Hjælp dig selv eller dine kunder med at tage et valg. Her får du 5 gode råd.
70 beslutninger om dagen. Så mange tager du i løbet af dagen.
Hvis du er leder på arbejde, så bruger du 9 minutter på en beslutning. Kun 12% af dine beslutninger er længere end 1 time.
– Det forklare måske, hvorfor vi nogle gange blot kigger ud og lader andre tage en beslutning. Alternativt gør, hvad andre gør.
2 cases fra dit privatliv og på dit professionelle arbejde:
1) Så hvis naboen har fået en fin bil. Så kan det være du også skal have en. Det er ikke nødvendigvis de store rationelle tanker der løber igennem hovedet. Nu er det naturligvis et spørgsmål og finansiering. Har du råd? Men beslutningen, uha. Den er der. Sådan en fin bil kunne du også godt tænke dig.
2) På arbejde bliver du udfordret og du skal købe et nyt it system. Det er grundlæggene umuligt at vurdere om det er godt. Det er ikke muligt at teste det i realtid og du har ikke tiden til at prøve alle funktionerne.
Så hvad gør du så. Ja, så se du efter hvad andre virksomheder der ligner dig, har gjort. Forhandleren vil naturligvis gerne hjælpe dig. Så på deres hjemmeside er der kundecases og en fin samling af referencer for hvem der har købt deres produkt eller service.
Kursus i adfærdskommunikation
Videnskab bag beslutninger
Hør Sheena Lyengaars gode råd til dig der sælger produkter og hær hvordan du får mennesker til at tage et valg. – Det hjælper dig og din forretning. Her får du den korte konklusion:
Mindre er bedre
Det er ikke størrelsen af udvalgt der gør, at mennesker kan tage en beslutning. Et mindre udvalg giver beslutninger.
Gør noget konkret Du skal vise helt konkret, hvad jeg får ud af min beslutning. Du skal kunne se fremtiden.
Klare kategorier Skab klare skæld imellem de produkter og services du sælger.
Betingen beslutninger
Begynd småt og træn dig selv eller din kunde til at tage flere og flere valg.
Adfærdsdesign er ledelsens nye redskab i forandringsledelse.
Hvordan får du sat gang i mennesker i din organisation? Hvordan får du dem til at følge og ikke mindst efterlever virksomhedens værdier? Et af de kraftige ledelsesredskaberne er Adfærdsdesign.
Gode råd om adfærdsdesign
Styrken ved adfærdsdesign er helt grundlæggende, at forstå hvordan hjernen fungerer. Hvordan hjerne fungerer hos os selv og hos dem vi gerne vil påvirke med ny adfærd. Hjerne er god, men også glemsom. Derfor er kommunikation og skønne powerpointpræsentationer, en dårlig Coktail, når du vil lave om på mennesker i din organisation.
Forandringsledelse med adfærdsdesign
Adfærdsdesign er et stærkt våben, mod det til tider svage menneske, som bedst kan lide status qua og som glemmer at gøre det nye, med mindre det er super spændende.
Har du nogensinde tænkt over, hvor ofte din adfærd påvirkes, uden du lægger mærke til det? Virksomheder, politikere og foreninger benytter sig konstant af nudging for at ændre vores adfærd. Men nu er denne praksis blevet konceptualiseret og kaldes adfærdsdesign, en metode der gradvist integreres i danske lederes værktøjskasse.
“
Adfærdsdesign er kunsten at ændre menneskers adfærd baseret på evidensbaserede indsigter om menneskers beslutningstagning,Morten Münster, forfatter til bogen Jytte fra marketing er desværre gået for i dag
”
Resultaterne af adfærdsdesign kan måles og vejes
Adfærdsdesign er en evidensbaseret metode, der kombinerer adfærdsøkonomi, socialpsykologi, nudging og kognitiv psykologi. Det bygger på erkendelsen af, at mennesker grundlæggende ikke er rationelle, men det handler også om at skabe en struktur omkring menneskers valg for at guide dem i den ønskede retning. Det er ikke længere tilstrækkeligt, at vi er motiverede; det skal også være nemt og integreres i vores daglige rutiner.
Metoden er blevet anvendt med succes i teknologiske processer og ses i handlinger som at anmelde et butiksbesøg ved at trykke på en smiley eller sortere affald. Når du skal købe en rejse bliver du lokket af adfærdskommunikation, der fortæller at 4 personer kigger på samme værelse, som du ser på lige nu. Adfærdsdesign er allerede en del af vores hverdag, og det vokser inden for forskellige fagområder i takt med teknologisk udvikling.
Adfærdsdesign og ledelse
Ledelse, som en disciplin har rødder tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet og har udviklet sig for, at imødekomme samfundsmæssige krav og behov. I dag anses ledelse ikke kun for at sikre målopfyldelse, men også for at skabe et produktivt, motiverende, kreativt og trygt arbejdsmiljø. I en tid med konstant fokus på kulturforandring, strategiimplementering og organisering har ledere set potentialet i adfærdsdesign.
Morten Münster, har bragt adfærdsdesign på landkortet i Danmark. Han argumenterer for, at mange forandringsforsøg fejler, fordi de forbliver visionære og ikke tilpasses den virkelige verden. Adfærdsdesign adskiller sig ved at være konkret og praktisk i sin tilgang.
– Adfærdsdesign er ofte helt fysisk og som ordet indikerer, er det at skabe adfærd, på baggrund af en designtankegang.
Myten om det rationelle menneske og det klog personale i din organisation
Menneskesynet om, at vi er grundlæggende rationelle og har en fri vilje, stammer fra oplysningstiden i det 18. århundrede. Troen på medfødt sund fornuft, moral og fri vilje har dybe rødder i vores kultur, hvilket afspejles i vores forventning om, at mennesker træffer rationelle valg.
Men denne idé udfordres af nobelprisvinder Daniel Kahneman, hvis forskning i beslutningsprocesser og adfærdsøkonomi viser, at menneskelig adfærd ofte er irrationel, påvirket af vaner, følelser, kontekst og intuition. Mennesker er ikke altid i stand til at træffe rationelle valg, på trods af tilgængelig information.
Med den viden, så er det ikke altid rationelt som leder, at argumentere rationelt til personalet. Når du lige at kigge ind i dig selv og tænke, er jeg altid rationel og tager rationelle beslutninger? Kunne det være du arbejder for meget? Ser din familie for lidt? Mange motion? Har urealistiske forventninger til din ferie? Beklager de lidt ubehagelige spørgsmål, men forhåbentligt giver de et billede af hvor svært det er at lave forandringer – selv om vi er meget kloge.
Hjernen bag adfærdsdesign, forstå ledelse af mennesker
Adfærdsdesign udnytter viden om hjernens funktioner. Hjernen arbejder konstant for at holde os i live og behandler millioner af sanseindtryk for at afgøre, hvad der kræver opmærksomhed. Den opdeler information i væsentligt og uvæsentligt, danner mønstre og automatiserer viden. Dette afspejler opdelingen i to systemer: System 1, der er hurtigt og automatiseret, og System 2, der er langsomt og kræver bevidst overvejelse.
Adfærdsdesign appellerer til System 1, da det er energieffektivt og kræver minimal bevidst involvering. Ved at skabe løsninger, der passer til menneskers faktiske adfærd i den virkelige verden, bliver adfærdsdesign effektivt.
Så, der fik du den serveret. Nogle mennesker går oprør over denne model og siger at den dualistiske hjerne model ikke fungerer. Måske vil jeg give dig ret. Sådan er hjerne slet ikke, set ud fra et biologisk perspektiv og fysisk måling af hjerne. Men det er ofte sådan vi reagere. Vi anvender kun ca. 5% af hjernes kapacitet og er så hårdt kodet, at vi hurtigt går tilbage til det vi kender.
Hvem kender du som har lavet ægte om på sig selv og deres adfærd. Jeg kan kun pege på ganske få mennesker i min omgangskreds, der radikalt har ændret livsstil. Dem jeg kender har været i en livstruende situation. Så alvorlig at de skulle dø, hvis de ikke gjorde noget. Det er dem der har ændret deres adfærd.
Med andre ord at lave om på menneskers adfærd, din egen adfærd, personalets adfærd er op af bakke. Der er svært. Men det er her at ledelsesværktøjet adfærdsdesign kan hjælpe dig.
En let tilgang til adfærdsdesign og ledelse
Et af de helt store dillemmaer i ledelse er at skelne følelser og handlinger fra hinanden.
Prøv at stå op på øl kassen foran personalet og fortæl, om et år, så skal i flytte i nye lokale.
Nu bliver følelserne sat i svingninger. Alle har en forestilling om, hvor I skal flytte hen. Men bemærk, de ved ikke hvor. Men hjerne er på overarebejde og der bliver straks tænkt i børneafhentning, transporttid, tilgængelighed og meget mere.
Så følelserne raser i kroppen på os, og det er dem, der vurdere om den nye ledelsesbeslutning er god eller dårlig. Det helt fantastiske ved denne proces er, at beslutningen tages på det smalleste vidensgrundlag.
Så derfor skal du som leder passe på med, at anvende ordet ny, med mindre personalet synes det er en god ny ide, de har savnet. Et kogt citat er i den forbindelse: “Tale er sølv, men tavshed er guld”.
Med andre ord. De fleste mennesker hader forandringer. Og har du en forandring, så kan det være en rigtig god ide, at vente med at fortælle nogen noget. Hør denne video om forandringer og følelser:
Femtrinsmodel til adfærdsdesign i ledelse
For at implementere adfærdsdesign i ledelse kan overordnet bestå af en femtrinsmodel:
1) Definér den ønskede adfærd: Sammen med medarbejdere skal ledelsen konkret definere ønsket adfærd på et niveau, der kan filmes og illustreres med eksempler.
2) Kortlæg adfærden skridt for skridt: Nedbryd den udvalgte adfærd i processer eller identificer alle involverede trin ved at observere i den virkelige verden.
3) Find friktionen: Identificér barrierer og muligheder i adfærden. Hvornår er det let, og hvornår er det svært? Gennemfør en barriereanalyse og skab en rutine.
5) Design din løsning: Lad løsningen tage form ved at fokusere på konkrete adfærdsprincipper og gøre det nemt, socialt og forpligtende.
6) Test din løsning: Implementer og test løsningen hurtigt, vær ærlig om dens effektivitet og vær villig til at justere og forbedre.
Adfærdsdesign i ledelse kræver kvalitativ involvering af medarbejdere og ledere i organisationen. Det er ikke kun topledelsens beslutning, men en fælles forståelse for, hvordan ønsket adfærd understøtter strategien i praksis. Gennem observationer, interviews og involvering kortlægges adfærden og analyseres for at skabe en effektiv løsning.
Hov, hvem sagde det var nemt? Det er det heller ikke. Derfor hvor vi fornøjelsen at hjælpe organisationer med forandringer. Det går ikke nødvendigvis hurtigt, men vi kommer hurtigere frem, fordi vi forstår problemstillingerne om du arbejder med byggeri, finans eller en helt anden sjælden branche.
Det koster ikke noget at spørge
Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at arbejde med virksomhedens værdier og forandringsledelse, ud fra et perspektiv om adfærdsdesign.
Sådan får du god adfærd hos mennesker, med adfærdskommunikation
“Det er ikke det du siger, det er måden du siger det på.”
Måske kender du sangen? Teksten illustrerer ganske klart, at kommunikationsformen, har stor betydning for den efterfølgende psykiske påvirkning og den forventet adfærd. Gå til råd nr. 15, nederest på siden og læs, hvordan det virker.
Adfærdskommunikation til Generation X (født 1965-1980)
Nu er denne kanal ikke en musikkanal, selv om det kunne være dejligt.
Dette skriv handler om adfærdskommunikation. Adærdskommunikation er en forståelse af, hvordan ord, billeder og grafik påvirker menneskers adfærd.
Når du interesserer dig for adfærdspsykologi og forskningen bag, så får du værktøjer til at skrive bedre tekster, med større effekt.
Brug af citater fra kendte melodier, er et godt eksempel på adfærdskommunikation. Hvis du er født i 1965 til 1980 i Danmark, så er der stor sandsynlighed for, at du kan den dejlige sang: “Det er ikke det du siger, det er måden du siger det på.”
Adfærdskommunikation er brug af rim og remser og klare referencer til eksisterende hukommelser i hjernen. Når hjerne møder noget den kender, er den mere motiveret til, at høre på dit budskab.
Ja, du har ret. Brug af sætningen “Det er ikke det du siger, det er måden du siger det på.” vil sikkert ikke virke på den moderne generation Z. Her kan du sikkert finde en andet sang. som taler ind i hjernen på dem.
Her får du som lovet de 15 gode råd til at forbedre din kommunikation:
Få 15 gode råd om adfærdskommunikation
Her er en omfattende lister over 15 råd til at indbygge adfærdspykologi i din kommunikation:
1. Skab følelsesmæssig tilknytning – Følelser spiller en central rolle i beslutningsprocessen. Skab følelsesmæssig tilknytning gennem din kommunikation for at motivere handling.
2. Inkluder sociale beviser – Mennesker er tilbøjelige til at følge andres adfærd. Integrer sociale beviser som anmeldelser, anbefalinger eller statistikker for at validere dit budskab.
3. Anvend belønningssystemer – Indbyg belønningselementer i din kommunikation. Mennesker reagerer positivt på belønninger, hvilket kan styrke ønsket adfærd.
4. Forstå og anvend kognitive biases – Kend de kognitive biases, som påvirker beslutningstagning. Tilpas din kommunikation for at appellere til disse biases og opnå større indflydelse.
5. Inddrag målgruppen i beslutningsprocessen – Skab interaktivitet og inddragelse. Mennesker er mere tilbøjelige til at handle, når de føler, at de er en del af beslutningsprocessen.
6. Tilpas kommunikation til individuelle præferencer – Skab interaktivitet. Mennesker reagerer forskelligt på forskellige stimuli. Segmenter din målgruppe og tilpas din kommunikation for at imødekomme individuelle præferencer.
7. Fremhæv konsekvenser af inaktivitet – Beskriv konsekvenserne af ikke at følge den ønskede adfærd. Mennesker er ofte motiverede af at undgå negative konsekvenser.
8. Skab følelse af knaphed eller eksklusivitet – Brug knaphedens psykologi til at skabe interesse og handling. Skab en fornemmelse af eksklusivitet eller begrænset tilgængelighed for at øge incitamentet til handling.
9. Anvend gentagelse og konsistens – Gentagelse og konsistens skaber tillid og påvirker adfærd over tid. Gentag nøglebudskaber og hold kommunikationen konsekvent for at styrke påvirkningen.
10. Inkluder en tydelig opfordring til handling (CTA) – Gør det let for din målgruppe at vide, hvad de skal gøre næste. En klar og håndgribelig opfordring til handling er afgørende for at omsætte interesse til handling.
11. Tilbyd merværdi og belønninger for deltagelse – Skab incitamenter ved at tilbyde merværdi eller belønninger for dem, der deltager i den ønskede adfærd. Dette kan øge motivationen og engagementet.
12. Brug storytelling for at skabe identifikation – Fortæl historier, hvor din målgruppe kan identificere sig med hovedpersonen. Dette skaber en stærkere forbindelse og kan påvirke adfærd gennem følelser og identifikation.
13. Lav en tegning – Du skal bruge inforgrafik og tegninger. De afkodes over 6.000 gange hurtigere end tekst.
14. Personligt – helt personligt – ”Her står dit navn” – Helt bogstaveligt. Gør noget så personligt som muligt: ”Dette kommunikationskursus er for eksperter i kommunikation”. Jo mere personligt, du kan skrive, jo større kommunikationseffekt får du.
15. Brug klicheer og rim – Skriv direkte ned i hukommelsen på modtageren. Du skal bruge rim og remser som er kendte.”Som at finde en nål i en høstak”, ”Hold fokus på målet”. Her lærer du at anvende kendte fraser og byg det ind i din kommunikation og gerne med et twist, således at de ikke bliver banale. Bare rolig vi holder ”fokus på målet”, ved hele tiden at navigere mod begrebet adfærdskommunikation. Vi ”falder ikke i grøften”, fordi vi ved: ”You are worth it” og det drejer sig om at gøre det: ”Just do it”.
Adfærdskommunikation er baseret på forskning omkring, hvordan hjerne fungerer og hvordan vi mennesker, adlyder eller lytter til budskaber. Denne form for adfærdskommunikation virker, når modtageren har en lav mental involvering i forbindelse med den handling, de er igang med, når de bliver læser.
Sådan får du god adfærd hos mennesker, med positiv kommunikation
Du kender det godt. Dem du taler til høre ikke efter. Kan du gøre noget ved det? Ja, du kan naturligvis råbe højere. Bruge logiske argumenter. Men grundlæggende, så ved du det godt. Det nytter ikke noget.
Alligevel er der mennesker der er bedre til at kommunikere end andre mennesker. Hvorfor får de deres budskaber igennem? Det er det forskere arbejder på, at forstå. Her får du et godt videnskabeligt eksempel, der hedder Ordets magt:
“The power of words” er et godt eksempel på adfærdskommunikation
Forestil dig du står i kø til en fotokopimaskine. Foran dig står 6 kollegaer. Nu spørger du: Må jeg springe køen over?
Brug et argument i din adfærdskommunikation – det virker.
Forskerne lavede et forsøg hvor de bad folk bruge tre forskellige, specifikt formulerede anmodninger for at springe over i køen: Et argument for en handling.
Her kan du se de tre situationer. Den første situation er en anmodning. Forsøg to og tre bruger et argument. Prøv lige at se, hvilket tåbeligt argument der bliver anvendt i forsøg 3.
3 argumenter for din handling
1) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen?”
2) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg skal lave kopier?”
3) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg har travlt?”
Nu er spørgsmålet. Påvirker de enkelte ord folk i køen? Kommer du frem i køen?
Kan et argument give dig en fordel i nogle situationer?
Her er resultaterne:
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen?”: 60% overholdelse.
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg skal lave kopier?”: 93% overholdelse.
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg har travlt?”: 94% overholdelse.
At bruge ordet “fordi” og derefter give en årsag, resulterede i betydelige bedre resultater. Det interessante i dette forsøg er, at det virker, når du kommer med et helt håbløst argument (“fordi jeg skal lave kopier”).
Forskerne formodede, at folk går på “automatisk” adfærd som en form for heuristik eller genvej, og at høre ordet “fordi” efterfulgt af en årsag (uanset hvor dårlig) få dem til at sige – ja.
Adfærdskommunikation er baseret på forskning omkring hvordan hjerne fungerer og hvordan vi mennesker, adlyder eller lytter til budskaber. Denne form for adfærdskommunikation virker når modtageren har en lav mental involvering i forbindelse med den handling, de er igang med, når de bliver spurgt.
Brug et argument i din adfærdskommunikation
Har du brug for handling frem for konflikt, så kontakt Brave og vi hjælper med at kommunikere ved hjælp af positiv psykologi. Hos Brave hjælper vi organisationer med bedre kommunikation, så de får bedre adfærd hos de mennesker de gerne vil påvirke.
Se hvilket kursus du kan komme på i adfærd og nudging.
Hvis du skriver pænt på måtten til dine modtagere, er der en større sandsynlighed for, at de vil handle på dit budskab og tørre fødderne af, inden de går ind i lokalet. Skriv grimt og du skaber opmærksomhed, men ikke nødvendigvis god adfærd.
BEMÆRK: Der står ikke: “Tør dine fødder”
Adfærdskommunikation og positiv kommunikation
Her ser du et praktisk eksempel, som vi har udført med ADFÆRDSKOMMUNIKATION. Adfærdskommunikation er nøglen til at ændre adfærd på mennesker. Det er en disciplin, som indenholder adfærdspsykologi og nudging.
Skriv positivt
Hvis du skriver “Tør dine fødder” på måtten, så er det et påbud. Det er en løftet pegefinger. Det er en trussel. Lige efter “Tør dine fødder” kan der stå, ellers så….
I det offentlige rum, er der rigeligt med påbud. Fordelen ved påbud er, at de er meget klare og lette at forstå. Ulempen er, at de kan blive ignoreret, fordi de kommunikere negativt til målgruppen.
Skriv negativt
Et praktisk eksempel på dette er indgangen til en byggeplads. Det er lovpligtigt at have et skilt op, der fortæller arbejderne på pladsen, hvordan de skal opføre sig. Det er naturligvis en udemærket lov.
Loven er der for at beskytte medarbejderne. Men du kan spørge dig selv, om medarbejderne husker alle de påbud, der er på tavlen, når de arbejder inden på byggepladsen?: “Påbud om høreværn”, “Påbud om hjelm”, “Påbud om xyz”.
Sandheden bag de gode intentioner er at det er et lovkrav, men ikke nødvendigvis effektivt. Det skyldes at der ikke er tænkt i adfærdspsykologi.
I nedenstående eksempel ser du en dørmåtte til en folkeskole. Vi har brugt adfærdsdesign og adfærdskommunikation, samt principperne bag nudging.
Forklaring:
1) Timingen er perfekt.
2) Kommunikationen er lige der, hvor den skal anvendes.
3)Der er blevet anvendt ikoner og grafik, som forklarer, hvad vi forventer af målgruppen og måtten er i en stærk grøn farve, med kontrast farven gul, i skrifttypen.
4) Social proff med fodspor.
5) Måtten er farvemæssigt gjort attraktiv i forhold til omgivelserne.
6) Måtten er gjort personlig.
Kom hurtig i mål med positiv kommunikation
Har du brug for handling frem for konflikt, så kontakt Brave og vi hjælper med at kommunikere ved hjælp af positiv psykologi. Hos Brave hjælper vi organisationer med bedre kommunikation, så de får bedre adfærd hos de mennesker de gerne vil påvirke.
Sæt gang i kunder, borger og medlemmer, med adfærdskommunikation.
På dette kommunikationskursus er nøgleordet adfærdskommunikation. Du skal anvende adfærdskommunikation, når du har et ønske om at gå fra holdning til handling, hos din målgruppe. Nederest på siden finder du 15 gode adfærdsmetoder til, at skabe handling hos din målgruppe.
Grundlæggende er handling, forskellig fra holdning. Holdning er en følelse og handling er en adfærd. Det er nøglen i dette kommunikationskursus, som henvender sig til dig, der er rutineret og hver dag arbejde med kommunikation i forskellige former.
Her lærer du, hvordan du skal kommunikere, hvis du vil skabe forandringer eller arbejde med nudging.
Kursus i adfærdskommunikation i 2024 eller et kursus i din virksomhed.
Forskel på kommunikation af adfærd eller holdning
Adfærdskommunikation fokuserer på at skabe en given adfærd, hos din målgruppe. Dvs. alt fra at få målgruppen til f.eks. at løbe en tur, til at stoppe med at drikke eller til at købe en vare på nettet.
Med adfærdskommunikation forsøger vi at vende perspektivet og få dem til at tage det første lille skridt mod handling og derefter, at få en masse konkrete holdninger og følelser.
Ved først at arbejde med adfærd i din kommunikation, kan du nå meget større resultater, end ved ensidigt at fokusere på følelser, for at få mennesker til at handle på dit budskab.
Dette er vigtigt; du skal vide, hvornår du kan anvende adfærdskommunikation og hvornår du kan arbejde med opmærksomhedskommunikation og holdninger.
På dette adfærdskommunikationskursus bærer vi dig igennem, så du kan skelne imellem de forskellige former og hvilken effekt de har på læseren af dit budskab.
Vi fik en workshop fuldpakket af relevant teori og praksis, som fik selv de mest rutinerede og senior kommunikationskollegaer til at reflektere kritisk over udbyttet og effekten af vores kommunikationsindsatser. Allerede dagen efter vores workshop tog vi modeller og metoder i brug og refererer fortsat tilbage til dagen. Ashley skal have ekstra stor ros for sine grundige forberedelser og sin store dedikation til at oversætte indholdet til vores hverdag og funktion.Fredric Uggla Head of Commercial Communications, Personal Customers, Danske Bank
Er du 110% sikker på, at du er målgruppen for Adfærdskommunikation?
Dette kursus er ikke for alle. Du skal f.eks. være en rutineret journalist, grafiker, forfatter, webmaster og kommunikator. Hver dag skriver du løs på annoncer, SEO tekster, laver grafik og laver kampagner.
Hvis du er typen, der har tasterne i hænderne hver dag, så er dette kursus i adærdskommunikation 110% noget for dig.
Et kursus i adfærdskommunikation er personligt tilfredsstillende. Du får opdateret din eksisterende faglighed og får nye måder at angribe tekst og billeder på. Du bliver præsenteret for klassisk kommunikation og de gode virkemidler, og du skal naturligvis arbejde med AI, som et helt almindeligt værktøj i hverdagen.
Kursusbevis for deltagelse i kursus om nudging og adfærdsdesign hos Brave
Udbytte for din organisation
Den organisation du arbejder i, vil få bedre og klar kommunikation. Formålet er, at ændre, motivere og flytte modtageren i den anden ende af budskabet.
Hvis du arbejder med branding og er 100% brandingekspert, så vil du og din organisation, få stor glæde af at arbejde med adfærdskommunikation og forbrugeradfærd.
Nøgleordet er adfærd. At skabe handling, aktion og forandring igennem din kommunikation. Med andre ord, så giver dette kursus dig værdifulde redskaber og indsigter til at håndtere adfærdskommunikation i praksis. Du opnår resultater, uanset om det er at øge salget, forbedre sikkerheden på arbejdspladsen eller at styrke de sociale budskaber.
Brug nudging i din kommunikation og undgå konflikten
Elsker du bare det, at mennesker gør noget frivilligt? Noget der er godt for dem selv som menneske og for den organisation du repræsentere? Så skal du interessere dig for nudging i din kommunikation.
Nudging er en kraftfuld metode, inden for adfærdskommunikation, der involverer brugen af subtile påvirkninger for at lede mennesker i den ønskede retning. Du vil opdage, hvordan små ændringer i din kommunikation kan føre til store handlinger fra din målgruppe.
Adfærdsdesign er bedere en kommunikation
Tænk, hvis du ikke behøver at sige noget. Forestil dig at menneskerne reagerer rimeligt forudsigeligt, fordi du arbejder med adfærdsdesign.
Adfærdsdesign er nøglen til at forstå, hvordan mennesker reagerer på information og impulser. Adfærdsdesign og adfærdskommunikation tager udgangspunkt i begrebet adfærdspsykologi.
Du skal lære at tilpasse din kommunikation med effektive designelementer for, at sikre den ønsket adfærd fra dine målgrupper. Vi dykker dybt ned i adfærdspsykologien hos et mennesker. Når du først forstå hjerne og det primitive i mennesket, så har du fat i adfærdskommunikaiton.
Når adfærdsdesign er anvendt korrekt, er adfærdsdesign et at de bedste redskaber i din værktøjskasse til, at påvirke mennesker i den rigtige retning.
Lær at arbejde med adfærdskommunikation som eksperterne
Du lærer, hvordan du skal arbejde med adfærdskommunikation, således at du selv kan anvende metoderne i dit arbejde.
Vores kursus er skabt af eksperter med årtiers erfaring inden for kommunikation. Ashley Brereton, vores professionelle underviser, vil guide dig gennem alle aspekter af kommunikation, herunder brandingkommunikation, opmærksomhedskommunikation og selvfølgelig adfærdskommunikation. Ashley har mange års erfaring i undervisning og formidling af kommunikation.
De mange begreber kan være vildledende, men skønheden kommer, når du har været igennem de forskellige discipliner. Nu forstår du at beherske forskellene imellem de forskellige kommunikationsformer og du bliver en mester i at ændre adfærd på andre mennesker.
Med andre ord. Du kan få et adfærdskommunikationskursus i din organisation, når du samler 4 personer eller mere.
De behøver ikke være fra din afdeling eller samme organisation. Lidt flere kommunikationsfolk giver en god dynamik og mange interessante forfriskende perspektiver, når vi tale sammen.
Der kan være mange fordele ved at gennemføre et kommunikationskursus, som et internt forløb. I får mulighed for at tage udgangspunkt i jeres fælles problemstillinger og udfordringer i forhold til skriftlig formidling eller mundtlig kommunikation.
Samtidig kan kurset i kommunikation blive rammesat af organisationens kommunikationsplatform, sprogpolitik, virksomhedens tone of voice eller andre retningslinjer for intern og ekstern kommunikation.
Du kan også komme til et af vores åbne kursuser i kommunikation. Her kan du se, hvornår det næste kommunikationskursus er og om det passer til dig.
Ashley Brereton underviser dig i adfærdskommunikation. Ashley er cand.merc. i forbrugeradfærd og har over 30 års erfaring med kommunikation.
Undervisningsformen er god og levende
100% garanti for et godt kursus. Det er aldrig kedeligt, når kommunikationsfolk mødes. Undervisningsformen er en blanding af et teoretisk oplæg, gruppeøvelser, skriveøvelser og præsentation fra gruppen.
Du bliver præsentere for spændende videnskabelige cases og gode pædagogiske historier, der er nemme at implementere, når du kommer hjem.
Du ser reklamefilm og spændende tekster. Du øve på en enkelt case eller prøve flere i praksis. Vi diskutere de forskellige eksempler og lærer af hinanden.
Politisk kommunikation og valgkampe er som regel præget af traditioner og vanetænkning. Partierne holder sig gerne til dét, der har fungeret godt tidligere. Jeg har gennem flere år trukket på Brave, når der skulle tænkes nyt og ud af boksen. Jeg har sat stor pris på Braves nytænkning og altid kvalificerede bud i forhold til de opgaver i Venstre, som jeg har haft ansvar for. Brave har været en sikker leverandør af kreative og brugbare løsninger. De opgaver, jeg har brugt Brave til, har omfattet udarbejdelse af grafisk materiale, videoproduktion, analyse af vælgeradfærd og fotografering af politikere ved store events.Peter Fjerring, Erhvervskonsulent Faxe Kommune og politiker
Her er en omfattende lister over 15 gode råd til at bruge adfærdspykologi i din kommunikation:
1. Skab følelsesmæssig tilknytning – Følelser spiller en central rolle i beslutningsprocessen. Skab følelsesmæssig tilknytning gennem din kommunikation for at motivere handling.
2. Inkluder sociale beviser – Mennesker er tilbøjelige til at følge andres adfærd. Integrer sociale beviser som anmeldelser, anbefalinger eller statistikker for at validere dit budskab.
3. Anvend belønningssystemer – Indbyg belønningselementer i din kommunikation. Mennesker reagerer positivt på belønninger, hvilket kan styrke ønsket adfærd.
4. Forstå og anvend kognitive biases – Kend de kognitive biases, som påvirker beslutningstagning. Tilpas din kommunikation for at appellere til disse biases og opnå større indflydelse.
5. Inddrag målgruppen i beslutningsprocessen – Skab interaktivitet og inddragelse. Mennesker er mere tilbøjelige til at handle, når de føler, at de er en del af beslutningsprocessen.
6. Tilpas kommunikation til individuelle præferencer – Skab interaktivitet. Mennesker reagerer forskelligt på forskellige stimuli. Segmenter din målgruppe og tilpas din kommunikation for at imødekomme individuelle præferencer.
7. Fremhæv konsekvenser af inaktivitet – Beskriv konsekvenserne af ikke at følge den ønskede adfærd. Mennesker er ofte motiverede af at undgå negative konsekvenser.
8. Skab følelse af knaphed eller eksklusivitet – Brug knaphedens psykologi til at skabe interesse og handling. Skab en fornemmelse af eksklusivitet eller begrænset tilgængelighed for at øge incitamentet til handling.
9. Anvend gentagelse og konsistens – Gentagelse og konsistens skaber tillid og påvirker adfærd over tid. Gentag nøglebudskaber og hold kommunikationen konsekvent for at styrke påvirkningen.
10. Inkluder en tydelig opfordring til handling (CTA) – Gør det let for din målgruppe at vide, hvad de skal gøre næste. En klar og håndgribelig opfordring til handling er afgørende for at omsætte interesse til handling.
11. Tilbyd merværdi og belønninger for deltagelse – Skab incitamenter ved at tilbyde merværdi eller belønninger for dem, der deltager i den ønskede adfærd. Dette kan øge motivationen og engagementet.
12. Brug storytelling for at skabe identifikation – Fortæl historier, hvor din målgruppe kan identificere sig med hovedpersonen. Dette skaber en stærkere forbindelse og kan påvirke adfærd gennem følelser og identifikation.
13. Lav en tegning – Du skal bruge inforgrafik og tegninger. De afkodes over 6.000 gange hurtigere end tekst.
14. Personligt – helt personligt – ”Her står dit navn” – Helt bogstaveligt. Gør noget så personligt som muligt: ”Dette kommunikationskursus er for eksperter i kommunikation”. Jo mere personligt, du kan skrive, jo større kommunikationseffekt får du.
15. Brug klicheer og rim – Skriv direkte ned i hukommelsen på modtageren. Du skal bruge rim og remser som er kendte.”Som at finde en nål i en høstak”, ”Hold fokus på målet”. Her lærer du at anvende kendte fraser og byg det ind i din kommunikation og gerne med et twist, således at de ikke bliver banale. Bare rolig på dette kursus holder vi ”fokus på målet”, ved hele tiden at navigere mod begrebet adfærdskommunikation. Vi ”falder ikke i grøften”, fordi vi ved ”You are worth it” og det drejer sig om at gøre det: ”Just do it”.
Et praktisk eksempel på adfærdskommunikation fra den fysiske verden
Forestil dig at du skriver på intranettet og i personalehåndbogen, at eleverne i folkeskolen skal tørre deres fødder af, inden de går ind i klassen. Det burde være en selvfølgelighed. Men ved at kombinere en måtte og kommunikation, har du større chance for compliance. Begrebet dækker over, hvordan regler skal overholdes og retningslinjer skal efterleves.
I nedenstående eksempel er der anvendt adfærdsdesign og adfærdskommunikation. Timingen er perfekt. Kommunikationen er lige der, hvor den skal anvendes. Der er blevet anvendt ikoner og grafik, som forklarer, hvad vi forventer af målgruppen og måtten er i en stærk grøn farve, med kontrast farven gul, i skrifttypen. Ud fra et adfærdsperspektiv er der brugt begrebet social proff, timing, tiltrækning og tilstedeværelse.
BEMÆRK: Der står ikke: “Tør dine fødder”. Det er et påbud og virker dårligt.
Hvis det ikke står helt skarpt for dig, hvad disse elementer indenholder – så er der god grund til at komme på et kursus i adfærdskommunikation, samme med alle de andre kommunikationsfolk, som brænder for at gøre en forskel for dem selv og for den virksomhed de arbejder i.
Adfærdskommunikation og nudging. Desuden et eksempel på rebranding af området, som førhen var uattraktiv. Nudging og adfærdskommunikation udført af Brave.
Det koster ikke noget at spørge – du må godt
Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at få et kommunikationskursus i adfærd og værd sikker på, at det er et kursus der giver værdi for dig.
T: 6086 2011
E: go@brave.dk
Adfærdskommunikation – få det til at ske hos mennesker
Adfærdskommunikation og nudging kommunikation har fokus på at anvise en handling til målgruppen. Det kan f.eks. være en direkte anvisning som et trafikskilt, hvor der står ensrettet eller det kan være mere indirekte, som når der opsættes røde hjerte ved vejene, hvor der står: “Tag dig god tid” Dette er selvfølgelig trafikeksempler, men der er mange flere måder at tænke i handling på:
– At bruge visuelle påmindelser eller symboler for at styrke budskabet.
– At bruge positive og letforståelige budskaber for at øge adfærdsændringer.
– At udnytte sociale normer og peer pressure for at påvirke adfærd.
– At anvende call to action på din web eller at forstå, at kunderne skal have en tilskyndelse til at læse mere
– At bruge storytelling og emotionel appel til at skabe engagement og tilslutning.
Overskriften har to begreber der dækker to forskellige kommunikationsformer. De to kommunikationsformer har forskellig formål med deres kommunikation. Adfærdskommunikation kan være sælgende og mere pågående. Nudging kommunikation er mere indirekte og samfundsorienteret. Begge former forsøger at skabe handling hos det enkelte menneske.
Nedenfor ser du tre forskellige former. Den første er forretningsorienteret, den næste er både et nudge og forretningsorienteret og den sidste er ren nudging kommunikation. Ved den sidste kommunikationsform, skal der lige være en forsigtig løftet pegefinger, den sidste case nærmer sig kunst og er taget med fordi, den er fantastisk i den måde den taler til mennesker på og griber dybt ned i hjernebakken på mennesker.
Det at gribe dybt ned i hukommelsen på mennesker, det er i virkeligheden det, der er god kommunikation og som skaber handling.
Adfærdskommunikation til de forretningsorienterede
Når du arbejder med adfærdskommunikation er din formål at skabe kommunikation som resulterer i en helt bestemt handling. Et af de kendte eksempler er fra Coca-Cola. Kampagnen hed ganske enkelt “Drik Coca-Cola” eller “Del en Coca-Cola” og endelig den berømte kampagne, hvor der er personlige navne på Coca-cola flaskerne. Det er adfærdskommunikation med stor effekt.
Nudging kommunikation og adfærdskommunikation
Her er endnu et eksempel fra en ejendomsmægler. Ejendomsmæglerens intentionen er naturligvis at sælge en ejendom, men det er meget lidt pression i den retning. Kommunikationen siger indirekte, at hvis man flytter til byen, så skal man ikke køre så langt på arbejde. Det er godt for miljøet og sikkert også for individet som får mere tid og økonomi. Derfor kan du godt sige at ejendomsmægleren arbejder med nudging kommunikation. Der er tale om indirekte salg og det kan være en rigtig god ide, hvis målgruppen ikke er købsmoden lige nu. En metode der også virker på sociale medier og andre salgskanaler.
Nudging kommunikation er ofte indirekte tale til et publikum der forstår betydningen af budskabet. Her er et vidunderligt eksempel og som sætter niveauet ganske højt for, hvordan kommunikation og kunst kan ramme den trætte målgruppe, der ikke gider høre mere om et ret miljø. Så, har du en målgruppe der er overeksponeret for et budskab, så kan nudging kommunikation være den metode du skal anvende for, at liste budskabet igennem hjernen.
Tre studerende fra National Taiwan University of the Arts satte sig for at modvirke vandforurening ved at skabe ‘uspiselige’ ispinde ved hjælp af forurenet vand. Fremvisning af et levende udvalg af farver – tilskrevet de industrielle farvestoffer og kemikalier, der var blevet dumpet i vandveje – indeholdt mange af disse specielt skabte frosne godbidder også ekstra “bonusoverraskelser”, herunder døde fisk, cigaretskodder, snavs og insekter. Læs mere om dette miljø nudge på The Guardian.
6 kommunikationsgreb inden for adfærdskommunikation
Udnyt visuelle teknikker
“Brug farver, former og andre designelementer strategisk for at påvirke målgruppens adfærd. Tænk på eksempler som stier, der guider folk mod skraldespanden, eller en flue, der er placeret i en urinal – begge er klassiske nudging-illustrationer.”
Fang din modtagers opmærksomhed
“Jo mere personligt relevant din kommunikation er, desto stærkere reaktion vil du få fra din modtager. Så det handler om at forstå, hvad der optager din målgruppe, finde ud af deres kerneinteresser og begynde der.”
Hold det enkelt
“Simplificér dit budskab ved at bruge klare billeder, infografik og punktopstillinger. Som du kan se i det tidligere eksempel med Arial- og Mistral-skrifttyperne, kan valget af skrifttype have en betydelig indvirkning på, hvordan din modtager tolker dit budskab.”
Skab en attraktiv modtagerposition
“Din målgruppe skal kunne identificere sig med den position, du skaber for dem. Hvis du f.eks. vil oplyse om (ubevidst) handel med stjålne varer på nettet, er det bedre at bruge udtrykket ‘uforskyldt hæleri’ i stedet for at kalde modtageren for ‘kriminel’ eller ‘hæler’.”
Gør det abstrakte konkret
“Hvad betyder det for mig? Når du skal kommunikere om komplekse og abstrakte emner, som f.eks. boligpriser, organisatoriske ændringer eller uddannelsesreformer, er det vigtigt at forklare, hvad det betyder i praktiske termer for din modtager. Jo mere konkret din kommunikation er, jo bedre er dine chancer for at påvirke adfærd.”
Del historier
“Der er en grund til, at Bibelen indeholder historier og lignelser. Længe før skriftsproget udviklede sig, fortalte vi hinanden historier for at bevare og dele viden. Mennesker forstår verden gennem fortællinger, så storytelling er afgørende inden for adfærdskommunikation.”
Jo mere abstrakt din kommunikation er, desto sværere er det at påvirke adfærd.
Tjek dig selv: Er adfærdskommunikation og nudging noget for dig?
Hvis du kan sætte flueben ved en eller flere af nedenstående punkter, så dette kursus helt sikket noget for dig:
Du bruger meget energi på at skælde ud, opsætte forbudsskilte og skrive mails med venlige anmodninger om at huske at rydde op, slukke lyset og bruge børsten på toilettet.
Dine kunderne reagerer ikke på dine, i egne øjne, spændende nyhedsbreve.
Dine kollegaer besvarer ikke deres emails til tiden.
Du opnår ikke meget compliance fra dine klienter og borgere.
Dine kunder ringer og spørger dig om information, som allerede står på din hjemmeside.
Du føler at du ofte gentager dig selv.
Adfærdskommunikation – kursus i hvordan du skriver og skaber handling. Få det til at ske nu.
Adfærdsdesign er en disciplin inden for forandringsledelse.
Her får du en introduktion til adfærdsdesign, set ud fra et begynderperspektiv.
Sådan mestrer du Adfærdsdesign og transformerer din verden: Har du nogensinde undret dig over, hvordan nogle produkter og tjenester synes, at have en magisk evne til at tiltrække og fastholde din opmærksomhed?
Svaret ligger i Adfærdsdesign – en fascinerende disciplin, der har potentiale til at revolutionere den måde, vi interagerer med verden omkring os.
Sådan anvender du Adfærdsdesign: Adfærdsdesign er ikke bare en buzzword; det er en kraftfuld værktøjskasse til at forstå, hvordan mennesker træffer beslutninger og ændrer adfærd.
I vores video vil du opdage praktiske strategier og teknikker til, at anvende adfærdsdesign i din hverdag, uanset om det handler om at forbedre din produktivitet, øge salget eller ændre vaner.
Adfærdsdesign - glem dine følelser og skab resultater
Forandringsledelse og adfærdsdesign
Uanset om du er en iværksætter, en marketingekspert eller bare en nysgerrig sjæl, vil ovenstående video give dig indsigter, der kan transformere din tilgang til problemstillinger og beslutningstagning.
Hvad er Adfærdsdesign og forandringsledelse:
Adfærdsdesign er et studiet af, hvordan mennesker reagerer på påvirkninger, og hvordan man kan designe disse påvirkninger for, at opnå ønsket adfærd. Det er en blanding af psykologi, design og teknologi.
Forestil dig, at have redskaberne til at overtale folk til at træffe bedre beslutninger, øge produktiviteten og løse komplekse problemer. Med adfærdsdesign kan du gøre netop det!
10 Tips til at forstå Adfærdsdesign:
1) Forstå grundlæggende psykologiske principper.
2) Identificer adfærdsændrende mål.
3) Brug nudging til at guide beslutninger.
4) Test, mål og evaluer din adfærdsændring.
5) Design for mennesker, ikke for idealer.
6) Brug data til at informere dine beslutninger.
7) Skab enkelt og klart kommunikation.
8) Byg på eksisterende vaner og rutiner.
9) Tilpas dine løsninger til din målgruppe.
10) Vær tålmodig og vedholdende.
Lær Adfærdsdesign og få sat gang i dine forandringer:
Selvom Adfærdsdesign er utroligt magtfuld, kan det være udfordrende for nybegyndere. Mange støder på komplekse teorier og har svært ved at omsætte dem til praktisk handling. Dette er din chance for at mestre Adfærdsdesign og ændre dit liv og din forståelse af verden omkring dig.
Se mere om kursus, foredrag og workshops på www.nudging.nu
Et nudgingkursus gav besøg af borgmester, centerledere, skolelærer, kulturforvaltere og mange flere. Alle har de et behov for at ændre adfærd på mennesker – for at designe et bedre samfund.
Vi taler om forskellen på nudging og adfærdsdesign. Hvornår gør vi noget for mennesker og hvornår tjener vi penge på mennesker. Der var fuldt hus og fuld udblæsning på spørgsmål og dialog. Gæsterne er ikke til at drive rundt efter pauserne. De ville tale om deres problemer og hvordan vi løser dem.Med andre ord, så giver et kursus i nudging ny energi til at løse nye problemer og det giver ny motivation, fordi du bliver inspireret.
Problemer kan løses på mange måder. Igennem vores nudgingkursus vil du få et helt nyt begrebsapparat. Det vil sige du vil kunne se problemer meget mere tydeligt. Du vil kunne identificere det der hedder sandhedens øjeblik. Der hvor mennesker tager en ny beslutning.
Når problemet står klart, vil du kunne identificere den nye ønsket adfærd. Den adfærd du mener er hensigtsmæssig for det menneske, du vil påvirke. Igennem dette nudgingkursus vil du få inspiration til at løse problemer på en ny måde.
Når du ikke længere kan arbejde med informationsskrivelser, hjemmesider, plakater og traditionelle kommunikationsformer. Nu skal du i princippet ændre adfærd på andre mennesker, uden at sige noget. Du skal designe en helt ny situation.
I Brave har vi en klar nudgingmodel. Den hedder Nudge ny Brave. Du kan lære at anvende denne model. Du vil få et redskab til at identificere problemer, løsninger og implementeringsmetoder. Du skal lære at måle effekten af et nudge og du skal forstå, at du spørger et menneske får du ofte et pænt svar, men det er sjældent et korrekt svar. Derfor skal du anvende de etnologiske metoder til at begynde med. Så kan du bagefter anvende de almindelige former med kundeinterview og fokusgrupper.
Når vi fortæller om nudging får vi mange positive tilbagemeldinger. Dem er vi naturligvis meget stolte af. Her kan du nyde et par stykker. Det er uhjulpne udtagelser, der er kommet spontant på vores web.
Anja Rikke Andersen, Skat
Meget spændende og underholdende foredrag, det har åbnet op for en helt ny måde at tilgå forandringer - store som små. Genialt.
Lone Lisborg, Leder, Frivillighedscenteret
Århh hvor er Brave inspirerende, når de byder på nye og effektive måder at tænke synlighed på. Ashley er ikke bare en der fortæller om nudging - han udlever det. Og det gør han professionelt og på en energisk og glad måde.
Connie Irene Andersen, Salesmanager, Din Høresel
Kære Ashley Brereton - Jeg har været meget glad for vores samarbejde. Din entusiasme, engagement og indsigt har gjort det til en meget berigende oplevelse, som har haft en positiv indflydelse
Det gamle industrisamfund må snart dø. Men industrisamfundet hænger fast i produktionsarkitekturen. Det opleves når man bevæger sig igennem de hvide kontorer, uden personlighed. Det samme gælder på flere hospitaler og ældecentre. Helt grundlæggende trives mennesker ikke i kolde produktionslokaler. Vi vil ofte ligne hinanden, men med lidt personlighed.
Demente – Kom hjem
Her er et flot eksempel på, hvordan man hjælper demente. Nu kan de finde hjem. Her bliver kedelige døre til hjemmelige døre. Det er smukt og burde vække til eftertanke. Vi bor forskelligt, det burde vi måske også på arbejdespladsen? – Det her er rigtigt godt adfærdsdesign. Vi arbejder på et lignende projekt og vi glæder os til at løfte sløret for vores løsning. Vi har sat kulør på tilværelsen og hentet inspiration fra arkitekt Poul Gernes, der har udsmykket Herlev Hospital:
“En doktor er til for at reparere en brækket arm, en cykelsmed for at sætte en ny krank i, en snedker for at reparere et brækket stoleben. En kunstner er til for at reparere en knækket moral”.
Teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
