Nudging i trafikken
Her er en lille artikelsamling. Disse små artikler er samlet i tilfældig rækkefølge, som jeg har skrevet dem og fundet dem. Jeg håber de kan inspirere dig til at tænke i nudging og trafik.

Nudging i trafikken med dukker

I Danmark anvender vi røde “papskilte af en pige”.  I England anvender de dukker. De bagvedliggende grunde er, at huske bilisterne på, at der kan være børn på vejen. Vi skal tale om nudging i trafikken. Du kan læse den engelske artiklen her fra avisen The Guadian.

I et kort forsøg i Danmark vise det sig at en papfigur af en pige ved vejen, fik 10% til at sætte farten ned.

I en landsby i Danmark er de blevet kreative og sætter små dukker i vejkanten. Det hjælper på trafikken og hastigheden daler. Men du skal også bemærke hvordan de er gode til at tale pænt og byde bilisterne velkomne. Det er god adfærdsdesign og adfærdskommunikation.

Se hvordan du kan nedsætte hastigheden i din landsby

Nudging i trafikken i stedet for påbud

Du kan argumentere for at 10% er for lidt! Omvendt hvis 10% passer bedre på, pga. en papfigur – så er det et godt nudge. Hos Brave kan du lære at tænke “Nudging”. Det er en anden måde at løse problemer på i stedet for straf, overvågning, bøder og konkurrencer.  

Du kan også lære at arbejde med nudging

Nedenfor er et eksempel på et almindeligt påbud. Psykologisk skal du læse og forstå et budskab  mens du kører bil. Det er et påbud. Et skilt med et barn kan give en hurtig afkodning. Det giver et billede i hovedet. “Jeg ønsker ikke at køre et barn ned”. Modsat kan “Sænk farten” have den gavnlige effekt at farten sænkes eller en trosreaktion: “Jeg er træt af at få påbudsskilte”.

Lige nu kan du møde dette skilt. Børn på vejen. I min vurdering er det et bedre skilt end sænk farten. Det taler i billeder. Det peger direkte på vejen. Man kan næsten se, børn på vejen.

 

Trafiknudging med den største effekt

Når jeg taler nudging i trafikken på mine nudgingworkshops siger deltagerne altid, at den bedste kampagne de kan huske er denne kampagne: Pas på min far. Det er en meget fin kampagne. Den sender et klart signal om at hastighed har konsekvenser, uden at sige det højt.

Alle kan forestille sig den lille dreng eller pige, der lige har mistet sin far eller mor. Det giver mening. Det er et rigtigt godt nudge. Der er ingen påbud, men du kan som trafikant vælge at passe bedre på.

En helt fantastisk historie om fartelefanten og trafik nudging

Hvad med lidt kærlighed i trafikken?

Ja, det lyder som sort snak, men måske er der alligevel lidt lyrik omkring nudging og kommunikation. Her ser du et dejligt eksempel på indirekte kommunikation. Du ser et lille hjerte, hvor der normalt blot er en rød rund lampe.

Læs mere om den hjerte her

Adfærdskommunikation i trafikken

Gå-Vent. Et lyssignal fra en anden tid. Det var før vi fik besøg af turister.
I dag anvendes ikoner. Det kan afkodes meget hurtigere og er mere internationalt.

Adfærdsforskning har vist at du kan læse over 6000 gange hurtigere, hvis du bruger ikoner i stedet for tekst. 🙂

Der er en god grund til at emojis er populære. Der er en god grund til at du ansætter en grafiker og der er en god grund til at du få en grafisktegner til at illustrere dine beslutningerne på konferencen.

Det er også derfor en ny strategisk retning kaldes for en Vision. En vision er noget du kan tegne og vise. Den er let at forstå.

Du kan kalde det hulemaleri og primitive tegninger. Men du kan ikke komme fra at vi skriver alt for meget……… 😮Lav en tegning den går lige i hjernen i stedet for de mange ord.

De fine lyskurver er fundet i Slagelse.

Magt og nudging i trafikken

Kan du stoppe fartbøller med nudging?

Hvis du ikke gider læse mere, så er det korte svar, Nej. Du kan ikke stoppe de små bøller og du kan ikke stoppe de magtfuldkomne med nudging. For at bruge nudging kræver det, at de har lyst til at stoppe. Den gruppe af mennesker, har behov for andre metoder. Her skal vi anvende adfærdsdesign, men det er en helt anden artikel.

Men så er der alle de gennemsnitlige mennesker, de 90%. Dem der gerne vil overholde hastighedsbegrænsningerne, men som kommer til at trykke lidt for meget på speederen. Dem kan vi hjælpe med nudging.

Nudging er en måde at forstå menneskepsykologi på og et helt særligt menneskesyn. Nudging handler om at hjælpe mennesker til at gøre det, som de ville have gjort, hvis de havde haft tid og de mentale ressourcer til at tænke sig om.

Nudging blev opfundet i 2008 af Richard Thaler og Cass Sunstein. Bogen ”Nudge” udkom i 2008 og på forsiden kan du læse, at nudging handler om at hjælpe mennesker til et bedre helbred, velfærd og livskvalitet. Det betyder, at det ikke handler om at udnytte menneskers svagheder eller overdænge dem med bøder og straf. Det handler om at hjælpe dem på deres betingelser i en helt given situation.

Det fantastiske med nudging er, at det netop fremmer gode handlinger og frivillig adfærd. At udvikle nudges og arbejde med adfærdsvidenskab, kræver et helt andet tankemønster hos os, der designer veje og stier. Nu handler det ikke om antallet af skilte med påbud, avancerede rundkørsler eller udfordrende 2 minus 1 veje.

Det er håbløse koncepter set ud fra et nudgingperspektiv. De er alt for komplicerede og vidner om en lille forståelse af, hvor meget vi mennesker i virkeligheden kan håndtere i hjernen – når vi færdes i trafikken.

Velkommen til det gennemsnitlige menneske

Du og jeg har altid fokus på bøllerne og dem med magt. Medierne elsker at fokusere på, hvor mange der er fanget i en fartfælde. Der er sjældent fokus på det gennemsnitlige menneske. Hvornår har du set et medie skrive: ”I dag kørte der over 2000 igennem hastighedskontrollen, og kun 10 fik en bøde”! Jeg gætter på du svarer, aldrig.

Det er igen vores hjerne, der helt tilbage fra stenalderen er programmeret til at have fokus på fare. Andres ulykke opfattes dobbelt så godt, for så er det meget nemmere at pege fingre og være klog på de andres fejl. Bare rolig. Du er helt gennemsnitlig. Det er en overlevelsesmekanisme, der hersker i hjernen. I virkeligheden er det en god egenskab. For det er bedre at flygte end at blive kørt ned, hvis vi skal blive i trafikmetaforen.

Der er flest gennemsnitlige mennesker med gennemsnitlige fejl og et gennemsnitligt liv. Det er dem, vi skal designe vejen og vores nudges til. Men åh, hvor bliver der brugt mange penge på at jagte de uvidende idioter og magtbilisterne.

Nudging vender det hele på hovedet. Vi skal hjælpe de gode mennesker, de 90% der gerne vil. Det er godt, hvis de ikke kommer til skade, og hvis de ikke skader andre.

Design omgivelser til det gennemsnitlige menneske
Det er et klassisk scenarie, at vi som trafikplanlæggere udarbejder et projekt ud fra, hvad vi tror, trafikanterne gerne vil have. Af og til spørger vi endda brugerne, hvad de gerne vil have. Men ved brugerne egentlig dét selv?

Det gennemsnitlige menneske fungerer således, at vi har alle mulige gode intentioner. Fx vil mange af os rigtig gerne holde igen med at spise sukker eller starte i fitness – hvis altså bare det er i morgen, eller i næste uge eller efter juleferien.

De gode intentioner stopper brat, når virkeligheden melder sig. Så gør vi, som vi plejer, og vi får hverken bedre tid til – eller stærkere rygrad af – at vente til dagen efter med at komme i gang.

Samme mekanisme gør sig gældende, når vi spørger om nogen vil gå 50 meter fra p-pladsen til indgangen. ”50 meter? – ja, det kan vi sagtens gå”. Men når anlægget er bygget, og de 50 meter er fra indskolingens p-plads til lille Bertrams garderobe, så vil vi meget hellere tage det lette valg. Vi parkerer (måske ulovligt) 20 meter foran indgangen for at skynde os ind og afleverer Bertram, hvorefter vi på vores vej ud fra skolens p-plads, bander over alle de andre tåbelige forældre, der kører som idioter.

Trafikforståelse er menneskeforståelse

Adfærdsvidenskaben hjælper os til at forstå, hvordan mennesker fungerer. Du skal tale til krybdyrhjernen. Du skal designe løsninger, der er lette at forstå. Mennesket skal ikke have mere viden og uddannelse som de skal huske, når de kører på vejen.

Du skal med andre ord, designe intuitive løsninger, som er endnu bedre end dem, vi har i dag. Det er vigtigt at understrege, at dette arbejde ikke er et spørgsmål om at bortkaste de klassiske metoder i trafikplanlægningen, men et spørgsmål om at tilføje noget ekstra. Ved at anvende adfærdsvidenskab kan vi nudge 90% af trafikanterne til bedre adfærd og skrue ned for forbud og løftet pegefinger.

Sæt et par øjne på bilen og den bliver set

Hold øje med trafikken eller gør det modsatte, sæt øjne på bilen.
Nu kan du bedre se den selvkørende bil. Den kigger også efter dig, men nu oplever du den måske før den kommer helt hen til dig. Japanske ingeniører har sat sjove øjne på en selvkørende bil. I følge forskerne virker kommunikationen fra bilen til de bløde trafikanter.

Læs mere om den selvkørende bil og øjne

Svævende fodgængerefelt

Rundt om i verden bliver der eksperimenteret med svævende fodgænger. Det vil sige et 3D fodgængerfelt. Nudgingeffekten er naturligvis overraskelsen. At skabe opmærksomhed. Det er første led i en kommunikationsstrategi. Så er det spørgsmålet om fodgængerovergangen har den ønsket effekt? De er igang i Island og i Århus.

Barn træder op af asfalten

Sådan kommunikerer du til bilisterne at der er børn der leger i området. Et fint grafisk eksempel.Pas på børn i trafikken

Gør cykelstien synlig om natten

Når der ikke er lys på cykelstien eller på vejen, så kan det være svært at finde vej. I polen har de udviklet selvlysende cykelsier. De er flourserende, når det er nat. Måske en elegant løsning når vi er begyndt at slukke lyset om natten i mange byer.

Se nudging af cyklister her

De fleste kan ikke køre bil

Har du også en mening om trafik? Især når du brøler i bilen over de andre bøller. Eller når du harmdirrende tramper på perronen, når toget er for sendt.
Nu er spørgsmålet. Kan vi designe os ud af problemerne? Noget tyder på at vi er ret elendige til f.eks. at køre bil. Nyd dette lille eksperimen, hvor 22 biler skal køre i ring.
Japanske adfærdsforskere viser hvordan vi bilister ikke kan finde ud af at køre i kø – Jep, hvor svært kan det være?

Se hvor dårligt bilisterne er til at køre bil

Nudging i trafikken

Du kører for stærkt din store banan. Sådan nudler du dem der køre for stærkt. Bøder og straf er ikke det mest opfindsomme, når du vil regulere menneskers adfærd. Der er heldigvis en udvikling, hvor de primitive straffemetoder bliver erstattet af andre metoder inden for adfærdsdesign.
I Thy er et godt forsøg. Før kørte 78 procent af bilisterne for stærkt. Nu er tallet sænket til 17 procent.

Sådan nudler du dem der kører for hurtigt i gennem byen

Nudging af fodgængere

Kan du bede mennesker om at ikke se på deres mobiltelefon? Det vil sikkert være meget fornuftigt, men fodgængere er normalt ikke til fare for trafikken. Alligevel er der tænkt over hvordan adfærden er hos fodgængere. I stedet for at lave omfattende bøder og påbud om at se på telefonen, når de går på gaden, kan du anvende adfærdsdesign. At designe omgivelserne med udgangspunkt i hvordan mennesker opfører sig. Se dette dejlige eksempel, hvor der er installeret lys i vejen, ved fodgængerfeltet.
Grundlæggende er det en meget flot forståelse af hvordan vi mennesker se. Det er sjældent at vi kigger op. Mennesker har et naturligt fald på 15 grader. Den rationelle og gammeldags forståelse at skilte skal hænge i 3 meters højde er måske passé:

Sådan nudger du fodgængere i trafikken.

Skrevet af Ashley Brereton

Vi afholder nudgingkursus og nudgingforedrag. Hør mere om hvordan du kan lære at arbejde med nudging. Skriv til go@brave.dk eller ring 6086 2011.

Læs om masterclass i ledelse med nudging og adfærdsdesign