Kom med en begrundelse

Uden at skulle kede jer med politiske visioner og menneskelige forviklinger, har jeg alligevel taget billede af den københavnerbænk jeg så i dag, på Dronning Louises Bro. Det vidtløftige budskab er:

Tid til orgasme og tid til 30 timers arbejdsuge

Et budskab der er sat af Socialistisk Ungdomsfront. Det er et budskab der kan glæde mange, men der vil også være en aldersgruppe, der heller vil have, en morfar på sofaen (jeg siger ikke hvem).

Læs også: Skriv pænt og tjen penge

Sådan overbeviser du mennesker

Kan man så argumentere at budskabet er spildt? Der er ingen fornuftig sammenhæng imellem budskab og forklaring. Svaret er: Ikke helt. Ifølge adfærdsforskere Ellen Langer, Arthur Blank og Benzion Chanowitz, så kan en hvilken som helst begrundelse være gyldig og have stor virkning.

Lange et al. lavede et eksperiment, hvor man kunne springe en kø over, blot ved at give en begrundelse. Den kunne være relevant eller irrelevant. Blot der var en begrundelse, så kunne man få 30% flere personer til at acceptere, at man springer køen over. Du kan naturligvis eksperimentere på hjemmefronten. Prøv: 1) Vil du hente en pizza, fordi jeg er træt eller blot 2) vil du hente en pizza. Lav to uafhængige forsøg og se hvad der sker.

Tilbage til politikken og Socialistisk Ungdomsfront – i kan se at et argument virker og det får opmærksomhed. Så husk at brug jeres argumenter også når de er dumme – det kan I jo godt forstå!

Læs også: Sådan vinder du med argumenter

Der er videnskab bag de dårlige argumenter

Læs mere om det berømte studie fra 1978, som forklarer, hvordan man kan springe køen over ved fotokopimaskinen. Det er nem og hyggelig læsning og kan anvendes i mange situationer. Læs den her

Læs også: Sådan skaber du frivillig adfærd

Skrevet af Ashley Brereton,
Vil du arbejde med kommunikation og nudging så kontakt mig på go@brave.dk

Sådan vinder du med argumenter

Den hemmelige opskrift på at vinde et valg eller at vinde et menneske
Rationelle argumenter – vinder sjældent et menneske. At vinde et menneske er at vinde deres hjerte. Det er aldrig de rationelle argumenter, der gør, at en kunde, en borger eller et barn bliver overbevist om: At du er den, man skal have tillid til.

Det gør sig gældende for et kommunalvalg og det gør sig gældende i forretning. Her får du opskriften set fra et brandingsynspunkt og fra et adfærdspsykologisk perspektiv.

Din position i markedet bestemmer vinderstrategien

Reklamefolk siger altid: Forstå din målgruppe. Alle nikker genkendende til denne sætning og tænker: Hvornår kommer guldkornet, så? Skal vi til at tale om alder, køn, uddannelsesniveau osv.? Selvfølgelig skal vi det. Men først skal vi tale om din position på markedet.

De 4 kundetyper
Skal du vinde et valg, skal du forstå din egen position. Er du en konservativ politiker og ønsker du stemmer, skal du forstå de 4 grundlæggende målgrupper. De 4 målgrupper kommer fra brandinglitteraturen. Det er de samme grupper som du har brug for, når du driver en forretning:

Gruppe A: Dem, der aldrig har stemt (dem, som ikke kender dit produkt)

Gruppe B: Dem, der er partiloyale (dem, som altid køber dit produkt)

Gruppe C: Dem, der altid stemmer på et andet parti (dem, som aldrig køber dit produkt)

Gruppe D: Dem, der skifter parti, en gang imellem (dem, der til tider køber dit produkt)

Den loyale fan-gruppe
Er du en kendt politiker, vil de loyale vælgere sandsynligvis stemme på dig, igen næste år. Det er gruppe B – det er de loyale vælgere. Det skyldes, at vi mennesker er meget rigide. Når vi først har valgt et parti, så bliver vi ved dem. Det dækker over adfærdsbegrebet og den menneskelige natur der hedder ”ankering”. Det betyder, at vi ikke hele tiden kan vurdere, hvilket parti vi er mest enig i. Derfor bliver vi der, hvor vi var sidst. Det afspejler sig i valgresultaterne. F.eks. har der kun været et jordskælvsvalg i 1973, da de tre daværende protestpartier fik mandater i folketinget: Centrum Demokraterne , Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti. Med den viden, skal du begynde at tænke på, hvilken målgruppe du vil overbevise?

Dem du aldrig kan nå
Det er gruppe C – dem der altid stemmer på et andet parti – de andre partiloyale. Her vil rationelle argumenter, næsten altid være spild af tid. Og med denne viden, ser man alligevel kampagner, strategier og dialoger om, hvordan man kan flytte modparten over. Men det kan man ikke. Dem kan du kun vinde, hvis deres eget parti, gør noget rigtigt grimt – som pludselig ryster de loyale vælgere. Hvis det sker, så er der en god åbning. Så skal man slå til.

Dem, der er illoyale
Så er der Gruppe D. Dem, der skifter parti en gang imellem. Se de er interessante og dem kan du vække med nogle rationelle argumenter og god gammeldags passion. De har nemlig ikke opstillet psykologiske barrierer op – endnu. De er modtagelige.

Alle de nye
Er dem, der ikke har stemt før eller som ikke har interesseret sig for politik før nu. Dem vil du kunne vinde med passion, men også med nye budskaber om forandring og budskaber, der passer til en ny generation af mennesker. Men husk passionen og husk det medmenneskelige aspekt. De forstår sjældent alle de nationaløkonomiske forklaringer og rationelle argumenter.

Hvordan oversætter vi denne viden til et kommende valg?
Jo, hvis du er konservativ og har en vælgerskare, så skal du begynde at tale lidt mere socialdemokratisk. Man kan beskyldes for at være midtersøgende – men det giver stemmer.

Rationelle argumenter virker ikke.

Videnskaben ved noget om argumenter

Det er ikke de rene postulater vi kommer med her. Vi mennesker har ikke overskud eller rationale til at bruge objektive argumenter. F.eks. viser undersøgelser fra Carnegie Instituttet i USA, at kun 15 procent af den fremgang, som du har i din karriere, skyldes din tekniske viden og kompetencer. De sidste 85% kommer fra din evne til at håndtere andre mennesker.

Den danske professor i retorik, Christian Kock, har ligeledes konkluderet, at rationel argumentation ikke har en dokumenteret effekt, når man vil overbevise andre.

Der findes forskning, der fortæller, at rationel argumentation ofte ender med at forstærke modpartens egne overbevisning om egen sag. Adfærdspsykologisk sker der en proces, hvor man bliver endnu mere stædig om egen sag og der bliver ikke lyttet til andres argumenter. Fortalt ganske populistisk kortslutter hjernen og ignorerer de gode argumenter. De bliver ganske simpelt overhørt.

Alternativ fakta

Valget i USA beviser, at rationelle argumenter ikke vinder vælgere. Men det gør håb og løfter om en bedre fremtid. Det behøver ikke at være baseret på fakta, blot klare visioner for individer, der har brug for håb. Trump vil hjælpe de fattige ruststater, som har mistet arbejde i bil- og kulindustrien. Trump siger: ”I will make America great again” og har lige modarbejdet klimaaftalen i Paris. Han støtter en døende kulindustri og forsøger at beskytte amerikanske arbejdspladser. Det er måske ikke den mest rationelle strategi, men det gav vælgere og et nyt navn: Alternativ fakta. Bag begrebet ”alternativ fakta” dækker over den begivenhed, at der i virkeligheden ikke kom så mange vælgere, til Trumps indsættelsesceremoni som en rådgiver påstod. Pressen viste en anden virkelighed. To billeder af pladsen foran det hvide hus. Et halvfyldt, under indsættelsen af Trump og et helt-fyldt, under præsident Obamas indsættelsesceremoni.

En gammel kone er god kommunikation

Når den økonomiske situation ser håbløs ud eller samfundet har stået stille, så er vælgerne klar til at tage nye chancer. Noa Redington, som var Helle Thorning-Schmidts tidligere rådgiver, sagde i mandags i Radio 24/7, at man sagtens kan komme til at se nye politiske partier vokse frem i Danmark. Konstanty Gebert, der er seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations spår ligeledes, i Politikken, at vi i fremtiden, vil se flere udbrud af partier og i den forbindelse følger valget tæt i Frankrig. Aldrig har en kandidat uden partier vundet valget. Men Emmanuel Marcon har tag i befolkningen – de har brug for håb og ikke hårde fakta.

“Han har ikke be­gå­et andet end den geni- eller svinestreg, som består i at lægge af­stand til den kendte form for politik med partier og fløje. Valget i Frankrig viser med al tydelighed, at vi nu i den vestlige verden lever i en efterpolitisk tilstand, hvor den eneste politik, der kan føres er en ikkepolitik”
Information, 9. maj 17

Lige om lidt ser vi sandsynligvis Marcon som præsident, men det sladderbladene er mest interesseret i er, at han har en kone som er 25 år ældre end ham selv. Det er ikke særligt rationelt, men det giver omtale og kan derfor være en vinderstrategi.

Brave er klar til kommunikation

Forberedelserne til kommunalvalget er i fuld gang. Hos Brave er vi også tændt. Vi hjælper med at udforme kommunikationsstrategier og valgplakater. Der er forskellige strategier afhængig af parti og kommune. I øjeblikket arbejder vi meget for de blå, men vi kan også lave en rød strategi – bare ikke i samme kommune. Vi er loyale over for vores kunder og giver dem håb og midler til at vinde valget.

Skrevet af Ashley Brereton, Brave.

Kommuner og nudging

Kommuner og nudging

I dag har vi besøg af Holbæk Kommune, Sorø Kommune, Slagelse Kommune, nogle Gymnasier, Grafikere og Kommunikationsfolk. Vi skal tale om de menneskelige og økonomiske fordele der er ved Nudging. Vi skal tale om godt arbejdsmiljø, sundhed og lykke. Vi skal gennemgå metoderne til, at få mennesker til, at udføre en god handling. Det er sjovt og det er udfordrende – det er en helt anden må at tænke på og handle efter. Derfor mødes vi i dag, så der er fuldt hus. Er du interesseret i et nudgingkursus og viden om adfærdsdesign, så skriv til go@brave.dk.

Et kursus: Nudgingworkshop – Lær teori og prøv nudging i praksis
Et foredrag: 2 timers effektiv introduktion til nudging – Læs mere om nudgingworkshop

Kommuner får gavn af nudging

Med små nudges, kan du ændre mange menneskers adfærd. Kommuner og nudging er guld værd. Ved hjælp af nudging, kan du ændre det fysiske rum og få mennesker til frivilligt, at lave en ny handling. Du kan få dem til at rydde op efter sig selv, overholde deadlines, sikkerhedsregler og meget mere. Jo flere mennesker du skal påvirke, jo bedre er nudging, som investering. Små ændringer med tape, papir, afmærkninger, skraldespande osv. kan motivere borgerne til, at opføre sig meget mere hensigtsmæssigt.

Læs også, hvordan du hjælper mennesker til at træffe et godt valg

Kommuner taler pænt

For at få mange mennesker til, at yde en frivillig indsats, bør man få en anden måde, at tilgå mennesker. Det hele begynder med positiv psykologi. Det er denne tankegang kommunale medarbejdere kommer og tilegner sig på vores nudgingworkshop. Meget banalt kan man sige: Hvis du vil have mennesker til at arbejde frivilligt, skal du begynde med, at tale rigtigt pænt til dem. Taler vi pænt til borgerne, vil kommunen se, at mange flere vil gøre en frivillig indsats.

Læs hvordan lejre kommune arbejder med nudging

Der er stor forskel på at sætte et skilt op, hvor der står: DU MÅ IKKE SMIDE AFFALD HER (din idiot) – til at opsætte nogle ekstra affaldsspande som alle kan benytte og skrive: EN REN BY ER DEJLIGT – tak. Det lille ord “tak” er guld værd, hvis du vil have frivillig adfærd – det glemmes ofte.

Dog er der rigtig mange kommuner der er begyndt, at anvende nudging og får fantastiske resultater. I en kommune har vi arbejdet med nudging. Her var tilfredsheden med skoletoiletterne 3% – efter en stor indsats og et nyt menneskesyn, er vi oppe på 70% tilfredse elever! I Sønderjylland har vi arbejde med kommunen og givet dem en bedre forståelse af nudging. Det er begyndelsen på en rejse, der skaber store resultater. Med andre ord, er kommuner og nudging, guld værd.

Skrevet af Ashley Brereton