Det kommer stadig som en overraskelse, at god hygiejne giver mindre sygdom. Det er så stor en nyhed, at det kan læses på Danmarks Radios hjemmeside i 2016. Her bliver der talt om ældre og deres problemer med sygdomme. Der er travlt i ældreplejen, men blot ved at skifte nogle håndklæder og ved, at have bedre håndhygiejne, bliver de ældrer mindre syge.
Uddannelse skaber ikke handling
Et af de fundamentale problemer er, at uddannelse og viden ofte skaber intention. Lige så meget intention, som de fleste har, når de køber et fitnesskort. Mange har et fitnesskort, færre deltager. Men alle ved, at motion er godt. Den viden har alle allerede fra første klasse.
Den rationelle tilgang til mennesket er måske ikke så virkningsfuldt. I Harvard business review kan du læse om forskellen på “Economic Man” og retningen mod Behavioral Economics. Her får du en forklaring på psykologien omkring mennesker og vores menneskeopfattelse. Artiklen forklarer, hvorfor vi ikke altid kan have en rationel tilgang til vores medmennesker, hvis vi vil have dem til at ændre adfærd.
From “Economic Man” to Behavioral Economics. Hardvard Business Review
Set fra et nudgingperspektiv, er uddannelse godt. Det er forudsætningen for en god adfærd. Men det skaber ikke nødvendigvis handling. Spørgsmålet er, hvad kan så skabe en bedre handling? Det kan en indsigt i menneskets psykologi og et bedre design af den verden.
Hygiejne er godt, men virker nudging?
Jeg har lige talt med en funktionær på et stort sygehus. Hun fortæller: I kantinen har jeg lige opsat en håndsprit til alle gæsterne. Men den bliver ikke brugt. Den bliver kun brugt, når andre begynder at bruge den. Det et typisk menneskeligt fænomen. Vi følger med de andre. Vi gør som andre mennesker. Den effekt og noget der hedder spotlight effekten kan anvendes når vi vil nudge mennesker til bedre adfærd.
Nudging og spotlight effekten
I Harvard business review bliver der beskrevet et begreb som hedder: heuristics and biases. I korte træk er det mennesker hurtige fejlslutning og tommelfingerregler. Et af disse tommefingerregler er “The spotlight effect”
Læs om psykologien: The spotlight effect”
For at få flere til at vaskehænder, kan man udnytte spotlight effekten. Gør det tydeligt, at der ikke bliver vasket hænder. F.eks. kunne man arbejde med en intervention, som er et lys der vises over håndspritten. Eller en højtaler der spørger: “Har du vasket hænder?”. Der er mange løsninger og det er nødvendigt, at eksperimentere sig frem. Et eksempel som vi har anvendt er blot at fremhæve sæbedispensoren på toiletterne. Se billedet: “Vask hænder, hvis du vil undgå sygdom.”
Moralen er, at uddannelse og information skaber god intention, men vi må designe verden således, at vi få en mere handling.
Dette interessere rigtig mange:
Sådan lærer du nudging
2 timers introduktion til nudging
Hvad er nudging?
Skrevet af Ashley Brereton,
ashley@brave.dk
T: 50564248
Er du interesseret i nudging? Så ring eller skriv. Det koster ikke noget, at få en dialog om nudging.
