Brave – Dit Reklamebureau og Forandringsbureau i Sorø
Velkommen til Brave.dk – et dedikeret forandringsbureau, der er specialiseret i adfærdsdesign, nudging og effektiv kommunikation. Beliggende i hjertet af Sorø, er vi det foretrukne valg for virksomheder og offentlige organisationer, der ønsker at skabe vedvarende forandringer gennem innovative løsninger.
Tryk på knappen og find et ledigt tidspunkt i kalenderen
Hvorfor Brave i Sorø?
Som et af de førende nudgingbureauer i Sorø og i det hele taget, forstår vi vigtigheden af at tilpasse løsninger, der skaber reel adfærdsændring. Vores ekspertise dækker alt fra strategisk rådgivning og kampagneudvikling til implementering af adfærdsdesignprojekter, der engagerer og inspirerer.
Vi hedder Brave fordi du skal være modig, når du vil ændre på andre mennesker. Det gælder i salg, kommunikation og når du arbejder med nudging og adfærdsdesign. Vi har kontor i Sorø, men vores kunder er over hele Danmark.
Vores services
Reklamebureau i Sorø: Vi leverer kreative og effektfulde kampagner, der sikrer, at dit budskab når ud til den rette målgruppe.
Nudgingbureau i Sorø: Vi anvender nudging for at skabe subtile, men mærkbare adfærdsændringer, som gør en forskel for din organisation.
Adfærdsdesign Bureau: Med adfærdsdesign skaber vi strategier, der gør komplekse udfordringer enkle og løsningsorienterede.
Forandringsbureau: Vi hjælper dig med at navigere i forandringens landskab ved at fokusere på ledelse, kommunikation og implementering af nye processer.
Hvorfor vælge Brave i Sorø?
Erfaring og viden: Vores team kombinerer mange års erfaring inden for adfærdsdesign og kommunikation, hvilket sikrer en dybdegående forståelse af, hvordan mennesker tænker og handler.
Resultater, der tæller: Fra små lokale initiativer til større landsdækkende kampagner, har vi dokumenteret succes med at skabe målbare resultater.
Lokalforankring i Sorø: Som et lokalt baseret firma har vi en dyb forståelse for området og dets unikke behov.
Er du klar til at tage din kommunikation, branding og adfærdsstrategi til det næste niveau?
Besøg os på www.brave.dk eller kontakt os direkte for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe varig værdi.
Brave.dk – Dit valg for et reklame-, nudging-, adfærdsdesign- og forandringsbureau i Sorø. Nudging.nu – Dit valg når du vi se workshops og foredrag i adfærdsforandringer og nudging
Emner vi gerne vil arbejde videre med:
Vi taler gerne om mennesker, samfund og bæredygtighed – vi vil gerne skabe en bedre verden.
Kæmper I med at få styr på affaldssorteringen i jeres etageejendom? Mange boligforeninger oplever udfordringer med at motivere beboere til at sortere korrekt. Ofte ender affald i de forkerte containere, hvilket fører til unødvendig forurening og spild af ressourcer.
Dette foredrag giver jer konkrete værktøjer til at forbedre affaldssorteringen i jeres ejendom. Vores ekspert, Ashley Brereton, adfærdsdesigner og cand.merc. i forbrugeradfærd, vil guide jer gennem de mest effektive strategier for at skabe en bæredygtig affaldskultur.
Foredraget om affaldssortering vil fokusere på:
Vi undersøger de specifikke udfordringer, der forhindrer korrekt affaldssortering i etageejendomme. Fysiske barrierer som trapper og afstand til containere kan være en stor hindring, især for ældre beboere. Vi ser også på adfærdsmæssige barrierer som f.eks. manglende viden om sortering eller lav motivation.
Nudging som løsning: Lær hvordan I kan bruge nudging – små, venlige ‘puffs’ – til at guide beboere mod den ønskede adfærd. Nudging handler om at gøre det nemt og attraktivt at sortere korrekt, uden at fjerne valgfriheden.Praktiske eksempler på affaldssortering
Eksempler på nudging kan være strategisk placering af affaldscontainere, tydelig skiltning, brug af farver og symboler, og etablering af sociale normer omkring sortering
For at skabe effektive løsninger er det afgørende at forstå jeres målgruppe. Hvem bor i ejendommen? Hvilke behov og udfordringer har de? Vi gennemgår metoder til at kortlægge beboernes adfærd og identificere de mest relevante indsatser
Mini workshop i affaldssortering
Mini workshop og konkrete løsninger: Foredraget inkluderer en interaktiv workshop, hvor I får mulighed for at arbejde med jeres egne cases og udvikle skræddersyede løsninger til jeres ejendom.
I vil få indsigt i værktøjer til at analysere brugerrejser, identificere barrierer og designe nudges, der fremmer korrekt affaldssortering.
Dybdegående forståelse for de udfordringer, der er forbundet med affaldssortering i etageejendomme.
Viden om nudging og hvordan det kan anvendes til at forbedre sorteringsadfærd.
Bæredygtig affaldskultur
Praktiske værktøjer til at analysere jeres målgruppe og designe effektive løsninger.
Investér i en grønnere fremtid! Tilmeld jer foredraget og bliv klædt på til at optimere affaldssorteringen i jeres etageejendom.
Nudging som en løsning på affaldsproblemer
Når du vil nudge folk til bedre affaldssortering, er det vigtigt at møde dem, hvor de er, og tilpasse omgivelserne. I stedet for at forsøge at ændre deres holdninger med pegefingre eller kampagner, kan du skabe rammer, der gør den ønskede adfærd nemmere.
Ved at ændre på omgivelserne – fx med bedre placerede skraldespande eller riste i jorden – kan du hurtigt og effektivt reducere mængden af cigaretskodder på stranden. Det er lettere at designe løsninger, der passer til folks naturlige adfærd, end det er at ændre deres holdninger.
Hvem kan få glæde af dette foredrag om affaldssortering?
Målgrupper for foredrag om Affaldssortering og Nudging
Borgere: De får en bedre forståelse af, hvordan deres adfærd påvirker affaldssorteringen i deres boligområde, og praktiske tips til at forbedre deres sorteringsvaner, hvilket skaber en renere og mere bæredygtig hverdag.
Teknik- og miljømedarbejdere i kommuner: De får indsigt i, hvordan nudging kan anvendes til at optimere affaldssorteringen i boligområder og offentlige rum, samt konkrete eksempler på effektive strategier.
Viceværter: De får værktøjer til at implementere adfærdsdesign, der kan forbedre affaldssorteringen blandt beboerne, og viden om hvordan de kan tilpasse løsningerne til beboernes behov.
Boligforeninger: De lærer at engagere beboere gennem nudging for at fremme korrekt sorteringsadfærd og få indsigt i at overkomme de mest almindelige udfordringer ved affaldssortering.
Virksomheder, der sælger eller implementerer affaldsløsninger: De kan bruge foredraget til at forstå, hvordan adfærdsdesign kan forbedre deres produkter og services og give dem en konkurrencefordel ved at tilbyde innovative løsninger.
Foredrag om affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Vil du vide mere om nudging og affaldssortering? Har du en specifik affaldsproblematik du vil have en løsning på, så kontakt Ashley
Foredrag om Bæredygtighed – Hvordan affaldssortering kan forandre verden
I en verden, hvor bæredygtighed er blevet et nøgleord for ansvarlig ledelse, er affaldssortering et af de mest håndgribelige skridt, vi kan tage mod en grønnere fremtid. Hver dag tager virksomheder og kommuner over hele landet små, men betydningsfulde beslutninger om, hvordan de bedst kan håndtere deres affald. Men for mange er det stadig en udfordring at skabe en adfærdskultur, der støtter en effektiv affaldshåndtering.
Hvis du søger et foredrag om bæredygtighed, der ikke bare inspirerer, men også giver konkrete værktøjer til at implementere varige adfærdsændringer, så er du landet det rette sted.
Bæredygtighed og nudging
Hos Ashley Brereton og Brave.dk er vi eksperter i adfærdsdesign, og vi bruger nudging til at ændre vaner og adfærd på en måde, der både er effektiv og varig. Vores foredrag om bæredygtighed giver virksomheder og kommuner de redskaber, de har brug for til at håndtere affaldssortering på en smartere måde.
Hvorfor vælge et foredrag om bæredygtighed og affald?
Affaldssortering er ikke bare et spørgsmål om at placere det rigtige affald i den rigtige beholder. Det handler om at skabe en bevidsthed og adfærdskultur blandt medarbejdere og borgere. Mange virksomheder og kommuner har allerede taget de første skridt, men oplever, at der stadig er udfordringer med adfærd. Her kommer vi ind i billedet.
Vores foredrag om bæredygtighed giver indsigter i:
Effektiv affaldshåndtering: Hvordan man får medarbejdere og borgere til at engagere sig aktivt i affaldssortering.
Adfærdsdesign: Hvordan små ændringer i omgivelserne kan skabe store adfærdsændringer uden behov for tvang eller store omkostninger.
Nudging: Hvordan man med blide skub kan påvirke valg og adfærd i retning af en grønnere og mere bæredygtig fremtid.
Hvordan kan nudging skabe resultater?
En af de mest succesfulde cases er historien om de talende skraldespande. I et projekt for en kommune blev skraldespandene gjort “talende”, hvilket skabte en positiv og sjov interaktion, når borgerne smed affald i dem. Resultatet var en markant forbedring i korrekt affaldssortering – simpelthen fordi det var blevet en positiv oplevelse at smide affald i skraldespanden.
Dette er blot ét eksempel på, hvordan små, innovative løsninger kan skabe store resultater.
Som virksomhed eller kommune har du en unik mulighed for at påvirke både din interne kultur og det bredere samfund. Ved at deltage i vores foredrag om bæredygtighed får du ikke kun inspiration, men også konkrete løsninger, der kan implementeres i din organisation med det samme.
Affaldssortering og bæredygtighed handler om mere end blot politik og processer – det handler om adfærd. Med nudging og adfærdsdesign kan vi hjælpe dig med at tage de næste skridt.
Hvem er Ashley Brereton?
Affaldssortering og nudging #affald #nudging #kommunikation #uddannelse
Som virksomhed eller kommune har du en unik mulighed for at påvirke både din interne kultur og det bredere samfund. Ved at deltage i vores foredrag om bæredygtighed får du ikke kun inspiration, men også konkrete løsninger, der kan implementeres i din organisation med det samme.
Affaldssortering og bæredygtighed handler om mere end blot politik og processer – det handler om adfærd. Med nudging og adfærdsdesign kan vi hjælpe dig med at tage de næste skridt.
En grundlæggende forståelse af nudging: Hvordan kan små ændringer i omgivelserne påvirke adfærd?
Best practices inden for affaldssortering: Hvordan kan nudging gøre det lettere for medarbejdere og borgere at sortere affald korrekt?
Konkret rådgivning og værktøjer: Hvordan kan du implementere nudging i din egen organisation og se resultater med det samme?
Forskellen på kommunikation og nudging. Hvornår skal du anvende kommunikation og hvornår skal du anvende nudging? Se også begrebet adfærdskommunikation
Foredraget er designet til virksomheder og kommuner, der arbejder med bæredygtighed og ønsker at implementere smartere og mere effektive metoder til affaldshåndtering.
Skræddersyede løsninger til virksomheder og kommuner
Vi ved, at ingen organisationer er ens, og derfor tilpasser vi vores foredrag til netop din organisations behov. Måske har din kommune allerede gode rutiner for affaldshåndtering, men oplever udfordringer med borgernes engagement? Eller måske står din virksomhed overfor at skulle implementere en ny affaldsordning?
Uanset dine udfordringer er vi her for at hjælpe dig med at finde de bedste løsninger. Vores tilgang er altid praktisk og løsningsorienteret, og vi sørger for, at du går derfra med konkrete redskaber, du kan bruge med det samme.
Kom i gang med at gøre en bæredygtig forskel
Er du klar til at tage næste skridt mod en mere bæredygtig fremtid? Et foredrag om bæredygtighed kan være det første skridt på vejen mod at skabe en varig adfærdsændring i din organisation. Tilmeld dig et af vores foredrag i dag, og lad os sammen finde de løsninger, der passer bedst til dig.
www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.
Foredrag om nudging og affaldssortering
Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.
Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Udfordring med myndighedskommunikation og formidling af information er i krise.
Hvem læser myndighedernes velmenende råd og vejledninger?
Hvornår har du været inde på sundhedsmyndighedernes hjemmesider og læse om konkret råd? Det har du måske, hvis du står med et problem. F.eks. du er lige blevet mor og vil gerne læse mere om sikkerhed i hjemmet og små børn. Her er 24 sider. De er velskrevet. De har gode illustrationer. Mange af teksterne er i punktform og kan hurtigt læses. Alle kvaliteterne er i orden. Det er 100% i orden og skrevet til dig som mor eller far.
Myndighedskommunikation
Myndighedskommunikation – puha alleredet ordet er ret langt. Det er et grundlæggende problem for myndighederne, at der skrives meget – og dem, der læser det, er mennesker, der gerne vil bekræftes i deres egne holdninger.
Med andre ord, det er de loyale eller fagspecialisterne, der bliver glade, når de får ny information.
I virkeligheden er det ikke en sveder til dem, der arbejder med myndighedskommunikation. Det er et helt fundamentalt dilemma. Et dilemma, vi alle skal finde en løsning på, for at vi på mange måder kan få et bedre samfund.
Kom med din mening om problemet – tak
Det er et vigtigt dilemma, og derfor vil jeg gerne høre din mening:
– Har vi kun fat i målgruppen af eksperter?
– Skriver vi kun for at få bekræftelse af vores egen viden?
– Har vi glemt målgruppen – alle dem, der ikke vil høre om vores råd?
– Har vi glemt målgruppen – alle dem, der gerne vil gøre det rigtige, men ikke får det gjort?
– Det kan også formuleres positivt: Hvordan udnytter vi kommunikationsfolkets viden bedre og på en anden måde?
Du er meget velkommen til at skrive på ashley@brave.dk
Sundhedssektoren og kommunikation
Især inden for f.eks. sundhedssektoren er det et relevant spørgsmål:
“Forskernes beregninger viser, at der i Storbritannien skulle ansættes 5 gange så mange sygeplejersker i forhold til nutidens niveau for at klare opgaven med at give de 379 råd, som den britiske sundhedsmyndighed NICE anbefaler, at sundhedsprofessionelle giver til patienter.”
Spørgsmålet er om vi får for meget information. Artiklen: “Uklart om råd fra lægen faktisk har en effekt” belyser nogle af disse spørgsmål. »Der er masser af ting, vi kunne gøre, som ville have god effekt på adfærden,« siger Bente Klarlund Pedersen. Mennesker kan ikke modtage alle myndighedsråd på en og samme tid, for derefter udføre dem. Vi skal have fokus på dem, der er vigtige for patienten. Bente Klarlund Pedersen er bla. overlæge på Rigshospitalet og er tit i medierne.
Vores anbefalede liv: Overeksponering af information fra myndighederne er blevet til en komidie. Det er ikke for at være uhøflig jeg skriver dette. Det er ikke for at pege fingre af myndighederne. Tvært i mod. Det er for at fokusere på et alvorligt problem.
Det er ikke en løsrevet påstand. Myndighedskommunikation er blevet en hel dansk tv-udsendelse fra TV2 Nord. Den hedder “Det anbefalede liv” – Denne serie italesætter dilemmaet på en rigtig god måde. Jeg kan anbefale at du ser den. Eller se den korter trailer – klip – reel her.
www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.
Foredrag om nudging og affaldssortering
Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.
Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Affaldssortering og Nudging handler om at påvirke adfærd gennem små, subtile ændringer i omgivelserne, der hjælper folk med at træffe de rigtige valg uden at fratage dem deres handlefrihed.
Nudging er frivillighed
Affaldssortering handler om at få mennesker til frivilligt at sortere affald i 10 fraktioner. Nøglen til nudging og adfærd er at huske, at du forsøger at få folk til at arbejde frivilligt. Spørgsmålet er til dig – hvordan hjælper du mennesker til at gøre det rigtige? Her kommer 10 nudgingtips til affaldssortering.
Hvorfor nudging?
10 nudgingtips til affaldssortering
1.Vejledning – affaldssortering
Vi mennesker hader når nogen skælder os ud. Derfor skal du bruge vejledning. Hvis du vejleder eller guider mennesker så reagerer de ofte med instinkter i stedet for at tænke mere over tingene. Det skyldes at vores hjerner registrerer visuelle indtryk hurtigere end skriftlig instruktioner – der kræver overvejelser.
Med andre ord. Vi har en tendens til at reagere mere positivt på en visuel opfordring frem for en streng ordre. Der er MEGET tydelige piktogrammer meget vigtige.
2. Tilgængelighed – affaldssortering
Foredrag om affaldssortering
Gør det nemt for mennesket at tage det rigtige valg let at tage Tilgængelighed handler om at sikre, at det ønskede valg er inden for rækkevidde i vores daglige liv. For eksempel kan du sætte skraldespande tæt på hoveddøren eller lige der hvor mennesker sidder og slikker sol på en bænk. Godt ekempel er Dronnings Louises Bro. Her er flere bænke og over 8 skraldespande – på solsiden af broen, hvor folk sidder.
3. Feedback – affaldssortering
Vi mennesker elsker at blive rost i det øjeblik vi gør noget godt. Blot det lille ord tak har kæmpe betydning for os mennesker. Det fremmer den adfærd vi ønsker, når vi siger – det er godt gjort. I Holbæk og mange andre kommuner er der bla. skraldespande der taler når du smider affald i. Pludselig får du et tak på vejen – også er det tilmed sjovt. – Du skal udtænke hvordan du siger tak til beboerne, når det sortere affald rigtigt.
Her ser du nogle sjove forsøg – som målt på har levet 42% mere affald:
“World’s Deepest Bin” experiment, part of Volkswagen’s “The Fun Theory”: https://wesense.wordpress.com/2014/06/23/the-worlds-deepest-bin/
Glemmer du, så husker jeg. Nøje vi mennesker er gode til at glemme. Derfor er en påmindelse guld værd for os mennesker. Det er især godt, når vi har en intention om at gøre det rigtige, men glemmer at gøre det. Kan du genkende det? Det er her du kan bruge almindelig information og evt. fortælle at på torsdag kommer renovationsvognen, hvis du skal have noget ekstra med.
5. Synlighed – affaldssortering
Gør det vigtige synligt. Hvis du arbejder med affaldssortering og ønsker andre skal bruge skraldespandene, så skal de være synlige – Ikke kun synlige, men oversynlig. Hvis du tror du har kommunikeret tilstrækkeligt om de 10 fraktioner på skraldespanden – så kan du godt gøre det dobbelt så stort. Det er lige her du ikke skal spare på kommunikationen. Vi mennesker gør kun noget, når det er synligt – super synligt.
Her kan du læse om DSB der arbejder på et forsøg om affaldssortering i togene. Det kan helt sikket anbefales at arbejde med forsøg. Det er sjældent at man kan gennemskue menneskers adfærd i første forsøg.
6. Framming – affaldssortering
Det hedder også iscenesættelse. Uha, vi mennesker kan godt lide at iscenesætte os selv. Kan du gøre affaldssortering til en social proces. Kan du lave et skur hvor I deler ting som du ikke har brug for mere. Pludselig bliver affaldssortering ikke et spørgsmål om at bære illelugtende poser ned i skraldespanden, men en historie om “hvad har jeg af dejlige ting, som andre kan få glæde af”. Se virksomheden Næste. De designer ligefrem sociale rum omkring affaldssortering.
7. Standdartindstilling – affaldssortering
Gør noget til det helt naturlige valg. Et valg du allerede har gjort for forbrugeren. Et super relevant problem er når renovationsmedarbejderne flytter rundt på placeringen af skraldespandene. Det må de ikke. Fordi der er stor sandsynlighed for at forbrugerne blot smider affaldet hvor de plejer. De har ikke ressourcer til at se på information hver dag.
8. Sociale normer – affaldssortering
Dette er nogle gange kaldet et supernudge. Her forsøger du at forklare andre mennesker, hvad andre mennesker allerede har gjort. Det er derfor du f.eks. kan se fodspor ved de Københavnske skraldespande. Mennesker er flokdyr, og vi indretter som oftest vores adfærd, så den stemmer overens med flertallets. Jo mere lokalt fokus kommunikationen har og jo mere den adresserer de fællesskaber, vi føler os som en del af, jo større effekt har den, for jo større er vores ønske om at passe ind og undgå at ødelægge det for de andre. Lokale fællesskaber kan fx være vores opgang, kvarter, by eller skoleklasse.
9. Gør det nemt – affaldssortering
Hvis du er i tvivl – så skal du gøre det nemt for borgerne. Det skal være super nemt. Du kan naturligvis forsøge med det modsatte. Gør det svært – super svært at affaldssortere, så kan du hurtig måle effekten. Gør det nemt at komme til skraldespandene. Om aften har du selvfølgelig rigtig godt lys over skraldespandene, så det føles trykt og sikkert at affaldssortere.
Du kan også gøre det svært: 2 etager og 20 trappetrin ned. Selvfølgelig tager jeg mit affald ned fra perronen på Albertslund station og går op af trapperne igen, for at tage toget. – Hvis denne anbefaling virker, så har mennesker et meget rationelt og smukt sindelag og jeg skal til at gentænke nudging og adfærdsdesign. Hvis det virker, så vil det måske være bedre at skrive: Tage dit affald med hjem og sorter dit affald.
10. Brugercentreret design – affaldssortering
Tænk hvordan beboere kommer slæbende med affald. Måske skal du tænke i at have et bord, hvor de kan sortere affaldet. Dette er især gældende for etageejendomme, hvor der typisk ikke er plads til 10 affaldsfraktioner under håndvasken.
Nudging og affaldssortering – book et foredrag.
Affaldssortering er en vigtig del af den grønne omstilling, og det er nødvendigt for både kommuner og virksomheder at sikre, at folk sorterer korrekt. Men selvom mange har de bedste intentioner, er det ikke altid nemt at få folk til at ændre deres vaner. Dette er, hvor nudging kommer ind i billedet. Ved at anvende adfærdsdesign kan vi skabe enkle og subtile ændringer, som gør det lettere og mere intuitivt at sortere affald korrekt.
Foredrag om nudging og affaldssortering
Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.
Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Nudging handler om at påvirke adfærd gennem små, subtile ændringer i omgivelserne, der hjælper folk med at træffe de rigtige valg uden at fratage dem deres handlefrihed. I stedet for at ændre holdninger, fokuserer nudging på at gøre det lettere for folk at handle i overensstemmelse med deres hensigter, som f.eks. at sortere affald korrekt.
Affaldssortering og nudging #affald #nudging #kommunikation #uddannelse
Nudging i Affaldssortering
Affaldssortering er ofte ikke en aktiv beslutning for borgerne, men en rutine præget af vaner og små mentale smutveje. Nudging kan for eksempel tage form af:
Tydelige og farverige beholdere til affaldssortering, så det er nemt at identificere, hvor affaldet skal hen.
Synlige placeringer af affaldsspande på strategiske steder som køkkenet, hvor beslutninger om affald træffes.
Sociale normer, der fremmer sortering, som at vise at “9 ud af 10 sorterer deres affald.”
Effektive Nudging-Teknikker
Perception: Ved at gøre bestemte genstande mere synlige (f.eks. en limegrøn affaldsspand) kan nudging lede opmærksomheden mod den ønskede adfærd.
Priming: Signaler som placeringen af skraldespande ved indgangen til et område kan minde folk om at sortere deres affald.
Social Proof: At vise, hvad andre gør, påvirker vores adfærd. For eksempel kan fodspor mod skraldespande eller beskeder om, at mange allerede sorterer, motivere folk til at følge normen.
Implementering af Nudging
For at få succes med nudging i affaldssortering er det vigtigt at fokusere på:
Timing og placering: De rigtige signaler skal vises på rette tid og sted, som ved køkkenvasken eller når man pakker varer ud.
Adfærdsdesign: Udover nudging er det vigtigt at designe affaldssystemer, der er intuitive og lette at bruge. Dette kan indebære redesign af skraldespande, så de er nemme at åbne, eller at indretningen af affaldsskure gør det nemt at vælge den rigtige beholder.
Med denne guide kan miljømedarbejdere skabe små, men betydningsfulde ændringer, der kan øge borgernes engagement i affaldssortering og genanvendelse.
Nudging og affaldssortering – book et foredrag.
Affaldssortering er en vigtig del af den grønne omstilling, og det er nødvendigt for både kommuner og virksomheder at sikre, at folk sorterer korrekt. Men selvom mange har de bedste intentioner, er det ikke altid nemt at få folk til at ændre deres vaner. Dette er, hvor nudging kommer ind i billedet. Ved at anvende adfærdsdesign kan vi skabe enkle og subtile ændringer, som gør det lettere og mere intuitivt at sortere affald korrekt.
Foredrag om nudging og affaldssortering
Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.
Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Tal og tale. De færreste forstår både tal og alle de ord, der bliver sagt. EU har pålagt alle husholdninger at øge affaldssorteringen med 10% inden år 2030.
Det lyder nemt, ikke?
Hvis du har 10 affaldsbeholdere, skal du blot lægge 1% mere i hver, og så har du opfyldt kravet om 10% ekstra.
322.000 tons affald skal sorteres
Hvordan klarer vi lige det?
Tja, det er faktisk det samme regnestykke som før – det svarer til 10% mere affald end i 2022. Men kan du regne baglæns og finde ud af, hvor meget affald vi sorterer pr. person om året?
Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Fra frikadeller til bæredygtigt affald
Jeg kommer ikke med facit, for det er alligevel de færreste, der kan forholde sig til de store tal. Men nu kommer det geniale: frikadelle-kalkulatoren.
Jeg kan fortælle dig, at hver person skal sortere, hvad der svarer til 3 frikadeller dagligt for at opfylde EU’s norm. Sådan! Nu giver det en konkret volumen, som de fleste forstår. Det er et lille matematisk nudge – eller blot god kommunikation.
Vi forstår frikadeller, men ikke tons.
Affaldssortering og nudging #affald #nudging #kommunikation #uddannelse
Affaldssortering er en vigtig del af den grønne omstilling, og det er nødvendigt for både kommuner og virksomheder at sikre, at folk sorterer korrekt. Men selvom mange har de bedste intentioner, er det ikke altid nemt at få folk til at ændre deres vaner. Dette er, hvor nudging kommer ind i billedet. Ved at anvende adfærdsdesign kan vi skabe enkle og subtile ændringer, som gør det lettere og mere intuitivt at sortere affald korrekt.
Foredrag om nudging og affaldssortering
Hvor er motivationen? Et foredrag kan give din organisation eller kommune værdifuld indsigt i, hvordan du kan forbedre affaldshåndteringen gennem adfærdsdesign. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du får ud af et foredrag om nudging, og hvordan det kan styrke indsatsen for bedre affaldssortering.
Affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Hvad er nudging og hvordan virker det med affaldshåndtering?
Nudging er en metode inden for adfærdsdesign, som fokuserer på at påvirke folks valg og handlinger uden at begrænse deres frihed. I stedet for at tvinge folk til at handle på en bestemt måde, skaber nudging en kontekst, hvor det rigtige valg er det nemmeste og mest logiske.
Når det gælder affaldshåndtering, kan nudging anvendes til at gøre det lettere for folk at sortere affald korrekt. Eksempler på nudging i affaldssortering inkluderer:
Visuel kommunikation: Brug af farver og billeder på skraldespande, der tydeligt viser, hvad der hører til i hver spand.
Optimal placering: Skraldespande placeret på synlige og let tilgængelige steder for at opfordre til korrekt affaldshåndtering.
Feedback-systemer: Tydelig feedback, som viser, hvor meget affald der bliver korrekt sorteret, og hvilken forskel det gør for miljøet.
Ved at implementere disse adfærdsprincipper i affaldssystemerne, kan kommuner og virksomheder øge den korrekte affaldssortering og fremme bæredygtig adfærd.
Affaldssortering og nudging #affald #nudging #kommunikation #uddannelse
Nudging og affald – et foredrag giver dit publikum motivation
Et foredrag om nudging og affaldssortering kan være en stor fordel for kommuner, virksomheder og organisationer, der ønsker at fremme bedre affaldshåndtering. Her er nogle af de største udbytter:
1. Øget Viden om Adfærdsdesign og Nudging
Foredraget giver en grundig introduktion til nudging og adfærdsdesign og forklarer, hvordan disse koncepter kan anvendes til at forbedre affaldssorteringen. Deltagerne får konkrete eksempler og strategier, som de kan bruge til at ændre adfærd hos medarbejdere, borgere eller kunder.
2. Praktiske Eksempler på Nudging i Affaldshåndtering
Et foredrag om nudging og affaldssortering vil inkludere eksempler på succesfulde projekter, hvor nudging har forbedret affaldssorteringen. Deltagerne vil få inspiration fra både danske og internationale cases, som de kan bruge til at udvikle deres egne tiltag.
3. Effektiv Implementering af Affaldsløsninger
At have den rette viden om nudging og affaldssortering betyder, at man kan designe affaldssystemer, der gør det lettere for folk at træffe bæredygtige valg. Efter foredraget vil deltagerne være bedre rustet til at implementere affaldsløsninger, som fremmer korrekt sortering og reducerer mængden af restaffald.
4. Forbedring af Bæredygtighedsmål
Ved at øge affaldssorteringen kan virksomheder og kommuner arbejde tættere på deres bæredygtighedsmål. Foredraget giver indsigt i, hvordan man kan måle succes og sikre, at nudging-tiltagene har en varig effekt på affaldshåndteringen.
Husholdningsaffaldet skal reduceres med hele 15% i 2035. Det er meget – det er rigtig meget. Eu lovgivning
Nudging og Affald i praksis:
Nudging har vist sig at være en effektiv metode til at forbedre affaldshåndteringen i både private og offentlige sektorer. Her er et par eksempler på, hvordan nudging kan anvendes i praksis:
1. Farvekodede Skraldespande
Et simpelt, men effektivt eksempel på nudging i affaldssortering er brugen af farvekodede skraldespande. Ved at anvende farver som grøn for organisk affald, blå for pap og papir, og grå for restaffald, kan man gøre det tydeligt, hvad der skal sorteres hvor. Dette fjerner usikkerhed og gør sorteringen mere intuitiv.
2. Skiltning og Piktogrammer
Skiltning og visuelle piktogrammer er en anden effektiv måde at nudge folk til at sortere korrekt. Ved at vise billeder af de genstande, der hører til i de forskellige skraldespande, kan man reducere forvirringen og sikre bedre affaldshåndtering.
3. Feedback og Data
Ved at give folk synlige data om deres affaldssorteringspræstationer kan man motivere dem til at gøre det bedre. For eksempel kan skraldespande udstyret med sensorer og displays vise, hvor meget affald der er blevet korrekt sorteret, hvilket kan inspirere til at øge indsatsen.
Hør mere om et foredrag om Nudging og Affaldssortering
Er du interesseret i at lære mere om, hvordan nudging kan forbedre affaldssorteringen i din kommune eller virksomhed? Så kan du forhøre dig om et foredrag om nudging og affaldssortering, og få indsigt i, hvordan du kan implementere effektive adfærdsdesigns, der fremmer bæredygtig adfærd.
Vi tilbyder foredrag, der er skræddersyet til din organisation, med fokus på de specifikke udfordringer, I står overfor. Vores foredrag giver deltagerne de nødvendige værktøjer og strategier til at skabe positive forandringer og forbedre affaldshåndteringen.
Har du ukrudt i din blomsterkasse, skal du luge ud i din virksomhed.
Skal du trives som leder, skal du være i det miljø, hvor du trives.
Er du i en vækstvirksomhed, og skal du i krig, skal du sætte holdet. Skal du lede en politisk organisation, skal du finde de bløde handsker frem og takke alle dem, der skal bære dig frem. Den rigtige leder skal passe til den rigtige organisation.
Vi har det godt!
Jeg arbejder som konsulent med trivsel og adfærd i firmaet Brave. Derfor var jeg til et foredrag med en virksomhedsleder, der inviterede indenfor og sagde: “Her har vi det godt.”
Selvfølgelig måtte jeg afsted og forsøge at finde magien hos en virksomhed, der siger:
Jeg har det godt, og mine medarbejdere har det godt.
Det er en god følelse og noget, der er værd at dele med andre mennesker. Nu gælder det om at finde ud af, hvad det er for handlinger og adfærd, der skaber den gode leder i den gode organisation!
Husk, som jeg altid siger:
Der findes følelser, og så findes der adfærd.
Der er ingen tvivl. Du skal finde adfærden for at forstå, hvordan mennesker føler og handler. Adfærd definerer trivsel.
“Lug ud i blomsterkassen” – det skaber trivsel.
Peter Martin Skjold Jensen er ejerleder af virksomheden Military Equipment Denmark A/S. Han fortæller om ledelse: “Tænk på dig selv først.”
Din ledelsesstil skal passe til de medarbejdere, du har. Det skal du, fordi du som leder grundlæggende ikke kan lave om på dig selv. Når du som leder skal trives, skal du sørge for, at de personer, du har omkring dig, reflekterer dine værdier. “Du skal sætte holdet.”
Peter bruger en smuk analogi om ledelse. Du skal passe dit blomsterbed, og du skal have de rigtige planter til den rigtige jordbund. Har du en surbundsjord, skal du have de planter, der passer. Så trives alle i blomsterkassen, og det gør lederen også.
Høvdingeledelse
Høvdingeledelse er en mere ydmyg tilgang til ledelse. Her er høvdingen leder, og funktionen er at facilitere stammens udvikling.
Høvdingeledelse handler om at lede – eller at tjene. Høvdingeleder elsker deres ydmyghed.
Jo mere høvdingen råber og udstikker ordrer, jo mindre lytter stammen.
Høvdingens magt beror på evnen til at inspirere, give kærlighed og ikke lade sig selv fylde for meget.
Hvem vil du drage i krig med?
Ja, jeg vil drage i krig med Peter. Når du er i krig eller har en vækstvirksomhed, står du typisk med et lille hold, der skal performe maksimalt. Jeg tænker, det er den situation, Peter befinder sig i. Han sætter retningen, og så skal alle mand på dæk. Der er ikke tid til bløde diskussioner og uendelige hensyn.
Hvem vil du have som leder for din by?
I byen vil jeg have den bløde høvding. I byen er der mange ambitiøse ledere og uendeligt mange borgere med lige så mange meninger. Her har høvdingen ofte meget lille magt. Magten er ofte fuldstændig amputeret, da høvdingen skal arbejde i et meget politisk miljø.
Tænk blot på din borgmester. Grundlæggende er han valgt af en masse lokalpolitikere. I politik vælges borgmesteren ofte i nødværge blandt de mange “dårlige” alternativer. Til sidst bliver der udpeget en borgmester.
Borgmesteren skal helst være af høvdingetypen. Så vil han personligt trives i en meget stor kommunal organisation. Hvis borgmesteren ligner Peter, spår jeg ham ikke mange overlevelseschancer, hverken personligt eller politisk.
Blød eller hård banan?
Forestil dig, hvis Peter stiller sig op på byens torv og siger: “My way or the highway.” Så er han forsidestof på BT. Det politiske system vil krakelere i et udbrud af følelser.
Omvendt kan det tænkes, at hvis virksomheden blev ledet af en høvding, ville væksten muligvis ikke være så stor. Er det blot historien om lederen som en blød eller hård banan? Det er ikke min vurdering:
Du skal have den rigtige leder til den rigtige organisation. Så trives lederen, og så trives medarbejderne.
Afslutningsvis er det vigtigt at nævne, at selv en hård banan kan blive blød. Med andre ord har de to ledertyper i virkeligheden mange enslydende kvaliteter i hverdagen.
Denne sort-hvide fortælling er kun nødvendig for at adskille ledere og deres organisationer. Det er en forklaring på, at ledertrivsel kommer som følge af deres mulighed for at handle på deres måde i den rigtige organisation: Adfærd bestemmer din trivsel.
Skrevet af Ashley Brereton,
Adfærdskonsulent
T: 5056 4248
www.brave.dk – Du skal være modig, når du vil skabe en bedre verden.
Efterskrift: Tak til Peter Martin Skjold Jensen fra Military Equipment Denmark A/S for et meget inspirerende foredrag om ledelse. Så inspirerende at jeg måtte bruge min morgen på at reflektere over budskaberne og kombinere dem med det nye begreb Høvdingeledelse. Læs om Høvdingeledelse her. Det er nyeste bog af to antropologer. Christian Groes og Dennis Nørmark:
Skab grøn kommunikation, der flytter den brede befolkning
Vi siger ét og gør noget andet, når det handler om at passe på klimaet. Men hvad virker, hvad virker ikke, og hvad har den stik modsatte effekt, hvis du som klimakommunikatør vil påvirke den brede befolkning til at ændre vaner?
Meget klimakommunikation er forankret i kurver, grafer, statistikker og prognoser. Det er en kommunikationsform, som virker efter hensigten, når fagprofessionelle deler viden.
Men spørgsmålet er, hvor godt de videnskabelige data virker, hvis målet er at ændre folks adfærd. I særdeleshed hvis man som klimakommunikatør sigter mod at påvirke den del af befolkningen, der ikke i forvejen er stærkt klimabevidst, og som derfor potentielt kan flyttes.
Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Professor i grøn kommunikation
Her har de fagprofessionelle, som arbejder med klimaet, en stor udfordring, mener professor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, Lene Tanggaard:
”Blandt videnskabsfolk og fagprofessionelle er man vant til at informere med videnskabelige data. Man oplever, at den type kommunikation virker i de kredse, man selv normalt bevæger sig i. Og de rapporter, som opfordrer til klimahandling, virker også godt på de allerede stærkt klimabevidste borgere, som fortrinsvis bor i storbyerne og de velstående forstæder.”
”Men videnskabelig kommunikation er langt fra det bedste kommunikative værktøj, hvis man vil have den brede befolkning til at ændre holdning og adfærd. Det er der faktisk videnskabelig dokumentation for.”
Vi ved, at informationskampagner kun har meget begrænset effekt over for dem, der ikke i forvejen er overbevist, understreger Lene Tanggaard.
”Facts and figures ryger i høj grad ind ad det ene øre og ud af det andet. Og i det hele taget har videnskabelige fakta ikke den samme status i vores fake news kultur som førhen. Det er blevet helt almindeligt at affærdige videnskabeligt dokumenterede fakta med et: ’Det mener jeg ikke’.”
”Så hvis man vil rykke ved noget i den brede befolkning, kan informationskampagner slet ikke stå alene,” siger Lene Tanggaard.
Vi skal passe på med ikke at argumentere for klimakamp med frelste eller meget følelsesladede argumenter
Professor Lene Tanggaard, AAU
Affaldssortering og nudging #affald #nudging #kommunikation #uddannelse
Gør det attraktivt og nemt
“How dare you! You have stolen my dreams and my childhood with your empty words.”
Den Thunbergske kommunikationsform skaber opmærksomhed. Men det er ikke en kommunikationsform, der får den brede befolkning til at ændre adfærd, vurderer adfærdsdesigner Ashley Brereton.
Klimakommunikatører skal ifølge ham hellere lade sig inspirere af reklamebranchen, hvor man for længst har gennemskuet, at det moderne menneske lider af beslutningstræthed.
”Hvis man vil opnå, at folk rent faktisk foretager nogle mere bæredygtige valg, er man nødt til at gøre det attraktivt og nemt for dem.”
”Burger King har i nogle butikker gjort noget virkelig smart. Når du ankommer, er den plantebaserede burger det første, du ser på skiltene. Og hvis du siger, ’jeg vil gerne have en whopper’, så er den plantebaseret. Man kan sagtens få en burger med oksekød, men så skal man tænke og foretage et aktivt valg.”
Rent kommunikationsfagligt hedder det, at man arbejder med ’standardindstilling’, fortæller Ashley Brereton.
”Det er en afsindig effektiv kommunikationsform. For vi orker ikke at sætte os ind i særlig mange ting, så vi tager det, der er nærmest og vælger det, vi skal tænke mindst over.
Så i stedet for at kommunikere, hvad der er det rigtige og bæredygtige for jordkloden, siger man i Burger King bare ”prøv den her”.
Gammeldags idiotpædagogik – ’så kan du lære det!’ – duer ikke
I nogle kommuner kontrollerer man, om folk affaldssorterer korrekt. Undersøgelser peger på, at kun halvdelen af os gør det. Der kan man få en besked om, at ’du har sat plast ned i spanden med pap – så nu tømmer vi den ikke’.
Man kunne med fordel behandle folk venligt i stedet for at straffe dem, mener Ashley Brereton.
”Gammeldags idiotpædagogik – ’så kan du lære det!’ – duer ikke. For så begynder folk jo bare at tænke, ’hvis det skal være på den måde, så kan I få al mit skrald i den store sortering. For når jeg efter bedste evne har prøvet at gøre det rigtigt, men så laver en fejl, så gider jeg ikke at blive straffet for det’.”
”I en ejerforening med flere lejligheder ved man ikke, hvem der har gjort det. Så bliver alle straffet, hvorpå man kan gå rundt og mistænke hinanden for at være synderen.”
”Man kunne godt argumentere for straf-kommunikation, hvis vilkåret var, at vi risikerede akut oversvømmelse, hvis folk ikke kunne finde ud af at affaldssortere rigtigt. Men det er mig bekendt trods alt ikke tilfældet”, siger Ashley Brereton.
Han tror mere på, hvis man fx sagde: ’Tak for din store hjælp. I jeres ejerforening har I smidt 100 kilo plast ud. Fordi I har sorteret det så fint, har vi nu kunnet genanvende det til nye bilsæder i elbiler”.
Roser du, får du frivillig adfærd, og det skal vi til at arbejde meget mere med, mener Ashley Brereton.
”Vi skal gøre det attraktivt at gøre det rigtige. I dag kan du jo spørge næsten hvem som helst, om det er vigtigt, at vi passer på klimaet, og de vil sige ’selvfølgelig’. Men vi siger ét og gør noget andet. Det hedder kognitiv dissonans, og det er en personlig tilstand, vi alle kender til, hvor der er uoverensstemmelse mellem viden og handlinger.”
”Hvis vi skal have mennesker til at handle, virker det meget bedre at gøde jorden for deres frivillighed.”
Med frygt-kommunikation kan man effektivt få en problemstilling frem i bevidstheden hos folk.
Men erfaringen viser, at trusler ikke får os til at handle, understreger Ashley Brereton.
”Det er godt spørgsmål, om den uendelige krisekommunikation, når det gælder klimaet, er den mest effektive.”
”Som den kontroversielle canadiske psykolog Jordan Peterson ganske rigtigt påpeger, kan man også vende den om og sige, at vi faktisk aldrig været bedre til at passe på klimaet, end vi er nu. Tænk bare på hvor mange, der i dag kører i en elbil.”
”Når vi fra adfærdspsykologien ved, at truende kommunikation fører til handlingslammelse, mens ros fører til handling, er det måske værd for klimakommunikatører at reflektere over, om vi ikke skulle have lidt ros for det,” siger Ashley Brereton.
Sådan skaber du adfærdsændringer med din kommunikation
I stedet for at appellere til den dårlige samvittighed, er det bedre at fremmane den virkelighed, der venter på den anden side – hvor fiskene er tilbage i havet, og luften i storbyerne igen er ren.
Tal mulighederne op i stedet for at tale fremtiden ned.
Tal til fællesskabet i stedet for at tale til den individuelle skyld og skam.
Kommuniker små praktiske ændringer. De nære ting virker ofte bedre end et håbløst forsøg på at redde hele verden på én gang.
Læg op til at tage nogle små anderledes valg en gang imellem.
Hvis du vil biodiversitet, så sæt en blomst i din altan.
Man begynder i det små, hvis man vil ændre en kultur – med ’mikrohandlinger’.
Vær konkret, indgyd håb, og skab mening.
Kilder: Professor Lene Tanggaard og adfærdsdesigner Ashley Brereton.
Pas på med at overgøre retorikken
De fagprofessionelle, som begiver sig af med at kommunikere til befolkningen om vigtigheden af klimatiltag, er udmærket klar over, at de skal have folks følelser i spil, hvis det skal rykke noget.
Men den flittige brug af truede isbjørne, når der skal advares om klimaforandringer, er et andet eksempel på kommunikation, der prædiker for de i forvejen frelste og derfor ikke flytter holdninger.
Det sagde en af klimakommunikationens grand old men, George Marshall, til Science Report i juli 2023.
”Men vi har samlet mange penge ind med kampagner med isbjørne,” hører han klimaaktivisterne forsvare sig med.
Ja, men pengene er samlet ind blandt folk, der i forvejen er positivt stemte. Der er ikke flyttet holdninger.
”Vi skal passe på med ikke at argumentere for klimakamp med frelste eller meget følelsesladede argumenter, hvor store dele af befolkningen føler, at de skal melde sig ind i en kult, som redder kloden, for at være med.”
”Det er et langt og sejt træk at kommunikere en udfordring, som har været med os i mange år, og som vil være med os langt ind i fremtiden. Derfor kan det give bagslag at overgøre retorikken.”
Fx kan man tabe store dele af den brede befolkning, hvis man er for ekstrem i sine anbefalinger til, hvordan man kan spise mere bæredygtigt derhjemme, påpeger Lene Tanggaard.
”Traditioner omkring måltidet stikker meget dybt. Hvis det klimavenlige måltid ligner, at man skal sidde og hakke i noget kål, er det op ad bakke. Hvis den plantebaserede bøf derimod ligner det, vi er vant til, går det straks meget bedre.”
”Det er et eksempel på, at det gælder om at indføre og kommunikere adfærdsændringer lidt gelinde, så mange kan være med og trække vejret i det.”
Nye protestformer baner vejen
Der er ikke nogen entydigt rigtig måde at gribe klimakommunikation an på, for det modsatte af gelinde – provokation – kan nogle gange også være det, der skal til, understreger Lene Tanggaard.
”I want you to panic,” har Greta Thunberg sagt.
”Det var der en hel masse mennesker, der ikke brød sig om at høre. Men samtidig kan man ikke komme udenom, at den provokerende måde, hun har kommunikeret på, har været kraftigt medvirkende årsag til, at klimadagsordenen er rykket frem i bevidstheden i befolkningen og i de politiske partier.”
Greta Thunberg har formået at indtage rollen som heltefigur for klimabevægelsen. Og hun har været katalysator for store aktioner og demonstrationer, som er en af de stærkeste kommunikationsformer, vi overhovedet har i værktøjskassen, vurderer Lene Tanggaard.
”For 10-15 år siden troede vi jo, at den slags var dødt, for vi havde ikke set disse manifestationer i mange år. Men disse protestformer er vendt tilbage, og det baner vejen for noget af det, man virkelig skal ønske sig som klimakommunikatør: At få skabt en uimodståelig folkelig bevægelse, som er attraktiv for mange mennesker at være en del af,” siger Lene Tanggaard.
Vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
