Sådan får du god adfærd hos mennesker, med adfærdskommunikation
“Det er ikke det du siger, det er måden du siger det på.”
Måske kender du sangen? Teksten illustrerer ganske klart, at kommunikationsformen, har stor betydning for den efterfølgende psykiske påvirkning og den forventet adfærd. Gå til råd nr. 15, nederest på siden og læs, hvordan det virker.
Adfærdskommunikation til Generation X (født 1965-1980)
Nu er denne kanal ikke en musikkanal, selv om det kunne være dejligt.
Dette skriv handler om adfærdskommunikation. Adærdskommunikation er en forståelse af, hvordan ord, billeder og grafik påvirker menneskers adfærd.
Når du interesserer dig for adfærdspsykologi og forskningen bag, så får du værktøjer til at skrive bedre tekster, med større effekt.
Brug af citater fra kendte melodier, er et godt eksempel på adfærdskommunikation. Hvis du er født i 1965 til 1980 i Danmark, så er der stor sandsynlighed for, at du kan den dejlige sang: “Det er ikke det du siger, det er måden du siger det på.”
Adfærdskommunikation er brug af rim og remser og klare referencer til eksisterende hukommelser i hjernen. Når hjerne møder noget den kender, er den mere motiveret til, at høre på dit budskab.
Ja, du har ret. Brug af sætningen “Det er ikke det du siger, det er måden du siger det på.” vil sikkert ikke virke på den moderne generation Z. Her kan du sikkert finde en andet sang. som taler ind i hjernen på dem.
Her får du som lovet de 15 gode råd til at forbedre din kommunikation:
Få 15 gode råd om adfærdskommunikation
Her er en omfattende lister over 15 råd til at indbygge adfærdspykologi i din kommunikation:
1. Skab følelsesmæssig tilknytning – Følelser spiller en central rolle i beslutningsprocessen. Skab følelsesmæssig tilknytning gennem din kommunikation for at motivere handling.
2. Inkluder sociale beviser – Mennesker er tilbøjelige til at følge andres adfærd. Integrer sociale beviser som anmeldelser, anbefalinger eller statistikker for at validere dit budskab.
3. Anvend belønningssystemer – Indbyg belønningselementer i din kommunikation. Mennesker reagerer positivt på belønninger, hvilket kan styrke ønsket adfærd.
4. Forstå og anvend kognitive biases – Kend de kognitive biases, som påvirker beslutningstagning. Tilpas din kommunikation for at appellere til disse biases og opnå større indflydelse.
5. Inddrag målgruppen i beslutningsprocessen – Skab interaktivitet og inddragelse. Mennesker er mere tilbøjelige til at handle, når de føler, at de er en del af beslutningsprocessen.
6. Tilpas kommunikation til individuelle præferencer – Skab interaktivitet. Mennesker reagerer forskelligt på forskellige stimuli. Segmenter din målgruppe og tilpas din kommunikation for at imødekomme individuelle præferencer.
7. Fremhæv konsekvenser af inaktivitet – Beskriv konsekvenserne af ikke at følge den ønskede adfærd. Mennesker er ofte motiverede af at undgå negative konsekvenser.
8. Skab følelse af knaphed eller eksklusivitet – Brug knaphedens psykologi til at skabe interesse og handling. Skab en fornemmelse af eksklusivitet eller begrænset tilgængelighed for at øge incitamentet til handling.
9. Anvend gentagelse og konsistens – Gentagelse og konsistens skaber tillid og påvirker adfærd over tid. Gentag nøglebudskaber og hold kommunikationen konsekvent for at styrke påvirkningen.
10. Inkluder en tydelig opfordring til handling (CTA) – Gør det let for din målgruppe at vide, hvad de skal gøre næste. En klar og håndgribelig opfordring til handling er afgørende for at omsætte interesse til handling.
11. Tilbyd merværdi og belønninger for deltagelse – Skab incitamenter ved at tilbyde merværdi eller belønninger for dem, der deltager i den ønskede adfærd. Dette kan øge motivationen og engagementet.
12. Brug storytelling for at skabe identifikation – Fortæl historier, hvor din målgruppe kan identificere sig med hovedpersonen. Dette skaber en stærkere forbindelse og kan påvirke adfærd gennem følelser og identifikation.
13. Lav en tegning – Du skal bruge inforgrafik og tegninger. De afkodes over 6.000 gange hurtigere end tekst.
14. Personligt – helt personligt – ”Her står dit navn” – Helt bogstaveligt. Gør noget så personligt som muligt: ”Dette kommunikationskursus er for eksperter i kommunikation”. Jo mere personligt, du kan skrive, jo større kommunikationseffekt får du.
15. Brug klicheer og rim – Skriv direkte ned i hukommelsen på modtageren. Du skal bruge rim og remser som er kendte.”Som at finde en nål i en høstak”, ”Hold fokus på målet”. Her lærer du at anvende kendte fraser og byg det ind i din kommunikation og gerne med et twist, således at de ikke bliver banale. Bare rolig vi holder ”fokus på målet”, ved hele tiden at navigere mod begrebet adfærdskommunikation. Vi ”falder ikke i grøften”, fordi vi ved: ”You are worth it” og det drejer sig om at gøre det: ”Just do it”.
Adfærdskommunikation er baseret på forskning omkring, hvordan hjerne fungerer og hvordan vi mennesker, adlyder eller lytter til budskaber. Denne form for adfærdskommunikation virker, når modtageren har en lav mental involvering i forbindelse med den handling, de er igang med, når de bliver læser.
Sådan får du god adfærd hos mennesker, med positiv kommunikation
Du kender det godt. Dem du taler til høre ikke efter. Kan du gøre noget ved det? Ja, du kan naturligvis råbe højere. Bruge logiske argumenter. Men grundlæggende, så ved du det godt. Det nytter ikke noget.
Alligevel er der mennesker der er bedre til at kommunikere end andre mennesker. Hvorfor får de deres budskaber igennem? Det er det forskere arbejder på, at forstå. Her får du et godt videnskabeligt eksempel, der hedder Ordets magt:
“The power of words” er et godt eksempel på adfærdskommunikation
Forestil dig du står i kø til en fotokopimaskine. Foran dig står 6 kollegaer. Nu spørger du: Må jeg springe køen over?
Brug et argument i din adfærdskommunikation – det virker.
Forskerne lavede et forsøg hvor de bad folk bruge tre forskellige, specifikt formulerede anmodninger for at springe over i køen: Et argument for en handling.
Her kan du se de tre situationer. Den første situation er en anmodning. Forsøg to og tre bruger et argument. Prøv lige at se, hvilket tåbeligt argument der bliver anvendt i forsøg 3.
3 argumenter for din handling
1) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen?”
2) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg skal lave kopier?”
3) “Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg har travlt?”
Nu er spørgsmålet. Påvirker de enkelte ord folk i køen? Kommer du frem i køen?
Kan et argument give dig en fordel i nogle situationer?
Her er resultaterne:
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen?”: 60% overholdelse.
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg skal lave kopier?”: 93% overholdelse.
“Undskyld, jeg har 5 sider. Må jeg bruge kopimaskinen, fordi jeg har travlt?”: 94% overholdelse.
At bruge ordet “fordi” og derefter give en årsag, resulterede i betydelige bedre resultater. Det interessante i dette forsøg er, at det virker, når du kommer med et helt håbløst argument (“fordi jeg skal lave kopier”).
Forskerne formodede, at folk går på “automatisk” adfærd som en form for heuristik eller genvej, og at høre ordet “fordi” efterfulgt af en årsag (uanset hvor dårlig) få dem til at sige – ja.
Kilde: Ellen Langer fra Harvard. Et studie: The power of the word “because.”
Kom hurtig i mål med adfærdskommunikation
Adfærdskommunikation er baseret på forskning omkring hvordan hjerne fungerer og hvordan vi mennesker, adlyder eller lytter til budskaber. Denne form for adfærdskommunikation virker når modtageren har en lav mental involvering i forbindelse med den handling, de er igang med, når de bliver spurgt.
Brug et argument i din adfærdskommunikation
Har du brug for handling frem for konflikt, så kontakt Brave og vi hjælper med at kommunikere ved hjælp af positiv psykologi. Hos Brave hjælper vi organisationer med bedre kommunikation, så de får bedre adfærd hos de mennesker de gerne vil påvirke.
Sæt gang i kunder, borger og medlemmer, med adfærdskommunikation.
På dette kommunikationskursus er nøgleordet adfærdskommunikation. Du skal anvende adfærdskommunikation, når du har et ønske om at gå fra holdning til handling, hos din målgruppe. Nederest på siden finder du 15 gode adfærdsmetoder til, at skabe handling hos din målgruppe.
Grundlæggende er handling, forskellig fra holdning. Holdning er en følelse og handling er en adfærd. Det er nøglen i dette kommunikationskursus, som henvender sig til dig, der er rutineret og hver dag arbejde med kommunikation i forskellige former.
Her lærer du, hvordan du skal kommunikere, hvis du vil skabe forandringer eller arbejde med nudging.
Kursus i adfærdskommunikation i 2024 eller et kursus i din virksomhed.
Forskel på kommunikation af adfærd eller holdning
Adfærdskommunikation fokuserer på at skabe en given adfærd, hos din målgruppe. Dvs. alt fra at få målgruppen til f.eks. at løbe en tur, til at stoppe med at drikke eller til at købe en vare på nettet.
Med adfærdskommunikation forsøger vi at vende perspektivet og få dem til at tage det første lille skridt mod handling og derefter, at få en masse konkrete holdninger og følelser.
Ved først at arbejde med adfærd i din kommunikation, kan du nå meget større resultater, end ved ensidigt at fokusere på følelser, for at få mennesker til at handle på dit budskab.
Dette er vigtigt; du skal vide, hvornår du kan anvende adfærdskommunikation og hvornår du kan arbejde med opmærksomhedskommunikation og holdninger.
På dette adfærdskommunikationskursus bærer vi dig igennem, så du kan skelne imellem de forskellige former og hvilken effekt de har på læseren af dit budskab.
Vi fik en workshop fuldpakket af relevant teori og praksis, som fik selv de mest rutinerede og senior kommunikationskollegaer til at reflektere kritisk over udbyttet og effekten af vores kommunikationsindsatser. Allerede dagen efter vores workshop tog vi modeller og metoder i brug og refererer fortsat tilbage til dagen. Ashley skal have ekstra stor ros for sine grundige forberedelser og sin store dedikation til at oversætte indholdet til vores hverdag og funktion.Fredric Uggla Head of Commercial Communications, Personal Customers, Danske Bank
Er du 110% sikker på, at du er målgruppen for Adfærdskommunikation?
Dette kursus er ikke for alle. Du skal f.eks. være en rutineret journalist, grafiker, forfatter, webmaster og kommunikator. Hver dag skriver du løs på annoncer, SEO tekster, laver grafik og laver kampagner.
Hvis du er typen, der har tasterne i hænderne hver dag, så er dette kursus i adærdskommunikation 110% noget for dig.
Et kursus i adfærdskommunikation er personligt tilfredsstillende. Du får opdateret din eksisterende faglighed og får nye måder at angribe tekst og billeder på. Du bliver præsenteret for klassisk kommunikation og de gode virkemidler, og du skal naturligvis arbejde med AI, som et helt almindeligt værktøj i hverdagen.
Kursusbevis for deltagelse i kursus om nudging og adfærdsdesign hos Brave
Udbytte for din organisation
Den organisation du arbejder i, vil få bedre og klar kommunikation. Formålet er, at ændre, motivere og flytte modtageren i den anden ende af budskabet.
Hvis du arbejder med branding og er 100% brandingekspert, så vil du og din organisation, få stor glæde af at arbejde med adfærdskommunikation og forbrugeradfærd.
Nøgleordet er adfærd. At skabe handling, aktion og forandring igennem din kommunikation. Med andre ord, så giver dette kursus dig værdifulde redskaber og indsigter til at håndtere adfærdskommunikation i praksis. Du opnår resultater, uanset om det er at øge salget, forbedre sikkerheden på arbejdspladsen eller at styrke de sociale budskaber.
Brug nudging i din kommunikation og undgå konflikten
Elsker du bare det, at mennesker gør noget frivilligt? Noget der er godt for dem selv som menneske og for den organisation du repræsentere? Så skal du interessere dig for nudging i din kommunikation.
Nudging er en kraftfuld metode, inden for adfærdskommunikation, der involverer brugen af subtile påvirkninger for at lede mennesker i den ønskede retning. Du vil opdage, hvordan små ændringer i din kommunikation kan føre til store handlinger fra din målgruppe.
Adfærdsdesign er bedere en kommunikation
Tænk, hvis du ikke behøver at sige noget. Forestil dig at menneskerne reagerer rimeligt forudsigeligt, fordi du arbejder med adfærdsdesign.
Adfærdsdesign er nøglen til at forstå, hvordan mennesker reagerer på information og impulser. Adfærdsdesign og adfærdskommunikation tager udgangspunkt i begrebet adfærdspsykologi.
Du skal lære at tilpasse din kommunikation med effektive designelementer for, at sikre den ønsket adfærd fra dine målgrupper. Vi dykker dybt ned i adfærdspsykologien hos et mennesker. Når du først forstå hjerne og det primitive i mennesket, så har du fat i adfærdskommunikaiton.
Når adfærdsdesign er anvendt korrekt, er adfærdsdesign et at de bedste redskaber i din værktøjskasse til, at påvirke mennesker i den rigtige retning.
Lær at arbejde med adfærdskommunikation som eksperterne
Du lærer, hvordan du skal arbejde med adfærdskommunikation, således at du selv kan anvende metoderne i dit arbejde.
Vores kursus er skabt af eksperter med årtiers erfaring inden for kommunikation. Ashley Brereton, vores professionelle underviser, vil guide dig gennem alle aspekter af kommunikation, herunder brandingkommunikation, opmærksomhedskommunikation og selvfølgelig adfærdskommunikation. Ashley har mange års erfaring i undervisning og formidling af kommunikation.
De mange begreber kan være vildledende, men skønheden kommer, når du har været igennem de forskellige discipliner. Nu forstår du at beherske forskellene imellem de forskellige kommunikationsformer og du bliver en mester i at ændre adfærd på andre mennesker.
Med andre ord. Du kan få et adfærdskommunikationskursus i din organisation, når du samler 4 personer eller mere.
De behøver ikke være fra din afdeling eller samme organisation. Lidt flere kommunikationsfolk giver en god dynamik og mange interessante forfriskende perspektiver, når vi tale sammen.
Der kan være mange fordele ved at gennemføre et kommunikationskursus, som et internt forløb. I får mulighed for at tage udgangspunkt i jeres fælles problemstillinger og udfordringer i forhold til skriftlig formidling eller mundtlig kommunikation.
Samtidig kan kurset i kommunikation blive rammesat af organisationens kommunikationsplatform, sprogpolitik, virksomhedens tone of voice eller andre retningslinjer for intern og ekstern kommunikation.
Du kan også komme til et af vores åbne kursuser i kommunikation. Her kan du se, hvornår det næste kommunikationskursus er og om det passer til dig.
Ashley Brereton underviser dig i adfærdskommunikation. Ashley er cand.merc. i forbrugeradfærd og har over 30 års erfaring med kommunikation.
Undervisningsformen er god og levende
100% garanti for et godt kursus. Det er aldrig kedeligt, når kommunikationsfolk mødes. Undervisningsformen er en blanding af et teoretisk oplæg, gruppeøvelser, skriveøvelser og præsentation fra gruppen.
Du bliver præsentere for spændende videnskabelige cases og gode pædagogiske historier, der er nemme at implementere, når du kommer hjem.
Du ser reklamefilm og spændende tekster. Du øve på en enkelt case eller prøve flere i praksis. Vi diskutere de forskellige eksempler og lærer af hinanden.
Politisk kommunikation og valgkampe er som regel præget af traditioner og vanetænkning. Partierne holder sig gerne til dét, der har fungeret godt tidligere. Jeg har gennem flere år trukket på Brave, når der skulle tænkes nyt og ud af boksen. Jeg har sat stor pris på Braves nytænkning og altid kvalificerede bud i forhold til de opgaver i Venstre, som jeg har haft ansvar for. Brave har været en sikker leverandør af kreative og brugbare løsninger. De opgaver, jeg har brugt Brave til, har omfattet udarbejdelse af grafisk materiale, videoproduktion, analyse af vælgeradfærd og fotografering af politikere ved store events.Peter Fjerring, Erhvervskonsulent Faxe Kommune og politiker
Her er en omfattende lister over 15 gode råd til at bruge adfærdspykologi i din kommunikation:
1. Skab følelsesmæssig tilknytning – Følelser spiller en central rolle i beslutningsprocessen. Skab følelsesmæssig tilknytning gennem din kommunikation for at motivere handling.
2. Inkluder sociale beviser – Mennesker er tilbøjelige til at følge andres adfærd. Integrer sociale beviser som anmeldelser, anbefalinger eller statistikker for at validere dit budskab.
3. Anvend belønningssystemer – Indbyg belønningselementer i din kommunikation. Mennesker reagerer positivt på belønninger, hvilket kan styrke ønsket adfærd.
4. Forstå og anvend kognitive biases – Kend de kognitive biases, som påvirker beslutningstagning. Tilpas din kommunikation for at appellere til disse biases og opnå større indflydelse.
5. Inddrag målgruppen i beslutningsprocessen – Skab interaktivitet og inddragelse. Mennesker er mere tilbøjelige til at handle, når de føler, at de er en del af beslutningsprocessen.
6. Tilpas kommunikation til individuelle præferencer – Skab interaktivitet. Mennesker reagerer forskelligt på forskellige stimuli. Segmenter din målgruppe og tilpas din kommunikation for at imødekomme individuelle præferencer.
7. Fremhæv konsekvenser af inaktivitet – Beskriv konsekvenserne af ikke at følge den ønskede adfærd. Mennesker er ofte motiverede af at undgå negative konsekvenser.
8. Skab følelse af knaphed eller eksklusivitet – Brug knaphedens psykologi til at skabe interesse og handling. Skab en fornemmelse af eksklusivitet eller begrænset tilgængelighed for at øge incitamentet til handling.
9. Anvend gentagelse og konsistens – Gentagelse og konsistens skaber tillid og påvirker adfærd over tid. Gentag nøglebudskaber og hold kommunikationen konsekvent for at styrke påvirkningen.
10. Inkluder en tydelig opfordring til handling (CTA) – Gør det let for din målgruppe at vide, hvad de skal gøre næste. En klar og håndgribelig opfordring til handling er afgørende for at omsætte interesse til handling.
11. Tilbyd merværdi og belønninger for deltagelse – Skab incitamenter ved at tilbyde merværdi eller belønninger for dem, der deltager i den ønskede adfærd. Dette kan øge motivationen og engagementet.
12. Brug storytelling for at skabe identifikation – Fortæl historier, hvor din målgruppe kan identificere sig med hovedpersonen. Dette skaber en stærkere forbindelse og kan påvirke adfærd gennem følelser og identifikation.
13. Lav en tegning – Du skal bruge inforgrafik og tegninger. De afkodes over 6.000 gange hurtigere end tekst.
14. Personligt – helt personligt – ”Her står dit navn” – Helt bogstaveligt. Gør noget så personligt som muligt: ”Dette kommunikationskursus er for eksperter i kommunikation”. Jo mere personligt, du kan skrive, jo større kommunikationseffekt får du.
15. Brug klicheer og rim – Skriv direkte ned i hukommelsen på modtageren. Du skal bruge rim og remser som er kendte.”Som at finde en nål i en høstak”, ”Hold fokus på målet”. Her lærer du at anvende kendte fraser og byg det ind i din kommunikation og gerne med et twist, således at de ikke bliver banale. Bare rolig på dette kursus holder vi ”fokus på målet”, ved hele tiden at navigere mod begrebet adfærdskommunikation. Vi ”falder ikke i grøften”, fordi vi ved ”You are worth it” og det drejer sig om at gøre det: ”Just do it”.
Et praktisk eksempel på adfærdskommunikation fra den fysiske verden
Forestil dig at du skriver på intranettet og i personalehåndbogen, at eleverne i folkeskolen skal tørre deres fødder af, inden de går ind i klassen. Det burde være en selvfølgelighed. Men ved at kombinere en måtte og kommunikation, har du større chance for compliance. Begrebet dækker over, hvordan regler skal overholdes og retningslinjer skal efterleves.
I nedenstående eksempel er der anvendt adfærdsdesign og adfærdskommunikation. Timingen er perfekt. Kommunikationen er lige der, hvor den skal anvendes. Der er blevet anvendt ikoner og grafik, som forklarer, hvad vi forventer af målgruppen og måtten er i en stærk grøn farve, med kontrast farven gul, i skrifttypen. Ud fra et adfærdsperspektiv er der brugt begrebet social proff, timing, tiltrækning og tilstedeværelse.
BEMÆRK: Der står ikke: “Tør dine fødder”. Det er et påbud og virker dårligt.
Hvis det ikke står helt skarpt for dig, hvad disse elementer indenholder – så er der god grund til at komme på et kursus i adfærdskommunikation, samme med alle de andre kommunikationsfolk, som brænder for at gøre en forskel for dem selv og for den virksomhed de arbejder i.
Adfærdskommunikation og nudging. Desuden et eksempel på rebranding af området, som førhen var uattraktiv. Nudging og adfærdskommunikation udført af Brave.
Det koster ikke noget at spørge – du må godt
Ring eller skriv til Brave og hør om din mulighed for at få et kommunikationskursus i adfærd og værd sikker på, at det er et kursus der giver værdi for dig.
T: 6086 2011
E: go@brave.dk
Adfærdskommunikation – få det til at ske hos mennesker
Adfærdskommunikation og nudging kommunikation har fokus på at anvise en handling til målgruppen. Det kan f.eks. være en direkte anvisning som et trafikskilt, hvor der står ensrettet eller det kan være mere indirekte, som når der opsættes røde hjerte ved vejene, hvor der står: “Tag dig god tid” Dette er selvfølgelig trafikeksempler, men der er mange flere måder at tænke i handling på:
– At bruge visuelle påmindelser eller symboler for at styrke budskabet.
– At bruge positive og letforståelige budskaber for at øge adfærdsændringer.
– At udnytte sociale normer og peer pressure for at påvirke adfærd.
– At anvende call to action på din web eller at forstå, at kunderne skal have en tilskyndelse til at læse mere
– At bruge storytelling og emotionel appel til at skabe engagement og tilslutning.
Overskriften har to begreber der dækker to forskellige kommunikationsformer. De to kommunikationsformer har forskellig formål med deres kommunikation. Adfærdskommunikation kan være sælgende og mere pågående. Nudging kommunikation er mere indirekte og samfundsorienteret. Begge former forsøger at skabe handling hos det enkelte menneske.
Nedenfor ser du tre forskellige former. Den første er forretningsorienteret, den næste er både et nudge og forretningsorienteret og den sidste er ren nudging kommunikation. Ved den sidste kommunikationsform, skal der lige være en forsigtig løftet pegefinger, den sidste case nærmer sig kunst og er taget med fordi, den er fantastisk i den måde den taler til mennesker på og griber dybt ned i hjernebakken på mennesker.
Det at gribe dybt ned i hukommelsen på mennesker, det er i virkeligheden det, der er god kommunikation og som skaber handling.
Adfærdskommunikation til de forretningsorienterede
Når du arbejder med adfærdskommunikation er din formål at skabe kommunikation som resulterer i en helt bestemt handling. Et af de kendte eksempler er fra Coca-Cola. Kampagnen hed ganske enkelt “Drik Coca-Cola” eller “Del en Coca-Cola” og endelig den berømte kampagne, hvor der er personlige navne på Coca-cola flaskerne. Det er adfærdskommunikation med stor effekt.
Nudging kommunikation og adfærdskommunikation
Her er endnu et eksempel fra en ejendomsmægler. Ejendomsmæglerens intentionen er naturligvis at sælge en ejendom, men det er meget lidt pression i den retning. Kommunikationen siger indirekte, at hvis man flytter til byen, så skal man ikke køre så langt på arbejde. Det er godt for miljøet og sikkert også for individet som får mere tid og økonomi. Derfor kan du godt sige at ejendomsmægleren arbejder med nudging kommunikation. Der er tale om indirekte salg og det kan være en rigtig god ide, hvis målgruppen ikke er købsmoden lige nu. En metode der også virker på sociale medier og andre salgskanaler.
Nudging kommunikation er ofte indirekte tale til et publikum der forstår betydningen af budskabet. Her er et vidunderligt eksempel og som sætter niveauet ganske højt for, hvordan kommunikation og kunst kan ramme den trætte målgruppe, der ikke gider høre mere om et ret miljø. Så, har du en målgruppe der er overeksponeret for et budskab, så kan nudging kommunikation være den metode du skal anvende for, at liste budskabet igennem hjernen.
Tre studerende fra National Taiwan University of the Arts satte sig for at modvirke vandforurening ved at skabe ‘uspiselige’ ispinde ved hjælp af forurenet vand. Fremvisning af et levende udvalg af farver – tilskrevet de industrielle farvestoffer og kemikalier, der var blevet dumpet i vandveje – indeholdt mange af disse specielt skabte frosne godbidder også ekstra “bonusoverraskelser”, herunder døde fisk, cigaretskodder, snavs og insekter. Læs mere om dette miljø nudge på The Guardian.
6 kommunikationsgreb inden for adfærdskommunikation
Udnyt visuelle teknikker
“Brug farver, former og andre designelementer strategisk for at påvirke målgruppens adfærd. Tænk på eksempler som stier, der guider folk mod skraldespanden, eller en flue, der er placeret i en urinal – begge er klassiske nudging-illustrationer.”
Fang din modtagers opmærksomhed
“Jo mere personligt relevant din kommunikation er, desto stærkere reaktion vil du få fra din modtager. Så det handler om at forstå, hvad der optager din målgruppe, finde ud af deres kerneinteresser og begynde der.”
Hold det enkelt
“Simplificér dit budskab ved at bruge klare billeder, infografik og punktopstillinger. Som du kan se i det tidligere eksempel med Arial- og Mistral-skrifttyperne, kan valget af skrifttype have en betydelig indvirkning på, hvordan din modtager tolker dit budskab.”
Skab en attraktiv modtagerposition
“Din målgruppe skal kunne identificere sig med den position, du skaber for dem. Hvis du f.eks. vil oplyse om (ubevidst) handel med stjålne varer på nettet, er det bedre at bruge udtrykket ‘uforskyldt hæleri’ i stedet for at kalde modtageren for ‘kriminel’ eller ‘hæler’.”
Gør det abstrakte konkret
“Hvad betyder det for mig? Når du skal kommunikere om komplekse og abstrakte emner, som f.eks. boligpriser, organisatoriske ændringer eller uddannelsesreformer, er det vigtigt at forklare, hvad det betyder i praktiske termer for din modtager. Jo mere konkret din kommunikation er, jo bedre er dine chancer for at påvirke adfærd.”
Del historier
“Der er en grund til, at Bibelen indeholder historier og lignelser. Længe før skriftsproget udviklede sig, fortalte vi hinanden historier for at bevare og dele viden. Mennesker forstår verden gennem fortællinger, så storytelling er afgørende inden for adfærdskommunikation.”
Jo mere abstrakt din kommunikation er, desto sværere er det at påvirke adfærd.
Tjek dig selv: Er adfærdskommunikation og nudging noget for dig?
Hvis du kan sætte flueben ved en eller flere af nedenstående punkter, så dette kursus helt sikket noget for dig:
Du bruger meget energi på at skælde ud, opsætte forbudsskilte og skrive mails med venlige anmodninger om at huske at rydde op, slukke lyset og bruge børsten på toilettet.
Dine kunderne reagerer ikke på dine, i egne øjne, spændende nyhedsbreve.
Dine kollegaer besvarer ikke deres emails til tiden.
Du opnår ikke meget compliance fra dine klienter og borgere.
Dine kunder ringer og spørger dig om information, som allerede står på din hjemmeside.
Du føler at du ofte gentager dig selv.
Adfærdskommunikation – kursus i hvordan du skriver og skaber handling. Få det til at ske nu.
Det er måske en overraskende og uforstående kendsgerning, men ikke desto mindre er den sand. Forskningen bag nudging er klar; Det er ikke dig, der tager dine beslutninger. Det er dine omgivelser.
Nudging (og adfærdsdesign) handler i deres enkelthed om at designe omgivelserne for et valg. Selvom mange af os, inklusiv mig selv, ikke bryder sig om at få at vide, at vi er irrationelle og stærkt påvirkelig, er sandheden, at vi er stærkt påvirket af de omgivelser vi befinder os i.
Et sjovt eksempel på dette, kan findes i en Lidl reklame. Med skjult kamera ser vi, hvordan almindelige mennesker bliver påvirket til at tro, at de spiser en dyr og eksklusiv middag.
Som du kan se i filmen, kan alle ingredienserne købes forholdsvist billigt i Lidl. De bevidste designvalg af omgivelserne snyder os til at tro, at det vi oplever, er eksklusivt og dyrt.
Omgivelsernes magt – 3 spørgsmål du bør stille dig selv.
Omgivelserne spiller oftest en langt større rolle end selve indholdet. Derfor er det en god ide at fjerne blikket fra at perfektionere indholdet og i stedet fokusere på at designe de rammer indholdet skal præsenteres i.
Arbejder du eksempelvis med kommunikation og informationskampagner kan du med fordel overveje, hvordan dit indhold skal komme ud til målgruppen. Du kan bl.a. stille spørgsmålene:
Hvornår skal målgruppen modtage din information (timing)?
Hvilke associationer skal modtager få, når de bliver præsenteret for din kommunikation?
og hvordan kan du designe omgivelserne, således at modtager får de ønskede associationer?
Så selvom indholdet er vigtigt, handler det i højere grad om at designe de rigtige omgivelserne for din kommunikation.
Jeg lover dig, at du vil blive overrasket over, hvor dårlig et indhold du kan have, og alligevel opnå dit ønskede mål. Så længe at omgivelserne er designet korrekt.
Nedenfor kan du se et par sjove eksempler på når det går galt. Indholdet er egentlig godt, men det bliver præsenteret i de forkerte omgivelser.
Vil du underholdes og samtidig få kendskab til det populære begreb; Nudging? Så kan du nu få et underholdende og lærerigt foredrag perfekt til dit julearrangement. Læs mere og reserver din dato.
Som leder skal du beskæftige dig med at bruge adfærdsdesign, fordi det giver dig målbare resultater og er baseret på et nuanceret menneskesyn. Med et nyt menneskesyn, får du nye værktøjer til at skabe hurtigere og bedre resultater i din virksomhed, kommune eller interesseorganisation.
Her er 4 skarpe pointer og en hilsen fra premierminister David Cameron.
Det vigtigste ved at bruge adfærdsdesign er at forstå, at vi mennesker er forudsigelige uforudsigelige. Frit oversat efter forsker og forfatter Dan Ariely. Det giver en helt ny og eksperimentel tilgang til strategi og udvikling af virksomhedens produkter, kundeforståelse og personale.
No 2: Kommunikation leder ikke til handling
Mere handling og mindre snak. Hvis det er sød musik i dine ører, så er du på bølgelængde med forsker Robert Cialdini. Ud fra et forskningsperspektiv forklarer han, hvordan vi mennesker tager beslutninger. Han forklarer, at vi mennesker ikke kan overkomme alt den information vi bliver præsenteret for og at for meget kommunikation ikke leder til handling, men måske snarere passivitet.
No 3: Mennesker er stærkt påvirket af dets omgivelser
At tænke langsomt og at tænke hurtigt. Hvis du kan nikke genkende til denne overskrift, så har du måske haft hjernen dybt begravet i videnskabelige forsøg udført af Daniel Kahneman og Amos Tversky. Tungt videnskabeligt, men alligevel åbenbarende, beskriver de, hvordan vi tænker og tager beslutninger. Gentagende gange beviser de, at vi mennesker er begrænsede, stærkt påvirket af vores omgivelser og ofte handler irrationelt.
No 4: David Cameron bruger det
Kan du skabe frivillig adfærd? Det kan du hvis du bruger adfærdsdesign. En vigtig forudsætning, hvis du har læst bogen Nudge fra 2008 af Richard Thaler og Cass Sunstein. Frivillig adfærd handler om forsøg og om at designe omgivelserne, så det fremmer den ønskede adfærd. Nudging handler om kærlighed til mennesket og et ønske om bedre helbred, velfærd og lykke. Måske er det en overraskelse for dig, at det er nudging. Men det sætter nye metodekrav til din løsning, når du vil give mennesker et kærligt puf i den rigtige retning.
David Cameron, forhenværende Premierminister i England forklarer det således:
“Vil vil kun få succes, hvis vi behandler mennesker, som de faktisk er, i modsætning til, hvordan vi gerne vil have, at de er. Hvis vi kombinerer denne meget simple og grundlæggende konservative tanke – følg den menneskelige natur – ved hjælp af alle fremskridtene i adfærdsøkonomi, så tror jeg, at vi kan skabe mærkbare forbedringer i menneskers velfærd og lykke og skabe et stærkere samfund uden nødvendigvis at øge statens udgifter”
Vores valg og adfærd påvirkes af vores erfaringer og den information vi præsenteres for os. Vi er ikke styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ulogiske vurderinger af en hændelses sandsynlighed.
Hvert år er der mere end 3000 mennesker, der kommer til skade i forbindelse med bilulykker. Alligevel vurderer vi sandsynligheden for at komme til skade i toget, som langt større, lige efter en togulykke.
På trods af em togulykkes aktualitet, er det gennemsnitlige forhold mellem tog- og bilulykker 1:300. Der er altså ikke nogen særlig logisk grund til at være mere bange for at tage toget end at sætte sig i bilen.
Denne irrationelle vurdering skyldes det man inden for adfærdsvidenskaben kalder Tilgængelighedsheuristik (eng. Availibility heuristic).
Tilgængelighedsheuristik handler om, at vi mennesker er mere tilbøjelig til at tro og handle efter det, som vi kan identificere os med, det vi kender bedst eller det vi selv har oplevet. Vi har simpelthen en tendens til at vurdere en hændelses sandsynlighed ude fra vores egen, snævre verden.
Det vil sige, har vi en gang selv oplevet en lignende hændelse, vurdere vi den som værende mere sandsynlig end en hændelse, vi ikke selv har erfaret.
Dette kan virke dumt, ulogisk og urealistisk, men ikke destomindre er det en hyppig måde for os at vurdere, hvor sandsynlighed en hændelse er.
Andre faktorer der kan gøre sig gældende for vores vurderinger er:
Hvor meget mediebevågenhed hændelse har fået
Hvor emotionel hændelse er
Hvor nem hændelsen er at visualisere.
Vi er forudsigelige irrationelle
Tilgængelighedsheuristikken kan være med til at forklare, hvornår vi vil agere irrationelt. Den kan være med til at forklare, hvorfor vi mennesker, efter en togulykke, vælger at tage bilen frem for toget, hvorfor vi ryger, selvom vi ved det er farligt og hvorfor vi ikke følger sikkerhedsproceduren på vores arbejdsplads.
Statistikken for billukker har ikke ændret sig, men togulykken er mere tilgængelig i vores hukommelse grundet massiv omtale i medierne, aktualitet og stor emotionel affekt. Derfor glemmer vi alt om kolde fakta og statistik og agerer ud fra egne “data”.
Nu tænker du sikkert; Hvad kan jeg så bruge denne viden til?
Jo denne viden giver dig bl.a. indsigt i, hvordan du bør kommunikere. Du skal ikke kommunikere til de ideelle menneske, men til det faktiske menneske. Det menneske, der tydeligvis ikke er styret af rationelle argumenter og statistik, men af følelser og ukorrekte vurderinger af en hændelses sandsynglighed.
Denne irrationelle vurdering, gør mennesket stærk påvirkelig over for framing. Framing er et værktøj til at fremkalde bestemte følelser eller adfærd, ved at indramme eller formulere noget på en bestemt måde.
Et kendt eksempel på framing er foretaget på Harvard Medical School i USA. Her blev forsøgsdeltagerne spurgt om, hvilket af de to følgende udsagn de foretrak.
Udsagn A) Efter en måned er overlevelsesraten 90%
Udsagn B) Dødeligheden inden for den første måned er 10%
På trods af den tydelige sammenhæng mellem de to udsagn, viste studiet, at deltagere var mere tilbøjelig til at tage imod en medicinsk behandling, hvis de blev præsenteret for udsagn A. Dette skyldes at udsagn A var framet positivt, mens udsagn B negativt. Overlevelse lød simpelthen bedre end dødelighed.
Med din nye viden om tilgængelighedsheuristik og framing, har du fået nye værktøjer til at styre menneskers adfærd. Hvis du skal have mennesker til at ændre adfærd bør du ikke frame din kommunikation med fakta, tal og statistik, men derimod med følelser, visualiseringer og noget målgruppen kan relatere sig til.
Ledelseskursus i adfærdsdesign kan være nødvendigt, når du vil have en bestemt adfærd hos mennesker.
Har du tænkt over, hvor mange kurser du går til i forbindelse med ledelse? Når du så er færdig, hvor store resultater kan du så skabe?
Kunne man tænke sig (meget forsigtig tanke), at det ikke er indholdet på kurset, som giver dig nye færdigheder, men den måde du ser og forstår mennesker på?
“Vi har et problem i min netværksgruppe. Vi er dygtige administratorer. Vi kigger på tal og data, men vi kommer ikke ud i virkeligheden. Vi er meget bedre til at sidde ved det store bord og bestemme, hvad andre mennesker skal gøre. Det er især gældende inden for arbejdsmiljø og sikkerhed.”
Hvis du i den forbindelse har læst og forstået bogen “Jytte fra marketing kan desværre ikke komme i dag“, så er jeg sikker på, at du ikke leder på samme måde mere. Men skulle du alligevel være i tvivl om, hvad titlen i virkeligheden dækker over, så skal måske læse mere om vores ledelseskursus i adfærdsdesign.
Adfærdsdesign: Et ledelsesværktøj til at skabe forandringer
Er du leder og har du nogensinde spekuleret i, hvordan du kan påvirke menneskers adfærd og hvordan du går fra tale til handling?
Hos Brave afholder vi en Masterclass i adfærdsdesign og forandringsledelse. Den er udviklet til dig, der ønsker at få helt konkrete værktøjer til at oversætte visioner, luftige strategier om trivsel, kerneydelser og resultater til helt konkret adfærd hos dine medarbejdere og kunder.
På uddannelsen lærer du, hvad det vil sige at adfærdslede. Du lærer, hvordan du øger effekten af dit lederskab og får evnerne at mestre adfærdsdesign som et ledelsesværktøj til at udvikle, facilitere og implementere målbare adfærdsforandringer.
Over 5 moduler kommer vi gennem emner, der er relevante for dig som leder. Vi kombinerer teori, praksis og metode, så du er klædt solidt på til at arbejde med adfærdsdesign i din forandringsledelse.
Dit personlige udbytte
Et nyt ledelsesværktøj: Adfærdsdesign.
Konkrete teknikker til at designe adfærd hos dine medarbejdere.
Sparring på adfærdsudfordringer i din virksomhed.
Adfærdsworkshop og inspiration fra andre ledere.
Større succes med forandringsledelse.
Din virksomheds udbytte
En leder med konkrete værktøjer til at facilitere forandringsprocesser.
En leder, der arbejder med menneskepsykologi for at fremme effektiv adfærd.’
En leder, der leverer hurtigere og målbare resultater.
Modul 2: Fra abstrakte visioner til konkret adfærd.
Modul 3: Sådan designer du arbejdsglæde med adfærdsdesign.
Modul 4: Adfærdsforandring i praksis
Modul 5: Brugen af adfærdsdesign – Manipulation og etik.Gennem 5 moduler lærer du at skabe synlige og målbare resultater. Vi mødes hver 3. uge, så du både får mulighed for at gå i dybden og får tid til refleksion. Det sikrer dig den bedste læring.
Behovet og vigtigheden af at vaske hænder og holde god hygiejne er ikke nyt, men i lyset af Coronavirussen, er netop god håndvask blevet altafgørende. Vi skal alle vaske hænder jævnligt for at forhindre det fortsatte spredning af smitte.
Desværre forbliver intention ofte kun intention. Videnskabelige adfærdsforsøg har gentagende gange vist, at vi ofte glemmer at vaske hænder. F.eks. viser et forsøg på Randers Hospital, at 6 ud af 10 personer ikke vasker hænder. På et hospital!
Og det er desværre ikke et enestående forsøg. Undersøgelser fra WHOs (World Health Organization) viser et chokerende resultat. Den gennemsnitlige normale håndvask blandt sundhedspersonale er kun 38,7% på trods af at de har viden og god intention om at vaske hænder. Så vi kan vist med stor pålidelighed godt sige, at vi ikke får vasket hænder nok – ikke før og ikke nu.
Adfærdsforskningen har løsningerne
Heldigvis er der måder vi kan hjælpe os selv og andre med at handle efter vores bedste intentioner.Løsningerne skal findes i adfærdsforskningen.
Mens coronavirussen fortsætter, har adfærdsforskere meldt sig på banen med forslag, der ikke bare kan hjælpe os med at vaske hænder regelmæssigt, men også korrekt. Vi giver dig her 6 konkrete adfærdstiltag som du kan bruge til at forbedre din håndvask.
Vælg det rette tidspunkt og design saliente påmindelser.
Gør det nemt at gøre det rigtige.
Gør håndvask sjovt med gamification.
Bedre håndvask med forpligtende adfærd
Giv feedback og få adfærd
Sådan vasker du hænder trin for trin.
1: Vælg det rette tidspunkt og design saliente påmindelser
Manglende håndvask skyldes i det fleste tilfælde glemsomhed. Derfor skal du designe tydelige påmindelser lige der, hvor du ønsker handlingen skal ske. Inden for adfærdsdesign og nudging kalder man det; At designe en ”salient reminder”.
Et godt bud kommer fra Ovul Sezer, som har udsmykket sit badeværelse med balloner og fødselsdags kort. Udsmykningen er en tydelig påmindelse om at huske at synge sangen, lige der (tidspunkt), hvor hun skal vaske hænder.
Udover at tudspunktet skal være det rigtige, så skal interventionen selvfølgelig også være nemt tilgængelig. Det nytter ikke noget, at have en tydelig påmindelse i form af udsmykningen på spejlet, hvis der så ingen håndvask, vand eller sæbe er.
Derfor bør du gør det nødvendige (for at den ønskede adfærd kan ske) nemt tilgængelig. Ellers kan du næsten være sikker på at din øsnekde adfærd udebliver.
3: Gør håndvask sjovt med gamification
Gamification handler om at tilføje spilelementer til aktiviteter som ikke er spil. Indenfor adfærdsdesign anvendes gamification på mange måde til at få den ønskede adfærd. Det kan være at belønne en ønsket adfærd, storytelling eller at vise fremskridt vha. af niveauer, progressionbar og lign, som man også ser fra spilverden.
Organisationen Red Barnet har i deres design af ”overraskelsessæbe” gjort brug af gamification. Overraskelsessæbe er sæbe med et legetøj i midten. Legetøjet fungerer som incitament til at vaske hænder, da det synlige legetøj frister børnene til at bruge sæben, så de kan få deres ”præmie”. Undersøgelser viser, at børn er 4 gange mere tilbøjelig til at vaske hænder når de bliver introduceret til overraskelsessæben.
Lær dine børn at vaske hænder på en sjov måde
4: Bedre håndvask med forpligtende adfærd
Forpligt dig selv ved at offentliggøre din gode intention om bedre håndvask.
En gruppe adfærdsforskere har oprettet #StandAgainstCorona – løftet, der giver dig mulig for offentligt at forpligte dig til at holde dine hænder rene og passe på hinanden.
Forpligtende adfærd har stor indflydelse på vores adfærd.Forskning har vist, at vis vi forpligter os til en handling enten skriftlig, offentlig eller økonomisk, så er der større chancen for at vi udfører handlingen, fordi den potentielle afvigelse vil føre til mental ubehag.
Har du forpligtet dig endnu?
5: Giv feedback og få adfærd
Vi mennesker elsker at få feedback. Blot et tak, et nik eller et like på Facebook, er nok til at vi skabe glæde og motivation til at gøre det igen. Og lige netop det med at have lyst til at gøre det igen, er yderst vigtigt når det gælder om at designe en god vane med at vaske hænder.
Der findes bange former for feedback. Eksempelvis er der feedback, som gives i forbindelse med selve handlingen eller lige efter. Et tak, der kommer dagen efter, mindre effekt end et tak, som kommer lige efter handlingen. Et klassisk eksempel på feedback, er den talende skraldespand, der giver dig en øjeblikkelig feedback.
Andre former for feedback, kan være håndklædesvanen på hoteller eller en redt seng. Disse slags feedback gives ikke i forbindelse med handlingen og har ikke til formål at få dig til at udføre handlingen igen. Disse former for feedback er designet som tydelige tegn på, at der er gjort rent på dit hotelværelse. Det vil sige, et feedback på at rengøringspersonalet har udført din (og hotellets) ønskede adfærd.
Simple og visuelle trin for trin manualer, som er baseret på videnskaben, virker bedst. Det har The Behavioral insights team (BIT) i England bevist gennem forsøg.
We ran an online experiment involving 2,600 UK adults which tested 7 posters. All 7 designs showed people how to wash their hands in a procedural, step-by-step way. We found 3 designs did particularly well. These top performers all used bright inf ographic designs with a step-by-step procedure for thorough hand-washing prominently displayed without too much accompanying text. ”BIT
Manualen er simple og visuel, hvilket gør den nemt at forstå og handle ud efter. Vi mennesker har nemlig nemmere ved at afkode og efterleve billeder og visuelle instruktioner end tekst. Måske du kan huske sidste gang du samlede et møbel fra IKEA? Kunne du have samlet det uden de tilhørende billeder? Jeg kan i hvert fald ikke.
Oversæt dine gode intentioner til handling
Når der er noget vi ved vi bør gøre (Håndvask) og vi ønsker at gøre, men alligevel ikke vasker vores hænder, opstår der det som adfærdsforskere kalder Intention-action gap. Det betyder, at der er et hul imellem din intention og handling. Uanset om du bruger tydelige påmindelser, trin for trin manualer, gamification eller forpligtende adfærd, så kan du med disse adfærdstrategier lukke dette hul og gå fra intention til handling på kort tid.
Bliv klogere på den menneskelige adfærd
Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.
Du bør tænke i adfærd, når du vil have virksomhedens vision til at virke blandt medarbejderne. Det er den vigtigste konklusion for i dag.
70 % af alle visioner fejler. Så er scenen sat, men ikke uden grund. Lige om lidt kommer presset oppefra og der bliver talt om en lyserød fremtid, som skal bære dig og din organisation til gyldne tider.
Problemet er, at visioner ofte er for luftige og svære at realisere i hverdagen. Kan du måske med lethed fortælle mig, hvordan et agilt mindset kommer fysisk til udtryk i din virksomhed? Eller hvordan visionen om at ”kommunikere i øjenhøjde” skal ses i medarbejdernes adfærd?
Det du skal til at læse nu, handler om vejen fra en stor vision til konkret handling i din organisation. Vi giver dig vores første bud på, hvordan du kan ændre de fine sætninger til god og målbar adfærd hos medarbejderne.
Færre visioner, mere adfærd
Bogen ”Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag” er et mønstereksempel på god forståelse af visioner. Münster lægger ud med en bøn. ”Færre visioner, tak”. Der er nemlig rigtig mange visioner, der aldrig skal blive til noget.
Mange visioner har fine ord, værdier og gode holdninger, men der er ikke ressourcer, vilje og handling bag ordene – og det behøves der heller ikke at være. Det kan lyde hårdt, men nogle visioner er simpelthen nødt til at dø. Og højst sandsynligt også nogle af dem, som du holder allermest af.
Du kender det sikkert. Virksomhedens visioner males op på Powerpoint. Direktionen viser vejen og står selvsikkert på scenen og skuer ud over de ”forventningsfulde” medarbejdere.
Med en blanding af håb og begrundet frygt, forsøger du at finde meningen med de mange maleriske ord. Hovedet snurrer og du begynder straks at oversætte indholdet til dit arbejde. Skal jeg til at gøre noget andet? Bliver det svært? Hvad tænker de andre medarbejdere om de nye visioner? Tankerne flyver..
Pludselig kommer en tanke: Blev vi færdig med de visioner og værdier vi havde sidste år?- Højst sandsynlig ikke.
Mange visioner gøres korte for at medarbejderne skal huske dem, men spørgsmålet er om det er gavnligt at skrive disse korte visioner, hvor det flyder med kække klicheer som ”alle skal trives i firmaet” , ”vi gør en forskel” og ”vi skal redde verden”?
8 vendinger som ikke bør se dagens lys
Hvis du gerne vil have dine strategi til at fødes og dø på slides eller på papir, så skal du bare bruge de 8 vendinger, som jeg præsenterer nedenfor. Vil du derimod tale mindre og forandre mere? Så anbefaler jeg dig, at holde dig langt væk fra de 8 klicher.
8 strategiklicheer
Vi kommunikerer i øjenhøjde.
Vi har borgeren i centrum.
Vi skal være mere innovative.
Vi kommunikere åbent, ærligt og med respekt for hinanden.
Vi skal ændre vores mindset.
Vi tager ansvar for vores arbejde.
Vi er engageret i, hvad vi gør.
Vi skaber et dynamisk arbejdsmiljø.
De 8 klicher er både banale og åbenlyse. Selvfølgelig skal vi kommunikere ærligt, tage ansvar og være engageret. Det er der ingen, der kan være uenige i. Problemet er, at ingen ved, hvad disse ord betyder i praksis, når de skal udføre deres arbejde en torsdag formiddag.
Indeholder din strategi en eller flere af de 8 klicheer, så vil jeg anbefale dig at smide den i makuleringmaskinen og begynd igen.
Hvis alle er enige i din strategi, skal den dø
Din vision skal skabe uenighed. Det kan lyde mærkeligt, men der er mening med galskaben.
Fordi inden du sætter din vision op på væggen og skriver den på nettet, så vil jeg anbefale dig at teste din vision. Kan medarbejderne egentlig forstå den? Ved de, hvad de skal gøre, når de læser visionen? Er der nogen som er uenige med visionen?
Forståelse og uenighed er altafgørende, hvis du vil lykkedes med din vision. Hvis ingen er uenige får du nemlig aldrig en ny adfærd.
Skaber din vision ikke uenighed er det ofte fordi ingen føler sig ramt af den nye strategi. Den er enten for upræcis, abstrakt eller en kliche. Resultat: Ingen medarbejdere tager visionen til sig.
For at undgå, at det er din vision, som falder til jorden, skal den gennem testen med mange navne; plathedstesten, banalitetstesten eller IKKE-testen.
Plathedstesten er et værktøj som du kan anvende for at teste din vision. Er der ingen, som er uenige i din vision, har din vision ikke bestået plathedstesten. Med testen kan du se om din vision er det rene gøgl eller om den kan bruges og accepteres blandt medarbejderne.
En politiker består sjældent plathedstesten. ”Vi vil arbejde for et samfund, hvor lighed, frihed og respekt er i centrum”, ”Vi skal have bedre inklusion i folkeskolerne”, ”Vi skal forstærke indsatsen for de socialt udsatte”, ”Vi skal sikre den danske kulturarv”. Ja listen af gode intentioner er lang.
Problemet med disse visioner er, at det er de færreste som kan være uenig i dem. Det er de færreste som vil have dårligere inklusion i folkeskolerne eller at forringe indsatsen til de socialt udsatte. Visioner som disse er meningsløse platheder. Hvis ingen synes det modsatte, så betyder de ikke meget i den virkelige verden.
”Kunden i centrum” er en af mine absolutte yndlings. Klichen er en meningsløs plathed, fordi ingen medarbejdere tænker:
” Tak chef, jeg har altid nedprioriteret min gode relation til vores kunder, men med den nye vision, forstår jeg det hele meget bedre”.
Fra god vision til konkret adfærd
En god vision er desværre ikke nok. Når visionen har bestået plathedstesten, skal den igennem videotesten.
De luftige visioner skal nu gøres meget konkrete og handlingsanvisende. Hvad skal jeg gøre i dag, hvad skal jeg gøre i morgen.
Store visioner skal brydes ned i delmål, som klart kan visualiseres, realiseres og måles. Med andre ord skal en vision brydes ned til konkret adfærd, som bliver defineret som “Den ønskede adfærd”. Dernæst skal der være tid til at tænke og reflektere.
Er det nemt? Selvfølgelig er det ikke det. Men hvis du ikke kan bryde din vision ned I konkret adfærd og komme med 5 til 6 eksempler – så er det også svært for medarbejdere at realisere den gode vision.
En god vision kan have masser af intention og holdning, men hvis den ikke har konkrete handlingsanvisninger, der kan måles og vejes hos den enkelte medarbejder – så er den ikke bedre end det papir den er skrevet på.
Er din vision plat eller handlingsanvisende?
Måske er det på tide, at jeg giver et par eksempler på, hvad forskellen er på en plat vision og en vision, der er handlingsanvisende.
Eksempel 1: Hygiejne
Plat vision: “Vi går op i vores egen og hinandens sundhed.”
Handlingsanvisende vision: “Vi går op i vores egen og hinandens sundhed, derfor skal alle medarbejdere vaske deres hænder når de kommer på arbejde, inden de spiser frokost og inden de går hjem. Så smitter de ikke sig selv, kollegaer og familie.”
Eksempel 2: Trivsel
Plat vision: “Vi arbejder målrettet med at skabe rammerne for den gode arbejdsdag”
Handlingsanvisende vision: “Vi arbejder målrettet med at skabe rammerne for den gode arbejdsdag. Derfor skal både medarbejder og ledelse, hver dag, sige godmorgen til hinanden, mens de giver hånd og har øjenkontakt. Ved at tale med hinanden er i mere nærværende og opmærksomme på, hvordan hinanden har det.”
Eksempel 3: Innovation
Plat vision: “Vores mål er løbende at forbedre og effektivisere vores løsninger, så vi kan skabe innovative produkter til vores kunder.”
Handlingsanvisende vision: “Vores mål er løbende at forbedre og effektivisere vores løsninger, så vi kan skabe innovative produkter til vores kunder, derfor afsættes der 1o gange om året, en arbejdsdag, hvor vi arbejder med ny softwareudvikling og laver forsøg. Igennem forsøg og ny viden kan vi i fremtiden lave nye opfindelser og produkter til vores kunder.”
En god vision fortæller 3 vigtige ting
Efter at lave læst de 3 eksempler, sidder du måske tænker: ”Skal jeg forvandle de store visioner til små ubetydelige handlinger?” – Og her er svaret JA!
Når store visioner bliver brudt ned til hverdagsarbejde for den enkelte medarbejder, så kan resultatet i virkeligheden være små ændringer. Det kan lyde FOR banalt, men det virker.
En god vision fortæller 3 vigtige ting:
HVAD: Hvad skal du gøre – en beskrivelse af en helt konkret adfærd.
MÅL: Hvor meget, hvor tit – en vision skal kunne måles eller vejes
HVORFOR: En begrundelse – en god begrundelse sikrer god mening for medarbejderen.
En god vision skal med andre ord fortælle HVAD du skal gøre, hvor meget du skal gøre det (MÅL) og HVORFOR du skal gøre det.
For god ordens skyld, så lad os igen se på visionen omkring innovation (Eksempel 3).
HVAD: Vores mål er løbende at forbedre og effektivisere vores løsninger, så vi kan skabe innovative produkter til vores kunder.
MÅL: Derfor afsættes der 10 gange om året, en arbejdsdag, hvor vi arbejder med ny softwareudvikling og laver forsøg.
HVORFOR: Igennem forsøg og ny viden kan vi i fremtiden lave nye opfindelser og produkter til vores kunder.
Foredrag: Visioner der kan ses og mærkes
På foredraget stiller vi skarpt på, hvordan du kan bryde abstrakte visioner og overordnede problemstillinger ned til konkret adfærd.
Gennem teori og praktiske øvelser bliver du bl.a. klogere på, hvordan du kan definere din ønskede adfærd. Det er nemlig altafgørende, når du vil skabe ægte adfærdsforandringer. Det kan lyde nemt, men som du nok har opdaget nu, så kan det være svært at forklare, hvad ord som; integritet, kundefokus og ansvarlighed egentlig betyder i praksis.
Gennem teori, dialog og praktiske øvelser bliver du klogere på, hvordan du kan:
Skabe varige og vellykkede adfærdsforandringer nu og i fremtiden.
Skabe visioner, der består plathedstesten.
Bryde dine visioner ned til adfærd, så din vision bliver konkret, håndgribelig og vigtigst af alt, handlet på.
Hvad gør du, hvis din chef er bedrevidende, tyrannisk og imperiebyggende? Måske reagerer du på en måde, som forstærker chefens dårlige adfærd. Bliv klogere ved at læse denne interessante artikel.
Nu har også Netto erkendt musikkens magt. Som en del af Nettos opgradering af kædens mere end 500 butikker, introduceres nu musik, der får forbrugerne til at købe mere – helt ubevidst.
Bliv klogere på den menneskelige adfærd
Giv dig selv et kursus i nudging og bliv klogere på den videnskab, som er bag vores oftest irrationelle adfærd. Vi giver dig indsigt og værktøjer til at arbejde med adfærd og skabe varige og vellykkede forandringer på din arbejdsplads.
