Tag: nudging kursus

 

Hvad er nudging ?

Nudging er en innovativ tilgang til at påvirke menneskers adfærd uden at være formynderisk. Metoden strækker sig fra at fremme sund spiseadfærd og affaldssortering til at øge trafiksikkerheden og bekæmpe klimaforandringer.

Offentlige myndigheder, herunder danske institutioner, har omfavnet nudging som et alternativ til skræmmekampagner og formaninger. Dog advarer forskere om etiske udfordringer, og det er afgørende at udvikle mekanismer for ansvarlig anvendelse af nudging.

 

Berlingske TV:

 

Definition af et nudge

Nudge, oversat til dansk som et lille puf, refererer til handlingen at påvirke menneskers beslutninger til deres eget bedste uden at begrænse valgmuligheder.
Begrebet blev introduceret af de amerikanske professorer Cass Sunstein og Richard Thaler.

Det indebærer at skabe milde incitamenter og undgå sanktioner. Nudging er blevet populært blandt virksomheder, organisationer og myndigheder verden over, og Danmark har også vedtaget det som en effektiv metode.

Flere definitioner på nudging

Hvad er nudging og hvem har opfundet nudging begrebet?

Sunstein og Thaler modtog Nobelprisen i økonomi i 2017 for deres bidrag til adfærdsøkonomi og udviklingen af nudging. Begrebet opstod som en måde at regulere adfærd uden at indføre tvang eller ændre økonomiske incitamenter. Nudging bogen udkom i 2008.

Læs mere detaljeret hvad nudging er her

 

Hvad er nudging og hvem anvender nudging?

Nudging er blevet omfavnet af virksomheder, organisationer og myndigheder globalt. I Danmark implementerer Miljøstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Erhvervsstyrelsen nudging for at påvirke adfærd og opnå positive resultater.

Der er også rigtig mange virksomheder der arbejder med nudging, når det f.eks. gælder at spise sund, at bevæge sig eller når det drej sig om sikkerhed på arbejdspladsen.

 

Hvorfor er nudging blevet så populært?

Nudging er blevet populært på grund af dets hurtige accept, især blandt ledende politikere som tidligere amerikanske præsident Barack Obama og den britiske premierminister David Cameron. Metoden har vist sig effektiv i at ændre adfærd i forskellige sammenhænge, hvilket har bidraget til dens udbredte anvendelse.

Læs mere om Obamas arbejde med at nudge befolkningen

 

Succesfulde eksempler på nudging

Berømte eksempler som fluen i pissoiret og klaverspilstrapper viser, hvordan nudging kan påvirke adfærd positivt. Disse tiltag har vist sig at have en markant indvirkning på menneskers beslutninger, hvilket bekræfter nudgingens effektivitet.

Læs mere om fluen i urinalet

 

Nudging i sundhedsmæssig sammenhæng

Nudging anvendes i stor stil inden for sundhedsområdet, fra kantiner og buffetrestauranter til hospitaler. Eksempler inkluderer mindre tallerkener og synlig placering af håndsprit. Disse tiltag har vist sig at motivere folk til at træffe sundere valg og forbedre hygiejnepraksis.

Brave arbejder med hygiejne – her er et eksempel om håndhygiejne i forbindelse med Covid-19

 

Nudging i trafikken

Trafiksikkerhedskampagner har taget nudging i brug for at opfordre trafikanter til at færdes forsvarligt. Børnelignende papskilte og smilende smileys på motorveje er eksempler på effektiv trafiknudging, der ændrer adfærd og øger opmærksomheden på sikkerhed.

Se nudging i trafikken

 

Klimamæssigt potentiale i nudging

Nudging har potentiale til at påvirke adfærd i retning af mere klimavenlige valg. Eksempler fra andre lande viser, at nudging kan være mere effektivt end traditionelle oplysningskampagner. Danmark bør tage ved lære af disse erfaringer og øge brugen af nudging for at tackle klimaudfordringer.

Eksempler på nudging og klima

 

Nudging i opdragelse

Forældre kan også drage fordel af nudging i opdragelsen. Konkrete eksempler inkluderer at gøre sunde valg sjove for børn ved at inddrage dem i leg eller ved at placere genstande strategisk for at fremme ønsket adfærd.

Nudging af børn – opdragelse med mindre konflikt

 

Debat om nudging

En debat om nudging inkluderer argumenter for metoden som en effektiv løsning baseret på forståelse af menneskelig adfærd. Kritikere advarer imidlertid om potentielle negative konsekvenser og mangel på tilstrækkelig forskning om metoden. Etiske udfordringer som potentiel umyndiggørelse og manipulation diskuteres, og der opfordres til forsigtighed og udvikling af kontrolmekanismer.

Flere nudgingeksemper

 

Hvordan kan man anvende nudging på en etisk forsvarlig måde?

Selvom nudging har vist sig effektiv, er det vigtigt at adressere de etiske udfordringer. Kontrolmekanismer skal udvikles for at sikre gennemsigtighed og undgå manipulation. Richard Thaler argumenterer for tre grundprincipper: ingen tvang, større fordele end skader og begrænset negativ påvirkning.

Hvad er nudging i folkeskolen

Du kan arbejde med autoritet, trusler og belønning. Du kan også arbejde med nudging og skabe frivillig adfærd – uden mange konflikter. Det er din måde at tænke på og det er din måde at skabe omgivelser der skaber din succes. Her er eksempler på hvordan børn gør rent i folkeskolen. Et koncept udviklet af Brave.

 

Nudging mindsker angst for skoletoiletter

Skoletoiletter er folkeskolens største fysiske problem. Der er mange udfordringer på området og det er langt fra eleverne der er det største problem. Men du kan afhjælpe nogle af problemerne med “Toiletfiduser”

 

Nudging giver frivillig adfærd

Hvorfor skal du anvende nudging i din organisation når du vil ændre virksomhedens værdier eller på anden måde forandre tilværelsen for andre mennesker? Magien med nudging er at det er baseret på frivillig handling. At får mennesker til at ændre adfærd uden at der nødvendigvis opstår konflikt eller sure miner. Det er ikke nudging i sig selv der har denne effekt men det er den måde du opbygger dit nudge og implementeringen. Implementering er i virkeligheden det vigtigske. Det er hele fundamentet for at din løsning fungerer. Derfor kan det være en god ide at tilkalde en nudgingkonsulent.

 

Konklusion om nudging

Nudging er en kraftfuld metode til at påvirke adfærd positivt, men dens anvendelse kræver omhu og overvejelse af etiske aspekter. Ved at forstå nudgingens potentiale og implementere kontrolmekanismer kan samfundet opnå positive forandringer i adfærd og fremme sundhed, sikkerhed og klimavenlige valg.

Læs også:

Læs mere om nudging og ledelse af frivillig adfærd
15 gode råd om adfærdskommunikation
Sådan bruger du adfærdskommunikation
Definition af nudging

Fordrag om adfærdsændringer

 

 

Kursus i adfærdskommunikation er vurderet til 4,67 ud af 5

Bedømmelse af kurset 1 til 5.

Bruge adfærdskommunikation til at forandre mennesker og deres adfærd.

– få mennesker til at gøre det du ønsker. Lær at definere den ønsket handling.

INTRODUKTION – skab handling
Adfærdskommunikation er en metode til at få din målgruppe til at ændre adfærd: Du lærer, at få folk til at ændre deres vaner ved at forstå, hvad der påvirker deres valg. Du lærer metoder fra adfærdsvidenskab, som hjælper dig med at lave kampagner, der gør det lettere for folk at tage de rigtige beslutninger. Efter kurset kan du designe og teste idéer, der får folk til at handle anderledes.

UDBYTTE – få det til at ske
Få meget mere ud af dine kommunikationskampagner.Brug adfærdskommunikation til at få flere til at følge dit budskab igennem bedre annoncer, optimere din hjemmeside og skrue dine salgstal op.

Adfærdskommunikation anvendes som stærk ledelskommunikation. F.eks. når du vil have mennesker til at affaldssortere, følge virksomhedens værdier og betale til tiden. På dette kommunikationskursus får praktiske redskaber, så du står solidt med din faglighed på dit arbejde.

Således går du fra at skrive om spændende hændelser til at sætte dagsorden med adfærdsdesign. Du får 3 dage, hvor du lærer at sætte gang i mennesker og deres adfærd. Du skaber handling og du får det til at ske, hos andre mennesker.

Brug adfærdspsykologi i din kommunikation:

– bruge viden om adfærdsdesign i din tekstproduktion og visuelle formidling
– forstå hvordan hjernen fungerer og hvordan du kan lave adfærdsændringer.
– tryk på de rigtige knapper og frigive de rigtige stoffer i hjernen på din modtager
– implementere viden om hjernen i din kommunikation og markedsføring.

Book din plads på  Kursus i adfærdskommuniation

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive og høre om dette kommunikationskursus, er noget for dig.
Du får 3-dage med adfærdskommunikation. Fra onsdag d. 12 juni til fredag d. 14.juni, i København.

Målgruppen for adfærdskommunikation

Skab handling med dine ord og billeder. Du arbejder allerede i dag med formidling, kampagner, webcontent eller ledelseskommunikation. Du arbejder f.eks. med borgerkommunikation, NGO-kommunikation eller arbejder med salg og markedsføring. Dette er en overbygning på dine eksistrende kompetencer.

Du skal deltage, hvis du vil have større reaktion på dine budskaber og når du skal have nye værktøjer og god inspiration:

Kommunikationsspecialister:
Marketingchefer, kampagneledere, content creators, brand managers, journalist…

Ledelse:
Offentlige leder, mellemleder og private ledelsesfunktioner

Hvem kommer på kursus i adfærdskommunikation?:

• – Danske Bank
• – Blå Kors
• – Hofor
• – 3F

Sådan foregår undervisningen i adfærdskommunikation

Over tre dage stifter du bekendtskab med hjernen i al sin pragt. Dette kommunikationskursus er baseret på forskning og gennemtestet viden. Grundforløbet for dit kommunikationskursus er typisk delt i 4 elementer, således at teoretisk viden, bliver til praktisk håndværk. Her er undervisningsmodellen:
1. Problemforståelse
2. Videnskab eller illustrative cases
3. Undervisning
4. Øvelse

Øvelser i adfærdskommunikation

Du ved at den bedste måde, at lære noget nyt på, er ved at øve sig. Derfor er der fokus på små øvelser, som du laver enten selvstændigt eller i gruppen.

Dag 1 – Adfærdskommunikation

• Introduktion til adfærdspsykologi i din kommunikation
• Hvad er nudging og hvornår er nudging manipulation?
• Sådan anvender du adfærdsdesign for at påvirke mennesker
• Øvelse: Lær hvordan kommunikation kan ændrer adfærd hos mennesker

Dag 2 – Introduktion til neuromarketing

1. Introduktion til din nye model af et menneske og hjernen
2. Øvelse: Sådan formidler du komplicerede budskaber
3. Forstå, hvordan du anvender sociale normer i dit budskab
4. Styr signalstofferne i hjerne, når du vil have en reaktion fra mennesker

Dag 3 – Få mindst 15 adfærdsgreb

1. Gør det rigtigt personligt for at skabe opmærksomhed
2. Når du styre omgivelserne omkring din kommunikation – styrer du menneskers adfærd
3. Sådan anvender du helt præcise ord, der skaber en kemisk reaktion i hjernen
4. Sammensæt de rigtige ord og billeder, så får du effekt

 

 

Modeller og teori
Se om du kender flere af de 10 modeller og teori som præsenteres her?
Gør du ikke det, skal du bestemt med på dette kommunikationskursus i adfærdskommunikation.

Underviser i adfærdskommunikation

Du bliver undervist af Ashley Brereton, der er ekspert i forbrugeradfærd og adfærdspsykologi. Du kan trække på hans over 20 års praktisk erfaring med reklametekster, pr, branding og SEO og han har arbejdet for  mange organisationer. Ashley er uddannet cand.merc og arbejder i Brave.

HVAD SIGER DE ANDRE KURSISTER OM DETTE KURSUS I ADFÆRDSKOMMUNIKATION?

Her kan du møde Mikke Lundstrøm som arbejder med digital markedsføring for Hertels Boresko – Han arbejder på en webshop for kontorforsyning.

Kilde:Linkedin

Danske Bank, Fredric Uggla.

Forplejning og gruppestørrelse

Du får frokost og der bliver serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

På dette kommunikationskursus  er der maksimalt 16 personer. Det giver tid til dialog og gruppearbejde. Derfor skal du book dit kursus i god tid.

DIT UDBYTTE AF DETTE KURSUS I ADFÆRDSKOMMUNIKATION

Sådan skaber du større arbejdsglæde – og motivation

 

• Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen med nudging
• Nudging i produktionsvirksomhed med stykgods giver sikkerhed
• Nudging i kommunen
• Hvad er nudging?
• Hvad er adfærdsdesign?
• Brug nudging i din ledelse

Det er måske en overraskende og uforstående kendsgerning, men ikke desto mindre er den sand. Forskningen bag nudging er klar; Det er ikke dig, der tager dine beslutninger. Det er dine omgivelser.

Nudging (og adfærdsdesign) handler i deres enkelthed om at designe omgivelserne for et valg. Selvom mange af os, inklusiv mig selv, ikke bryder sig om at få at vide, at vi er irrationelle og stærkt påvirkelig, er sandheden, at vi er stærkt påvirket af de omgivelser vi befinder os i.

Et sjovt eksempel på dette, kan findes i en Lidl reklame. Med skjult kamera ser vi, hvordan almindelige mennesker bliver påvirket til at tro, at de spiser en dyr og eksklusiv middag.

Som du kan se i filmen, kan alle ingredienserne købes forholdsvist billigt i Lidl. De bevidste designvalg af omgivelserne snyder os til at tro, at det vi oplever, er eksklusivt og dyrt.

 

Sådan skaber du større arbejdsglæde – og motivation

Omgivelsernes magt – 3 spørgsmål du bør stille dig selv.

Omgivelserne spiller oftest en langt større rolle end selve indholdet. Derfor er det en god ide at fjerne blikket fra at perfektionere indholdet og i stedet fokusere på at designe de rammer indholdet skal præsenteres i.

Arbejder du eksempelvis med kommunikation og informationskampagner kan du med fordel overveje, hvordan dit indhold skal komme ud til målgruppen. Du kan bl.a. stille spørgsmålene:

1. Hvornår skal målgruppen modtage din information (timing)?
2. Hvilke associationer skal modtager få, når de bliver præsenteret for din kommunikation?
3.  og hvordan kan du designe omgivelserne, således at modtager får de ønskede associationer?

Så selvom indholdet er vigtigt, handler det i højere grad om at designe de rigtige omgivelserne for din kommunikation.

Jeg lover dig, at du vil blive overrasket over, hvor dårlig et indhold du kan have, og alligevel opnå dit ønskede mål. Så længe at omgivelserne er designet korrekt.

Nedenfor kan du se et par sjove eksempler på når det går galt. Indholdet er egentlig godt, men det bliver præsenteret i de forkerte omgivelser.

 

Derfor er du mere bange for at tage toget end bilen

Budskaber der går helt galt

Hvorfor bruge adfærdsdesign og ikke gammeldags marketing fra 1980.

Foredrag: Nudge dig til et godt julearrangment

Vil du underholdes og samtidig få kendskab til det populære begreb; Nudging? Så kan du nu få et underholdende og lærerigt foredrag perfekt til dit julearrangement. Læs mere og reserver din dato.

Læs os.

• 10 nudges til den perfekte slankekur
• Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen med nudging
• Nudging i produktionsvirksomhed med stykgods giver sikkerhed
• Nudging i kommunen
• Hvad er nudging?
• Hvad er adfærdsdesign?

Hvorfor brug adfærdsdesign?

Som leder skal du beskæftige dig med at bruge adfærdsdesign, fordi det giver dig målbare resultater og er baseret på et nuanceret menneskesyn. Med et nyt menneskesyn, får du nye værktøjer til at skabe hurtigere og bedre resultater i din virksomhed, kommune eller interesseorganisation.

Her er 4 skarpe pointer og en hilsen fra premierminister David Cameron.

Læs også om vores kursus i kommunikation – det skaber målbare resultater

No 1: Mennesker er forudsigelige uforudsigelige

Det vigtigste ved at bruge adfærdsdesign er at forstå, at vi mennesker er forudsigelige uforudsigelige. Frit oversat efter forsker og forfatter Dan Ariely. Det giver en helt ny og eksperimentel tilgang til strategi og udvikling af virksomhedens produkter, kundeforståelse og personale.

No 2: Kommunikation leder ikke til handling

Mere handling og mindre snak. Hvis det er sød musik i dine ører, så er du på bølgelængde med forsker Robert Cialdini. Ud fra et forskningsperspektiv forklarer han, hvordan vi mennesker tager beslutninger. Han forklarer, at vi mennesker ikke kan overkomme alt den information vi bliver præsenteret for og at for meget kommunikation ikke leder til handling, men måske snarere passivitet.

Sådan skaber du større arbejdsglæde – og motivation

No 3: Mennesker er stærkt påvirket af dets omgivelser 

At tænke langsomt og at tænke hurtigt. Hvis du kan nikke genkende til denne overskrift, så har du måske haft hjernen dybt begravet i videnskabelige forsøg udført af Daniel Kahneman og Amos Tversky. Tungt videnskabeligt, men alligevel åbenbarende, beskriver de, hvordan vi tænker og tager beslutninger. Gentagende gange beviser de, at vi mennesker er begrænsede, stærkt påvirket af vores omgivelser og ofte handler irrationelt.

No 4: David Cameron bruger det

Kan du skabe frivillig adfærd? Det kan du hvis du bruger adfærdsdesign. En vigtig forudsætning, hvis du har læst bogen Nudge fra 2008 af Richard Thaler og Cass Sunstein. Frivillig adfærd handler om forsøg og om at designe omgivelserne, så det fremmer den ønskede adfærd. Nudging handler om kærlighed til mennesket og et ønske om bedre helbred, velfærd og lykke. Måske er det en overraskelse for dig, at det er nudging. Men det sætter nye metodekrav til din løsning, når du vil give mennesker et kærligt puf i den rigtige retning.

David Cameron, forhenværende Premierminister i England forklarer det således:

“Vil vil kun få succes, hvis vi behandler mennesker, som de faktisk er, i modsætning til, hvordan vi gerne vil have, at de er. Hvis vi kombinerer denne meget simple og grundlæggende konservative tanke – følg den menneskelige natur – ved hjælp af alle fremskridtene i adfærdsøkonomi, så tror jeg, at vi kan skabe mærkbare forbedringer i menneskers velfærd og lykke og skabe et stærkere samfund uden nødvendigvis at øge statens udgifter”

Læs mere om adfærdsdesign.

Læs også:

Affaldssortering og nudging

Skrevet af
Ashley Brereton
T:+45 6086 2011
E: go@brave.dk

Sådan bruger du nudging og adfærdsdesign

Giv dig selv eller dine kollegaer et kursus i nudging og adfærdsdesign. Se vores kommende kurser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Læs os.

• Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen med nudging
• Nudging i produktionsvirksomhed med stykgods giver sikkerhed
• Nudging i kommunen
• Hvad er nudging?
• Hvad er adfærdsdesign?

 

Vores valg og adfærd påvirkes af vores erfaringer og den information vi præsenteres for os. Vi er ikke styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ulogiske vurderinger af en hændelses sandsynlighed. 

Hvert år er der mere end 3000 mennesker, der kommer til skade i forbindelse med bilulykker. Alligevel vurderer vi sandsynligheden for at komme til skade i toget, som langt større, lige efter en togulykke.

På trods af em togulykkes aktualitet, er det gennemsnitlige forhold mellem tog- og bilulykker 1:300. Der er altså ikke nogen særlig logisk grund til at være mere bange for at tage toget end at sætte sig i bilen.

Denne irrationelle vurdering skyldes det man inden for adfærdsvidenskaben kalder Tilgængelighedsheuristik (eng. Availibility heuristic).

Tilgængelighedsheuristik handler om, at vi mennesker er mere tilbøjelig til at tro og handle efter det, som vi kan identificere os med, det vi kender bedst eller det vi selv har oplevet. Vi har simpelthen en tendens til at vurdere en hændelses sandsynlighed ude fra vores egen, snævre verden.

Det vil sige, har vi en gang selv oplevet en lignende hændelse, vurdere vi den som værende mere sandsynlig end en hændelse, vi ikke selv har erfaret.

Dette kan virke dumt, ulogisk og urealistisk, men ikke destomindre er det en hyppig måde for os at vurdere, hvor sandsynlighed en hændelse er.

Andre faktorer der kan gøre sig gældende for vores vurderinger er:

• Hvor meget mediebevågenhed hændelse har fået
• Hvor emotionel hændelse er
• Hvor nem hændelsen er at visualisere.

Vi er forudsigelige irrationelle

Tilgængelighedsheuristikken kan være med til at forklare, hvornår vi vil agere irrationelt. Den kan være med til at forklare, hvorfor vi mennesker, efter en togulykke, vælger at tage bilen frem for toget, hvorfor vi ryger, selvom vi ved det er farligt og hvorfor vi ikke følger sikkerhedsproceduren på vores arbejdsplads.

Statistikken for billukker har ikke ændret sig, men togulykken er mere tilgængelig i vores hukommelse grundet massiv omtale i medierne, aktualitet og stor emotionel affekt. Derfor glemmer vi alt om kolde fakta og statistik og agerer ud fra egne “data”.

Læs også: Sådan skaber du arbejdsglæde og motivation

Hvad kan du bruge denne viden til?

Nu tænker du sikkert; Hvad kan jeg så bruge denne viden til?

Jo denne viden giver dig bl.a. indsigt i, hvordan du bør kommunikere. Du skal ikke kommunikere til de ideelle menneske, men til det faktiske menneske. Det menneske, der tydeligvis ikke er styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ukorrekte vurderinger af en hændelses sandsynglighed.

Denne irrationelle vurdering, gør mennesket stærk påvirkelig over for framing. Framing er et værktøj til at fremkalde bestemte følelser eller adfærd, ved at indramme eller formulere noget på en bestemt måde.

Et kendt eksempel på framing er foretaget på Harvard Medical School i USA. Her blev forsøgsdeltagerne spurgt om, hvilket af de to følgende udsagn de foretrak.

• Udsagn A) Efter en måned er overlevelsesraten 90%
• Udsagn B) Dødeligheden inden for den første måned er 10%

På trods af den tydelige sammenhæng mellem de to udsagn, viste studiet, at deltagere var mere tilbøjelig til at tage imod en medicinsk behandling, hvis de blev præsenteret for udsagn A. Dette skyldes at udsagn A var framet positivt, mens udsagn B negativt. Overlevelse lød simpelthen bedre end dødelighed.

Med din nye viden om tilgængelighedsheuristik og framing, har du fået nye værktøjer til at styre menneskers adfærd. Hvis du skal have mennesker til at ændre adfærd bør du ikke frame din kommunikation med fakta, tal og statistik, men derimod med følelser, visualiseringer og noget målgruppen kan relatere sig til.

Kilder:

• Daniel Kahneman, Thinking, fast and slow, 2011
• Richard Thaler & Cass Sunstein, Nudge, 2008

 

Giv dig selv et kursus i nudging og adfærdsdesign

Giv dig selv eller dine kollegaer et kursus i nudging og adfærdsdesign. Se vores kommende kurser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Læs os.

• Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen med nudging
• Nudging i produktionsvirksomhed med stykgods giver sikkerhed
• Nudging i kommunen
• Hvad er nudging?
• Hvad er adfærdsdesign?

Behovet og vigtigheden af at vaske hænder og holde god hygiejne er ikke nyt, men i lyset af Coronavirussen, er netop god håndvask blevet altafgørende. Vi skal alle vaske hænder jævnligt for at forhindre det fortsatte spredning af smitte.

Desværre forbliver intention ofte kun intention. Videnskabelige adfærdsforsøg har gentagende gange vist, at vi ofte glemmer at vaske hænder.  F.eks. viser et forsøg på Randers Hospital, at 6 ud af 10 personer ikke vasker hænder. På et hospital!

Og det er desværre ikke et enestående forsøg. Undersøgelser fra WHOs (World Health Organization) viser et chokerende resultat. Den gennemsnitlige normale håndvask blandt sundhedspersonale er kun 38,7% på trods af at de har viden og god intention om at vaske hænder. Så vi kan vist med stor pålidelighed godt sige, at vi ikke får vasket hænder nok – ikke før og ikke nu.

 

Adfærdsforskningen har løsningerne

Heldigvis er der måder vi kan hjælpe os selv og andre med at handle efter vores bedste intentioner.Løsningerne skal findes i adfærdsforskningen.

Mens coronavirussen fortsætter, har adfærdsforskere meldt sig på banen med forslag, der ikke bare kan hjælpe os med at vaske hænder regelmæssigt, men også korrekt. Vi giver dig her 6 konkrete adfærdstiltag som du kan bruge til at forbedre din håndvask.

1. Vælg det rette tidspunkt og design saliente påmindelser.
2. Gør det nemt at gøre det rigtige.
3. Gør håndvask sjovt med gamification.
4. Bedre håndvask med forpligtende adfærd
5. Giv feedback og få adfærd
6.  Sådan vasker du hænder trin for trin.

1: Vælg det rette tidspunkt og design saliente påmindelser

Manglende håndvask skyldes i det fleste tilfælde glemsomhed. Derfor skal du designe tydelige påmindelser lige der, hvor du ønsker handlingen skal ske. Inden for adfærdsdesign og nudging kalder man det; At designe en ”salient reminder”.

Måske har du hørt om den kendte håndvaskmetode, hvor man skal synge Happy Birthday sangen to gange. Sangen skal sikre at man vasker hænder længe nok til at bakterierne forsvinder. Men hvordan husker man sig selv om at synge sangen?

Et godt bud kommer fra Ovul Sezer, som har udsmykket sit badeværelse med balloner og fødselsdags kort. Udsmykningen er en tydelig påmindelse om at huske at synge sangen, lige der (tidspunkt), hvor hun skal vaske hænder.

Kom på kursus og få flere adfærdsgreb til at arbejde med hygiejne

2: Gør det nemt at gøre det rigtige

Udover at tudspunktet skal være det rigtige, så skal interventionen selvfølgelig også være nemt tilgængelig. Det nytter ikke noget, at have en tydelig påmindelse i form af udsmykningen på spejlet, hvis der så ingen håndvask, vand eller sæbe er.

Derfor bør du gør det nødvendige (for at den ønskede adfærd kan ske) nemt tilgængelig. Ellers kan du næsten være sikker på at din øsnekde adfærd udebliver.

3: Gør håndvask sjovt med gamification

Gamification handler om at tilføje spilelementer til aktiviteter som ikke er spil. Indenfor adfærdsdesign anvendes gamification på mange måde til at få den ønskede adfærd. Det kan være at belønne en ønsket adfærd, storytelling eller at vise fremskridt vha. af niveauer, progressionbar og lign, som man også ser fra spilverden.

Organisationen Red Barnet har i deres design af ”overraskelsessæbe” gjort brug af gamification. Overraskelsessæbe er sæbe med et legetøj i midten. Legetøjet fungerer som incitament til at vaske hænder, da det synlige legetøj frister børnene til at bruge sæben, så de kan få deres ”præmie”. Undersøgelser viser, at børn er 4 gange mere tilbøjelig til at vaske hænder når de bliver introduceret til overraskelsessæben.

Lær dine børn at vaske hænder på en sjov måde

4: Bedre håndvask med forpligtende adfærd

Forpligt dig selv ved at offentliggøre din gode intention om bedre håndvask.

En gruppe adfærdsforskere har oprettet #StandAgainstCorona – løftet, der giver dig mulig for offentligt at forpligte dig til at holde dine hænder rene og passe på hinanden.

Forpligtende adfærd har stor indflydelse på vores adfærd.Forskning har vist, at vis vi forpligter os til en handling enten skriftlig, offentlig eller økonomisk, så er der større chancen for at vi udfører handlingen, fordi den potentielle afvigelse vil føre til mental ubehag.

Har du forpligtet dig endnu?

5: Giv feedback og få adfærd

Vi mennesker elsker at få feedback. Blot et tak, et nik eller et like på Facebook, er nok til at vi skabe glæde og motivation til at gøre det igen. Og lige netop det med at have lyst til at gøre det igen, er yderst vigtigt når det gælder om at designe en god vane med at vaske hænder.

Der findes bange former for feedback. Eksempelvis er der feedback, som gives i forbindelse med selve handlingen eller lige efter. Et tak, der kommer dagen efter, mindre effekt end et tak, som kommer lige efter handlingen. Et klassisk eksempel på feedback, er den talende skraldespand, der giver dig en øjeblikkelig feedback.

Andre former for feedback, kan være håndklædesvanen på hoteller eller en redt seng. Disse slags feedback gives ikke i forbindelse med handlingen og har ikke til formål at få dig til at udføre handlingen igen. Disse former for feedback er designet som tydelige tegn på, at der er gjort rent på dit hotelværelse. Det vil sige, et feedback på at rengøringspersonalet har udført din (og hotellets) ønskede adfærd.

Læs også: Derfor er du mere bange for at tage toget

6: Sådan vasker du hænder trin for trin

Simple og visuelle trin for trin manualer, som er baseret på videnskaben, virker bedst. Det har The Behavioral insights team (BIT) i England bevist gennem forsøg.

Manualen er simple og visuel, hvilket gør den nemt at forstå og handle ud efter. Vi mennesker har nemlig nemmere ved at afkode og efterleve billeder og visuelle instruktioner end tekst. Måske du kan huske sidste gang du samlede et møbel fra IKEA? Kunne du have samlet det uden de tilhørende billeder? Jeg kan i hvert fald ikke.

 

Oversæt dine gode intentioner til handling

Når der er noget vi ved vi bør gøre (Håndvask) og vi ønsker at gøre, men alligevel ikke vasker vores hænder, opstår der det som adfærdsforskere kalder Intention-action gap. Det betyder, at der er et hul imellem din intention og handling. Uanset om du bruger tydelige påmindelser, trin for trin manualer, gamification eller forpligtende adfærd, så kan du med disse adfærdstrategier lukke dette hul og gå fra intention til handling på kort tid.

 

Bliv klogere på den menneskelige adfærd

Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.

Se vores kommende kurser nedenfor.

Hvad er nudging?

Hvad er adfærdsdesign?

Du kender det sikkert. Virksomhedens visioner males op på Powerpoint. Direktionen viser vejen og står selvsikkert på scenen og skuer ud over de ”forventningsfulde” medarbejdere.

Med en blanding af håb og begrundet frygt, forsøger du at finde meningen med de mange maleriske ord. Hovedet snurrer og du begynder straks at oversætte indholdet til dit arbejde. Skal jeg til at gøre noget andet? Bliver det svært? Hvad tænker de andre medarbejdere om de nye visioner? Tankerne flyver..

Pludselig kommer en tanke: Blev vi færdig med de visioner og værdier vi havde sidste år?- Højst sandsynlig ikke.

Mange visioner gøres korte for at medarbejderne skal huske dem, men spørgsmålet er om det er gavnligt at skrive disse korte visioner, hvor det flyder med kække klicheer som ”alle skal trives i firmaet” , ”vi gør en forskel” og ”vi skal redde verden”?

Læs mere om foredraget her

 

 

Bliv klogere på den menneskelige adfærd

Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.

Se vores kommende kurser nedenfor.

Hvad er nudging?

Hvad er adfærdsdesign?

Forestil dig, at du og din kollega har fået en præmie på 5000 kroner for et projekt I har lavet sammen. Det er dog din kollega, som skal fordele beløbet ud fra arbejdsindsatsen på projektet (som ud fra dit synspunkt er 50/50).

Det eneste du kan gøre er at acceptere eller afvise beløbet. Afviser du beløbet, får hverken dig eller din kollega del i gevinsten.

Din kollega vælger at give dig 800 kroner af gevinsten på 5000 kroner. Hvad gør du nu?

• A: Vil du acceptere dette beløb, selvom at du synes at jeres arbejdsindsats var været lige fordelt?

Eller

• B: Vil du afvise beløbet, da det er en unfair fordeling af beløbet?  

Hvad vælger du? 

Vælger du at svare A, er du muligvis ikke helt ærlig over for mig. Hånden på hjertet. Er det i virkeligheden det du ville vælge?

Efter en intens periode med overarbejde, ekstra pres og tilsidesættelse af familie og venner, vil du så synes, at det var i orden at få under 20 procent af den samlede gevinst?  Måske, måske ikke.

Er du en af dem, som vælger mulighed B, så bare rolig. De fleste mennesker har det nemlig bedst med, at beløbet bliver delt lige mellem dem. Det er både demokratisk og fair.

Men er det, det klogeste valg? Er 800 kroner egentlig ikke bedre end nul kroner.

Ud fra et økonomisk rationelt synspunkt bør du tage imod de 800 kroner. Men måske har du svært ved at overse, at din kollega vælger at beholde over 80% af beløbet, som I begge fair and square har gjort jer fortjent til. Derfor vil du hellere afvise beløbet end at acceptere det.

Vi mennesker er slet ikke så rationelle som vi går og tror. Vi bliver påvirket af alle mulige faktorer; såsom omstændigheder, relationer, følelser, kontekst etc. 

Kom på kursus og lær mere om hvordan du kan bruge dette adfærdsgreb i din virksomhed

Du er mere fair end rationel

Utallige forsøg kan vise, at vi mennesker gang på gang foretrækker, at alle personer mister end at gevinsten bliver fordelt ulige imellem parterne. Vi er går altså oftere op i at være fair end at være rationel. Forsøget kaldes ”The ultimatum game” og viser tydeligt, hvordan vi mennesker ofte tager irrationelle beslutninger.

Denne menneskelige tendens er meget populær at bruge i bl.a. underholdsprogrammer. Eksempelvis er det et af højdepunkterne i det berømte britiske program ”Golden balls”. – Spilt or steal.

Læs også: Derfor er du mere bange for at tage toget

Bliv stærk på den menneskelige adfærd

Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.

Se vores kommende kurser her eller i bunden af siden.

Alternativ kan du få et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Hvad er nudging?

Hvad er adfærdsdesign?

Eksempler på nudging

• Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen med nudging
• Nudging i produktionsvirksomhed med stykgods giver sikkerhed
• Nudging i kommunen

 

Orker du ikke julen og gider du ikke læse om jul. Så læs artiklen alligevel.

Du får nemlig 3 tips til gode gaver. Vi lærer dig de videnskabelige metoder til at blive elsket, når du kommer med en gave.

Fordi: Du skal designe din egen lykke!

Den dyre gave er en dårlig idé. Du ved, at man ikke kan købe sig til kærlighed, selvom mange (inkl. mig selv nogen gange) har en naiv tendens til at tro til, at gavemodtageren sætter mere pris på en dyr gave end en billig.

Det at give gaver, handler ikke om penge, men om at vise sin taknemmelighed overfor modtager. Penge kan sjældent sende samme kærlige budskab som en gave, hvor der er langt tanke og tid i.

Juleunderholdning 2023

Har du brug for lidt juleunderholdning til dit julearrangement så har vi et bud. Du kan læse mere om juleunderholdningen her

Savner du inspiration til dit julearrangement. Vi har et bud.

Kommer du eksempelvis til en julemiddag med en særdeles dyr gave, for at vise din taknemmelighed eller kærlighed til dem, der har budt dig velkommen?

Måske er det ikke den rigtige strategi. Du skaber nemlig det der hedder reciprocitet. Det betyder at værtsparret nu er i social forpligtelse over for dig. Næste gang I ses, skal de komme med en endnu større gave for at skabe balance i gavebudgettet.

Er det den sociale situation du gerne vil designe?

Ofte ender vi mennesker faktisk med at designe vores egne ulykker i stedet for lykke.

Brug derfor tiden på at sende et personligt og kærligt tak til din mor, kæreste, kollegaer, når du er på gaveræs.

Læs også: Sådan skaber du arbejdsglæde og motivation

3 lykketips fra adfærdsforskerne

Gaver, der kan mærkes

Ifølge forskning foretaget af Cindy Chan og Cassie Mogilner vil en gaves værdi opleves større, hvis du kan gøre noget sammen eller hvis gavemodtageren selv kan få en god oplevelse. Med andre ord, du skal søge efter immaterielle gaver. F.eks. en invitation til kaffe og kage i Kongens Have eller en billet til DHL løbet, hvor I kan løbe sammen.

De hårde pakker, skal være genbrug

Adfærdsforsker Dan Ariely foreslår at vælge en gave, der vil blive brugt hver dag, frem for en flygtig gave. Et personligt telefonetui vil være en daglig påmindelse om jeres forhold. Modsat vil smukke blomster visne om en uge. En skrøbelig gave med kort holdbarhed er et øjebliksbillede. En lille personlig genstand kan vare hele livet. Du kender det godt. Har du børn, har du sandsynligvis gemt deres tegninger og måske hænger der stadig én på køleskabet.

Dit julearrangement

Giv dig selv et kursus i nudging

Alternativt kan du give dig selv eller dine kollegaer et kursus i nudging. Se vores kommende kurser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Eksempler på nudging

• Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen med nudging
• Nudging i produktionsvirksomhed med stykgods giver sikkerhed
• Nudging i kommunen