Hvordan nudging kan styrke børn og unges trivsel i kommuner og skoler
Nudging er et adfærdsdesignværktøj, der hjælper mennesker – og i dette tilfælde børn og unge – med at træffe bedre valg i deres hverdag. Det er særligt relevant i skoler, daginstitutioner og kommunale projekter, fordi børns omgivelser har en stor indflydelse på deres adfærd og udvikling.
Når kommuner og offentlige institutioner bruger nudging, kan de skabe rammer, der fremmer sundhed, trivsel og læring – uden at bruge tvang eller straf. Men hvordan fungerer nudging, og hvordan undgår vi, at det bliver til manipulation? Her får du svarene:
Nudging: En hjælpende hånd, ikke en løftet pegefinger
Nudging handler om at gøre det nemt for børn at træffe valg, der gavner deres sundhed og trivsel, samtidig med at deres valgfrihed bevares. For eksempel:
Skolekantiner: Placér frugt og grøntsager i øjenhøjde for at gøre dem til det mest tilgængelige valg.
Transport til skole: Gør det lettere og sjovere at cykle ved at etablere sikre cykelruter og sjove cykelbusser.
Dagtilbud: Tilbyd mindre tallerkener for at mindske madspild og opmuntre til passende portionsstørrelser.
Fordelen ved nudging er, at det ikke presser eller straffer, men i stedet giver et blidt skub i den rigtige retning. Børn og unge kan stadig vælge anderledes, men omgivelserne gør det let og attraktivt at træffe det sundere valg.
Valgarkitektur: At skabe rammer for sunde beslutninger
Kernen i nudging er valgarkitektur – altså måden, vi designer de valgmuligheder, børn præsenteres for. Gode eksempler på valgarkitektur, der fungerer, er:
Affaldssortering: Mal sjove fodspor hen til skraldespande på legepladsen for at reducere affald i naturen.
Social trivsel: Indret legepladser, så de fremmer samarbejde og inkluderende lege.
Bæredygtig transport: Lav projekter som skolepatruljer eller gå-busser, der motiverer børn til at gå eller cykle til skole.
Når vi designer omgivelserne med omtanke, hjælper vi børn til at træffe valg, der fremmer deres sundhed og trivsel.
Hvor går grænsen? Når nudging bliver manipulation
Det er vigtigt at skelne mellem nudging og manipulation. Nudging er gennemsigtigt og frivilligt, mens manipulation skjuler valgmuligheder eller tvinger bestemte handlinger frem.
Eksempler på manipulation:
Skjult pres: Hvis grøntsager pakkes ind i slikpapir for at narre børn til at spise dem, er valget ikke gennemsigtigt.
Manglende valgfrihed: Hvis et alternativ er designet, så det føles som det eneste reelle valg, er det manipulation.
Ægte nudging respekterer barnets og forældrenes ret til at vælge frit. Det handler om at skabe rammer, der gør det let at tage gode valg, ikke at narre eller presse.
Hvorfor nudging er relevant for kommuner og skoler
Kommuner, skoler og daginstitutioner kan bruge nudging til at skabe mærkbare forbedringer i børn og unges sundhed, trivsel og adfærd:
Sundhed: Tilskynd børn til at spise sundere og være mere fysisk aktive.
Miljø: Reducér affald og fremmér bæredygtig adfærd.
Social trivsel: Skab omgivelser, der gør det lettere for børn at deltage i inkluderende aktiviteter.
Nudging kræver ikke store budgetter eller omfattende kampagner – ofte kan små justeringer føre til store forbedringer.
Vil I styrke børn og unges trivsel med nudging?
Hos Brave samarbejder vi med kommuner og offentlige institutioner om at implementere nudging i deres daglige arbejde. Vi tilbyder rådgivning, workshops og skræddersyede løsninger til at skabe rammer, der fremmer sunde valg.
Kontakt os i dag, og lad os hjælpe jer med at styrke børns trivsel og sundhed gennem effektive nudging-metoder.
Nudging er en ledelsesform, som tager udgangspunkt i at hjælpe mennesker med at gøre det, de ville have gjort, hvis de havde tid til at tænke sig om. Nudging er at hjælpe mennesker med deres helbred, velfærd og livskvalitet.
Nudging er en måde at forstå menneskers psykologi på og et perspektiv på at hjælpe andre mennesker, frem for at bruge straf, bøder og social udsættelse af individet, for at lede dem i en retning.
Subtil påvirkning: Nudging bruger diskrete signaler eller incitamenter til at påvirke adfærd i ønsket retning uden at begrænse valgmulighederne.
Fremmer ønsket adfærd: Ved at tilpasse miljøet eller strukturen på en bestemt måde kan nudging opfordre til ønsket adfærd hos medarbejderne, for eksempel ved at gøre sundere valg mere tilgængelige. Især dette punkt er vigtigt i din ledelse. En ting er at fortælle hvad mennesker skal gøre, noget andet er helt klart at definere i handling, hvad de skal gøre. Nudgingtankegangen er god til at definere handling klart i modsætning til at tale om værdier og følelser.
Reducerer modstand: Fordi nudging ikke er påtrængende eller begrænsende, er det mindre tilbøjeligt til at udløse modstand blandt medarbejderne. En del af ledelsesarbejdet er at fjerne barrierer eller friktion for at gøre det nemt at udføre den konkrete handling.
Kan være omkostningseffektivt: Sammenlignet med mere omfattende initiativer kræver nudging ofte færre ressourcer og kan stadig opnå betydelige resultater. Dette forudsætter at det er muligt at gøre den ønsket adfærd. Desuden skal der være en stor vilje hos medarbejderen til at løse den konkrete opgave.
Skaber et positivt miljø: Ved at bruge nudging til at opmuntre til ønsket adfærd kan ledere bidrage til at skabe et positivt og støttende arbejdsmiljø. Nudging bunder grundlæggende i positiv psykologi og forståelse af hvad vi som mennesker kan og ikke kan magte i en travl hverdag.
Fremmer ansvar: Nudging kan øge medarbejdernes bevidsthed om deres valg og handlinger og opmuntre dem til at tage ansvar for deres adfærd. Ud fra et ledelsesperspektiv er det vigtigt at gøre handlingen krystalt klart. Når handlingen er klar er det meget nemmer at nå målet. Det er typisk ulempen når vi i virksomheder og organisationer taler i tåger om virksomhedens værdier. De skitserer et mål, men sjælden hvilken vej der skal gås for at komme i mål.
Forbedrer beslutningstagning: Ved at tilbyde tydeligere information eller struktur kan nudging hjælpe medarbejderne med at træffe bedre og mere informerede beslutninger. Fordelen ud fra et ledelsesperspektiv er at der skal bruges færre ledelsesressourcer, når der er lavet en model for beslutninger.
Styrker virksomhedens kultur: Nudging kan være med til at forme virksomhedens værdier og kultur ved at fremme ønsket adfærd og holdninger. Kultur er grundlæggende noget menneskeskabt. Kultur kan være elementer for at fastholde medarbejdere og ledere i virksomheden. At tænke i nudging og skabe handling gør at du som leder går fra at tænke og føle, til at skabe konkret handling. F.eks. kan man i en virksomhed tale i metafoer om at vi døren til lederen altid stå åben. Arbejder du med nudging vil du f.eks. sige at hver torsdag i måden, der er du velkommen direkte ind på ledelsens kontor og tage en samtale.
Forbedrer arbejdsprocesser: Ved at tilpasse arbejdsmiljøet eller processerne kan nudging bidrage til at optimere arbejdsprocesser og øge effektiviteten.
Skaber engagement: Nudging kan bidrage til at engagere medarbejderne ved at tilskynde dem til at deltage aktivt i virksomhedens mål og værdier.Læs mere om kursus og få konsulenthjælp til at skabe en bedre verden med nuging og adfærdsdesign.
Det koster ikke noget at spørge om nudging og adfærd
Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at arbejde med nudging og adfærd i din ledelse. Du kan komme på et kursus i adfærdskommunikation, lave et kursus i din organisation eller få hjælp og inspiration til selv at komme igang.
Sådan får du god adfærd hos mennesker, med adfærdskommunikation
“Det er ikke det du siger, det er måden du siger det på.”
Måske kender du sangen? Teksten illustrerer ganske klart, at kommunikationsformen, har stor betydning for den efterfølgende psykiske påvirkning og den forventet adfærd. Gå til råd nr. 15, nederest på siden og læs, hvordan det virker.
Adfærdskommunikation til Generation X (født 1965-1980)
Nu er denne kanal ikke en musikkanal, selv om det kunne være dejligt.
Dette skriv handler om adfærdskommunikation. Adærdskommunikation er en forståelse af, hvordan ord, billeder og grafik påvirker menneskers adfærd.
Når du interesserer dig for adfærdspsykologi og forskningen bag, så får du værktøjer til at skrive bedre tekster, med større effekt.
Brug af citater fra kendte melodier, er et godt eksempel på adfærdskommunikation. Hvis du er født i 1965 til 1980 i Danmark, så er der stor sandsynlighed for, at du kan den dejlige sang: “Det er ikke det du siger, det er måden du siger det på.”
Adfærdskommunikation er brug af rim og remser og klare referencer til eksisterende hukommelser i hjernen. Når hjerne møder noget den kender, er den mere motiveret til, at høre på dit budskab.
Ja, du har ret. Brug af sætningen “Det er ikke det du siger, det er måden du siger det på.” vil sikkert ikke virke på den moderne generation Z. Her kan du sikkert finde en andet sang. som taler ind i hjernen på dem.
Her får du som lovet de 15 gode råd til at forbedre din kommunikation:
Få 15 gode råd om adfærdskommunikation
Her er en omfattende lister over 15 råd til at indbygge adfærdspykologi i din kommunikation:
1. Skab følelsesmæssig tilknytning – Følelser spiller en central rolle i beslutningsprocessen. Skab følelsesmæssig tilknytning gennem din kommunikation for at motivere handling.
2. Inkluder sociale beviser – Mennesker er tilbøjelige til at følge andres adfærd. Integrer sociale beviser som anmeldelser, anbefalinger eller statistikker for at validere dit budskab.
3. Anvend belønningssystemer – Indbyg belønningselementer i din kommunikation. Mennesker reagerer positivt på belønninger, hvilket kan styrke ønsket adfærd.
4. Forstå og anvend kognitive biases – Kend de kognitive biases, som påvirker beslutningstagning. Tilpas din kommunikation for at appellere til disse biases og opnå større indflydelse.
5. Inddrag målgruppen i beslutningsprocessen – Skab interaktivitet og inddragelse. Mennesker er mere tilbøjelige til at handle, når de føler, at de er en del af beslutningsprocessen.
6. Tilpas kommunikation til individuelle præferencer – Skab interaktivitet. Mennesker reagerer forskelligt på forskellige stimuli. Segmenter din målgruppe og tilpas din kommunikation for at imødekomme individuelle præferencer.
7. Fremhæv konsekvenser af inaktivitet – Beskriv konsekvenserne af ikke at følge den ønskede adfærd. Mennesker er ofte motiverede af at undgå negative konsekvenser.
8. Skab følelse af knaphed eller eksklusivitet – Brug knaphedens psykologi til at skabe interesse og handling. Skab en fornemmelse af eksklusivitet eller begrænset tilgængelighed for at øge incitamentet til handling.
9. Anvend gentagelse og konsistens – Gentagelse og konsistens skaber tillid og påvirker adfærd over tid. Gentag nøglebudskaber og hold kommunikationen konsekvent for at styrke påvirkningen.
10. Inkluder en tydelig opfordring til handling (CTA) – Gør det let for din målgruppe at vide, hvad de skal gøre næste. En klar og håndgribelig opfordring til handling er afgørende for at omsætte interesse til handling.
11. Tilbyd merværdi og belønninger for deltagelse – Skab incitamenter ved at tilbyde merværdi eller belønninger for dem, der deltager i den ønskede adfærd. Dette kan øge motivationen og engagementet.
12. Brug storytelling for at skabe identifikation – Fortæl historier, hvor din målgruppe kan identificere sig med hovedpersonen. Dette skaber en stærkere forbindelse og kan påvirke adfærd gennem følelser og identifikation.
13. Lav en tegning – Du skal bruge inforgrafik og tegninger. De afkodes over 6.000 gange hurtigere end tekst.
14. Personligt – helt personligt – ”Her står dit navn” – Helt bogstaveligt. Gør noget så personligt som muligt: ”Dette kommunikationskursus er for eksperter i kommunikation”. Jo mere personligt, du kan skrive, jo større kommunikationseffekt får du.
15. Brug klicheer og rim – Skriv direkte ned i hukommelsen på modtageren. Du skal bruge rim og remser som er kendte.”Som at finde en nål i en høstak”, ”Hold fokus på målet”. Her lærer du at anvende kendte fraser og byg det ind i din kommunikation og gerne med et twist, således at de ikke bliver banale. Bare rolig vi holder ”fokus på målet”, ved hele tiden at navigere mod begrebet adfærdskommunikation. Vi ”falder ikke i grøften”, fordi vi ved: ”You are worth it” og det drejer sig om at gøre det: ”Just do it”.
Adfærdskommunikation er baseret på forskning omkring, hvordan hjerne fungerer og hvordan vi mennesker, adlyder eller lytter til budskaber. Denne form for adfærdskommunikation virker, når modtageren har en lav mental involvering i forbindelse med den handling, de er igang med, når de bliver læser.
Sådan får du god adfærd hos mennesker, med positiv kommunikation
Du kender det godt. Dem du taler til høre ikke efter. Kan du gøre noget ved det? Ja, du kan naturligvis råbe højere. Bruge logiske argumenter. Men grundlæggende, så ved du det godt. Det nytter ikke noget.
Alligevel er der mennesker der er bedre til at kommunikere end andre mennesker. Hvorfor får de deres budskaber igennem? Det er det forskere arbejder på, at forstå. Her får du et godt videnskabeligt eksempel, der hedder Ordets magt:
“The power of words” er et godt eksempel på adfærdskommunikation
Forestil dig du står i kø til en fotokopimaskine. Foran dig står 6 kollegaer. Nu spørger du: Må jeg springe køen over?
Brug et argument i din adfærdskommunikation – det virker.
Forskerne lavede et forsøg hvor de bad folk bruge tre forskellige, specifikt formulerede anmodninger for at springe over i køen: Et argument for en handling.
Her kan du se de tre situationer. Den første situation er en anmodning. Forsøg to og tre bruger et argument. Prøv lige at se, hvilket tåbeligt argument der bliver anvendt i forsøg 3.
3 argumenter for din handling
1) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen?”
2) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg skal lave kopier?”
3) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg har travlt?”
Nu er spørgsmålet. Påvirker de enkelte ord folk i køen? Kommer du frem i køen?
Kan et argument give dig en fordel i nogle situationer?
Her er resultaterne:
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen?”: 60% overholdelse.
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg skal lave kopier?”: 93% overholdelse.
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg har travlt?”: 94% overholdelse.
At bruge ordet “fordi” og derefter give en årsag, resulterede i betydelige bedre resultater. Det interessante i dette forsøg er, at det virker, når du kommer med et helt håbløst argument (“fordi jeg skal lave kopier”).
Forskerne formodede, at folk går på “automatisk” adfærd som en form for heuristik eller genvej, og at høre ordet “fordi” efterfulgt af en årsag (uanset hvor dårlig) få dem til at sige – ja.
Adfærdskommunikation er baseret på forskning omkring hvordan hjerne fungerer og hvordan vi mennesker, adlyder eller lytter til budskaber. Denne form for adfærdskommunikation virker når modtageren har en lav mental involvering i forbindelse med den handling, de er igang med, når de bliver spurgt.
Brug et argument i din adfærdskommunikation
Har du brug for handling frem for konflikt, så kontakt Brave og vi hjælper med at kommunikere ved hjælp af positiv psykologi. Hos Brave hjælper vi organisationer med bedre kommunikation, så de får bedre adfærd hos de mennesker de gerne vil påvirke.
Se hvilket kursus du kan komme på i adfærd og nudging.
Hvis du skriver pænt på måtten til dine modtagere, er der en større sandsynlighed for, at de vil handle på dit budskab og tørre fødderne af, inden de går ind i lokalet. Skriv grimt og du skaber opmærksomhed, men ikke nødvendigvis god adfærd.
BEMÆRK: Der står ikke: “Tør dine fødder”
Adfærdskommunikation og positiv kommunikation
Her ser du et praktisk eksempel, som vi har udført med ADFÆRDSKOMMUNIKATION. Adfærdskommunikation er nøglen til at ændre adfærd på mennesker. Det er en disciplin, som indenholder adfærdspsykologi og nudging.
Skriv positivt
Hvis du skriver “Tør dine fødder” på måtten, så er det et påbud. Det er en løftet pegefinger. Det er en trussel. Lige efter “Tør dine fødder” kan der stå, ellers så….
I det offentlige rum, er der rigeligt med påbud. Fordelen ved påbud er, at de er meget klare og lette at forstå. Ulempen er, at de kan blive ignoreret, fordi de kommunikere negativt til målgruppen.
Skriv negativt
Et praktisk eksempel på dette er indgangen til en byggeplads. Det er lovpligtigt at have et skilt op, der fortæller arbejderne på pladsen, hvordan de skal opføre sig. Det er naturligvis en udemærket lov.
Loven er der for at beskytte medarbejderne. Men du kan spørge dig selv, om medarbejderne husker alle de påbud, der er på tavlen, når de arbejder inden på byggepladsen?: “Påbud om høreværn”, “Påbud om hjelm”, “Påbud om xyz”.
Sandheden bag de gode intentioner er at det er et lovkrav, men ikke nødvendigvis effektivt. Det skyldes at der ikke er tænkt i adfærdspsykologi.
I nedenstående eksempel ser du en dørmåtte til en folkeskole. Vi har brugt adfærdsdesign og adfærdskommunikation, samt principperne bag nudging.
Forklaring:
1) Timingen er perfekt.
2) Kommunikationen er lige der, hvor den skal anvendes.
3)Der er blevet anvendt ikoner og grafik, som forklarer, hvad vi forventer af målgruppen og måtten er i en stærk grøn farve, med kontrast farven gul, i skrifttypen.
4) Social proff med fodspor.
5) Måtten er farvemæssigt gjort attraktiv i forhold til omgivelserne.
6) Måtten er gjort personlig.
Kom hurtig i mål med positiv kommunikation
Har du brug for handling frem for konflikt, så kontakt Brave og vi hjælper med at kommunikere ved hjælp af positiv psykologi. Hos Brave hjælper vi organisationer med bedre kommunikation, så de får bedre adfærd hos de mennesker de gerne vil påvirke.
Nudging er en innovativ tilgang til at påvirke menneskers adfærd uden at være formynderisk. Metoden strækker sig fra at fremme sund spiseadfærd og affaldssortering til at øge trafiksikkerheden og bekæmpe klimaforandringer.
Offentlige myndigheder, herunder danske institutioner, har omfavnet nudging som et alternativ til skræmmekampagner og formaninger. Dog advarer forskere om etiske udfordringer, og det er afgørende at udvikle mekanismer for ansvarlig anvendelse af nudging.
Berlingske TV:
Hvad er nudging?
Definition af et nudge
A closer look at nudging with Richard Thaler
Nudge, oversat til dansk som et lille puf, refererer til handlingen at påvirke menneskers beslutninger til deres eget bedste uden at begrænse valgmuligheder.
Begrebet blev introduceret af de amerikanske professorer Cass Sunstein og Richard Thaler.
Det indebærer at skabe milde incitamenter og undgå sanktioner. Nudging er blevet populært blandt virksomheder, organisationer og myndigheder verden over, og Danmark har også vedtaget det som en effektiv metode.
Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Hvad er nudging og hvem har opfundet nudging begrebet?
Sunstein og Thaler modtog Nobelprisen i økonomi i 2017 for deres bidrag til adfærdsøkonomi og udviklingen af nudging. Begrebet opstod som en måde at regulere adfærd uden at indføre tvang eller ændre økonomiske incitamenter. Nudging bogen udkom i 2008.
Nudging er blevet omfavnet af virksomheder, organisationer og myndigheder globalt. I Danmark implementerer Miljøstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Erhvervsstyrelsen nudging for at påvirke adfærd og opnå positive resultater.
Der er også rigtig mange virksomheder der arbejder med nudging, når det f.eks. gælder at spise sund, at bevæge sig eller når det drej sig om sikkerhed på arbejdspladsen.
Hvorfor er nudging blevet så populært?
Nudging er blevet populært på grund af dets hurtige accept, især blandt ledende politikere som tidligere amerikanske præsident Barack Obama og den britiske premierminister David Cameron. Metoden har vist sig effektiv i at ændre adfærd i forskellige sammenhænge, hvilket har bidraget til dens udbredte anvendelse.
Berømte eksempler som fluen i pissoiret og klaverspilstrapper viser, hvordan nudging kan påvirke adfærd positivt. Disse tiltag har vist sig at have en markant indvirkning på menneskers beslutninger, hvilket bekræfter nudgingens effektivitet.
Nudging anvendes i stor stil inden for sundhedsområdet, fra kantiner og buffetrestauranter til hospitaler. Eksempler inkluderer mindre tallerkener og synlig placering af håndsprit. Disse tiltag har vist sig at motivere folk til at træffe sundere valg og forbedre hygiejnepraksis.
Brave arbejder med hygiejne – her er et eksempel om håndhygiejne i forbindelse med Covid-19
Trafiksikkerhedskampagner har taget nudging i brug for at opfordre trafikanter til at færdes forsvarligt. Børnelignende papskilte og smilende smileys på motorveje er eksempler på effektiv trafiknudging, der ændrer adfærd og øger opmærksomheden på sikkerhed.
Nudging har potentiale til at påvirke adfærd i retning af mere klimavenlige valg. Eksempler fra andre lande viser, at nudging kan være mere effektivt end traditionelle oplysningskampagner. Danmark bør tage ved lære af disse erfaringer og øge brugen af nudging for at tackle klimaudfordringer.
Forældre kan også drage fordel af nudging i opdragelsen. Konkrete eksempler inkluderer at gøre sunde valg sjove for børn ved at inddrage dem i leg eller ved at placere genstande strategisk for at fremme ønsket adfærd.
En debat om nudging inkluderer argumenter for metoden som en effektiv løsning baseret på forståelse af menneskelig adfærd. Kritikere advarer imidlertid om potentielle negative konsekvenser og mangel på tilstrækkelig forskning om metoden. Etiske udfordringer som potentiel umyndiggørelse og manipulation diskuteres, og der opfordres til forsigtighed og udvikling af kontrolmekanismer.
Hvordan kan man anvende nudging på en etisk forsvarlig måde?
Selvom nudging har vist sig effektiv, er det vigtigt at adressere de etiske udfordringer. Kontrolmekanismer skal udvikles for at sikre gennemsigtighed og undgå manipulation. Richard Thaler argumenterer for tre grundprincipper: ingen tvang, større fordele end skader og begrænset negativ påvirkning.
Hvad er nudging i folkeskolen
Du kan arbejde med autoritet, trusler og belønning. Du kan også arbejde med nudging og skabe frivillig adfærd – uden mange konflikter. Det er din måde at tænke på og det er din måde at skabe omgivelser der skaber din succes. Her er eksempler på hvordan børn gør rent i folkeskolen. Et koncept udviklet af Brave.
Miljøteams i Vordingborg Kommune
Nudging mindsker angst for skoletoiletter
Skoletoiletter er folkeskolens største fysiske problem. Der er mange udfordringer på området og det er langt fra eleverne der er det største problem. Men du kan afhjælpe nogle af problemerne med “Toiletfiduser”
Toiletfiduser blev udsendt på TV2 ØST - Skoletoiletter
Nudging giver frivillig adfærd
Hvorfor skal du anvende nudging i din organisation når du vil ændre virksomhedens værdier eller på anden måde forandre tilværelsen for andre mennesker? Magien med nudging er at det er baseret på frivillig handling. At får mennesker til at ændre adfærd uden at der nødvendigvis opstår konflikt eller sure miner. Det er ikke nudging i sig selv der har denne effekt men det er den måde du opbygger dit nudge og implementeringen. Implementering er i virkeligheden det vigtigske. Det er hele fundamentet for at din løsning fungerer. Derfor kan det være en god ide at tilkalde en nudgingkonsulent.
Hvorfor nudging?
Konklusion om nudging
Nudging er en kraftfuld metode til at påvirke adfærd positivt, men dens anvendelse kræver omhu og overvejelse af etiske aspekter. Ved at forstå nudgingens potentiale og implementere kontrolmekanismer kan samfundet opnå positive forandringer i adfærd og fremme sundhed, sikkerhed og klimavenlige valg.
Nudging er en adfærdsmæssig tilgang til frivillig adfærd hos mennesker, der har vundet stigende popularitet som et værktøj til, at påvirke menneskers adfærd i positive retninger uden, at begrænse deres valgfrihed. Dette koncept har særlig relevans inden for sundhedsområdet, hvor små ændringer kan have en betydelig indvirkning på den enkeltes velbefindende og samfundets sundhed som helhed. I denne artikel vil vi undersøge nudging mere detaljeret, udforske dets anvendelse i sundhedsfremmende tiltag og diskutere potentielle fordele og udfordringer.
Nudging: En definition
Nudging er en metode, der ved hjælp af psykologiske principper og subtile ændringer i valgarkitekturen søger at guide menneskers adfærd i ønskede retninger. Det adskiller sig fra mere begrænsende tiltag som forbud og afgifter, da det ikke fjerner valgmuligheder, men snarere ændrer, hvordan valgmulighederne præsenteres. Nudging udnytter de kognitive bias, der ofte styrer vores beslutningsprocesser, selvom vi ikke er bevidste om det.
Nudging og sundhed, der påvirker dit helbred
Sundhedsområdet er en ideel ramme for at anvende nudging. Mange af vores spise- og motionsvaner er baseret på vaner og impulsive beslutninger, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige valg og livsstilsvaner. Nudging kan være et nyttigt redskab til at guide os til at træffe sundere valg uden at begrænse vores frie vilje.
En af de mest kendte eksempler på nudging i sundhedssektoren er anvendelsen af mindre tallerkener i kantiner. Ved at reducere tallerkenstørrelserne påvirker vi ubevidst portionsstørrelserne og kan dermed reducere kalorieindtaget.
Professor Brian Wansink, forfatteren af bogen “Hovedløse spisevaner,” har undersøgt effektive nudges til forbedring af kostvaner. Han præsenterer en række små, men virkningsfulde ændringer, såsom ændring af tallerkenstørrelse, bestik og placeringen af fødevarer, der kan hjælpe os med at tage sunde valg.
Digital nudging og sundhed
Med den stigende digitalisering af vores liv har digital nudging også vundet frem som en interessant tilgang inden for sundhedsområdet. Gennem brug af digitale platforme som smartphones og sociale medier kan sundhedsprofessionelle og organisationer nå ud til et bredere publikum og levere relevante nudges til tiden og på en personlig måde.
Et interessant forsøg med digital nudging og sundhed blev udført via en mobilapplikation, der leverede motiverende meddelelser, påmindelser og tilbagemeldinger om fysiske aktiviteter. Resultaterne viste, at deltagerne, der blev udsat for disse digitale nudges, var mere tilbøjelige til at opretholde en aktiv livsstil sammenlignet med dem, der ikke modtog nudges. Hele 28% valgte at købe et andet produkt, da de fik oplysning om et sunder valg.
Dette eksempel på digital nudging i sundhedssektoren blev beskrevet i en videnskabelig artikel. Forskerne undersøgte, hvordan en mobilapplikation kunne bruges til at nudge deltagerne til at øge deres fysiske aktivitet og forbedre deres generelle sundhed.
Appen sendte påmindelser, motiverende meddelelser og tilbagemeldinger om deltagernes fremskridt. Resultaterne viste, at deltagerne, der blev udsat for disse digitale nudges, var mere tilbøjelige til at opretholde en aktiv livsstil sammenlignet med dem, der ikke modtog nudges.
Fordele og udfordringer ved nudging og sundhed
Nudging kan være en kraftfuld tilgang til at fremme sundhedsadfærd på individuelt niveau såvel som samfundsplan. Ved at bruge denne tilgang kan vi skabe en miljøændring, der letter sundere valg uden at fratage mennesker deres valgfrihed.
Dog er det vigtigt at erkende, at nudging ikke er en universalløsning, og der er også udfordringer forbundet med denne tilgang. Etiske spørgsmål om påvirkning og manipulation kan opstå, og derfor er det afgørende at implementere nudging med omhu og gennemsigtighed.
Tanker om nudging og sundhed
Nudging repræsenterer en spændende tilgang til at forbedre sundhedsadfærd på en ikke-begrænsende måde. Ved at udnytte psykologiske principper kan små ændringer have store virkninger på vores sundhed og velbefindende. Forskning og praksis inden for nudging og sundhed fortsætter med at udvikle sig, og det er op til os som enkeltpersoner og samfund at omfavne denne tilgang med ansvar og omtanke. Gennem nudging kan vi alle tage små, men betydningsfulde skridt mod en sundere fremtid.
Her er de 10 sundhedsnudges med en beskrivelse og angivelse af den anslåede effekt:
Nudge: Mindre tallerkener i kantinen
Effekt: En undersøgelse viste, at ved at bruge mindre tallerkener i kantiner kunne deltagerne reducere deres madindtag med op til 20%. Det resulterede i lavere kalorieindtag og mindre overforbrug.
(Kildemateriale)
Nudge: Frugt og grøntsager ved kassen i supermarkedet
Effekt: En undersøgelse af supermarkeder, der placerede frugt og grøntsager nær kassen, viste en stigning på 15% i salget af disse sunde fødevarer, hvilket indikerer, at folk blev opmuntret til at vælge sunde snacks i stedet for usunde alternativer.
(Kildemateriale)
Nudge: Tiltrækning af trapper med farverige fodaftryk
Effekt: En undersøgelse fandt, at brugen af farverige fodaftryk ved trappenedgange øgede antallet af personer, der valgte trapperne frem for elevatoren, med op til 35%. Dette bidrog til en stigning i fysisk aktivitet blandt deltagerne. (Kildemateriale)
Nudge: Lyse salatbarer i kantiner og restauranter
Effekt: En undersøgelse rapporterede en stigning på 20% i forbruget af salater, når salatbarer blev gjort mere iøjnefaldende og tiltalende med brug af farver og belysning. Dette resulterede i et højere indtag af grøntsager blandt deltagerne. (Kildemateriale
Nudge: Sundhedsbeskeder på vandhanen
Effekt: En undersøgelse fandt, at placering af sundhedsbeskeder på vandhanen øgede vandindtaget med op til 25%, hvilket hjalp folk med at forbedre deres hydrering og potentielt reducere indtaget af sukkerholdige drikkevarer. (Kildemateriale)
Nudge: Trappenedgange med billeder af sunde valgmuligheder
Effekt: En undersøgelse af trappenedgange, der havde billeder af sunde fødevarer, rapporterede en stigning på 18% i valget af sunde snacks i stedet for usunde alternativer. Dette indikerer, at folk blev opfordret til at træffe sundere valg. (Kildemateriale)
Nudge: Kalorieinformation på menukortet
Effekt: Undersøgelser har vist, at angivelse af kalorieindhold på menukortet kan føre til en reduktion på 10-15% i det totale kalorieindtag. Dette er en indikator på, at folk blev mere bevidste om deres valg af mad. (Kildemateriale)
Nudge: Sundheds-apps med påmindelser om fysisk aktivitet
Effekt: En undersøgelse af sundheds-apps, der leverede påmindelser om fysisk aktivitet, rapporterede en stigning på 30% i den fysiske aktivitet blandt deltagerne, hvilket bidrog til at opretholde en aktiv livsstil. (Kildemateriale)
Nudge: Farvekodning af tallerkener
Effekt: En undersøgelse fandt, at farvekodning af tallerkener med sundere og mindre sunde valgmuligheder førte til en stigning på 15% i valget af sundere fødevarer. Dette gjorde det nemmere for deltagerne at træffe sunde valg. (Kildemateriale)
Nudge: Nærhed af fitnessudstyr i hjemmet
Effekt: En undersøgelse rapporterede, at placering af fitnessudstyr inden for synsvidde i hjemmet øgede sandsynligheden for, at deltagerne engagerede sig i regelmæssig træning, hvilket bidrog til at forbedre deres fysiske aktivitetsniveau. (Kildemateriale)
Bemærk, at effekten af nudging kan variere afhængigt af kontekst, kultur og individuelle faktorer. De nævnte tal er baseret på forskningsresultater og kan tjene som vejledning for, hvordan nudging kan påvirke sundhedsadfærd positivt.
Hvis virksomhedens værdier flytter sig som en let brise, så er virksomhedens værdier et farligt ledelsesværktøj. Det efterlader personalet i en kastevind, hvor de skal tilpasse sig ledelsens lunder.
Det betyder, at personalet skal fortolke ledelsens værdier som korte tidsvinduer. De skal bestemt ikke følge værdierne i hverdag. De er kun midlertidige kastevinde, som det kan være livsfarligt at følge.
Nu er virksomhedens værdierne reduceret til et lunefuldt ledelsesværktøj og som medarbejder, skal du passe på med at engagere dig for hårdt i værdisættet, for det eksistere ikke i morgen.
Moralen er at virksomhedens værdier er de pejleværktøjer, som de ansatte har, når de står uden ledelse og skal beslutte en given adfærd, som tjener virksomheden godt.
Virksomhedens værdier er et ledelsesværktøj
I virkligheden er virksomhedens værdier er et ledelsesværktøj og en seriøs guide til medarbejderne, så de kan arbejde selvstædigt og forstå hvilken retning virksomheden sætter for medarbejderne.
Som medarbejder skal du tåle virksomhedens værdier, selv om du er enig med dem eller ej.
Du får din gode løn og skal derfor i det mindste professionel være enig med de vigtige budskaber, som virksomheden manipulerer ned over dig.
Så hvis din virksomhed kommunikerer at de holde af Pride, så skal du smile kunstigt. Du må knytter hånden og tænke på betaling af dit realkreditlån og din fremtidig karriere.
Omvendt, hvis du er enig i budskabet. Så kan du tænke at din virksomhed er meget moderne og med i tidsånden. Du kan glæde dig over at dine og virksomhedens budskaber harmonere.
Du kan prale af en virksomhed, som har andre værdier end kortsigtet profit. Det er måske det budskab, du holder dig til, når du arbejder dybt ned i virksomhedens maskinrum og måske har svært ved, at se værdien af dit arbejde i hverdagen.
Virksomhedens værdier skal bløde, hvis de skal have værdi. Det er først når virksomheden og ledelsen demonstrerer, at det har konsekvenser for virksomheden og medarbejderne at fastholde værdier, at de bliver troværdige.
Et smukt eksempel er entreprenørfirmaet Arkil. Historien fortæller at ejeren ikke ville bygge for nazisterne i Danmark. Det kunne koste livet, både personligt og virksomhedsmæssigt. Men konsekvensen blev heldigvis, at firmaet lige netop kunne overleve på, at grave tørv. Det er den troværdige historie, der fortælles i dag.
Nu forstå medarbejderne at virksomhedens værdier er værdifulde. Det giver troværdighed og en grund til at arbejde for og med virksomheden: ”The reason Why”.
Er dette skriv blot en udskamning af ledelsen? Det er bestemt ikke formålet. Det er ikke nemt at lede en stor virksomhed.
Så, hvis vi skal tage en vindpejling af historie om Chr. Hansen – som pludselig går mod signe ejen værdier, så kan moralen være, at du måske skal holde dig til virksomhedens interne værdier og ikke sætte for mange politiske mål. Måske skal der være færre værdier og holdninger, som presses ned over medarbejderne.
Hold fast i få grundværdier. Så forstå personalet, at din virksomhed er ”Ei Blot til Lyst”.
Efterskrift.
Husk at alle begår fejl. Selv når du har virksomhedens værdier som guideline. Når de er etableret, skal du arbejde med tillid og tillid kommer af ærlighed. Du skal fejre dine sejre og du skal dele dine fejl. Se case fra Sydbank.
Julegaven. Her er min præcise forudsigelse for 2024. Er pakken under dit juletræ stor, så får du en airfryer. Kan du tænke dig, at jeg er velsignet med clairvoyante evner og kan forudsige dine julegaver! Det gør jeg også i 2025, 2026….
Alternativt får du en robotstøvsuger eller et tv. Skulle du allerede være godt forsynet på det område, så kan jeg trøste dig med, at der også er stor sandsynlighed for at du får nyt køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik eller en vase.
Jeg indrømmer. Jeg er ikke claivoyant, men interessere mig for menneskeadfærd og knas tørre tal. I år er der handlet 12,4% mere i branchegruppen elektriske husholdningsapparater og Isenkram har også stor fremgang.
Bare rolig. Sandsynligheden for, at du får et par sko eller en bog er meget mindre. Men har du et dyr, så er der rigtig stor sandsynlighed for, at julemanden har huske en gave til menneskets bedste ven.
Din juleadfærd er mere forudsigelig end du måske kan lide. Det er grundlæggende ikke dig der bestemmer, hvad du får i julegave. Det gør detailindustrien og din eksponering for reklamer.
Her er årets juletip til dig. Spørg altid den du har kær, hvad ønsker du dig i julegave? Derefter skal du forsøge at levere det. Videnskaben på området viser, at vi tror vi kender folks indereste interesser, men sandheden er, at det gør vi ikke. Vi vil gerne skabe overstor glæde hos modtageren, men virkeligheden er at gavemodtageren har funderet og tænkt. Sådan en gave vil jeg blive glad for. Kommer du så med en anden – så skuffer du.
Hvert år gætter jeg dine gaver, ved at kigge dybt i Danmarks Statestik og reklamen fra Elgiganten, Bilka og Super Brugsen. Samt alle de andre fantastiske sladderhanke. Det er Jagten på julelykken. En lykke der er vigtig i Danmark. Men spørgsmålet er om du kan huske hvilke julegaver du fik sidste år? – Hov. Hvorfor er det så vigtigt nu og præcis 365 dage senere er det ligegyldigt. Måske skal du tænke i julefred, frem for julegaver. Slap af i julen, så dufter livet af lykke.
Den store julefest, hvor sekretæren skal op på fotokopimaskinen og der trykkes enter, er langt i graven med Mee Too bølgen i 2019. På gravstenen står der: Vi havde en fest og den var fjollet.
Nu tyder noget på, at vi skal tilbage til de små fester, hvor ordentlighed hersker og selvbeherskelse er nøglen til en god juleadfærd.
I følge Finans er det nye tider for firmafester – nu er der kun de saftige historier tilbage. Nu hedder det alkohol i moderate mængder og lederen tager tidligt hjem, lige som de ansatte.
Kedeligt? Ja, historien bliver ikke så saftig, som det er illustreret i serien Carmen Curlers. Tiden er en anden og det er firmafesterne også.
Julefesten skal være fotogen
Selvbeherskelse, foto og videoovervågning har bl.a. ændret vores liv. Sladderen er offentlig og kan kanaliseres ud på facebook. Selv når pris Christian holder 18 års fødselsdag, kommer der specifikt forbud mod telefoner og fotorapportage.
Nye tider, kræver nye fester, hvor nærhed og medmenneskelighed er nøglen til en god jul. Når du ikke kan overkompensere for et stresset arbejde med en abefest, så skal vi måske til at lære, at socialisere på en ny måde. En ny måde især for Djøf folket, som sidder hjemme, der alene bag skærmen, og hamre i tastaturet.
Julefest og firmafest
Nogle firmafester bliver til faglige fester, hvor der skal leveres stoffer til hjernen, i form af viden. Der skal leveres indhold i hverdagen og emnerne må gerne være stresshåndtering og en lykkelig jul. I dag skal personalet forføres mentalt og ikke fysisk. Det er slut med at køre hjem i en brandert og prale af præstationen dagen efter. Nu skal der i stedet tales om vores mentale tilstand, tryghed og kærlighed i hverdagslivet. Vi har brug for at være gode til at mestre livet på en torsdag og den komplekse familiejul den 24. december.
De mange julefester og familier
Nye tider kalder også på nye familieformer. Vi er ikke længere kun den ensomme eller den hårde kernefamilie. Familiemønstret har ændret sig og det påvirker julen. Nu skal du ikke til den eneste ene julefest. Du skal til mange julefester og kommercielle julearrangementer. Du skal til julefest med din ex. mand og du skal til julefest hos din mor, dog uden børnene. Tilgengæld skal du være med til mindst 2x børnejule på skolen. Du skal være med for dine børn og vores børn. Med andre ord. Der er ikke tale om én julefest, men mange, måske for mange. Derfor er der også nogle der i dag bevist vælger, at blive hjemme eller tage tidlig hjem fra julefesten.
Familiedrama – mange sveder i julen og ved ikke hvad de skal gøre af sig selv eller af sin mærkelige familie. Her kan du få DR svar på din “pisse” familie og spræng farlige relationer.
Julen varer evigt
Julefesten er heldigvis ikke lagt i graven. Den lever og er bevaret i over 2.000 år. Således kan du konkludere. At en god fest vare evigt, men festens indhold og metode kan variere.
Vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
