Tillykke Trump. Du kan din sort – hvid fortælling.
Du har været på kursus i adfærdskommunikation. Kunderne vælter ind i butikken og personalet opfører sig, som i en drøm.
Trump kan sit kommunikationshåndværk, om du kan lide ham eller ej.
Han taler direkte ind i synapserne på hjernen, hos sine vælger. Læg mærke til, at han “snakker” på samme måde, som folk tænker. Han taler langsomt , direkte, alvorligt og hans sprog er uspoleret.
Kursus i adfærdskommunikation
Trump kan adfærdskommunikation – hva’ taler du om?
”We are really going to rock in New Hampshire”
”Each of you are going to cast the most important vote in your life”
”We vant crooket Joe Biden .. we got to get him out”
Der skal “laves oprør i New Hampshire” → Her opfordres til handling, som er vigtigt for, at få folk til at stemme.
“Den vigtigste stemme i dit liv” → Det handler om dig personligt, det er dit liv det handler om og endelig er der ham “slynglen: Joe Biden”. → Han skal bare ud og det kan ikke gå for hurtigt.
Det er let forståelig handling. Her taler Trump direkte til det hjernen elsker, det er klare sort hvid fortællinger. Han skipper alle nuancer. Det er let at forstå for hjernen. Det kræver ikke ret meget energi at forstå. Her er der ingen fine nuancer og besværlig sandhed – tak for det.
Prøv at hør, hvordan han sætter billeder på dem, der er fængslet for stormen på kongressen. De er gidsler og skal frigives. Det er smuk historiefortælling i klare billeder. Det kan hjernen godt lide. Det er nemt at forstå.
Du behøver ikke være enig i hans budskab, men budskabet er klart som krystal.
Hjælp dig selv eller dine kunder med at tage et valg. Her får du 5 gode råd.
70 beslutninger om dagen. Så mange tager du i løbet af dagen.
Hvis du er leder på arbejde, så bruger du 9 minutter på en beslutning. Kun 12% af dine beslutninger er længere end 1 time.
– Det forklare måske, hvorfor vi nogle gange blot kigger ud og lader andre tage en beslutning. Alternativt gør, hvad andre gør.
2 cases fra dit privatliv og på dit professionelle arbejde:
1) Så hvis naboen har fået en fin bil. Så kan det være du også skal have en. Det er ikke nødvendigvis de store rationelle tanker der løber igennem hovedet. Nu er det naturligvis et spørgsmål og finansiering. Har du råd? Men beslutningen, uha. Den er der. Sådan en fin bil kunne du også godt tænke dig.
2) På arbejde bliver du udfordret og du skal købe et nyt it system. Det er grundlæggene umuligt at vurdere om det er godt. Det er ikke muligt at teste det i realtid og du har ikke tiden til at prøve alle funktionerne.
Så hvad gør du så. Ja, så se du efter hvad andre virksomheder der ligner dig, har gjort. Forhandleren vil naturligvis gerne hjælpe dig. Så på deres hjemmeside er der kundecases og en fin samling af referencer for hvem der har købt deres produkt eller service.
Kursus i adfærdskommunikation
Videnskab bag beslutninger
Hør Sheena Lyengaars gode råd til dig der sælger produkter og hær hvordan du får mennesker til at tage et valg. – Det hjælper dig og din forretning. Her får du den korte konklusion:
Mindre er bedre
Det er ikke størrelsen af udvalgt der gør, at mennesker kan tage en beslutning. Et mindre udvalg giver beslutninger.
Gør noget konkret Du skal vise helt konkret, hvad jeg får ud af min beslutning. Du skal kunne se fremtiden.
Klare kategorier Skab klare skæld imellem de produkter og services du sælger.
Betingen beslutninger
Begynd småt og træn dig selv eller din kunde til at tage flere og flere valg.
Adfærdsdesign er ledelsens nye redskab i forandringsledelse.
Hvordan får du sat gang i mennesker i din organisation? Hvordan får du dem til at følge og ikke mindst efterlever virksomhedens værdier? Et af de kraftige ledelsesredskaberne er Adfærdsdesign.
Gode råd om adfærdsdesign
Styrken ved adfærdsdesign er helt grundlæggende, at forstå hvordan hjernen fungerer. Hvordan hjerne fungerer hos os selv og hos dem vi gerne vil påvirke med ny adfærd. Hjerne er god, men også glemsom. Derfor er kommunikation og skønne powerpointpræsentationer, en dårlig Coktail, når du vil lave om på mennesker i din organisation.
Forandringsledelse med adfærdsdesign
Adfærdsdesign er et stærkt våben, mod det til tider svage menneske, som bedst kan lide status qua og som glemmer at gøre det nye, med mindre det er super spændende.
Har du nogensinde tænkt over, hvor ofte din adfærd påvirkes, uden du lægger mærke til det? Virksomheder, politikere og foreninger benytter sig konstant af nudging for at ændre vores adfærd. Men nu er denne praksis blevet konceptualiseret og kaldes adfærdsdesign, en metode der gradvist integreres i danske lederes værktøjskasse.
“
Adfærdsdesign er kunsten at ændre menneskers adfærd baseret på evidensbaserede indsigter om menneskers beslutningstagning,Morten Münster, forfatter til bogen Jytte fra marketing er desværre gået for i dag
”
Resultaterne af adfærdsdesign kan måles og vejes
Adfærdsdesign er en evidensbaseret metode, der kombinerer adfærdsøkonomi, socialpsykologi, nudging og kognitiv psykologi. Det bygger på erkendelsen af, at mennesker grundlæggende ikke er rationelle, men det handler også om at skabe en struktur omkring menneskers valg for at guide dem i den ønskede retning. Det er ikke længere tilstrækkeligt, at vi er motiverede; det skal også være nemt og integreres i vores daglige rutiner.
Metoden er blevet anvendt med succes i teknologiske processer og ses i handlinger som at anmelde et butiksbesøg ved at trykke på en smiley eller sortere affald. Når du skal købe en rejse bliver du lokket af adfærdskommunikation, der fortæller at 4 personer kigger på samme værelse, som du ser på lige nu. Adfærdsdesign er allerede en del af vores hverdag, og det vokser inden for forskellige fagområder i takt med teknologisk udvikling.
Adfærdsdesign og ledelse
Ledelse, som en disciplin har rødder tilbage fra begyndelsen af 1900-tallet og har udviklet sig for, at imødekomme samfundsmæssige krav og behov. I dag anses ledelse ikke kun for at sikre målopfyldelse, men også for at skabe et produktivt, motiverende, kreativt og trygt arbejdsmiljø. I en tid med konstant fokus på kulturforandring, strategiimplementering og organisering har ledere set potentialet i adfærdsdesign.
Morten Münster, har bragt adfærdsdesign på landkortet i Danmark. Han argumenterer for, at mange forandringsforsøg fejler, fordi de forbliver visionære og ikke tilpasses den virkelige verden. Adfærdsdesign adskiller sig ved at være konkret og praktisk i sin tilgang.
– Adfærdsdesign er ofte helt fysisk og som ordet indikerer, er det at skabe adfærd, på baggrund af en designtankegang.
Myten om det rationelle menneske og det klog personale i din organisation
Menneskesynet om, at vi er grundlæggende rationelle og har en fri vilje, stammer fra oplysningstiden i det 18. århundrede. Troen på medfødt sund fornuft, moral og fri vilje har dybe rødder i vores kultur, hvilket afspejles i vores forventning om, at mennesker træffer rationelle valg.
Men denne idé udfordres af nobelprisvinder Daniel Kahneman, hvis forskning i beslutningsprocesser og adfærdsøkonomi viser, at menneskelig adfærd ofte er irrationel, påvirket af vaner, følelser, kontekst og intuition. Mennesker er ikke altid i stand til at træffe rationelle valg, på trods af tilgængelig information.
Med den viden, så er det ikke altid rationelt som leder, at argumentere rationelt til personalet. Når du lige at kigge ind i dig selv og tænke, er jeg altid rationel og tager rationelle beslutninger? Kunne det være du arbejder for meget? Ser din familie for lidt? Mange motion? Har urealistiske forventninger til din ferie? Beklager de lidt ubehagelige spørgsmål, men forhåbentligt giver de et billede af hvor svært det er at lave forandringer – selv om vi er meget kloge.
Hjernen bag adfærdsdesign, forstå ledelse af mennesker
Adfærdsdesign udnytter viden om hjernens funktioner. Hjernen arbejder konstant for at holde os i live og behandler millioner af sanseindtryk for at afgøre, hvad der kræver opmærksomhed. Den opdeler information i væsentligt og uvæsentligt, danner mønstre og automatiserer viden. Dette afspejler opdelingen i to systemer: System 1, der er hurtigt og automatiseret, og System 2, der er langsomt og kræver bevidst overvejelse.
Adfærdsdesign appellerer til System 1, da det er energieffektivt og kræver minimal bevidst involvering. Ved at skabe løsninger, der passer til menneskers faktiske adfærd i den virkelige verden, bliver adfærdsdesign effektivt.
Så, der fik du den serveret. Nogle mennesker går oprør over denne model og siger at den dualistiske hjerne model ikke fungerer. Måske vil jeg give dig ret. Sådan er hjerne slet ikke, set ud fra et biologisk perspektiv og fysisk måling af hjerne. Men det er ofte sådan vi reagere. Vi anvender kun ca. 5% af hjernes kapacitet og er så hårdt kodet, at vi hurtigt går tilbage til det vi kender.
Hvem kender du som har lavet ægte om på sig selv og deres adfærd. Jeg kan kun pege på ganske få mennesker i min omgangskreds, der radikalt har ændret livsstil. Dem jeg kender har været i en livstruende situation. Så alvorlig at de skulle dø, hvis de ikke gjorde noget. Det er dem der har ændret deres adfærd.
Med andre ord at lave om på menneskers adfærd, din egen adfærd, personalets adfærd er op af bakke. Der er svært. Men det er her at ledelsesværktøjet adfærdsdesign kan hjælpe dig.
En let tilgang til adfærdsdesign og ledelse
Et af de helt store dillemmaer i ledelse er at skelne følelser og handlinger fra hinanden.
Prøv at stå op på øl kassen foran personalet og fortæl, om et år, så skal i flytte i nye lokale.
Nu bliver følelserne sat i svingninger. Alle har en forestilling om, hvor I skal flytte hen. Men bemærk, de ved ikke hvor. Men hjerne er på overarebejde og der bliver straks tænkt i børneafhentning, transporttid, tilgængelighed og meget mere.
Så følelserne raser i kroppen på os, og det er dem, der vurdere om den nye ledelsesbeslutning er god eller dårlig. Det helt fantastiske ved denne proces er, at beslutningen tages på det smalleste vidensgrundlag.
Så derfor skal du som leder passe på med, at anvende ordet ny, med mindre personalet synes det er en god ny ide, de har savnet. Et kogt citat er i den forbindelse: “Tale er sølv, men tavshed er guld”.
Med andre ord. De fleste mennesker hader forandringer. Og har du en forandring, så kan det være en rigtig god ide, at vente med at fortælle nogen noget. Hør denne video om forandringer og følelser:
Femtrinsmodel til adfærdsdesign i ledelse
For at implementere adfærdsdesign i ledelse kan overordnet bestå af en femtrinsmodel:
1) Definér den ønskede adfærd: Sammen med medarbejdere skal ledelsen konkret definere ønsket adfærd på et niveau, der kan filmes og illustreres med eksempler.
2) Kortlæg adfærden skridt for skridt: Nedbryd den udvalgte adfærd i processer eller identificer alle involverede trin ved at observere i den virkelige verden.
3) Find friktionen: Identificér barrierer og muligheder i adfærden. Hvornår er det let, og hvornår er det svært? Gennemfør en barriereanalyse og skab en rutine.
5) Design din løsning: Lad løsningen tage form ved at fokusere på konkrete adfærdsprincipper og gøre det nemt, socialt og forpligtende.
6) Test din løsning: Implementer og test løsningen hurtigt, vær ærlig om dens effektivitet og vær villig til at justere og forbedre.
Adfærdsdesign i ledelse kræver kvalitativ involvering af medarbejdere og ledere i organisationen. Det er ikke kun topledelsens beslutning, men en fælles forståelse for, hvordan ønsket adfærd understøtter strategien i praksis. Gennem observationer, interviews og involvering kortlægges adfærden og analyseres for at skabe en effektiv løsning.
Hov, hvem sagde det var nemt? Det er det heller ikke. Derfor hvor vi fornøjelsen at hjælpe organisationer med forandringer. Det går ikke nødvendigvis hurtigt, men vi kommer hurtigere frem, fordi vi forstår problemstillingerne om du arbejder med byggeri, finans eller en helt anden sjælden branche.
Det koster ikke noget at spørge
Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at arbejde med virksomhedens værdier og forandringsledelse, ud fra et perspektiv om adfærdsdesign.
Ledelseskursus i adfærdsdesign kan være nødvendigt, når du vil have en bestemt adfærd hos mennesker.
Har du tænkt over, hvor mange kurser du går til i forbindelse med ledelse? Når du så er færdig, hvor store resultater kan du så skabe?
Kunne man tænke sig (meget forsigtig tanke), at det ikke er indholdet på kurset, som giver dig nye færdigheder, men den måde du ser og forstår mennesker på?
“Vi har et problem i min netværksgruppe. Vi er dygtige administratorer. Vi kigger på tal og data, men vi kommer ikke ud i virkeligheden. Vi er meget bedre til at sidde ved det store bord og bestemme, hvad andre mennesker skal gøre. Det er især gældende inden for arbejdsmiljø og sikkerhed.”
Hvis du i den forbindelse har læst og forstået bogen “Jytte fra marketing kan desværre ikke komme i dag“, så er jeg sikker på, at du ikke leder på samme måde mere. Men skulle du alligevel være i tvivl om, hvad titlen i virkeligheden dækker over, så skal måske læse mere om vores ledelseskursus i adfærdsdesign.
Adfærdsdesign: Et ledelsesværktøj til at skabe forandringer
Er du leder og har du nogensinde spekuleret i, hvordan du kan påvirke menneskers adfærd og hvordan du går fra tale til handling?
Hos Brave afholder vi en Masterclass i adfærdsdesign og forandringsledelse. Den er udviklet til dig, der ønsker at få helt konkrete værktøjer til at oversætte visioner, luftige strategier om trivsel, kerneydelser og resultater til helt konkret adfærd hos dine medarbejdere og kunder.
På uddannelsen lærer du, hvad det vil sige at adfærdslede. Du lærer, hvordan du øger effekten af dit lederskab og får evnerne at mestre adfærdsdesign som et ledelsesværktøj til at udvikle, facilitere og implementere målbare adfærdsforandringer.
Over 5 moduler kommer vi gennem emner, der er relevante for dig som leder. Vi kombinerer teori, praksis og metode, så du er klædt solidt på til at arbejde med adfærdsdesign i din forandringsledelse.
Dit personlige udbytte
Et nyt ledelsesværktøj: Adfærdsdesign.
Konkrete teknikker til at designe adfærd hos dine medarbejdere.
Sparring på adfærdsudfordringer i din virksomhed.
Adfærdsworkshop og inspiration fra andre ledere.
Større succes med forandringsledelse.
Din virksomheds udbytte
En leder med konkrete værktøjer til at facilitere forandringsprocesser.
En leder, der arbejder med menneskepsykologi for at fremme effektiv adfærd.’
En leder, der leverer hurtigere og målbare resultater.
Modul 2: Fra abstrakte visioner til konkret adfærd.
Modul 3: Sådan designer du arbejdsglæde med adfærdsdesign.
Modul 4: Adfærdsforandring i praksis
Modul 5: Brugen af adfærdsdesign – Manipulation og etik.Gennem 5 moduler lærer du at skabe synlige og målbare resultater. Vi mødes hver 3. uge, så du både får mulighed for at gå i dybden og får tid til refleksion. Det sikrer dig den bedste læring.
Når du er kommet godt ned i hjernebarken, opdager du en befrielse. Du er lidt mærkelig, det ved du godt. Men heldigvis opdager du også at dine kollegaer er lidt tosset på den gode måde og alle dem ude på gaden ikke er rigtig kloge. Det er sandt.
Et foredrag om mennesker: Vi er alle samme tosset.
Hvis jeg ikke allerede nu har mistet dig og du har kastet med hovedet og tænkt – det er ikke sandt. Så vil jeg invitere dig med på et lille videnskabelig adfærdsforsøg. Så kan du se om: ”Vi er alle sammen tosset”.
Dette sociale eksperiment udført af Solomon Asch allerede tilbage i 1950 viser, hvor lidt vi stoler på os selv som mennesker og hvordan vi følger alle de andre. Her er en moderne udgave i farver, da jeg regner med at den unge generation af læsere ikke er vandt med sort-hvid tv.
Indholdet af denne film er fantastisk. Prøv at udføre det samme eksperiment i S-toget. Stil dig ved den dør der ikke vender mod perronen. Langsomt vil du se at alle de ”nye” passagerer vender samme vej som dig. Dette gælder naturligvis ikke hverdagspendlerne. Nogle af dem er endda så flinke og fortæller, at togdøren åbner på den anden side.
Lige som på filmen, så virker det ikke hver gang, men næsten. Jeg tager S-toget imellem Vesterport station og Hovedbanegården. Se om du kan reproducere forsøget på denne strækning.
WYFFT: Would You Fall For That - Elevator
Foredrag der kommer tæt på virkeligheden
Ja, nu har du haft lidt sjovt. Men hvad skal du bruge den nye viden til? Dette er et bevis på ”follow the herd” tanken. At vi mennesker opfører os som får. Vi elsker at gøre det de andre gør. Selv når vi bliver i tvivl og begynder at tvivle på vores egen selvopfattelse. Det kan tydeligt ses af filmen.
Tror du stadig ikke rigtigt på dette forsøg. Så tænk på din sidste ferierejse. Hvilken restaurant tog du, den med mange mennesker eller den, som var tom?
Hos Brave anvender vi viden om menneskepsykologi til f.eks. at hjælpe med navigation på skoler, rådhuse og borgercentre og biblioteker.
Det er forklaringen på, at der nogle steder er fodspor hen til en skraldespand. Det er også forklaringen på, hvordan du vha. f.eks. en ganske simpel planteafskærmning kan samle mennesker et helt bestemt sted og dermed tiltrække flere mennesker.
Follow the herd eller social konformitet, som det også hedder, er et kraftfuldt værktøj. Har du en restaurant uden kunder, så kald på dine venner og fyld restauranten. Så kommer kunderne. Prøv at købe annoncer og se om du kan få den samme effekt?
Når jeg holde foredrag om nudging og adfærdsdesign til personalemøder, er målet at få teori ned på et praktisk plan. Jeg peger på problemer i hverdagen. Så får tilhørerne bedre mulighed for at forestille sig hvordan nudging og adfærdsdesign vil virke for dem.
Jeg har en ven som ville imponere nogle forretningsforbindelser fra Israel. Men på kontoret i Danmark var der næsten intet personale. Derfor indkaldte han 12 studerende der sad og læste lektier. De sad der, hvor der før var tomme arbejdsborde. Kunden var imponeret over størrelsen af virksomheden (Håber ikke min ven læser dette – det er fortalt i alt fortrolighed).
Nu er det ikke kun min ven som kender dette sociale instrument. Måske har du hørt om begrebet Tordenskiolds soldater. Tilbage i historien skulle Tordenskiold (Dansk søhelt) advare den svenske konge om at angribe København.
Derfor lod han sine soldater marchere på kryds og tværs af byen Marstrand i 1719, således at en svensk officer fik indtryk af at Tordenskiolds styrker var langt større, end de faktisk var. Den gamle historie kan virke fjollet, set med dagens øjne. Men det samme taktik Nord Korea anvender. De har en stående hær på 1,1 millioner soldater. De står og venter på krigen.
Det er samme psykologiske effekt vi anvender hos Brave, når vi en gang imellem skriver (sandheden) at vi har afholdt over 500 foredrag i nudging og adfærdsdesign. – Du skulle prøve et foredrag om nudging og adfærdsdesign. Det er interessant, fagligt og lidt sjovt.
Læs også om skræddersyet foredrag
Tænk hvis jeg skriver til dig og siger. Jeg har aldrig holdt et foredrag. Vil du gerne have et foredrag om nudging og adfærdsdesign? – Det ville give samme effekt som den tomme restaurant. I stedet vil jeg fortælle om alle de mennesker, der allerede har deltaget i foredraget. – Det giver stor effekt.
Vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
