Nudging handler om at påvirke adfærd gennem små, subtile ændringer i omgivelserne, der hjælper folk med at træffe de rigtige valg uden at fratage dem deres handlefrihed. I stedet for at ændre holdninger, fokuserer nudging på at gøre det lettere for folk at handle i overensstemmelse med deres hensigter, som f.eks. at sortere affald korrekt.
Affaldssortering og nudging #affald #nudging #kommunikation #uddannelse
Nudging i Affaldssortering
Affaldssortering er ofte ikke en aktiv beslutning for borgerne, men en rutine præget af vaner og små mentale smutveje. Nudging kan for eksempel tage form af:
Tydelige og farverige beholdere til affaldssortering, så det er nemt at identificere, hvor affaldet skal hen.
Synlige placeringer af affaldsspande på strategiske steder som køkkenet, hvor beslutninger om affald træffes.
Sociale normer, der fremmer sortering, som at vise at “9 ud af 10 sorterer deres affald.”
Effektive Nudging-Teknikker
Perception: Ved at gøre bestemte genstande mere synlige (f.eks. en limegrøn affaldsspand) kan nudging lede opmærksomheden mod den ønskede adfærd.
Priming: Signaler som placeringen af skraldespande ved indgangen til et område kan minde folk om at sortere deres affald.
Social Proof: At vise, hvad andre gør, påvirker vores adfærd. For eksempel kan fodspor mod skraldespande eller beskeder om, at mange allerede sorterer, motivere folk til at følge normen.
Implementering af Nudging
For at få succes med nudging i affaldssortering er det vigtigt at fokusere på:
Timing og placering: De rigtige signaler skal vises på rette tid og sted, som ved køkkenvasken eller når man pakker varer ud.
Adfærdsdesign: Udover nudging er det vigtigt at designe affaldssystemer, der er intuitive og lette at bruge. Dette kan indebære redesign af skraldespande, så de er nemme at åbne, eller at indretningen af affaldsskure gør det nemt at vælge den rigtige beholder.
Med denne guide kan miljømedarbejdere skabe små, men betydningsfulde ændringer, der kan øge borgernes engagement i affaldssortering og genanvendelse.
Nudging og affaldssortering – book et foredrag.
Affaldssortering er en vigtig del af den grønne omstilling, og det er nødvendigt for både kommuner og virksomheder at sikre, at folk sorterer korrekt. Men selvom mange har de bedste intentioner, er det ikke altid nemt at få folk til at ændre deres vaner. Dette er, hvor nudging kommer ind i billedet. Ved at anvende adfærdsdesign kan vi skabe enkle og subtile ændringer, som gør det lettere og mere intuitivt at sortere affald korrekt.
Foredrag om nudging og affaldssortering
Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.
Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Tal og tale. De færreste forstår både tal og alle de ord, der bliver sagt. EU har pålagt alle husholdninger at øge affaldssorteringen med 10% inden år 2030.
Det lyder nemt, ikke?
Hvis du har 10 affaldsbeholdere, skal du blot lægge 1% mere i hver, og så har du opfyldt kravet om 10% ekstra.
322.000 tons affald skal sorteres
Hvordan klarer vi lige det?
Tja, det er faktisk det samme regnestykke som før – det svarer til 10% mere affald end i 2022. Men kan du regne baglæns og finde ud af, hvor meget affald vi sorterer pr. person om året?
Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Fra frikadeller til bæredygtigt affald
Jeg kommer ikke med facit, for det er alligevel de færreste, der kan forholde sig til de store tal. Men nu kommer det geniale: frikadelle-kalkulatoren.
Jeg kan fortælle dig, at hver person skal sortere, hvad der svarer til 3 frikadeller dagligt for at opfylde EU’s norm. Sådan! Nu giver det en konkret volumen, som de fleste forstår. Det er et lille matematisk nudge – eller blot god kommunikation.
Vi forstår frikadeller, men ikke tons.
Affaldssortering og nudging #affald #nudging #kommunikation #uddannelse
Affaldssortering er en vigtig del af den grønne omstilling, og det er nødvendigt for både kommuner og virksomheder at sikre, at folk sorterer korrekt. Men selvom mange har de bedste intentioner, er det ikke altid nemt at få folk til at ændre deres vaner. Dette er, hvor nudging kommer ind i billedet. Ved at anvende adfærdsdesign kan vi skabe enkle og subtile ændringer, som gør det lettere og mere intuitivt at sortere affald korrekt.
Foredrag om nudging og affaldssortering
Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.
Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Hvad er nudging og hvordan virker det med affaldshåndtering?
Nudging er en metode inden for adfærdsdesign, som fokuserer på at påvirke folks valg og handlinger uden at begrænse deres frihed. I stedet for at tvinge folk til at handle på en bestemt måde, skaber nudging en kontekst, hvor det rigtige valg er det nemmeste og mest logiske.
Når det gælder affaldshåndtering, kan nudging anvendes til at gøre det lettere for folk at sortere affald korrekt. Eksempler på nudging i affaldssortering inkluderer:
Visuel kommunikation: Brug af farver og billeder på skraldespande, der tydeligt viser, hvad der hører til i hver spand.
Optimal placering: Skraldespande placeret på synlige og let tilgængelige steder for at opfordre til korrekt affaldshåndtering.
Feedback-systemer: Tydelig feedback, som viser, hvor meget affald der bliver korrekt sorteret, og hvilken forskel det gør for miljøet.
Ved at implementere disse adfærdsprincipper i affaldssystemerne, kan kommuner og virksomheder øge den korrekte affaldssortering og fremme bæredygtig adfærd.
Affaldssortering og nudging #affald #nudging #kommunikation #uddannelse
Nudging og affald – et foredrag giver dit publikum motivation
Et foredrag om nudging og affaldssortering kan være en stor fordel for kommuner, virksomheder og organisationer, der ønsker at fremme bedre affaldshåndtering. Her er nogle af de største udbytter:
1. Øget Viden om Adfærdsdesign og Nudging
Foredraget giver en grundig introduktion til nudging og adfærdsdesign og forklarer, hvordan disse koncepter kan anvendes til at forbedre affaldssorteringen. Deltagerne får konkrete eksempler og strategier, som de kan bruge til at ændre adfærd hos medarbejdere, borgere eller kunder.
2. Praktiske Eksempler på Nudging i Affaldshåndtering
Et foredrag om nudging og affaldssortering vil inkludere eksempler på succesfulde projekter, hvor nudging har forbedret affaldssorteringen. Deltagerne vil få inspiration fra både danske og internationale cases, som de kan bruge til at udvikle deres egne tiltag.
3. Effektiv Implementering af Affaldsløsninger
At have den rette viden om nudging og affaldssortering betyder, at man kan designe affaldssystemer, der gør det lettere for folk at træffe bæredygtige valg. Efter foredraget vil deltagerne være bedre rustet til at implementere affaldsløsninger, som fremmer korrekt sortering og reducerer mængden af restaffald.
4. Forbedring af Bæredygtighedsmål
Ved at øge affaldssorteringen kan virksomheder og kommuner arbejde tættere på deres bæredygtighedsmål. Foredraget giver indsigt i, hvordan man kan måle succes og sikre, at nudging-tiltagene har en varig effekt på affaldshåndteringen.
Husholdningsaffaldet skal reduceres med hele 15% i 2035. Det er meget – det er rigtig meget. Eu lovgivning
Nudging og Affald i praksis:
Nudging har vist sig at være en effektiv metode til at forbedre affaldshåndteringen i både private og offentlige sektorer. Her er et par eksempler på, hvordan nudging kan anvendes i praksis:
1. Farvekodede Skraldespande
Et simpelt, men effektivt eksempel på nudging i affaldssortering er brugen af farvekodede skraldespande. Ved at anvende farver som grøn for organisk affald, blå for pap og papir, og grå for restaffald, kan man gøre det tydeligt, hvad der skal sorteres hvor. Dette fjerner usikkerhed og gør sorteringen mere intuitiv.
2. Skiltning og Piktogrammer
Skiltning og visuelle piktogrammer er en anden effektiv måde at nudge folk til at sortere korrekt. Ved at vise billeder af de genstande, der hører til i de forskellige skraldespande, kan man reducere forvirringen og sikre bedre affaldshåndtering.
3. Feedback og Data
Ved at give folk synlige data om deres affaldssorteringspræstationer kan man motivere dem til at gøre det bedre. For eksempel kan skraldespande udstyret med sensorer og displays vise, hvor meget affald der er blevet korrekt sorteret, hvilket kan inspirere til at øge indsatsen.
Hør mere om et foredrag om Nudging og Affaldssortering
Er du interesseret i at lære mere om, hvordan nudging kan forbedre affaldssorteringen i din kommune eller virksomhed? Så kan du forhøre dig om et foredrag om nudging og affaldssortering, og få indsigt i, hvordan du kan implementere effektive adfærdsdesigns, der fremmer bæredygtig adfærd.
Vi tilbyder foredrag, der er skræddersyet til din organisation, med fokus på de specifikke udfordringer, I står overfor. Vores foredrag giver deltagerne de nødvendige værktøjer og strategier til at skabe positive forandringer og forbedre affaldshåndteringen.
Har du ukrudt i din blomsterkasse, skal du luge ud i din virksomhed.
Skal du trives som leder, skal du være i det miljø, hvor du trives.
Er du i en vækstvirksomhed, og skal du i krig, skal du sætte holdet. Skal du lede en politisk organisation, skal du finde de bløde handsker frem og takke alle dem, der skal bære dig frem. Den rigtige leder skal passe til den rigtige organisation.
Vi har det godt!
Jeg arbejder som konsulent med trivsel og adfærd i firmaet Brave. Derfor var jeg til et foredrag med en virksomhedsleder, der inviterede indenfor og sagde: “Her har vi det godt.”
Selvfølgelig måtte jeg afsted og forsøge at finde magien hos en virksomhed, der siger:
Jeg har det godt, og mine medarbejdere har det godt.
Det er en god følelse og noget, der er værd at dele med andre mennesker. Nu gælder det om at finde ud af, hvad det er for handlinger og adfærd, der skaber den gode leder i den gode organisation!
Husk, som jeg altid siger:
Der findes følelser, og så findes der adfærd.
Der er ingen tvivl. Du skal finde adfærden for at forstå, hvordan mennesker føler og handler. Adfærd definerer trivsel.
“Lug ud i blomsterkassen” – det skaber trivsel.
Peter Martin Skjold Jensen er ejerleder af virksomheden Military Equipment Denmark A/S. Han fortæller om ledelse: “Tænk på dig selv først.”
Din ledelsesstil skal passe til de medarbejdere, du har. Det skal du, fordi du som leder grundlæggende ikke kan lave om på dig selv. Når du som leder skal trives, skal du sørge for, at de personer, du har omkring dig, reflekterer dine værdier. “Du skal sætte holdet.”
Peter bruger en smuk analogi om ledelse. Du skal passe dit blomsterbed, og du skal have de rigtige planter til den rigtige jordbund. Har du en surbundsjord, skal du have de planter, der passer. Så trives alle i blomsterkassen, og det gør lederen også.
Høvdingeledelse
Høvdingeledelse er en mere ydmyg tilgang til ledelse. Her er høvdingen leder, og funktionen er at facilitere stammens udvikling.
Høvdingeledelse handler om at lede – eller at tjene. Høvdingeleder elsker deres ydmyghed.
Jo mere høvdingen råber og udstikker ordrer, jo mindre lytter stammen.
Høvdingens magt beror på evnen til at inspirere, give kærlighed og ikke lade sig selv fylde for meget.
Hvem vil du drage i krig med?
Ja, jeg vil drage i krig med Peter. Når du er i krig eller har en vækstvirksomhed, står du typisk med et lille hold, der skal performe maksimalt. Jeg tænker, det er den situation, Peter befinder sig i. Han sætter retningen, og så skal alle mand på dæk. Der er ikke tid til bløde diskussioner og uendelige hensyn.
Hvem vil du have som leder for din by?
I byen vil jeg have den bløde høvding. I byen er der mange ambitiøse ledere og uendeligt mange borgere med lige så mange meninger. Her har høvdingen ofte meget lille magt. Magten er ofte fuldstændig amputeret, da høvdingen skal arbejde i et meget politisk miljø.
Tænk blot på din borgmester. Grundlæggende er han valgt af en masse lokalpolitikere. I politik vælges borgmesteren ofte i nødværge blandt de mange “dårlige” alternativer. Til sidst bliver der udpeget en borgmester.
Borgmesteren skal helst være af høvdingetypen. Så vil han personligt trives i en meget stor kommunal organisation. Hvis borgmesteren ligner Peter, spår jeg ham ikke mange overlevelseschancer, hverken personligt eller politisk.
Blød eller hård banan?
Forestil dig, hvis Peter stiller sig op på byens torv og siger: “My way or the highway.” Så er han forsidestof på BT. Det politiske system vil krakelere i et udbrud af følelser.
Omvendt kan det tænkes, at hvis virksomheden blev ledet af en høvding, ville væksten muligvis ikke være så stor. Er det blot historien om lederen som en blød eller hård banan? Det er ikke min vurdering:
Du skal have den rigtige leder til den rigtige organisation. Så trives lederen, og så trives medarbejderne.
Afslutningsvis er det vigtigt at nævne, at selv en hård banan kan blive blød. Med andre ord har de to ledertyper i virkeligheden mange enslydende kvaliteter i hverdagen.
Denne sort-hvide fortælling er kun nødvendig for at adskille ledere og deres organisationer. Det er en forklaring på, at ledertrivsel kommer som følge af deres mulighed for at handle på deres måde i den rigtige organisation: Adfærd bestemmer din trivsel.
Skrevet af Ashley Brereton,
Adfærdskonsulent
T: 5056 4248
www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.
Efterskrift: Tak til Peter Martin Skjold Jensen fra Military Equipment Denmark A/S for et meget inspirerende foredrag om ledelse. Så inspirerende at jeg måtte bruge min morgen på at reflektere over budskaberne og kombinere dem med det nye begreb Høvdingeledelse. Læs om Høvdingeledelse her. Det er nyeste bog af to antropologer. Christian Groes og Dennis Nørmark:
Skab grøn kommunikation, der flytter den brede befolkning
Vi siger ét og gør noget andet, når det handler om at passe på klimaet. Men hvad virker, hvad virker ikke, og hvad har den stik modsatte effekt, hvis du som klimakommunikatør vil påvirke den brede befolkning til at ændre vaner?
Meget klimakommunikation er forankret i kurver, grafer, statistikker og prognoser. Det er en kommunikationsform, som virker efter hensigten, når fagprofessionelle deler viden.
Men spørgsmålet er, hvor godt de videnskabelige data virker, hvis målet er at ændre folks adfærd. I særdeleshed hvis man som klimakommunikatør sigter mod at påvirke den del af befolkningen, der ikke i forvejen er stærkt klimabevidst, og som derfor potentielt kan flyttes.
Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Professor i grøn kommunikation
Her har de fagprofessionelle, som arbejder med klimaet, en stor udfordring, mener professor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, Lene Tanggaard:
”Blandt videnskabsfolk og fagprofessionelle er man vant til at informere med videnskabelige data. Man oplever, at den type kommunikation virker i de kredse, man selv normalt bevæger sig i. Og de rapporter, som opfordrer til klimahandling, virker også godt på de allerede stærkt klimabevidste borgere, som fortrinsvis bor i storbyerne og de velstående forstæder.”
”Men videnskabelig kommunikation er langt fra det bedste kommunikative værktøj, hvis man vil have den brede befolkning til at ændre holdning og adfærd. Det er der faktisk videnskabelig dokumentation for.”
Vi ved, at informationskampagner kun har meget begrænset effekt over for dem, der ikke i forvejen er overbevist, understreger Lene Tanggaard.
”Facts and figures ryger i høj grad ind ad det ene øre og ud af det andet. Og i det hele taget har videnskabelige fakta ikke den samme status i vores fake news kultur som førhen. Det er blevet helt almindeligt at affærdige videnskabeligt dokumenterede fakta med et: ’Det mener jeg ikke’.”
”Så hvis man vil rykke ved noget i den brede befolkning, kan informationskampagner slet ikke stå alene,” siger Lene Tanggaard.
Vi skal passe på med ikke at argumentere for klimakamp med frelste eller meget følelsesladede argumenter
Professor Lene Tanggaard, AAU
Affaldssortering og nudging #affald #nudging #kommunikation #uddannelse
Gør det attraktivt og nemt
“How dare you! You have stolen my dreams and my childhood with your empty words.”
Den Thunbergske kommunikationsform skaber opmærksomhed. Men det er ikke en kommunikationsform, der får den brede befolkning til at ændre adfærd, vurderer adfærdsdesigner Ashley Brereton.
Klimakommunikatører skal ifølge ham hellere lade sig inspirere af reklamebranchen, hvor man for længst har gennemskuet, at det moderne menneske lider af beslutningstræthed.
”Hvis man vil opnå, at folk rent faktisk foretager nogle mere bæredygtige valg, er man nødt til at gøre det attraktivt og nemt for dem.”
”Burger King har i nogle butikker gjort noget virkelig smart. Når du ankommer, er den plantebaserede burger det første, du ser på skiltene. Og hvis du siger, ’jeg vil gerne have en whopper’, så er den plantebaseret. Man kan sagtens få en burger med oksekød, men så skal man tænke og foretage et aktivt valg.”
Rent kommunikationsfagligt hedder det, at man arbejder med ’standardindstilling’, fortæller Ashley Brereton.
”Det er en afsindig effektiv kommunikationsform. For vi orker ikke at sætte os ind i særlig mange ting, så vi tager det, der er nærmest og vælger det, vi skal tænke mindst over.
Så i stedet for at kommunikere, hvad der er det rigtige og bæredygtige for jordkloden, siger man i Burger King bare ”prøv den her”.
Gammeldags idiotpædagogik – ’så kan du lære det!’ – duer ikke
I nogle kommuner kontrollerer man, om folk affaldssorterer korrekt. Undersøgelser peger på, at kun halvdelen af os gør det. Der kan man få en besked om, at ’du har sat plast ned i spanden med pap – så nu tømmer vi den ikke’.
Man kunne med fordel behandle folk venligt i stedet for at straffe dem, mener Ashley Brereton.
”Gammeldags idiotpædagogik – ’så kan du lære det!’ – duer ikke. For så begynder folk jo bare at tænke, ’hvis det skal være på den måde, så kan I få al mit skrald i den store sortering. For når jeg efter bedste evne har prøvet at gøre det rigtigt, men så laver en fejl, så gider jeg ikke at blive straffet for det’.”
”I en ejerforening med flere lejligheder ved man ikke, hvem der har gjort det. Så bliver alle straffet, hvorpå man kan gå rundt og mistænke hinanden for at være synderen.”
”Man kunne godt argumentere for straf-kommunikation, hvis vilkåret var, at vi risikerede akut oversvømmelse, hvis folk ikke kunne finde ud af at affaldssortere rigtigt. Men det er mig bekendt trods alt ikke tilfældet”, siger Ashley Brereton.
Han tror mere på, hvis man fx sagde: ’Tak for din store hjælp. I jeres ejerforening har I smidt 100 kilo plast ud. Fordi I har sorteret det så fint, har vi nu kunnet genanvende det til nye bilsæder i elbiler”.
Roser du, får du frivillig adfærd, og det skal vi til at arbejde meget mere med, mener Ashley Brereton.
”Vi skal gøre det attraktivt at gøre det rigtige. I dag kan du jo spørge næsten hvem som helst, om det er vigtigt, at vi passer på klimaet, og de vil sige ’selvfølgelig’. Men vi siger ét og gør noget andet. Det hedder kognitiv dissonans, og det er en personlig tilstand, vi alle kender til, hvor der er uoverensstemmelse mellem viden og handlinger.”
”Hvis vi skal have mennesker til at handle, virker det meget bedre at gøde jorden for deres frivillighed.”
Med frygt-kommunikation kan man effektivt få en problemstilling frem i bevidstheden hos folk.
Men erfaringen viser, at trusler ikke får os til at handle, understreger Ashley Brereton.
”Det er godt spørgsmål, om den uendelige krisekommunikation, når det gælder klimaet, er den mest effektive.”
”Som den kontroversielle canadiske psykolog Jordan Peterson ganske rigtigt påpeger, kan man også vende den om og sige, at vi faktisk aldrig været bedre til at passe på klimaet, end vi er nu. Tænk bare på hvor mange, der i dag kører i en elbil.”
”Når vi fra adfærdspsykologien ved, at truende kommunikation fører til handlingslammelse, mens ros fører til handling, er det måske værd for klimakommunikatører at reflektere over, om vi ikke skulle have lidt ros for det,” siger Ashley Brereton.
Sådan skaber du adfærdsændringer med din kommunikation
I stedet for at appellere til den dårlige samvittighed, er det bedre at fremmane den virkelighed, der venter på den anden side – hvor fiskene er tilbage i havet, og luften i storbyerne igen er ren.
Tal mulighederne op i stedet for at tale fremtiden ned.
Tal til fællesskabet i stedet for at tale til den individuelle skyld og skam.
Kommuniker små praktiske ændringer. De nære ting virker ofte bedre end et håbløst forsøg på at redde hele verden på én gang.
Læg op til at tage nogle små anderledes valg en gang imellem.
Hvis du vil biodiversitet, så sæt en blomst i din altan.
Man begynder i det små, hvis man vil ændre en kultur – med ’mikrohandlinger’.
Vær konkret, indgyd håb, og skab mening.
Kilder: Professor Lene Tanggaard og adfærdsdesigner Ashley Brereton.
Pas på med at overgøre retorikken
De fagprofessionelle, som begiver sig af med at kommunikere til befolkningen om vigtigheden af klimatiltag, er udmærket klar over, at de skal have folks følelser i spil, hvis det skal rykke noget.
Men den flittige brug af truede isbjørne, når der skal advares om klimaforandringer, er et andet eksempel på kommunikation, der prædiker for de i forvejen frelste og derfor ikke flytter holdninger.
Det sagde en af klimakommunikationens grand old men, George Marshall, til Science Report i juli 2023.
”Men vi har samlet mange penge ind med kampagner med isbjørne,” hører han klimaaktivisterne forsvare sig med.
Ja, men pengene er samlet ind blandt folk, der i forvejen er positivt stemte. Der er ikke flyttet holdninger.
”Vi skal passe på med ikke at argumentere for klimakamp med frelste eller meget følelsesladede argumenter, hvor store dele af befolkningen føler, at de skal melde sig ind i en kult, som redder kloden, for at være med.”
”Det er et langt og sejt træk at kommunikere en udfordring, som har været med os i mange år, og som vil være med os langt ind i fremtiden. Derfor kan det give bagslag at overgøre retorikken.”
Fx kan man tabe store dele af den brede befolkning, hvis man er for ekstrem i sine anbefalinger til, hvordan man kan spise mere bæredygtigt derhjemme, påpeger Lene Tanggaard.
”Traditioner omkring måltidet stikker meget dybt. Hvis det klimavenlige måltid ligner, at man skal sidde og hakke i noget kål, er det op ad bakke. Hvis den plantebaserede bøf derimod ligner det, vi er vant til, går det straks meget bedre.”
”Det er et eksempel på, at det gælder om at indføre og kommunikere adfærdsændringer lidt gelinde, så mange kan være med og trække vejret i det.”
Nye protestformer baner vejen
Der er ikke nogen entydigt rigtig måde at gribe klimakommunikation an på, for det modsatte af gelinde – provokation – kan nogle gange også være det, der skal til, understreger Lene Tanggaard.
”I want you to panic,” har Greta Thunberg sagt.
”Det var der en hel masse mennesker, der ikke brød sig om at høre. Men samtidig kan man ikke komme udenom, at den provokerende måde, hun har kommunikeret på, har været kraftigt medvirkende årsag til, at klimadagsordenen er rykket frem i bevidstheden i befolkningen og i de politiske partier.”
Greta Thunberg har formået at indtage rollen som heltefigur for klimabevægelsen. Og hun har været katalysator for store aktioner og demonstrationer, som er en af de stærkeste kommunikationsformer, vi overhovedet har i værktøjskassen, vurderer Lene Tanggaard.
”For 10-15 år siden troede vi jo, at den slags var dødt, for vi havde ikke set disse manifestationer i mange år. Men disse protestformer er vendt tilbage, og det baner vejen for noget af det, man virkelig skal ønske sig som klimakommunikatør: At få skabt en uimodståelig folkelig bevægelse, som er attraktiv for mange mennesker at være en del af,” siger Lene Tanggaard.
….. eller sådan sælg du kedelige produkter – igen.
Gør dine produkter større og super interessante blot ved anvendelse af ord og det tredje krydderi: Handling. Overgå konkurrenterne ved at anvende teknikker inden for Adfærds-kommunikation. Det er emnet for foredraget hos Stevns Erhverv, i samarbejde med Peter Bisgaard: ”Boost dine salgstekster”
Deres slogan er ”Shop som en milliardær”. – grundlæggende er TEMU blot en hjemmeside med lave priser og til tider efter sigende, lige så lave produkter! – men det virker. De har dybt fat i forbrugernes grådighed.
Me-too produkter – kendelige og kendte produkter
Dig der arbejder med marketing eller salg. Du kender det godt. Du har et produkt eller service som i virkeligheden er helt almindeligt. Nogle vil sige, det er på grænsen af tarveligt, kedeligt og uinteressant. Så hvad gør du, når du står i en konkurrencesituation og dine produkter skal fremstå bedre og mere attraktive i forhold til dine kunder? På dette foredrag kan du lære af: Danish Crown, Salling Group, Carlsberg og Bestseller. – De benytter de nyeste teknikker inden for adfærdskommunikation.
Du råber i skoven – og ingen hører dig
Du er én af en million, der har det samme budskab. Det gælder, hvis du er et VVS firma, håndværker, entreprenørfirma eller sælger IT, smør, briller eller chokolade.
Foredrag og workshop – praktisk og funktionelt
Jeg glæder mig til at fortælle hvordan du rent praktisk kan vække dine sløve produkter til live og flytte markedsandele i din retning.
Nu går turen til Stevns Erhverv, hvor der sidder 30 sultne sale- og kommunikationsfolk. De skal have praktiske tips og øvelser, så de kan genoplive deres produkter og gøre dem spændende, atletiske og appetitlige.
Skal du genoplive dine produkter?
– så ring venligst og få en samtale. Måske du blot skal have et lille tip eller måske et inspirerende foredrag, der resulterer i en vækkelse af dit salg.
Forbrugerne siger et, men gør noget andet. Især når det handler om pris og de gode intentioner. Hvor efterlader det marketing og kommunikation? Kommagasinet har spurgt en forsker og en rådgiver, der arbejder med at ændre forbrugere og borgeres vaner.
Med massiv markedsføring og brug af adfærdsdesign er den kinesiske e-handelsplatform Temu stormet ind på top tre over danskernes foretrukne shopping-apps. Det er i sig selv nok til at give danske virksomheder og e-handelsspillere grå hår. Men den hurtige og markante indtræden i danskernes bevidsthed udfordrer også fortællingen om, at forbrugerne foretrækker eller søger virksomheder, der har en bæredygtig eller grøn profil – og at forbrugerne går efter produkter, der er produceret ansvarligt og så videre.
For Temus shoppingunivers beskyldes og mistænkes fra flere sider for at være noget, der minder om det modsatte. Til gengæld er priserne lave. Meget lave. Og måske er det et klart bevis på, at gode intentioner bliver skrottet, hvis bare det er nemt, og prisen er tilpas lav.
Kommagasinet har derfor bedt en CBS-lektor og en erfaren adfærdsdesignrådgiver give deres bud på, hvad man som kommunikationsmenneske kan stille op i kampen mod lave priser, som man aldrig vil kunne konkurrere imod.
Den miljømæssige påvirkning af beslutninger kan være abstrakt og svær at vurdere Jan Michael Bauer, lektor, CBS Sustainability Centre
Rådighed og kedsomhed
På CBS Sustainability Centre forklarer lektor Jan Michael Bauer, at “forbrugerne har forskellige prioriteter, og den betydning, de tillægger miljømæssige overvejelser i deres beslutningsproces, varierer.”
At købe unødvendige produkter forværrer forskellige aspekter af bæredygtighed, men han pointerer, at forskning viser, at forbrugerprodukter kun udgør en lille del af det samlede individuelle CO2-fodaftryk.
Derfor kan en dybere analyse måske afsløre, at Temu-købere samlet set har et relativt lavt, individuelt aftryk, da de sandsynligvis er mindre velhavende og derfor for eksempel flyver mindre eller bor i mindre ejendomme.
“Mens klimaforandringer og bæredygtighed er kritiske spørgsmål, er Temus succes på det danske marked ikke nødvendigvis i modstrid med høje bæredygtighedsværdier blandt kunderne,” siger Jan Michael Bauer.
Jan Michael Bauer:
Folk vil måske fremstå mere miljøvenlige, end de er, og undersøgelser om præferencer tager ofte ikke højde for omkostningerne, forbundet med at gå grønt.
Hvorfor ser vi en kløft mellem intention og faktisk handling?
“Den miljømæssige påvirkning af beslutninger kan være abstrakt og svær at vurdere,” siger Jan Michael Bauer.
Desuden, forklarer han, gøres der i designet og i købsoplevelsen meget ud af enten at undgå at udløse sådanne bekymringer eller manipulere forbrugere for at fremme salg.
Dermed er vi inde i noget, som Temu er rigtig stærk i: Adfærdsdesign.
”Virksomheder som Temu og Amazon arbejder med nysgerrighed og underholdning. De præsenterer ikke blot produkter, men skaber en oplevelse, der holder forbrugerne engagerede,” siger Ashley Brereton.
Han har i 20 år rådgivet virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder om, hvordan de kan ændre forbrugeres og borgeres adfærd ved hjælp af disciplinen. I det konkrete tilfælde henviser han til den såkaldte dual processing-teori, der handler om, hvordan vi mennesker både tænker hurtigt og langsomt.
“Det meste af tiden handler vi instinktivt uden at overveje langsigtede konsekvenser, hvilket gør os sårbare overfor impulsive køb,” Ashley Brereton.
I sin reneste form handler adfærdsdesign, ifølge Ashley Brereton, om at skabe en indre trang i forbrugernes sind ved at bruge deres basale instinkter.
”Når forbrugerne ser tilbud på meget billige varer, reagerer de instinktivt, selvom de egentlig ikke har brug for varen. Det er grådighed og kedsomhed, der driver dem,” siger han.
Og ifølge Ashley Brereton er det svært at se, hvad danske virksomheder kan gøre i kampen mod de udenlandske spillere.
”Vi kan ikke tale det væk. Der vil være den lille skare, der ikke vil handle hos for eksempel Temu af politiske grunde, men hvis man tror i kommunikationskredse, at man kan tale forbrugerne til fornuft, så tager man fejl,” siger han.
Og så skulle man måske tro, at adfærdsdesigneksperten hev en kanin op af hatten og serverede en opskrift på, hvordan man kan bruge de samme trick, som Temu excellerer i. Men nej. For selvom han siger, at det i bund og grund handler om at “designe en ny adfærd hos forbrugerne”, og at “differentiering og fremhævelse af kvalitet er afgørende”, så er han skeptisk.
“Når det kommer til stykket, er det et mindretal, der er villige til at skrue ned. Og det, vi taler om her, taler kun til den kloge del af hjernen,” siger han.
Ashley Brereton:
Virksomheder kan bruge principper fra adfærdsdesign til at motivere kunderne til at handle på en måde, der er til gavn for både dem selv og virksomheden.
Grøn som standardindstilling
Ashley Brereton vender tilbage til, hvordan virksomheder kan anvende adfærdsdesign i kampen om kunderne. Problemet med udenlandske spillere er, at de ofte har et langt større marketingspend og kan tåle at sælge varer billigt i en længere periode.
“Derfor opfordrer jeg altid til at kommunikere der, hvor man kan lave handlingen. Det er den grundlæggende tanke, der ligger bag adfærdsdesign,” siger han og tilføjer:
”For at fremme bæredygtige produkter skal virksomheder ikke kun være benhårde i deres kommunikation. De skal præsentere grønne valg som standardindstillinger, så man aktivt skal fravælge noget.”
Kernen er at strukturere kommunikationen på en måde, der gør det nemmere for kunderne at træffe ønskede beslutninger, ved at reducere kompleksitet og gøre valg mere intuitive.
”Virksomheder kan bruge principper fra adfærdsdesign til at motivere kunderne til at handle på en måde, der er til gavn for både dem selv og virksomheden,” siger Ashley Brereton.
Jan Michael Bauer er på linje og forklarer, at man skal være stærk nok til at modstå økonomiske tab forårsaget af ens salgs- og markedsføringspraksis.
Han henviser til, at supermarkeder stadig annoncerer for billigt oksekød, fordi det tiltrækker forbrugere. At undlade at gøre det ville reducere udledninger, men også resultere i tab af kunder til konkurrenterne. For at forhindre en situation, hvor kun få virksomheder følger miljøvenlige praksisser og efterfølgende bliver udkonkurreret, kunne virksomheder blive enige om regler eller gå ind for lovgivning, der fremmer bæredygtige praksisser, forklarer Jan Michael Bauer.
“Desuden kan de kommunikere den overordnede betydning af specifikke forbrugsvalg, hjælpe forbrugerne med at fokusere på nogle få nøglebeslutninger for effektivt at håndtere deres egne udledninger uden at føle sig overvældede,” siger han.
Når forbrugerne ser tilbud på meget billige varer, reagerer de instinktivtAshley Brereton
Kommunikation ikke nok
Men i det konkrete tilfælde skal der mere til, mener Ashley Brereton:
“Man kan i sin kommunikation hjælpe forbrugerne med at forstå, hvorfor et produkt er grønnere. Men jeg tror faktisk ikke på, at kommunikation kan rykke ret meget alene. Det eneste, der kan det, er politisk regulering, for det ligger simpelthen i vores natur at søge billige tilbud,” siger han.
Jan Michael Bauer pointerer, at kommunikationsprofessionelle bør være særligt opmærksomme på, at gabet mellem selvrapporterede intentioner og faktiske handlinger kan opstå af forskellige årsager.
“Folk vil måske fremstå mere miljøvenlige, end de er, og undersøgelser om præferencer tager ofte ikke højde for omkostningerne forbundet med at gå grønt,” siger han og fortsætter:
“Derfor giver faktiske data fra virksomheders websites og butikker ofte en bedre forståelse af, hvornår folk vælger grønne muligheder end undersøgelser. Virksomheder, der er engagerede i at støtte den grønne omstilling, kunne samarbejde med forskere for at forbedre vores forståelse af, hvornår folk træffer miljøvenlige valg og hjælpe med at gå ud over begrænsningerne ved undersøgelsesdata.” ●
Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Det er med stor fornøjelse, at jeg kan anbefale Youandx.com som din go-to platform for
foredrag, kurser, workshops og coaching.
På Youandx.com finder du et bredt udvalg af validerede eksperter og leverandører, som er blevet nøje udvalgt gennem en personlig valideringsproces. Dette sikrer, at du altid får den højeste kvalitet, uanset hvilken service du vælger.
Brave er blevet anerkendt som ekspert hos Youandx.
Maybritt “My” Schlyter
Head of Customer Success
+45 25 10 02 80
Tag kontakt til My og få et godt foredrag eller et kursus. My kender personligt eksperterne, du kan finde på www.youandx.com. Jeg vil gerne sige tak til My. Hun har været en uvurderlig støtte for mig og for at gøre mine foredrag bedre.
Youandx leverer en fantastisk Podcast
Ashley Brereton bliver interviewet af Emil Thorup i podcasten Shotgun. Her diskuteres nudging og irrationel adfærd.
[su_photo_panel border=”0px none #cccccc” shadow=”0px 1px 2px #eeeeee” radius=”10″ text_align=”center” photo=”https://nudging.nu/wp-content/uploads/2024/07/Skaermbillede-2024-07-19-kl.-14.10.15.png” alt=”Et fantastisk foredrag imellem Ashley Brereton og EMIL THORUP” url=”https://www.youandx.com/podcast/shotgun-37-ashley-brereton-nudging-og-irrationel-adfaerd” target=”blank”]Et fantastisk møde. Se Youandx shotgun video imellem Ashley Brereton og Emil Thorup. Vi taler vaner, motivation, kærlighed og det primitive menneske. [/su_photo_panel]
Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Adfærdskommunikation handler om at få din målgruppe til at ændre adfærd.
“Bare det var nemt at får andre mennesker til at gøre det rigtige. At får mennesker til at gøre det jeg tænker.”
Sådan begynder en rejse i kommunikation ofte. Hvorfor gider mennesker ikke sætte sig grundigt ind i tingene og hvorfor skal jeg gentage mig selv hele tiden?
Bare der fandtes en måde at få folk til at gøre det jeg ønsker!
Her kommer opskriften på at ændre adfærd på mennesker.
Det er naturligvis ikke en nem opskrift. Hvis du allerede er skuffet nu, så tænk på, hvor mange nytårsløfter du selv har brudt. Tænk på, hvor mange mennesker der har et fitness abonnement, men som aldrig får løfte sig op af sofaen. Tænk, hvis det var nemt, så ville der måske være en måde, hvorpå du ville blive manipuleret til at gøre noget, der er mod din vilje.
Men lad os dykke ned i problemstillingen med det samme. Lad os tale om begrebet Adfærdskommunikation 2.0. Det kræver medieforståelse og et nyt menneskesyn.
Smag på ordret. Det består af ADFÆRD og af KOMMUNIKATION.
ADFÆRD handler om hvilken adfærd et menneske har og KOMMUNIKATION relaterer sig til måden vi taler, skriver, filmer på, igennem forskellige medier, til en given målgruppe.
Alligevel vil der her blive talt om klassisk adfærdskommunikation, da der er familiære sammenfald imellem klassisk adfærdskommunikation i den fysiske verden imellem mennesker og den adfærdskommunikation der udtrykkes igennem medier og genstande.
Kommunikationskursus i adfærd - Sådan får du adfærd
Adfærdskommunikation igennem medier og genstande
Adfærdskommunikation i en sproglig sammenhæng handler om, hvordan vi igennem sproget kan påvirke andre mennesker til en given handling.
Sproget skal defineres bredt og kan ikke ses uden samtidigt at tænke i medier som dækker alt fra fysiske genstande, Facebook, hjemmesider, Instagram m.m. Denne form for adfærdskommunikation ligger tæt op af begrebet nudging, adfærdsdesign og neuromarketing. Denne form for adfærdskommunikation vælger jeg at kalde Adfærdskommunikation version 2.0 – eller blot Adfærdskommunikation 2.0.
Nu får du en definition på klassik adfærd, som er forskellig fra Adfærdskommunikation 2.0.
Adfærdskommunikation og nudging
Klassisk adfærdskommunikation og det fysiske møde.
Adfærdskommunikation kan være det fysiske møde imellem mennesker og / eller dyr. Adfærdskommunikation er en del af den bredere kommunikationsproces, hvor afsendere og modtagere udveksler beskeder. Mens verbal kommunikation involverer brugen af ord og sprog, er adfærdskommunikation baseret på nonverbale signaler, som kan være lige så, hvis ikke mere, informative.
2. Elementer af klassisk adfærdskommunikation:
Kropssprog: Fysiske bevægelser, kropsholdning og gestik, der kan indikere følelser, intentioner eller reaktioner.
Ansigtsudtryk: Mikroudtryk og makroudtryk, der kan afsløre ægte følelser og reaktioner, ofte på en mere direkte måde end ord.
Øjenkontakt: Mængden og kvaliteten af øjenkontakt kan signalere interesse, engagement, dominans eller underdanighed.
Proksemik: Brug af fysisk afstand mellem personer som et signal for intimitet, komfort eller magt.
Paralingvistik: Aspekter af stemmebrug såsom toneleje, volumen, hastighed og rytme, der kan tilføje nuance til den talte besked.
3. Funktioner og Formål:
Regulering af Interaktion: Nonverbale signaler kan regulere samtaleflowet, som f.eks. ved at vise, hvem der skal tale næste, eller ved at signalere behovet for at afslutte en samtale.
Udtryk af Følelser: Adfærdskommunikation giver mulighed for at udtrykke følelser mere direkte og ofte mere ærligt end verbal kommunikation.
Formidling af Holdninger og Intentioner: Nonverbale signaler kan indikere en persons holdninger, intentioner og niveau af engagement i en given situation.
Styrkelse af Verbal Kommunikation: Adfærd kan supplere og forstærke verbale beskeder, f.eks. ved at nikke for at understrege en verbal tilkendegivelse af enighed.
4. Tolkning og Forståelse:
Effektiv kommunikation kræver, at modtageren nøjagtigt kan tolke de nonverbale signaler. Dette kan være påvirket af kulturelle forskelle, individuelle variationer og konteksten af interaktionen. Misforståelser kan opstå, hvis signalerne tolkes forkert eller er i konflikt med de verbale beskeder.
5. Kulturelle og Sociale Faktorer:
Adfærdskommunikation kan variere betydeligt på tværs af kulturer. Hvad der betragtes som passende øjenkontakt, fysisk afstand og gestik kan være meget forskelligt fra en kultur til en anden. Sociale normer og roller kan også påvirke, hvordan adfærdskommunikation udføres og tolkes.
6. Praktiske Anvendelser:
Interpersonelle Relationer: Forståelse af adfærdskommunikation kan forbedre relationer ved at øge empati og reducere misforståelser.
Professionelle Indstillinger: Effektiv brug af nonverbale signaler kan forbedre lederskab, forhandlinger og teamwork.
Terapeutiske Kontekster: I terapi kan opmærksomhed på klientens nonverbale signaler give indsigt i deres følelsesmæssige tilstand og underliggende problemer.
Konklusion på klassisk adfærdskommunikation:
Klassisk adfærdskommunikation er en essentiel komponent i menneskelig interaktion, der supplerer og i nogle tilfælde overgår verbal kommunikation i sin evne til at formidle komplekse følelser og intentioner. Forståelse og bevidst brug af adfærdskommunikation kan forbedre effektiviteten af vores interpersonelle og professionelle interaktioner.
Hvad er Adfærdskommunikation 2.0 set med medie øjne
Adfærdskommunikation 2.o er som sagt kommunikation af en given adfærd til et menneske. Hvad vil du have mennesket til at gøre? Hvad er den ønsket adfærd? Dette er måske den mest eksakte definition af adfærdskommunikation. Hvilken fysiske aktion vil du have mennesker til at gøre?
Her er der ikke tale om følelser eller branding. Branding er mærkemarkedsføring, hvor det er mærket eller organisationen eller mennesket der skal huskes og man skal have en holdning til individet eller produktet.
Følelser er det et produkt eller budskab kan skabe. Men hvis kommunikationen ikke fører til en form for handling, så er det grundlæggende ikke adfærdskommunikation i en medie sammenhæng.
Hvad er Adfærdskommunikation 2.0 og menneskesynet.
Et af de helt fundamentale perspektiver på adfærdskommunikation 2.0 er vores menneskeforståelse. Det vil sige, hvordan mennesket tænker og reagere på de budskaber vi sender.
Nu strækker vi perspektivet omkring adfærdskommunikation 2.0 til at tale om menneskesyn, nudging, adfærd og sprog. Med ander ord, hvordan påvirker du menneskers adfærd ud fra et sprogligt perspektiv og hvordan kan du få mennesker til at handle frivilligt eller hvordan kan du få mennesker til at handle effektivt igennem anvendelse af adfærdsdesign.
Det Nye Menneskesyn: Forståelse af Menneskelig Adfærd 2.0
I dag forstår vi mennesker bedre end nogensinde før, takket være indsigter fra adfærdspsykologi og banebrydende værker som Daniel Kahnemans “Thinking, Fast and Slow.” Vores opfattelse af mennesket har ændret sig fra at betragte os som rationelle beslutningstagere til at erkende, hvor ofte vi handler irrationelt.
Hvordan Mennesket Virker
Mennesket er komplekst og vores beslutningstagning er ofte præget af to forskellige systemer. Ifølge Kahneman:
System 1: Dette system er hurtigt, intuitivt og automatisk. Det reagerer på impulser og kræver minimal mental anstrengelse. Det er her, vi ofte tager hurtige beslutninger uden dybere refleksion.
System 2: Dette system er langsomt, analytisk og bevidst. Det kræver mere mental anstrengelse og bruges, når vi tænker grundigt over vores valg og analyserer information dybtgående.
Irrationelle Beslutninger
På trods af vores evne til at være rationelle, er vi sjældent det i praksis. Mange af vores beslutninger er baseret på heuristikker og biases – mentale genveje og fordomme, der hjælper os med at navigere i en kompleks verden, men som ofte fører til fejlbedømmelser. For eksempel kan vi overvurdere sandsynligheden for dramatiske begivenheder (som flystyrt) og undervurdere almindelige risici (som bilulykker).
Ufuldstændig Information
Vi tager ofte beslutninger baseret på ufuldstændig information. Vores hjerner fylder huller i viden med antagelser, som kan være fejlagtige. Denne tendens kan lede til beslutninger, der virker logiske på overfladen, men som ikke holder ved nærmere eftertanke.
Adfærdskommunikation 2.0
Adfærdskommunikation 2.0 bygger på forståelsen af, hvordan mennesker reelt opfører sig, snarere end hvordan vi tror, de burde opføre sig. Ved at erkende de irrationelle måder, vi ofte tænker og handler på, kan vi bedre tilpasse vores kommunikation til at påvirke og forbedre beslutningstagning. For eksempel kan man bruge nudging – små ændringer i hvordan valg præsenteres – for at hjælpe folk med at træffe bedre beslutninger uden at begrænse deres frihed til at vælge.
Konklusion på adfærdskommunikation 2.0 og menneskesynet
Det nye menneskesyn erkender vores begrænsninger og irrationelle tendenser, men også vores evne til at tage kloge og velovervejede beslutninger i visse situationer. Ved at kombinere indsigter fra adfærdspsykologi og kommunikation kan vi skabe bedre rammer for beslutningstagning og hjælpe mennesker til at handle mere rationelt, selv i en verden fyldt med ufuldstændig information.
Adfærdsdesign - glem dine følelser og skab resultater
Adfærdskommunikation i Nudging
Nudging handler om at lede mennesker mod ønskede adfærd uden at begrænse deres valgmuligheder. Adfærdskommunikation spiller en central rolle i denne proces, ved at designe miljøer, der påvirker beslutningstagning.
Eksempler:
Standardvalg: Gør det ønskede valg til standardindstillingen. For eksempel, hvis du ønsker at folk skal tilmelde sig en pensionsplan, kan du sætte standarden til at være tilmeldt med mulighed for at framelde sig.
Visuelle Påmindelser: Brug affarvede pile på gulvet, der leder folk mod trappen i stedet for elevatoren, kan nudge dem til at tage de sundere valg.
Tidsmæssige Cues: Send påmindelser på bestemte tidspunkter, hvor folk er mest tilbøjelige til at handle, såsom en SMS, der minder dem om at drikke vand midt på dagen.
Adfærdskommunikation i Adfærdsdesign
Adfærdsdesign er processen med at skabe systemer og miljøer, der fremmer positive adfærdsændringer. Adfærdskommunikation er essentiel for at strukturere disse systemer på en måde, der kommunikerer den ønskede adfærd effektivt.
Eksempler:
Miljømæssige Signaler: Design af arbejdspladser med åbne rum og fællesområder kan fremme samarbejde og kommunikation blandt medarbejdere.
Brugergrænseflader: På hjemmesider kan brugen af farver, layout og knapstørrelser guide brugeren mod at foretage ønskede handlinger, som at udfylde en formular eller foretage et køb.
Feedback Mekanismer: Implementer realtid feedback, som f.eks. smileys på skærme ved udgangen af toiletter, der beder folk om at vurdere deres oplevelse. Dette kan øge bevidstheden om renlighed og servicekvalitet.
Adfærdskommunikation i Sproget
I sproget refererer adfærdskommunikation til den måde, hvorpå ord og sætninger kan designes til at påvirke adfærd. Dette inkluderer valg af ord, tone og struktur af beskeder for at maksimere deres effektivitet.
Eksempler:
Positiv Framing: Formuler budskaber positivt for at fremme ønsket adfærd. I stedet for “Undgå at ryge her,” kan man sige “Tak fordi du ryger i de udpegede områder.”
Klar og Koncis Kommunikation: Brug af klare og enkle instruktioner, som “Klik her for at abonnere,” kan øge konverteringsraterne på hjemmesider.
Social Proof: Brug sprog, der refererer til hvad andre gør, for at påvirke adfærd. For eksempel, “90% af dine naboer genbruger – gør du?”
Adfærdskommunikation og nudging. Desuden et eksempel på rebranding af området, som førhen var uattraktiv. Nudging og adfærdskommunikation udført af Brave i praksis.
Konklusion på Adfærdskommunikation 2.0
Adfærdskommunikation 2.0 i nudging, adfærdsdesign og sprogbrug handler om at skabe subtile, men effektive signaler, der guider folk mod ønsket adfærd. Ved at forstå og implementere disse principper kan man designe miljøer, systemer og beskeder, der fremmer positive adfærdsændringer.
Unge journalister og sprøde kommunikatører fik et kursus i menneskeadfærd.
Første lektion: Du kan kun nå et andet menneske ved, at tale i ord og billeder, der skaber et ekko af genkendelighed i hjernen.
Copy (text) can not create desire for a product. It can only take the hopes, dreams, fears and desires that already exist in the hearts of millions of people, and focus those already existing desires onto a particular product.Eugene Schwarts 1966. Breakthrough Advertising.
En garvet journalist ville måske sige: “Intet nyt fra Vestfronten”. Så hvorfor er det så svært?
Tal om mig og min egen næse
Men sandheden er, at det er meget svært, at interessere sig for andre mennesker. Det er utroligt svært at forstår, hvordan de tænker. Det er næsten umuligt at forstå deres rationale.
– Det kræver at du sætter dig ud over dig selv og din egen næsetip. Det kræver at du begynder at elske dem, der er imod dig og dine argumenter. Først da vil du få respekt fra oppositionen.
– At sætte sig ud over sit eget egoistiske fundament og skrive til mennesker man ikke elsker. Det er svært. Det er den opgave, vi arbejder med på det seneste kursus på Danmarks Medie og Journalisthøjskole.
Næste kursus i kommunikation og adfærd
Følg med her på kanalen, når de nye datoer bliver frigivet. Du kan også tilmelde dig interesselisten for fremtidige kurser her:
Tak til Søs Hansen og Stine Amstrup Broch fra DMJX for den store opbakning til kurset.
Vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
