynligheden for at komme til skade i toget, som langt større, lige efter en togulykke.

På trods af em togulykkes aktualitet, er det gennemsnitlige forhold mellem tog- og bilulykker 1:300. Der er altså ikke nogen særlig logisk grund til at være mere bange for at tage toget end at sætte sig i bilen.

Denne irrationelle vurdering skyldes det man inden for adfærdsvidenskaben kalder Tilgængelighedsheuristik (eng. Availibility heuristic).

Tilgængelighedsheuristik handler om, at vi mennesker er mere tilbøjelig til at tro og handle efter det, som vi kan identificere os med, det vi kender bedst eller det vi selv har oplevet. Vi har simpelthen en tendens til at vurdere en hændelses sandsynlighed ude fra vores egen, snævre verden.

Det vil sige, har vi en gang selv oplevet en lignende hændelse, vurdere vi den som værende mere sandsynlig end en hændelse, vi ikke selv har erfaret.

Dette kan virke dumt, ulogisk og urealistisk, men ikke destomindre er det en hyppig måde for os at vurdere, hvor sandsynlighed en hændelse er.

Andre faktorer der kan gøre sig gældende for vores vurderinger er:

  • Hvor meget mediebevågenhed hændelse har fået
  • Hvor emotionel hændelse er
  • Hvor nem hændelsen er at visualisere.

Vi er forudsigelige irrationelle

Tilgængelighedsheuristikken kan være med til at forklare, hvornår vi vil agere irrationelt. Den kan være med til at forklare, hvorfor vi mennesker, efter en togulykke, vælger at tage bilen frem for toget, hvorfor vi ryger, selvom vi ved det er farligt og hvorfor vi ikke følger sikkerhedsproceduren på vores arbejdsplads.

Statistikken for billukker har ikke ændret sig, men togulykken er mere tilgængelig i vores hukommelse grundet massiv omtale i medierne, aktualitet og stor emotionel affekt. Derfor glemmer vi alt om kolde fakta og statistik og agerer ud fra egne “data”.

Læs også: Sådan skaber du arbejdsglæde og motivation

Hvad kan du bruge denne viden til?

Nu tænker du sikkert; Hvad kan jeg så bruge denne viden til?

Jo denne viden giver dig bl.a. indsigt i, hvordan du bør kommunikere. Du skal ikke kommunikere til de ideelle menneske, men til det faktiske menneske. Det menneske, der tydeligvis ikke er styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ukorrekte vurderinger af en hændelses sandsynglighed.

Denne irrationelle vurdering, gør mennesket stærk påvirkelig over for framing. Framing er et værktøj til at fremkalde bestemte følelser eller adfærd, ved at indramme eller formulere noget på en bestemt måde.

Et kendt eksempel på framing er foretaget på Harvard Medical School i USA. Her blev forsøgsdeltagerne spurgt om, hvilket af de to følgende udsagn de foretrak.

  • Udsagn A) Efter en måned er overlevelsesraten 90%
  • Udsagn B) Dødeligheden inden for den første måned er 10%

På trods af den tydelige sammenhæng mellem de to udsagn, viste studiet, at deltagere var mere tilbøjelig til at tage imod en medicinsk behandling, hvis de blev præsenteret for udsagn A. Dette skyldes at udsagn A var framet positivt, mens udsagn B negativt. Overlevelse lød simpelthen bedre end dødelighed.

Med Framing kan du få mennesker til at ændre adfærd. Nudge dig til bedre kommunikation med framing. Nudging og adfærdsdesign. kursus i nudging

Med din nye viden om tilgængelighedsheuristik og framing, har du fået nye værktøjer til at styre menneskers adfærd. Hvis du skal have mennesker til at ændre adfærd bør du ikke frame din kommunikation med fakta, tal og statistik, men derimod med følelser, visualiseringer og noget målgruppen kan relatere sig til.

Kilder:

  • Daniel Kahneman, Thinking, fast and slow, 2011
  • Richard Thaler & Cass Sunstein, Nudge, 2008

 

Giv dig selv et kursus i nudging og adfærdsdesign

Giv dig selv eller dine kollegaer et kursus i nudging og adfærdsdesign. Se vores kommende kurser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Læs os.

Adfærdsdesign: Et effektivt værktøj til at stoppe smitten

Behovet og vigtigheden af at vaske hænder og holde god hygiejne er ikke nyt, men i lyset af Coronavirussen, er netop god håndvask blevet altafgørende. Vi skal alle vaske hænder jævnligt for at forhindre det fortsatte spredning af smitte.

Desværre forbliver intention ofte kun intention. Videnskabelige adfærdsforsøg har gentagende gange vist, at vi ofte glemmer at vaske hænder.  F.eks. viser et forsøg på Randers Hospital, at 6 ud af 10 personer ikke vasker hænder. På et hospital!

Og det er desværre ikke et enestående forsøg. Undersøgelser fra WHOs (World Health Organization) viser et chokerende resultat. Den gennemsnitlige normale håndvask blandt sundhedspersonale er kun 38,7% på trods af at de har viden og god intention om at vaske hænder. Så vi kan vist med stor pålidelighed godt sige, at vi ikke får vasket hænder nok – ikke før og ikke nu.

 

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner. På billledet står at der er affald + nudging = forandring. Dette er et opslag for et foredrag om nudging og affald.

Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.

Adfærdsforskningen har løsningerne

Heldigvis er der måder vi kan hjælpe os selv og andre med at handle efter vores bedste intentioner.Løsningerne skal findes i adfærdsforskningen.

Mens coronavirussen fortsætter, har adfærdsforskere meldt sig på banen med forslag, der ikke bare kan hjælpe os med at vaske hænder regelmæssigt, men også korrekt. Vi giver dig her 6 konkrete adfærdstiltag som du kan bruge til at forbedre din håndvask.

  1. Vælg det rette tidspunkt og design saliente påmindelser.
  2. Gør det nemt at gøre det rigtige.
  3. Gør håndvask sjovt med gamification.
  4. Bedre håndvask med forpligtende adfærd
  5. Giv feedback og få adfærd
  6.  Sådan vasker du hænder trin for trin.

1: Vælg det rette tidspunkt og design saliente påmindelser

Manglende håndvask skyldes i det fleste tilfælde glemsomhed. Derfor skal du designe tydelige påmindelser lige der, hvor du ønsker handlingen skal ske. Inden for adfærdsdesign og nudging kalder man det; At designe en ”salient reminder”.

Måske har du hørt om den kendte håndvaskmetode, hvor man skal synge Happy Birthday sangen to gange. Sangen skal sikre at man vasker hænder længe nok til at bakterierne forsvinder. Men hvordan husker man sig selv om at synge sangen?

Et godt bud kommer fra Ovul Sezer, som har udsmykket sit badeværelse med balloner og fødselsdags kort. Udsmykningen er en tydelig påmindelse om at huske at synge sangen, lige der (tidspunkt), hvor hun skal vaske hænder.

husk håndvask med adfærdsdesign. Corona, stop smitten med god håndvask vha. af adfærdsdesign

Kom på kursus og få flere adfærdsgreb til at arbejde med hygiejne

2: Gør det nemt at gøre det rigtige

Udover at tudspunktet skal være det rigtige, så skal interventionen selvfølgelig også være nemt tilgængelig. Det nytter ikke noget, at have en tydelig påmindelse i form af udsmykningen på spejlet, hvis der så ingen håndvask, vand eller sæbe er.

Derfor bør du gør det nødvendige (for at den ønskede adfærd kan ske) nemt tilgængelig. Ellers kan du næsten være sikker på at din øsnekde adfærd udebliver.

3: Gør håndvask sjovt med gamification

Gamification handler om at tilføje spilelementer til aktiviteter som ikke er spil. Indenfor adfærdsdesign anvendes gamification på mange måde til at få den ønskede adfærd. Det kan være at belønne en ønsket adfærd, storytelling eller at vise fremskridt vha. af niveauer, progressionbar og lign, som man også ser fra spilverden.

Organisationen Red Barnet har i deres design af ”overraskelsessæbe” gjort brug af gamification. Overraskelsessæbe er sæbe med et legetøj i midten. Legetøjet fungerer som incitament til at vaske hænder, da det synlige legetøj frister børnene til at bruge sæben, så de kan få deres ”præmie”. Undersøgelser viser, at børn er 4 gange mere tilbøjelig til at vaske hænder når de bliver introduceret til overraskelsessæben.

Lær dine børn at vaske hænder på en sjov måde

4: Bedre håndvask med forpligtende adfærd

Forpligt dig selv ved at offentliggøre din gode intention om bedre håndvask.

En gruppe adfærdsforskere har oprettet #StandAgainstCorona – løftet, der giver dig mulig for offentligt at forpligte dig til at holde dine hænder rene og passe på hinanden.

Forpligtende adfærd har stor indflydelse på vores adfærd.Forskning har vist, at vis vi forpligter os til en handling enten skriftlig, offentlig eller økonomisk, så er der større chancen for at vi udfører handlingen, fordi den potentielle afvigelse vil føre til mental ubehag.

Har du forpligtet dig endnu?

standagainstCorona. adfærdsdesign. Håndvask, smitte

5: Giv feedback og få adfærd

Vi mennesker elsker at få feedback. Blot et tak, et nik eller et like på Facebook, er nok til at vi skabe glæde og motivation til at gøre det igen. Og lige netop det med at have lyst til at gøre det igen, er yderst vigtigt når det gælder om at designe en god vane med at vaske hænder.

Der findes bange former for feedback. Eksempelvis er der feedback, som gives i forbindelse med selve handlingen eller lige efter. Et tak, der kommer dagen efter, mindre effekt end et tak, som kommer lige efter handlingen. Et klassisk eksempel på feedback, er den talende skraldespand, der giver dig en øjeblikkelig feedback.

Andre former for feedback, kan være håndklædesvanen på hoteller eller en redt seng. Disse slags feedback gives ikke i forbindelse med handlingen og har ikke til formål at få dig til at udføre handlingen igen. Disse former for feedback er designet som tydelige tegn på, at der er gjort rent på dit hotelværelse. Det vil sige, et feedback på at rengøringspersonalet har udført din (og hotellets) ønskede adfærd.

Læs også: Derfor er du mere bange for at tage toget

6: Sådan vasker du hænder trin for trin

Simple og visuelle trin for trin manualer, som er baseret på videnskaben, virker bedst. Det har The Behavioral insights team (BIT) i England bevist gennem forsøg.

We ran an online experiment involving 2,600 UK adults which tested 7 posters. All 7 designs showed people how to wash their hands in a procedural, step-by-step way. We found 3 designs did particularly well. These top performers all used bright inf ographic designs with a step-by-step procedure for thorough hand-washing prominently displayed without too much accompanying text. ”BIT

sådan vasker du hænder korrekt. håndvask trin for trin. Adfærdsdesign

Manualen er simple og visuel, hvilket gør den nemt at forstå og handle ud efter. Vi mennesker har nemlig nemmere ved at afkode og efterleve billeder og visuelle instruktioner end tekst. Måske du kan huske sidste gang du samlede et møbel fra IKEA? Kunne du have samlet det uden de tilhørende billeder? Jeg kan i hvert fald ikke.

 

Oversæt dine gode intentioner til handling

Når der er noget vi ved vi bør gøre (Håndvask) og vi ønsker at gøre, men alligevel ikke vasker vores hænder, opstår der det som adfærdsforskere kalder Intention-action gap. Det betyder, at der er et hul imellem din intention og handling. Uanset om du bruger tydelige påmindelser, trin for trin manualer, gamification eller forpligtende adfærd, så kan du med disse adfærdstrategier lukke dette hul og gå fra intention til handling på kort tid.

adfærdsdesign,. Håndvask. stop smitten med adfærdsdesign. Corona

 

Bliv klogere på den menneskelige adfærd

Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.

Se vores kommende kurser nedenfor.

Hvad er nudging?

Hvad er adfærdsdesign?

Virksomhedens vilde visioner er volapyk

Du bør tænke i adfærd, når du vil have virksomhedens vision til at virke blandt medarbejderne. Det er den vigtigste konklusion for i dag.  

70 % af alle visioner fejler. Så er scenen sat, men ikke uden grund. Lige om lidt kommer presset oppefra og der bliver talt om en lyserød fremtid, som skal bære dig og din organisation til gyldne tider.

Læs også om vores kursus i kommunikation – det skaber målbare resultater

Problemet er, at visioner ofte er for luftige og svære at realisere i hverdagen. Kan du måske med lethed fortælle mig, hvordan et agilt mindset kommer fysisk til udtryk i din virksomhed? Eller hvordan visionen om at ”kommunikere i øjenhøjde” skal ses i medarbejdernes adfærd?

Det du skal til at læse nu, handler om vejen fra en stor vision til konkret handling i din organisation. Vi giver dig vores første bud på, hvordan du kan ændre de fine sætninger til god og målbar adfærd hos medarbejderne.

Færre visioner, mere adfærd

Bogen ”Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag” er et mønstereksempel på god forståelse af visioner. Münster lægger ud med en bøn. ”Færre visioner, tak”. Der er nemlig rigtig mange visioner, der aldrig skal blive til noget.

Mange visioner har fine ord, værdier og gode holdninger, men der er ikke ressourcer, vilje og handling bag ordene – og det behøves der heller ikke at være. Det kan lyde hårdt, men nogle visioner er simpelthen nødt til at dø. Og højst sandsynligt også nogle af dem, som du holder allermest af.

Læs også om vores masterclass i ledelse med nudging og adfærdsdesign

Du kender det sikkert. Virksomhedens visioner males op på Powerpoint. Direktionen viser vejen og står selvsikkert på scenen og skuer ud over de ”forventningsfulde” medarbejdere.

Med en blanding af håb og begrundet frygt, forsøger du at finde meningen med de mange maleriske ord. Hovedet snurrer og du begynder straks at oversætte indholdet til dit arbejde. Skal jeg til at gøre noget andet? Bliver det svært? Hvad tænker de andre medarbejdere om de nye visioner? Tankerne flyver..

Pludselig kommer en tanke: Blev vi færdig med de visioner og værdier vi havde sidste år?- Højst sandsynlig ikke.

Mange visioner gøres korte for at medarbejderne skal huske dem, men spørgsmålet er om det er gavnligt at skrive disse korte visioner, hvor det flyder med kække klicheer som ”alle skal trives i firmaet” , ”vi gør en forskel” og ”vi skal redde verden”?

8 vendinger som ikke bør se dagens lys

Hvis du gerne vil have dine strategi til at fødes og dø på slides eller på papir, så skal du bare bruge de 8 vendinger, som jeg præsenterer nedenfor. Vil du derimod tale mindre og forandre mere? Så anbefaler jeg dig, at holde dig langt væk fra de 8 klicher.

8 strategiklicheer

  • Vi kommunikerer i øjenhøjde.
  • Vi har borgeren i centrum.
  • Vi skal være mere innovative.
  • Vi kommunikere åbent, ærligt og med respekt for hinanden.
  • Vi skal ændre vores mindset.
  • Vi tager ansvar for vores arbejde.
  • Vi er engageret i, hvad vi gør.
  • Vi skaber et dynamisk arbejdsmiljø.

De 8 klicher er både banale og åbenlyse. Selvfølgelig skal vi kommunikere ærligt, tage ansvar og være engageret. Det er der ingen, der kan være uenige i. Problemet er, at ingen ved, hvad disse ord betyder i praksis, når de skal udføre deres arbejde en torsdag formiddag.

Indeholder din strategi en eller flere af de 8 klicheer, så vil jeg anbefale dig at smide den i makuleringmaskinen og begynd igen.

Hvis alle er enige i din strategi, skal den dø

Din vision skal skabe uenighed. Det kan lyde mærkeligt, men der er mening med galskaben.

Fordi inden du sætter din vision op på væggen og skriver den på nettet, så vil jeg anbefale dig at teste din vision. Kan medarbejderne egentlig forstå den? Ved de, hvad de skal gøre, når de læser visionen? Er der nogen som er uenige med visionen?

Forståelse og uenighed er altafgørende, hvis du vil lykkedes med din vision. Hvis ingen er uenige får du nemlig aldrig en ny adfærd.

Skaber din vision ikke uenighed er det ofte fordi ingen føler sig ramt af den nye strategi. Den er enten for upræcis, abstrakt eller en kliche. Resultat: Ingen medarbejdere tager visionen til sig.

For at undgå, at det er din vision, som falder til jorden, skal den gennem testen med mange navne; plathedstesten, banalitetstesten eller IKKE-testen.

Plathedstesten er et værktøj som du kan anvende for at teste din vision. Er der ingen, som er uenige i din vision, har din vision ikke bestået plathedstesten. Med testen kan du se om din vision er det rene gøgl eller om den kan bruges og accepteres blandt medarbejderne.

Læs om masterclass i ledelse med nudging og adfærdsdesign

Politiker er platte og her er beviset

En politiker består sjældent plathedstesten. ”Vi vil arbejde for et samfund, hvor lighed, frihed og respekt er i centrum”, ”Vi skal have bedre inklusion i folkeskolerne”, ”Vi skal forstærke indsatsen for de socialt udsatte”, ”Vi skal sikre den danske kulturarv”. Ja listen af gode intentioner er lang.

Problemet med disse visioner er, at det er de færreste som kan være uenig i dem. Det er de færreste som vil have dårligere inklusion i folkeskolerne eller at forringe indsatsen til de socialt udsatte. Visioner som disse er meningsløse platheder. Hvis ingen synes det modsatte, så betyder de ikke meget i den virkelige verden.

”Kunden i centrum” er en af mine absolutte yndlings. Klichen er en meningsløs plathed, fordi ingen medarbejdere tænker:

” Tak chef, jeg har altid nedprioriteret min gode relation til vores kunder, men med den nye vision, forstår jeg det hele meget bedre”.

Fra god vision til konkret adfærd

En god vision er desværre ikke nok. Når visionen har bestået plathedstesten, skal den igennem videotesten.

De luftige visioner skal nu gøres meget konkrete og handlingsanvisende. Hvad skal jeg gøre i dag, hvad skal jeg gøre i morgen.

Store visioner skal brydes ned i delmål, som klart kan visualiseres, realiseres og måles. Med andre ord skal en vision brydes ned til konkret adfærd, som bliver defineret som “Den ønskede adfærd”. Dernæst skal der være tid til at tænke og reflektere.

Er det nemt? Selvfølgelig er det ikke det. Men hvis du ikke kan bryde din vision ned I konkret adfærd og komme med 5 til 6 eksempler – så er det også svært for medarbejdere at realisere den gode vision.

En god vision kan have masser af intention og holdning, men hvis den ikke har konkrete handlingsanvisninger, der kan måles og vejes hos den enkelte medarbejder – så er den ikke bedre end det papir den er skrevet på.

 

Er din vision plat eller handlingsanvisende?

Måske er det på tide, at jeg giver et par eksempler på, hvad forskellen er på en plat vision og en vision, der er handlingsanvisende.

Eksempel 1: Hygiejne

  • Plat vision: “Vi går op i vores egen og hinandens sundhed.”
  • Handlingsanvisende vision: “Vi går op i vores egen og hinandens sundhed, derfor skal alle medarbejdere vaske deres hænder når de kommer på arbejde, inden de spiser frokost og inden de går hjem. Så smitter de ikke sig selv, kollegaer og familie.”

Eksempel 2: Trivsel 

  • Plat vision: “Vi arbejder målrettet med at skabe rammerne for den gode arbejdsdag”
  • Handlingsanvisende vision: “Vi arbejder målrettet med at skabe rammerne for den gode arbejdsdag. Derfor skal både medarbejder og ledelse, hver dag, sige godmorgen til hinanden, mens de giver hånd og har øjenkontakt. Ved at tale med hinanden er i mere nærværende og opmærksomme på, hvordan hinanden har det.”

Eksempel 3: Innovation

  • Plat vision: “Vores mål er løbende at forbedre og effektivisere vores løsninger, så vi kan skabe innovative produkter til vores kunder.”
  • Handlingsanvisende vision: “Vores mål er løbende at forbedre og effektivisere vores løsninger, så vi kan skabe innovative produkter til vores kunder, derfor afsættes der 1o gange om året, en arbejdsdag, hvor vi arbejder med ny softwareudvikling og laver forsøg. Igennem forsøg og ny viden kan vi i fremtiden lave nye opfindelser og produkter til vores kunder.”

En god vision fortæller 3 vigtige ting

Efter at lave læst de 3 eksempler, sidder du måske tænker: ”Skal jeg forvandle de store visioner til små ubetydelige handlinger?” – Og her er svaret JA!

Når store visioner bliver brudt ned til hverdagsarbejde for den enkelte medarbejder, så kan resultatet i virkeligheden være små ændringer. Det kan lyde FOR banalt, men det virker.

En god vision fortæller 3 vigtige ting:

  • HVAD: Hvad skal du gøre – en beskrivelse af en helt konkret adfærd.
  • MÅL: Hvor meget, hvor tit – en vision skal kunne måles eller vejes
  • HVORFOR: En begrundelse – en god begrundelse sikrer god mening for  medarbejderen.

En god vision skal med andre ord fortælle HVAD du skal gøre, hvor meget du skal gøre det (MÅL) og HVORFOR du skal gøre det.

For god ordens skyld, så lad os igen se på visionen omkring innovation (Eksempel 3).

  • HVAD: Vores mål er løbende at forbedre og effektivisere vores løsninger, så vi kan skabe innovative produkter til vores kunder.
  • MÅL: Derfor afsættes der 10 gange om året, en arbejdsdag, hvor vi arbejder med ny softwareudvikling og laver forsøg.
  • HVORFOR: Igennem forsøg og ny viden kan vi i fremtiden lave nye opfindelser og produkter til vores kunder.

 

Foredrag: Visioner der kan ses og mærkes 

På foredraget stiller vi skarpt på, hvordan du kan bryde abstrakte visioner og overordnede problemstillinger ned til konkret adfærd.

Gennem teori og praktiske øvelser bliver du bl.a. klogere på, hvordan du kan definere din ønskede adfærd. Det er nemlig altafgørende, når du vil skabe ægte adfærdsforandringer. Det kan lyde nemt, men som du nok har opdaget nu, så kan det være svært at forklare, hvad ord som; integritet, kundefokus og ansvarlighed egentlig betyder i praksis.

Gennem teori, dialog og praktiske øvelser bliver du klogere på, hvordan du kan:

  • Skabe varige og vellykkede adfærdsforandringer nu og i fremtiden.
  • Skabe visioner, der består plathedstesten.
  • Bryde dine visioner ned til adfærd, så din vision bliver konkret, håndgribelig og vigtigst af alt, handlet på.
  • Sikre at din vision kan klare videotesten.

Læs mere om foredraget her

Nudging og adfærdsdesign – foredrag: Fra vision til adfærd

Hvad læser vi i øjeblikket 

Dumme chefer og måder at tackle dem på

Hvad gør du, hvis din chef er bedrevidende, tyrannisk og imperiebyggende? Måske reagerer du på en måde, som forstærker chefens dårlige adfærd. Bliv klogere ved at læse denne interessante artikel.

Mersalg med musik 

Nu har også Netto erkendt musikkens magt. Som en del af Nettos opgradering af kædens mere end 500 butikker, introduceres nu musik, der får forbrugerne til at købe mere – helt ubevidst.

 

 

Bliv klogere på den menneskelige adfærd

Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.

Se vores kommende kurser nedenfor.

Hvad er nudging?

Hvad er adfærdsdesign?

Er du fair eller rationel?

Forestil dig, at du og din kollega har fået en præmie på 5000 kroner for et projekt I har lavet sammen. Det er dog din kollega, som skal fordele beløbet ud fra arbejdsindsatsen på projektet (som ud fra dit synspunkt er 50/50).

Det eneste du kan gøre er at acceptere eller afvise beløbet. Afviser du beløbet, får hverken dig eller din kollega del i gevinsten.

Din kollega vælger at give dig 800 kroner af gevinsten på 5000 kroner. Hvad gør du nu?

  • A: Vil du acceptere dette beløb, selvom at du synes at jeres arbejdsindsats var været lige fordelt?

Eller

  • B: Vil du afvise beløbet, da det er en unfair fordeling af beløbet?  

Hvad vælger du? 

Vælger du at svare A, er du muligvis ikke helt ærlig over for mig. Hånden på hjertet. Er det i virkeligheden det du ville vælge?

Efter en intens periode med overarbejde, ekstra pres og tilsidesættelse af familie og venner, vil du så synes, at det var i orden at få under 20 procent af den samlede gevinst?  Måske, måske ikke.

Er du en af dem, som vælger mulighed B, så bare rolig. De fleste mennesker har det nemlig bedst med, at beløbet bliver delt lige mellem dem. Det er både demokratisk og fair.

Men er det, det klogeste valg? Er 800 kroner egentlig ikke bedre end nul kroner.

Ud fra et økonomisk rationelt synspunkt bør du tage imod de 800 kroner. Men måske har du svært ved at overse, at din kollega vælger at beholde over 80% af beløbet, som I begge fair and square har gjort jer fortjent til. Derfor vil du hellere afvise beløbet end at acceptere det.

Vi mennesker er slet ikke så rationelle som vi går og tror. Vi bliver påvirket af alle mulige faktorer; såsom omstændigheder, relationer, følelser, kontekst etc. 

Kom på kursus og lær mere om hvordan du kan bruge dette adfærdsgreb i din virksomhed

Du er mere fair end rationel

Utallige forsøg kan vise, at vi mennesker gang på gang foretrækker, at alle personer mister end at gevinsten bliver fordelt ulige imellem parterne. Vi er går altså oftere op i at være fair end at være rationel. Forsøget kaldes ”The ultimatum game” og viser tydeligt, hvordan vi mennesker ofte tager irrationelle beslutninger.

Denne menneskelige tendens er meget populær at bruge i bl.a. underholdsprogrammer. Eksempelvis er det et af højdepunkterne i det berømte britiske program ”Golden balls”. – Spilt or steal.

Læs også: Derfor er du mere bange for at tage toget

Bliv stærk på den menneskelige adfærd

Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.

Se vores kommende kurser her eller i bunden af siden.

Alternativ kan du få et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Hvad er nudging?

Hvad er adfærdsdesign?

Eksempler på nudging

Design din egen julelykke med juleunderholdning

 

Orker du ikke julen og gider du ikke læse om jul. Så læs artiklen alligevel.

Du får nemlig 3 tips til gode gaver. Vi lærer dig de videnskabelige metoder til at blive elsket, når du kommer med en gave.

Fordi: Du skal designe din egen lykke!

Den dyre gave er en dårlig idé. Du ved, at man ikke kan købe sig til kærlighed, selvom mange (inkl. mig selv nogen gange) har en naiv tendens til at tro til, at gavemodtageren sætter mere pris på en dyr gave end en billig.

Det at give gaver, handler ikke om penge, men om at vise sin taknemmelighed overfor modtager. Penge kan sjældent sende samme kærlige budskab som en gave, hvor der er langt tanke og tid i.

Juleunderholdning 2023

Har du brug for lidt juleunderholdning til dit julearrangement så har vi et bud. Du kan læse mere om juleunderholdningen her

Savner du inspiration til dit julearrangement. Vi har et bud.

Kommer du eksempelvis til en julemiddag med en særdeles dyr gave, for at vise din taknemmelighed eller kærlighed til dem, der har budt dig velkommen?

Måske er det ikke den rigtige strategi. Du skaber nemlig det der hedder reciprocitet. Det betyder at værtsparret nu er i social forpligtelse over for dig. Næste gang I ses, skal de komme med en endnu større gave for at skabe balance i gavebudgettet.

Er det den sociale situation du gerne vil designe?

Ofte ender vi mennesker faktisk med at designe vores egne ulykker i stedet for lykke.

Brug derfor tiden på at sende et personligt og kærligt tak til din mor, kæreste, kollegaer, når du er på gaveræs.

Læs også: Sådan skaber du arbejdsglæde og motivation

3 lykketips fra adfærdsforskerne

Handling før følelser

Læg mærke til, at vi ikke har talt om, hvilke holdninger og følelser modtageren har. Når du arbejder med adfærdsdesign, skal du tænke i adfærd først. Derefter skaber du følelser hos modtageren.

Husk på, at det er dig, som skaber en bedre verden.

Hvad er nudging?

Hvad er adfærdsdesign?

 

Dit julearrangement

Leder du efter inspiration til dit julearrangement? Og skal det være underholdende, men samtidig lærerigt? – Så har jeg et forslag.

Lige nu kan jeg nemlig tilbyde dig en rigtig skarp julepris på et nudgingoplæg, som egner sig rigtig godt til dit julearrangement for dit personale.

Med selvironi, humor og videnskaben til at bakke det hele op, præsenterer vi dig for de mystiske væsner du og jeg er. Vi garanterer at du vil lære nye sider af dig selv, når vi viser dig, hvordan du bliver snydt af din hjerne, hvor pinlig et vanedyr du er og hvor meget du ligner får.

Jeg lover dig lidt grin, aha oplevelser og pinlig selvindsigt.

Kunne det være noget for dig?

Psst. Book snarest, da datoerne i december og januar forsvinder hurtigt.

Giv dig selv et kursus i nudging

Alternativt kan du give dig selv eller dine kollegaer et kursus i nudging. Se vores kommende kurser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Eksempler på nudging