Trivsel på arbejdspladsen – Hvis lykken ikke kommer – så kan du selv skabe den.
Har du forstand på børn, så har du forstand på lykke.
Der er ikke langt fra et barns umiddelbare glæde til en god følelse på arbejdet. Prøv at se dette korte klip – det er ren hverdagsmagi:
Arbejdsglæde - sådan designer du din egen lykke
Kilde: @brightside. Omaer Rana. Linkedin
Trivsel på arbejdspladsen = Er der lys for enden af din arbejdsdag?
Er du taget hjem med god samvittighed? Forestil dig, at du har klaret dagens opgaver. Ikke alt i verden – bare dét, du havde sat dig for. Nu er der ikke flere ’lys’. Du kan tage hjem. Med god samvittighed.
Men hvis dine opgaver er uendelige? Hvis din to-do-liste aldrig slutter?
Så er du som Sisyfos i den græske myte – dømt til at rulle en sten op ad en bakke, bare for at se den trille ned igen. Dag efter dag. Ingen afslutning. Ingen sejr.
Kan du se, at du har nået dine arbejdsopgaver i dag? Der er ikke flere lys. Nu kan du tage hjem. Din samvittighed er god.
Fra evigt arbejde til ægte arbejdslykke
Adfærdsforskning viser, at mange håndværkere er mere lykkelige end kontorfolk. Hvorfor?
Fordi de kan se, hvad de har udrettet i løbet af dagen.
Kontorfolk får ofte bare… endnu en e-mail. Og endnu en. Arbejdet føles som en strøm, der aldrig stopper.
Tricket: En ultra-kort to-do-liste
Her er mit forslag: Hver morgen skriver du 3 ting ned, du vil nå i dag. Ikke 12. Ikke alt.
Bare 3.
✅ A. ✅ B. ✅ C.
Når du har gjort dem, så er du i mål. Du kan klappe dig selv på skulderen og sige: “Det her gjorde jeg. I dag lykkedes jeg.”Selvfølgelig må du gerne have den store to-do-liste. Men brug den som reference – ikke som målestok for din daglige lykke.
PS: Det her virker
Det føles banalt. Men det virker. Hver gang du krydser en ting af, udløser hjernen små doser dopamin. Det føles godt. Det føles som mening.
Og det – ikke perfekte resultater, men mening – er opskriften på arbejdsglæde.
Det er IKKE nudging. Her får du 7 forklaringer på, hvad der ikke er nudging. Men lad os begynde et andet sted med bruge af ordet. Nudging er et ord der bliver brugt i flæng og er blevet en del af det danske sprog. Du har sikkert hørt det før. Vi skal bare nudge dem lidt. Det sige med et smil. Men i virkeligheden er der måske en lumsk bagtanke, bag de venlige ord. Måske er der ligefrem onde hensigter eller en skjult dagsorden, som ikke skal se dagens lys.
Et nudge har en metafor – billedetale: “Et Venlig Puf i den rigtige retning”. Det fortæller dig meget mere præcist, hvordan du skal forstå et nudge. En anden måde at formulere det på er: At nudge er at hjælpe et menneske med at tage en god beslutning. En god beslutning der giver dem, tre gode ting:
Helbred
Velfærd
Livskvalitet
Hov, nu fik piben en anden lyd. Kan du se at hele verdensbilledet er drejet. Kan du se, at nu gælder det ikke længere om dig og din hensigt, men i virkeligheden om at hjælpe det andet menneske med at tage en god beslutning. Se det er et nudge. Du skal hjælpe et andet menneske med at tage en beslutning, der giver dem et godt helbred, god velfærd og god livskvalitet. Denne måde at tænke på, giver helt nye perspektiver for den måde vi behandler mennesker på.
Hvad er nudging og hvad er ikke nudging?
Diskussionen om hvad der er et nudge og hvad der ikke er et nudge, kan hurtig blive en spidsfindig diskussion om nuancer og forståelser. Kan du lide detaljerne og synes om teori, så kig her på definitionen af et nudging. Men lige her vil jeg spare dig for de meget fine detaljer. Ikke fordi de ikke er vigtige, men fordi det ofte er nødvendig med en god grundforståelse, inden du kommer dybt ned i de teoretiske detaljer. Her får du en mere praktisk forståelse for hvad der ikke er nudging.
Hvad er IKKE nudging
Et nudge er en subtil (lille) adfærdsændring, der ikke begrænser menneskets valgmuligheder eller bruger økonomiske incitamenter (penge og bestikkelse). Når noget ikke er et nudge, skyldes det typisk, at det enten er påvirkning gennem information (påbud eller læring) og overtalelse (som reklame) eller direkte økonomiske incitamenter (som udsalgsvarer).
Her får du 7 praktiske eksempler på hvad der er ikke er nudging:
1. Lovgivning og regler
Eksempel: Rygeloven, der forbyder rygning indendørs.
Hvorfor ikke et nudge? Det er en regel med sanktioner – folk har ikke et frit valg uden konsekvenser. Nudging ændrer adfærd uden at forbyde noget.
2. Straf og bøder
Eksempel: Parkeringsbøder for at parkere ulovligt.
Hvorfor ikke et nudge? Nudging arbejder med positive valgmuligheder, mens bøder er negative incitamenter (straf).
3. Bonusser og rabatter
Eksempel: “Køb 3, betal for 2”-tilbud i supermarkedet.
Hvorfor ikke et nudge? Det er et økonomisk incitament, ikke en ændring af valgmiljøet.
4. Trusler eller frygtbaseret kommunikation
Eksempel: Kampagner med skræmmende billeder af lungesygdomme på cigaretpakker.
Hvorfor ikke et nudge? Det forsøger at ændre adfærd via frygt, ikke ved at gøre det sunde valg lettere.
5. Overbevisende argumenter og markedsføringstricks
Eksempel: “9 ud af 10 tandlæger anbefaler denne tandpasta.”
Hvorfor ikke et nudge? Det er persuasion (overtalelse), hvor man forsøger at ændre folks præferencer gennem argumenter. Og hvor der er en økonomisk bagtanke. Producenten skal tjene penge på “denne tandpasta”.
6. Direkte ordrer eller kommandoer
Eksempel: “Vask dine hænder!”-skilte på toilettet.
Hvorfor ikke et nudge? Det er en direkte instruks og ikke en subtil ændring af adfærdsmiljøet. Et nudge ville f.eks. være at placere en håndsprit-dispenser strategisk tæt på døren, så folk naturligt bruger den.
7. Sociale normer, når de bruges bevidst manipulerende
Eksempel: “Alle dine naboer har allerede stemt – hvorfor har du ikke?” (som bruges i visse valgkampagner).
Hvorfor ikke et nudge? Det er en psykologisk påvirkning, men det forsøger at manipulere socialt pres frem for at gøre det nemmere at stemme.
Konklusion
Nudging handler om at gøre det let og naturligt at træffe det ønskede valg – uden at forbyde, belønne, true eller overtale. Hvis noget er tvang, økonomisk incitament, overtalelse eller straf, er det ikke et nudge.
Bemærk der findes også et andet begreb der hedder Adfærdskommunikation – som kan opfattes som en bro imellem nudging, information og adfærdsdesign.
Foredrag om affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikone
Vil du vide mere om nudging? Har du en specifik problematik du vil have en løsning på, så kontakt Ashley
Hvad er bedst? Lav en informationskampagne eller brug nudging, til at få mennesker til at ændre adfærd – at handle. Her får du forskellen på en kampagne kontra nudging. Desuden får du kommunikationen imellem kampagne og nudging, som hedder Adfærdskommunikation.
Nudging
Forskellen mellem kampagne og nudging i forskellige medier ligger primært i tilgangen til adfærdsændring og måden, hvorpå budskabet kommunikeres.
Indirekte påvirkning:
Nudging handler om at designe omgivelser og valgarkitekturer, så folk automatisk træffer den ønskede beslutning uden at føle sig tvunget.
Øjeblikkelig handling:
Det sker i selve konteksten, hvor adfærden foregår, fx fodspor hen til en skraldespand eller en grøn pil på en skraldespand, der viser, hvor flasker skal hen.
Ikke informationsbaseret:
Det bygger ikke på oplysningskampagner, men snarere på små ændringer i miljøet, der gør den ønskede handling lettere, mere intuitiv eller socialt ønskværdig.
Kampagne – informationskampagner
Informationsbaseret påvirkning:
En kampagne forsøger at ændre adfærd ved at informere, overbevise eller skabe opmærksomhed gennem kommunikation.
Fjern kontekst:
Kampagner præsenterer ofte budskabet væk fra den situation, hvor adfærden skal finde sted, fx via sociale medier, tv eller plakater.
Afhænger af motivation:
En kampagne kræver, at modtageren husker og vælger at handle ud fra budskabet, fx at affaldssortere, når de kommer hjem, efter at have set en reklame.
Affaldssortering handler ikke kun om at sortere skrald – det handler om at ændre vaner, skabe normer og gøre det let at gøre det rigtige.
Nudging: Gør affaldsspandene visuelt intuitive (farver, symboler) og placer dem, hvor folk naturligt har brug for dem.
Kampagne: En reklamevideo eller en plakat, der forklarer, hvorfor affaldssortering er vigtigt og opfordrer folk til at gøre det.
De to kan dog kombineres for maksimal effekt, fx en kampagne for at skabe opmærksomhed og nudging i selve miljøet for at understøtte den ønskede adfærd. Læs også 15 måder at arbejde med adfærdskommunikation.
Reklame: Et foredrag om nudging og affald
Foredrag om affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikone
Vil du vide mere om kampagne og nudging? Har du en specifik problematik du vil have en løsning på, så kontakt Ashley
I Danmark affaldssorterer cirka 60% af befolkningen, men hvordan får vi de sidste 40% med? Affaldssortering er en vigtig del af den grønne omstilling, men det er også et område, der er fyldt med både adfærdspsykologiske og praktiske udfordringer.
Ved at bruge adfærdsdesign og nudging kan vi nedbryde barrierer og gøre det nemmere og mere motiverende for alle at deltage.
Bæredygtighed og grøn omstilling. Hvem kan argumentere imod det? Det er der heller igen der tør. Men når du dykker ned i tallene, så må man indrømme at bæredygtighedsargumentet ikke er nok. Sagt på en anden måde. Bæredygtighed er ikke et argument alle køber ind på. Det er som med politiske partier, ikke alle stemmer det samme. Det er vigtigt at forstå når du arbejder med affaldssortering.
Den delvise bæredygtig affaldssortering
Dernæst er det vigtigt at forstå at de fleste godt kan se pointen med bæredygtighed, men det har ikke nødvendigvis noget at gøre med deres fysiske adfærd i hverdagen.
Lidt som slankekur. En rigtig god ide lige efter nytår, men så sker der noget i hverdagen og pludselig er den gode indsat forsvundet. Dermed er der også et segment, der skal se ekstra på. Det er dem der er delvis bæredygtige. Dem vil vi bedre kunne få “med på vognen” og få bedre affaldssortering.
Her kigger vi på, hvilke problemer der står i vejen, og hvordan vi kan bruge praktiske løsninger og adfærdsteori til at øge sorteringsgraden.
Affaldssortering og menneske psykologi
For at få de sidste 40% med på affaldssorteringen skal vi kombinere adfærdsdesign, praktiske løsninger og effektive kommunikationsstrategier. Ved at gøre det nemt, motiverende og socialt attraktivt at sortere affald kan vi skabe en mere bæredygtig fremtid.
Affaldssortering handler ikke kun om at sortere skrald – det handler om at ændre vaner, skabe normer og gøre det let at gøre det rigtige.
De adfærdspsykologiske udfordringer
Manglende motivation
Nogle mennesker ser ikke deres egen indsats som betydningsfuld. De kan tænke, at “min lille mængde affald gør ingen forskel.” Dette kaldes ofte en “free rider”-mentalitet, hvor man regner med, at andres indsats er nok.
Kognitiv belastning
Kompleksiteten i affaldssortering – med mange kategorier og forskelle fra kommune til kommune – kan skabe forvirring. Jo mere komplekst systemet er, desto større risiko for, at folk springer det over.
Vaner og modstand mod forandring
Mange mennesker handler på autopilot, når de smider affald ud. At ændre gamle vaner kræver, at man tydeligt kommunikerer, hvordan og hvorfor folk skal ændre deres adfærd.
Mangel på belønning
Affaldssortering giver ikke en umiddelbar følelse af belønning eller gevinst. For mange virker det abstrakt, hvordan deres handlinger bidrager til noget større.
Sociale normer
Hvis naboer og venner ikke sorterer affald, kan det mindske motivationen. Vi mennesker er sociale væsener og spejler os ofte i omgivelsernes adfærd.
De fysiske barrierer
Pladsmangel
I små boliger kan det være svært at finde plads til flere affaldsspande eller sorteringssystemer. Dette er især udfordrende i ældre lejlighedsbyggerier.
Dårlig adgang
Hvis affaldscontainere er langt væk, eller hvis adgangsforholdene er besværlige (fx trapper uden elevator), bliver det nemt en undskyldning for at springe over.
Komplekse systemer
Når reglerne varierer fra kommune til kommune, eller der er mange kategorier, kan det skabe frustration og manglende compliance.
Upraktiske beholdere
Hvis skraldespande er svære at bruge, eller området omkring affaldscontainere er beskidt og uindbydende, mindsker det motivationen for mange.
Løsninger gennem nudging og adfærdsdesign
Hvordan kan vi så overvinde disse barrierer? Her kommer konkrete forslag baseret på adfærdspsykologi :
Gør det nemt og intuitivt
Brug farvekodning på beholdere og poser, så det er tydeligt, hvad der hører til hvor.
Standardisér reglerne på tværs af kommuner, så alle følger samme system.
Visualisér effekten
Opsæt skilte ved affaldsstationer, der viser, hvor meget genanvendelse gavner. Fx: “Denne uge blev der genanvendt plastik svarende til 1000 vandflasker.”
Brug sociale normer
Del statistikker som: “80% af beboerne i denne ejendom sorterer allerede deres affald. Gør du?”
Fremhæv gode eksempler i lokalavisen eller på sociale medier.
Skab incitamenter
Overvej små belønninger, fx lavere affaldsgebyrer for boligblokke med høj sorteringsgrad.
Feedback og synliggørelse
Tilbyd statusopdateringer, hvor beboere kan se, hvor godt de klarer sig. Det kan være via en app eller opslagstavler i boligforeninger.
Forbedr de fysiske rammer
Design skraldespande, der er nemme at bruge og rengøre.
Placér beholdere tættere på boligerne for at minimere besværet.
De fire hemmeligheder
Følgende fire elementer øge folks affaldssortering:
Hold det simpelt: For mange kategorier gør det svært. Simplicitet skaber højere compliance.
Gør det synligt: Skilte, farver og tydelige instruktioner er afgørende.
Giv positiv feedback: Ros og anerkend, når folk gør det rigtigt.
Skab ejerskab: Når folk forstår, hvorfor deres indsats er vigtig, og føler sig som en del af løsningen, stiger engagementet.
Konklusion
For at få de sidste 40% med på affaldssorteringen skal vi kombinere adfærdsdesign, praktiske løsninger og effektive kommunikationsstrategier. Ved at gøre det nemt, motiverende og socialt attraktivt at sortere affald kan vi skabe en mere bæredygtig fremtid.
Affaldssortering handler ikke kun om at sortere skrald – det handler om at ændre vaner, skabe normer og gøre det let at gøre det rigtige.
Foredrag om affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Vil du vide mere om nudging og affaldssortering? Har du en specifik affaldsproblematik du vil have en løsning på, så kontakt Ashley
Kæmper I med at få styr på affaldssorteringen i jeres etageejendom? Mange boligforeninger oplever udfordringer med at motivere beboere til at sortere korrekt. Ofte ender affald i de forkerte containere, hvilket fører til unødvendig forurening og spild af ressourcer.
Dette foredrag giver jer konkrete værktøjer til at forbedre affaldssorteringen i jeres ejendom. Vores ekspert, Ashley Brereton, adfærdsdesigner og cand.merc. i forbrugeradfærd, vil guide jer gennem de mest effektive strategier for at skabe en bæredygtig affaldskultur.
Foredraget om affaldssortering vil fokusere på:
Vi undersøger de specifikke udfordringer, der forhindrer korrekt affaldssortering i etageejendomme. Fysiske barrierer som trapper og afstand til containere kan være en stor hindring, især for ældre beboere. Vi ser også på adfærdsmæssige barrierer som f.eks. manglende viden om sortering eller lav motivation.
Nudging som løsning: Lær hvordan I kan bruge nudging – små, venlige ‘puffs’ – til at guide beboere mod den ønskede adfærd. Nudging handler om at gøre det nemt og attraktivt at sortere korrekt, uden at fjerne valgfriheden.Praktiske eksempler på affaldssortering
Eksempler på nudging kan være strategisk placering af affaldscontainere, tydelig skiltning, brug af farver og symboler, og etablering af sociale normer omkring sortering
For at skabe effektive løsninger er det afgørende at forstå jeres målgruppe. Hvem bor i ejendommen? Hvilke behov og udfordringer har de? Vi gennemgår metoder til at kortlægge beboernes adfærd og identificere de mest relevante indsatser
Mini workshop i affaldssortering
Mini workshop og konkrete løsninger: Foredraget inkluderer en interaktiv workshop, hvor I får mulighed for at arbejde med jeres egne cases og udvikle skræddersyede løsninger til jeres ejendom.
I vil få indsigt i værktøjer til at analysere brugerrejser, identificere barrierer og designe nudges, der fremmer korrekt affaldssortering.
Dybdegående forståelse for de udfordringer, der er forbundet med affaldssortering i etageejendomme.
Viden om nudging og hvordan det kan anvendes til at forbedre sorteringsadfærd.
Bæredygtig affaldskultur
Praktiske værktøjer til at analysere jeres målgruppe og designe effektive løsninger.
Investér i en grønnere fremtid! Tilmeld jer foredraget og bliv klædt på til at optimere affaldssorteringen i jeres etageejendom.
Nudging som en løsning på affaldsproblemer
Når du vil nudge folk til bedre affaldssortering, er det vigtigt at møde dem, hvor de er, og tilpasse omgivelserne. I stedet for at forsøge at ændre deres holdninger med pegefingre eller kampagner, kan du skabe rammer, der gør den ønskede adfærd nemmere.
Ved at ændre på omgivelserne – fx med bedre placerede skraldespande eller riste i jorden – kan du hurtigt og effektivt reducere mængden af cigaretskodder på stranden. Det er lettere at designe løsninger, der passer til folks naturlige adfærd, end det er at ændre deres holdninger.
Hvem kan få glæde af dette foredrag om affaldssortering?
Målgrupper for foredrag om Affaldssortering og Nudging
Borgere: De får en bedre forståelse af, hvordan deres adfærd påvirker affaldssorteringen i deres boligområde, og praktiske tips til at forbedre deres sorteringsvaner, hvilket skaber en renere og mere bæredygtig hverdag.
Teknik- og miljømedarbejdere i kommuner: De får indsigt i, hvordan nudging kan anvendes til at optimere affaldssorteringen i boligområder og offentlige rum, samt konkrete eksempler på effektive strategier.
Viceværter: De får værktøjer til at implementere adfærdsdesign, der kan forbedre affaldssorteringen blandt beboerne, og viden om hvordan de kan tilpasse løsningerne til beboernes behov.
Boligforeninger: De lærer at engagere beboere gennem nudging for at fremme korrekt sorteringsadfærd og få indsigt i at overkomme de mest almindelige udfordringer ved affaldssortering.
Virksomheder, der sælger eller implementerer affaldsløsninger: De kan bruge foredraget til at forstå, hvordan adfærdsdesign kan forbedre deres produkter og services og give dem en konkurrencefordel ved at tilbyde innovative løsninger.
Foredrag om affald og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Vil du vide mere om nudging og affaldssortering? Har du en specifik affaldsproblematik du vil have en løsning på, så kontakt Ashley
Når du er kommet godt ned i hjernebarken, opdager du en befrielse. Du er lidt mærkelig, det ved du godt. Men heldigvis opdager du også at dine kollegaer er lidt tosset på den gode måde og alle dem ude på gaden ikke er rigtig kloge. Det er sandt.
Et foredrag om mennesker: Vi er alle samme tosset.
Hvis jeg ikke allerede nu har mistet dig og du har kastet med hovedet og tænkt – det er ikke sandt. Så vil jeg invitere dig med på et lille videnskabelig adfærdsforsøg. Så kan du se om: ”Vi er alle sammen tosset”.
Dette sociale eksperiment udført af Solomon Asch allerede tilbage i 1950 viser, hvor lidt vi stoler på os selv som mennesker og hvordan vi følger alle de andre. Her er en moderne udgave i farver, da jeg regner med at den unge generation af læsere ikke er vandt med sort-hvid tv.
Indholdet af denne film er fantastisk. Prøv at udføre det samme eksperiment i S-toget. Stil dig ved den dør der ikke vender mod perronen. Langsomt vil du se at alle de ”nye” passagerer vender samme vej som dig. Dette gælder naturligvis ikke hverdagspendlerne. Nogle af dem er endda så flinke og fortæller, at togdøren åbner på den anden side.
Lige som på filmen, så virker det ikke hver gang, men næsten. Jeg tager S-toget imellem Vesterport station og Hovedbanegården. Se om du kan reproducere forsøget på denne strækning.
WYFFT: Would You Fall For That - Elevator
Foredrag der kommer tæt på virkeligheden
Ja, nu har du haft lidt sjovt. Men hvad skal du bruge den nye viden til? Dette er et bevis på ”follow the herd” tanken. At vi mennesker opfører os som får. Vi elsker at gøre det de andre gør. Selv når vi bliver i tvivl og begynder at tvivle på vores egen selvopfattelse. Det kan tydeligt ses af filmen.
Tror du stadig ikke rigtigt på dette forsøg. Så tænk på din sidste ferierejse. Hvilken restaurant tog du, den med mange mennesker eller den, som var tom?
Hos Brave anvender vi viden om menneskepsykologi til f.eks. at hjælpe med navigation på skoler, rådhuse og borgercentre og biblioteker.
Det er forklaringen på, at der nogle steder er fodspor hen til en skraldespand. Det er også forklaringen på, hvordan du vha. f.eks. en ganske simpel planteafskærmning kan samle mennesker et helt bestemt sted og dermed tiltrække flere mennesker.
Follow the herd eller social konformitet, som det også hedder, er et kraftfuldt værktøj. Har du en restaurant uden kunder, så kald på dine venner og fyld restauranten. Så kommer kunderne. Prøv at købe annoncer og se om du kan få den samme effekt?
Når jeg holde foredrag om nudging og adfærdsdesign til personalemøder, er målet at få teori ned på et praktisk plan. Jeg peger på problemer i hverdagen. Så får tilhørerne bedre mulighed for at forestille sig hvordan nudging og adfærdsdesign vil virke for dem.
Jeg har en ven som ville imponere nogle forretningsforbindelser fra Israel. Men på kontoret i Danmark var der næsten intet personale. Derfor indkaldte han 12 studerende der sad og læste lektier. De sad der, hvor der før var tomme arbejdsborde. Kunden var imponeret over størrelsen af virksomheden (Håber ikke min ven læser dette – det er fortalt i alt fortrolighed).
Nu er det ikke kun min ven som kender dette sociale instrument. Måske har du hørt om begrebet Tordenskiolds soldater. Tilbage i historien skulle Tordenskiold (Dansk søhelt) advare den svenske konge om at angribe København.
Derfor lod han sine soldater marchere på kryds og tværs af byen Marstrand i 1719, således at en svensk officer fik indtryk af at Tordenskiolds styrker var langt større, end de faktisk var. Den gamle historie kan virke fjollet, set med dagens øjne. Men det samme taktik Nord Korea anvender. De har en stående hær på 1,1 millioner soldater. De står og venter på krigen.
Det er samme psykologiske effekt vi anvender hos Brave, når vi en gang imellem skriver (sandheden) at vi har afholdt over 500 foredrag i nudging og adfærdsdesign. – Du skulle prøve et foredrag om nudging og adfærdsdesign. Det er interessant, fagligt og lidt sjovt.
Læs også om skræddersyet foredrag
Tænk hvis jeg skriver til dig og siger. Jeg har aldrig holdt et foredrag. Vil du gerne have et foredrag om nudging og adfærdsdesign? – Det ville give samme effekt som den tomme restaurant. I stedet vil jeg fortælle om alle de mennesker, der allerede har deltaget i foredraget. – Det giver stor effekt.
Vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
