Nudging og adfærdsdesign: Forskellen de færreste taler om
Måske er du en af dem, der har tænkt ”Hvad er egentlig forskellen på nudging og adfærdsdesign? ”, ”Er der overhovedet en forskel eller er det to begreber for det samme? ” og ”Hvilken af tilgangene skal jeg selv benytte?”
Vi gøre dig klogere, ved at give dig:
- 3 markante forskelle på nudging og adfærdsdesign
- 2 virkelige eksempler: Brugen af nudging og adfærdsdesign.
Vil du blive endnu klogere på, hvordan du kan ændre adfærd på mennesker, så book en plads på et af vores kurser.
Se kursustilbud
Tomayto, Tomatho eller pærer og bananer?
Hvad er egentlig forskellen på nudging og adfærdsdesign?
Nudging og adfærdsdesign er baseret på samme videnskabelige fundament. Det vil sige, begge tilgange benytter sig af adfærdsvidenskabens resultater til at ændre adfærd på mennesker.
Men der er forskelle mellem de to tilgange. I Brave plejer vi at sige at:
Læs mere:
Forskellen på nudging og adfærdsdesign
Her kan du se 3 markante forskelle på nudging og adfærdsdesign
Afsender - eller modtagerorienteret
Nudging og adfærdsdesign adskiller sig i intentionen for adfærdspåvirkningen. Inden for nudging, skal interventionen altid gavne modtageren. Det betyder at interventionen eventuelt skal fremme modtagers lykke, velfærd eller helbred.
Adfærdsdesign har ofte et afsenderperspektiv. Det vil sige, her forsøger man ofte at ændre modtagers valg og adfærd således, at det er særligt fordelagtigt for afsender.
Valgfrihed
eller ej
Inden for nudging, taler man meget om frivillig adfærd. Det er fordi, at når du arbejder med nudging skal modtager altid have valgfrihed. Det betyder, at du som afsender ikke må fjerne valg, for at få modtager til at tage det ønskede valg. Du må dog gerne fremhæve det ønskede valg, så længe, at modtager stadig kan vælge det fra.
Inden for adfærdsdesign er valgfrihed derimod ikke et krav.
Belønning
eller ej
Når du arbejder med nudging, må du ikke benytte dig af økonomiske incitamenter eller andre belønninger for at få din ønskede adfærd. Du må heller ikke benytte straf eller overvågning for at fremme en bestemt adfærd.
Når du arbejder med adfærdsdesign må du derimod gerne arbejde med ovenstående faktorer, for at få din ønskede adfærd. Dog skal du stadig være opmærksom på moralske og etiske retningslinjer.
Morten Munster skelner mellem nudging og adfærdsdesign
I en podcast i forbindelse med Munsters udgivelse af hans populære bog ”Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag”, forklarer Munster, hvordan han adskiller de to søskende begreber.
Citat fra podcast:
Så det vil sige, i og med man har så meget viden efterhånden omkring, hvorfor mennesker gør, som det gør, så kan man faktisk sige noget ret præcist om, hvad mennesker vil gøre i en given situation.
Viden om den psykologi er jo en urimelig konkurrencefordel for mange af os, og af en af de samme årsager, så har man i mange definitioner der her med, at man ikke må begrænse folks valgmuligheder.
Altså det vil sige, at hvis man – for nu at tage et fortærsket eksempel – gerne vil have folk til at spise sundere i en buffet.
Hvis man fjerner chokoladekagen, så er det ikke nudging længere. Så er det adfærdsdesign.” Morten Münster
Følg os
Hvornår bruger du nudging og hvornår bruger du adfærdsdesign?
Er du tvivl om, hvornår du bruger nudging og hvornår du bruger adfærdsdesign? Så har jeg nedenunder givet nogle klassiske og let forståelige eksempler på forskellen mellem brugen af nudging og adfærdsdesign.
En sundere kantinebuffet
Nudging: Du fremhæver det sunde alternativ (grøntsagerne) enten ved at stille det foran det usunde alternativ (kagen) eller gøre det mere attraktivt eller nemmere at tage.
Adfærdsdesign: Du fjerner det usunde alternativ (kagen), således at man kun kan få det sunde alternativ (grøntsagerne).
Se eksempelvis, hvordan Inudgeyou kunne få folk til at spise 34% mindre kage, blot ved at skære kagen ud i mindre stykker. Se eksperimentet her.
Læs også:
Mindre skrald på gaderne
Nudging: Opsætning af fodspor, der leder hen til skraldespanden. Fodsporenes stærke farver vækker vores opmærksomhed og gør os bevidste om, at der er en skraldespand i nærheden. Virkemidlet der bruges kaldes en Trigger.
Designeren også gjort brug af virkemidlet Social proof. Kan du gætte hvordan?
Adfærdsdesign: Opsætning af flere skraldespande. Skraldespandene skal placeres ud fra et adfærdsperspektiv og ikke et æstetiskperspektiv (fx 100 meter imellem hinanden). Det vil sige, vi placerer flere skraldespande, der hvor der kommer mange mennesker.
Her kan du læse status om de Københavnske skraldespande.
Behøves du altid at skelne mellem nudging og adfærdsdesign?
På trods af de teoretiske forskellene mellem de to tilgangene, er virkeligheden ofte en anden. I praksis skelner man ofte ikke så hårdt imellem dem. Det er til enhver en tid vigtigere at tiltagene virker end at man bruger tid på at afgøre om man har brugt nudging eller adfærdsdesign.
