Inspirationsmøde om nudging og adfærdsdesign

Vi inviterer gerne til et møde, hvor vi fortæller om vores arbejdsmetoder.

Få en uforpligtende samtale om nudging

Vi er glade for at få besøg, derfor skal du ikke tøve med at komme til et møde. Du står måske med et projekt, hvor du tænker: ”Kan man anvende nudging til det?” eller du er i gang med et problem, hvor du gerne vil ændre menneskeadfærd i en bestemt retning? Alternativt vil du gerne tale om et foredrag eller en workshop. Vores nudgingeksperter hjælper dig som sparringspartner eller løser din opgave.

Sådan er et typisk møde:

  • Introduktion til din organisation.
  • Forstå dine udfordringer.
  • Præsentation af vores arbejdsmetode.
Et typisk møde varer imellem 1 og 2 timer. Bagefter kan du vurdere, om du vil arbejde sammen med os. Vi glæder os til at se dig. Vi har kaffe på kanden og serverer gerne te.

Mød vores eksperter

Vi er adfærdsnørder og har stor teoretisk og praktisk erfaring med at skabe adfærdsforandringer.

Ashley Brereton

Ashley Brereton er cand.merc. i Consumer Behavior. Som adfærdsarkitekt og direktør i Brave, arbejder Ashley til dagligt passioneret med adfærd og kommunikation på et strategisk niveau. Med mange års erfaring kender Ashley til alle udfordringerne i en forandringsproces. Han ved derfor, hvad der skal til, for at du kan lykkedes med dine adfærdsforandringer.

“Jeg brænder for nudging ud fra et strategisk perspektiv. Den største udfordring er at få en sammenhængende strategi og ændre verden, så den passer til mennesker. Helt grundlæggende er det vigtigt for mig, at mennesker føler sig frie og kan se en mening med det, vi leverer til dem. Så tager de imod med glæde.”

Chenna Deveril

Chenna Deveril er kandidat i digital design og kommunikation. Hun arbejder til dagligt som adfærdsdesigner hos Brave. Chenna bidrager med stor indsigt i den menneskelige psykologi og adfærd. Hun kan give dig forklaringen på, hvorfor et nudge virker og hvordan du kan påvirke mennesker. Yderligere kan hun oversætter de nye og svære begreber til dansk og give dig gode eksempler, således at du lærer, hvordan du kan anvende disse, når du ændrer menneskers adfærd. 

“Med stor interesse for menneskelig adfærd, søger jeg at omsætte adfærdspsykologiske indsigter til målbare og vellykkede adfærdsforandringer. I et samfund, der kun bliver mere og mere komplekst og hvor mængden af valgmuligheder og konstante påvirkninger til stadighed stiger, har mennesket mere end nogensinde brug for hjælp til at tage bedre beslutninger – den hjælp vil jeg gerne være med til at give.”

Gratis online nudgingseminar