Så blev det pludseligt mørkt. Det er blevet efterår. Men det betyder ikke at de unge cyklister tænker: Nå, for Søren, Nu skal jeg huske at se om der er lys i lygten på cyklen. Et nyt nudgingprojekt skal sikre skolebørn, at de får cykellygter på cyklen.
Den gode nyhed: Der er færre trafikulykker
I 2020 døde der 163 mennesker i trafikken. Det er det laveste antal siden før 1930’erne. Der var 12.978 trafikulykker og af dem var 19% personskadeulykker. 81% af ulykkerne er alene materielskade.
Cyklisterne har det svært i trafikken. De udgør 17% af de dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikantgruppen. Den støste gruppe er personbiler, der udgør 29%.
Se du på børn og unge der bliver dræbt eller tilskadekomne så er der i runde tal 100 personer om året i aldersgruppen 6-14 år og ca. 150 personer i aldersgruppen 15-17 år.
Disse tal fortæller ikke om hvormange af eleverne, der er dræbt eller tilskadekommet, havde cykellygte på eller ej.
Det er grundlæggende heller ikke et eksperiment, der vil være hensigtsmæssig at udføre! Vi kan naturligvis heller ikke se på en model der fortæller, at hvis vi ikke gjorde noget som helst for, at sikre de unge menneskers synlighed og de andre trafikanters synlighed, hvordan ville udfaldet af trafikulykker så være?
Hvordan får du børn til at anvende cykellygter?
Kan du nudge børn til at huske cykellygterne? Kan du også nudge dem til at tænde lygten? Hvad med dem der ikke har en cykellygte på cyklen? Hvad med dem der kommer fra en social baggrund, hvor der ikke er ressourcer til at hjælp børnene?
Når du dykker ned i et praktisk problem, opstår der en oase af nye spørgsmål.
Hvorfor nudging?
Et nemt nudging projekt
Tænk på, hvor svært det er at ændre adfærd på sig selv. Tænk på, hvor mange slankekurerer du har været på … som ikke gik helt efter planen eller at du f.eks. skal bruge mere tid med familien. – Det er nemt at drømme om at ændre andre mennesker, men ikke nemt at ændre sig selv.
Spørgsmålet er nu. Hvor nemt er det at få skolebørn til at huske cykellygten, evt. montere den, skift batterier og tænde for lampen, når det er mørkt?
Første del af dette nudgingprojekt er at gå ud og se hvordan ser det ud en kold novembernat. Hvor mange børn har cykellygter på? Vi skal ud og tælle antallet. Hvor svært kan det være? Efter et øjebliks overvejelse bliver du opmærksom på at i en typisk folkeskole kommer der ca. 500 elever samtidigt. Samtidigt er de fordelt på f.eks. 4 forskellige indgange. Så vi skal have massere af mandskab til at lave statistikken.
“Der er lys i lygten lille mor”
Den eksotiske overskrift, kommer fra en festsang. Det er en glæde, når der er lys på cyklen. Så hvor svært kan det være at tælle antal cykellygter. Det er måske i virkeligheden ikke så nemt. Ifølge færdselsloven skal man kunne se lygten på mindst 300 meters afstand. Så skal vi stå 300 meter fra skolen og tælle cyklister?
Nå ja, vi skal kontrollere både baglys og forlys. Må lygten være monteret dårligt og hoppe og danse på cyklen. Ifølge den nærmeste betjent der er med i arbejdsgruppen, er det ikke tilladt.
Tænkeboks
Når du arbejder med et nudgingprojekt, er det meget vigtigt at måle, hvordan ser nu-situationen ud? Herefter indfører du et nudge, en intervention, en forstyrelse, altså en ændring, der kan få børn til at huske lampen på cyklen.
Når du har opfundet dit nudge, skal du se om det fungerer. Så vi skal ud i kulden igen og måle om vores intervention har effekt.
Vi er derfor sat i en tænkeboks for at komme med gode løsninger, der kan give et bedre liv for alle trafikanter og især børn på cykel.
Lær at lave bedre annoncer, optimere din hjemmeside og skrue dine salgstal op. Lær at bruge adfærdspsykologi i din kommunikation, så du får flere mennesker til “at handle” – “få det til at ske” – “købe” – “tilmelde sig”.
Adfærdskommunikation har fokus på at der skal ske en handling. De mennesker du vil påvirke skal gøre noget aktivt. De skal gå fra at forstå, til faktisk at tage et initiativ. Et initiativ som du bestemmer. Det er dig der skal defineres deres handling. Du definerer deres handling ved at forstå, hvordan mennesker tænker og reagerer på dit budskab.
Se næste kommunikationskursus i adfærdskommunikation
Formålet med adfærdskommunikation
Formålet med adfærdskommunikation er at få en fysisk reaktion på det budskab, du gerne vil bringe. Adfærdskommunikation skal skabe aktion og gerne med det samme.
Adfærdskommunikation er grundlæggende forskellig fra f.eks. branding kommunikation, hvor der er fokus på mærkemarkedsføring. F.eks. at huske et navn på et produkt. Adfærdskommunikation adskiller sig også fra læring, opmærksomhedsmarkedsføring og uddannelse.
Det er vigtigt at forstå, at det fornemmeste mål for adfærdskommunikation er, at du få en forventet reaktion på dit budskab.
Her får du 10 andre sætninger der dækker formålet med Adfærdskommunikation:
1 Gå i gang øjeblikkeligt
2 Iværksæt handling straks
3 Tag fat på det nu
4 Sørg for, at det sker
5 Implementer det med det samme
6 Gør det til virkelighed med det samme
7 Opnå overholdelse hurtigt
8 Udfør det omgående
9 Få det gjort uden forsinkelse
10 Frembring respons nu
Disse 10 synonymer er ikke uden undtagelser. Der kan være en bevist proces i adfærdskommunikation, der lægger op til en handling og bliver ofte beskrevet som begrebet Priming. Priming er at forsøge at få mennesker til f.eks. ubevist at lagre information, før en eventuel handling.
Et praktisk eksempel kan være at du uddeler “grønne” opskrifter ud til alle der skal handle i supermarkedet. Dermed bliver kunderne “forvarmet” til at tænke i sunde retter og der er en større sandsynlighed for, at de faktisk køber flere grøntsager og mindre slik.
Det er adfærdsvidenskabelige eksempler der viser, at det faktisk virker. Men skal du også have en anden forklaring. Alle de “tynde” mennesker, de begyndte at købe mere slik! – Hvad siger du så? Du får forklaringen, når vi mødes på vores kommunikationskursus.
Grundlæggende kan man sige, at hvis du skal anvende adfærdskommunikation, skal du hele tiden tænker i, at du skal skabe handling hos et menneske – det er grundmålet for din kommunikation.
Et kommunikationskursus med 60 års videnskabelig erfaring
Kursets omdrejningspunkt er adfærdspsykologi. På baggrund af de seneste 60 års adfærdsforskning dykker vi ned i, hvordan vi alle sammen faktisk forstår, beslutter og handler. For måske er vi i virkeligheden ikke så rationelle, som vi går rundt og fortæller hinanden?
Kommunikationskursus tilsat adfærdspsykologi
Når du ved hvordan hjerne fungerer, så ved du også hvilke knapper du skal trykke på i hjerne. Ved at styre din kommunikation kan du få mennesker til at gøre det du gerne vil der skal ske. Du skal styre din egen forståelse af adfærd og definere “den ønsket adfærd”.
Når du har defineret den, kan du begynde at anvende adfærdsgreb der er baseret på adfærdspsykologi.
Adfærdspsykologiske greb forbedre din digitale kommunikation fra likes til køb. Adfærdspsykologi få mennesker i den fysiske verden til at rejse sig fra sofaen og faktisk reagere på dit budskab. “Et lille puf i den rigtige retning”
Kom på kommunikationskursus og brug adfærdsdesign i din digitale markedsføring
Er du klar til at dykke ned i verdenen af adfærdsdesign og psykologi? På dette kommunikationskursus graver vi ind i, hvordan vi alle sammen tænker, beslutter og handler. Og ved du hvad? Det nytter ofte ikke at anvende logik og viden, når du vil have mennesker til at handle. Ofte skal de i begyndelsen have nogle små puf. Måske skal de selv komme til en konklusion, før de begynder at bevæge sig i den rigtige retning? Så er der andre tider, hvor de blot skal have præsenteret varen og en flot købsknap.
På dette kommunikationskursus taler vi naturligvis også om digital kommunikation og hvilken betydning digital kommunikation har for den ønsket købsadfærd.
Det egocentriske eller sociale menneske
På dette kursus lærer du, hvordan du kan bruge sociale hierarkier og normer til din fordel i kommunikationen. Og lige så vigtigt er det at vide, hvornår de modsatrettede metoder virker!
Derefter skal vi have fat i det egocentriske menneske. Det usikre menneske og det dovne menneske. Når du ved, om du skriver til et dovne menneske eller et prestigeorienteret menneske, så skal dine tekster og kommunikation afspejle deres livsverden.
Endelig skal du med ud i samfundet og se på adfærdsdesign. Hvordan adfærdsdesign kan få mennesker til at tage hurtige beslutninger.
Vi tager fat på alt fra en genial metafor, der gjorde veje rene i storbyer, til forståelse af, hvorfor biblen med dets historier holder i 2.000 år. Tænk, hvis du skriver en tekst nu og den stadig holder vand i fremtiden?
Du får indsigt i vaners magt, hvordan du får mennesker til at affaldssortere, og hvorfor flotte damer stadig sælger i reklamer og hvad babyer, kan få dig til at se på salgstekster. Måske blev du lidt provokeret af den sidste sætning? Men det er helt med vilje. Og ja, vi kigger også på, hvorfor det kan være så uforståeligt at snakke med din forsikringsrådgiver og hvordan tekster kan bremse eller accelerere handling, hos dem du skriver til.
Her kommer du til at se nogle videunderlige videnskabelige eksempler, som er nemme at forstå og anvende i din digitale hverdag.
Kom på kommunikationskursus og brug adfærdspsykologi i din kommunikation
Vi fokuserer både på at analysere og udvikle koncepter inden for adfærdsdesign og nudging. Nudging er at anvende adfærdsgreb, der giver frivillig adfærd. Frivillig adfærd er konge, når du vil have mennesker til at have livskvalitet og lykke eller gøre gode gerninger for samfundet.
Igennem konkrete eksempler, videnskabelige cases og praktisk læring får du redskaber til at gøre det lettere for dine målgrupper – hvad enten det er kunder, kollegaer, medlemmer eller din chef – at forstå dine budskaber. Men vigtigst af alt, du lærer, hvordan du kan øge sandsynligheden for, at de rent faktisk handler på dit budskab.
På dette kommunikationskursus i adfærdsdesign lærer du at:
Arbejde med modellen inden for adfærdsnavigation, der gør det lettere at kommunikere naturligt og forståligt.
Anvende sprog og gode metaforer der er baseret på den seneste forskning inden for sprogvidenskab.
Udvikle koncepter og løsninger baseret på adfærdsvidenskabelige indsigter – som et supplement til din gode kreative processer.
Bruge Design Thinking som en metode til at skabe ny adfærd hos mennesker, hvor brugerne inddrages undervejs i processen.
Anvende adfærdsbaserede analysemetoder til bedre forståelse af kommunikations- og adfærdsudfordringer, Vi skal se på tal og metoder.
Forstå styrker og svagheder ved forskellige udtryksformer som tekst, billeder, video og grafik ud fra et adfærdsvidenskabeligt perspektiv.
6 gode råd til din adfærdskommunikation
Her får du et udsnit af nogle af de mange konkrete råd du får på et kommunikationskursus i adfærdskommunikation:
1. Jeg skriver til dig – Gør modtagerrollen attraktiv.
“Din målgruppe skal kunne spejle deres identitet og selvbillede i den rolle, du skaber for dem. Hvis du for eksempel vil informere om (ubevidst) køb og salg af stjålne varer online, er det bedre at tale om ‘uforskyldt hæleri’ i stedet for at kalde modtageren ‘kriminel’ eller ‘hæler’.”
2. Gør det så klart at det er mejslet i sten – Gør det abstrakte konkret.
“Hvad betyder det for mig? Når du kommunikerer om komplekse og abstrakte emner – såsom huspriser, organisationsændringer eller uddannelsesreformer – er det vigtigt at forklare, hvad det konkret betyder for din modtager. Jo mere abstrakt du kommunikerer, jo mindre effekt har det på adfærden.”
3. Jeg skriver til dig der sidder lige der foran mig – Gør modtagerrollen attraktiv
“Din målgruppe skal kunne spejle deres identitet og selvbillede i den rolle, du skaber for dem. Hvis du for eksempel vil informere om (ubevidst) køb og salg af stjålne varer online, er det bedre at tale om ‘uforskyldt hæleri’ i stedet for at kalde modtageren ‘kriminel’ eller ‘hæler’.”
4. Skriv kort – Hold det enkelt
“Sænk læsbarhedsniveauet, brug infografik og lav punktopstillinger. Som vist i eksemplet ovenfor med skrifttyperne Arial og Mistral, kan valget af skrifttype have en betydelig indflydelse på, hvordan din modtager fortolker dit budskab.”
5. Opmærksomhed – Fang din modtagers opmærksomhed
“Jo mere personligt relevant du kan gøre din kommunikation, desto stærkere vil din modtager reagere. Tænk over, hvad der interesserer din målgruppe, find ud af, hvad der er vigtigt for dem, og begynd der.”
6. Lav en tegning – Anvend visuelle elementer
“Brug farver, former og andre designelementer til at påvirke din målgruppes adfærd. Eksempler som fodspor hen til skraldespanden og fluen i pissoirkummen er klassiske eksempler på nudging.
Bilen skal bagges ind på parkeringspladsen på den store kontorarbejdsplads. Det er for at øge sikkerhedstankegangen i de store firmaer. Det er også adfærden og tanken hos det store firma, Energinet.
Hvem våger at stille sig kritisk i den situation? Hvem våger at stille sig kritisk over for virksomhedens værdier og sikkerhed på arbejdspladsen? Det vil nok være et selvmål, at ytre sådan kætteriske tanker, når intentionen er god og det kan redde liv.
Alligevel får du et lille kritisk perspektiv på microhandlinger: Det er spændende, om det blot bliver en god vane at bakke bilen ind eller om det opfattes som endnu en spændtrøje på arbejde?
Argumententet er at microhandinger, baner vejen for hele den kultur, der er i virksomheden. – Det var noget jeg kunne finde på at sige på mit adfærdskursus i sikkehed. Så det er ikke uden respekt og anerkendelse at jeg har et kritisk perspektiv på microhandlinger og den afledte effekt i virksomheden.
Foredrag om affaldshåndtering og nudging. Ashley Brereton fra Brave står bag en grøn tavle med affaldssorteringsikoner.
Microhandlinger skal modtages positivt
Det er vigtigt, at holde øje med at disse microhandlinger modtages ægte positivt.
Formuleret mere moderne, så skal man passe på overeksponering af en handling, for så kan den fyre baglæns og blive til en pest i virksomheden.
Grundtanken er, at virksomheden håber på, at en microhandling vil koble sig til alle mulige andre sikkerhedshandlinger og det er her, jeg først begynder at få kolde fødder.
Det er god kommunikation og en fin strategi, man svært kan blive uenig i. Men i praksis er det nok meget svære end som så.
Microhandlinger kan resultere i et dårligt eventyr
Sig ikke at ulven kommer hyrdedreng, når der ikke er nogen ulv” og så gik landsbyboerne sure tilbage ned ad bakken.
Lidt senere skreg han igen: “Ulven kommer! Ulven kommer! Ulven jager fårene
Du kender sikkert historien og den tragiske slutning?
På et tidspunk ignorere landsbyboerne advarslen, fordi de er blevet overeksponeret for et budskab.
Men lad os tage et lavpraktisk eksempel. Du er nu begyndt at spise flere grøntsager, fordi du vil have en god livsstil og du kan tilmed godt lide grøntsager.
Men det får dig ikke nødvendigvis ned i fitness centeret 3 gange om uge. Selv om det også er sundt. Og så er det også sundt at bruge tandstikker og det er også sundt at gå med flade sko og det er sikkert også sundt at gå uden makeup….
Med andre ord er det ikke givet, at du kan ændre adfærd på disse områder, fordi det er sundt. Hvis der tilmed kommer en kultur der tvinger dig ned i disse sundhedstiltag, så kan det være du bliver sur. En sur kultur ser lykkelig ud på overfladen, men kan være ganske ulykkelig under glansbilledet af en super virksomhed med fokus på sikkerhed..
Microhandlinger kan resultere i “hat og briller”
Jeg ville være forsigtigt med mine sikkerhedstiltag. Især hvis de er meget søgte og ikke særlig relevante for den enkelte medarbejder. Første råd er at lave langsom implementering af sikkerhedstiltag og følge folks ægter følelser og adfærd. Det skal nødigt blive et mantra, som begynder at forsinke folks arbejde eller implementeres uden, at de forstår det helt ned i sjælen – hvorfor det er nødvendigt.
Jeg har gået rundt på en produktionsvirksomhed, hvor man kun tager sikkerhedsbrillerne på, når ledelsen kom rundt om hjørnet i produktionen.
Når overvågningen er gået, tages brillerne af…. ikke kun fordi sikkerhedsbrillerne var besværlige, men også i trods over, at alt var blevet sikkerhed og at ledelsen var gået over gevind.
Som en klog medarbejder sagde til mig. “Sikkerhedsbriller og hjelm er ok. Men gider du, lige bed min chef om at have det på i kontoret hele dagen. Så bliver han hurtig klogere på det, han taler om, for han har aldrig gået med hat og briller en hel dag”.
– Måske er der noget om snakken?
Os der elsker at lave strategier for andre mennesker skal huske på, at overeksponering kan resultere i, at der bliver skudt tilbage og at de gode intentioner med microhandlinger kan fejle.
Adfærdsdesign er ledelsens nye redskab i forandringsledelse.
Hvordan får du sat gang i mennesker i din organisation? Hvordan får du dem til at følge og ikke mindst efterlever virksomhedens værdier? Et af de kraftige ledelsesredskaberne er Adfærdsdesign.
Gode råd om adfærdsdesign
Styrken ved adfærdsdesign er helt grundlæggende, at forstå hvordan hjernen fungerer. Hvordan hjerne fungerer hos os selv og hos dem vi gerne vil påvirke med ny adfærd. Hjerne er god, men også glemsom. Derfor er kommunikation og skønne powerpointpræsentationer, en dårlig Coktail, når du vil lave om på mennesker i din organisation.
Forandringsledelse med adfærdsdesign
Adfærdsdesign er et stærkt våben, mod det til tider svage menneske, som bedst kan lide status qua og som glemmer at gøre det nye, med mindre det er super spændende.
Har du nogensinde tænkt over, hvor ofte din adfærd påvirkes, uden du lægger mærke til det? Virksomheder, politikere og foreninger benytter sig konstant af nudging for at ændre vores adfærd. Men nu er denne praksis blevet konceptualiseret og kaldes adfærdsdesign, en metode der gradvist integreres i danske lederes værktøjskasse.
“
Adfærdsdesign er kunsten at ændre menneskers adfærd baseret på evidensbaserede indsigter om menneskers beslutningstagning,Morten Münster, forfatter til bogen Jytte fra marketing er desværre gået for i dag
”
Resultaterne af adfærdsdesign kan måles og vejes
Adfærdsdesign er en evidensbaseret metode, der kombinerer adfærdsøkonomi, socialpsykologi, nudging og kognitiv psykologi. Det bygger på erkendelsen af, at mennesker grundlæggende ikke er rationelle, men det handler også om at skabe en struktur omkring menneskers valg for at guide dem i den ønskede retning. Det er ikke længere tilstrækkeligt, at vi er motiverede; det skal også være nemt og integreres i vores daglige rutiner.
Metoden er blevet anvendt med succes i teknologiske processer og ses i handlinger som at anmelde et butiksbesøg ved at trykke på en smiley eller sortere affald. Når du skal købe en rejse bliver du lokket af adfærdskommunikation, der fortæller at 4 personer kigger på samme værelse, som du ser på lige nu. Adfærdsdesign er allerede en del af vores hverdag, og det vokser inden for forskellige fagområder i takt med teknologisk udvikling.
Adfærdsdesign og ledelse
Ledelse, som en disciplin har rødder tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet og har udviklet sig for, at imødekomme samfundsmæssige krav og behov. I dag anses ledelse ikke kun for at sikre målopfyldelse, men også for at skabe et produktivt, motiverende, kreativt og trygt arbejdsmiljø. I en tid med konstant fokus på kulturforandring, strategiimplementering og organisering har ledere set potentialet i adfærdsdesign.
Morten Münster, har bragt adfærdsdesign på landkortet i Danmark. Han argumenterer for, at mange forandringsforsøg fejler, fordi de forbliver visionære og ikke tilpasses den virkelige verden. Adfærdsdesign adskiller sig ved at være konkret og praktisk i sin tilgang.
– Adfærdsdesign er ofte helt fysisk og som ordet indikerer, er det at skabe adfærd, på baggrund af en designtankegang.
Myten om det rationelle menneske og det klog personale i din organisation
Menneskesynet om, at vi er grundlæggende rationelle og har en fri vilje, stammer fra oplysningstiden i det 18. århundrede. Troen på medfødt sund fornuft, moral og fri vilje har dybe rødder i vores kultur, hvilket afspejles i vores forventning om, at mennesker træffer rationelle valg.
Men denne idé udfordres af nobelprisvinder Daniel Kahneman, hvis forskning i beslutningsprocesser og adfærdsøkonomi viser, at menneskelig adfærd ofte er irrationel, påvirket af vaner, følelser, kontekst og intuition. Mennesker er ikke altid i stand til at træffe rationelle valg, på trods af tilgængelig information.
Med den viden, så er det ikke altid rationelt som leder, at argumentere rationelt til personalet. Når du lige at kigge ind i dig selv og tænke, er jeg altid rationel og tager rationelle beslutninger? Kunne det være du arbejder for meget? Ser din familie for lidt? Mange motion? Har urealistiske forventninger til din ferie? Beklager de lidt ubehagelige spørgsmål, men forhåbentligt giver de et billede af hvor svært det er at lave forandringer – selv om vi er meget kloge.
Hjernen bag adfærdsdesign, forstå ledelse af mennesker
Adfærdsdesign udnytter viden om hjernens funktioner. Hjernen arbejder konstant for at holde os i live og behandler millioner af sanseindtryk for at afgøre, hvad der kræver opmærksomhed. Den opdeler information i væsentligt og uvæsentligt, danner mønstre og automatiserer viden. Dette afspejler opdelingen i to systemer: System 1, der er hurtigt og automatiseret, og System 2, der er langsomt og kræver bevidst overvejelse.
Adfærdsdesign appellerer til System 1, da det er energieffektivt og kræver minimal bevidst involvering. Ved at skabe løsninger, der passer til menneskers faktiske adfærd i den virkelige verden, bliver adfærdsdesign effektivt.
Så, der fik du den serveret. Nogle mennesker går oprør over denne model og siger at den dualistiske hjerne model ikke fungerer. Måske vil jeg give dig ret. Sådan er hjerne slet ikke, set ud fra et biologisk perspektiv og fysisk måling af hjerne. Men det er ofte sådan vi reagere. Vi anvender kun ca. 5% af hjernes kapacitet og er så hårdt kodet, at vi hurtigt går tilbage til det vi kender.
Hvem kender du som har lavet ægte om på sig selv og deres adfærd. Jeg kan kun pege på ganske få mennesker i min omgangskreds, der radikalt har ændret livsstil. Dem jeg kender har været i en livstruende situation. Så alvorlig at de skulle dø, hvis de ikke gjorde noget. Det er dem der har ændret deres adfærd.
Med andre ord at lave om på menneskers adfærd, din egen adfærd, personalets adfærd er op af bakke. Der er svært. Men det er her at ledelsesværktøjet adfærdsdesign kan hjælpe dig.
En let tilgang til adfærdsdesign og ledelse
Et af de helt store dillemmaer i ledelse er at skelne følelser og handlinger fra hinanden.
Prøv at stå op på øl kassen foran personalet og fortæl, om et år, så skal i flytte i nye lokale.
Nu bliver følelserne sat i svingninger. Alle har en forestilling om, hvor I skal flytte hen. Men bemærk, de ved ikke hvor. Men hjerne er på overarebejde og der bliver straks tænkt i børneafhentning, transporttid, tilgængelighed og meget mere.
Så følelserne raser i kroppen på os, og det er dem, der vurdere om den nye ledelsesbeslutning er god eller dårlig. Det helt fantastiske ved denne proces er, at beslutningen tages på det smalleste vidensgrundlag.
Så derfor skal du som leder passe på med, at anvende ordet ny, med mindre personalet synes det er en god ny ide, de har savnet. Et kogt citat er i den forbindelse: “Tale er sølv, men tavshed er guld”.
Med andre ord. De fleste mennesker hader forandringer. Og har du en forandring, så kan det være en rigtig god ide, at vente med at fortælle nogen noget. Hør denne video om forandringer og følelser:
Femtrinsmodel til adfærdsdesign i ledelse
For at implementere adfærdsdesign i ledelse kan overordnet bestå af en femtrinsmodel:
1) Definér den ønskede adfærd: Sammen med medarbejdere skal ledelsen konkret definere ønsket adfærd på et niveau, der kan filmes og illustreres med eksempler.
2) Kortlæg adfærden skridt for skridt: Nedbryd den udvalgte adfærd i processer eller identificer alle involverede trin ved at observere i den virkelige verden.
3) Find friktionen: Identificér barrierer og muligheder i adfærden. Hvornår er det let, og hvornår er det svært? Gennemfør en barriereanalyse og skab en rutine.
5) Design din løsning: Lad løsningen tage form ved at fokusere på konkrete adfærdsprincipper og gøre det nemt, socialt og forpligtende.
6) Test din løsning: Implementer og test løsningen hurtigt, vær ærlig om dens effektivitet og vær villig til at justere og forbedre.
Adfærdsdesign i ledelse kræver kvalitativ involvering af medarbejdere og ledere i organisationen. Det er ikke kun topledelsens beslutning, men en fælles forståelse for, hvordan ønsket adfærd understøtter strategien i praksis. Gennem observationer, interviews og involvering kortlægges adfærden og analyseres for at skabe en effektiv løsning.
Hov, hvem sagde det var nemt? Det er det heller ikke. Derfor hvor vi fornøjelsen at hjælpe organisationer med forandringer. Det går ikke nødvendigvis hurtigt, men vi kommer hurtigere frem, fordi vi forstår problemstillingerne om du arbejder med byggeri, finans eller en helt anden sjælden branche.
Det koster ikke noget at spørge
Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at arbejde med virksomhedens værdier og forandringsledelse, ud fra et perspektiv om adfærdsdesign.
Hvis virksomhedens værdier flytter sig som en let brise, så er virksomhedens værdier et farligt ledelsesværktøj. Det efterlader personalet i en kastevind, hvor de skal tilpasse sig ledelsens lunder.
Det betyder, at personalet skal fortolke ledelsens værdier som korte tidsvinduer. De skal bestemt ikke følge værdierne i hverdag. De er kun midlertidige kastevinde, som det kan være livsfarligt at følge.
Nu er virksomhedens værdierne reduceret til et lunefuldt ledelsesværktøj og som medarbejder, skal du passe på med at engagere dig for hårdt i værdisættet, for det eksistere ikke i morgen.
Moralen er at virksomhedens værdier er de pejleværktøjer, som de ansatte har, når de står uden ledelse og skal beslutte en given adfærd, som tjener virksomheden godt.
Virksomhedens værdier er et ledelsesværktøj
I virkligheden er virksomhedens værdier er et ledelsesværktøj og en seriøs guide til medarbejderne, så de kan arbejde selvstædigt og forstå hvilken retning virksomheden sætter for medarbejderne.
Som medarbejder skal du tåle virksomhedens værdier, selv om du er enig med dem eller ej.
Du får din gode løn og skal derfor i det mindste professionel være enig med de vigtige budskaber, som virksomheden manipulerer ned over dig.
Så hvis din virksomhed kommunikerer at de holde af Pride, så skal du smile kunstigt. Du må knytter hånden og tænke på betaling af dit realkreditlån og din fremtidig karriere.
Omvendt, hvis du er enig i budskabet. Så kan du tænke at din virksomhed er meget moderne og med i tidsånden. Du kan glæde dig over at dine og virksomhedens budskaber harmonere.
Du kan prale af en virksomhed, som har andre værdier end kortsigtet profit. Det er måske det budskab, du holder dig til, når du arbejder dybt ned i virksomhedens maskinrum og måske har svært ved, at se værdien af dit arbejde i hverdagen.
Virksomhedens værdier skal bløde, hvis de skal have værdi. Det er først når virksomheden og ledelsen demonstrerer, at det har konsekvenser for virksomheden og medarbejderne at fastholde værdier, at de bliver troværdige.
Et smukt eksempel er entreprenørfirmaet Arkil. Historien fortæller at ejeren ikke ville bygge for nazisterne i Danmark. Det kunne koste livet, både personligt og virksomhedsmæssigt. Men konsekvensen blev heldigvis, at firmaet lige netop kunne overleve på, at grave tørv. Det er den troværdige historie, der fortælles i dag.
Nu forstå medarbejderne at virksomhedens værdier er værdifulde. Det giver troværdighed og en grund til at arbejde for og med virksomheden: ”The reason Why”.
Er dette skriv blot en udskamning af ledelsen? Det er bestemt ikke formålet. Det er ikke nemt at lede en stor virksomhed.
Så, hvis vi skal tage en vindpejling af historie om Chr. Hansen – som pludselig går mod signe ejen værdier, så kan moralen være, at du måske skal holde dig til virksomhedens interne værdier og ikke sætte for mange politiske mål. Måske skal der være færre værdier og holdninger, som presses ned over medarbejderne.
Hold fast i få grundværdier. Så forstå personalet, at din virksomhed er ”Ei Blot til Lyst”.
Efterskrift.
Husk at alle begår fejl. Selv når du har virksomhedens værdier som guideline. Når de er etableret, skal du arbejde med tillid og tillid kommer af ærlighed. Du skal fejre dine sejre og du skal dele dine fejl. Se case fra Sydbank.
Vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
